ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2016
|
|
|
- Rudolf Clemmensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2016 Udarbejdet juni 2016 for FFD af: Moos-Bjerre og Lange Vartov Farvergade 27A, 3. sal 1463 København K M: [email protected] Moos-Bjerre & Lange
3 INDHOLD RESUMÉ... 4 INDLEDNING... 5 Periode... 5 Kilder... 5 Indhold... 5 HØJSKOLEUDBUD I DANMARK... 6 Syv højskoletyper... 6 Kort over højskoler... 8 HØJSKOLERNES AKTIVITET... 9 Årselever Udvikling i aktiviteten på lange og korte kurser Aktivitet fordelt på højskoletyper ELEV- OG KURSISTSTATIKKER FOR HØJSKOLERNE Elever på højskolernes lange kurser (mindst 12 uger) Køns- og aldersfordeling hos elever på lange kurser Kursister på højskolernes korte og mellemlange kurser (op til 12 uger) Køns- og aldersfordeling hos kursister på korte kurser... 22
4 RESUMÉ Årsstatistikken opgør hvert år de nyeste aktivitetstal, samt opgørelser over antal elever og kursister på højskolernes lange (mindst 12 uger), mellemlange (2-11 uger) og korte kurser (under 2 uger). Årsstatistikken opgør tal på syv højskoletyper, og hvor det er relevant vises udviklingen over de seneste år. Aktiviteten på højskolerne opgøres i såkaldte årselever, der defineres ud fra en årsnorm på 40 ugers højskoleforløb. Årsstatistikken viser, at antallet af årselever, efter et fald i skoleåret 2013/14, nu er steget igen. Der er tale om en mindre stigning på samlet set 4,1. Det samlede årselevtal var i skoleåret 2014/15 på årselever, hvilket er det højeste niveau siden år Årselevaktiviteten på de lange kurser udgør omkring 80% af den samlede årselevaktivitet. For de lange kurser er mængden af årselever steget med 5,2% i forhold til 2013/14. Set i lyset af en syvårig periode er antallet af årselever på lange kurser dog steget med 27,5%. Modsat de lange kurser, har de mellemlange og korte kurser oplevet enten stagnation eller et fald i årselevaktiviteten. Årselevaktiviteten er på de mellemlange kurser faldet med 1,1% i løbet af ét år, og over en syvårig periode er årselevaktiviteten faldet med 37,7%. På de korte kurser har niveauet siden sidste år været konstant, men har over en syvårig periode oplevet et fald i årselevaktiviteten på 18,7%. Andelen af årselever uden kompetencegivende uddannelse på de lange kurser er steget med 1,7% i forhold til 2013/14, og er over de seneste syv år steget med 12,6%. Antallet af aktiverede unge er siden 2013/14 steget fem årselever. I skoleåret 2014/15 udgjorde disse omkring 2% af årselevaktiviteten på de lange kurser. Nogle typer af højskoler oplever større tilslutning end andre. I 2014/15 oplevede almene og grundtvigske højskoler den største tilslutning af alle højskoletyper. Denne udgjorde 44% af den samlede årselevaktivitet. Andre populære højskolevalg er gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler samt fagspecialiserede højskoler, som i 2014/15 oplevede en tilslutning på henholdsvis 22% og 19% af den samlede årselevaktivitet. Elev- og kursistopgørelserne viser, at det typisk er unge mennesker, der tager de lange højskoleophold (77% er under 25 år). Majoriteten af kursister på de korte kurser er fortsat personer fra de ældre generationer (58 % er 60 år eller mere), om end der anes et skifte i retning af, at andelen fra de yngre generationer i disse år øges. Der er på alle kurser en overvægt af kvindelige deltagere. Mest udtalt på de korte kurser, hvor der er 70% kvinder. Side 4
5 INDLEDNING Årsstatistikken er udarbejdet af Moos-Bjerre & Lange, der sammen med Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD), har udvalgt de emner, der er omfattet af årsstatikken. FFD ønsker med Årsstatistik for højskolerne 2016 at dokumentere og udbrede fakta om aktiviteter, elever og kursister. Årsstatistik for højskolerne 2016 bygger videre på statistikkonceptet i Årsstatistik for højskolerne fra henholdsvis 2013, 2014 og PERIODE Statistikken er udarbejdet ud fra registreringer af højskolekurser og -forløb for skoleåret 2014/15 og omfatter for de lange kurser og årselevstatistik registreringer for skoleårene fra 2000/01 frem til 2014/15. KILDER Statistikken er udarbejdet på baggrund af data fra FFD og Undervisningsministeriet vedr. højskolernes tilskudsudløsende aktiviteter, samt data fra Danmarks Statistik vedr. de deltagende elever og kursister. 1 I alle tilfælde anvendes totaltællinger af den samlede aktivitet ved højskolerne. INDHOLD Årsstatistikken dokumenterer og tilgængeliggør officielle og tilgængelige informationer om højskoleudbud og -aktivitet, samt elever og kursister ved højskolerne. 1 Da der er diskrepans især i de historiske år mellem aktivitetsopgørelserne fra ministeriet og elev- og kursistaktiviteten registreret af Danmarks Statistik, opretholdes denne kildemæssige sondring i hele statistikken. Side 5
