Att.: Ib Byrdahl Kjær Kværndrup, den 24. august 2014

Transkript

1 Niras Baunehøjvej Esbjerg Att.: Ib Byrdahl Kjær Kværndrup, den 24. august 2014 Vedr.: Græsarealer ved Nordby Skole Den 26. juni blev græsarealerne ved Nordby Skole besigtiget af Ib Byrdahl Kjær og undertegnede. Baggrunden for besøget var, at der var lavet nye faciliteter til diverse udeaktiviteter i foråret 2013 og der havde været en del klager over arealet, specielt af fodboldbanen. Min opgave var at lave en tilstandsrapport over arealet inden arealet afleveres til kommunens drift. Ligeledes skulle jeg lave en vurdering af voldene og kroketbanen. I bilag 1 ligger planskitse over arealet. Iagttagelser med fotoserie ligger i bilag 2. I bilag 3 ligger næringsstofanalyserne fra de forskellige delarealer med kommentering og anbefaling på grundgødskning. Volde Voldene bestod af en grovsandet muld en JBnr. 1 med blot 2,2 % humus. Det jordtype, der ikke kan understøtte græsset med vand- og næringsreserver, så det kan holdes i vækst hen over en almindelig sommer. Specielt ikke når norden var lagt op i volde. Arealet var etableret primært med rajgræs. En græsart der etablerer sig under ret tørre vilkår, men som i længden vil forsvinde som respons på mangel på vand og næring. Svingel- og hvenetyper er naturligt hjemmehørende på denne jordtype, men besidder ikke den store slidstyrke. Volde uden slitage Afhjælpning Afhjælpning slut august primo september Eftersår med 2 kg/100 m 2 (ekstra hvor der er bar jord) Nysvingel-blanding fra Prodana eller tilsvarende, som både indeholder forskellige typer af rødsvingel, fåresvingel mm. Græsser der tåler de næringsfattige og tørre vilkår i udpræget grad. Der spredes NPK eller tilsvarende med 2,5 kg pr 100 m 2 sammen med græsfrøene. Pleje Den fremtidige drift ser jeg som naturgræs, der står uklippet henover sommeren (som figur 1) og nedhøstes en gang primo - midt september. Behov for årlig supplerende eftersåning vurderes på samme tidspunkt. Voldene vil ikke tåle større slitage. Side 1

2 Volde med slitage Afhjælpning Der hvor der er indbygget siddepladser og klatrestativer i voldene udsættes græsset for slid mest udtalt under klatrestativer, se figur 23 og 24. På de mest slidudsatte steder under klatrerstativer bør I overveje, at etablere en græsarmering i blødt materiale. På arealer med mindre slitage kan I nøjes med at efterså med en græsfrøblanding indeholdende rødsvingel og rajgræs som Renoveringsblanding fra Prodana eller tilsvarende. Der spredes NPK eller tilsvarende med 2,5 kg pr 100 m 2 sammen med græsfrøene. Pleje Disse felter vil jeg anbefale, at I plejer som fodboldbane. Hvis I ønsker, at opretholde en græsbestand skal disse små områder gødskes og vandes som fodboldbane og klippes ugentligt i 3,0 til 3,5 cm s højde og ikke kortere. Områderne eftersås ca. 1. april og 1. september hvert år. Boldbane - areal 6 Der var følgende problemstillinger på arealet: I området nærmest klubhuset var der ikke udlagt muld, hvilket gjorde det umuligt at opretholde boldbane standard. Dette er et blivende problem. På den øvrige bane var der problemer med græsbestand, komprimeret vækstjord og planhed i mindre grad. Det er alt sammen opgaver, som vil kunne løftes ved en enkelt gang ekstrapleje. Ekstra pleje Ekstra plejen består af følgende arbejdsgange som I med fordel kan lave sidst i august først i september måned: 1) I laver en dobbelt vertikalskæring af banen. 2) Herefter eftersår I med en græsfrøblanding indeholdende rødsvingel og rajgræs som Renoveringsblanding fra Prodana eller tilsvarende med ca. 2 kg/100 m 2. Der eftersås ekstra pr. hånd i småhuller uden græsvækst. Der kan være behov for en opfølgning ca. uge 42 med ekstra frø for at få disse huller helt lukket. 3) I topdresser med 6 mm Boldmix fra Solum eller tilsvarende produkt. 4) I dybdeløsner (vertidræn) ned til 30 cm dybde med 8º bræk på maskinen. 5) Herefter fordeler I topdressingsmaterialet med et slæbenet. 6) I gødsker med 200 kg/ha NPK eller tilsvarende. 7) Til slut gennemvander I arealet om nødvendigt. I forhold til alm. kommunaldrift klippes græs til fodboldbaner i mm endda gerne en tak højre hen over sommer. Tættere klipning giver mindre robuste planter og et kortere rodnet. Denne ekstra pleje kan medfordel også udføres på kroket-banen. Se i øvrigt noter ved billeder. Side 2

