Randers Tekniske Skole

Transkript

1 Randers Tekniske Skole LOKAL UNDERVISNINGSPLAN ELEKTRIKER Lys og energiteknik TSØ Side 1

2 Forord: Formålet med udarbejdelse af denne undervisningsplan for hovedforløbet, elektriker, er: at give elever, praktikvirksomheder, fagligt udvalg, undervisningsministeriet samt evt. andre interesserede en samlet oversigt over de undervisningsmæssige love og regler, der gælder for hovedforløbet. at give læreren en oversigt over de enkelte skemafags mål, indhold og vægtning. at give forslag til, hvordan bekendtgørelsens krav, om at eleven skal opnå teknisk faglige, almene og personlige kompetencer, kan opfyldes. Baggrunden for denne vejledningen er: 1. Lovgrundlaget for erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelsen nr. 724 af 25. juli Bekendtgørelse (Hovedbekendtgørelse om erhvervsuddannelser) nr af 21. december Bekendtgørelse om uddannelsen til elektriker nr af 11. december Bekendtgørelse (Grundfag i erhvervsuddannelserne) nr. 655 af 3. juli 2001 Ikrafttrædelse 1. januar 2001 Randers, den 1. apr Godkendt af det lokale uddannelses udvalg. Johs. Olesen Direktør, Randers TS Formand, LUU Næstformand, LUU Revision senest , eller efter behov/krav. Side 2

3 Denne uddannelsesplan er udarbejdet til brug på: Randers Tekniske Skole Vester Allé Randers Afdeling: El - Hovedforløb, Blommevej 50 Uddannelsesretning: Elektriker, Lys og energiteknik, (hovedforløb) Ansvarlig: Uddannelseschef for område 1 Max Laigård. Uddannelsesleder Ole G Jensen. Udarbejdet af: Tina Larsen, Torben Michelsen og Bent Oppelstrup i samråd med afdelingens øvrige medarbejdere. Uddannelsesplanen er udarbejdet således af første del omhandler de generelle oplysninger om skolen og uddannelsen. Side 3

4 Indholdsfortegnelse: Forord:... 2 Indledning... 6 Kvalitet... 6 DEL 1:... 7 MÅL OG RAMMER I ET... 8 Formål... 8 Hovedforløbets struktur og forløb... 9 Praktikdelen Skolesamarbejde Merit Pædagogiske overvejelser Bedømmelsesplan DEL 2: INDHOLDSBESKRIVELSE AF DEN OBLIGATORISKE UNDERVISNING H Struktur: Målbeskrivelser for fagene på skoleperiode H Undervisningsfagenes tidsforbrug H Undervisningsfagenes tidsforbrug mere detaljeret Evalueringsplan for fagene på H Resultatopsamling for skoleperiode H Skolevejledning og karakterer Evalueringsplan for undervisningen INDHOLDSBESKRIVELSE AF DEN OBLIGATORISKE UNDERVISNING H Struktur: Målbeskrivelser for fagene på skoleperiode H Undervisningsfagenes tidsforbrug H Undervisningsfagenes tidsforbrug mere detaljeret: Evalueringsplan for fagene på H Resultatopsamling for skoleperiode H Skolevejledning og karakterer Evalueringsplan for undervisningen INDHOLDSBESKRIVELSE AF DEN OBLIGATORISKE UNDERVISNING H Struktur: Målbeskrivelser for fagene på skoleperiode H Undervisningsfagenes tidsforbrug mere detaljeret: Evalueringsplan for fagene på H Resultatopsamling for skoleperiode H Skolevejledning og karakterer Evalueringsplan for undervisningen INDHOLDSBESKRIVELSE AF DEN OBLIGATORISKE UNDERVISNING H Struktur: Målbeskrivelser for fagene på skoleperiode H Undervisningsfagenes tidsforbrug mere detaljeret: Evalueringsplan for fagene på H Resultatopsamling for skoleperiode H Skolebevis og karakterer Side 4

5 Evalueringsplan for undervisningen Forslag til forbedringer: DEL 3: INDHOLDSBESKRIVELSE AF VALGFRI SPECIALE UNDERVISNING H Struktur: Målbeskrivelser for Valgfri specialefag på skoleperiode H Valg af valgfri speciale Undervisningsfagenes tidsforbrug H Bilag Bilag Side 5

6 Indledning Randers Tekniske Skole har udarbejdet undervisningsplanen for hovedforløbet til uddannelsen til elektriker, i overensstemmelse med de mål og rammer, der er fastsat i lovbekendtgørelse nr. 870 af 23. oktober 2002, om erhvervsuddannelser, lovbekendtgørelse nr af 11. december 2002, om uddannelsen til elektriker, vejledning til bekendtgørelse om elektrikeruddannelsen nr af 11. december 2002, bekendtgørelse om grundfag nr.655 af 3. juli 2001, og bekendtgørelse om eksamen nr. 573 af 21. juni 1996, m.v.. Undervisningsplanen består af 3 dele. Første del indeholder de overordnede rammer for Hovedforløbet Elektriker. De overordnede formål, mål, undervisningens struktur og organisering i oversigtsform samt pædagogiske overvejelser. Anden del omhandler den konkrete undervisning. De forskellige undervisningsmoduler er beskrevet med hensyn til formål, mål, indhold, pædagogisk tilrettelæggelse. Tredje del omhandler den valgfrie del af et hovedforløb. I dette afsnit er beskrevet hvilke muligheder, der er for såvel valgfrie specialefag, valgfag og som påbygning af studiekompetence. Undervisningsplanen udgør en helhed, men man kan godt læse enkelte afsnit særskilt. Undervisningsplanen er færdigbearbejdet ved starten af hovedforløbet og kan udleveres til elever og andre interesserede. Undervisningsplanen er udarbejdet af et lærerteam og uddannelsesleder i fællesskab. Uddannelsesområdet følger løbende behovet for fornyelse af undervisningsplanen, og en revidering af denne kan iværksættes af skolen i forbindelse med at lærergruppen, efter evaluering af et afsluttet forløb, kommer med forslag til udvikling af undervisningsplanen eller i forbindelse med, at der sker ændringer i love og/eller bekendtgørelser. Kvalitet Randers Tekniske Skole arbejder ud fra et TQM baseret kvalitetskoncept. Det betyder, at skolen sætter kunden i centrum og arbejder med løbende forbedringer og alles deltagelse i kvalitetsforbedringer af skolens produkter. Undervisning er skolens vigtigste opgave. Den lokale undervisningsplan er skolens dokumentation for undervisningens kvalitet, for de pædagogiske principper skolen ønsker, skal ligge til grund for al undervisning og for skolens arbejde med og holdning til elevernes medbestemmelse, demokratiske rettigheder og arbejde i demokratiske organer - f.eks. elevråd. Den lokale undervisningsplan viser ligeledes skolens arbejde med tværgående temaer som f.eks. arbejdsmiljø, informationsteknologi, iværksætteri og internationalisering. I undervisningsområdet arbejdes der løbende med at udvikle kvaliteten af undervisningen: igennem evaluering i lærerteams, justering og udvikling af undervisningen, handlingsplaner, iværksættelse af medarbejderuddannelse, initiativer til forbedring af skolemiljøet m.v. På skoleplan bliver der årligt lavet elevtilfredshedsundersøgelser på alle uddannelser, som skal danne baggrund for overordnede initiativer til forbedring af kvaliteten af uddannelserne. Side 6

7 DEL 1: Side 7

8 MÅL OG RAMMER I ET Formål Formålet med hovedforløbet, Lys og energiteknik, som udbydes på Randers Tekniske Skole er følgende: Uddanne elektrikere til selvstændigt og i overensstemmelse med gældende love, bestemmelser og el-tekniske forskrifter i øvrigt, samt under iagttagelse af miljømæssige forhold, at kunne installerer, fejlfinde, reparerer, kvalitetssikre, vedligeholde elektriske anlæg inden for specialet. Formålet for den enkelte elev fastlægges i elevens personlige uddannelsesplan, der skal sikre at: Eleven, der har et afklaret mål, kan vælge valgfag - valgfri special- samt påbygningsfag som til gode ser såvel faglige som personlige og studiemæssige kompetencer i forhold til et konkret uddannelses ønske - og mål. Eleven, der ikke har et afklaret mål, kan få mulighed for at orientere sig om hvilke muligheder uddannelsen giver adgang til, Eleven skal gennem de obligatoriske fag og kan vælge valgfri specialefag - samt påbygning i samråd med sin kontaktlærer og arbejdsgiver som tilgodeser såvel faglige som personlige og studiemæssige kompetencer i forhold til et uddannelses ønske - og mål. Eleven, der har behov for at forbedre de almene og faglige kundskaber, får tid til at arbejde med det, der er nødvendigt for at kunne fuldføre en erhvervsuddannelse. Eleven, der på sigt ønsker at videreuddanne sig, skal parallelt med sin erhvervskompetence kunne opnå studiekompetence i en række fag. Mål I undervisningsforløbet arbejdes der frem mod at afklare og udbygge: Uddannelsesafklaring og uddannelsesvalg (specialer) Faglig kvalificering Personlig udvikling Studiemæssige kvalifikationer Uddannelsesafklaring og uddannelsesvalg Eleven får mulighed for at styrke sin kompetence til at afklare og foretage sit uddannelsesvalg (Specialer) gennem valgfag og valgfri specialefag til uddannelser og job indhold og gennem løbende vejledning. Dette sikres ved udarbejdelse af en personlig uddannelsesplan, der drøftes løbende mellem eleven og kontaktlæreren. Faglig kvalificering Eleven undervises i de håndværksmæssige, tekniske, og teoretiske kundskaber og færdigheder, der er direkte forbundet med udførelsen af arbejdsopgaver inden for de repræsenterede fag og uddannelsesretninger tilhørende elektrikeruddannelsen. Side 8

9 Personlig udvikling I undervisningsforløbet arbejdes der især med: Motivationskvalifikationer som holdninger, værdier og engagement i arbejdet og uddannelsen, herunder viljen til at kunne fungere, bære ansvar og engagere sig. Samarbejdskvalifikationer, som er væsentlige for det arbejde, der udføres i en proces, hvor resultatet skyldes flere menneskers og gruppers virksomhed. Man skal kunne påtage sig forskellige roller, og man skal kunne indpasse sin funktion til de øvriges indsats og til helheden samt kunne omgås forskellige mennesker. Projektkvalifikationer, hvor der arbejdes med fremstilling af produkter i en proces, der tager udgangspunkt i problemformulering og problemløsning med vægt på deltageraktivitet og deltagerstyring. Valgkvalifikationer, hvor eleven trænes i at sætte personlige og faglige mål, evaluere disse og handle på baggrund heraf. Studiemæssige kvalifikationer Med udgangspunkt i elevens behov og ønsker tilbydes eleven: at opbygge studiekompetence gennem opnåelse af delkvalifikationer inden for de almene skolefag svarende til startniveauet på en videreuddannelse. Her tænkes især på elever med svage uddannelsesmæssige forudsætninger eller at gennemføre en kompetencegivende eksamen i et eller flere fag, der kan have betydning for elevens mulighed for videre uddannelse. Hovedforløbets struktur og forløb Hovedforløbet til Elektriker er bygget op af obligatoriske skoleforløb med grundfag, områdefag obligatoriske specialefag, valgfag samt valgfrie specialefag. Elevens sti gennem uddannelsesforløbet afspejles i elevens personlige uddannelsesplan (se afsnit om pædagogiske overvejelser). Obligatoriske moduler Formålet med den obligatoriske undervisning er, at eleven tilegner sig almene, faglige og personlige kompetencer, som kræves for at kunne bestå svendeprøven som elektriker. Eleven skal i den obligatoriske del af hovedforløbet tilbydes uddannelses- og erhvervsvejledning samt tilbydes støtte til praktikpladssøgning (som skolepraktik elev) - uanset varigheden af det obligatoriske hovedforløb Den obligatoriske undervisning sammensættes af elementer fra disse fagtyper som grundfag, områdefag obligatoriske specialefag. Side 9