6 HØJSKOLEUDBUD I DANMARK Der er sommeren folke- og ungdomshøjskoler, der udbyder korte og lange højskolekurser i Danmark. 2 Folkehøjskoler tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendt til tilskud. Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene. Skolernes virksomhed skal tilrettelægges ud fra deres selvvalgte værdigrundlag. SYV HØJSKOLETYPER Højskolerne i Danmark er inddelt i syv højskoletyper. I skoleåret 2014/15 var fordelingen følgende: 28 ALMENE OG GRUNDTVIGSKE HØJSKOLER De almene og grundtvigske højskoler er traditionelle folkehøjskoler med alment dannelsesfokus og flere faglinjer, der kan vælges for sig eller kombineres. Askov Højskole og Efterskole Borups Højskole København Brandbjerg Højskole Brande Højskole Brenderup Folkehøjskole Den Internationale Højskole Djurslands Folkehøjskole, Råmosegaard Egmont Højskolen Grundtvigs Højskole Frederiksborg Hadsten Højskole Højskolen på Kalø Højskolen Østersøen Jyderup Højskole Krogerup Højskole Løgumkloster Højskole Nordfyns Folkehøjskole Nørgaards Højskole Odder Højskole Ry Højskole Rødding Højskole Rønde Folkehøjskole Rønshoved Højskole Silkeborg Højskole Testrup Højskole Uldum Højskole Vallekilde Højskole Vestjyllands Højskole Vrå Højskole 16 FAGSPECIALISEREDE HØJSKOLER På de fagspecialiserede højskoler specialiseres i et enkelt fagområde, fx musik, drama, kunst, performance, mad el. lign. Højskolerne er typisk oprettet som fagspecialiserede eller har ændret profil til at have speciale i et fagområde inden for de seneste årtier. Bornholms Højskole Den Europæiske Filmhøjskole Den Rytmiske Højskole Den Skandinaviske Designhøjskole Den Sønderjyske Højskole for Musik og Teater Designhøjskolen Højer 3 Engelsholm Højskole Højskolen Snoghøj Krabbesholm Højskole Kunsthøjskolen på Holbæk Slot Ladegård Kunsthøjskolen på Ærø, Vester Møllegaard Ryslinge Højskole Skals - højskolen for design og håndarbejde Skolerne i Oure - Sport & Performance Suhrs Madakademiet Teaterhøjskolen Rødkilde 2 Til de 68 højskoler i Danmark kommer Jaruplund syd for grænsen og Nordiska folkhögskolan i Sverige, der ligeledes er medlemmer af FFD. I januar 2016 genåbnede Løgumkloster Højskole efter at have været lukket siden Der er derfor ikke elevtal for Løgumkloster Højskole for skoleåret 2014/15. Heller ikke for Ryslinge Højskole, som gennem et par år har været lukket periodemæssigt, men som fra 2015/16 atter har elever og kursister, er der for 2014/15 tal for aktiviteten. 3 Designhøjskolen Højer har ikke haft aktivitet i skoleåret 2014/15. Side 6
7 10 GYMNASTIK-, SPORTS- OG IDRÆTSHØJSKOLER De 10 gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler udbyder, som navnet fortæller, kurser med gymnastisk, sportsligt og idrætsfagligt indhold. Der udbydes lange kurser og kun relativt få korte kurser. Gerlev Idrætshøjskole Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg Gymnastikhøjskolen i Ollerup Idrætshøjskolen Bosei Idrætshøjskolen i Sønderborg Idrætshøjskolen i Århus Idrætsskolerne Ikast Nordjyllands Idrætshøjskole Vejle Idrætshøjskole Aalborg Sportshøjskole 6 KRISTNE ELLER SPIRITUELLE HØJSKOLER De seks kristne eller spirituelle højskoler er folkehøjskoler med bibelsk eller spirituelt grundlag. Mariager Høj- & Efterskole Rørvig Folkehøjskole Væksthøjskolen Djursland 3 LIVSSTILSHØJSKOLER Livsstilshøjskolerne er folkehøjskoler, som har fokus på kost, motion og personlig udvikling. Familiehøjskolen Skærgården Livstilshøjskolen Gudum Ubberup Højskole 3 SENIORHØJSKOLER Seniorhøjskolerne består af tre folkehøjskoler, som med en særstatus i højskoleloven er målrettet et ældre publikum og har lov til alene at arrangere korte kurser hele året. Højskolen Marielyst - for aktive seniorer Rude Strand Seniorhøjskole 4 Seniorhøjskolen, Nr. Nissum 2 UNGDOMSHØJSKOLER (16-19 ÅR) To almene folkehøjskoler er med en aldersmæssig særstatus i højskoleloven rettet til unge. Elever skal være fyldt 16 år og må ikke være fyldt 19 år ved højskoleopholdets begyndelse. Egå Ungdoms-Højskole Ungdomshøjskolen ved Ribe HØJSKOLER I TYSKLAND OG SVERIGE Højskolerne, Jaruplund i Slesvig og Nordiska folkhögskolan i Kungälv, er ikke omfattet af Danmarks Statstiks dataindsamling vedr. elev- og kursistaktivitet, og indgår ikke i statistikkerne. Børkop Højskole Kolding Internationale Højskole Luthersk Missionsforenings Højskole 4 Skolen er lukket i slut Side 7
