Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Transkript

1 Skærum Vandværk Ravnshøj Vandværk Åsted Vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Kortlægningsområde 1425 Gærum Åsted Vandværk Ravnshøj Vandværk Skærum Vandværk 1

2 Dato: Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for og gennemførelse af indsatsplanen... 4 Lovgrundlag Præsentation af området og hovedproblemstillinger Målsætninger, prioriteringer og baggrund for indsatsplanlægningen... 8 Målsætning for grundvandsbeskyttelse generelt i indsatsområdet... 8 Generel prioritering af indsatser... 8 Baggrund for indsatser i handleplanerne Handleplan for vandværkerne Indsatser for Åsted Vandværk Indsatser for Ravnshøj vandværk Indsatser for Skærum vandværk Retningslinjer for planlægning og sagsbehandling Redegørelse Grundvandsressourcen Grundvandsdannelse Grundvandskvalitet Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Boringsnære beskyttelsesområder, BNBO Indsatsområdets sårbarhed, nitrat Indsatsområdets sårbarhed, pesticider Arealanvendelse Potentielle forureningskilder Beskrivelse af vandværker og kildepladser Åsted Vandværk Ravnshøj vandværk Skærum vandværk Indsatsplanens betydning for lodsejere, vandværker og myndigheder Kildehenvisninger Kortbilag

3 3

4 1. Baggrund for og gennemførelse af indsatsplanen Frederikshavn Kommune har udarbejdet en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, der skal sikre at Åsted, Skærum og Ravnshøj vandværker fortsat kan levere godt drikkevand til forbrugerne uden brug af udvidet vandbehandling. Planen angiver hvem der er ansvarlig for at gennemføre forskellige indsatser og hvornår de gennemføres. Vandværkerne afholder udgifterne til gennemførelse af de tiltag som vandværkerne i indsatsplanen er ansvarlige for. En indsatsplan er en dynamisk plan, hvor effekten af indsatserne og behovet for disse løbende vurderes. Planen vil blive revideret hvis ny teknologi giver mulighed for bedre og eventuelt billigere indsatser eller ny viden ændrer forudsætningerne for indsatserne. Det er Frederikshavn Kommune der tager stilling til revision af planen. Indsatser, der omfatter rådighedsindskrænkninger for arealanvendelsen, skal som udgangspunkt gennemføres ved frivillige aftaler mellem de berørte parter. Hvis det efter en periode viser sig, at indsatserne ikke kan gennemføres via frivillige aftaler, kan det blive nødvendigt at påbyde rådighedsindskrænkninger via Miljøbeskyttelseslovens 24 og 26a. Frederikshavn Kommune laver senest 5 år efter planens vedtagelse en vurdering af, om de gennemførte indsatser forventes at være tilstrækkelige til fremover at beskytte grundvandet. Der tages hermed stilling til, om der er behov for at beskytte grundvandet i udvalgte områder ved påbud om rådighedsindskrænkninger via Miljøbeskyttelseslovens 24 og 26a. Indsatsplanen er udarbejdet i samarbejde med vandværkerne. Der er holdt møde med de enkelte vandværker. Her har vandværkerne bidraget med vigtig information om indvindingsbehov, lokalt kendskab til forureninger og arealanvendelsen. Indsatsplanen er den først udarbejdede plan for kortlægningsområdet. Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til Lovbekendtgørelse nr af 10. december 2015 Lov om vandforsyning mv. (Vandforsyningsloven). Hvor Staten har udpeget indsatsområde, er indsatsplanen udarbejdet og vedtaget med hjemmel i Vandforsyningslovens 13. Hvor Frederikshavn Kommune har suppleret Statens kortlægning med en udpegning af sårbare områder i udvalgte BNBO, er indsatsplanen udarbejdet og vedtaget med hjemmel i Vandforsyningslovens 13a. Områder udpeget efter Vandforsyningslovens 13 a kan også benævnes som prioriterede områder. Der er i planens redegørelsesdel nærmere redegjort for udpegning efter hhv. 13 og 13 a. Indholdet og den nærmere udarbejdelse af indsatsplaner er reguleret af bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om indsatsplaner 4

5 Forslag til indsatsplanen har været forelagt Frederikshavn kommunes Grundvandsråd til drøftelse d. xx. xx 201x. Forslag til indsatsplan har været i offentlig høring i perioden xx. xx 201x til xx. xx. Frederikshavn Byråd har godkendt planen d. xx. xx 201x. 5

6 2. Præsentation af området og hovedproblemstillinger Indsatsplanen omfatter Åsted, Skærum og Ravnshøj Vandværker. Åsted Vandværk ligger i Område med særlige drikkevandsinteresser, OSD 1425 som også er omfattet af indsatsplanen. Den geografiske afgrænsning for indsatsplanen er således arealerne i de tre indvindingsoplande samt arealerne i OSD: Område med særlige drikkevandsinteresser, OSD: Områder hvor grundvandsbeskyttelse har høj prioritet og hvor der er grundvand i så store mængder, at det samlede fremtidige lokale og regionale drikkevandsbehov kan imødekommes. Indvindingsoplande: Udgør det område i grundvandsmagasinet vandværket indvinder fra, hvor vandet strømmer mod indvindingsboringerne. Figur 1 Placering af OSD og indsatsplanens vandværker, indvindingsoplande og indvindingsboringer. Indsatsplanen omfatter ikke Lendum Vandværk og Stenhøj Vandværk, der ligger i Hjørring Kommune. Frederikshavn Vand A/S har to store kildepladser ved Åsted Vandværk: Åsted-Lindet og Stenhøj Pumpestation kildepladser, der tilsammen har tilladelse til indvinding af m 3 /år. Skærum og Ravnshøj vandværker er mindre vandværker, med tilladelse til årlig indvinding af hhv og m 3 /år. Det dybereliggende grundvandsmagasin, hvorfra vandet til Åsted og Ravnshøj Vandværk indvindes, består primært af sand. Grundvandsmagasinet er kun få steder beskyttet af et tykt sammenhængende lerlag, hvilket betyder, at magasinet mange steder er sårbart overfor forurening. 6

7 Der er grundvandsdannelse til det primære magasin i en meget stor del af området, langs ådalene er der begrænset grundvandsdannelse. Skærum Vandværk indvinder fra det overfladenære grundvandsmagasin. Arealanvendelsen i kortlægningsområdet består primært af landbrug og i mindre grad af skov-, natur- og byarealer. Områder, hvor arealanvendelsen belaster grundvandet, er udpeget som Indsatsområder. Her er det på grund af magasinernes store sårbarhed vurderet nødvendigt med en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne, for at sikre drikkevandsinteresserne fremover. Den grundvandskemiske kortlægning har vist, at både de øvre og nedre magasiner er påvirket af nitrat i forskellig grad. Af Statens kortlægningsmateriale fremgår, at den gennemsnitlige nitratudvaskning i kortlægningsområdet er høj. Der er fundet rester af både godkendte/regulerede og nu forbudte sprøjtemidler i grundvandet, hvilket tyder på at grundvandsmagasinerne er sårbare overfor pesticider. I indvindingsoplandene findes nogle få registrerede forurenede grunde, hvor risiko for forurening af grundvandet bør vurderes. 7

8 3. Målsætninger, prioriteringer og baggrund for indsatsplanlægningen Målsætning for grundvandsbeskyttelse generelt i indsatsområdet Det er Frederikshavn Kommunes målsætning at sikre, at drikkevandsforsyningen i kommunen er baseret på uforurenet grundvand. Baggrunden for grundvandsbeskyttelsen og indsatser i indsatsområdet er baseret på: At den fremtidige indvinding baseres på de eksisterende vandværker. At grundvandets kvalitet også fremover skal være så god, at en almindelig simpel vandbehandling er tilstrækkelig til, at vandet kan bruges i vandforsyningen. Grundvandets kvalitet skal være sådan, at det behandlede vand overholder kravene i bekendtgørelsen om vandkvalitet. Det betyder bl.a., at nitratindholdet ikke må overskride grænseværdien på 50 mg/l. Generel prioritering af indsatser Generelt for prioriteringerne gælder, at jo tættere en mulig kilde til forurening ligger på en indvindingsboring og jo større grundvandsrisiko, der er forbundet med den enkelte kilde, jo højere prioriteres en indsats mod forureningskilden. Baggrund for indsatser i handleplanerne Indvindingsstrategi på kildepladsen Generelt skal der være opmærksomhed på indvindingsstrategien, så der sker en jævn og skånsom oppumpning på kildepladsen. Intensiv oppumpning kan medføre forøget sænkning af grundvandsspejlet, resulterende i forhøjet indhold af sulfat, nikkel og arsen i råvandet. Endvidere øges risikoen for at trække forureninger, f.eks. nitrat og pesticider, fra de øvre vandførende lag ned til grundvandsmagasinet. Indsats overfor landbrug og skovbrug nitrat og pesticider Den overordnede målsætning er et så lavt nitrat- og pesticidindhold som muligt i det indvundne vand. Nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat indenfor OSD og indenfor almene vandforsyningers indvindingsoplande udenfor OSD. 8

9 Nitratfølsomme indsatsområder udpeges indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der er et dokumenteret behov for en særlig indsats for at begrænse nitratudvaskningen, se her Der er i grundvandskortlægningen ikke udpeget indsatsområder i forhold til pesticider. Naturstyrelsen har tilkendegivet, at der kan forventes øget risiko for forurening med pesticider i områder med stor grundvandsdannelse. En kombination af viden om grundvandsdannelse, arealanvendelse og viden om forureningskilder, danner grundlag for prioritering af indsatsen overfor pesticider i grundvandet. Frederikshavn Kommune har derfor vurderet, at de nitratfølsomme indsatsområder ligeledes er pesticidfølsomme, se her. I forbindelse med udpegning af BNBO, maj 2014 /1/ er der lavet detaljerede vurderinger af områdernes sårbarhed. På den baggrund er BNBO ved Åsted-Lindet og Stenhøj Pumpestation Nord kildepladser samt Ravnshøj kildeplads udpeget som nitrat- og pesticidsårbare. Områderne benævnes sårbare BNBO, se her. Områder med behov for indsats overfor udvaskning af nitrat og pesticider strækker sig over store arealer. For at målrette indsatsen overfor nitrat- og pesticidudvaskning er der opstillet forskellige målsætninger for udvaskning fra rodzonen i områderne, der er udpeget som nitratfølsomme indsatsområder. Samt målsætning for anvendelse af pesticider i de pesticidfølsomme indsatsområder: Målsætninger for udvaskning fra rodzonen i indsatsområderne: Indvindingsoplande OSD Nitrat Så lavt som muligt, max. 50 mg/l i det vand, der forlader rodzonen Ingen stigning i udvaskning hvis udvaskning i efter-situationen er over 50 mg/l Pesticider Ingen anvendelse og håndtering *) Anvendelsen begrænses mest muligt *) Håndtering omfatter ligeledes opbevaring. Prioritering af indsatsen overfor nitrat og pesticider Generelt prioriteres indsatsen på baggrund af en vurdering af afstand til indvindingsboringen samt hvor grundvandsdannelsen har en vis størrelse. Indsats i forhold til udspredning af spildevandsslam Spildevandsslam kan indeholde stoffer, som er uønskede i grundvand. Det kan være vandopløselige stoffer som medicinrester og hormonlignende stoffer. Landmænd opfordres derfor til ikke at bruge slam som jordforbedringsmiddel i indsatsområdet. 9

