Rita Bæk, Fortvej 19, 2610 Rødovre

Transkript

1 Rita Bæk, Fortvej 19, 2610 Rødovre Interview med Rita Bæk, beboer på Dorthe Mariehjemmet Hun læser mange biografier, og hun har også skrevet sin egen. På computer. Rita Bæk fortæller om et langt liv og om sin dagligdag på Dorthe Mariehjemmet. Rita Bæk på 90 år tager imod på tredje sal i sin hyggelige bolig. Her står et stueorgel, som hun dagligt spiller på, en sofa, et par lænestole, en skrivemaskine, sofabord, seng og en bogreol med især biografier, bl.a. Stauning, Anker Jørgensen, Nelson Mandela, Bill Clinton, Hillary Clinton og Johannes Møllehave. Samt fotoalbum med minder fra et langt liv. For et par år siden skrev hun sine erindringer. Både præsten og medarbejderne på Dorthe Mariehjemmet havde opfordret hende til det. Det kunne jeg ikke rigtig se meningen med. Jeg havde jo ikke bedrevet noget særligt blot levet et almindeligt liv. Og hvem skulle dog have interesse i at læse om det? Men præsten sagde, at det var vigtigt for eftertiden at vide, hvordan livet havde formet sig i min tid. Jeg begyndte at skrive i hånden, og efter to forsøg, der endte med, at jeg rev det skrevne i stykker, fik jeg mulighed for at lære at anvende en computer, og så kom der gang i det, fortæller Rita Bæk, der er uddannet som dansk-tysk korrespondent og har lært både stenografi og blindskrift. 5

2 Dans, højskole, høns og frugt Rita Bæk er født i København i Hendes far var garver og moren havde været husassistent. Hjemmet rummede megen kærlighed, og det skulle siden præge den lille pige. Hun elskede dans og gik til undervisning og konkurrencer det meste af sin ungdom, samtidig med at hun passede kontorjob. Gennem højskoleforeningen havde hun meldt sig til folkedans, og her traf hun sin mand, Peder Bæk, som var fra Jylland. Efter nogle år i København, slog parret sig ned i Jylland og startede en vognmandsforretning. Et par år senere købte de en ejendom på Fyn, hvor de ville drive hønseri. Men hønsene blev syge og måtte aflives, så ejendommen blev solgt med tab. Nu indledtes et langt kapitel med frugtforretning i København. Først på Nørrebro, siden i Valby og til sidst på Islevbrovej, hvor frugt og grønt blev udvidet med blomster samt en blomsterbinderske. I over 30 år har jeg solgt frugt og grønt, og de første år skulle jeg også tage mig af vores datter og lave to retter mad hver dag. Under krigen lavede jeg mad på brændekomfur og fyrede med tørv. Det var ikke altid nemt. De søde medarbejdere her på Dorthe Mariehjemmet spørger ind imellem, om jeg ikke har lyst til at deltage i madlavningen, men da må jeg sige nej. Jeg har skrællet de kartofler, jeg skulle skrælle i dette liv, siger Rita Bæk med et smil. Musikalsk onsdag Det er onsdag formiddag, og der er fællessang med pianist i den store sal. Et lille halvt hundrede beboere samt personale er mødt op. Pianisten Børge Rasmussen deler sanghæfter ud med danske sange kendt fra Højskolesangbogen. Vi indleder med Hvor smiler fager den danske kyst og Jeg elsker de grønne lunde. Børge Rasmussen fortæller anek- 6

