Til Justitsministeriet, att. Stats- og menneskerettighedskontoret. Vedr. høring over udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til Justitsministeriet, att. Stats- og menneskerettighedskontoret. Vedr. høring over udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere"

Transkript

1 R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR Til Justitsministeriet, att. Stats- og menneskerettighedskontoret Vedr. høring over udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere Svar fremsendt pr. mail til og - Sagsnr Retspolitisk Forenings svar på justitsministeriets høringsanmodning af (Sag nr ) vil falde i fire dele: 1. De generelle bemærkninger, 2. Positive tiltag for beskyttelsen af whistleblowere, 3. Elementer, der savnes i lovforslaget, og 4. Afsluttende konklusion. 1. Generelle bemærkninger En whistleblowers indsats kan være af afgørende betydning for samfundet. Den kan afværge store økonomiske tab, den kan afværge skader på miljø, klima og folkesundhed. Det er derfor af største betydning, at samfundet i vidt omfang understøtter whistleblowerens indsats. Whistleblowerens afdækning af ulovligheder eller samfundsmæssigt klart uønskelige forhold vil ofte være den eneste mulighed for, at de relevante myndigheder/samfundet kan få indsigt i disse forhold. Whistleblowere er typisk personer, der sidder med den indsigt og faglige viden, der er fornøden for at kunne afdække de uønskede forhold og er dermed helt afgørende for muligheden for at bekæmpe/begrænse ulovligheder og misbrug. Whistlebloweren kan herved begrænse eller hindre korruption, hvidvask, skattesvindel, social dumping, myndigheders misbrug af deres beføjelser, ulovlig overvågning, nepotisme, ledelsessvigt, vildledning af offentligheden med meget mere. 1

2 Uden whistleblowerens indsats ville disse ulovligheder og misbrug kunne fortsætte uhindret til undertiden betydelig skade for samfundsmæssige interesser. Indsatsen er dermed også af afgørende betydning for den demokratiske kontrol og for den offentlige debat. Målet må derfor være at motivere whistleblowere til at indberette/offentliggøre disse forhold. Som situationen er nu og som den vil fortsætte, såfremt forslaget vedtages i den foreliggende form er det gunstigste resultat en whistleblower kan opnå på det personlige plan, at hans samfundsgavnlige virksomhed ikke kommer ham direkte til skade. Det er også det, der vil blive en konsekvens af forslaget. Der savnes overvejelser over/forslag til, hvordan man kan motivere whistlebloweren til at udfylde sin samfundsmæssige funktion. Dette vil blive nærmere uddybet nedenfor under 3b. I dette lys skal lovforslaget vurderes, og forslaget synes desværre ikke at have løst disse udfordringer. Tværtimod efterlader forslaget whistlebloweren i en vanskelig situation, hvor han sendes ud i en chancesejlads mellem på den ene side en risiko for selv at kunne blive straffet og på den anden side en risiko for at blive ramt af sanktioner fra arbejdsgiveren. Justitsministeriet har dermed ikke benyttet lejligheden til at skabe en mere omfattende og betryggende beskyttelse af whistlebloweren i en form, der er mere ukompliceret og overskuelig. Lovforslaget bygger på et EU-direktiv, der opstiller minimumsstandarder for beskyttelse af whistleblowere. Direktivet er begrænset til whistleblowing vedrørende overtrædelse og omgåelse af EU's egen lovgivning. Det er så op til de enkelte lande at udbygge denne beskyttelse. Dette er sket ved at lovforslaget tillige omfatter alvorlige overtrædelser og omgåelser af dansk ret og øvrige alvorlige forhold. Men Justitsministeriet har holdt sig til direktivets minimumskrav til beskyttelsen, hvilket giver en utilstrækkelig beskyttelse af whistlebloweren. Målet om at fremme whistlebloweraktiviteten er næppe nået ved forslaget. Det kan derfor befrygtes, at lovforslaget ikke vil få nogen større praktisk betydning, og det opfylder næppe regeringens og dens støttepartiers intentioner i forståelsespapiret Retfærdig retning for Danmark (s. 17) eller konklusionerne hos flertallet i Ytringsfrihedskommissionens betænkning (2020, del 2, s ). De ønskelige samfundsøkonomiske og andre fordele kan således ikke forventes realiseret. Det kan videre fremhæves, at en velfungerende lovregulering kan have en præventiv effekt, idet ledelsen af myndigheden og erhvervsvirksomheden vil være i større risiko for at blive afsløret ved ulovligheder m.v. Samtidig bidrager en sådan lovgivning til at tilvejebringe en fair konkurrencesituation mellem virksomhederne. En lovgivning vil kunne begrænse muligheden for at 2

3 en virksomhed kan opnå konkurrencemæssige fordele ved skatteunddragelse, undladelse af at opfylde lovpligtige miljø- og klimaforanstaltninger eller arbejdsbeskyttelsesregler osv. 2. Positive tiltag til beskyttelse af whistleblowers Lovforslagets 8 indeholder et forbud mod, at en whistleblower udsættes for repressalier, herunder trussel om eller forsøg på repressalier, som følge af, at den pågældende har foretaget en indberetning eller offentliggørelse. I forslagets specielle bemærkninger (s. 78) foretages en nyttig - og netop ikke udtømmende - opregning af de mange former for repressalier mod whistlebloweren, som kan forekomme i praksis. Det styrker whistleblowerens retssikkerhed. Lovforslaget indfører en omvendt bevisbyrde ( 30). Det påhviler således whistleblowerens modpart at bevise, at en ulempe, som modparten har påført whistlebloweren, ikke skyldes, at whistlebloweren har foretaget indberetning eller offentliggørelse af de belastende oplysninger. Dette løser en del af whistleblowerens problemer med at bevise, at der har foreligget en repressalie som følge af indberetningen/offentliggørelsen. Herudover giver lovforslaget Folketinget og offentligheden en yderst påkrævet lejlighed til at drøfte, hvordan en velegnet whistleblowerordning skal udformes. Man må håbe på, at Folketingsbehandlingen resulterer i mærkbare forbedringer af lovforslaget og dermed af whistleblowerbeskyttelsen. 3. Elementer, der savnes i lovforslaget a. Straf for ledelsen for ulovligt at iværksætte sanktioner mod whistlebloweren For at beskytte whistlebloweren er det af afgørende betydning, at der er hjemmel til at straffe en ledelse, der ulovligt iværksætter repressalier mod whistlebloweren og dermed overtræder 8. Det er fristende for en ledelse at prøve at anvende sanktioner over for en whistleblower, der har afsløret forhold, som er stærkt belastende for ledelsen. Dette gælder både i myndigheder og for virksomheder. Sådanne repressalier vil også have en præventiv og disciplinerende effekt i forhold til andre ansatte, der kunne overveje at følge i whistleblowerens spor. 3