8 Kristne eller spirituelle højskoler Livsstilshøjskoler Ungdomshøjskoler Seniorhøjskoler KORT OVER HØJSKOLER FIGUR 1 HØJSKOLER I DANMARK FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Almene og grundtvigske højskoler Fagspecialiserede højskoler Vrå Højskole Nordjyllands Idrætshøjskole Aalborg Sportshøjskole Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler Kristne eller spirituelle højskoler Livsstilshøjskoler Ungdomshøjskoler Seniorhøjskoler kop Mariager Høj- & Efterskole Bornholms Højskole Seniorhøjskolen Nr. Nissum Skals - højskole for design og håndarbejde Krabbesholm Højskole Livsstilshøjskolen Gudum Gymnastik og Den Skandinaviske Designhøjskole Idrætshøjskolen ved Viborg Nørgaards Højskole Væksthøjskolen Djursland Hadsten Højskole Rønde Folkehøjskole Vrå Højskole Højskolen på Kalø Egå Ungdomshøjskole Nordjyllands Idrætshøjskole Djurslands Folkehøjskole, Råmosegaard Silkeborg Højskole Idrætshøjskolen i Århus Den Europæiske Filmhøjskole Idrætsskolerne Ikast Vestjyllands Højskole Ry Højskole Den Internationale Højskole Familiehøjskolen Skærgården Testrup Højskole Aalborg Sportshøjskole Rørvig Folkehøjskole Krogerup Højskole Brande Højskole Odder Højskole Rude Strand Seniorhøjskole Grundtvigs Højskole Egmont Højskolen Luthersk Missionsforenings Højskole Frederiksborg Den Rytmiske Højskole Uldum Højskole Vallekilde Højskole Jyderup Højskole Suhrs Madakademiet Brandbjerg Højskole Bornholms Borups Højskole Engelsholms Højskole Vejle Idrætshøjskole Højskole Ubberup Højskole Kunsthøjskolen på Mariager Højskole Børkop Højskole Holbæk Slot Ladegård Højskolen Snoghøj Nordfyns Folkehøjskole Seniorhøjskolen Nr. Nissum Skals - højskole for design og håndarbejde Krabbesholm Højskole Livsstilshøjskolen Gudum Askov Højskole og Efterskole Brenderup Højskole Gymnastik og Den Skandinaviske Designhøjskole Kolding Internationale Højskole Idrætshøjskolen ved Viborg Nørgaards Højskole Væksthøjskolen Rødding Højskole Gerlev Idrætshøjskole Hadsten Højskole Rønde HøjskoleUngdomshøjskolen ved Ribe Ryslinge Højskole Højskolen på Kalø Den Sønderjyske Højskole Egå Ungdoms-Højskole Djurslands Folkehøjskole for Musik og Teater Skolerne i Oure Silkeborg Højskole - Sport & Performance Idrætshøjskolen Bosei Idrætshøjskolen i Århus Den Europæiske Filmhøjskole ISI Idrætshøjskole Løgumkloster Højskole Gymnastikhøjskolen i Ollerup Ry Højskole Højskolen Østersøen Den Internationale Højskole Vestjyllands Højskole Teaterhøjskolen Rødkilde Højskolen Skærgården Testrup Højskole Designhøjskolen Højer Højskolen for bevidsthedsudvikling i Rørvig Kunsthøjskolen Krogerup Højskole på Ærø, Brande Højskole Odder Højskole Rude Strand Seniorhøjskole Idrætshøjskolen i Sønderborg Grundtvigs Vester Møllegaard Højskole Egmont Højskolen Luthersk Missions Rønshoved Højskole Den Rytmiske Højskole Højskole Uldum Højskole Vallekilde Højskole Jyderup Højskole Suhrs Højskole Brandbjerg Højskole Borups Højskole Højskolen Marielyst - for aktive seniorer Engelsholms Højskole Vejle Idrætshøjskole Ubberup Højskole Kunsthøjskolen i Holbæk Børkop Højskole Side 8 Højskolen Snoghøj Nordfyns Folkehøjskole Askov Højskole Brenderup Højskole Kolding Internationale Højskole kop
9 HØJSKOLERNES AKTIVITET AKTIVITETSKATEGORIER: KORTE KURSER: Korte kurser under 2 uger MELL. KURSER: Mellemlange kurser 2-11 uger LANGE KURSER: Lange kurser mindst 12 uger AKTIV.: Unge under aktiveringsindsats UU M/M: Unge uden kompetencegivende uddannelse med uddannelsesplan (mentorelever) ÅRSELEVER Den tilskudsudløsende aktivitet på højskolerne opgøres som antallet af såkaldte årselever. En årselev dækker over kursusaktivitet for en eller flere elever i samlet set 40 uger. Aktiviteten på de lange kurser udgør elever, hvilket er omkring 80% af al årselevaktiviteten. De lange kurser udgør således klart den største højskoleaktivitet. FIGUR 2 TILSKUDSUDLØSENDE AKTIVITET (ÅRSELEVER) FORDELT PÅ KURSUSLÆNGDE I alt 709 årselever, svarende til 13%, deltager i de korte kurser, mens en mindre del, 346 årselever, svarende til 7%, findes på de mellemlange kurser. UU U/M: Unge uden kompetencegivende uddannelser uden uddannelsesplan U18: Kostelevtillæg for unge under 18 med elevstøtte EKST.: Elever med ekstern kompetencegivende uddannelse Lange kurser Mell. kurser Korte kurser Kilde: Kilde: Undervisningsministeriet. Data for 2014/15. Side 9