3 Gødningsplan fodbold Se anbefalingerne om udbringning af KaliGarzon i bilag 3. Skal kun udbringes en enkelt gang. På den grosvandede jord skal I vælge en gødning, der som minimum tilfører den samme mængde kalium som kvælstof. Det kan være NPN eller tilsvarende. Efter 1 til 2 år kan gødningsmængden sættes ned til ca. 100 kg N/ha om året, alt efter hvor meget slitage banens skal kunne tåle. Tidspunkt Gødningsprodukt Udbringning Kg /100 m2 Kg/ha N P K 3. uge april NPK , uge maj NPK , uge juni NPK , uge aug. NPK ,0 36 Sum over året Forholdet mellem N:P:K 1,0 0,21 1,29 Jeg håber, at ovenstående er med til at bringe situationen videre. Hvis I har spørgsmål og ting I gerne vil diskutere, står jeg til rådighed. Venlig hilsen Asbjørn Nyholt Hortonom Bilag 1: Planskitse over arealet Bilag 2: Iagttagelser med fotoserie Bilag 3: Næringsstofanalyser Side 3

4 Planskitse Placering af de 6 delarealer: Vold 1 Rabat 2 Vold 3 Vold 4 Kricket 5 Fodbold 6 Bilag 1 Placering af de gravede profiler på kricket(3 stk.) og foldboldbanen (6 stk.) Se fotos og beskrivelser i bilag 2 fotoserie med iagttagelser. Side 4

5 Fotoserie med iagttagelser Bilag 2 Volde Figur 1: Naboareal Under de tørre sandede vækstvilkår var den naturlige vegetation præget af forskellige typer af svingler og andre tørketålende urter. Figur 2: Voldene (delareal1) var domineret af rajgræs. Kronerne stod uden græs, græsset var slidt af eller aldrig kommet. Delareal 1 Vold Figur 3: Der var en del slitage på voldene, hvor der var anlagt siddepladser. Figur 4: Der var en tydelig forskel på om voldene var nord- eller syd-eksponeret. På Nordsiderne var der lidt mere fugt og græsvækst. Jordstrukturen var god porøs. Græsrødderne arbejdede i jorden. Delareal 1 Vold Figur 5: Der var stor variation i græshøjden. Græstæppet var præget af rajgræstuer. Der var behov for eftersåning både for at få flere planter, men også for at få et større islæt af svingler, som bedre tåler de tørre vækstvilkår. Figur 6: Græsbestanden blev tuet med dominans af rajgræs som et resultat af, at græsset fik lov til at gro højt op og blev slået langt tilbage igen. Der manglede græsplanter. Side 5