4 Tilstedeværelsen af og anerkendelsen af denne nærliggende risiko for skjulte repressalier er også nærmere beskrevet i lovforslagets motiver og i selve direktivet. I en række tilfælde må det antages, at kun udsigten til en mulig straffesanktion vil kunne afholde ledelsen fra at gennemføre repressalier. Man leder forgæves i lovens straffebestemmelse i 31 efter en sådan sanktion. Det forekommer noget bagvendt, at de specielle bemærkninger til 31 er særlig fokuseret på adgangen til at straffe whistlebloweren i et lovforslag, hvis hovedmål er at beskytte whistlebloweren! Efter forslaget er således den ledelse, der forsætligt overtræder reglerne og som anvender ulovlige repressalier mod en whistleblower, fritaget for straf. Derimod lever whistlebloweren, der søger at værne samfundsmæssige interesser, en risikofyldt tilværelse med usikkerhed omkring grænserne for det straffri område. At ledelsen i den yderste konsekvens kan risikere at skulle betale en godtgørelse (og/eller erstatning) til whistlebloweren, har næppe den store motiverende effekt. Dertil er det økonomiske niveau for sådanne kompensationer for beskedne i Danmark. Efter strafbestemmelsen vil en ledelse alene kunne straffes for ikke at have oprettet den lovpligtige whistleblowerenhed. Herudover er er der mulighed for at straffe personer indenfor whistleblowerenheden for at overtræde deres tavshedspligt vedr. whistleblowerens identitet m.v. ( 26). b. Manglende motivation til at optræde som whistleblower Whistlebloweren lever således i en dobbelt risiko: Dels for at hans handling falder uden for lovforslagets beskyttelsesområde, idet han ikke i tilstrækkelig grad har levet op til det noget bureaukratiske indberetningssystem. Dels mulige sanktioner fra ledelsens side. En afskedigelse er selvfølgelig en mulighed ledelsen skal bare væbne sig med tålmodighed og vente så længe med at gennemføre sanktionen, at den ikke længere fremtræder som et produkt af den stedfundne whistleblowing. Selvom der er omvendt bevisbyrde, står der et arsenal af forklaringer til rådighed for ledelsen: Whistlebloweren gav anledning til samarbejdsproblemer, kunne ikke udfylde sin stilling, var besværlig osv. Og det er da korrekt, at det er besværligt for ledelsen at få blotlagt misbrug, ulovligheder og samfundsmæssigt uacceptable forhold i myndigheden/virksomheden. Sidstnævnte kan blot ikke anvendes som begrundelse for afskedigelsen. Stemningen omkring whistlebloweren vil dog ofte få ham selv til at forlade ansættelsesstedet. Ledelsen kan da være andre potentielle 4

5 ansættelsessteder behjælpelig ved at advare mod at ansætte den pågældende, når de ringer for at høre om den tidligere ansatte. Eller ledelsen kan selv tage initiativ til at underrette whistleblowerens potentielle ansættelsessteder. Danmark er et lille land og de faglige kredse er snævre. Ledelser mødes på kryds og tværs, og det er nemt at lade en bemærkning falde uden at dette nogensinde kan bevises. Ledelsen kan også anvende mildere sanktioner såsom forflyttelse, overførelse af den ansatte til et inferiørt område (således som det er sket i Finansministeriet), manglende avancement (hvor det er næsten umuligt at bevise, at det er en følge af whistlebloweraktiviteten), isolering osv. I en sag fra Arbejdsskadestyrelsen tog en fuldmægtig sin afsked, da han ikke fandt det forsvarligt at deltage i den helt tilfældige og uforsvarlige sagsbehandling, der foregik i styrelsen. Han skrev en kronik i Politiken om sagsbehandlingen. Kammeradvokaten fik til opgave at undersøge forholdene og konkluderede, at forholdene var som af fuldmægtigen beskrevet. Dette er et af de nok sjældne eksempler på, at afdækningen fik de relevante konsekvenser. Lederen for styrelsen blev fjernet og alle borgere, der havde afgjorte og afsluttede sagen i styrelsen, fik et tilbud om at få genbehandlet deres sag. Arbejdsskadesager er både følsomme og typisk af stor vigtighed for den skadede Hvilken belønning fik fuldmægtigen for at have sikret, at sagsbehandlingen fremover foregik på en forsvarlig måde, og at borgere med fejlbehandlede sager fik genopretning? Absolut ingen. Derimod tog det ham et år at få en ny stilling. Det er således karakteristisk, at der ganske mangler incitamenter for ansatte m.v. til at optræde som whistleblowere. Hvorfor skulle man påtage sig rollen som whistleblower, når man udsætter sig for så betydelige risici og det gunstigste resultat, man personligt kan opnå er, at man ikke påføres skade på sin tilværelse og karriere. Amerikanske undersøgelser viser, at handlingen for de fleste whistleblowere medfører meget alvorlige personlige konsekvenser. For nogle har prisen været arbejdsløshed, skilsmisse, en langvarig retssag og til sidst en øget risiko for alkoholisme. Det kan derfor ikke undre, at det helt overvejende antal medarbejdere undlader at videregive oplysninger om ulovligheder, misbrug og samfundsmæssigt klart uønskelige forhold, hvorved den skadelige virksomhed kan fortsætte uændret. Det er desværre sjældent, at der optræder en medarbejder, der har en sådan ansvarsfølelse, moral og et sådant personligt mod, at han vælger at optræde som whistleblower. Det er samtidig karakteristisk, at når det endeligt sker, er det kun en ud af den samlede medarbejdergruppe, der har reageret udadtil. I sagen fra Arbejdsskadestyrelsen var alle medarbejdere, der arbejdede med arbejdsskadesager, fuldt bekendt med forholdene. Alligevel var der alene en, der tog ansvar for at ændre forholdene. 5