10 Unge uden kompetencegivende uddannelse får særlig støtte til højskoleophold. Af årseleverne på de lange kurser er 377, svarende til 7%, unge uden kompetencegivende uddannelse, som har en uddannelsesplan (mentorelever), mens en lidt mindre gruppe på 241, svarende til 5%, er elever uden kompetencegivende uddannelse, som ikke har en uddannelsesplan. FIGUR 3 ÅRSELEVER PÅ LANGE KURSER MED YDERLIGERE TILSKUDSUDLØSENDE AKTIVITET Endelig er 96 årselever, svarende til 2%, under aktiveringsindsats Aktiv. U18 UU m/m UU u/m Kilde: Undervisningsministeriet. Data for 2014/15. Side 10
11 UDVIKLING I AKTIVITETEN PÅ LANGE OG KORTE KURSER Antallet af årselever er vokset i forhold til 2013/14 på de lange kurser på mindst 12 uger, mens antallet af årselever er konstant på de korte kurser på op til 2 uger. Antallet af årselever på lange kurser er således vokset med 212 elever og dermed med omkring 5%, mens antallet af årselever på korte kurser er bevaret på niveauet 709 elever. FIGUR 4 UDVIKLINGEN I ANTAL ÅRSELEVER PÅ LANGE OG KORTE KURSER Lange kurser (mindst 12 uger) Korte kurser (0-2 uger) Årselevaktiviteten på de korte kurser er faldet hvert år siden skoleåret 2006/07 og ramte i 2013/14 det laveste niveau i 11 år, hvilket er det samme i år 2014/ /01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 For antallet af årselever på de lange kurser har der været en tendens til et stigende antal de sidste ti år, hvilket fortsætter i året 2014/15. Antallet af årselever i 2014/15 er sågar det højeste siden år Kilde: Undervisningsministeriet. Data for 2014/15. Side 11
12 Den overordnede stigning i antallet af årselever i forhold til 2013/14 er drevet af den større aktivitet på de lange kurser. På de lange kurser er sket en stigning i aktiviteten på 212 årselever (5,2%), mens de mellemlange er faldet med 4 årselever (1,1%) og de korte kurser holder et konstant aktivitetsniveau. Aktiviteten på de korte kurser har været stabil over det seneste år, men er i forhold til 2007/08 faldet ganske markant med 163 årselever, svarende til 18,7%. Nedgangen i aktivitet på de korte kurser skal ses i lyset af de væsentlige negative tilskudsændringer, der er trådt i kraft fra Antallet af årselever i på de lange kurser er, som sagt, steget med 212 årselever i forhold til 2013/14. På dette område er der sket en ganske stor stigning på 27,5% over en syvårig periode, svarende til 925 årselever. Antallet af årselever uden kompetencegivende uddannelse er steget med 10 årslever (1,7%) det seneste år, mens det over de seneste syv år er steget med 69 årselever (12,6%). Denne udvikling dækker dog overen stor årlig variation. TABEL 1 UDVIKLING I ÅRSELEVSAKTIVITET FORDELT PÅ TAKSTGRUPPER Mængden af aktiverede årselever er vokset med 5 elever i forhold til sidste år. Hvis man sammenligner med 2007, er der dog tale om et fald på 18 årselever (16,2%). Det kan nævnes, at man i kalenderåret 2015 har udbudt et brobygningsforløb for unge på uddannelseshjælp, hvor 17 elever har deltaget, som har haft til formål at gøre eleverne klar til ordinær uddannelse. Dette er et af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings udviklingsprojekter. ÅR LANGE KURSER MELL. KURSER KORTE KURSER I ALT HERAF AKTIV. HERAF UNGE U. UDD. 2014/ / / / / / / / ÆNDRING I PCT. 2013/ /15 + 5,18 + 5,20 + 1,74-1,05 + 0,09 ÆNDRING I PCT. 2007/ / ,5-16,2 + 12,6-37,7-18,7 Kilde: Undervisningsministeriet. Data for 2014/15. Side 12
13 AKTIVITET FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER I skoleåret 2014/15 var der årselevaktivitet på alle syv højskoletyper. Der var i alt årselever , eller 44%, af disse var elever på en af de almene eller grundtvigske højskoler. FIGUR 5 SAMLET ÅRSELEVAKTIVITET FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Lidt mindre end halvt så mange var på en af de fagspecialiserede skoler, mens lidt flere var på en af gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne. Ungdomshøjskoler (16-19 år) Seniorhøjskoler Livsstilshøjskoler Kristne eller spirituelle højskoler 115 (2%) 168 (3%) 213 (4%) 294 (6%) Der var 294 årselever (6% af årselevaktiviteten) på en af de kristne eller spirituelle højskoler, mens 213 årselever (4%) var på en af livsstilshøjskolerne og 168 årselever (3%) var på en seniorhøjskole. På de to ungdomshøjskoler gik der til sammen 115 årselever (2% af årselevaktiviteten). Fagspecialiserede højskoler Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler Almene og grundtvigske højskoler Kilde: Undervisningsministeriet. Data for 2014/ (19%) (22%) (44%) Side 13