6 Delareal 2 Rabatter med fyrretræer Figur 7: På delareal 2 var der plantet fyrretræer. Græsbestanden var domineret af rødsvingel. Jorden var stærkt komprimeret. Komprimeringen var en væsentlig årsag til ringe vækst. Figur 8: Bagerst på arealet var vækstjorden mindre komprimeret og væksten af rajgræs i tuer blev mere udtalt. Delareal 2 Figur 9: Arealet nærmest skolen var gullig i farven og domineret af rødsvingel. Vækstjorden var stærkt komprimeret. I rabatten nærmest fodboldbanen var jorden fornuftig porøs og græsset mere friskt grønt i farven. Her var det mere et spørgsmål om næringsstofmangel. Delareal 4 Volde Figur 10: Der var 0,5 m 2 store bare pletter uden græs. Nu klippes voldene med plæneklipper ca. 1,5 m op ad voldene. Jorden havde en fin porøs struktur. Figur 11: Her var der også siddepladser, men området blev mest brugt til kroket til ældre. Slitagen på voldene var derfor langt mindre end ved skolen og ved boldbanen. Side 6

7 Delareal 5 Kroketbanen Figur 12: Arealet stod tørkepræget. Vi målte en fugtighed i jorden på %. Arealet blev vandet. Arealer, som ikke blev vandet, stod nu og var deciderede tørkeprægede. Græsbestanden var domineret af rødsvingel, men der var også lidt rajgræs, som stod med uklippede frøstande. Der var en meget lille andel af engrapgræs. Der var en høj ukrudtsbestand med forskellige typer af kløver (hvidkløver, sneglebælg), Bellis og storkenæb mm). Figur 13: Et typisk billede af et tørkepræget område med hvidkløver og sneglebælg. Græsbestanden var presset. Delareal 5 Profil 1 Figur 14: Profilen blev gravet i et område med udpræget tørke. Der var 15 cm udlagt grovsandet muld over ren grovsand. Rødderne arbejdede fint ned i jorden, der var ingen tegn på komprimering eller lavdelinger. Delareal 5 Figur 15: Opblusning af græsvæksten som en respons på urin tegn på næringsmangel. Figur 16: Et blik hen over kroketbanen. Side 7

8 Delareal 5 Mod øst Figur 17: Planheden levede ikke op til kravene om ±2 cm på en 3 m retskede. Her var både lunker og toppe på kanten af volden. Delareal 5 Profil 2 Figur 18: Profil 2 blev gravet i et område med fornuftigt græsvækst, også rajgræs. Der var udlagt 30 cm vækstlag. Rødderne arbejdede fint i jorden. Der var regnorme i jorden. Der var dog en tendens til sål i ca. 15 cm dybde. Delareal 5 Profil 3 Figur 19: Profilen blev gravet i et område med medium tørkepræg. Her var udlagt 34 cm muld hen over rent sand. Jorden havde en tendens til at være kompakt. Rødderne arbejdede på nuværende tidspunkt ned, men behov for at have en stor roddybde var jo ekstrem, for at udnytte den samlede vandreserve. Derfor OBS på jordløsning. Delareal 5 Figur 20: Jeg målte klippehøjden på det tørkeprægede græs, som var uden betydelig vækst, til ca. 25 mm. Klippehøjden kunne med fordel sættes op til mm, som svarer til almindelig kommunal drift og til det ekstraordinære behov for rodudvikling her på den tørre sandjord. Side 8

9 Delareal 3 volde Figur 212: Græsbestanden var grøn, hvor der sprøjtede vand op på skrænten, når banen blev vandet. Denne side vendte samtidig mod nord. Den syd eksponerede skrænt var så tør, at græsset havde vanskeligt ved at klare sig. Delareal 3 klatrestativer Figur 22: Græsset under de indbyggede klatrestativer udsættes for intensivt slid. Her vil der være behov for at lave en pleje, som modsvarer boldbanen, hvis I ønsker at opretholde en græsvækst. Figur 23: Så snart forseglingen af græsset blev brudt, arbejdede man sig ned i sandet. Delareal 3 Figur 24: På de mest brugte områder vil man med fordel kunne lave en gummi-græs armering for at kunne bevare et plant og stabilt underlag. Det er utopi at tro, at græsset vil kunne lægge ryg til slitagens på sådan et sted. Tilskuerpladser ind mod fodboldbanen Figur 25: Igen et område der blev udsat for slitage. Figur 26: På skrænten havde I forsøgt at efterså og lægge muld ud for at få græsset til at etablere sig. Side 9

