Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Transkript

1 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation for særlig mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for sundhed, undervisning og det sociale område. Der er derfor behov for at tænke i nye baner. Der foreslås indført en ordning med voksenstuderende på KVU- og MVU-områderne inden for mangelområder. Der indføres en ydelse under uddannelsen, der svarer til mindstelønnen, og udbetales af staten som et tillæg til SU. Særlige mangelproblemer De næste par års udvikling på arbejdsmarkedet vil være kendetegnet ved stigende ledighed inden for store områder i den private sektor og fortsat mangel på arbejdskraft i andre sektorer, herunder i den offentlige sektor. Udviklingen vil også ramme arbejdsstyrken skævt. Beskæftigelsen vil falde for de ikkefaglærte. Men der vil være mangel på uddannet arbejdskraft i fremtiden. Det er en generel tendens og det entydige billede, der tegnes, når de historiske erfaringer med virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft og det nuværende uddannelsesmønster fremskrives. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at der i 2018 vil mangle personer med en videregående uddannelse. Fremskrivninger dokumenterer også klart, at de største mangelproblemer vil være at finde indenfor de professionsrettede uddannelser inden for MVU-området som fx sygeplejersker og folkeskolelærere. Notat Side 1

2 Beregnet udvikling fra 2005 til 2015 i antallet af arbejdspladser og arbejdsløshed på uddannelseskategorier Beskæftigelse Arbejdsstyrke Arbejdsløshed Alle uddannelser 2,6 0,5-2,0 Ufaglært -24,1-5,2 18,5 Faglært 11,2-3,5-14,8 KVU 31,8 18,6-10,7 MVU - herunder 22,8 9,6-11,8 - Pædagogiske 20,0 10,8-8,3 - Folkeskolelærere 4,7-13,5-21,8 - Sundhed 14,4 1,3 9,8 LVU 27,7 20,3-6,0 Kilde: Forbruget af uddannet arbejdskraft i kommuner og regioner i lyset af vidensamfund og kommunalreform, AKF, Maj 2007 Her vil kombinationen af en svag vækst i antallet af nyuddannede eller direkte fald, en stor afgang fra arbejdsmarkedet og en fortsat vækst i efterspørgslen øge ubalancerne. AKF har ved en fremskrivning af udbud og efterspørgsel beregnet en teknisk arbejdsløshedsprocent i 2015 på 11, 8 pct. for MVU-grupperne jf. omstående tabel. Manglen på arbejdskraft dækker over bl.a. over stor mangel på sundhedspersonale, folkeskolelærere og pædagoger. FTF har foretaget fremskrivninger af udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft for forskellige faggrupper, der tegner et lignende billede. Notat Side 2

3 Stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft i den offentlige sektor. Stigende mangel antal personer FTF- sundhedsgruppen Folkeskolelærere Sygeplejersker Socialrådgivere i off. adm Politi Pædagoger Kilde: Tal på baggrund af fremskrivninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2007 Behov for øget efter og videreuddannelsesindsats For at løse disse ubalancer er det nødvendigt med en bredspektret indsats. Antallet af unge med en videregående uddannelse skal øges bl.a. ved at nedbringe frafaldet fra uddannelserne. Arbejdspladserne skal blive bedre til at fastholde de ældre, der har de uddannelsesmæssige rette kvalifikationer. Men det er også væsentligt med en voksen- og efteruddannelsesindsats, således at dem der allerede er på arbejdsmarkedet opkvalificeres. Også her tegner der sig nogle foruroligende tendenser. Ser man optagelsestallene til de videregående uddannelser i perioden er andelen, der er ældre end 25 år, faldet med 25 pct. Undervisningsministeren har i et svar til Folketingets uddannelsesudvalg (svar på spørgsmål 320 alm. del) på den baggrund konkluderet, at der er brug for at se på, hvordan personer over 25 år kan motiveres til igen at søge ind på uddannelserne. I den forbindelse nævner ministeren, at økonomien kan spille en rolle. Dette er næppe nogen overdrivelse. Manglende økonomi og tid må skønnes at være afgørende barrierer for at voksne ofte med forsørgerforpligtelser- påbegynder et længerevarende uddannelsesforløb. Notat Side 3

4 Forslag om uddannelse til mangelområder Der er derfor behov for at tænke i nye baner. Det er nærliggende, at overføre tankegangen bag voksenlærlingeordningen til MVU-området. Voksenlærlingeordningen muliggør, at ikke-faglærte over 25 år videreuddannes til faglærte inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder og mangel på arbejdskraft med en løn under uddannelsen svarende til mindstelønnen. Det vil være naturligt at udbrede voksnes muligheder for videreuddannelse til også at omfatte ordinære grunduddannelser på mangelområder på KVU- og MVU-områderne. Der er tale om uddannelser med en længde på maksimalt 4 års varighed og områder hvor praksiserfaring er en fordel. Målgruppen for en ny ordning på de videregående uddannelser for voksenstuderende vil være personer, der er faldet fra andre uddannelser, herunder de akademiske uddannelser, beskæftigede der ønsker videreuddannelse, samt ledige. Ordningen vil dermed dels fremme en målretning af den ordinære uddannelsesindsats mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder dels bidrage til en generel opkvalificering af arbejdsstyrken ud fra et træk-princip. Voksen SU-ordning på KVU- og MVU-områderne Det er uhensigtsmæssigt, hvis en særlig favorabel ordning for voksne får unge til at udskyde deres uddannelse. Derfor foreslås det, at voksenordningen afgrænses i forhold til det ordinære uddannelsessystem ved at stille krav til alder og krav om merit fra forudgående uddannelse og/eller beskæftigelse. Voksenlærlingeordningen kan ikke direkte overføres til KVU- og MVU-uddannelserne, hvor der på langt hovedparten af uddannelserne ydes SU under hele uddannelsen. Derfor foreslås det, at staten gennem SU etablerer et særligt tillæg for voksne, der påbegynder en ordinær grunduddannelse inden for et mangelområde på KVU- og MVU-områderne. Tillægget beregnes som forskellen mellem mindstelønnen og SU. Konkret foreslås: Ordningen omfatter grunduddannelserne inden for mangelområder på KVU- og MVUområderne Der udarbejdes en positivliste over uddannelser, hvortil der kan ydes støtte (evt. de KVU- og MVU- uddannelser der fremgår af Jobkortordningens positivliste) Notat Side 4

5 Under uddannelsen udbetales en SU-ydelse der svarer til mindstelønnen ( kr. beregnet ud fra HK s overenskomst skalatrin 11) og fastlægges som et tillæg til den ordinære SU. Ordningen forbeholdes studerende med merit som forkorter uddannelsens varighed med mindst ½ år på grundlag af forudgående formelle og ikke-formelle teoretiske og praktiske kompetencer Det er uddannelsesinstitutionen der vurderer om den enkelte opfylder kravene for SUtillæg. SU-tillæget beregnes som differencen mellem mindstelønnen og SU og udgør kr. månedligt. Økonomiske konsekvenser Eksempel: En sygeplejerskeuddannelse varer 3½ år. Forudsætningen for der udbetales forhøjet SU er, at der kan gives merit for teori eller praksis. Uddannelseslængden forudsættes reduceret med ½ år. Merudgiften er herefter kr (34 måneder * kr.) for én sygeplejerskestuderende. Det foreslås, at aktiviteten styres med udgangspunkt i en årlig fastsat ramme på finansloven. Der foreslås afsat en årlig ramme på 300 mio. kr. svarende til ca årselever. Notat Side 5