Ejendomsrapport Saldrupgård Tilstandsrapport med forslag til Handlingsplan. Saldrupgård Saldrupvej 3, Lyngby 8570 Trustrup

Transkript

1 Tilstandsrapport med forslag til Handlingsplan Saldrupgård Saldrupvej 3, Lyngby 8570 Trustrup Ejendomsrapport er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk Assistent, DVN Side 1

2 Stamdata: Landmandens navn Gårdens navn Adresse Postnummer og by Telefon Landbrugstype Antal dyreenheder (DE) Antal hektar (ha) Harmoniareal Harmonikrav Erik Andersen Saldrupgård Saldrupvej 3, Lyngby 8570 Trustrup Svineproduktion Oversigtskort med angivelse af nedsivningsanlæg, diverse bygninger og vaskeplads. Stald Sivedræn Husspildevand ( kun placeret efter skøn ) Stuehus Vaskeplads Hal/Maskinhus Med oplag af sprøjtemidler og olie m.m. Sivedræn Badeværelse (kun placeret efter skøn) Side 2

3 Beskrivelse af vandforsyningen og grundvandsforhold: Saldrupgård, som er placeret nord for byen, har altid været tilsluttet Lyngby vandværk Syd for byen ligger et OSD-område (område med særlig drikkevandsinteresser) udpeget af Århus Amt. Det er planlagt undersøgelser ifølge regionplanen inden Lyngby Vandværk indvinder grundvand i kalken, som ligger fra ca meters dybde. Det nedre grundvand er godt beskyttet af meter ler. Saldrupgård svinestald Vandværks kildeplads Over lerlaget findes mest sand, og det forventes, at der i 2005 placeres ny indvindingsboring med overvågningsfilter over lerlaget, som kan vise, om der er behov for en ekstra grundvandsbeskyttelse. Der er aftalt en ændret dyrkning på ca ha omkring kildepladsen. Marken indeholder udlæg af rajgræs, hvilket medfører et markant fald i nitratnedsivningen. Foto herunder set fra Saldrup gdr. Svinestald som ligger i vandværkets indvindingsopland. Svinestand, som ligger på åben mark, med ny gylleledning til gylletank tæt på vandværk og vandværkets kildeplads. Dette er dog ikke noget problem, da både tank og ledning sikres tæt. Vandværkets kildeplads gylletank vandværk Side 3

4 Beskrivelse af ejendommen : Saldrupgård ligger i stor afstand fra Lyngby vandværk, og det vurderes, at den ligger udenfor vandværkets indvindingsopland. Indenfor vandværkets skønnede indvindingsopland ligger en særskilt bygning med slagterisvin. Gyllen ledes til gylletank, som er godkendt og testet efter gældende forskrifter. I 2004 blev stalden forsynet med ny bund og afløbssystem samt ny fortank og pumpeledning til gyllebeholder blev etableret. Gyllebeholder er etableret i 1988 med en kapacitet på ca m³. Beholderen er i april 1999 kontrolleret uden bemærkninger. Der er i alt 173 DE og harmoniarealet er på 123,9 ha, hvilket medfører, at harmonikravet på 1.4 overholdes. Konklusioner: Foreløbig vurderes der ikke behov for større ændringer i såvel markdrift som forholdene omkring ejendommens bygninger. Der er frivilligt aftalt ændringer i markdriften på foreløbig 14.5 ha omkring Lyngby Vandværks boringer, som får en positiv effekt på nitratnedsivningen. Punkt og liniekilder. Den samlede vurdering af ejendommen viser, at der ikke findes punkt- og liniekilder, som kan påvirke Lyngby Vandværks drikkevand. Markdriften. Ejendommens harmonikrav er opfyldt. Djursland Landboforening har gennemført beregninger af nitratkoncentration i rodzonen på foreløbig en mark på 14.5 ha, som ligger omkring vandværkets kildeplads. Heraf ses at nitratkoncentrationen falder væsentligt fra 2005 som følge af, at der fremover planlægges rajgræsudlæg. Se nærmere herom fra side 6 samt forslag til handlingsplan side 8. Side 4