10 Delareal 6 Fodbold Figur 29A: På et område med medium tørkepræg målte vi klippehøjden til mm. Græsset var ikke nyklippet. Det vil sige at græsset klippes meget tæt, hvilket er uhensigtsmæssigt under så tørre vækstvilkår. Delareal 6 Fodboldbanen Figur 27: Der var en fin tæt græsbestand. I klippede meget tæt. Mit umiddelbare bud var ca. 22 mm. Den tætte klipning bevirkede, at ormeskuddene kom til at fremstå som små ujævnheder og bryder gennem græstæppet. Delareal 6 Fodboldbanen Figur 28: Ensartet fordeling af gødning var et problem. I områder, hvor gødningsniveauet var lavest, blev en urinplet meget tydelig. Profil 1 Figur 29: Der var udlagt 32 cm grovsandet vækstlag over råjord af sand. Der var tendens til en sål i 15 cm dybde. Laget af rullegræsjord bandt vandet, som blev tilført ved vanding. Der skal en stor mængde vand til på en gang, for at få vandet ned i det underliggende sand. Der var en græsbestand bestående af engrapgræs og rajgræs. Enkelte frøstande af rajgræsset blev ikke klippet. Der var minimalt med ukrudt. Side 10

11 Profil 2 Figur 30: Der var ca. 1 cm filt og 1,5 cm jord fra rullegræsset. Der var 30 cm vækstlag over rent sand. Vækstlaget var kompakt og brød op i subangulære blokke. Rødderne arbejdede nu rimeligt i jorden, men var hæmmet af jordens fasthed. Figur 31: Der var en fin ensartet græsbestand ved profil nr. 2. Der var mindre ujævnheder i overfladen, men ikke mere end at det vil kunne reguleres ved en kombination af topdressing, dybdeløsning og slæbenet. Profil 3 Figur 32: Profil 3 blev udtaget ved klubhuset. Bemærk farveforskellen i græsset. Figur 33: Profilen blev udtaget 8 m inde fra det hvide stakit i området med tørkepræg. Øverst var der 1,5 jord fra rullegræsset, herunder var der udlagt 8 cm muld over rent sand, hvilket gav forklaringen på at græsset mistrivedes. Profil 4 Figur 34: Profil 4 blev udtaget midt på banen, hvor der var en tynd græsbestand med tuer af rajgræs. Overfladen var ujævn. Figur 35: Profil 4 udtaget i et område med tynd græsbestand og mange tuer af rajgræs med mange uklippede frøstande. Der var 40 cm fugtig noget kompakt vækstjord over rent sand. Der var ikke noget her som tyede på, at græsset ikke skulle kunne gro i området. Det må være et spørgsmål om jordløsning, eftersåning og topdressing. Side 11

12 Profil 5 Figur 36: Profilen blev udgravet i et område med tørkepræg. Rodudviklingen var begrænset til 8 cm som et resultat af stærkt komprimerede vækstvilkår, hvilket også bevirkede, at vandet ikke kunne trænge i jorden. Sandet var så tørt, at det var vandafvisende (hydrofobt). Der var udlagt sandmuld i 37 cm dybde. Her vil dybdeløsning være afgørende for at komme videre. Profil 6 Figur 39: Et mindre område var blevet repareret med rullegræs. Der var dog ikke blevet vandet efterfølgende, så græsset havde ikke fået fat. Jeg udgravede profil 6 herunder (se profilbeskrivelse næste billede). Figur 40: Der var udlagt 30 cm sandmuld. Sandmulden brød op i subangulære blokke, som tegn på, at vækstlaget var ekstremt kompakt. Efter en dybdeløsning kan jeg ikke se nogen grund til, at der ikke skulle kunne vokse græs her. For at bringe situationen videre vil det nemmeste være at efterså per håndkraft et par gange hen over efteråret for at få hullet lukket efter, at I har lavet en dybdeløsning. Udfordringer Figur 41: Ensartet fordeling af vand og gødning var en udfordring. Figur 42: Så snart græsbestanden blev slidt igennem arbejdede I jer ned i sandet og der kom ujævnheder. Side 12