6 Der er derfor uomgængeligt nødvendigt, at der skabes incitaments-/belønningsstrukturer for whistleblowere. Dette spørgsmål er ikke behandlet i lovforslagets overvejelser. Der savnes henvisninger til relevante materialer, herunder den nedenfor omtalte norske undersøgelse af whistleblowingens samfundsmæssige betydning. En undersøgelse fra justitsministeriets egen forskningsenhed til brug for Ytringsfrihedskommissionen er heller ikke medtaget. Folketingsbehandlingen af lovforslaget giver en oplagt mulighed for at gøre opmærksom på behovet for at skabe et i praksis mere velfungerende system for beskyttelse af whistleblowere. Incitamentsstrukturer kan have et forskelligt indhold. Et interessant eksempel er fra USA, hvor det amerikanske banktilsyn har betalt op til langt over 100 millioner kroner til en whistleblower i erkendelse af, at uden dennes indsats var samfundsmæssigt alvorlige lovovertrædelser i banksektoren ikke blevet afsløret. Mindre kan gøre det, men det er interessant, at man i USA har en så klar forståelse for den samfundsmæssige betydning af whistlebloweres virksomhed. Reguleringsbehovet skal ses i sammenhæng med, at det er samfundet som sådan, der har den klareste interesse i og fordel af whistleblowerens indsats. Det er samfundet, der får gevinsten, når whistleblowerens afsløringer fører til betydelige fremtidige besparelser. Staten kan således lettes for betydelige ekstraudgifter i tilfælde, hvor myndighedspersoner modtager bestikkelse i forbindelse med indkøb til staten til overpriser, jfr. de verserende sager i forsvaret. Hvis ledelsen af Skatteministeriet havde reageret adækvat på de ansattes indberetninger om mistanke om en omfattende svindel med udbytterefusion, kunne statskassen have sparet milliarder. Inden for finansområdet forekommer i særlig grad lovovertrædelser m.v., der kan få vidtgående økonomiske konsekvenser for samfundet. I USA anvender banktilsynet en model, hvorefter whistlebloweren modtager en mindre brøkdel af den økonomiske gevinst, som whistleblowerens indsats har gjort mulig. Denne model vil også kunne anvendes uden for de egentlige økonomiske områder. Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet ved indberetninger på sundhedsområdet og miljøområdet, hvor statskassen i visse tilfælde vil kunne undgå store fremtidige udgifter til genopretning af sundheden eller miljøet. Også her kunne man anvende det amerikanske princip om brøkdelskompensation til whistlebloweren. Selv hvor statskassen ikke opnår nogen egentlig besparelse, har samfundet selvsagt en klar interesse i, at der træffes korrekte administrative afgørelser. Dette var således situationen i den tidligere omtalte sag fra Arbejdsskadesstyrelsen. Her ville det også have været muligt at finde egnede former for 6

7 kompensation af whistlebloweren. En sådan ordning vil give den pågældende whistleblower et helt andet rygstød både af økonomisk og psykologisk art i den svære situation, som han ofte befinder sig i. Samtidig kan det give whistleblowerhandlinger en anden status blandt ansatte i myndigheder og virksomheder. Det er bemærkelsesværdigt ved lovforslaget, at det alene omtaler de økonomiske omkostninger, der er forbundet med den foreslåede whistleblowerordning. De heraf følgende samfundsmæssige økonomiske gevinster omtales ikke. Selvom de kun i det konkrete tilfælde kan værdiansættes, er de dog af afgørende betydning for den samlede vurdering af ordningen. En norsk undersøgelse af omkostningerne ved en whistleblowerordning sat i forhold til de opnåede samfundsmæssige gevinster ( Varsling og ytringsfrihed i norsk arbejdsliv, 2016) viser, at de samfundsøkonomiske fordele ved en whistleblowerordning er langt større end omkostningerne. c. Den foreslåede indberetningsordning til whistleblowerenheden Efter den foreslåede ordning er whistlebloweren som følge af tavshedspligten kun beskyttet mod ansvar og straf, såfremt han/hun foretager en indberetning til en særlig whistleblowerenhed (WBenhed). Der kan vælges mellem indberetning til en intern enhed tilknyttet arbejdsgiveren eller til en ekstern enhed under Datatilsynet. Tilsyneladende vil whistlebloweren ikke være straffri, hvis han drøfter problemerne med en repræsentant for sin fagforening - og måske endog ikke altid, hvor han drøfter de kritisable forhold med kolleger eller sin nærmeste foresatte. Ved den arbejdsgiverbaserede ordning skal denne udpege en upartisk person eller afdeling, eksempelvis en ansat jurist eller HR-medarbejder. Denne er dog ikke mere upartisk end at personen/afdelingen vil være organisatorisk og økonomisk afhængig af arbejdsgiveren. Det afgørende er ikke, om enheden rent faktisk er uafhængig, men om whistlebloweren tør stole på, at den er det. Der bør overvejes at etablere en supplerende mulighed, således at whistlebloweren kan henvende sig til en whistleblowertillidsperson valgt af de ansatte. Dette er tilfældet i Norge. Tillidspersonen kan rådgive og bistå whistlebloweren ved gennemførelse af den foreskrevne procedure. Alternativt kan det gøres obligatorisk at udpege en udenforstående part, eksempelvis en af myndigheden/virksomheden uafhængig advokat eller revisor som WB-enhed, således som det efter lovforslaget allerede er muligt som en fakultativ ordning. Ellers kan der opstå mistanke om, at WB- 7