3 Hver onsdag formiddag er der underholdning med sang og spil. Rita Bæk er en trofast deltager. 7

4 doter om bl.a. H.C. Andersen, Carl Nielsen, Johannes V. Jensen og Thit Jensen. Vi synger Jylland mellem tvende have og Den danske sang er en ung blond pige. Rita Bæk har en fin og klar sopran. Hun har tidligere på dagen øvet sig på sit stueorgel og spillet Der står et slot i Vesterled og Guten Morgen, gute Nacht. Nu spænder Børge Rasmussen sin guitar om skulderen og giver et par viser til bedste, bl.a. den om russeren på Østergade, Halifussikappilamminussikovsky. Børge Rasmussen underholder en god times tid med sang, spil og historier. Hvis I ikke kan tage de høje toner, så gør det ikke noget, for det kan Rita, siger han og nikker mod Rita Bæk, som beskedent vifter ham af med hånden. Fra Kamstrupvej til Dorthe Marie I løbet af den tid Rita Bæk og hendes mand havde frugtforretningen på Islevbrovej, havde hun haft en periode på seks år, hvor hun forfattede lejlighedssange og tilbød maskinskrivning. Hun er dygtig ved et tastatur, men da hun skulle skrive sine erindringer på computer, gik der en rum tid, før hun blev gode venner med maskinen. Rita Bæk er dog ikke bange for at prøve nye veje. Hun har i en sen alder taget tegning op og har stor fornøjelse af det. Navnlig er hun dygtig til at tegne og farvelægge blomster. Hun blev enke i 1987 og solgte huset, de havde boet i. Sammen med datteren købte hun et hus på Kamstrupvej med to boliger, og der flyttede hun ind med datteren og de to børnebørn. Det gik fint i mange år. En dag skulle Rita Bæk genbestille noget medicin, hun plejede at få, men et eller andet må være gået galt, for hun fik nogle piller, som langsomt men sikkert svækkede både fysik og hukommelse. Til sidst kunne hun hverken støtte på benene eller genkende sine børnebørn. 8

5 Hun havnede på Nordvang, hvor en læge fik fjernet den fatale medicin, og hun kom sig. Dernæst blev hun anbefalet at søge på plejehjem. Det var jeg ikke meget for, men jeg kunne jo ikke klare mig derhjemme, så der var ingen vej uden om. Den 13. marts 2006 kom jeg til Dorthe Mariehjemmet. Jeg kunne ingenting skulle have lift til alt. Jeg så nogle af de andre beboere benytte rollator. Sådan en ville jeg også gerne bruge i stedet for kørestolen. En sød medarbejder ved navn Ayse hjalp mig med at træne benene. Jeg gik forsigtigt med rollatoren foran mig, og Ayse gik med kørestolen lige bag mig, så jeg På Rita Bæks sofabord står et foto af hendes mand, Peder Bæk. Der ligger også altid den bog, hun er i gang med. For tiden er det en biografi om Stauning. 9

6 kunne sætte mig ned, hvis det blev for meget. Hver dag kunne vi gå et lille stykke længere, og i dag klarer jeg mig fint alene ved hjælp af rollatoren, siger Rita Bæk. Plan i dagen Hun var skeptisk over for plejehjemmet i begyndelsen, men den skepsis er afløst af glæde. Hver morgen ringer hendes vækkeur klokken seks, for man må jo have plan i dagen, som hun siger. Hun vasker sig og klarer al hygiejnen selv. De rare medarbejdere tror ikke rigtig på, at jeg kan klare at vaske mig, så de kommer en gang imellem og tager mig i bad. Så bliver jeg bare vasket to gange den dag, ler hun. skridt fra egen dør til elevator. Dernæst øver hun sig på sit elorgel med sange fra Højskolesangbogen i en god times tid. Somme tider kan personalet lokke hende til at spille lidt på det klaver, der står i dagligstuen, men Rita Bæk spiller helst uden for meget publikum. Efter frokost kommer hun ofte til at tage det, hun kalder en lille ufrivillig lur, og dernæst kan hun finde på at tegne, læse eller gå tur i den nye japansk-inspirerede have. Om onsdagen er der som sagt fællessang, og om torsdagen går hun til stolegymnastik og stoleboldspil. Hun bruger også jævnligt plejehjemmets motionscykel, og rekorden blev for nylig sat til 5,2 km. Klokken otte går hun ud i spisestuen og får morgenmad, og klokken ni træner hun op og ned ad gangene. Den store tur på 150 skridt fra egen dør og helt ned til enden af gangen eller den mindre tur på års fødselsdagen 13. juni 2009 blev fejret både på Dorthe Marie med lagkage, flag, vin og sang og med familien, bl.a. datteren og de to børnebørn, der er 30 og 24 år. 10

7 Hver dag spiller Rita Bæk på sit stueorgel. Hun er især glad for repertoiret i Højskolesangbogen. 11