10 Hvor der indgås dyrkningsaftaler omkring nitratreduktion og pesticidfri dyrkning indgås der samtidig aftale om at der ikke udspredes spildevandsslam. Det vurderes, om der er basis for at nedlægge forbud mod udspredning af spildevandsslam, jf. 32 i slambekendtgørelsen, Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål. Vurderingen foretages på baggrund af arealernes sårbarhed, grundvandsdannelse mv. Indsatser vedrørende miljøtilsyn Frederikshavn Kommune fører virksomhedstilsyn og tilsyn på landbrugsejendomme med dyrehold efter kravene i miljøbeskyttelsesloven. Tilsynet skal have fokus på grundvandsbeskyttelse, herunder opbevaring og håndtering af husdyrgødning, indretning af vaske- og fyldpladser for sprøjtemiddelhåndtering, oplag af kemikalier samt opsporing af ubenyttede brønde og boringer. Tilsynsfrekvensen følger lovkravene. Indsatser vedrørende ubenyttede brønde og boringer Brønde og boringer der ikke bliver brugt, kan udgøre en risiko for grundvandet, idet forurenende stoffer via vandforsyningen kan sive ned til grundvandet. Ubenyttede brønde og boringer opspores i indvindingsoplandene og OSD. Hvis kommunen vurderer, at en brønd eller boring indebærer en risiko, sløjfes denne på ejers bekostning, evt. efter påbud jf. lovgivningen. Indsatser vedrørende jordforureninger Jordforureninger kan indebære en trussel for grundvandet hvis forureningskomponenter kan trænge ned til grundvandet. Risiko for forurening og behov for evt. oprydning skal derfor vurderes. Det er Region Nordjylland der registrerer forureningerne, foretager kortlægning og prioriterer den offentlige indsats i forhold til oprydning på forurenede grunde. Materialet fra grundvandskortlægningen omfatter en række kortlagte jordforureninger. Efter grundvandskortlægningens afslutning kan der registreres yderligere jordforureninger. Den konkrete indsats på området bliver fastlagt i Region Nordjylland. Ved nye jordforureninger er kommunen myndighed i forhold til undersøgelser og oprydning. Indsatser vedrørende olietanke Der gives ikke tilladelse til nedgravede olietanke indenfor 300 m fra vandværksboringer hvis det vurderes, at dette kan udgøre en forureningstrussel. Der laves kun risikovurdering af eksisterende olietanke indenfor en afstand på 50 m fra en boring. Dette på baggrund af erfaringsopsamling fra forureningssager ved villaolietanke, hvor det er fundet, at grundvandsforureningsfaner fra villaolietanke har en begrænset udbredelse. Kun i helt ekstraordinære tilfælde kan der forventes forureningsfaner med større længde end 50 m. For yderligere, se /1/. Indsatser vedrørende spildevandsanlæg Der skal være en vis afstand mellem spildevandsnedsivningsanlæg og vandindvindings-boringer. Dette for at undgå mikrobiologisk forurening og anden kemisk forurening (miljøfremmede stoffer) fra spildevandet. 10

11 Der gives som udgangspunkt ikke tilladelse til nedsivningsanlæg indenfor 300 m fra vandværksboringer. Ved eksisterende lokal afledning af spildevand i indvindingsopland indenfor 300 m fra en vandværksboring vurderer kommunen, om afledningen indebærer en risiko for grundvandet. Spildevandsafledningen påbydes ved behov ændret. Indsatser i form af kampagner Forbrugerne skal gennem målrettet information gøres opmærksomme på, at de bor ovenpå deres drikkevand og at de kan være med til at gøre en indsats for at sikre rent drikkevand. Der kan informeres om grundvandsvenlig adfærd f.eks. i forhold til håndtering af pesticider. Derudover kan der informeres om muligheder for tilskud til miljøvenlige driftsformer mv. Informationen kan ske via pjecer, vandværkets hjemmeside mv. Indsatserne aftales i samarbejde mellem vandværk og kommune Indsatser vedrørende overvågning Udviklingen i grundvandskvalitet overvåges løbende via de lovmæssige analyseprogrammer for vandværkerne. Kommunen kan vurdere, at der er behov for mere intensiv overvågning i udvikling af vandkvalitet, f.eks for at afdække forureningssammenhænge, hvilket kan give mulighed for at iværksætte beskyttelsesmæssige tiltag ved forringet vandkvalitet. 11

12 4. Handleplan for vandværkerne Indsatser for Åsted Vandværk Hvor andet ikke er nævnt gælder indsatserne i indvindingsoplandet, se kortbilaget efter handleplanen. FK = Frederikshavn kommune FV = Frederikshavn Vand A/S Vandindvinding Emne Ansvar Tidsplan Indsats Fastlæggelse af indvindingsstrategi Tilstandsvurdering af boringerne FV 2017 og frem Opfølgning på det allerede igangsatte arbejde omkring strategi for vandindvinding på kildepladserne. FV 2017 og frem Indvindingsboringerne er alle etableret før Ovennævnte strategi for vandindvindingen omfatter vurdering af behov for renovering/nye boringer på kildepladserne. Tinglyste fredningsbælter FK 2017 og frem Frederikshavn Kommune fører tilsyn med de tinglyste fredningsbælter. Frederikshavn Kommune skal ved konstaterede overtrædelser af 25 m zonen underrette NaturErhvervsstyrelsen. Landbrug, skovbrug o.lign. nitrat og miljøfremmede stoffer Udvaskning af nitrat og pesticider Miljøgodkendelser af husdyrbrug FV 2017 og frem Indenfor områderne udpeget som Indsatsområder, se bilag 1 til handleplanen, søges nitratudvaskningen reduceret ved omlægning til brak eller anden miljøvenlig drift, herunder skovrejsning, gennem frivillige dyrkningsaftaler. Der stilles samtidig krav om pesticidfri dyrkning af arealerne. Prioritering af arealer for dyrkningsaftaler mv. kan tage udgangspunkt i:. Arealer med boringsnær beliggenhed Arealer med stor grundvandsdannelse, jf. bilag 2 til handleplanen Mulighed for at indgå fordelagtige aftaler FK 2017 og frem I miljøgodkendelser ved udvidelse af husdyrbrug jfr. husdyrloven, stilles i områder beliggende i Indsatsområder krav om max. udvaskning fra rodzonen på 50 mg/l nitrat. Dog ikke krav om udvaskning lavere end ved dyrkning uden husdyrgødning (planteavlsregel). Udvaskningen beregnes på markniveau. 12

13 Spildevandsslam eller lignende FK, FV 2017 og frem I forbindelse med indgåelse af dyrkningsaftaler samt ved påbud omkring brug af nitrat og pesticider, se ovenfor, indgås aftale om ingen udspredning af spildevandsslam, jf. MBL 24. Via information appelleres lodsejere om ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor indvindingsoplandet. FK vurderer, om der er basis for at nedlægge forbud mod udspredning af spildevandsslam via slambekendtgørelsens 32. Landbrug og industri Andre forureningskilder Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med godkendelse og tilsyn med landbrug og øvrige virksomheder. Information til landmænd mv. i indvindingsoplandet FK 2017 og frem Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn og godkendelse med landbrug og øvrige virksomheder. FV/FK 2017 og frem Information om miljøvenlig drift, skovrejsning, herunder tilskudsmuligheder Råstofgrave Råstofindvinding i indvindingsoplandet FK - Frederikshavn Kommune arbejder for, at råstofgraveområdet i indvindingsoplandet tages ud af Regionens Råstofplan Frederikshavn Kommune er myndighed for arealanvendelse efter endt råstofindvinding, og arbejder for en anvendelse, hvor der tages hensyn til arealernes sårbarhed i forhold til vandforsyningsinteresser. Forurenede grunde Forurenede grunde FK/RN 2017 Region Nordjylland kontaktes for prioritering af kortlægning og evt. oprydning på forureningskortlagte samt uafklarede lokaliteter i området. Øvrige indsatser Sløjfning af ubenyttede, registrerede boringer på kildepladsen FV + FK I indvindingsoplandet er registreret en del boringer (GEUS), hvor anvendelsen ikke er kendt. Boringernes status afklares. Ubenyttede boringer skal som udgangspunkt sløjfes. Boringer i BNBO prioriteres højest. Ubenyttede, ikke registrerede brønde og boringer i indvindingsoplandet FK + FV Gamle ikke-registrerede, ubenyttede boringer og brønde opspores. Ubenyttede boringer skal som udgangspunkt sløjfes. Boringer i BNBO prioriteres højest. 13

14 Private spildevandsanlæg indenfor 300 m fra boringer FK,FV - Ved renovering af spildevandsanlæg ved Ravnsholtvej 46 skal der etableres anlæg, hvor der tages højde for afstand til indvindingsboringer. Opfølgning og overvågning Overvågning FV 2017 og frem FV har opstillet eget overvågningsprogram for vandanalyser, som omfatter: årlige pesticidanalyser på boringer, hvor der ved seneste analyse er påvist pesticidrester øget frekvens af sulfat og nitratanalyser ved boringerne på Stenhøj kildeplads Moniteringsboringerne ved gl. deponi ved Ravnsholtvej 46, DGU og DGU analyseres fremover årligt for BAM, aromater og ledningsevne. Der laves løbende evaluering af moniteringsprogrammet. Opfølgning og overvågning Påbud om rådighedsindskrænkninger FK, FV 2017 og frem Vandværket indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse. Der afholdes herefter opfølgende møder hvert andet år. Frederikshavn Kommune indkalder til møderne. På møderne fremlægges status for FVs overordnede, langsigtede handleplan, gældende for samtlige FVs kildepladser. Status for gennemførelse af indsatser samt resultater af den løbende overvågning af vandkvalitet drøftes. Det vurderes, om forudsætningerne for de konkrete indsatser stadig er aktuelle og om der er behov for justering af indsatserne. FK Senest 2022 Frederikshavn Kommune vurderer, om de gennemførte indsatser forventes at være tilstrækkelige til fremover at beskytte grundvandet. Der tages hermed stilling til, om der er behov for at beskytte grundvandet i udvalgte områder ved påbud om rådighedsindskrænkninger via Miljøbeskyttelseslovens 24 og 26a. 14