13 Tyndslidt målfelt Figur 37: Et enkelt målfelt nærmest hallen var tyndslidt. Side 13

14 Jordprøver Bilag 3 Analyse næringsstoffer Rt Pt Kt Mgt Jordbrugskalk Kg/100 m 2 KaliGazon Med evt. behovet for grundgødskning norm norm norm norm Normtal for sandmuld 5,5-6,6 3,0-5, Kg/100 m Vold 1 5,1 6,0 4,3 3,9-2 x 3, Rabat 2 5,7 3,6 6,4 3,7-2 x 3, Vold 3 5,6 3,3 3,7 3,0-2 x 3, Vold 4 5,5 4,6 4,7 4,0-2 x 3, Kroket 5 6,5 3,2 5,2 6,6-3, Fodbold 6 6,3 4,4 8,4 10,2 - - Røde tal indikerer lave værdier. Evt. behov for grundgødskning skal I kun sprede én enkelt gang. Gør I det i efteråret, kan regnen fordele næringsstofferne i vækstlaget inden næste vækstsæson. Teksturanalyse Vægtprocent Humus Ler Under 0,002 Silt 0,002-0,02 mm Finsand 0,02-0,2 mm Grovsand 0,2-2,0 mm Retningslinje boldbane 2-4 % % Dominans Kroket 5 3,5 2,0 1,3 21,9 71, Fodbold 6 3,7 2,7 1,8 34,0 57, Vold, 1, 3 og 4 2,2 2,2 1,2 22,0 72,4 Bemærkninger til analyser fra volde Teksturanalysen beskriver en JBnr. 1 Grovsandet jord. En jordtype der har yderst sparsom evne til at tilbageholde vand og næringsstoffer. a) Ved valg af græsarter til voldene skal der tages højde for de meget tørre og næringsfattige vækstvilkår. Jeg vil pege på en blanding baseret på forskellige svingler som Masterline Vejrabat fra Prodana Seeds eller tilsvarende. b) På slidudsatte steder under klatrestativ og siddepladser skal græsbestanden som minimum plejes med vanding og gødnings på lige fod med idrætsanlæggene for tilnærmelsesvis at kunne modsvare slitagen. Kommentarer til indholdet af næringsstoffer: Rt (reaktionstal) er passende til lave, men det vil være uhensigtsmæssigt at sprede kalk på voldene ved biblioteket. Pt (fosfortal) er passende til høje. Kt (kaliumtal) er alle lave. Her kan I med for del sprede 3,0 kg/ 100 m 2 patentkali eller KaliGazon nu i september og igen til april for at hæve indholdet af både kalium og magnesium i jorden. Mgt (magnesiumtal) er alle lave til netop pasende. Se anbefaling under kalium. Bemærkninger til analyser fra Kroket- og foldboldbane Teksturanalysen beskriver en JBnr. 1 Grovsandet jord. En jordtype der har yderst sparsom evne til at tilbageholde vand og næringsstoffer, men giver en god dræning af spillefladen. Det kræver vanding og meget regelmæssig tilførsel af gødning for at opretholde et slidstærkt græstæppe. Sandet er levende og vil give store ujævnheder så snart græstæppet gennemslides. Kommentarer til indholdet af næringsstoffer: Rt (reaktionstal) er passende. Der er ikke behov for at tilføre kalk. Pt (fosfortal) er passende. Side 14

15 Kt (kaliumtal) er lave til passende. På kricket kan I med for del sprede 3,0 kg/ 100 m 2 patentkali eller KaliGazon nu i september for at hæve indholdet af både kalium og magnesium i jorden. Mgt (magnesiumtal) er alle pasende. Side 15