8 enhedens loyalitet i højere grad ligger hos myndigheden/virksomheden frem for hos whistlebloweren. Der er formentlig et behov for også at have en nærmere enhed end Datatilsynet en tankegang som lovforslaget også bygger på. d. Whistleblowerens offentliggørelse af oplysninger Lovforslaget opstiller nogle restriktive betingelser for, at whistlebloweren kan offentliggøre de belastende oplysninger ( 5, stk. 2, og 6). For at blive straffri skal whistlebloweren først sende sin indberetning til arbejdsgiverens WB-enhed eller til den eksterne enhed hos Datatilsynet. Herefter skal whistlebloweren afvente svaret i op til 3 måneder i særlige tilfælde i 6 måneder. Først når whistlebloweren herefter kan konstatere, at WB-enheden ikke har truffet passende tiltag, kan han gå videre med offentliggørelse. Han bliver ansvarlig, hvis WB- enhedens tiltag senere findes passende. Alternativt skal whistlebloweren have rimelig grund til at antage, at overtrædelsen kan udgøre en åbenbar eller overhængende fare for offentlige interesser. Herudover skal whistlebloweren have rimelig grund til at antage, at de indberettede oplysninger er korrekte og at offentliggørelsen var nødvendig for at afsløre forholdene. Det fremgår af de særlige bemærkninger til bestemmelsen i lovforslagets s. 77, at vurderingen skal svare til den i straffelovens 152e anvendte: berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller eget eller andres tarv. Den formulering vil i praksis formentlig betyde, at det kun vil være konstaterede ulovligheder og et åbenbar misbrug af offentlige midler, der omfattes. Beskyttelsen bliver hermed ret snæver og snævrere end beskyttelsen efter lov om forretningshemmeligheder. 4. Afsluttende konklusion Efter EU-direktivet har Folketinget pligt til at vedtage en lovgivning om whistleblowerbeskyttelse. Desværre har Justitsministeriet ikke benyttet lejligheden til at skabe en tilstrækkelig sikker og udbygget beskyttelse af whistleblowere. Direktivet giver udtrykkeligt medlemsstaterne en adgang til at indføre bestemmelser, der er mere gunstige end direktivet vedrørende whistlebloweres rettigheder. Ministeriet har i det væsentlige indskrænket sig til en minimumsgennemførelse af direktivet dog med undtagelse af, at lovforslaget også dækker indberetning og offentliggørelse af lovovertrædelser og alvorligt misbrug af danske regler. Det modsatte havde også været mærkeligt: at der blev skabt et 8

9 særligt værn mod overtrædelse af EU-regulering, men at det samme værn ikke kom til at gælde for dansk lovgivning og regeldannelse. Såfremt lovforslaget vedtages i den nuværende form, vil Danmark have en whistleblowerbeskyttelse på minimumsniveau. Den foreslåede beskyttelse er blevet for svæver, og proceduren synes for bureaukratisk og noget kompliceret navnlig er grænserne for ansvarsfriheden vanskelige at overskue for en whistleblower, der befinder sig i en belastet psykologisk situation. Det må forventes, at lovforslagets ordning ikke i tilstrækkelig grad vil motivere mulige whistleblowere til at fremkomme med deres informationer. Ud over de derved fremkomne økonomiske tab for samfundet, vil forslaget ikke i ønskelig grad understøtte et velfungerende retssamfund og den demokratiske kontrol af myndigheder og virksomheder. Det er beklageligt, at et land med vores tradition for ytringsfrihed ikke har benyttet lejligheden til at skabe en mere velegnet og effektiv whistleblowerordning, så Danmark kunne stå som foregangsland og model på dette område i stedet for at være endt i bagerste geled. København, den 24. marts 2021 Bjørn Elmquist Formand Noe Munck Bestyrelsesmedlem 9

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

Vi kan ikke undvære whistleblowere

Vi kan ikke undvære whistleblowere Kronik til Politiken skrevet af advokat (H) Bjørn Elmquist, formand for Retspolitisk Forening og lektor Noe Munck, Århus Universitet, medlem af bestyrelsen, Retspolitisk Forening Vi kan ikke undvære whistleblowere

Læs mere

Bank & Finans IP & Technology

Bank & Finans IP & Technology Den 7. november 2013 Nyhedsbrev Bank & Finans IP & Technology Forslag til obligatoriske interne whistleblowerordninger i finansielle virksomheder Finanstilsynet sendte den 15. august 2013 forslag til lov

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

I to breve til ombudsmanden præciserede kommunen, hvordan de fremadrettede begrænsninger nærmere skulle forstås.

I to breve til ombudsmanden præciserede kommunen, hvordan de fremadrettede begrænsninger nærmere skulle forstås. 2015-46 Advarsel til kommunalt ansat opfyldte ikke de almindelige krav om klarhed En kommunalt ansat fik en skriftlig advarsel, med den begrundelse at hun ikke forvaltede sin faglige rolle professionelt.

Læs mere

Vi anerkender fuldt ud ønsket om at finde og hjælpe udsatte børn tidligere end i dag. Det vil vi gerne bidrage til at finde gode løsninger på.

Vi anerkender fuldt ud ønsket om at finde og hjælpe udsatte børn tidligere end i dag. Det vil vi gerne bidrage til at finde gode løsninger på. Børne- og Socialministeriet Att. Bjarke Stensgaard Nielsen bjsn@sm.dk cc. p-boern@sm.dk Den 23. marts 2018 Ref.: mtd Sagsnr.: Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om social service (skærpet

Læs mere

Høringsnotat. Høringssvar over udkast til forslag til lov om Center for Cybersikkerhed. (Initiativer til styrkelse af cybersikkerheden).

Høringsnotat. Høringssvar over udkast til forslag til lov om Center for Cybersikkerhed. (Initiativer til styrkelse af cybersikkerheden). Høringsnotat København, den 6. februar 2019 Høringssvar over udkast til forslag til lov om Center for Cybersikkerhed. (Initiativer til styrkelse af cybersikkerheden). (Sagsnr. 2018/006599). Ved mail af

Læs mere

Retsudvalget, Retsudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt

Retsudvalget, Retsudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Retsudvalget, Retsudvalget 2017-18 L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Spørgsmål 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende L 68 og L 69: Vil ministeren overveje

Læs mere

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening - 1 Bestyrelsesansvar i en grundejerforening Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Bestyrelsens pligter og ansvar i ikke-erhvervsdrivende foreninger har været omtalt flere gange på nærværende

Læs mere

Whistleblowerpolitik

Whistleblowerpolitik Whistleblowerpolitik Formål Aalborg Kommune har etableret en whistleblowerordning, som har til formål: - at øge ansattes og samarbejdspartneres mulighed for at ytre sig om kritisable forhold i kommunen

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 275 Offentligt. Folketinget Udvalget for Forretningsordenen Christiansborg 1240 København K