15 Bilag 1: Indsatsområder ved Åsted Vandværk Ved klik i indsatsplanens kortbilag kan du udsøge de arealer, som tilhører din ejendom og se arealernes placering i forhold til indsatsområder. 15

16 Bilag 2: Grundvandsdannelse i indvindingsopland Åsted Vandværk 16

17 Indsatser for Ravnshøj vandværk Hvor ikke andet er nævnt gælder indsatsen i indvindingsoplandet. FK = Frederikshavn Kommune VV = Ravnshøj Vandværk Vandindvinding Emne Ansvar Tidsplan Indsats Indvindingsstrategi VV 2017 og frem Vandværket skal have opmærksomhed på indvindingsstrategien, så der sker en jævn og skånsom oppumpning på kildepladsen Vandværkets boringer VV 2017 og frem Undersøges for utætheder m.m. Landbrug, skovbrug o. lign. nitrat og pesticider Nitrat- og pesticidindhold VV 2017 og frem Udviklingen i nitrat- og pesticidindhold i det indvundne vand overvåges. Ved stigende nitrat- og pesticidindhold skal dyrkningsaftaler, skovrejsning mv. overvejes. Miljøgodkendelser af husdyrbrug FK 2017 og frem I miljøgodkendelser ved udvidelse af husdyrbrug jfr. husdyrloven, stilles i områder beliggende i Indsatsområde krav om max. udvaskning fra rodzonen på 50 mg/l nitrat. Dog ikke krav om udvaskning lavere end ved dyrkning uden husdyrgødning (planteavlsregel). Udvaskningen beregnes på markniveau. Indsatsområderne kan ses i bilag 3. Landbrug, skovbrug, industri og lign. i øvrigt Spildevandsslam eller lignende Godkendelse og tilsyn med landbrug og industri Information til landmænd og virksomheder mv. FK, VV 2017 og frem Via information appelleres lodsejere om ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor indvindingsoplandet. FK vurderer, om der er basis for at nedlægge forbud mod udspredning af spildevandsslam via slambekendtgørelsens 32. FK 2017 og frem Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn og godkendelse af landbrug og industri i indvindingsoplandet. VV, FK 2017 og frem Information om miljøvenlig drift af såvel landbrugsjord som skovarealer. Information om muligheder for skovrejsning, herunder tilskudsmuligheder. Øvrige indsatser Information til borgere i boligområder i indvindingsopland VV, FK 2017 og frem Der iværksættes en oplysningskampagne om alternativ ukrudtsbekæmpelse og korrekt håndtering af miljøfremmede stoffer i den del af indvindingsoplandet som anvendes til boligområde. 17

18 Ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet FK, VV FK og VV registrerer ubenyttede brønde og boringer. Hvis nødvendigt sker sløjfning af ubenyttet brønd og boring på ejerens bekostning evt. efter påbud. Opfølgning Kloridindhold VV 2017 og frem Udviklingen i kloridindhold i det indvundne vand overvåges. Hvis indholdet overstiger 125 mg/l i det behandlede vand, skal der iværksættes undersøgelse til opsporing af kilden til klorid og om muligt finde tiltag til at reducere kloridindholdet i det færdigbehandlede vand. Opfølgning og overvågning FK, VV 2017 og frem Vandværket indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse. Herefter opfølgende møde hvert andet år. Frederikshavn Kommune indkalder til opfølgningsmøder. På møderne fremlægges status for indsatser. Indsatsernes effekt vurderes løbende via udvikling i råvandskvalitet, vurdering af nitratudvaskning mv. 18

19 Bilag 3: Indsatsområder ved Ravnshøj Vandværk Ved klik i indsatsplanens kortbilag kan du udsøge de arealer, som tilhører din ejendom og se arealernes placering i forhold til indsatsområder. 19

20 Indsatser for Skærum vandværk Hvor ikke andet er nævnt gælder indsatsen i indvindingsoplandet. VV = Skærum vandværk FK=Frederikshavn Kommune Vandindvinding Emne Ansvar Tidsplan Indsats Indvindingsstrategi VV 2017 og frem Vandværket skal have opmærksomhed på indvindingsstrategien, så der sker en jævn og skånsom oppumpning på kildepladsen. Vandværkets boringer VV 2017 og frem Undersøges for utætheder. Landbrug, skovbrug o. lign. nitrat og pesticider Nitrat- og pesticidindhold VV 2017 og frem Udviklingen i nitrat- og pesticidindhold i det indvundne vand overvåges. Ved stigende nitrat- og pesticidindhold skal dyrkningsaftaler, skovrejsning mv. overvejes. Miljøgodkendelser af husdyrbrug FK 2017 og frem I miljøgodkendelser ved udvidelse af husdyrbrug jfr. husdyrloven, stilles i områder beliggende i Indsatsområde krav om max. udvaskning fra rodzonen på 50 mg/l nitrat. Dog ikke krav om udvaskning lavere end ved dyrkning uden husdyrgødning (planteavlsregel). Udvaskningen beregnes på markniveau. Indsatsområderne kan ses i bilag 4. Landbrug, skovbrug og lign. i øvrigt Spildevandsslam eller lignende Godkendelse og tilsyn med landbrug Information til landmænd mv. FK, VV 2017 og frem Via information appelleres lodsejere om ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor indvindingsoplandet. FK vurderer, om der er basis for at nedlægge forbud mod udspredning af spildevandsslam via slambekendtgørelsens 32. FK 2017 og frem Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn og godkendelse af landbrug i indvindingsoplandet. VV, FK 2017 og frem Information om miljøvenlig drift af såvel landbrugsjord som skovarealer. Information om muligheder for skovrejsning, herunder tilskudsmuligheder. 20

21 Øvrige indsatser Information til borgere i boligområder i indvindingsopland Ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet Olietanke (< 6000 liter) og i en afstand af op til 50 m fra vandværksboringerne VV, FK 2017 og frem Der iværksættes en oplysningskampagne om alternativ ukrudtsbekæmpelse og korrekt håndtering af miljøfremmede stoffer i den del af indvindingsoplandet som anvendes til boligområde. FK, VV FK og VV registrerer ubenyttede brønde og boringer. Hvis nødvendigt sker sløjfning af ubenyttet brønd og boring på ejerens bekostning evt. efter påbud. FK Risikovurdering på følgende adresser: - Borgervej 25a og 25b (udendørs overjordisk fra 1974) - Borgervej 27 (udendørs overjordisk fra 2002) - Borgervej 29 (indendørs fra 1968) - Borgervej 32 (udendørs overjordisk fra 2007) - Borgervej 34 (nedgravet fra 1978) - Borgervej 36 (udendørs overjordisk fra 2008) Om nødvendigt gives påbud om ændret opbevaring. Opfølgning Opfølgning og overvågning FK, VV 2017 og frem Vandværket indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse. Herefter opfølgende møde hvert andet år. Frederikshavn Kommune indkalder til opfølgningsmøder. På møderne fremlægges status for indsatser. Indsatsernes effekt vurderes løbende via udvikling i råvandskvalitet, vurdering af nitratudvaskning mv. 21

22 Bilag 4: Indsatsområder for Skærum Vandværk Ved klik i indsatsplanens kortbilag kan du udsøge de arealer, som tilhører din ejendom og se arealernes placering i forhold til indsatsområder. 22

23 5. Retningslinjer for planlægning og sagsbehandling I dette afsnit er der opstillet retningslinjer for planlægning, sagsbehandling og andre opgaver i forhold til gældende lovgivning. Retningslinjerne gælder, hvor intet andet er angivet, indenfor hele OSD og indvindingsoplandene. Kommunalbestyrelsen skal lægge retningslinjerne til grund for deres afgørelser indenfor de lovgivne beføjelser. For andre myndigheder udgør indsatsplanen en vigtig del af beslutningsgrundlaget. Frederikshavn Kommune, Teknik og miljø Kommuneplanlægning Naturplanlægning Lokalplanlægning Området skal så vidt muligt friholdes for arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i området skal det af kommuneplanens retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. Der indtænkes så vidt muligt grundvandshensyn ved udpegning af områder til naturgenopretning i Natura 2000-områder og ved udarbejdelse af plejeplaner. Ved byudvikling skal det af lokalplanens retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. Ved realisering af planer for byudvikling indenfor eksisterende rammer skal der tages vidtgående hensyn til grundvandsbeskyttelse i området. Andre kommunale handleplaner Byggesagsbehandling Tilladelser efter vandforsyningsloven Der indarbejdes grundvandshensyn i kommunale planer der kan medføre brug af pesticider, f.eks. plan for bekæmpelse af bjørneklo. Der tages stilling til risiko for grundvandspåvirkning ved udlæg af erhverv i området. I indvindingsoplande gives der som udgangspunkt ikke tilladelse til indvinding af grundvand til virksomheder, markvanding, havevanding og lign. med mindre det kan påvises, at indvindingen ikke har væsentlig indflydelse på indvindingsoplandet. Rådighedsindskrænkninger Hvis der ikke kan gennemføres frivillige aftaler omkring dyrkningspraksis, som omtalt i indsatsplanerne for de enkelte vandværker, kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering af de pågældende arealer eller arealanvendelse, påbyde rådighedsindskrænkninger for anvendelse af nitrat og pesticider, samt 23