10 Valgfag og valgfri specialefag - herunder påbygning Formålet med den valgfrie undervisning i Hovedforløbet er at kunne tilbyde elever: mulighed for at vælge fag, som yderligere kvalificerer eleven til at fortsætte i en videreuddannelse. mulighed for at vælge fag, hvormed eleven kan fordybe sig i emner inden for erhvervsuddannelserne. mulighed for at vælge emner, af betydning for elevens personlige udvikling. mulighed for at vælge studiekompetencegivende fag, herunder erhvervsgymnasiale fag. Den valgfrie undervisning kan bestå af valgfrie specialefag og fag som yderligere kvalificerer eleven til at fortsætte i en videreuddannelse, emner af betydning for elevens personlige udvikling samt fag, der giver supplerende kompetencer herunder studiekompetence. Studiekompetencegivende fag (påbygning) udbydes dels fra grund- og områdefag dels fra den erhvervsgymnasiale fagrække ud fra bestemmelserne om erhvervsgymnasiale enkeltfag og fjernundervisning. D og E niveau varetages af Randers Tekniske Skole, mens de gymnasiale niveauer, A, B og C tilbydes i samarbejde med VUC. Såfremt der er hele hold så gennemføre Randers Tekniske Skole selv undervisning på A, B og C niveau. Side 10

11 Oversigt over hovedforløbets struktur og opbygning i skoleforløb Start Praktik ca. 30 uger Skole forløb H1 10 uger Praktik ca. 30 uger Skole forløb H2 10 uger Praktik ca. 40 uger Skole forløb H3 9 uger Valgfri specialefag 1 uge Praktik ca. 40 uger Skole forløb H4 5 uger Samlet forløb er 4 år for lys og energitekniker. Figurforklaring: Elevens første skoleforløb H1 indeholder 2 uger matematik E niveau. 2 uger IKT E niveau, 4,5 uge områdefag 1,5 uge valgfag 1 ) opholdet afsluttes med 1 eksamen Matematik eller IKT samt et projekt som afleveres og bedømmes af læren, karakteren kan gives i overværelse af en skuemester. Elevens anden skoleforløb H2 Eleven skal inden dette forløb vælge speciale. Da fagene ikke er ens om der vælges lys & energi teknik og styrings & regulerings tekniker eller sikrings og kommunikations tekniker. Lys & energitekniker indeholder 2 uger dansk F niveau, 4 ugers områdefag, 2 ugers specialefag og 2 ugers valgfag 1 ) Opholdet afsluttes med eksamen i dansk samt et projekt som afleveres og bedømmes af læren, karakteren kan gives i overværelse af en skuemester. Elevens tredje skoleforløb H3 indeholder 2 uger tysk F niveau, eller engelsk på E eller D niveau. 1 uge arbejdsmiljø, 0,5 uge områdefag 4 uger specialefag og 2,5 uge valgfag 1 ) samt 1 uge valgfri speciale. Opholdet afsluttes med eksamen i tysk eller engelsk, samt et projekt som afleveres og bedømmes af læren, karakteren kan gives i overværelse af en skuemester. Elevens fjerde skoleforløb H4 indeholder for Lys & energitekniker områdefag 4 uger specialefag og 1 uge valgfag 1 ). Opholdet afsluttes med svendeprøve samt et projekt som afleveres og bedømmes af læren, karakteren kan gives i overværelse af en skuemester 1 ) Valgfag kan være reel valgfag, eller valgfri specialefag eller påbygning på områdefag og grundfag. Side 11

12 Hovedforløbet indenfor elektriker uddannelser Valgfag, valgfri specialefag eller påbygning på områdefag. Hovedforløb 1 Hovedforløb 2 Hovedforløb 3 Hovedforløb 4 Lys & Styrings & regulerings Sikring & kommunik. Lys & energitekniker Styrings & regulerings Sikring & kommunik. tekniker Lys & energitekniker Styrings & regulerings Sikring & kommunik. tekniker Lys & energitekniker Valg modul 0,5 uge Valg modul* 1 uge Valg modul * 1,5 uge Valg modul* 1 uge Obligatorisk modul 4,5 uger Obligatorisk modul 4 uger Obligatorisk modul 3,5 uger Obligatorisk modul 4 uger Valg modul* 1 uge Valg modul* 1 uge Obligatorisk Obligatorisk modul 4 uger Obligatorisk modul 4 uger modul 4 uger Valgfri spec. 1 uge Side 12

13 Lektion og fagfordeling: H 1 H2 H3 H4 Alle L&E L&E L&E Grundfag Info.teknologi (E/D) 68 M atem atik E 68 Dansk F 68 Naturfag F M iljø 34 Tysk F/ Engelsk (E/D) 68 Områdefag Elektroteknik Inst.- og m ont. teknik 68 Dimens.og inst. 51 Kvalitetssikring O bligat. specialfag Inteligente installationer Belysningsanlæ g Styrings- og regul.teknik Energiteknik 34 V algfag og V algfri specialefag Kontrol Side 13

14 Praktikdelen Eleven skal inden første skoleophold H1 have arbejdet med: Lys og motor installationer Tele og datainstallationer Stik-, hoved- og gruppeledninger Montering af mindre styringer Kontrol og afprøvning Anvendelse af værktøj og måleinstrumenter Dokumentationsmaterialer Lov og regler for almindeligt forekommende installationer Eleven skal inden anden skoleophold H2 have arbejdet med: Lys og motor installationer Opbygning og montering af automatiske anlæg Stik-, hoved- og gruppeledninger Fejlfinding og fejlretning Kontrol og afprøvning Anvendelse af værktøj og måleinstrumenter Dokumentationsmaterialer Lov og regler Eleven skal inden tredje skoleophold H3 (Lys & energitekniker) have arbejdet med: PLC er Belysnings anlæg Kvalitets sikring Kontrol og afprøvning af anlæg Anvendelse af værktøj og måleinstrumenter Dokumentation Eleven skal inden fjerde skoleophold H4 (Lys & energitekniker) have arbejdet med: Belysnings anlæg Intelligente bygnings installationer Kontrol og afprøvning af anlæg Anvendelse af værktøj og måleinstrumenter Dokumentationsmaterialer Lov og regler for almindeligt forekommende installationer Kvalitets sikring Side 14

15 Skolesamarbejde Randers Tekniske Skole har udviklet skabelonen til hovedforløbet for elektriker, sammen med Aarhus Tekniske Skole og Den Jyske Haandværkerskole i Hadsten Samarbejde om de forskellige specialer er beskrevet på følgende side. Side 15

16 Samarbejde mellem skolerne i TSØ Oversigt over samarbejdsaftaler i grund- og hovedforløb Indgang teknologi og kommunikation - Strøm og proces Strøm- og Procesfamilien Uddannelse Grundforløb 15 uger 5 uger Samarbejd saftaler i grundforlø Hoved- forløb Elektriker Datafagtekniker Elektronikfagtekniker Radio- TV fagtekniker Hovedforløb, specialer Randers Tekniske Lys og energiteknik Samarbejdsaftaler hovedforløb, specialer S & R samt K & S: D.J.H. Hadsten ATS Elektrofagtekniker Automatikfagtekniker Plastmager og procesoperatør Plastmager Den Jyske Haandværk erskole Fredericia- Middelfart Industrioperatør. /. (Nykøbing F.) ATS Side 16

17 Merit Der kan søges merit for hele eller dele af hovedforløbet, hvis eleven har kvalifikationerne i forvejen. Det er eleven, der ansøger om merit og vedlægger dokumentation. Ansøgningen sendes til kontaktlæren, som sammen med uddannelseslederen godkender dokumentationen for merit. Pædagogiske overvejelser Kontaktlærerordningen Alle elever tilknyttes en kontaktlærer i hele hovedforløbet. Formålet med kontaktlærerordningen er at støtte den enkelte elev i at tilrettelægge sit uddannelsesforløb ud fra sine forudsætninger og kompetencer på en sådan måde, at eleven lærer at tage ansvaret for egen læring og lærer at skabe helhed i sine uddannelsesvalg. Kontaktlæreren arbejder sammen med eleven om at udvikle elevens valgkompetence. Eleven trænes i at kunne sætte uddannelsesmål, evaluere egen indsats og sætte nye mål i sit uddannelsesforløb. Formålet med kontaktlærerens arbejde er at støtte og kvalificere eleven i at opsøge informationer, orientere sig og udvælge relevante informationer, som en forudsætning for at kunne tage ansvaret for sin egen læring. Formålet med kontaktlærerens arbejde er endvidere at være med til at skabe et socialt rum for alle, som støtter den enkelte elevs faglige, personlige og sociale udvikling. Personlig uddannelsesplan Alle elever udarbejder en personlig uddannelsesplan. Formålet med uddannelsesplanen er at sikre overensstemmelse mellem elevens ønsker, interesser og evner og det faktiske uddannelsesforløb. Elevens personlige uddannelsesplan er et redskab for eleven til at kunne udnytte den fleksible struktur i erhvervsuddannelserne til imødekommelse af elevernes forskellige faglige og personlige forudsætninger og mål. I første uge af første skoleforløb vil eleven og kontaktlæren holde en uddannelsessamtale hvor der i fællesskab udarbejdes en personlige uddannelsesplan for elevens. Denne evalueres og revideres eventuelt undervejs i uddannelsesforløbet. Personlig uddannelsesbog Alle elever har fået udleveret en uddannelsesbog. På grundforløbet som de skal medbringe, da den skal være en centraldel for gensidig information indeholdende de undervisnings mål der er aftalt. Uddannelsesbogen, der indeholder uddannelsesplanen, skal sammen med skolevejledninger/skolebeviser beskrive de kvalifikationer og kompetencer, eleven opnår under skole og praktikophold. Uddannelsesbogen omfatter både uddannelsens grund- og hovedforløb samt praktikuddannelsen. Ligeledes skal uddannelsesbogen anvendes under eventuel skolepraktik. Side 17

18 Uddannelsesplanen og uddannelsesbogen vil blive omdrejningspunktet i elevens samarbejde med kontaktlæreren og i elevens arbejde med personlige kvalifikationer. Undervisningens tilrettelæggelse Undervisningen foregår som kursus i et teorilokale, eller i et værksted. Kursus er lærerstyret undervisning på et hold. Det bliver især brugt ved opstart på nye fagområder, hvor eleverne har brug for et fælles fagligt udgangspunkt, inden de kan arbejde selvstændigt i værkstedet. En grundlæggende tankegang ved holdundervisning er, at: alle følges i samme tempo alle lærer det samme læreren styrer undervisningen En grundlæggende tankegang ved værksted er, at: den enkelte elev kan arbejde og lære i sit eget tempo eleverne kan arbejde på forskellige opgaver på forskellige niveauer indlæringen kan tilrettelægges individuelt der er rum til den enkelte eleven styrer undervisningen Lærerteam Undervisningen varetages af et lærerteam, som - inden start på de forskellige undervisningsforløb - i fællesskab planlægger undervisningens tilrettelæggelse ud fra undervisningsplanen. Den enkelte lærer udarbejder sine undervisningsplaner sammen med lærerteamet. I løbet af elevens tid på hovedforløbet gennemføres der jævnligt samtaler, med kontaktlæreren, omkring den personlige uddannelsesplan. Det kræver, at lærergruppen løbende holder møder og melder tilbage til kontaktlæreren med henblik på, at justere undervisningens tilrettelæggelse til elevernes uddannelsesplaner. Eleverne foretager endvidere ved forløbets midte og afslutning en evaluering, der vedrører undervisningens indhold, gennemførelse og tilrettelæggelse, samt en elektronisk evaluering via Netsurvey. Se del 2 Evalueringsplan for undervisningen. Denne afsluttende evaluering danner også baggrund for at lærerteamet løbende kan videreudvikle og forbedre undervisningen. Der er behov for, at lærergruppen i det daglige arbejder som et team, der er præget af de samme holdninger og mål, således som det er beskrevet i denne undervisningsplan. Vi underviser mange forskellige elevgrupper, unge som voksne, der er afklarede, og målsøgende. Lærerteamet skal hele tiden forsøge at finde den nøgle, der passer til den enkelte elev samtidig med at undervisningen/læringen skal kunne fungere i en helhed. Alle eller de fleste lærere i lærergruppen er kontaktlærere. Side 18