14 I løbet af de seneste år er der sket en støt stigning i aktiviteten på både de almene og grundtvigskehøjskoler samt gymnastik-, sportsog idrætshøjskolerne. Siden 2011/12 er aktiviteten på førstnævnte øget med ca. 16%, mens sidstnævnte er øget med ca. 14%. FIGUR 6 SAMLET ÅRSELEVAKTIVITET FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER I PERIODEN 2011/ / Almene og grundtvigske højskoler På de fagspecialiserede højskoler steg aktiviteten 2011/ /13, men er fra 2012/13 til 2014/15 faldet til et niveau, som er mindre end det i 2011/12. Aktiviteten på ungdomshøjskolerne er siden 2011/12 faldet fra 144 til 115 årselever, svarende til et fald på 20,5%. Ligeledes har seniorhøjskolerne oplevet et fald siden 2011/12 fra 187 årselever til 168 årselever, svarende til ca. 10%. Livsstilshøjskolerne har siden 2011/12 oplevet en stigning på 40 årselever (23,4%), således deres aktivitetsniveau i 2014/15 er 213 årselever. På de kristne og spirituelle højskoler har aktiviteten i de seneste fire år været særdeles stabil / / / /15 Kilde: Undervisningsministeriet. Data for 2014/15. Fagspecialiserede højskoler Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler Kristne eller spirituelle højskoler Livsstilshøjskoler Seniorhøjskoler Ungdomshøjskoler (16-19 år) Side 14
15 Hvis man ser på den gennemsnitlige årselevaktivitet per højskole er billedet en smule anderledes. Gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne har flest årselever per højskole, med 120 elever i gennemsnit. Dette er 39 årselever mere end landsgennemsnittet på 81. FIGUR 7 GENNEMSNITLIG ÅRSELEVAKTIVITET PÅ HØJSKOLER I DE SYV HØJSKOLETYPER Kristne eller spirituelle højskoler 49 (6%) Seniorhøjskoler 56 (3%) Ungdomshøjskoler (16-19 år) 57 (2%) De almene og grundtvigske højskoler havde i gennemsnit 84 årselever per højskole, mens de fagspecialiserede højskoler, livsstilshøjskolerne, ungdomshøjskolerne og seniorhøjskolerne alle havde lidt færre end landsgennemsnittet. Livsstilshøjskoler Fagspecialiserede højskoler Almene og grundtvigske højskoler Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler 71 (4%) 72 (19%) 84 (44%) 120 (22%) De kristne eller spirituelle højskoler og ungdomshøjskolerne havde i gennemsnit markant mindre årselevaktivitet per højskole end landsgennemsnittet. I alt Kilde: Egne beregninger på data fra Undervisningsministeriet. Data for 2014/ (100%) Side 15
16 Langt den største del af årselevaktiviteten fandt sted på et af de lange kurser, som samlet set udgør omkring 80% af årselevaktiviteten. De korte kurser udgør samlet set 14% af årselevaktiviteten, mens 7% udgøres af de mellemlange kurser. FIGUR 8 FORDELING AF TILSKUDSUDLØSENDE AKTIVITET FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Lange kurser Mellem kurser Korte kurser Seniorhøjskoler 59% 41% Livsstilshøjskoler 73% 22% 5% Hvis man ser på fordelingen imellem de forskellige højskoletyper, tegner der sig nogenlunde det samme billede som den samlede opgørelse. Seniorhøjskolerne er den eneste undtagelse, fordi de ikke udbyder lange kurser og derfor ikke har nogen årselevaktivitet på disse. Almene og grundtvigske højskoler Kristne eller spirituelle højskoler Fagspecialiserede højskoler Ungdomshøjskoler (16-19 år) Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler 79% 81% 84% 86% 90% 5% 7% 5% 17% 13% 11% 8% 6% 2% 8% Livsstilshøjskolerne har en mindre andel aktivitet på de lange kurser (7%-point mindre end gennemsnittet), og har samtidig den største andel årselevaktivitet på mellemlange kurser. I alt 80% 7% 14% 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Kilde: Undervisningsministeriet. Data for 2014/15. Gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne, ungdomshøjskolerne samt livsstilshøjskolerne har klart den laveste andel årselever på de korte kurser, for begge højskoletyper er det omkring 5-8%. Side 16