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 275 Offentligt. Folketinget Udvalget for Forretningsordenen Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 275 Offentligt Folketinget Udvalget for Forretningsordenen Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 15. april 2009 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0876

Læs mere

Lov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996)

Lov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996) N O T A T Lov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996) 1. Indledning Dette notat tilstræber ikke at være nogen udtømmende vejledning om offentlighedsloven, men alene

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium 18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 16. december 2014 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret

Læs mere

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR Til: Justitsministeriet. Høring over forslag til lov om ændring af forvaltningsloven (Klare juridiske rammer for effektiv digital forvaltning) Høringsbrev

Læs mere

Til Økonomi- og Indenrigsministeriet 18. september 2017

Til Økonomi- og Indenrigsministeriet 18. september 2017 Økonomiforvaltningen NOTAT Til Økonomi- og Indenrigsministeriet 18. september 2017 Udtalelse om databeskyttelsesrådgiverens opgaver er forenelige med chefen for Intern Revisions opgaver. Københavns Kommune

Læs mere

I. INDLEDNING FORSLAG TIL UDVALGSARBEJDET OM OFFENTLIGT ANSATTES YTRINGSFRIHED OG WHISTLEBLOWERORDNINGER

I. INDLEDNING FORSLAG TIL UDVALGSARBEJDET OM OFFENTLIGT ANSATTES YTRINGSFRIHED OG WHISTLEBLOWERORDNINGER FORSLAG TIL UDVALGSARBEJDET OM OFFENTLIGT ANSATTES YTRINGSFRIHED OG WHISTLEBLOWERORDNINGER I. INDLEDNING Transparency International (TI) Danmark glæder sig over iværksættelsen af forberedende arbejde vedr.

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Whistleblowerordninger. Fælles retningslinjer for whistleblowerordningerne på Justitsministeriets område

Whistleblowerordninger. Fælles retningslinjer for whistleblowerordningerne på Justitsministeriets område Fælles retningslinjer for whistleblowerordningerne på Justitsministeriets område 1. marts 2019 Indhold Indledning 2 Hvem kan indgive oplysninger til whistleblowerordningerne? 3 Hvilke oplysninger er omfattet

Læs mere

Offentligt ansattes ytringsfrihed

Offentligt ansattes ytringsfrihed Offentligt ansattes ytringsfrihed I. Regler om åbenhed Ytringsfrihed, grundlovens 77, EMK artikel 10 Aktindsigt, offentlighedsloven, lov om aktindsigt i miljøoplysninger Mødeoffentlighed Projektoffentlighed

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Christian Fuglsang, cfu@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T

Læs mere

Forslag. Lov om forretningshemmeligheder 1)

Forslag. Lov om forretningshemmeligheder 1) Til lovforslag nr. L 125 Folketinget 2017-18 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. april 2018 Forslag til Lov om forretningshemmeligheder 1) Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde definitioner

Læs mere

Stærkere indsats til inddrivelse af SUgæld. En 7-punktsplan til styrket inddrivelse af SU-gæld i udlandet

Stærkere indsats til inddrivelse af SUgæld. En 7-punktsplan til styrket inddrivelse af SU-gæld i udlandet Stærkere indsats til inddrivelse af SUgæld i udlandet En 7-punktsplan til styrket inddrivelse af SU-gæld i udlandet Stærkere indsats til inddrivelse af SU-gæld i udlandet 2 Forord I Danmark har studerende

Læs mere

Byrådsmedlem på en gang både del af Slagelse Kommune og ikke

Byrådsmedlem på en gang både del af Slagelse Kommune og ikke Byrådsmedlem på en gang både del af Slagelse Kommune og ikke Man stilles op på en liste til kommunalvalget, men indvælges som person. Dette er udgangspunktet for måden, arbejdet i Byråd og udvalg fungerer

Læs mere

23. november 2015 EM2015/117 BETÆNKNING. Afgivet af Lovudvalget. vedrørende

23. november 2015 EM2015/117 BETÆNKNING. Afgivet af Lovudvalget. vedrørende 23. november 2015 BETÆNKNING Afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at arbejde for, at der fastsættes regler, som giver virksomheder og myndigheder

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Fokus Krav om whistleblower-ordninger i finansielle virksomheder

Fokus Krav om whistleblower-ordninger i finansielle virksomheder Kapitalmarked og finansielle virksomheder 27. september 2013 Fokus Krav om whistleblower-ordninger i finansielle virksomheder I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på de kommende krav om indførelse af whistleblower-ordninger

Læs mere

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer.

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. - 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. I retsplejelovens kapitel 18 findes en række regler om vidneudelukkelse og vidnefritagelse. I 170, stk. l f om præster, læger og advokater,

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K jteu@um.dk benera@um.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 29. september 2015 SAGSNR.: 2015-3078 ID NR.: 364853 Høring -

Læs mere

Justitsministeriet Att. Nanna Due Binø Slotsholmsgade København K. Sendt pr. til

Justitsministeriet Att. Nanna Due Binø Slotsholmsgade København K. Sendt pr.  til Justitsministeriet Att. Nanna Due Binø Slotsholmsgade 10 1216 København K Sendt pr. e-mail til databeskyttelse@jm.dk Forsikring & Pensions bemærkninger til Udkast til forslag til lov om supplerende bestemmelser

Læs mere

Retssikkerhedspakke III

Retssikkerhedspakke III - 1 Retssikkerhedspakke III Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen har med skatteministeren i spidsen prioriteret retssikkerhed højt, og skatteministeren præsenterede i sidste uge sin

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0029 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0029 Den Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0029 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 31- forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (Digitalisering af regnskabsoplysninger,

Læs mere

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen)

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen) 1 R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR fra Retspolitisk Forening vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (Ændringer i lyset af lov om offentlighed

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Forretningsorden for Københavns Universitets studenterambassadør Kapitel 1 Formål

Forretningsorden for Københavns Universitets studenterambassadør Kapitel 1 Formål Forretningsorden for Københavns Universitets studenterambassadør Kapitel 1 Formål l. Studenterambassadørens formål er at styrke retssikkerheden og vejlede de studerende i deres møde med Københavns Universitet

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K øbe n h a v n K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 6 7 3 M A