24 nedlægge forbud mod udspredning af spildevandsslam, jf. MBLs 24 og 26a. Miljøgodkendelser og tilladelser, landbrug Ved miljøgodkendelse af husdyrbrug i indsatsområder, stilles krav om maksimal udvaskning af nitrat fra rodzonen i henhold til de målsætninger som fremgår af Målsætninger med hensyn til nitrat, se her. Under hensyntagen til at der kun kan stilles krav om maksimal nitratudvaskning, der svarer til den der fremkommer ved dyrkning uden husdyrgødning (den såkaldte planteavlsregel ). Udvaskningsberegninger foretages på markniveau. Kort med angivelse af indsatsområder ses i bilag 5 og i planens kortbilag Det skal vurderes, om etablering af nyanlæg, f.eks. vaske/fyldpladser, ajlebeholdere, møddingspladser, gyllebeholdere, olietanke mv. i indvindingsoplande kan medføre øget risiko for grundvandet. Der skal være særlig fokus på anlæg indenfor BNBO. Øget risiko kan medføre afslag på det ansøgte. Miljøgodkendelser og tilladelser, virksomheder mv. Spildevand Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelser og tilladelser. Vandindvindingsinteresser prioriteres ved renovering af kloakker i indvindingsoplandene. Der gives ikke tilladelse til nedsivning af spildevand og overfladevand indenfor 300 m til almene vandværkers indvindingsboringer, hvis det vurderes, at dette kan udgøre en forureningstrussel. Råstofområder Frederikshavn Kommune arbejder for, at alle råstofgraveområder, placeret indenfor OSD, tages ud af Regionens Råstofplan Frederikshavn Kommune er myndighed for arealanvendelse og arbejder for, en arealanvendelse efter endt råstofindvinding, hvor der tages hensyn til arealernes sårbarhed i forhold til vandforsyningsinteresser. Tilsyn med virksomheder, landbrug Ubenyttede brønde og boringer Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug og virksomheder i området. Ubenyttede brønde og boringer opspores og sløjfes i forbindelse med øvrig sagsbehandling. Indsatsen prioriteres i rækkefølgen: BNBO, indvindingsoplande, OSD Spildevandsslam eller lign. Ved information appelleres til landbrug om ikke at anvende spildevandsslam eller lign. som jordforbedringsmiddel. Hvor der indgås dyrkningsaftaler omkring nitratreduktion og 24

25 pesticidfri dyrkning indgås der samtidig aftale omkring at der ikke udspredes slam i områderne. Det vurderes om der er basis for at nedlægge forbud mod udspredning af spildevandsslam på baggrund af slambekendtgørelsens 32. Jordvarmeboringer Tilladelser gives på baggrund af konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Frederikshavn Kommune, Park og Vej Drift af kommunale arealer, pesticidanvendelse Pesticidanvendelse på offentlige arealer udfases som udgangspunkt, jf. pesticidaftale mellem KL og Miljøministeren. Der anvendes pesticider, f.eks. ved bekæmpelse af invasive arter eller ved stærk opformering af gåsebiller. Frederikshavn kommune, Ejendomscenter Der anvendes ikke pesticider i OSD. Salg af kommunale arealer i indvindingsoplande Forpagtningskontrakter i indvindingsoplande Senest ved salg skal der overvejes behov og mulighed for tinglysning af dyrkningsdeklaration efter målsætning og prioriteringer der foreligger for området. Forpagtningskontrakter for kommunale arealer skal indeholde bestemmelser der er i overensstemmelse med indsatsplanens målsætninger. 25

26 Bilag 5: Kort med angivelse af planens indsatsområder. Ved klik i indsatsplanens kortbilag kan du udsøge de arealer, som tilhører din ejendom og se arealernes placering i forhold til indsatsområder. 26

27 6. Redegørelse Redegørelsen er udarbejdet med baggrund i Statens kortlægning. Statens detaljerede undersøgelser er afrapporteret separat eller findes i opsamlingsrapporten, se /2/. Det tidligere Nordjyllands Amt har inden for kortlægningsområdet gennemført en række undersøgelser og beregninger for at kunne vurdere grundvandsmagasinernes udstrækning, størrelse, kvalitet og naturlige beskyttelse. Der er eksempelvis anvendt geofysiske undersøgelser for bl.a. at bestemme grundvandsmagasinernes udbredelse og nedre grænse. De geofysiske undersøgelser er også anvendt til en vurdering af eventuelle beskyttende lerlag. Endvidere er der udført pejlinger og kemiske analyser i eksisterende boringer. Kortlægningens resultater er præsenteret i en række rapporter, som kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside. Frederikshavn Kommune har beregnet boringsnære beskyttelsesområder, BNBO ved vandværkernes indvindingsboringer samt suppleret de af Staten udpegede nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) med en vurdering af sårbarhed overfor pesticider. Grundvandsressourcen Landskabet i den centrale del af Vendsyssel domineres af en række landskaber fra istiden, herunder Jyske Ås og bakkerne ved Frederikshavn. Mellem bakkepartierne ses tidligere marine flader. I selve kortlægningsområdet er landskabet domineret af kuperede moræneflader og randmorænebakker. Figur 2. Højderelief ved Gærum Kortlægningsområde 27

28 Bakkerne gennemskæres af en række dalsystemer, der udgør erosionsdale, dannet i istiden. Større åer i området har deres udspring i bakkelandskabet og dræner vand ud af området gennem de store ådale. Det primære grundvandsmagasin består overvejende af finsand, med indslag af sand og grus. Lagets gennemtrængelighed for vand er relativt begrænset, hvilket kan være årsag til de mange boringer på de store kildepladser. Der findes lerlag over det primære grundvandsmagasin. Laget udgør et vandstandsende lag mellem områdets øvre og nedre magasin, men er ikke udbredt i hele området, ligesom tykkelsen ofte er begrænset. Selv der, hvor lerlaget er til stede, kan det indeholde så mange indslag af silt og finsand, at beskyttelsen af det underliggende magasin kun er begrænset. Et grundvandsmagasin er et vandmættet lag oftest sand eller grus hvorfra der via boringer kan indvindes vand. Det primære grundvandsmagasin er oftest dybereliggende magasiner under vekslende lerlag. I de øverste jordlag kan lokale lerlag standse det nedsivende regnvand. Dette kaldes det sekundære grundvandsmagasin. Åsted og Ravnshøj Vandværk indvinder fra det primære grundvandsmagasin, Skærum Vandværk indvinder fra det sekundære grundvandsmagasin. Grundvandsdannelse Nettonedbøren beskriver den del af nedbøren, som strømmer gennem rodzonen og videre til grundvand og overfladevand. Nettonedbøren i området varierer betragteligt, idet den i ådalsområderne er under eller omkring 200 mm/år mens den omkring ådalene primært ligger i intervallet 250 til 550 mm/år. Beregninger viser, at ca. 90 % af vandet forlader området igen via vandløb og dræn. Kun cirka 6 % oppumpes og benyttes til drikkevand eller markvanding og cirka 5% strømmer af ved kysten. 28

29 Figur 3. Grundvandsdannelse til det primære magasin. Positive værdier angiver grundvandsdannelsen til magasinet i mm/år. Negative værdier viser opadrettet grundvandsstrømning. Det ses, at grundvandsdannelsen til det primære magasin overordnet foregår uden for ådalene. 29

30 Grundvandskvalitet Der findes stigende indhold af nitrat i grundvandsmagasinerne i visse områder af vandværkernes indvindingsoplande. Nitrat udgør dog ikke pt. et akut problem for drikkevandsindvindingen, idet koncentrationerne i det samlede, behandlede vand fra vandværkerne generelt er lave til moderate. Fund af forhøjede sulfatkoncentrationer i forhold til det naturlige baggrundsniveau indikerer en påvirkning fra overfladen. Der er fundet pesticidrester i boringer ved alle vandværkerne. Der er fundet meget forskellige vandtyper i boringerne ved vandværkerne. Der kan læses mere om grundvandskvaliteten ved de tre vandværker i afsnittet med beskrivelse af vandværker og kildepladser. Vandtypen beskriver den kemiske sammensætning af grundvandet. Vandtypen er et resultat af de processer der har fundet sted i forbindelse med vandets transport fra terræn til boringen. Vandtypen kan anvendes til at vurdere bl.a. grundvandets alder, beskyttende lerlag og grundvandets strømningsmønster. Vandtypen er derfor afgørende for vurderingen af grundvandets sårbarhed. Grundvandet inddeles i vandtyperne A, B, C og D, hvor type A er mest overfladepåvirket, type D er mindst påvirket: A: grundvand fra iltzonen oxideret B: grundvand fra nitratzonen oxideret C: grundvand fra jern- og sulfatzonen reduceret D: grundvand fra methanzonen stærkt reduceret Er vandtypen markeret med X er der kemiske modsætninger i kvaliteten, hvilket tyder på en blanding af vandtyper. 30

31 Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Staten har ved kortlægningen beregnet vandværkernes indvindingsoplande og de grundvandsdannende oplande. Vandværkets indvindingsmængde og grundvandsdannelsen i området har betydning for størrelsen af det optegnede areal, mens grundvandets strømningsretning er betydende for oplandets retning. Indvindingsoplandet afspejler det område i grundvandsmagasinet, hvorfra vandværket indvinder grundvand, og hvor grundvandet strømmer hen imod boringen. Det vand der falder i det grundvandsdannende opland vil være det vand der efter nedsivning danner grundvandsmagasinet. Figur 4. Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande for vandværker i kortlægningsområdet. 31

32 Boringsnære beskyttelsesområder, BNBO Rundt om en vandindvindingsboring kan der opstå en såkaldt tragteffekt. Ved tragteffekten kan stoffer i form af f.eks. sprøjtegifte og gødning, der sprøjtes på jorden lige rundt om en boring, blive suget ned mod det grundvand, der pumpes op i boringen. Der kan beregnes Boringsnære beskyttelsesområder, BNBO rundt om vandforsyningsboringer, hvor risikoen for lokal påvirkning fra overfladen er størst. Frederikshavn kommune har fået beregnet BNBO ved vandværksboringerne i kortlægningsområdet. På figur 5 ses BNBO som de rødskraverede arealer omkring indvindingsboringerne. I forbindelse med beregningen er der foretaget en detaljeret vurdering af sårbarheden overfor nitrat og pesticider indenfor BNBO, se /1/. BNBO afgrænser det område af indvindingsoplandet hvorfra vandet i magasinet når boringen indenfor 1 år. Figur 5. Boringsnære beskyttelsesområder, BNBO omkring indvindingsboringer. Blåskraveret areal er indvindingsopland, rødskraveret er BNBO. 32

33 Indsatsområdets sårbarhed, nitrat Staten har via Bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer udpeget store dele af kortlægningsområdet som nitratfølsomt. På baggrund af sårbarhedsvurderingen og en vurdering af arealanvendelsen samt forureningskilder, har Staten udpeget alle nitratfølsomme områder som indsatsområde. Se figur 6. Følsomme indvindingsområder: Områder, som er særlig følsomme overfor en eller flere typer forurening. Ved vurderingen tages primært udgangspunkt i dæklagenes tykkelse samt grundvandskvaliteten. Indsatsområder: Områder indenfor følsomme områder, hvor en særlig indsats er nødvendig for fremover at sikre drikkevandskvaliteten. Vurderet på baggrund af arealanvendelse, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse mod forurening. Figur 6. Statsligt udpeget Indsatsområde (IO) i OSD og indvindingsoplande I forbindelse med fastlæggelse af de boringsnære beskyttelsesområder, BNBO for vandværkerne i kortlægningsområdet er der konstateret en stor sårbarhed overfor nitrat i alle BNBO, undtaget 3 BNBO ved Stenhøj Pumpestation Syd. Vurderingen er sket på baggrund af vandkemien, ringe beskyttelse i form af lerlag samt grundvandsdannelse i områderne. Indvindingen lokalt omkring boringerne kan skabe en nedadrettet gradient (vandet trækkes nedad fra de øvre jordlag). Se /1/. 33