17 ELEV- OG KURSISTSTATIKKER FOR HØJSKOLERNE I de følgende afsnit vises generel elev- og kursiststatistik for højskolerne opdelt på højskoletype, køn og alder. ELEVER PÅ HØJSKOLERNES LANGE KURSER (MINDST 12 UGER) Det er relevant at se på, hvordan eleverne fordeler sig på de forskellige højskoletyper i skoleåret 2014/15. Dette fremgår af Figur 9. På de lange kurser er der klart flest elever på de almene og grundtvigske højskoler. I 2014/15 var (44%) af eleverne på de lange kurser på en af disse højskoler (23%) elever tog et langt kursus på en af de ti gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler, og (18%) var på en af de fagspecialiserede højskoler. Samlet set var der i 2014/ elever på de lange højskolekurser. FIGUR 9 ANTAL ELEVER PÅ LANGE KURSER FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Seniorhøjskoler 0 Ungdomshøjskoler 240 (2%) Livsstilshøjskoler 647 (7%) Kristne eller spirituelle højskoler 654 (7%) Fagspecialiserede højskoler (18%) Gymnastik- sports og idrætshøjskoler (23%) Almene og grundtvigske højskoler (44%) Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ10, trukket maj Data for 2014/15. Side 17
18 KØNS- OG ALDERSFORDELING HOS ELEVER PÅ LANGE KURSER To parametre som det især er relevant at se på, er køn og alder. Dette fremgår af Figur 10. FIGUR 10 KØNS- OG ALDERSFORDELING HOS ELEVER PÅ LANGE HØJSKOLEKURSER Der er samlet set flere kvinder, der tager på lange højskolekurser end mænd. I skoleåret 2014/15 var kønsfordelingen 46% mænd og 54% kvinder. Denne kønsfordeling er mere lige i forhold til året før, hvor kønsfordelingen var 44% ~ 56%. 60 år og derover år år år Derudover er der markant flest unge på de lange kurser. I 2014/15 var (77%) af eleverne under 25 år. Denne andel er den samme som året før år år år år Der tegner sig et mønster af, at der er overvægt af kvinder blandt de yngste og ældste aldersgrupper. Der er således flest kvinder blandt eleverne, der er under 25 år gamle, og blandt eleverne på over 39 år. For aldersgrupperne mellem 25 og 39 år er der derimod en mindre overvægt af mænd år Under 20 år Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ10, trukket maj Data for 2014/ Mænd 545 Kvinder Side 18
19 På de fagspecialiserede, kristne eller spirituelle højskoler samt de almene og grundtvigske højskoler er kønsfordelingen nogenlunde den samme som på landsplan. Ungdomshøjskolerne og gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne er de eneste højskoletyper med en mindre overvægt af mænd på de lange kurser. FIGUR 11 KØNSFORDELING HOS ELEVER PÅ LANGE HØJSKOLEKURSER FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Mænd Kvinder Ungdomshøjskoler 52 % 48 % Gymnastik- sports og idrætshøjskoler 51 % 49 % Almene og grundtvigske højskoler 46 % 54 % Kristne eller spirituelle højskoler 44 % 56 % Fagspecialiserede højskoler 42 % 58 % Livsstilshøjskoler 31 % 69 % I alt 46 % 54 % Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ10, trukket maj Data for 2014/15. Side 19
20 Som man kan se, er en stor del af eleverne på de lange kurser mellem 20 og 24 år. Denne gruppe udgør 66% af de samlede elever. I modsætning til dette udgør elever på 50 år eller derover samlet set 6%. FIGUR 12 ALDERSFORDELING HOS ELEVER PÅ LANGE HØJSKOLEKURSER FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Under 20 år år år år 60 år og derover Ungdomshøjskoler 99 % Aldersfordelingen på de fagspecialiserede og almene og grundtvigske højskoler lægger sig tæt op ad fordelingen på landsplan. Den eneste forskel for de almene og grundtvigske højskoler, er, at endnu færre elever på 50 år eller derover end på landsplan. For de fagspecialiserede højskoler er en lidt større andel år i forhold til landsgennemsnittet. Almene og grundtvigske højskoler Fagspecialiserede højskoler Gymnastik- sports og idrætshøjskoler Livsstilshøjskoler Kristne eller spirituelle højskoler 10 % 10 % 9 % 5 % 21 % 50 % 67 % 75 % 81 % 38 % 24 % 17 % 21 % 12 % 10 % 18 % 10 % 12 % Andelen af elever 50 år eller derover er markant større på de kristne eller spirituelle højskoler og på livsstilshøjskolerne. Andelen på år er her også væsentligt større end på de øvrige højskoletyper. Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ10, trukket maj Data for 2014/15. I alt 11 % 66 % 18 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Side 20