Læs mere

WHISTLEBLOWERPOLITIK - NRGI KONCERNEN

WHISTLEBLOWERPOLITIK - NRGI KONCERNEN WHISTLEBLOWERPOLITIK - NRGI KONCERNEN 1. INDLEDNING OG FORMÅL MED WHISTLEBLOWERORDNINGEN Denne whistleblowerpolitik finder anvendelse på indberetninger foretaget under NRGi's whistleblowerordning ("Whistleblowerordningen"),

Læs mere

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER Det er vigtigt at få rettet fejl og mangler uden at det har konsekvenser for nogen. Med den hastighed alting ændres og omstruktureres og effektiviseres, kan det ikke undga s, der bega s fejl, så det vigtigste

Læs mere

Indhentning af straffeattester

Indhentning af straffeattester Indhentning af straffeattester - ved ansættelser på børne- og ungeområdet 1) Indledning Bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister trådte

Læs mere

Der findes flere bestemmelser i Kriminalloven, som regulerer sådanne forhold, eksempelvis:

Der findes flere bestemmelser i Kriminalloven, som regulerer sådanne forhold, eksempelvis: Aningaasaqamermut Akileraartarnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter NAALj'."'KERSU SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Steen Lynge Medlem af Inatsisartut, Demokraterne Besvarelse af

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Retsudvalget 2018-19 L 74 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 11. december 2018 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn

Læs mere

Information om tavshedspligt og inhabilitet til nye bestyrelsesmedlemmer og suppleanter i Frederik Barfods Skoles bestyrelse

Information om tavshedspligt og inhabilitet til nye bestyrelsesmedlemmer og suppleanter i Frederik Barfods Skoles bestyrelse Hvornår har man tavshedspligt? I henhold til friskolelovens 5 stk. 8 gælder Forvaltningslovens kapitel 8 om Tavshedspligt for bestyrelsen, skolelederen, andre ansatte samt tilsynsførende. Se Frederik Barfods

Læs mere

Aktindsigt i udkast til naturgasredegørelse

Aktindsigt i udkast til naturgasredegørelse Aktindsigt i udkast til naturgasredegørelse Energiministeriet havde af hensyn til internt præget samarbejde med naturgasselskaberne og af hensyn til den politisk-parlamentariske proces afslået aktindsigt

Læs mere

Udleveringsnotits om henvendelse fra Oluf Jørgensen om foreløbigt udkast til lovforslag om ændring af offentlighedsloven (ministerbetjening)

Udleveringsnotits om henvendelse fra Oluf Jørgensen om foreløbigt udkast til lovforslag om ændring af offentlighedsloven (ministerbetjening) Justitsministeriet Udleveringsnotits om henvendelse fra Oluf Jørgensen om foreløbigt udkast til lovforslag om ændring af offentlighedsloven (ministerbetjening) 8. marts 2018 1. Den overordnede kritik fra

Læs mere

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven Myndighed: Justitsministeriet Udskriftsdato: 19. september 2016 (Gældende) Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven 1-8. (Udelades) Kapitel 4 Partens aktindsigt Retten til aktindsigt 9. Den, der er

Læs mere

Nordisk försäkringstidskrift 1/2012. EU forslag om alternativ tvistbilæggelse i forbrugersager

Nordisk försäkringstidskrift 1/2012. EU forslag om alternativ tvistbilæggelse i forbrugersager EU forslag om alternativ tvistbilæggelse i forbrugersager 1. Forslagenes indhold EU- Kommissionen fremsatte den 1. december 2011 to forslag, der skal gøre det lettere for forbrugerne i EU at få løst deres

Læs mere

[Krav om dokumenteret opfølgning på henvendelser til virksomhedens whistleblowerordning] Til 14

[Krav om dokumenteret opfølgning på henvendelser til virksomhedens whistleblowerordning] Til 14 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 L 158 Bilag 7 Offentligt Æ n d r i n g s f o r s l a g Af [xxx], tiltrådt af [xxx]: Til 13 1) I stk. 1 indsættes som 3. pkt.:»virksomheden skal følge op på

Læs mere

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde 14.03.2012 Skatteministeriet har sendt et lovforslagsudkast i høring

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 Sag 233/2016 A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N og O kærer Østre Landsrets kendelse om afslag på beskikkelse af bistandsadvokat (advokat Brian

Læs mere

Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed

Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Notat 6. august 2018, opdateret 1. november 2018 MEB+JT+NP Side 1 af 18 Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Dansk Socialrådgiverforening (DS) gennemførte i 2017 en undersøgelse blandt vore medlemmer

Læs mere

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget L 64 Bilag 1, L 64 A Bilag 1, L 64 B Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget L 64 Bilag 1, L 64 A Bilag 1, L 64 B Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2017-18 L 64 Bilag 1, L 64 A Bilag 1, L 64 B Bilag 1 Offentligt 26. september 2017 J.nr. 2017-3508 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering

Læs mere

God adfærd i Horsens Kommune

God adfærd i Horsens Kommune God adfærd i Horsens Kommune hr og jura God adfærd i Horsens Kommune I Horsens Kommune har vi et fælles ansvar for at respektere de forvaltningsretslige principper, når vi udfører vores arbejde og leverer

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere

FOB Finansministeriet kunne undtage miljøoplysninger fra aktindsigt i korrespondance

FOB Finansministeriet kunne undtage miljøoplysninger fra aktindsigt i korrespondance FOB 2019-20 Finansministeriet kunne undtage miljøoplysninger fra aktindsigt i korrespondance om solceller Resumé Finansministeriet undtog i en afgørelse til en journalist en række oplysninger fra aktindsigt

Læs mere

God adfærd i Horsens Kommune

God adfærd i Horsens Kommune God adfærd i Horsens Kommune HR OG LØN God adfærd i Horsens Kommune I Horsens Kommune har vi et fælles ansvar for at respektere de forvaltningsretslige principper, når vi udfører vores arbejde og leverer

Læs mere

vering af oplysningerne vil medføre væsentlig økonomisk skade for myndigheden selv.

vering af oplysningerne vil medføre væsentlig økonomisk skade for myndigheden selv. vering af oplysningerne vil medføre væsentlig økonomisk skade for myndigheden selv. Derudover bemærkes det, at nogle af de hensyn, som i forbindelse med sin vurdering af spørgsmålet om meroffentlighed

Læs mere

Sagsbehandlingstid i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og nævnets manglende underretning om sagens behandling