34 Frederikshavn Kommune har derfor udpeget disse BNBO som nitratfølsomme, jf. VFL 13a, se figur 5. Figur 7. Indsatsområder, udpeget hhv. af Staten og Frederikshavn Kommune. Indsatsområdets sårbarhed, pesticider Frederikshavn Kommune har vurderet sårbarheden overfor pesticider i hele indsatsområdet og vurderet hele indsatsområdet som sårbart overfor pesticider. Sårbarhedsvurderingen er lavet med baggrund i: Stor grundvandsdannelse i området Arealanvendelsen, hovedsagelig landbrugsdrift Ringe beskyttelse af grundvandet pga. manglende lerlag Fund af i dag forbudte og godkendte sprøjtemidler i grundvandet I forbindelse med fastlæggelsen af de boringsnære beskyttelsesområder for vandværkerne i kortlægningsområdet er der konstateret en stor sårbarhed overfor pesticider i alle BNBO, undtaget 3 BNBO ved Stenhøj Pumpestation Syd. Vurderingen er sket på baggrund af ovenstående overvejelser, se /1/. Frederikshavn Kommune har derfor udpeget disse BNBO som pesticidsårbare, jf. VFL 13a. 34

35 Arealanvendelse Kortlægningsområdet er domineret af landbrugsarealer. I indvindingsoplandene uden for OSD, dvs. oplandene til Ravnshøj og Skærum Vandværker, er der desuden en relativt stor andel af bebyggelse. I den østlige del af indvindingsoplandet ved Åsted Vandværk findes et råstofgraveområde, se figur 8. Figur 8. Råstofgraveområde og byområder. Der ses en del mindre, spredte naturarealer i kortlægningsområdet. I den nordlige del af OSD findes en del spredte skovarealer. 35

36 Figur 9. Arealanvendelsen i kortlægningsområdet. De beskyttede naturområder, primært i form af enge og moser, er fortrinsvis knyttet til arealerne langs med vandløbene i området. Derudover findes en række mindre hedearealer i den nordøstlige del af OSD. Der forekommer generelt kun små arealer med beskyttede naturområder i indvindingsoplandene beliggende udenfor OSD. I den nordlige del af OSD er der desuden udpeget internationale naturområder, Natura2000-områder. Område 8 Åsted Ådal og Område 216 Bangsbo Ådal og omliggende overdrevsområder. Område 216 ligger desuden indenfor den nordøstlige del af indvindingsoplandet til Åsted Vandværk. Vandforsyninger må ikke påvirke Natura 2000 områder negativt. Natura2000-områder er omfattet af EU s naturbeskyttelse og udlagt med det formål at beskytte særlige arter eller naturtyper. 36

37 Skov og skovrejsningsområder Skovarealer, bortset fra juletræskulturer, giver som udgangspunkt en god og langsigtet beskyttelse af grundvandet. Det er muligt at få tilskud til skovrejsning. Landbrugsjorden skal ligge i skovrejsningsområde eller område, hvor skovrejsning er mulig. Hvis landbrugsjorden er beliggende i et område, hvor skovtilplantning er uønsket, kan kommunen i særlige tilfælde give dispensation til skovrejsning. Naturstyrelsen administrer tilskudsordninger til skovrejsning. For yderligere oplysninger henvises til Naturstyrelsens hjemmeside nst.dk. Figur 10. Skovrejsningsområder. Potentielle forureningskilder Landbrug Landbrugsbedrifter kan være potentielle forureningskilder både i forhold til fladekilder og til punktkilder. Fladekilder kan være udbringning af kvælstof, pesticider og andre miljøfremmede stoffer på marken. Punktkilder kan være opbevaringsfaciliteter til husdyrgødning (gyllebeholdere, møddingspladser, ajlebeholdere og markstakke), vaske- fyldpladser for marksprøjter, olie- og drivmiddeltanke, værkstedsaktiviteter og spildevandsanlæg. Særligt følsomme landbrugsområder Særligt følsomme landbrugsområder, SFL, er udpeget i forhold til grundvand, overfladevand og natur. 37

38 Indenfor de særligt følsomme landbrugsområder er der mulighed for at opnå støtte til en række miljøvenlige dyrkningsmuligheder fx græsning eller dyrkning uden pesticider. Udpegningen indebærer ikke administrative eller planmæssige begrænsninger for ejendommen. Mht. støttemulighederne indenfor SFL, og i øvrigt også indenfor Natura 2000 og de 3 beskyttede naturtyper, henvises til Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside mfvm.dk. Figur 11. Særligt følsomme landbrugsområder, SFL. Potentiel nitratudvaskning Den potentielle nitratudvaskning er den mængde nitrat, der med udgangspunkt i kvælstofoverskuddet og nettonedbøren principielt kan sive fra rodzonen ned mod grundvandet. Jf. kortlægningsrapporten er den gennemsnitlige nitratudvaskning i OSD er 106 mg/l. Til sammenligning er landsgennemsnittet ca. 69 mg/l. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning omfatter kun de arealer, som dyrkes landbrugsmæssigt. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra alle arealer inklusiv skov og naturarealer vil derfor være en del lavere. Kortlægningens beregninger er fra Udvaskningsberegningen viser derfor kun at OSD indeholder intensivt dyrkede landbrugsarealer og dermed arealer, hvor der er en potentiel risiko for stor nitratudvaskning. Frederikshavn Kommune har fået beregnet nitratudvaskning fra rodzonen ved indvindingsoplandene for planens tre vandværker. Beregningerne baseres på udvaskning på markniveau fra de 38

39 grundvandsdannende oplande for hvert af årene Udvaskningsberegningerne /3/ er nærmere omtalt i afsnittene med beskrivelse af de enkelte vandværker. Det generelle billede er gennemsnitlige udvaskninger fra rodzonen for hele det grundvandsdannende opland på over 50 mg/l nitrat. Forurenede grunde På de områder hvor kommunen ikke kan give påbud om at forurener skal fjerne en jordforurening, har Region Nordjylland det overordnede ansvar for kortlægning af forureningen og afklaring af en evt. efterfølgende indsats. Kortlægningen udføres på 2 niveauer: Når en ejendom er kortlagt på vidensniveau 1 (V1), er der viden om, at der har været aktiviteter på ejendommen, som gør, at den kan være forurenet. Når ejendommen er kortlagt på vidensniveau 2 (V2), er der konstateret forurening på ejendommen. Når en ejendom benævnes "uafklaret" har der muligvis været forurenende aktiviteter, men Region Nordjylland har endnu ikke vurderet ejendommen efter jordforureningsloven. Region Nordjylland prioriterer indsatsen på grundvandsområdet så indsatsen rettes mod de lokaliteter, der ligger i indvindingsoplande til vandværker og i områder med særlige drikkevandsinteresser. Det indgår endvidere i prioriteringen, hvorvidt der er udarbejdet indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen i disse områder. Lokaliteter udenfor større byområder har højere prioritet end lokaliteter i større byområder. Lokaliteter, hvor der er konstateret forurening med organiske stoffer såsom lettere olieprodukter, chlorerede opløsningsmidler m.v., er højere prioriteret end lokaliteter forurenet med mindre mobile stoffer, som eksempelvis tungere olieprodukter, tungmetaller m.m. Med udgangspunkt i data hentet ved Region Nordjylland i august 2015, findes der i tilknytning til kortlægningsområdet, dvs. i OSD og indvindingsoplande nedenstående lokaliteter, som er omfattet af jordforureningskortlægningen: 39

40 OSD Lokalitetsnummer Lokal-navn Gasværksaffald, Brønderslevvej 165 Olietank, Guldbækskærvej 40, Åsted Tidligere deponi, Ravnsholtvej 46, Åsted Tidligere smedeværksted og muligt oliespild, Rydalvej 30 og 32, Frederikshavn Tidligere mørtelværk og olieoplag, Kragkærvej 11, Gærum Landbrug med olieoplag, Buddevej 5, Frederikshavn Olieforurening, Lendumvej 65(præstegård) Nedlagt vandmølle med elproduktion, Lindetvej 50, Gærum Landbrugsejendom med olieoplag, Mikkelstrupvej 125, Lendum Lokaliteten er ikke omfattet af offentlig indsats V1-kortlagt V2-kortlagt V2-kortlagt Lokalitet med indsats V2-kortlagt V2-kortlagt V2-kortlagt V1 og V2 kortlagt V1-kortlagt V2-kortlagt Videregående undersøgelse. Olieforurening Der er ikke foretaget en risikovurdering af forureningen. Ingen indsats i forhold til grundvand. Indledende undersøgelse i Forurening med zink i jorden - og olie i grundvandet. Fyrings- og dieselolie, brug af sprøjtemidler, spildolie. Regionen udfører indledende undersøgelse inden 2017 Her skal foretages en videregående undersøgelse. Forureningen er ikke omfattet af offentlig indsats i forholdt il grundvand. Ingen indsats i forhold til grundvand. OSD og indvindingsopland Åsted Vandværk Nedlagt smede- og maskinværksted, Stenhøj V2- kortlagt Tungmetaller og olie. Her skal foretages en videregående undersøgelse. Spildevand og kloakering Afstandskrav for nedsivningsanlæg til almene vandindvindingsboringer er 300 meter. I det åbne land har enkelte ejendomme nedsivningsanlæg indenfor 300 meter fra en indvindingsboring. I Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan er optaget en retningslinje omkring, at vandindvindingsinteresser prioriteres ved renovering af kloakker. Der er registreret spildevandsledninger i kortlægningsområdet, hovedsagelig ved og mellem de bymæssige bebyggelser og en afskærende hovedledning gennem indvindingsoplandet ved Ravnshøj Vandværk. 40