21 KURSISTER PÅ HØJSKOLERNES KORTE OG MELLEMLANGE KURSER (OP TIL 12 UGER) På de korte og mellemlange kurser var der i skoleåret 2014/15 samlet set kursister. FIGUR 13 ANTAL KURSISTER PÅ KORTE OG MELLEMLANGE KURSER (48%) af disse gik på en af de almene eller grundtvigske højskoler. Ungdomshøjskoler 288 (1%) (17%) gik på en af de fagspecialiserede højskoler, mens henholdsvis (14%) og (14%) af kursisterne gik på gymnastik-, sports- og seniorhøjskolerne og seniorhøjskolerne. Livsstilshøjskoler Kristne eller spirituelle højskoler Seniorhøjskoler Gymnastik- sports og idrætshøjskoler 605 (2%) (5%) (14%) (14%) De kristne eller spirituelle højskoler havde i skoleåret 2014/ kursister, svarende til 5%, mens livsstilshøjskolerne og ungdomshøjskolerne havde henholdsvis 2% og 1% af kursisterne. Fagspecialiserede højskoler Almene og grundtvigske højskoler Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ20, trukket maj Data for 2014/ (17%) (48%) Side 21
22 KØNS- OG ALDERSFORDELING HOS KURSISTER PÅ KORTE KURSER Ligesom på de lange kurser er der en klar overvægt af kvinder på de korte og mellemlange kurser. I 2014/15 var der kvinder og mænd, svarende til 70% kvinder og 30% mænd. For de yngste kursister under 19 år er kønsfordelingen nogenlunde lige, mens der for alle de andre aldersgrupper er en relativt stor overvægt af kvinder. FIGUR 14 KØNS- OG ALDERSFORDELING HOS KURSISTER PÅ KORTE OG MELLEMLANGE HØJSKOLEKURSER 60 år og derover år år år år Aldersmæssigt er de korte og mellemlange højskolekurser domineret af den ældste aldersgruppe på 60 år eller derover. Denne gruppe udgør 58% af de samlede kursister, mens kursister er nogenlunde lige fordelt på de andre aldersgrupper, dog med en tendens til, at der bliver en smule flere kursister, jo højere aldersgruppen bliver år år år år år Mænd Kvinder Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ20, trukket maj Data for 2014/15. Side 22
23 Overvægten af kvinder på de korte og mellemlange kurser er gennemgående for alle højskoletyper. På seniorhøjskolerne er forskellen mest markant med 78% kvinder og 22% mænd, mens forskellen er mindst på gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne med henholdsvis 60% kvinder og 40% mænd. FIGUR 15 KØNSFORDELING HOS KURSISTER PÅ KORTE OG MELLEMLANGE HØJSKOLEKURSER FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Gymnastik-, sports og idrætshøjskoler Fagspecialiserede højskoler Almene og grundtvigske højskoler Ungdomshøjskoler Kristne eller spirituelle højskoler 27 % 25 % 30 % 30 % 40 % Mænd Kvinder 73 % 75 % 70 % 70 % 60 % Livsstilshøjskoler Seniorhøjskoler 23 % 22 % 77 % 78 % I alt 30 % 70 % Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ20, trukket maj Data for 2014/15. Side 23
24 I 2014/15 udgjorde kursisterne på 50 år eller derover samlet set 70% af det samlede antal kursister på korte og mellemlange kurser. Aldersfordelingen varierer en del mellem de forskellige højskoler, og mest skiller seniorhøjskolerne sig ud ved næste udelukkende at have kursister på 60 år eller derover. FIGUR 16 ALDERSFORDELING HOS KURSISTER PÅ KORTE OG MELLEMLANGE HØJSKOLEKURSER FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Gymnastik- sports og idrætshøjskoler Ungdomshøjskoler Fagspecialiserede højskoler 13% 18% 23% Under 25 år år år 60 år og derover 12% 31% 32% 18% 16% 15% 51% 40% 30% Gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne har den største andel kursister under 60. Især har disse højskoler en markant større andel af kursister på under 25 år end de andre højskoletyper. Kristne eller spirituelle højskoler Almene og grundtvigske højskoler Livsstilshøjskoler Seniorhøjskoler 7% 5% 13% 18% 22% 35% 12% 20% 21% 99% 63% 46% 39% Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ20, trukket maj Data for 2014/15. Side 24
ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2014
ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2014 Udarbejdet april 2014 for FFD af: Lange Analyser Vartov Farvergade 27A, 3. sal 1463 København K Tel.:3026 3649 [email protected] www.langeanalyser.dk INDHOLD RESUMÉ...
ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2013
ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2013 Udarbejdet juli 2013 for FFD af: Lange Analyser Vartov Farvergade 27A, 3. sal 1463 København K Mobil 30 26 36 49 [email protected] www.langeanalyser.dk Folkehøjskolernes
Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014
Februar 2015 Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014 Ordinære elever Aktiverede elever Udviklingen i ordinære og aktiverede årselever siden 1996 Kombinationsforløb Udnyttelsen af 10 % kvoten
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Vedr. høring over udkast til lovforslag om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (UVM, j. nr. 111.291.021)