Sagsbehandlingstid i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og nævnets manglende underretning om sagens behandling FOB 04.153 Sagsbehandlingstid i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og nævnets manglende underretning om sagens behandling En ansat i sundhedssektoren der havde været indklaget for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn,

Læs mere

Lov om forretningshemmeligheder 1)

Lov om forretningshemmeligheder 1) LOV nr 309 af 25/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 6. april 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Patent- og Varemærkestyrelsen, j.nr. 15/00326 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 8.10.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0994/2008 af Stathis Trachanatzis, græsk statsborger, for "Somateio" (sammenslutning af arbejdstagere

Læs mere

Fremtidsfuldmagter. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Fremtidsfuldmagter. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 06.13.2017-40 (20171007) Fremtidsfuldmagt Fremtidsfuldmagter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med loven om fremtidsfuldmagter er det blevet muligt at udpege en person - en fuldmægtig

Læs mere

Ringkjøbing Landbobank s Adfærdskodeks (Code of Conduct)

Ringkjøbing Landbobank s Adfærdskodeks (Code of Conduct) Ringkjøbing Landbobank s Adfærdskodeks (Code of Conduct) Indledning Bestyrelsen i Ringkjøbing Landbobank ønsker med dette Adfærdskodeks at udstikke er række regler og retningslinjer til bankens medarbejdere

Læs mere

LOVREGULATIV IV MINIMUMSREGLER FOR DANMARKS IDRÆTSFORBUNDS MEDLEMSORGANISATIONERS ORDENSUDVALG

LOVREGULATIV IV MINIMUMSREGLER FOR DANMARKS IDRÆTSFORBUNDS MEDLEMSORGANISATIONERS ORDENSUDVALG LOVREGULATIV IV MINIMUMSREGLER FOR DANMARKS IDRÆTSFORBUNDS MEDLEMSORGANISATIONERS ORDENSUDVALG 1 Ordensudvalget består af mindst 3 medlemmer. Disse vælges af repræsentantskabet eller tilsvarende organ,

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Retsudvalget 2018-19 L 74 endeligt svar på spørgsmål 16 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 26. februar 2019 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn

Læs mere

HVAD MÅ JEG SIGE OG SKAL JEG SIGE FRA? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv.

HVAD MÅ JEG SIGE OG SKAL JEG SIGE FRA? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv. HVAD MÅ JEG SIGE OG SKAL JEG SIGE FRA? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv. FORORD Whistleblowerordningen i Københavns Kommune er vedtaget af Borgerrepræsentationen. Ordningen giver kommunens

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR WHISTLEBLOWERORDNING HOS FÆRCH PLAST

RETNINGSLINJER FOR WHISTLEBLOWERORDNING HOS FÆRCH PLAST RETNINGSLINJER FOR WHISTLEBLOWERORDNING HOS FÆRCH PLAST Version 1.0-2018 Færch Plast - Retningslinjer for whistleblowerordning I disse retningslinjer beskrives baggrunden for Færch Plast s whistleblowerordning,

Læs mere

FINANSFORBUNDETS FEM INDSPARK EUROPAPARLAMENTSVALG 2019

FINANSFORBUNDETS FEM INDSPARK EUROPAPARLAMENTSVALG 2019 FINANSFORBUNDETS FEM INDSPARK EUROPAPARLAMENTSVALG 2019 FEM EU-INDSPARK Rådgiveren i den lokale sparekasse, it-arkitekten bag de digitale løsninger og dealeren i storfilialen hører alle til i Finansforbundet,

Læs mere

Uddannelsesdagen 2015. Mette Klingsten og Morten Hove Tang-Jensen Den 28. maj 2015

Uddannelsesdagen 2015. Mette Klingsten og Morten Hove Tang-Jensen Den 28. maj 2015 Uddannelsesdagen 2015 Mette Klingsten og Morten Hove Tang-Jensen Den 28. maj 2015 CSR: Whistleblowing Forretningsstrategi og tiltag ved implementeringen af whistleblowerordninger 3 4 Forankring af CSR

Læs mere

PRIVATLIVSPOLITIK FOR WHISTLEBLOWER-ORDNING

PRIVATLIVSPOLITIK FOR WHISTLEBLOWER-ORDNING PRIVATLIVSPOLITIK FOR WHISTLEBLOWER-ORDNING R. FÆRCH PLAST A/S Version 1.0-2018 (DK) Denne privatlivspolitik forklarer, hvordan Færch Plast (''vi'' eller ''os'') behandler i forbindelse med indberetninger

Læs mere

Alvorlig kritik af Statsministeriet og Justitsministeriet i Sass Larsen-sag

Alvorlig kritik af Statsministeriet og Justitsministeriet i Sass Larsen-sag Alvorlig kritik af Statsministeriet og Justitsministeriet i Sass Larsen-sag På et møde i Statsministeriet den 28. september 2011 fik Henrik Sass Larsen af Statsministeriets og Justitsministeriets departementschefer

Læs mere

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet 2012-11 Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet En advokat klagede over, at Aarhus Kommune opkrævede et gebyr på 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten med henvisning

Læs mere

Høringspartnere. Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål, indhold og konsekvenser af at indføre Persondataloven i Grønland.

Høringspartnere. Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål, indhold og konsekvenser af at indføre Persondataloven i Grønland. Naalakkersuisut Government of Greenland Digitaliseringsstyrelsen Høringspartnere Supplerende høringsmateriale om Kongelig Anordning af Persondataloven Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål,

Læs mere

om L 72 Forslag til lov om kommunale borgerservicecentre

om L 72 Forslag til lov om kommunale borgerservicecentre Kommunaludvalget, Retsudvalget L 72 - Bilag 2,REU alm. del - Bilag 60 Offentlig Folketingets Administration Lovsekretariatet 15. marts 2005 J.nr. 17 OMTRYKT (15/3 2005) (rettelse af eksempel markeret med

Læs mere

DM en fagforening for højtuddannede. Ytringsfrihed. for ansatte i det private

DM en fagforening for højtuddannede. Ytringsfrihed. for ansatte i det private DM en fagforening for højtuddannede Ytringsfrihed for ansatte i det private Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato 29. juni 2006 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2006-702-0033 Dok.: JTS40625 KOMMISSORIUM for udvalget om køberetlig regulering af produktansvar 1. Indledning Ifølge