41 Pesticider I landzonen kan der, ud over udvaskning fra dyrkede arealer, være risiko for udvaskning af pesticider og nedbrydningsprodukter fra vaske- og fyldpladser. Herudover har gartnerier, frugtplantager og planteskoler ofte et stort forbrug af pesticider. Gårdspladser udgør med stor sandsynlighed en forureningsrisiko, da der ofte har været anvendt ukrudtsmidler, ligesom det flere steder har været normen at anvende gårdspladserne som fyld- og vaskeplads. Der kan være risiko for påvirkning fra sprøjtemidler fra anvendelse i parcelhushaver, på sportspladser og kirkegårde samt langs stier, veje og andre befæstede arealer. Som tidligere nævnt er der fundet pesticidrester eller nedbrydningsprodukter i flere af vandværkernes indvindingsboringer. Ubenyttede boringer og brønde Når ejendomme tilsluttes alment vandværk, er den tidligere vandforsyning ikke altid blevet sløjfet. Ved en del ejendomme i indsatsområdet findes der derfor sandsynligvis gamle brønde og boringer, som ikke længere er i brug og derfor bør sløjfes. 41

42 7. Beskrivelse af vandværker og kildepladser Åsted Vandværk Råvand til Åsted Vandværk leveres fra to kildepladser: Åsted-Lindet og Stenhøj Pumpestation kildeplads. Begge kildepladser ligger indenfor OSD. Figur 12 Indvindingsopland (rød afgrænsning), placering af boringer (lyseblå punkter) samt pumpestation og vandværker (mørkblå punkter) De tre boringer på den sydlige del af Stenhøj kildeplads ligger i Hjørring Kommune. Indenfor indvindingsoplandet for Stenhøj kildeplads ligger Stenhøj Vandværk i Hjørring kommune. Vandværket har to boringer, indvindingsoplandet for Stenhøj Vandværk ligger indenfor indvindingsoplandet for Stenhøj kildeplads. Størrelsen på indvindingsoplandet ved Åsted-Lindet kildeplads er 908 ha, Stenhøj kildeplads indvindingsopland er på 379 ha. 42

43 Gjedsig kildeplads Lindet kildeplads Kildeplads ved Åsted-Lindet Figur 13 Boringernes placering på Åsted-Lindet kildeplads Boring DGU nr Dybde m Filter (m.u.t.) Vandspejl (m.u.t.) Magasin Udførelsesår Vandtype ,4 57,4-63,4 1,22 Sand/grus 1976* C ,3 46,3-51,3 9,22 Sand 1976* C ,3 46,3-51,3 3,82 Sand 1976* D ,5-0,63 Sand 1975* C ,5 53,5-58,5 12,28 Grus/sand 1976* C , ,21 Ukendt 1975* C ,5 19,5-23,5 6,06 Sand 1977* Bx ,39 Sand 1959* C ,66 Sand 1977* Ax ,5-23,5 2,6 Sand 1979* Ax ,85 Sand 1980* Bx ,5-25,5 2,25 Sand 1979* Bx 43

44 *) Oprindelig boring fra , erstatningsboringer udført i Se digitale dokumenter tilknyttet boringerne i JUPITER. På den nordlige del af Åsted kildeplads ved Gjedsig findes tillige 2 moniteringsboringer: DGU og , se figur 14. Moniteringsboringerne er etableret ved grusgrav (Ravnsholtvej 46), hvor der er opfyldt med returjord. Boringerne, der hver er udbygget med tre filtre, er etableret for at overvåge om grundvandet er forurenet med organiske stoffer, fundet i returjorden. Figur 14 Placering af moniteringsboringer ved tidligere grusgrav, Åsted-Lindet kildeplads På Åsted-Lindet kildeplads er registreret en række filtersatte boringer, der ikke indgår i vandindvindingen. Alene i de boringsnære områder er registreret 20 boringer, hvoraf hovedparten angives som filtersat i indvindingsmagasinet. 44

45 Nordlig kildeplads Sydlig kildeplads Kildeplads ved Stenhøj Figur 15 Boringernes placering på Stenhøj kildeplads Boring DGU nr Dybde m Filter (m.u.t.) Vandspejl (m.u.t.) Magasin Udførelsesår Vandtype Sand 1965 Bx ,48 Sand 1967 *) Bx ,78 Sand 1967*) C ,88 Sand 1968*) Bx ,5 Sand 1968*) Bx ,8 59,9-64,4-0,28 Sand 1963 C ,42 Sand 1964 C , ,58 Sand 1965 D *) Oprindelig boring fra , erstatningsboringer udført i Se digitale dokumenter tilknyttet boringerne i JUPITER. 45

46 Beskrivelse af vandværket Vandbehandlingen på Åsted Vandværk omfatter beluftning og filtrering af råvandet. Åsted Vandværk har en indvindingstilladelse på m3/år. Indvindingstilladelsen omfatter både Åsted-Lindet og Stenhøj kildeplads. Indvindingen fordeles på m3 på Åsted-Lindet kildeplads og m3 på Stenhøj kildeplads. På baggrund af indvindingstilladelsens fordeling af vandmængder, beregnes indvindingsoplandene til 908 ha. for Åsted-Lindet kildeplads og 379 ha. for Stenhøj Pumpestation kildeplads. I perioden er der årligt oppumpet mellem og m3/år. Geologi og grundvandsforhold Alle vandværkets 20 boringer indvinder fra det primære grundvandsmagasin. Åsted-Lindet kildeplads: På den nordlige del af Åsted-Lindet kildeplads, Gjedsig kildeplads, hvor boringerne ligger øst for åen, indvindes fra den dybere del af magasinet i en begravet dalstruktur. På den sydlige del af kildepladsen, Lindet kildeplads, hvor boringerne er placeret vest for åen, indvindes fra den øvre del af magasinet. På profilet på fig. 16 ses vandværkets boringer og de geologiske lag. Grundvandet strømmer vinkelret på profilet. Figur 16 Geologisk profilsnit gennem Åsted-Lindet kildeplads fra nord mod syd. 46

47 Åsted-Lindet kildeplads ligger i et morænelandskab. Vandværkets boringer indvinder fra et relativt tykt lag smeltevandssand. Stedvis findes en meget skiftende geologi i området. Det overordnede billede er, at der kun findes et relativt tyndt lerlag over det primære grundvandsmagasin. Grundvandets strømningsretning er præget af områdets topografi. Således ses overordnet en strømning fra de bakkede områder mod ådalene. Da boringerne står i Åsted Ådal sker strømningen til boringerne fra forskellige retninger. Stenhøj kildeplads: Ved Stenhøj kildeplads indvinder de nordligste boringer fra den øvre del af magasinet, de sydlige boringer indvinder fra den dybe del af magasinet. På figur 17 ses nogle af vandværkets boringer samt de geologiske lag. Figur 17 Geologisk profilsnit gennem Stenhøj kildeplads fra nord mod syd. Lerlaget over indvindingsmagasinet har varierende tykkelse, men er dog generelt tyndt, og yder derfor begrænset beskyttelse af grundvandet. Vandkvalitet Åsted-Lindet kildeplads: Der indvindes hovedsagelig grundvand med vandtype C kildepladsen. Råvandet i flere af boringerne indeholder nitrat omend i lave koncentrationer under 10 mg/l. Indholdet er stigende i flere boringer på den sydlige del af kildepladsen, og der er tale om en entydig tendens, hvorfor det er sandsynligt, at den konstaterede udvikling vil fortsætte. 47

48 Moniteringsboring indeholder nitrat på et forholdsvis stabilt niveau omkring 22 mg/l i det dybe filter, som findes i samme niveau som drikkevandsindvindingen foregår. Det er vurderet, at dette relativt høje nitratindhold ikke er repræsentativt for grundvandsmagasinet som helhed. Generelt forårsager indvindingen meget svingende sænkninger i boringerne på kildepladsen. Store sænkningstragte i nogle af boringerne kan være problematiske i forhold til ændringer i vandkemien, idet der kan ske en hurtigere transport af uønskede stoffer som nitrat og pesticider til boringernes indvindingsfiltre. Flere af de korte boringer i den øvre del af magasinet på den sydlige del af kildepladsen forventes at have afsænkning til filterniveau. Der er et relativt højt indhold af fosfor i flere boringer. Det er vurderet, at indholdet er naturligt forekommende, men det kan ikke udelukkes, at der især i boringer med stor afsænkning vil kunne optræde fosfor som stammer fra gødning. Der er fundet rester af pesticider i flere af kildepladsens boringer: 2 boringer indeholder rester af dichlorprop, et ukrudtsmiddel, nu kun tilladt at anvende på plæner i private haver 1 boring indeholder dinoseb, ukrudtsmiddel, forbudt at anvende siden boringer indeholder metribuzin, et kartoffelskimmelmiddel, forbudt at anvende siden I 2 af boringerne er der fundet CGA , et nedbrydningsprodukt af metalaxyl, et kartoffelskimmelmiddel, forbudt at anvende siden boring indeholder hexazinon, et ukrudtsmiddel, forbudt at anvende siden 1994 Der er tidligere fundet rester af MCPA (ukrudtsmiddel, tilladt at bruge pt.) og hexazinon i boringer, hvor stofferne ved seneste analyse ikke er genfundet. I moniteringsboring DGU er der fundet rester af BAM, nedbrydningsprodukt af et ukrudtsmiddel, forbudt at anvende efter Alle pesticidfund er under grænseværdien for drikkevand. Stenhøj kildeplads: Fire af de fem boringer på den nordlige del af kildepladsen indeholder nitrat, og i den femte ses et jævnt stigende sulfatindhold, hvilket er et forvarsel om, at der også snart vil kunne findes nitrat i denne boring. Boringerne på den sydlige del af kildepladsen indvinder svagt til stærkt reduceret vand. Boring DGU viser stigende sulfatindhold. Der er et relativt højt indhold af fosfor i flere af boringerne. Det er vurderet, at indholdet er naturligt forekommende, men det kan ikke udelukkes, at der på den nordlige del af kildepladsen vil kunne optræde fosfor som stammer fra gødning. I en boring er der er fundet BAM. Indholdet er under grænseværdien for drikkevand. I en boring er der fundet MCPA, ved seneste analyse er stoffet ikke genfundet. 48