21. marts 2007 Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning Att.: fuldmægtig Svend Erik Gertz Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Vedr. høring over udkast til lovforslag om
Tal om efterskolen august 2011
Tal om efterskolen august 2011 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 [email protected] www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk
Tal om efterskolen august 2012
Tal om efterskolen august 2012 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 [email protected] www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk
Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
FORORD. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.
Private erstatningssager - statistik 2015 FORORD Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne
Udviklingen i byernes folketal
Udviklingen i byernes folketal Af Jan Christensen, [email protected] Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i folketallet for byerne i Danmark. Herunder belyses udviklingen forskellige størrelsesgrupper
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Oktober 2011 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsoversigt er en statistisk opgørelse over anbringelser
Flytninger i barndommen
Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, [email protected] Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på
Sommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
MIG og Danmark. - om at lære dansk på Højskole efter den 1. juli 2016 og den nye integrationslov
MIG og Danmark - om at lære på Højskole efter den 1. juli 2016 og den nye integrationslov LIVSSTILSHØJSKOLEN GUDUM har fokus på kost, motion og psykologi og arbejder med både fysisk og psykisk sundhed
Trivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Undersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber
24. marts 2015 Undersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber Erhvervsstyrelsen har foretaget en undersøgelse af kønsfordelingen pr. 19. februar 2015 samt pr. 1. januar i de seneste 10
Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole
Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Af Mathilde Molsgaard Stort set alle elever i specialklasser, på specialskoler og dagbehandlingstilbud modtager
Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune
Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes
Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk
Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder
København, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr.
København, oktober 2012 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser
Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013
A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008
Anvisninger i den almene bolig sektor i 2015
Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December TEMASTATISTIK 2016:1 Anvisninger i den almene bolig sektor i 2015 Der er anvist 87.188 boliger i den almene boligsektor
Piger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005
Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.
30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000
Kommunale forskelle i brug af ADHD-medicin
På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Sundhedsdatastyrelsen løbende salget af medicin på det danske marked. MedicinForbrug - Indblik bliver offentliggjort en eller flere gange pr.
Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Hvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste
De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste Gennem de sidste årtier har der været en stigende ulighed i indkomsterne mellem de danske kommuner. Langt de fleste af de rigeste kommuner
ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND
1. april 2008 Af Jonas Schytz Juul: tlf: 3355 7722 Jakob Mølgaard tlf.: 3355 7729 Resumé: ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND Eliten er i høj grad koncentreret nord for København. Specielt Rudersdal,
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen
Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.
24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede
Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner
Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner Der er stor forskel i de forventede restlevetider mellem kommunerne i Danmark. Den kommune med de laveste restlevetider er København, hvor en 60-årig
Social ulighed i levetiden
Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab