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 41 endeligt svar på spørgsmål 29 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 41 endeligt svar på spørgsmål 29 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 41 endeligt svar på spørgsmål 29 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVSMINISTEREN 1. februar 2017 Besvarelse af spørgsmål 29

Læs mere

Retningslinjer for whistleblower-ordning vedrørende forhold hos støttemodtagere

Retningslinjer for whistleblower-ordning vedrørende forhold hos støttemodtagere Retningslinjer for whistleblower-ordning vedrørende forhold hos støttemodtagere Side 1 af 5 1. Indledning og formål I disse retningslinjer beskrives formålet med, at Nordea-fonden & Nordea Bank-fonden

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt. Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt. Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal 16 1220 København K Lovafdelingen Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Carsten Madsen Sagsnr.: 2006-730-0435

Læs mere

PRIVATLIVSPOLITIK FOR WHISTLEBLOWER-ORDNING

PRIVATLIVSPOLITIK FOR WHISTLEBLOWER-ORDNING SEPTEMBER 2018 PRIVATLIVSPOLITIK FOR WHISTLEBLOWER-ORDNING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Denne privatlivspolitik forklarer, hvordan Copenhagen Business School ("CBS", ''vi'' eller ''os'') behandler personoplysninger

Læs mere

Konkurrencestyrelsen har den 10. november 2009 sendt forslag til lov om håndhævelse af udbudsregler mv. i offentlig høring.

Konkurrencestyrelsen har den 10. november 2009 sendt forslag til lov om håndhævelse af udbudsregler mv. i offentlig høring. 27. november 2009 mqf Konkurrencestyrelsen Att.: Carina Risvig Hansen Nyropsgade 30 1780 København V Konkurrencestyrelsen har den 10. november 2009 sendt forslag til lov om håndhævelse af udbudsregler

Læs mere

SF s ønsker til forhandlinger om styrket regulering og tilsyn af den finansielle sektor

SF s ønsker til forhandlinger om styrket regulering og tilsyn af den finansielle sektor SF s ønsker til forhandlinger om styrket regulering og tilsyn af den finansielle sektor SF har række en ønsker til en styrket regulering af den finansielle sektor, specielt med fokus på et styrket myndighedstilsyn.

Læs mere

ETISKE REGLER FOR MEDARBEJDERE ANSAT PÅ RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED INDEN FOR DLBR

ETISKE REGLER FOR MEDARBEJDERE ANSAT PÅ RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED INDEN FOR DLBR ETISKE REGLER FOR MEDARBEJDERE ANSAT PÅ RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED INDEN FOR DLBR FORORD Her kan du læse Dansk Landbrugsrådgivnings (DLBR s) etiske regler for rådgivning, servicering af kunder og virke i øvrigt.

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål J-K (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål J-K (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt Dato: 13. december 2018 Sagsnr.: 2018-0035-0076 Dok.: 938680 UDKAST TIL TALE Til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål J-K

Læs mere

U d k a s t. Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets personel

U d k a s t. Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets personel Den 23. juli 2018 Version 7 U d k a s t Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets personel (Udvidelse af ordninger om pensionslignende ydelse og kulancemæssig godtgørelse for svie og smerte for udsendt

Læs mere

Udkast til Forslag til Lov om afgift af skadesforsikringer (Skadesforsikringsafgiftsloven) H098-10

Udkast til Forslag til Lov om afgift af skadesforsikringer (Skadesforsikringsafgiftsloven) H098-10 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: JS@SKAT.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11 09

Læs mere

Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte i høring.

Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte i høring. Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K sum@sum.dk Kopi til esl@sum.dk og anbk@sum.dk Dato: 23. oktober 2018 Sagsnr.: 1807929 Dok.nr.: 719492 Sagsbeh.: UH.DKETIK Høring over udkast

Læs mere

Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter

Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Stationsparken 31 2600 Glostrup 11. juli 2012 9.14.19 Att.: hoering@fvst.dk Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger

Læs mere

Ramme- og procesbeskrivelse for whistleblowerordningen i kriminalforsorgen

Ramme- og procesbeskrivelse for whistleblowerordningen i kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Direktoratet for Kriminalforsorgen 28. februar 2019 Sagsnr. 18-110-0208 Ramme- og procesbeskrivelse for whistleblowerordningen i kriminalforsorgen 1. Målgruppe I kriminalforsorgen

Læs mere

Indledning. Vi skal altid være på ofrenes side.

Indledning. Vi skal altid være på ofrenes side. RETFÆRDIGHED FOR OFRE Indledning Vi har pligt til at tage ordentlig hånd om de borgere, der har været offer for en forbrydelse. Vi skal sikre, at de får genoprettelse, genoprejsning, og de oplever at få

Læs mere

Sekretærassistance i forbindelse med handicappedes erhvervsudøvelse

Sekretærassistance i forbindelse med handicappedes erhvervsudøvelse Sekretærassistance i forbindelse med handicappedes erhvervsudøvelse Ikke fundet grundlag for at kritisere den sociale ankestyrelses og socialministeriets opfattelse, hvorefter der ikke i bistandsloven

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 19. marts 2004 RN C501/04

RIGSREVISIONEN København, den 19. marts 2004 RN C501/04 RIGSREVISIONEN København, den 19. marts 2004 RN C501/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 1/03 om Undervisningsministeriets

Læs mere

HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he

HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Svar på Spørgsmål 39 Offentligt HK DANMARK 18. maj 2006 MK/TK/he Folketinget Det Politisk-Økonomiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Henvendelse på

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 14. april 2010 om beskyttelse af gravide og lønmodtagere på barsel spm.

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 14. april 2010 om beskyttelse af gravide og lønmodtagere på barsel spm. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 361 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 14. april 2010 om beskyttelse af gravide og lønmodtagere på barsel

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Retssikkerhedspakke III. Klar og præcis lovgivning

Retssikkerhedspakke III. Klar og præcis lovgivning Retssikkerhedspakke III Klar og præcis lovgivning Retssikkerhedspakke III Klar og præcis lovgivning 2 Forord Retssikkerhedspakke III Klar og præcis lovgivning 3 1. Klare rammer for skattebetalingen...

Læs mere