49 Sårbarhedsudpegning og grundvandsdannelse Indvindingsmagasinet i hovedparten af indvindingsoplandet har stor eller nogen nitratsårbarhed. Udpegning af de sårbare områder samt indsatsområder ved Åsted Vandværks kildepladser fremgår af bilag til Åsted Vandværks handleplan, se her. Åsted-Lindet kildeplads: Langs Åsted Å, hvor der er aflejringer med stort organisk indhold, og længst mod nordøst samt i den vestlige del af oplandet har statens kortlægning vist, at magasinet har lille nitratsårbarhed. På nær langs ådalen, hvor der er opadrettet gradient, sker der grundvandsdannelse til magasinet i hele indvindingsoplandet. Der er derfor afgrænset nitratfølsomt indvindingsområde i store dele af oplandet. En del af kildepladsens boringer er placeret udenfor områder, der i kortlægningen er udpeget som grundvandsdannende og nitratfølsomme områder og derfor ikke er udpeget som indsatsområder. Frederikshavn Kommune har i forbindelse med beregning af BNBO vurderet, at der er grundvandsdannelse og sårbarhed overfor nitrat og pesticider i BNBO, hvorfor der også her er behov for en indsats. Stenhøj kildeplads: Indvindingsmagasinet i hovedparten af indvindingsoplandet har stor nitratsårbarhed. Ved kildepladsens sydlige klynge af boringer samt i den nordligste del af oplandet har magasinet lille nitratsårbarhed. På nær lige omkring den sydlige klynge af boringer sker der grundvandsdannelse til magasinet i hele oplandet. Der er derfor afgrænset nitrat- og pesticidfølsomt indvindingsområde i hovedparten af oplandet, herunder BNBO på den nordlige del af kildepladsen. Samlet vurdering af kildepladserne og behov for indsatser Udpegningen af følsomme indvindingsområder er baseret på modelberegninger, der er behæftet med en lang række usikkerheder. Behovet for indsatser overfor nitrat og pesticider er i planen fastlagt ud fra disse udpegninger. Det skal løbende vurderes, om der fremkommer nye data, der har betydning for udpegningsgrundlaget og hermed om der er behov for revidering af indsatserne. Åsted-Lindet kildeplads: På baggrund af arealanvendelsen og grundvandsdannelsen vurderes det, at der i store dele af indvindingsoplandet, som i statens kortlægning er udpeget som nitratfølsomme samt i BNBO er behov for beskyttelse overfor nitrat og pesticider. Beregninger viser, at den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen i det grundvandsdannende opland er ca. 70 mg/l ( ). Der ses stigende indhold af nitrat i flere boringer. Stigende sulfatindhold er et forvarsel om at der kan være nitrat på vej ned i boringerne. Der er behov for indsats overfor pesticider på baggrund af sårbarhedsudpegningen, arealanvendelsen samt fund af såvel forbudte som nu tilladte pesticider i vandet. På kildepladsen findes et privat spildevandsanlæg med nedsivning ca. 80 m opstrøms en indvindingsboring. Vandkvaliteten i boringen vurderes ikke at være påvirket af spildevandsanlægget. Ved renovation af anlægget bør der tages højde for afstandskrav til indvindingsboringen. 49

50 Stenhøj kildeplads: Som for Åsted-Lindet kildeplads er der behov for beskyttelse overfor nitrat og pesticider i store dele af indvindingsoplandet samt i de boringsnære områder på Stenhøj Kildeplads Nord. Beregninger viser, at den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen i det grundvandsdannende opland er ca. 75 mg/l ( ) /3/. Der er fundet ca. 30 mg/l nitrat i en boring på kildepladsen. Stigende sulfatindhold er et forvarsel om at der kan være nitrat på vej ned i boringerne. Der er fundet forskellige pesticider i koncentrationer under drikkevandskravet i grundvandet på kildepladsen. I Stenhøj i den sydøstlige del af indvindingsoplandet, findes to kortlagte forureningslokaliteter. Region Nordjylland mangler afklaring af grundvandsrisiko ved lokaliteterne. Generelt for hele kildepladsen Alle indvindingsboringer er etableret før Der bør derfor være opmærksomhed på boringernes tekniske tilstand og risiko for transportveje af forurenende stoffer til grundvandet. På kildepladsen er registreret ca. 80 vandindvindingsboringer, der ikke anvendes til drikkevandsindvinding. Status for de mange boringer på kildepladsen er ukendt. Status bør afklares, herunder om eksisterende boringer bør sløjfes. 50

51 Ravnshøj vandværk Boring Dybde Filter Vandspejl Magasin Udførelsesår Vandtype DGU nr M (m.u.t.) (m.u.t.) , ,64 Sand 1968 B Ukendt Ukendt 0,71 Ukendt 1963 C ,91 Sand 1979 B ,2 Sand 2009 C Fig. 18 Ravnshøj vandværks 4 boringer Beskrivelse af vandværket Ravnshøj vandværk, der er etableret i 1963, indvinder fra en kildeplads på brakmark nær Åsted å i den sydlige del af Ravnshøj. Ca. 60 % af indvindingsoplandet er landbrugsarealer. Bebyggelse og befæstede arealer udgør ca. 25 %, resterende arealer er natur, skov og vandløb. Vandbehandlingen på vandværket omfatter beluftning og filtrering i trykfilter inden vandet sendes ud til forbrugerne. Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 pr. år. I perioden 1999 til 2013 er der årligt oppumpet mellem og m 3 pr. år. Indvindingen har været jævnt faldende. Vandværket er fortløbende blevet renoveret og vedligeholdt og fungerer tilfredsstillende. På kildepladsen findes 4 boringer (se ovenstående luftfoto). Alle boringer er placeret i den sydlige udkant af Ravnshøj. Der er kun sparsomme oplysninger omkring boring Alle boringer indvinder fra det primære grundvandsmagasin. 51

52 Tilstanden af boringerne , og vurderes at være mindre god. Der er derfor risiko for, at der kan sive forurenende stoffer fra overfladen og ned langs boringerne til grundvandet. Tilstanden af boring vurderes at være god. Vurderingen er foretaget ud fra viden om boringens alder, forerørsmateriale og lerspærre. Geologi og grundvandsforhold På nedenstående figur ses et profilsnit gennem Ravnshøj vandværks indvindingsopland. På profilet ses vandværkets boringer og lagene fra den geologiske model. Boringerne indvinder fra det mellemste lag af smeltevandssand i området. Magasinet er spændt og der findes lerlag over sandmagasinet med en tykkelse på 0 8 meter. Grundvandet strømmer både fra sydvest og nordøst. Fig. 19 Geologisk profilsnit gennem Ravnshøj vandværks indvindingsopland fra nordøst mod sydvest. De blå pile illustrerer grundvandets strømningsretning. Ud fra grundvandsmodellen er der beregnet et indvindingsopland. Indvindingsoplandet dækker et areal på ca. 165 ha. Det boringsnære beskyttelsesområde, BNBO, dækker et areal på ca. 6,2 ha. På nedenstående luftfoto ses indvindingsopland og BNBO. 52

53 Fig 20 Ravnshøj vandværk med 4 boringer, indvindingsoplandet (indenfor den blå markering) samt angivelse af det boringsnære beskyttelsesområde kaldet BNBO (indenfor den røde markering). Vandkvalitet To af vandværkets boringer indeholder nitrat i lave koncentrationer, Indholdet viser en faldende tendens. Der ses stigende sulfatindhold i boringerne. Der er fundet rester af pesticidnedbrydningsproduktet BAM (2,6-Diklorbenzamid) i alle boringer i varierende mængder, i koncentrationer under grænseværdien for drikkevand. I tre af boringerne ses et stigende kloridindhold, indholdet ligger mellem 50 og 76 mg/l, som er langt fra grænseværdien for klorid i drikkevand på 250 mg/l. 53

54 Sårbarhedsudpegning og grundvandsdannelse Fig. 21 Sårbarhed og nitratfølsomme indvindingsområder ved Ravnshøj Vandværk. Hele indvindingsoplandet til Ravnshøj vandværk er udpeget med stor sårbarhed med hensyn til nitrat. Den store sårbarhed skyldes, at der kun er påvist et tyndt reducerende lerlag over indvindingsmagasinet, og at nitrat allerede er trukket ned i indvindingsfiltrene eller er på vej. Der er således ikke naturlig beskyttelse mod nedsivende nitrat på kildepladsen eller i oplandet. Der sker grundvandsdannelse til magasinet i den sydvestlige del og især den nordøstlige del af indvindingsoplandet. Det nitratfølsomme indvindingsområde, NFI, er derfor afgrænset til den del af indvindingsoplandet, hvor grundvandsdannelsen sker. Hele det nitratfølsomme indvindingsområde er udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat. Kildepladsens boringer er placeret udenfor områder, der i kortlægningen er udpeget som grundvandsdannende og nitratfølsomme indvindingsområder. Frederikshavn Kommune har i forbindelse med beregning af BNBO vurderet, at der er grundvandsdannelse og hermed sårbarhed overfor nitrat og pesticider i BNBO. Forureningstrusler Kildepladsen er påvirket af nitrat og pesticider, som har nået grundvandsmagasinet. Det er dog ikke en akut trussel, da nitratindholdet er faldende og pesticidindholdet, bestående af nu forbudte stoffer, 54

55 samlet set ligger under kravværdien for drikkevand. Nitrat og pesticider kan komme fra landbrugsarealer samt fra villahaver og sportspladser. Kloridindholdet i 3 af boringerne er stigende, men dog stadig langt under grænseværdien for klorid i drikkevand. Boringerne ligger tæt på offentlige veje, så måske kan saltning af vejene være årsagen til stigningen eller det kan være naturlig påvirkning fra selve grundvandsmagasinet, hvor gammelt havvand i fortyndet form trænger frem til boringerne. Indenfor 50 meter fra boringerne, er der ikke registret olietanke, der kan være potentielle forureningskilder. Vandværket med boringer ligger tæt på offentlig vej og offentlig kloak og er derfor sårbar overfor evt. trafikuheld med forurenede stoffer og utætte kloakledninger. På baggrund af boringernes alder og manglende lerspærre vurderes det, at indvindingsboringerne , og kan være utætte. Hvilket medfører at en evt. overfladeforurening nemmere trænger ned til grundvandet. Regionen har vurderet, at der i indvindingsoplandet ikke er risiko for forurening af grundvandet fra forurenede grunde. Der findes ifølge Kommunens oplysninger ingen nedsivningsanlæg indenfor 300 meter fra vandværksboringerne. Inden for vandværkets indvindingsopland er der ud over vandværkets egne 4 boringer registreret 12 boringer i GEUS Jupiterdatabase. 6 af boringer var prøveboringer efter vand. Disse blev opgivet. 1 vandindvindingsboring er forskriftmæssigt blevet sløjfet. 2 boringer er enkeltindvindere. 3 boringer er geotekniske boringer, hvor af 2 måske er fejlplaceret. Der findes altså pt. 2 aktive vandindvindingsboringer. De resterende er opgivet og mere eller mindre forskriftsmæssigt sløjfet. Samlet vurdering af kildepladsen og behov for indsatser Hele det nitratfølsomme indvindingsområde (NFI) er udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat. Beregninger viser, at den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen i det grundvandsdannende opland er ca. 81 mg/l ( ) /3/. Den største udvaskning stammer fra gødskning af landbrugsarealer. Det vurderes, at der på baggrund af sårbarhedsvurderingen og den beregnede nitratudvaskning vil være behov for at følge nitratindholdet i grundvandet. Hvis nitratindholdet i grundvandet begynder at stige bør dyrkningsaftaler m.m. med landbruget overvejes. Pt. er nitratindholdet i grundvandet faldende. Da der er fundet pesticidrester i grundvandet, skal indholdet af pesticider i grundvandet følges. Hvis indholdet af pesticider i grundvandet stiger, bør dyrkningsaftaler mm. overvejes. Desuden bør villaejere i indvindingsoplandet informeres om ikke at bruge sprøjtemidler. Pt. indeholder grundvandet kun rester af nu forbudte sprøjtemidler. 55