5 Beskrivelse af afløbsforhold: Til afledning af spildevand fra husholdning anvendes nedsivningsanlæg med udløb i mark vest for ejendommen, jfr. figur side 2. Til afledning af spildevand fra landbruget anvendes nedsivningsanlæg fra sivdræn med udløb i mark øst for ejendommen, jfr. figur side 2. Beskrivelse af forureningskilder: Der er ingen punktkilder i forbindelse med den nye grisestald, der er placeret indenfor vandværkets 300 m zone. Punktkilder ved Saldrupgård : Vaskeplads Fyldeplads (nye regler i 2005) Sprøjtemidler opbevares i frostfri kummefryser. Olietank er placeret i maskinhus. Der er generelt ryddeligt omkring ejendommen. Der findes ingen gamle brønde/boringer på matriklen. De mulige forureningskilder for grundvandet generelt kan højst forekomme grundet vaskeplads og nedsivningsanlæg. Da disse ligger udenfor vandværkets skønnede indvindingsopland, udgør de ikke et problem i forhold til byens drikkevand. Side 5

6 Markdriften og grundvand : Mark nr : 14,5 ha Djurslands Landboforening har sponseret denne ejendomsrapport og beregninger af en mark med 14.5 ha i forbindelse med, at Lyngby Vandværk er udpeget til pilotprojekt. Beregninger af den gennemsnitlige nitratkoncentration i rodzonevandet har været muligt i årene 2003, 2004 og prognosen for 2005, da der allerede foreligger plan for afgrøde og gødskning. Udviklingen i nitratkoncentrationen ses på side 7 at være positivt nedadgående. Tidligere har nitratnedsivningen været meget højere, og det kan derfor konkluderes, at nitrat er renset i de underliggende lerlag ved denitrifikation, da nitrat i det nedre grundvand og dermed drikkevandet ellers ikke kunne ligge på det lave niveau, som er gældende. Indholdet i det øvre grundvand over lerlaget vil vise, om der i de kommende generationer kan opstå en risiko for nitratstigning. Foreløbig anses det for sandsynligt, at almindelig landbrugsdrift, som den forekommer i 2005, ikke vil medføre noget problem for Lyngby Vandværk. Side 6

7 Markdriften og grundvand : Mark nr Afgrøde forskellige afgrøder Beregnet Udvaskning 75 kg N/ha 108 mg/l Beregnet Nitratkoncentration rodzonen Behandlingsindeks For sprøjtemidler 2004 Vinterhvede 97 kg N/ha 139 mg/l 2, Vårbyg 48 kg N/ha 73 mg/l ,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Nitratkoncentration Behandlingsindeks På de 14.5 ha skønnes det, at der sker grundvandsdannelse til det nedre grundvand på 100 mm pr. år. Da marken ligger omkring vandværket, vurderes det, at der dannes ca m³/år, som strømmer til vandværkets kildeplads. Grundvandsdannelsen fra marken udgør derfor ca. 30 pct. af vandværkets årlige indvinding. Dette svarer i øvrigt til den mængde vand ejendommen selv forbruger. Nitratindholdet vil fra 2005 og fremover falde væsentligt i det nydannede øvre grundvand. Der findes et ca meter tykt lerlag mellem det øvre og det nedre grundvand. De yderligere forslag til beskyttelse vil afhænge af udviklingen i nitrat m.m. i det øvre grundvand i f.eks meters dybde. Udviklingen i beregnet nitratkoncentration i rodzonen for 2003, 2004 og 2005 samt behandlingsindeks for sprøjtemidler kan ses på ( ovenstående ) og man kan samtidig følge drikkevandets og øvre /nedre grundvands udvikling i nitrat og pesticider Side 7

8 Handlingsplan: 1. Ejer og dennes landbrugskonsulent udarbejder i løbet af 2005 en plan for forbedring af forholdene ved grusbelagt vaskeplads. 2. Ved markplanlægning tages der hensyn til vandværkets indvindingsopland Forslag til videre forløb ( pilotprojekt) DVN kan tilbyde at være både vandværkets og landbrugets sparringspartner i forbindelse med det videre forløb vedrørende behovet for grundvandsbeskyttelse i forhold til Lyngby Vandværk Koncentrationen af nitratnedsivning beregnes årligt for relevante marker i oplandet til Lyngby vandværk. Det foreslås, at vandværket kan modtage disse beregninger På sigt kan det vise sig et behov for at udvide med aftale om ekstra beskyttelse. Dette vil fremgå af den planlagte undersøgelsesboring ved Lyngby Vandværks nuværende kildeplads. Der sættes et særskilt indvindingsfilter over lerlaget, så behovet for yderligere tiltag kan vurderes. Udviklingen og en generel beskrivelse af pilotprojektet Lyngby Vandværk kan ses på Udviklingen i drikkevandet fra Lyngby samt fra indvindingsboringerne på kildepladsen kan ses på Data fra marken på Saldrupgård til sammenligning med analyser fra grundvandet kan ses ved at klikke ind på luftfoto på både www. mitlandbrug.dk og Side 8