56 Da de 3 gamle boringernes stand vurderes mindre god vil det være relevant, at foretage en nærmere undersøgelse af disse. På grund af stigende kloridindhold i boringerne bør indholdet følges. 56

57 Skærum vandværk Boring Dybde Filter Vandspejl Magasin Udførelsesår Vandtype DGU nr m (m.u.t.) (m.u.t.) ,6 sand 1950 A ,96 ukendt 1988 BX Fig 22 Skærum vandværk med 2 boringer, indvindingsoplandet (indenfor den blå markering) og det boringsnære beskyttelsesområde, BNBO (indenfor den røde markering). Beskrivelse af vandværket Skærum vandværk, der er etableret i 1950 erne, indvinder fra en kildeplads i den sydlige del af Skærum by. På kildepladsen findes 2 boringer, DGU og Begge boringerne er placeret i den sydlige udkant af Skærum, tæt på vandværket og tæt på Borgervej. Der er kun sparsomme oplysninger omkring boring Indvindingsoplandet er beregnet til ca. 32 ha. Det boringsnære beskyttelsesområde, BNBO, er beregnet til ca. 1,7 ha. Vandbehandlingen på vandværket omfatter beluftning og filtrering. Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 pr. år. I perioden 1999 til 2010 er der årligt oppumpet mellem 57

58 og m3. Indvindingen har været jævnt faldende. Vandværket er fortløbende blevet renoveret og vedligeholdt og fungerer tilfredsstillende. Geologi og grundvandsforhold Vandværket indvinder vand fra det sekundære grundvandsmagasin. På nedenstående figur ses et profilsnit gennem Skærum vandværks indvindingsopland. På profilet ses vandværkets ene boring og lagene fra den geologiske model. Boringen indvinder fra det øverste lag af smeltevandssand i området. Der findes ingen oplysninger om den anden boring. Magasinet er frit og der findes ingen lerlag over sandmagasinet. Grundvandet strømmer fra sydvest mod nordøst. Fig 23 Geologisk profilsnit gennem Skærum vandværks indvindingsopland fra nordøst mod sydvest. De blå pile illustrerer grundvandets strømningsretning. Vandkvalitet Begge boringer indeholder nitrat, med faldende tendens. I boring er nitratindholdet faldet fra 22 mg/l i 1992 til 2,7 mg/l i I boring er nitratindholdet faldet fra 34 mg/l i 1994 til 15 mg/l i Vandtypen er henholdsvis A og Bx (oxideret og svag oxideret vand). Vandet har altså ingen reducerende effekt overfor nitrat. Der er tidligere fundet pesticidrester (BAM) i boring I boring er der fundet BAM og pesticidet DEIA (et nedbrydningsprodukt af Atrazin) i den seneste måling fra Indholdet er under grænseværdien for drikkevand. Begge stoffer stammer fra nu forbudte sprøjtemidler. 58

59 Der er fundet et lavt, stabilt indhold af klorid i begge boringer. Sårbarhedsudpegning og grundvandsdannelse Hele indvindingsoplandet til Skærum vandværk er udpeget med stor sårbarhed med hensyn til nitrat. Den store sårbarhed skyldes, at der ikke er påvist lerlag over indvindingsmagasinet, og at nitrat allerede er trukket ned i indvindingsfiltrene. Der er således ikke naturlig beskyttelse mod nedsivende nitrat på kildepladsen eller i oplandet. Der er nitratfølsomt indvindingsområde i hele indvindingsoplandet, da der her dannes grundvand til magasinet. Hele indvindingsoplandet er ligeledes udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat. Forureningstrusler Kildepladsen er truet at nitrat og pesticider, som har nået grundvandsmagasinet. Det er dog ikke en akut trussel, da nitratindholdet er faldende og pesticidindholdet ligger under kravværdien for drikkevand. Boringernes tekniske tilstand skønnes at være mindre god, idet der kan være risiko for at der kan sive forurenende stoffer fra overfladen og ned langs boringerne til grundvandet. Vurderingen er foretaget ud fra viden om boringens alder, forerørsmateriale og lerspærre. Indenfor BNBO er der registreret fyringsolietanke, der kan være potentielle forureningskilder. Vandværket med boringer ligger tæt på offentlig vej og offentlig kloak og derfor sårbar overfor evt. trafikuheld med forurenede stoffer, saltning af vejen og utæt kloakledning. Et konstant kloridindhold, der ligger under grænseværdien for drikkevand i boringerne tyder på, at saltning af vejen ikke har stor betydning. Indenfor 1 2 år vil Kloakforsyningen separat kloakere området, hvilket medfører, at hele kloaksystemet indenfor indvindingsoplandet fornyes. Med hensyn til forurenede grunde, findes der ingen V1 eller V2 kortlagt arealer indenfor indvindingsoplandet. 2 grunde indenfor indvindingsoplandet er registeret som udgået af kortlægningen (Borgervej 25A og Borgervej 28A og 28B). Samlet vurdering af kildepladsen og behov for indsatser Hele Skærum vandværks indvindingsopland og BNBO vurderes at være sårbart overfor nitrat, pesticider, olieprodukter og andre miljøfremmede stoffer. Der vil derfor være behov for følge indholdet af disse stoffer i grundvandet. Beregninger viser, at den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen i det grundvandsdannende opland er ca. 79 mg/l ( ) /3/. Pt. er nitratindholdet i grundvandet faldende. Indholdet af pesticider i grundvandet ligger pt. under grænseværdien og er faldende. Tæt på boringerne findes fyringsolietanke. Der skal derfor laves en vurdering af om disse kan udgøre en risiko for grundvandet. Da boringernes tekniske tilstand vurderes mindre god, vil det være relevant at foretage en nærmere undersøgelse af disse. 59

60 8. Indsatsplanens betydning for lodsejere, vandværker og myndigheder En indsatsplan indeholder ikke nye retsvirkninger ved administration af lovgivningen. Indsatserne skal vurderes at være nødvendige for fremover at beskytte grundvandet, og grundvandsbeskyttelsen skal gennemføres via de mindst indgribende tiltag (proportionalitetsprincippet). Lodsejere Kommunen eller vandværket kan indgå aftaler med ejere eller indehavere af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen. Aftaler skal som udgangspunkt indgås frivilligt, og de kan tinglyses på ejendommen. Aftaler indgås mod erstatning. Når der er vedtaget en indsatsplan for et område kan kommunen, hvis der ikke kan opnås en aftale på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidig mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider (MBL 26a). Kommunen kan for ejerens regning lade et pålæg tinglyse på ejendommen. Hvis pålægget bortfalder skal kommunen lade det aflyse af tingbogen. Miljøministeren kan indenfor indsatsområder 1 fastsætte regler om godkendelsesordninger for etablering eller udvidelser af husdyrhold og regler til begrænsning af eller forbud mod tilførsel af husdyrgødning og affaldsstoffer. Disse reguleringer medfører ikke erstatning. Vandværker Hvis et vandværk ønsker at indgå aftale med ejere eller indehavere af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen, skal vandværket først orientere kommunen. Kommunen har herefter en frist på to uger til at gøre indsigelse. Hvis kommunen indgår en sådan aftale om dyrkningspraksis eller giver pålæg om dyrkningsrestriktioner efter MBL 26a, se nedenfor, kan vandværket efter en høring blive pålagt helt eller delvist at betale erstatningsbeløbet i forbindelse med aftalen. Myndigheder Frederikshavn kommune er forpligtiget til at gennemføre indsatsplanen og skal følge indsatsplanens retningslinjer ved administration efter lovgivningen. Øvrige myndigheder kan inddrage indsatsplanens retningslinjer med betydelig vægt ved skønsmæssige afgørelser. For at gennemføre indsatserne i denne plan kan kommunerne bl.a. anvende nedennævnte lovgivning:. 1 Jf. Vandforsyningslovens 11a 60

61 Kommunen kan generelt give påbud over for aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening (Miljøbeskyttelsesloven, 42). Påbud om ændring af vaske- og påfyldningspladser i landbruget. Tilladelser til etablering af vaske- og påfyldningspladser gives i medfør af 19 i MBL og kan jf. 20 ændres eller tilbagekaldes uden erstatning ved fare for forurening af vandforsyningsanlæg. Påbud om sløjfning af ubenyttede brønde og boringer Kommunen kan give påbud til den enkelte lodsejer om foranstaltninger til beskyttelse af vandet i et vandindvindingsanlæg mod forurening eller påbud om sløjfning af overflødige brønde og boringer (Bekendtgørelse om udførelse af boringer og brønde på land). Påbud om reparation eller sløjfning af olietank Kommunen kan give påbud til den enkelte grundejer om at reparere eller sløjfe en olietank, hvis den tydeligt fremstår i dårlig stand. Kommunen kan forbyde etablering af nye nedgravede olietanke, hvis der er en særlig risiko for forurening af grundvandet eller nærliggende indvindingsanlæg (Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, mv.). Påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 24 Kommunen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Påbuddet gives mod erstatning. 61

62 9. Kildehenvisninger /1/ Boringsnære beskyttelsesområder, kortlægningsområde 1425 Gærum og 1427 Sæby. Frederikshavn Kommune, maj NIRAS. /2/ Redegørelse for Gærum Kortlægningsområde, Miljøministeriet 2013, /3/ Nitratudvaskning på oplandsniveau år , Område: Åsted, Ravnshøj og Skærum. Conterra ApS. 62

63 10. Kortbilag I indsatsplanens kortbilag ses et dynamisk kort, hvor der kan fremfindes udvalgte ejendommes placering af arealer i forhold til indsatsområder og vandværkernes indvindingsoplande. 63