19 I den daglige undervisning fungerer lærerteamet reelt som en selvkørende enhed. Uddannelseslederen informerer og kommunikerer løbende med lærerteamet og inddrages efter behov i beslutninger, der udspringer af undervisningsplanen. Uddannelsesleder og uddannelseschef har det overordnede pædagogiske og økonomiske ansvar for hovedforløbet Lærerteamet sammensættes således, at lærerne dækker de relevante undervisningskompetencer, der kræves i de beskrevne undervisningsmoduler. Herudover skal lærerne være orienterede mod og være personligt engagerede i tværfaglighed, projektarbejde, personlig udvikling og skolemiljø, som er vigtige udviklingsparametre på et hovedforløb. Projektundervisning Lærerteamet planlægger og gennemfører ud fra undervisningsplanen undervisningen i projekter, hvilket indebærer et tværfagligt samarbejde mellem fagene og en sammenhæng mellem teori og praktik i de enkelte undervisnings forløb. Ideen med at vælge projektundervisning som pædagogisk udgangspunkt er, at: fange elevernes opmærksomhed og engagement igennem projekter, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs verden, set udfra hans forudsætninger, behov og ønsker. sætte elevernes motivation, engagement, interesser, aktiviteter, deltagelse og medbestemmelse i centrum for undervisningen. lære eleverne at tage ansvar for valg, gennemførelse og evaluering af projekter. lære eleven at vælge, forberede og styre sin egen uddannelsesfremtid. I projektarbejdet er proces og produkt en helhed, der forudsætter hinanden. Projektet skal munde ud i et produkt, ellers vil eleven stå tilbage med en diffus følelse af, at det løb ud i sandet. I projektarbejdet stræbes mod hele arbejdsprocesser: Beslutte Planlægge Udføre Evaluere Det vil være en naturlig udvikling i projektarbejdet, at eleverne i de første projekter udelukkende planlægger og udfører og i de sidste projekter både beslutter, planlægger, udfører og evaluerer. Side 19

20 Lærerens opgave er således at påtage sig den nødvendige rolle i forhold til den enkelte elev og gruppes behov. Nogle elever er fra starten relativt selvhjulpne, andre er det slet ikke. Derfor må læreren differentiere undervisningen og påtage sig mange forskellige roller i projektarbejdet og hele tiden forsøge at finde den rigtige balance mellem de forskellige roller. Læreren og lærerteamet skal sammen med eleven i projektarbejdet bl.a. være: igangsættere inspiratorer rammesættere vejledere konsulenter projektledere Underviser/formidler Side 20

21 Evaluering Lærerteamet arbejder løbende med at gøre eleven bevidst om, hvorledes evalueringen finder sted, både den løbende evaluering og bedømmelsen. Det er en forudsætning for, at eleven kan udvikle sig, og en forudsætning for at den enkelte lærer og lærerteamet kan evaluere og kvalificere undervisningen. Den løbende evaluering er således også læreren og lærerteamets værktøj til at forbedre undervisningen gennem en justering af undervisningens planlægning og metoder. I alle hovedforløbene foregår der en løbende evaluering af den enkelte elev, således at eleven får løbende feedback fra læreren både i forhold til faglige og personlige kompetencer. Hvert skoleforløb afsluttes med, at eleven får en karakter for sit projekt, både for det teoretisk og for det praktiske i pågældende skoleforløb. I projektkarakteren indgår en bedømmelse af produkt/er i projekter, dokumentation af projektet og fremlæggelse, samt de personlige kompetencer, der arbejdes med i pågældende projekt. Eleven får herudover en karakter i de brede områdefag som indgår i skoleforløbet. Grundfag bedømmes efter bekendtgørelsen om grundfag. Når fagene afsluttes i hovedforløbets obligatoriske del, får eleven den endelige standpunktskarakter i grundfagene i hovedforløbet samt en eventuel eksamenskarakter, som indsættes i uddannelsesbogen. Efter hovedforløb 4. får eleven en særskilt svendeprøve karakter efter 13-skalaen i de uddannelsesrettende fag, samt det håndværksmæssige. karakteren gives af 2 skuemester som er udpeget af elfagets uddannelsesudvalg. Svendeprøven holdes med en skriftlig del på 120 min. og en mundtlig eksamination på højest 20 min. I forbindelse med afslutningen af et skoleforløb afleveres et projekt samt der afholdes en standpunkts prøve, der afholdes en mundtlig prøve i den praktiske del som kan overværes af en repræsentant fra elfagets uddannelses udvalg EFU. Repræsentanten kan overvære karaktergivningen, som elevens sikkerhed/kvalitetssikring for en korrekt evaluering, og i slutningen af et skoleforløb afholder elev og kontaktlærer en opfølgende uddannelsessamtale med henblik på at evaluere og eventuelt justere elevens uddannelsesplan, som indsættes i uddannelsesbogen. De opfølgende uddannelsessamtaler tager afsæt i ovenstående evaluering og bedømmelse af eleven og indeholder følgende hovedpunkter: opfølgning på elevens faglige standpunkt i de forskellige fag evaluering af elevens indsats dialog og afklaring omkring eventuelt nye uddannelsesmål og ønsker konkret planlægning og tilpasning af uddannelsesplanen, evt. efter aftale med læremesteren. Bedømmelsesplan Svendebrev (uddannelsesbevis) Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen med det valgte speciale. Side 21

22 Svendebrevet udstedes, når skolebevis er udstedt, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, og når eksamen (svendeprøve) er bestået. I uddannelsesbeviset, er der beskrevet i hovedbekendtgørelsen, er der angives uddannelsens og specialet, samt de opnåede karakter. Skolebevis Når samtlige skoleperioder i uddannelsen er gennemført skal der udstedes skolebevis til eleven og samtidig sendes en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og til det faglige udvalg. Skolebevis laves efter flg. retnings linier: Eleven har opnået mindst 6 som karakter i hvert fag i hovedforløbet ved skolens samlede bedømmelse, eller hvis karakteren 6 ikke er opfyldt, men skolen ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, eventuelt efter supplerende undervisning, opfylder målene for skoleundervisningen.. Dog skal eksamen jfr. Bekendtgørelsen for elektriker være bestået. Skolebeviset skal indeholde: 1) Betegnelse for uddannelsen og speciale. 2) Angivelse af de valgfag og specialefag, som eleven har gennemført 3) Oplysning om den karakter, skolen har fastsat i områdefag og specialefag. 4) Oplysning om eksamenskarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag 5) Oplysning om eksamenskarakterer eller standpunktskarakterer i valgfag, valgfri specialefag og påbygningsfag. Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, kan der af skolen udstedes en skolevejledning. Skolevejledning Ved en skoleperiodes afslutning, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden, Skolevejledningen skal indeholde: 1. Angivelse af karakter i de enkelte grundfag, områdefag, valgfag, specialefag og valgfri speciale ved anvendelse af 13-skalaen. 2. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden 3. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning for så vidt angår de grundfag, områdefag, valgfag, specialefag og valgfri speciale, hvor eleven ikke har opnået karakteren 6. ved anvendelse af 13-skalaen. Efter sidste skoleperiode i uddannelsen udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, ikke er opfyldt. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktik virksomheden. Løbende bedømmelse I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven. Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven således, at der er mulighed for at rette konstateret manglende viden eller færdigheder inden næste skoleperiode samt at give grundlag for udstedelse af skolevejledning, og at evaluere undervisningens indhold og metode. Bedømmelsen skal bidrage til grundlaget for udstedelsen af skolebevis. Side 22

23 I hovedforløb 1-2 og 3 udfører eleven en praktisk opgave med dokumentation over opgavens elektriske grundbegreber, dimensionering og lovmæssige krav. Opgaven stilles af skolen inden for skoleperiodens område- og specialefag. En skuemester kan gennemgå den udførte opgave sammen med læreren og eleven, inden læreren foretager den endelige bedømmelse, der indgår i grundlaget for udstedelse af skolevejledning. Skolen orienterer EFU om de enkelte skoleperioder ved fremsendelse af klasselister ved skoleperiodens start. EFU og skolen aftaler tidspunkt for bedømmelsen. Side 23

24 Afsluttende bedømmelse Skolen afholder eksamen i grundfag, valgfag, valgfri specialefag og påbygning. Skolen giver standpunktskarakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen Ved afslutning af områdefag og specialefag giver skolen en samlet standpunktskarakter i forhold til målene for undervisningen i disse fag. Karakteren gives på grundlag af en samlet helhedsvurdering. Eksamen består af en skriftlig prøve og en praktisk prøve. Opgaverne stilles af skolen efter retningslinier fra det faglige udvalg. Ved indkaldelsen af elever til skoleperiode H4, hvori den afsluttende eksamen afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til EFU. EFU udpeger herefter de skuemestre (censorer), og giver skolen meddelelse om udpegelsen. Tidspunkt for bedømmelse af prøven aftales mellem skolen og EFU. Elevens løsning af opgaverne bedømmes af en lærer udpeget af skolen og 2 skuemestre. Skuemestrene skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiverside og arbejdstagerside af EFU. Skuemestrene skal opfylde habilitetskravene i henhold til eksamensbekendtgørelsen. Den skriftlige prøve består af et antal skriftlige opgaver og spørgsmål inden for område- og specialefag. Skriftligt opslagsmateriale, herunder elevens egne notater og regnemaskiner, må anvendes under løsningen af opgaven. Spørgsmålene skal besvares skriftligt inden for 120 minutter. Den praktiske prøve inden for område- og specialefag i specialet lys - og energiteknik består af en praktikopgave udført i forbindelse med skoleundervisningen og en mundtlig overhøring med udgangspunkt i opgavens elektrotekniske indhold. Den praktiske opgaves varighed udgør højst 60 klokketimer, og den mundtlige overhøring varer højst 20 minutter. Den praktiske prøve kan efter aftale mellem skolen og EFU afholdes over et emne gennemarbejdet som projektorienteret undervisning i sidste skoleperiode. Skolen skal orientere skuemestrene (censorerne) inden svendeprøven (eksamen), hvis prøven afholdes over et emne gennemarbejdet som projektorienteret undervisning. Skuemestrene skal være til stede den sidste dag af prøven. Ved bedømmelsen af opgavebesvarelserne ved den skriftlige prøve, giver læreren og de to skuemestre samlet en karakter, under anvendelse af 13 skalaen Ved bedømmelsen af opgaveløsningen ved den praktiske prøve, giver læreren og de to skuemestre samlet en karakter under anvendelse af 13 skalaen Karakteren for den praktiske prøve er gennemsnittet af de to afgivne karakterer, Hvis de to skuemestre og læreren (eksaminator) ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter i karakterskalaen. Karakteren for prøven er gennemsnittet af de tre karakterer afrundet til nærmeste karakter i skalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter. Der kan dog ikke afrundes til O eller 13. For at bestå den afsluttende eksamen (svendeprøven) kræves, at gennemsnitkarakteren af den skriftlige prøve og den praktiske prøve er mindst 6. Se bilag 1. Side 24

25 Resultatet af den afsluttende eksamen (svendeprøven) udtrykkes ved bestået, veludført og særdeles veludført. Skolen indsender resultatet og oplysninger om de enkelte karakterer til EFU. Karakterskala Ved karaktergivning i grundfag, områdefag, specialefag, valgfag, Valgfri specialefag og påbygning anvendes 13-skalaen. hvis andet ikke er oplyst Resultatet af den afsluttende eksamen (svendeprøven) angives dog ved en af følgende betegnelser uden tal, 1) 6,0-7, 9 Bestået 2) 8,0-9, 9 Veludført 3) 10, 0-13 Særdeles veludført Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende eksamen, en ny eksamen eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning. Adgang til sygeeksamen følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen. Skolemiljø Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningsforløbet og den daglige undervisning er den vigtigste parameter i skolemiljøet. Eleverne skal opleve og erfare, at undervisningen tilrettelægges ud fra deres erfaringer, behov og interesser og at hovedmålet er, at de igennem egne aktiviteter får rum til at afklare og kvalificere sig til deres uddannelse. I tilknytning til - og som en del af - undervisningen arbejder skolen løbende med at forbedre og udvikle skolemiljøet med fokus på følgende punkter: at forbedre de fysiske rammer at følge den enkelte elevs sociale færden tæt, så eleven får en forståelse for at møde til tiden, engagere sig i arbejdet, at arbejde selvstændigt, at arbejde i grupper, at arbejde projektorienteret mv. at inddrage forældrene/installatøren i elevernes uddannelsesplanlægning eventuelt gennem tilbud om at deltage i elevsamtaler og ved i øvrigt at orientere forældrene/elinstallatøren om konkrete undervisningsaktiviteter at arrangerer Åbent hus og kig-ind arrangementer i samarbejde med eleverne. at planlægge og gennemføre oplevelsesorienterede aktiviteter i samarbejde med eleverne, integreret i projekterne og/eller som temadage projekt uger. at tilskynde og hjælpe eleverne til at indgå i elevrådsarbejde at arrangere, at eleverne kan komme til at møde elever, der er længere fremme i et uddannelsesforløb. Kontaktlæreren har en vigtig rolle i denne forbindelse - se tidligere afsnit. Side 25

26 Lærerkvalifikationer Skolen har fastsat at lærerkvalifikationerne er elektriker, automatikfagtekniker, elektrofagtekniker samt el-inst., eller højere uddannelse kræves for at gennemføre undervisningen. Lærerteamet dækker tilsammen disse kvalifikationsbehov. Alle lærere har deltaget i informationsmøder/uddannelse i forhold til kontaktlærerordningen. Ligeledes har alle lærerne gennemgået en erhvervs pædagogisk uddannelse. Samarbejde mellem skolen, eleven og virksomheden Der er etableret en kontaktlærerordning, der sikrer, at der er en tæt opfølgning på hver enkelt elev i forhold til skoleforløbet. Virksomhedskontakten sikres gennem elevens uddannelsesbog. Efter afslutningen af hvert hovedforløb, besøger kontaktlæreren virksomheden, for dels at vise sig (opsøgende arbejde) og for at give læremestrene en mundtlig vurdering af eleven. Side 26

27 DEL 2: Side 27

28 INDHOLDSBESKRIVELSE AF DEN OBLIGATORISKE UNDERVISNING H1 Struktur: Hovedforløb 1 Lys & energitekniker Valg modul 0,5 uge Obligatorisk modul 4,5 uger Valg modul* 1 uge Obligatorisk modul 4 uger Side 28

29 Målbeskrivelser for fagene på skoleperiode H1 Undervisningen i områdefag på skoleperiode H1 har følgende delmål: 1) Elektroteknik a) Eleven får kendskab til 1- og 3-fasede vekselstrømsmotorers principielle virkemåde og opbygning. b) Eleven kan forbinde / tilslutte en 1- og 3-fasede vekselstrømsmotor hermed udføre målinger og beregninger. c) Eleven får kendskab til virkemåde på stjerne/trekant starter og igangsætterer. d) Eleven får kendskab til virkemåde på polomkobling, motor med specielle viklinger (Dahlander og to eller flere adskilte viklinger). e) Eleven kan udføre effektberegninger på 3-fasede net med symmetrisk belastning. Eleven kan anvende matematiske begreber og metoder i forbindelse med løsning af almene tekniske problemstillinger (jævn- og vekselstrømsteori m.v.) herunder anvendelse af informationsteknologiske værktøjer løsning af brancherelaterede eller informationsteknologiske problemstillinger. 2) Installations- monteringsteknik a) Eleven får kendskab til udarbejdelse af dokumentation til relæstyringer i form af tegninger, diagrammer, skemaer m.v. b) Eleven kan i overensstemmelse med gældende love og regler dimensionere grupper (lys og kraft) i installationer til boliger, kontorer (herunder særlige områder), samt motorinstallationer. c) Eleven kan i overensstemmelse med gældende love og regler udføre lys - og kraftinstallationer i boliger, kontorer (herunder særlige områder), samt motorinstallationer med igangsætterudstyr. d) Eleven kan udføre forskriftsmæssige målinger, samt foretage korrekt indstilling af beskyttelsesudstyret. e) Eleven kan ud fra dokumentation opbygge, fejlfinde og reparere relæstyring og ud fra gældende love og regler, samt foretage forskriftsmæssige afprøvninger. 3) Kvalitetssikring Eleven kan ud fra gældende love og regler fortage forskriftsmæssige afprøvninger og målinger af installationer til bolig, kontorer (herunder særlige områder), med særlige vægt på motorinstallationer og relæstyringer. Side 29

30 Undervisningsfagenes tidsforbrug H1 Elektroteknik (områdefag): total: 70 lektioner, svarende til 2 uger Installations- og monteringsteknik (områdefag): total: 70 lektioner, svarende til 2 uger Kvalitetssikring (områdefag): total: 18 lektioner, svarende til 0,5 uger Valgfag: total: 52 lektioner, svarende til 1,5 uger Info. teknologi E (grundfag): total: 70 lektioner, svarende til 2 uger D niveau som valgfag Matematik E (grundfag): D niveau som valgfag total: 70 lektioner, svarende til 2 uger I alt på skoleperiode H1: total: 350 lektioner, svarende til 10,0 uge Side 30

31 Undervisningsfagenes tidsforbrug mere detaljeret Elektroteknik: Rep Stofområde: Emner: Tid: Elektromotoriske kraft, Spændingsfald og Effekt 7 lektioner 1-faset vekselstrømskredsløb Serie, parall. og kombinerede kredsløb med R, C og L Fasekompensering og vektordiagrammer 14 lektioner 3-faset vekselstrøm Uf, If, Un og In, ohmske belastninger, div. koblinger og faseudfald 14 lektioner Magnetisme Magnetisme herunder også højrehåndsreglen, proptrækkerregel og motorregel 7 lektioner Vekselstrømsmotorer 1- og 3-fasede asynkronmotor med kortslutning, stjerne/trekant-starter og igangsætter samt polomkobling motor med specielle viklinger. 21 lektioner Motor Lab. Div. vekselstrømsmotor afprøves og der måles strøm, spænding og effekt ved tomgang, halvlast og fuldlast derpå beregnes cos ϕ samt den tilførte effekt 7 lektioner Den totale tid bliver 2 uger, svarende til 70 lektioner. Side 31

32 Installations- og monteringsteknik Stofområde: Emner: Tid: Dimensionering generelt Sikringer/smeltekurver, Motorværn 7 lektioner Dimensionering specifikt Dimensionering af gruppeledninger med varmelegemer, kontaktor og motor herunder oplægning, temperatur og korrektionsfaktor for kabel 29 lektioner Relæteknik ( Rep ) Automatik/Relæteknik Stærkstrømsbekendtgørelsen Kontaktorer, Relæer, Motorværn og timer samt udarbejdning og afprøvning af nøgleskema og hovedstrømsskema. Dokumentation tidssekvensdiagram, oversigtstegning samt intern og extern kabel og klemeliste. Overstrømsbeskyttelse, overbelastningsbeskyttelse, Kabel oplægning, -temperatur, -korrektionsfaktor 14 lektioner 14 lektioner 3 lektioner Stærkstrømsbekendtgørelsen maskin Lamper, Tryk m.v. 3 lektioner Kvalitetssikring: Den totale tid bliver 2 uger, svarende til 70 lektioner. Stofområde: Emner: Tid: Kvalitetssikringssystem Dokumentationer Stærkstrømsbekendtgørelsen Stærkstrømsbekendtgørelsen maskine 11 lektioner 4 lektioner Rådgive Afprøvning og dokumentation 3 lektioner Side 32

33 Den totale tid bliver 0,5 uger, svarende til 18 lektioner. Valgfag 1: Stofområde: Emner: Tid: Rep. Studietur til ELRO DC serie og parallel Mærkning af husholdningsmaskiner Energiforbrug ved madlavning (praktik) Præsentation af husholdningsmaskiner 7 lektioner 7 lektioner Prioriteret tid PC-schematik 3,5 lektioner Den totale tid bliver 0,5 uge, svarende til 17,5 lektioner. Valgfag 2: Stofområde: Emner: Tid: Standprojekt Eleven får fire muligheder for valg af et standprojekt, se projektkatalog 2, på følgende side. Der skal planlægges, opbygges og udarbejdes dokumentation til et praktisk stykke elektrikerarbejde. Dette søges, igennem oplæg, knyttet til stoffet på H1. Projektets løsning og udformning er valgt af eleven, men er dog begrænset rent fysisk og m.h.t. materiel af skolen. Der indgår ikke kursusfag. 35 lektioner Den totale tid bliver 1 uge, svarende til 35 lektioner. Side 33

34 Projektkatalog knyttet til valgfag 2: A: Motor med adskilte viklinger B: Reversering: kortslutningsmotor en hastighed C: Rækkefølgesyring: 2 motorer + varmelegeme D: Motorstart ved aut. Y / D starter Eleven beslutter hvor omfattende motor med adskilte viklinger skal være, han/hun planlægger projektet med en overordnet beskrivelse, der udarbejdes hertil funktionsbeskrivelser, funktionsskemaer og illustrationer. Dernæst udfører eleven projektet (med de midler der er tilgængelige, ellers må man simulere), og udarbejder den nødvendige dokumentation. Til sidst evaluerer eleven sit produkt og udarbejder en konklusion. Eleven beslutter hvor omfattende reversering: kortslutningsmotor en hastighed skal være, han/hun planlægger projektet med en overordnet beskrivelse, der udarbejdes hertil funktionsbeskrivelser, funktionsskemaer og illustrationer. Dernæst udfører eleven projektet (med de midler der er tilgængelige, ellers må man simulere), og udarbejder den nødvendige dokumentation. Til sidst evaluerer eleven sit produkt og udarbejder en konklusion. Eleven beslutter hvor omfattende rækkefølgesyring: 2 motorer + varmelegeme skal være, han/hun planlægger projektet med en overordnet beskrivelse, der udarbejdes funktionsskemaer og illustrationer. Dernæst udfører eleven projektet (med de midler der er tilgængelige, ellers må man simulere), og udarbejder den nødvendige dokumentation. Til sidst evaluerer eleven sit produkt og udarbejder en konklusion. Eleven beslutter hvor omfattende motorstart ved aut. Y / D starter skal være, han/hun planlægger projektet med en overordnet beskrivelse, der udarbejdes funktionsskemaer og illustrationer. Dernæst udfører eleven projektet (med de midler der er tilgængelige, ellers må man simulere), og udarbejder den nødvendige dokumentation. Til sidst evaluerer eleven sit produkt og udarbejder en konklusion. Side 34

35 E: Reversering: Endestop F: Reversering: Dahlandermotor G: Grundvandspumpe Eleven beslutter hvor omfattende reversering: endestop skal være, han/hun planlægger projektet med en overordnet beskrivelse, der udarbejdes hertil funktionsbeskrivelser, funktionsskemaer og illustrationer. Dernæst udfører eleven projektet (med de midler der er tilgængelige, ellers må man simulere), og udarbejder den nødvendige dokumentation. Til sidst evaluerer eleven sit produkt og udarbejder en konklusion. Eleven beslutter hvor omfattende reversering, Dahlandermotor skal være, han/hun planlægger projektet med en overordnet beskrivelse, der udarbejdes hertil funktionsbeskrivelser, funktionsskemaer og illustrationer. Dernæst udfører eleven projektet (med de midler der er tilgængelige, ellers må man simulere), og udarbejder den nødvendige dokumentation. Til sidst evaluerer eleven sit produkt og udarbejder en konklusion. Eleven beslutter hvor omfattende grundvandspumpe skal være, han/hun planlægger projektet med en overordnet beskrivelse, der udarbejdes funktionsskemaer og illustrationer. Dernæst udfører eleven projektet (med de midler der er tilgængelige, ellers må man simulere), og udarbejder den nødvendige dokumentation. Til sidst evaluerer eleven sit produkt og udarbejder en konklusion. Læreren er i projektarbejdet igangsætter, inspirator, rammesætter, vejleder, konsulent, projektleder og underviser. Side 35

36 Minimumskrav til stand-rapport. Rapporten skal bestå af en: forside, der dels med overskrift og dels med en illustration oplyser om indholdet. Derudover skal der være dato og navn nederst på forsiden. indholdsfortegnelse, der er punktlig og oplysende. problemformulering, der kort og kontant og i punkter, fortæller hvilke mål der søges opnået i denne rapport. Det er vigtigt at stille de rigtige spørgsmål, når problemformuleringen skal udarbejdes. emnebehandling, hvert emne behandles struktureret, og i relation til problemformuleringen. delkonklusioner, sammenfatter resultaterne i hver enkelt del-emnebehandling, denne indsættes umiddelbart efter behandling af hvert punkt. hovedkonklusion, sammenfatter de vigtigste resultater i hele rapporten. Bilag med data, ekstra billeder og evt. dataudskrifter. Kildeangivelse eller andre henvisninger, der kan lede intewresserede til oplysningerne. Grundfag kører som kursusfag, og er følgende: Elever kan vælge et højere niveau end det krævede, typisk F eller E niveau. Her tilbyder vi E og D niveau som valgfag. Info. teknologi: Beskrevet andet sted total: 70 lektioner, svarende til 2 uger Matematik: Beskrevet andet sted total: 70 lektioner, svarende til 2 uger I alt på skoleperiode H1: total: 350 lektioner, svarende til 10,0 uge Side 36

37 Evalueringsplan for fagene på H1 Undervisningen og virkningerne af denne evalueres skriftligt, sådan eleven har mulighed for, at orientere sig om sit standpunkt, og vurdere behovet for en større indsats på udvalgte stofområder. Denne skriftlige evaluering danner også grundlag, for en stor del af karaktergivningen i de forskellige stofområder. Herunder er angivet, hvilken form der evalueres på i de forskellige emneområder. Info. teknologi: Matematik: Er beskrevet andet sted Er beskrevet andet sted Elektroteknik: Rep og 1-faset vekselstrøm. skriftlig opgave, m. karakter 3-faset vekselstrøm. skriftlig opgave, m. karakter Magnetisme. skriftlig opgave, m. karakter Vekselstrømsmaskiner. skriftlig opgave, m. karakter. Installations- og monteringsteknik: Relæteknik skriftlig opgave, m. karakter Dimensionering af gruppeledninger skriftlig opgave, m. karakter Kvalitetssikring: Stærkstrømsbekendtgørelsen. skriftlig opgave, m. karakter Stærkstrømsbekendtgørelsen skriftlig opgave, m. karakter Rådgive om, virkemåde og vedligehold, samt miljøvenlige installationer og anlæg. indeholdt i projekttilbagemelding Dokumentationer indeholdt i projekttilbagemelding Projekter og praktik: Styringsopgave samlet projekttilbagemelding Stand Side 37

38 Resultatopsamling for skoleperiode H1 Navn: Skolens vurderinger af leveret arbejde I... Elektroteknik.. I.install- og montageteknik.i..kvalitet IT Mat. Elektroteknik 1- og 3-faset Elektroteknik Magnetisme Elektroteknik Vekselstrømsmask.. Motor lab. Install. og montek. Dim Install. og montek. SB og SB Install. og montek. Relæteknik Kvalitetssikring Dokumentation Info. teknologi Matematik Stand (Projekt) Rapport (projekt) Skuemester Teori Praktik Side 38

39 Skolevejledning og karakterer Skolevejledning Ved en skoleperiodes afslutning, udsteder skolen en skole-vejledning til eleven og til praktikvirksomheden. Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, indeholder oplysning om: 1) Angivelse af karakter i de enkelte grundfag, områdefag og specialefag, udtrykt ved anvendelse af 13-skalaen. 2) Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden. 3) Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning for så vidt angår de områdefag og specialefag, hvor eleven ikke har opnået karakteren 6. 4) Angivelse af den opnåede skuemester vurdering Karakterer Ved karaktergivning i grundfag, områdefag og specialefag anvendes 13-skalaen, som beskrevet i bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse. Skolen giver ved afslutningen af skoleperiode H1 en karakter i fagene: Elektroteknik Installations- og monteringsteknik Kvalitetssikring Info. teknologi Matematik Side 39

40 Evalueringsplan for undervisningen Undervisningen, elevernes egen indsats, og det pædagogiske miljø evalueres, sådan, eleverne får mulighed for, anonymt, give udtryk for holdninger til skoleperiodens gennemførelse. Der evalueres i to omgange, nemlig ca. midtvejs og lidt før afslutningen. Derudover evalueres der elektronisk via NetSurvey. Se bilag 2 Resultatet opsamles og vises på O.H., ved denne fremvisning diskuteres tendenserne i de forskellige opsummerede udsagn, og eventuelle forslag til forbedringer planlægges. Uddannelseslederen og lærerteamet gennemgår evalueringsrapporten sammen, og lister forbedringspunkterne som sammenlignes med næste evaluering. Der udarbejdes en handlingsplan til forbedringer hver gang, og der følges op på dette af uddannelseslederen. Evalueringsskema findes på følgende side. Side 40

41 Tilkendegiv dine holdninger til følgende udsagn (sæt X). Fag: Underviser: Egen indsats: Jeg er tilfreds med min egen indsats i undervisningen Jeg er god til, at samarbejde med andre Jeg laver mit hjemmearbejde, og læser/øver stof, jeg finder svært Undervisningen: Jeg synes vi har et godt studiemiljø i klassen Jeg er tilfreds med udleveret undervisningsmateriale Jeg er tilfreds med tilbagemeldingerne på afleveret materiale Jeg er godt orienteret om stofmængde og indholdet for skoleperioden Jeg har en underviser, der lytter til elevsynspunkter Jeg er tilfreds med den hjælp jeg får, når jeg spørger om noget Jeg synes undervisningstiden udnyttes effektivt Forslag til forbedringer: enig måske ikke enig enig måske ikke enig enig måske ikke enig enig måske ikke enig enig måske ikke enig enig måske ikke enig enig måske ikke enig enig måske ikke enig enig måske ikke enig enig måske ikke enig Side 41

42 INDHOLDSBESKRIVELSE AF DEN OBLIGATORISKE UNDERVISNING H2 Struktur: Hovedforløb 2 Lys & energitekniker Valg modul * 1 uge Obligatorisk modul 4 uger Valg modul* 1 uge Obligatorisk modul 4 uger Side 42

43 Målbeskrivelser for fagene på skoleperiode H2 Undervisningen i områdefag på skoleperiode H2 har følgende delmål: 1) Elektroteknik a) Eleven får kendskab til lystekniske grundbegreber og de krav, der stilles til belysning. b) Eleven kan tilslutte lysrørskoblinger og kan foretage fasekompensering. c) Eleven kan vejlede ved valg af lyskilder. 2) Dimensionering og installation a) Eleven opnår kendskab til dimensionering af stik-, hoved- og gruppeledninger og kan ud fra tegninger, beskrivelser og gældende regler dimensionere ledningerne. b) Eleven kan udføre tilslutning af stikledning med anvendelse af korrekt materiel og rigtigt værktøj under overholdelse af gældende sikkerhedsregler. c) Eleven kan foretage installation af lys- og motorinstallationer og foretage fejlfinding på og reparation af installationerne. d) Eleven kan udføre arbejde på eller nær ved spændingsløse og spændingsførende tavleanlæg i installationer. 3) Kvalitetssikring Eleven udarbejder brugervejledning og vedligeholdelsesplan for et automatisk anlæg samt foretager afprøvning af anlæggets funktioner. Undervisningen i specialefag i skoleperiode H2 har følgende delmål: 4) Styrings- og reguleringsteknik a) Eleven opnår grundlæggende kendskab til automatiseringsprincipper, analoge og digitale kredsløb samt til princip, virkemåde og anvendelsesområde for styre- og føleorganer. b) Eleven opnår kendskab til forskellige automatiske anlæg udført med elektromekanisk, elektronisk og programmerbart udstyr. c) Eleven opnår grundlæggende kendskab til forskellige PLC'er og kan udføre programmering på en PLC. d) Eleven opnår grundlæggende kendskab til kombinatorisk PLC-teknik. e) Eleven kan foretage opbygning, montering, programmering og indkøring af styringer samt foretage programændringer i bestående styringsanlæg. f) Eleven kan udføre og vedligeholde forskriftsmæssig dokumentation. Side 43

44 Undervisningsfagenes tidsforbrug H2. Elektroteknik (områdefag): total: 70 lektioner, svarende til 2 uger Kvalitetssikring (områdefag): total: 18 lektioner, svarende til 0,5 uger Dimensionering og installation (SBEI) (områdefag): total: 52 lektioner, svarende til 1,5 uger Styrings- og reguleringsteknik(specialefag): total: 70 lektioner, svarende til 2 uger Valgfag: total: 70 lektioner, svarende til 2 uger Dansk: total: 70 lektioner, svarende til 2 uger I alt på skoleperiode H2: total: 350 lektioner, svarende til 10,0 uge Side 44

45 Undervisningsfagenes tidsforbrug mere detaljeret: Elektroteknik: Stofområde: Emner: Tid: 1-faset vekselstrømskredsløb Serie, parall. og kombinerede kredsløb med R, C og L Fasekompensering og vektordiagrammer 21 lektioner 3-faset vekselstrøm Uf, If, Un og In, ohmske belastninger, div. koblinger og faseudfald, induktive belastninger og vektordiagrammer 4 lektioner Lystekniske grundbegreber Lys, lysgivere, lysstyrke, lysstrøm, lysfarve/ temperatur belysningsstyrke, luminans, lysudbytte, m.m.. 7 lektioner Lysrørskoblinger L, C, LC, M, RS, HF, blænding, flimring 8 lektioner Lysrørs-laboratoriet, Opbygning af, og måling af div. relevante værdier på L, C, LC, M, RS og HF koblinger 7 lektioner Lysberegninger Afstandsformel, lys på skrå flader, armaturs spredning, lyskilder, NB-metoden, EDB beregningsprogram., Økonomi (energimæssig), DS lektioner Den totale tid bliver 2 uger, svarende til 70 lektioner. Side 45

46 Styringsteknik: Stofområde: Emner: Tid: Talsystemer octal, decimal, hexadecimal og binær 4 lektioner Logiske kredse blokdiagram, boolsk- algebra, reduktion karnaugh-diagram og sandhedstabeller 10 lektioner Kredsløbsforståelse Omskrivninger imellem blokdiagrammer, booelske udtryk og nøgleskemaer 15 lektioner Funktionsbeskrivelser Funktionsdiagrammer 6 lektioner Styre og føleorganer NO, NC, div. fysiske aftastere, LDR- NTC- PTCkomponenter, kapacitive følere, induktive følere, hall kontakter, div. reflektions aftastere, aftastere med moduleret lys, NPN og PNP kredsløbsteknik med mere. 6 lektioner Praktiske øvelser logo- programmering herunder counterfunktion, multikontakt, gensidig spærring, turner styring, lyssignaler, og lignende 11 lektioner Dokumentation blokdiagrammer, parameterlister kabelplan og klemmelisteplan 14 lektioner Maskindirektiv Farver på ledninger, lamper og tryk. m. m. 4 lektioner Den totale tid bliver 2 uger, svarende til 70 lektioner. Side 46

47 Kvalitetssikring: Stofområde: Emner: Tid: Kvalitetssikringssystem Dokumentationer Stærkstrømsbekendtgørelsen Virksomhedssystemer 11 lektioner 4 lektioner Rådgive Virkemåde og vedligehold, og om miljøvenlige installationer og anlæg 3 lektioner Den totale tid bliver 0,5 uger, svarende til 18 lektioner. Dimensionering og installation Stofområde: Emner: Tid: Dimensionering generelt Overstrømsbeskyttelse, overbelastningsbeskyttelse, kortslutningsbeskyttelse, sikringer, motorværn 10 lektioner Dimensionering specifikt Stik-, hoved- og gruppeledninger 12 lektioner Dimensionering Kortslutningsberegninger på stik-, hoved- og gruppeledninger, Ikmax., Ikmin., forsyning, hovedtavle, og undertavle. 24 lektioner Stærkstrømsbekendtgørelsen arbejde på eller nær ved spændingsløse og spændingsførende tavleanlæg i installationer 5 lektioner Fællesregulativet 1 lektioner Den totale tid bliver 1,5 uger, svarende til 52 lektioner. Side 47

48 Valgfag 1: Stofområde: Emner: Tid: Lysprojekt Eleven skal selv vælge indholdet til sit lysprojekt, ud fra projektkatalog 1 (se følgende side). Der skal vælges en af disse fire kombinationer: AC, AD, BC, eller BD. Der skal til ovenstående projektarbejde, udarbejdes en lysrapport, kravene til denne er også beskrevet efterfølgende. 28 lektioner Prioriteret tid Ekstraordinær tid til styrkelse af et stofområde 7 lektioner Den totale tid bliver 1 uge, svarende til 35 lektioner. Side 48

49 Projektkatalog knyttet til valgfag 1: A: Lysgivere, med fokus på temperaturstrålerne Glødelamper og halogenlamper: Forklaringer og optegnelser over: sokkeltyper og størrelser, standarder for spænding, effekt, lysstyrke, luminans og lysstrømme m.m. farvegengivende egenskaber og lysfarve den fysiske udformning af lamper / brændere de forskellige typer lamper / brændere og deres virkemåde angivelser af respektive anvendelsesmuligheder B: Lysgivere, med fokus på luminansstrålerne Energisparelamper, speciallamper og lysrør: Forklaringer og optegnelser over: sokkeltyper og størrelser, standarder for spænding, effekt, lysstyrke, luminans og lysstrømme m.m. farvegengivende egenskaber og lysfarve den fysiske udformning af rør og lamper de forskellige typer rør og lamper og deres virkemåde angivelser af respektive anvendelsesmuligheder C: Belysningsarmaturer til indendørs brug D: Belysningsarmaturer til udendørs brug Forklaringer og optegnelser over: karakteristiske data for disse belysnings armaturer (krav), og producentens oplysninger beregningsmuligheder for dimensionering af lys på flader, bord og gulv beregningsmuligheder for dimensionering af lys i rum anvendelse af computerprogrammer angivelser af diverse armaturers respektive anvendelsesmuligheder m.m. Forklaringer og optegnelser over: karakteristiske data for disse belysnings armaturer (krav), og producentens oplysninger beregningsmuligheder for dimensionering af lys på flader beregningsmuligheder for dimensionering af lys ved anvendelse af computerprogrammer angivelser af diverse armaturers respektive anvendelsesmuligheder m.m. Side 49

50 Minimumskrav til lys-rapport. Rapporten skal bestå af en: forside, der dels med overskrift og dels med en illustration oplyser om indholdet. Derudover skal der være dato og navn nederst på forsiden. indholdsfortegnelse, der er punktlig og oplysende. problemformulering, der kort og kontant og i punkter, fortæller hvilke mål der søges opnået i denne rapport. Det er vigtigt at stille de rigtige spørgsmål, når problemformuleringen skal udarbejdes. emnebehandling, hvert emne behandles struktureret, og i relation til problemformuleringen. delkonklusioner, sammenfatter resultaterne i hver enkelt del-emnebehandling, denne indsættes umiddelbart efter behandling af hvert punkt. hovedkonklusion, sammenfatter de vigtigste resultater i hele rapporten. bilag med data, ekstra billeder og evt. dataudskrifter. Kildeangivelse eller andre henvisninger der kan lede interesserede til oplysningerne. Grundfag kører som kursusfag, og er følgende: Elever kan vælge et højere niveau end det krævede, typisk F eller E niveau. Her tilbyder vi E og D niveau som valgfag. Side 50

51 Valgfag 2: Stofområde: Emner: Tid: Studietur til ELRO Energiforsyninger Rundvisning af ELRO samt forsyningsnettet 7 lektioner Standprojekt Eleven får fire muligheder for valg af et standprojekt, se projektkatalog 2, på følgende side. Der skal planlægges, opbygges og udarbejdes dokumentation til et praktisk stykke elektrikerarbejde. Dette søges, igennem oplæg, knyttet til stoffet på H2. Projektets løsning og udformning er valgt af eleven, men er dog begrænset rent fysisk og m.h.t. materiel af skolen. 24 lektioner Prioriteret tid PC-schematik Ekstraordinær tid til styrkelse af et stofområde Ladderprogrammering 4 lektioner Den totale tid bliver 1 uge, svarende til 35 lektioner. Side 51

52 Projektkatalog knyttet til valgfag 2: A: Lyskryds B: Transportbånd C: Elevatorstyring D: Oliefyrsstyring Eleven beslutter hvor omfattende lyskrydset skal være, han/hun planlægger projektet med en overordnet beskrivelse, der udarbejdes hertil funktionsbeskrivelser, funktionsskemaer og illustrationer. Dernæst udfører eleven projektet (med de midler der er tilgængelige, ellers må man simulere), og udarbejder den nødvendige dokumentation. Til sidst evaluerer eleven sit produkt og udarbejder en konklusion. Eleven beslutter hvor omfattende transportbånds-styringen skal være, han/hun planlægger projektet med en overordnet beskrivelse, der udarbejdes hertil funktionsbeskrivelser, funktionsskemaer og illustrationer. Dernæst udfører eleven projektet (med de midler der er tilgængelige, ellers må man simulere), og udarbejder den nødvendige dokumentation. Til sidst evaluerer eleven sit produkt og udarbejder en konklusion. Eleven beslutter hvor omfattende elevatorstyringen skal være, han/hun planlægger projektet med en overordnet beskrivelse, der udarbejdes funktionsskemaer og illustrationer. Dernæst udfører eleven projektet (med de midler der er tilgængelige, ellers må man simulere), og udarbejder den nødvendige dokumentation. Til sidst evaluerer eleven sit produkt og udarbejder en konklusion. Eleven beslutter hvor omfattende oliefyrsstyringen skal være, han/hun planlægger projektet med en overordnet beskrivelse, der udarbejdes funktionsskemaer og illustrationer. Dernæst udfører eleven projektet (med de midler der er tilgængelige, ellers må man simulere), og udarbejder den nødvendige dokumentation. Til sidst evaluerer eleven sit produkt og udarbejder en konklusion. Læreren er i projektarbejdet igangsætter, inspirator, rammesætter, vejleder, konsulent, projektleder og underviser. Side 52

53 Minimumskrav til stand-rapport. Rapporten skal bestå af en: forside, der dels med overskrift og dels med en illustration oplyser om indholdet. Derudover skal der være dato og navn nederst på forsiden. indholdsfortegnelse, der er punktlig og oplysende. problemformulering, der kort og kontant og i punkter, fortæller hvilke mål der søges opnået i denne rapport. Det er vigtigt at stille de rigtige spørgsmål, når problemformuleringen skal udarbejdes. emnebehandling, hvert emne behandles struktureret, og i relation til problemformuleringen. delkonklusioner, sammenfatter resultaterne i hver enkelt del-emnebehandling, denne indsættes umiddelbart efter behandling af hvert punkt. hovedkonklusion, sammenfatter de vigtigste resultater i hele rapporten. bilag med data, ekstra billeder og evt. dataudskrifter. Kildeangivelse eller andre henvisninger der kan lede interesserede til oplysningerne. Grundfag kører som kursusfag, og er følgende: Elever kan vælge et højere niveau end det krævede, typisk F eller E niveau. Her tilbyder vi E og D niveau som valgfag. Dansk: Beskrevet andet sted total: 70 lektioner, svarende til 2 uger I alt på skoleperiode H2: total: 350 lektioner, svarende til 10,0 uge Side 53

54 Evalueringsplan for fagene på H2 Undervisningen og virkningerne af denne evalueres skriftligt, sådan eleven har mulighed for, at orientere sig om sit standpunkt, og vurdere behovet for en større indsats på udvalgte stofområder. Denne skriftlige evaluering danner også grundlag, for en stor del af karaktergivningen i de forskellige stofområder. Herunder er angivet, hvilken form der evalueres på i de forskellige emneområder. Dansk: Er beskrevet andet sted Elektroteknik: 1-faset vekselstrøm. skriftlig opgave, m. karakter 3-faset vekselstrøm. skriftlig opgave, m. karakter Lys, afstandsformel og på skrå flader. skriftlig opgave, m. karakter Lys, armaturs spredning. skriftlig opgave, m. karakter Lys, NB-metoden. skriftlig opgave, m. karakter Styringsteknik: Talsystemer, octal, decimal, hexadecimal og binær. skriftlig opgave, m. karakter Logiske kredse (digitale kredsløb) og Boolsk Algebra. skriftlig opgave, m. karakter Blokdiagram og sandhedstabeller. skriftlig opgave, m. karakter Omskrivninger nøgleskema og blokdiagram skriftlig opgave, m. karakter Kvalitetssikring: Stærkstrømsbekendtgørelsen. skriftlig opgave, m. karakter Rådgive om, virkemåde og vedligehold, samt miljøvenlige installationer og anlæg. indeholdt i projekttilbagemelding Dokumentationer indeholdt i projekttilbagemelding Dimensionering: Dimensionering af stik-, hoved- og gruppeledninger. Kortslutningsberegninger på ovenstående. skriftlig opgave, m. karakter skriftlig opgave, m. karakter Projekter og praktik: Lysprojekt samlet projekttilbagemelding Stand samlet projekttilbagemelding Side 54

55 Resultatopsamling for skoleperiode H2 Navn: Skolens vurderinger af leveret arbejde Elektroteknik.Styringsteknik..Dimensionering Kvalitetssikring Projekt og praktik. Skuemester Elektroteknik 1- og 3-faset Lysberegninger Styringsteknik Tal-systemer Blokdiagram Booelsk algebra Dim.materiel Kortslutningsberegninger Kvalitetssikring Dokumentation Stærkstr.-Bek. Projekt 1 Projekt2 Stand (Projekt) Lys (projekt) Teori Praktik Side 55

56 Skolevejledning og karakterer Skolevejledning Ved en skoleperiodes afslutning, udsteder skolen en skole-vejledning til eleven og til praktikvirksomheden. Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, indeholder oplysning om: 1) Angivelse af karakter i de enkelte grundfag, områdefag og specialefag, udtrykt ved anvendelse af 13-skalaen. 2) Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden. 3) Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning for så vidt angår de områdefag og specialefag, hvor eleven ikke har opnået karakteren 6. 4) Angivelse af den opnåede skuemester vurdering Karakterer Ved karaktergivning i grundfag, områdefag og specialefag anvendes 13-skalaen, som beskrevet i bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse. Skolen giver ved afslutningen af skoleperiode H2 en karakter i fagene: Elektroteknik Styringsteknik Kvalitetssikring Dimensionering og installation Dansk Side 56

57 Evalueringsplan for undervisningen Undervisningen, elevernes egen indsats, og det pædagogiske miljø evalueres, sådan, eleverne får mulighed for, anonymt, give udtryk for holdninger til skoleperiodens gennemførelse. Der evalueres i to omgange, nemlig ca. midtvejs og lidt før afslutningen. Derudover evalueres elektronisk via NetSurvey. Se bilag 2 Resultatet opsamles og vises på O.H., ved denne fremvisning diskuteres tendenserne i de forskellige opsummerede udsagn, og eventuelle forslag til forbedringer planlægges. Uddannelseslederen og lærerteamet gennemgår evalueringsrapporten sammen, og lister forbedringspunkterne som sammenlignes med næste evaluering. Der udarbejdes en handlingsplan til forbedringer hver gang, og der følges op på dette af uddannelseslederen. Evalueringsskema findes på følgende side. Side 57

58 Tilkendegiv dine holdninger til følgende udsagn (sæt X). Fag: Underviser: Egen indsats: Jeg er tilfreds med min egen indsats i undervisningen Jeg er god til, at samarbejde med andre Jeg laver mit hjemmearbejde, og læser/øver stof, jeg finder svært enig måske ikke enig enig måske ikke enig enig måske ikke enig Undervisningen: 4. Jeg synes vi har et godt studiemiljø i klassen 5. Jeg er tilfreds med udleveret undervisningsmateriale 6. Jeg er tilfreds med tilbagemeldingerne på afleveret materiale 7. Jeg er godt orienteret om stofmængde og indholdet for skoleperioden 8. Jeg har en underviser, der lytter til elevsynspunkter 9. Jeg er tilfreds med den hjælp jeg får, når jeg spørger om noget 10. Jeg synes undervisningstiden udnyttes effektivt Forslag til forbedringer: enig måske ikke enig enig måske ikke enig enig måske ikke enig enig måske ikke enig enig måske ikke enig enig måske ikke enig enig måske ikke enig Side 58

59 INDHOLDSBESKRIVELSE AF DEN OBLIGATORISKE UNDERVISNING H3 Struktur: Hovedforløb 3 Lys & energitekniker Valg modul * 1,5 uge Obligatorisk modul 3,5 uger modul 4 uger Obligatorisk Valgfri spec. 1 uge Side 59

60 Målbeskrivelser for fagene på skoleperiode H3 Undervisningen i områdefag på skoleperiode H3 har følgende delmål: 1) Kvalitetssikring a) Eleven kan redegøre for kvalitetssystemer og kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation b) Eleven kan udarbejde brugervejledning og vedligeholdelsesplan for et automatisk anlæg samt, foretager afprøvning af anlæggets funktioner, og udføre forskriftsmæssige afprøvninger og målinger. c) Eleven kan udfærdige og vedligeholde teknisk dokumentation. Undervisningen i specialefag på skoleperiode H3 har følgende delmål: 2) Intelligente installationer a) Eleven kan redegøre for, hvad der forstås ved en intelligent bygningsinstallation, herunder forskellen på en centralt styret og en decentral styret installation. b) Eleven kan redegøre for et centralt styret system, herunder om de komponenter, der anvendes i et intelligent system, og kan vælge de nødvendige installationsmaterialer til en given opgave. c) Eleven kan redegøre for klimastyring, alarm, adgangskontrol og jalousistyring udført med et centralstyret intelligent installationssystem, herunder systemets muligheder for fjernovervågning og fjernbetjening f.eks. via modem. d) Eleven kan installere, monterer, programmere og afprøve en given intelligent bygningsinstallation. e) Eleven kan udfører fejlsøgning og fejlretning på en intelligent bygningsinstallation, evt. ved hjælp af tilhørende software. f) Eleven kan vejlede og rådgive brugeren ved idriftsættelse af en intelligent installation og være servicebevidst. Side 60

61 3) Belysningsanlæg a) Eleven kan redegøre for styrings- og reguleringsprincipper for belysningsanlæg og udstyr og materiel hertil, der opfylder bygningsregulativets krav vedr. energibesparelser. 4) Styrings- og reguleringsteknik a) Eleven kan redegøre for automatiske anlæg, herunder kombinatorisk og sekventiel PLCteknik. b) Eleven kan foretage opbygning, montering, programmering og indkøring af styringer indeholdende PLC, samt udføre forskriftsmæssig dokumentation. c) Eleven kan foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på styringer indeholdende PLC. 5) Valgfri speciale Der henvises til del 3 side 90. Side 61

62 6) Undervisningsfagenes tidsforbrug H3. Kvalitetssikring (områdefag): total: 17 lektioner, svarende til 0,5 uge Intelligente installationer (specialefag): total: 68 lektioner, svarende til 2 uger Belysningsanlæg (specialefag): total: 34 lektioner, svarende til 1 uge Styring og regulering (specialefag): total: 34 lektioner, svarende til 1 uge Valgfag: total: 51 lektioner, svarende til 1,5 uge Valgfri specialefag: total: 34 lektioner, svarende til 1 uge Arbejdsmiljø (grundfag): total: 34 lektioner, svarende til 1 uge Tysk eller Engelsk (grundfag): total: 68 lektioner, svarende til 2 uger Kontaktlærertimer: total: 10 lektioner, svarende til 1 pr. uge I alt på skoleperiode H3: total: 350 lektioner, svarende til 10 uger Undervisningsfagenes tidsforbrug mere detaljeret: Side 62

63 Kvalitetssikring: Stofområde: Emner: Tid: Kvalitetssystemer Udarbejdelse af dokumentation Kvalitetssystemer og udførelse af kvalitetskontrol. Planer, skemaer og anden relevant dokumentation. Brugervejledning og vedligeholdelsesplaner. 5 lektioner Maskindirektiv Tavler Adskildelse Sikkerhedskredsens opbygning (nødstopsrelæ) Hovedstrømkredsens opbygning Styrestrømskredsens opbygning Afprøvning af anlægs funktioner og udførsel af foreskriftsmæssige målinger. Tavleberegninger omkring varmeafvikling Adskildelse stærk og svagstrøm. Isolation for højeste spænding m.v. 6 lektioner 6 lektioner Den totale tid bliver 0,5 uge, svarende til 17 lektioner. Intelligente installationer: Stofområde: Emner: Tid: I.B.I. Centralstyret system Hvad betyder I.B.I., hvad forstås ved en intelligent bygningsinstallation. Fortrådning af en traditionel installation sammenlignet med en I.B.I., centralt styret og decentral styret, Lille præsentation af Smart House, Comlux, LON, E.I.B og I.H.C. Hvad er et centralt styret system, herunder gennemgang af de komponenter, materialer med videre, der anvendes i et intelligent system. 8 lektioner 8 lektioner Side 63

64 Funktionslink og funktionsblokke Programmering af funktionsblokke Med afsæt i realistiske installations projekter, gennemgås, eks. vis: kip tænding, lys anlæg med P.I.R. følere, lys og ventilatorstyring med videre. Opbygning af egne funktionsblokke til styring af div. behov i et hus. 8 lektioner 8 lektioner Forprogrammerede funktionsblokke 2 Lysanlæg styret i forhold til dagslys, klimastyring, alarm, adgangskontrol og jalousistyring udført med et centralt styret intelligent installationssystem, Systemets muligheder for fjernovervågning og fjernbetjening f.eks. via modem. 8 lektioner Praktiske opgaver Eleven kan installere, monterer, programmere og afprøver en given intelligent bygningsinstallation, svarende til en bedre parcelhusinstallation. Der udarbejdes en fyldestgørende dokumentation 20 lektioner Fejlsøgning og fejlretning Kundebetjening Eleven kan udføre fejlsøgning og fejlretning på en intelligent bygningsinstallation, evt. ved hjælp af tilhørende software. Vejledning og rådgivning ved idriftsættelse af en intelligent installation. 4 lektioner 4 lektioner Den totale tid bliver 2 uger, svarende til 68 lektioner. Belysningsanlæg: Stofområde: Emner: Tid: Side 64

65 Bygningsregulativet Krav til zoneopdeling med videre. 6 lektioner Styring og regulering Energiberegning Praktisk opgave Styrings- og regulerings muligheder og principper for belysningsanlæg. Materiel og udstyr til energibesparelser Energiberegninger på et traditionel anlæg og et lavenergi anlæg. Beregning af driftsudgifterne på et traditionel anlæg og et lavenergi anlæg. Lave kalkulationer på rentabiliteten i forhold til relevante parametre, som eks. vis antallet af brændtimer, brug af manuel regulering P.I.R. og solsensor med videre. Indbygge regulering med P.I.R. og solsensor med videre i skoleperiodens standprojekt 8 lektioner 12 lektioner 8 lektioner Den totale tid bliver 1 uge, svarende til 34 lektioner. Side 65

66 Styring og regulering: Stofområde: Emner: Tid: Automatiske anlæg Automatiske anlæg, herunder kombinatorisk og sekventiel PLC-teknik. 12 lektioner Styre- føleorganer Programmering Praktiske øvelser NPN og PNP aftastere, tilhørende kredsløbsteknik med mere. Programmering af styringer indeholdende PLC. Indkøring af styringer indeholdende PLC. Opbygning, montering Foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på styringer indeholdende PLC. 3 lektioner 6 lektioner 8 lektioner Dokumentation Udføre forskriftsmæssig dokumentation. Udarbejde funktionsdiagrammer, programudskrifter, parameterlister, kabelplan og klemmelisteplan med mere. 5 lektioner Den totale tid bliver 1 uge, svarende til 34 lektioner. Side 66

67 Valgfag (stand): Stofområde: Emner: Tid: Studietur til forsyningsvirksomhed Energiforsyning.. 4 lektioner Standprojekt Opbygning af et automatisk anlæg med en P.L.C.. Der skal udarbejdes ideer til en praktisk automatiserings opgave. Projektet søges, igennem oplæg, knyttet til stoffet på H3. Projektets udformning vælges af eleven, men er dog begrænset rent fysisk og m.h.t. materiel. Eleven beslutter hvor omfattende projektet skal være, han/hun planlægger projektet med en overordnet beskrivelse. Der udarbejdes hertil funktionsbeskrivelser, funktionsskemaer, kabelplaner, klemmeliste planer, styrestrøms skemaer, hovedstrøms skemaer og diverse illustrationer med mere. Dernæst udfører eleven projektet (med de midler der er tilgængelige, ellers må man simulere). Materialet sammensættes i en rapport, som bindes sammen med forklarende tekst. Til sidst evaluerer eleven sit produkt og udarbejder en konklusion. 41lektioner Ikke prioriteret tid PC-schematik Ekstraordinær tid til styrkelse af et stofområde 4 lektioner Den totale tid bliver 1,5 uge, svarende til 51 lektioner. Læreren er i projektarbejdet igangsætter, inspirator, rammesætter, vejleder, konsulent og projektleder. Side 67

68 Minimumskrav til stand-rapport. Rapporten skal bestå af en: forside, der dels med overskrift og dels med en illustration oplyser om indholdet. Derudover skal der være dato og navn nederst på forsiden. indholdsfortegnelse, der er punktlig og oplysende. problemformulering, der kort og kontant og i punkter, fortæller hvilke mål der søges opnået i denne rapport. Det er vigtigt at stille de rigtige spørgsmål, når problemformuleringen skal udarbejdes. emnebehandling, hvert emne behandles struktureret, og i relation til problemformuleringen. delkonklusioner, sammenfatter resultaterne i hver enkelt del-emnebehandling, denne indsættes umiddelbart efter behandling af hvert punkt. hovedkonklusion, sammenfatter de vigtigste resultater, set i forhold til målsætningen. bilag med data, ekstra billeder og evt. dataudskrifter. Kildeangivelser eller andre henvisninger der kan lede interesserede til flere relevante oplysninger. Grundfag kører som kursusfag, og er følgende: Elever kan vælge et højere niveau end det krævede, typisk F eller E niveau. Her tilbyder vi E og D niveau som valgfag. Valgfri specialefag Stofområde: Emner: Tid: Sbei og elrådsmeddelelser Installationsbestemmelser for særlige områder Belysningsteknik 2 Elektrisk støj (EMC) Grundlæggende pneumatik 24 lektioner 34 lektioner 34 lektioner 34 lektioner 34 lektioner Den totale tid bliver 1 uge, svarende til 34 lektioner. Arbejdsmiljø: Beskrevet andet sted total: 34 lektioner, svarende til 1 uger Tysk eller Engelsk: Beskrevet andet sted total: 68 lektioner, svarende til 2 uger Side 68

69 Kontaktlærertimer: I alt på skoleperiode H3: total: total: 10 lektioner, svarende til 1 pr. uge 350 lektioner, svarende til 10 uger Side 69

70 Evalueringsplan for fagene på H3 Undervisningen og virkningerne af denne evalueres skriftligt, sådan eleven har mulighed for, at orientere sig om sit standpunkt, og vurdere behovet for en større indsats på udvalgte stofområder. Denne skriftlige evaluering danner også grundlag, for en stor del af karaktergivningen i de forskellige stofområder. Herunder er angivet, hvilken form der evalueres på i de forskellige emneområder. Kvalitetssikring: Udarbejde brugervejledning og vedligeholdelsesplan m.v. projekttilbagemelding Udfærdigelse af dokumentation projekttilbagemelding Intelligente installationer: Teoretisk indhold i I.H.C. husprojekt projekttilbagemelding Praktisk I.H.C. standprojekt projekttilbagemelding Belysningsanlæg: HF lysanlæg, styring v.h.a. PIR, dagslysføler, og zoner m.v. skriftlig opgave, m. karakter Rentabilitet på energif. og driftsomk. ved div. lysanlæg skriftlig opgave, m. karakter Styring og regulering: Teoretisk indhold i P.L.C. fabriksprojekt projekttilbagemelding Praktisk P.L.C. standprojekt projekttilbagemelding Valgfag: Individuel valgte påbygninger til standprojekt projekttilbagemelding Valgfri specialefag: Kursus fra katalog Kursusbevis Arbejdsmiljø: Er beskrevet andet sted Tysk eller Engelsk: Er beskrevet andet sted Side 70

71 Resultatopsamling for skoleperiode H3 Navn: Skolens vurderinger af leveret arbejde.kvalitetssikring.intelligente install..belysningsanlæg.styr- og regulering.arbejdsmiljø..projekt og praktik Kvalitetssikring Intelligente installationer Belysningsanlæg Styring og regulering Arbejdsiljø Stand (Projekt) Skuemester Teori Praktik Side 71

72 Skolevejledning og karakterer Skolevejledning Ved en skoleperiodes afslutning, udsteder skolen en skole-vejledning til eleven og til praktikvirksomheden. Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, indeholder oplysning om: 1) Angivelse af karakter i de enkelte grundfag, områdefag og specialefag, udtrykt ved anvendelse af 13-skalaen. 2) Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden. 3) Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning for så vidt angår de områdefag og specialefag, hvor eleven ikke har opnået karakteren 6. 4) Angivelse af den opnåede skuemester vurdering Karakterer Ved karaktergivning i grundfag, områdefag og specialefag anvendes 13-skalaen, som beskrevet i bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse. Skolen giver ved afslutningen af skoleperiode H3 en karakter i fagene: Kvalitetssikring Intelligente installationer Belysningsanlæg Styring og regulering Arbejdsmiljø Tysk eller Engelsk Side 72

73 Evalueringsplan for undervisningen Undervisningen, elevernes egen indsats, og det pædagogiske miljø evalueres, sådan, eleverne får mulighed for, anonymt, give udtryk for holdninger til skoleperiodens gennemførelse. Der evalueres i to omgange, nemlig ca. midtvejs og lidt før afslutningen. Derudover evalueres elektronisk via NetSurvey. Se bilag 2 Resultatet opsamles og vises på O.H., ved denne fremvisning diskuteres tendenserne i de forskellige opsummerede udsagn, og eventuelle forslag til forbedringer planlægges. Uddannelseslederen og lærerteamet gennemgår evalueringsrapporten sammen, og lister forbedringspunkterne som sammenlignes med næste evaluering. Der udarbejdes en handlingsplan til forbedringer hver gang, og der følges op på dette af uddannelseslederen. Evalueringsskema findes på følgende side. Side 73

74 Tilkendegiv dine holdninger til følgende udsagn (sæt X). Fag: Underviser: Egen indsats: Jeg er tilfreds med min egen indsats i undervisningen Jeg er god til, at samarbejde med andre Jeg laver mit hjemmearbejde, og læser/øver stof, jeg finder svært enig måske ikke enig enig måske ikke enig enig måske ikke enig Undervisningen: 4. Jeg synes vi har et godt studiemiljø i klassen 5. Jeg er tilfreds med udleveret undervisningsmateriale 6. Jeg er tilfreds med tilbagemeldingerne på afleveret materiale 7. Jeg er godt orienteret om stofmængde og indholdet for skoleperioden 8. Jeg har en underviser, der lytter til elevsynspunkter 9. Jeg er tilfreds med den hjælp jeg får, når jeg spørger om noget 10. Jeg synes undervisningstiden udnyttes effektivt Forslag til forbedringer: enig måske ikke enig enig måske ikke enig enig måske ikke enig enig måske ikke enig enig måske ikke enig enig måske ikke enig enig måske ikke enig Side 74

75 INDHOLDSBESKRIVELSE AF DEN OBLIGATORISKE UNDERVISNING H4 Struktur: Hovedforløb 4 Lys & energitekniker Valg modul * 1 uge Obligatorisk modul 4 uger Side 75

76 Målbeskrivelser for fagene på skoleperiode H4 Undervisningen i specialefag i skoleperiode H4 har følgende delmål: 1) Intelligente installationer a) Eleven kan anvende systemkomponenter til intelligente bygningsinstallationer og foretage opbygning af forskellige intelligente bygningsinstallationer. b) Eleven kan til en given installationsopgave opbygge, montere, programmere og fejlfinde på en central styret og en decentralt styret intelligente bygningsinstallation og udfærdige den nødvendige dokumentation. c) Eleven kan vejlede brugeren i daglig anvendelse af anlægget og dets fleksibilitet ved simpel omprogrammering. 2) Belysningsanlæg a) Eleven kan til en given opgave vælge lyskilder og installationsform, der opfylder de miljømæssige og energibesparende foranstaltninger. b) Eleven kan udføre belysningsanlæg som opfylder kundens og bygningsreglementets krav m.h.t. energibesparelser. 3) Energiteknik a) Eleven kan redegøre for de miljø- og energikrav, der stilles til køle, varme- og ventilationsinstallationer. b) Eleven kan vælge egnet styrings- og reguleringsform til energioptimering på varme- og belysningsinstallationer. c) Eleven kan udføre en energioptimeret varme-, ventilations- eller belysningsinstallation med egnet styringsmateriel. Side 76

77 Undervisningsfagenes tidsforbrug H4. Intelligente installationer (specialefag) total: 85 lektioner, svarende til 2,5 uger Belysningsanlæg (specialefag): total: 17 lektioner, svarende til 0,5 uge Energiteknik (specialefag): total: 34 lektioner, svarende til 1 uge Valgfag: total: 34 lektioner, svarende til 1 uge Kontaktlærertimer: total: 5 lektioner, svarende til 1 pr. uge I alt på skoleperiode H4: total: 175 lektioner, svarende til 5 uger Side 77

78 Undervisningsfagenes tidsforbrug mere detaljeret: Intelligente installationer: Stofområde: Emner: Tid: I.B.I. Orientering om forskellige Intelligente Bygnings- Installationers (IBI) opbygning og virkemåde. Centralt styret: IHC, Comlux og Smart House. Decentralt styret: EIB og LON. 2 lektioner Decentralt styret system. EIB Komponenter. Programmeringssoftware. Opstart af nyt projekt. Programmeringsøvelser Visualisering af EIB vha. InterVisuel Diagnosticering og fejlfinding Gennemgang af et decentralt styret system - EIB (European Installation Bus) europæisk system. Historikken omkring EIB's tilblivelse. Systemets topologiske opbygning og adressering. Gennemgang af EIB-komponenter, som strømforsyning, datasnitsted forskellige sensorer og aktuatorer (ind- og udgangsenheder) samt fortrådning af disse. Gennemgang af programmeringssoftwaren ETS (EIB Tools Software). Opsætning af softwaren samt indlæsning af produktdatabasen for de anvendte komponenter. Undersøgelse af de forskellige komponenters egenskaber i produktdatabasen. Indhent komponenter i projektet, valg af applikation (program) og parametrering af komponenter. Sammenkobling af de enkelte komponenters objekter i gruppeadresser (softwaresamlemuffe). Eleverne arbejder i 2-mandsgrupper med løsning af forskellige opgaver, som 1-pol tænding, kiptænding, trappeautomat, sluk Alt og sluk Delvist mm. Visualisering af EIB: Gennemgang af visualiseringsprogrammet InterVisuel. Opbygning, virkemåde og opsætning af software til styring og overvågning af en EIB-installation. Forskellige former for undersøgelse af EIBkomponenternes fysiske adresse. Læse fra og skrive til systemet fra ETS-softwaren. 2 lektioner 2 lektioner 2 lektioner 2 lektioner 16 lektioner 8 lektioner 2 lektioner Side 78

79 EIB-aktuator for HF-armatur Styring og regulering af lysrørsarmatur/kompaktlysrør med HF- forkoblingsenhed for dæmpning. Sammenkobling af forskellige typer gruppeadersser T/S = 1 bit dæmpning = 4 bit. 4 lektioner Temperaturregulator Liniekobler Specialpakke Standprojekt Temperaturstyring af varmeanlæg med EIB-regulator. Parametrering af Komfort- og Stand By temperatur, natsænkning og frostsikring. Sammenkobling af flere EIB-systemer ved hjælp af linie- og områdekobler. Undersøgelse og afprøvning af komponenter i specialpakken. PIR-sensor, Lysføler, IR-modtager, Kontaktur og Jalousistyring mm. Eleverne arbejder sammen i 2-mands grupper. Udarbejder et projekt ud fra EIB-komponenter i grundpakken samt komponenter fra specialpakken. Projektet skal illustrere en given installation eller installationsafsnit. Installationen skal være fuldt dokumenteret og der udføres eftersyn og afprøvning iht. SBei. 4 lektioner 4 lektioner 12 lektioner 25 lektioner Den totale tid bliver 2,5 uge, svarende til 85 lektioner. Side 79

80 Belysningsanlæg: Stofområde: Emner: Tid: Bygningsreglementet Bygningsreglementets krav med hensyn til styring og regulering af belysningsanlæg i beboelse og andre bygninger mm. Zone-, tids - og behovsstyring af belysningsanlæg 5 lektioner Energibesparelse Undersøgelse af de økonomiske forhold ved etablering, drift og vedligeholdelse af belysningsanlæg udført med lysrørsarmaturer med hhv. traditionel drosselspole og HF-forkobling afhængig af brændetid pr. døgn. 12 lektioner Den totale tid bliver 0,5 uge, svarende til 17 lektioner. Side 80

81 Energiteknik: Stofområde: Emner: Tid: Varmeteori om bygningers varmetab. BR 95 Varmetransmissionstab: Gennemgang af begreberne Lambda- og U-værdier. Beregning af U-værdien for en given bygningskonstruktion. Ventilationstab: Gennemgang af de faktorer der er bestemmende for energitilførsel/tab i forbindelse med luftskifte. Beregning af en bygnings samlede varmetransmissionsog ventilationstab Bygningsreglementets krav med hensyn til max. U-værdier for forskellige bygningskonstruktioner 6 lektioner 3 lektioner BR95 BR95 Bygningsreglementets krav med hensyn til energirammer. Max. energiforbrug pr. år til opvarmning og ventilation i hhv. beboelses- og erhvervsejendomme. Bygningsreglementets krav med hensyn til styring og regulering af varme-, ventilations- og køleanlæg (klimaanlæg). 4 lektioner 2 lektioner Energioptimering af varmeanlæg Energioptimering af belysningsanlæg Behovstyring af varmeanlæg. Stand by og natsænkning styret af ur og evt. PIR-sensor, samt omskifter for tvangsstyring. Behovsstyring af belysningsanlæg vha. zonestyring, PIR- og solsensor (belysningsføler). 2 lektioner 2 lektioner Side 81

82 Energioptimering af ventilationsanlæg. Luftbehandlingsanlæg. Forskellige former for hastighedsregulering af AC-motorer. Polomkobbelbare motorer: adskilte- og dahlandervikling. Slipregulering/spændingsregulering vha. triac-styring. Frekvensregulering vha. frekvensomformer. Undersøgelse af energiforbruget i forhold til ventilatorens omløbstal/ flow. Principperne i opbygning og virkemåde af luftbehandlingsanlæg med varmegenvinding. Tilslutning af anlæg med og uden frekvensomformer. 12 lektioner 3 lektioner Den totale tid bliver 1 uge, svarende til 34 lektioner. Side 82

83 Valgfag: Stofområde: Emner: Tid: Afgangsprojekt Emner der skal behandles i projektet 34 lektioner Dimensionering Intelligente installationer Belysningsanlæg Energiteknik Dimensionering af forsyningskabel - stik-/hovedledning. Kortslutningsberegning på forsyningskabel og tavle. Valg af komponenter i tavlen ud fra kortslutningsværdier. Dimensionering af interne tavleledninger. Dimensioneringseksempler med forskellige belastningsformer, så som motorbelastninger og deres startforhold, termiske belastninger, transformere og belysningsanlæg. Eksemplerne dimensioneres mht. OB, KB U, temperatur og samlet fremføring. Beskriv de forskellige dimensioneringsproblematikker og angiv kildemateriale ( i SBei). Beskriv principperne i opbygning, virkemåde, programmering mm. af en centralt- og decentralt styret intelligent bygningsinstallation. Afvej fordele og ulemper ved de to installationstyper. Hvilke andre systemer har du kendskab til? Hvilke krav stilles der til udførelse af belysningsanlæg? Angiv eksempler på udførelse af installation og energibesparende foranstaltninger ved valg af materiel til belysningsanlæg. Hvilke krav stilles der til udførelse af varme-, ventilations- og køleanlæg? Angiv eksempler på udførelse af installation og energibesparende foranstaltninger ved valg af materiel til varme-, ventilationsanlæg. Vedr. ventilationsanlæg: angiv forskellige styre- og reguleringsformer af motorer til ventilationsanlæg. Hvilke muligheder er der for varmegenvinding? Den totale tid bliver 1 uge, svarende til 34 lektioner. Læreren er i projektarbejdet igangsætter, inspirator, rammesætter, vejleder, konsulent og projektleder I alt på skoleperiode H4: Total: 175 lektioner, svarende til 5 uger Side 83

84 Minimumskrav til afgangsprojekt Projektet skal bestå af en : forside, der dels med overskrift og dels med en illustration oplyser om indholdet. Derudover skal der være dato og navn nederst på forsiden. indholdsfortegnelse, der er punktlig og oplysende. problemformulering, der kort og kontant og i punkter, fortæller hvilke mål der søges opnået i dette projekt. Det er vigtigt at stille de rigtige spørgsmål, når problemformuleringen skal udarbejdes. emnebehandling, hvert emne behandles struktureret, og i relation til problemformuleringen. delkonklusioner, sammenfatter resultaterne i hver enkelt del-emnebehandling, denne indsættes umiddelbart efter behandling af hvert punkt. hovedkonklusion, sammenfatter de vigtigste resultater, set i forhold til målsætningen. bilag med data, ekstra billeder og evt. dataudskrifter. Kildeangivelser eller andre henvisninger der kan lede interesserede til flere relevante oplysninger. Side 84

85 Evalueringsplan for fagene på H4 Undervisningen og virkningerne af denne evalueres, sådan eleven har mulighed for, at orientere sig om sit standpunkt, og vurdere behovet for en større indsats på udvalgte stofområder. Evaluering danner grundlag, for en stor del af karaktergivningen i de forskellige stofområder. Herunder er angivet, hvilken form der evalueres på i de forskellige emneområder. Intelligente installationer: Afgangsprojekt Belysningsanlæg: Afgangsprojekt Energiteknik: Afgangsprojekt Valgfag: Afgangsprojekt Side 85

86 Resultatopsamling for skoleperiode H4 Navn: Skolens vurderinger af leveret arbejde Intelligente installationer.. Belysningsanlæg Energiteknik Projekt og praktik Intelligente installationer Belysningsanlæg Energiteknik Afgangsprojekt Skuemester Teori Praktik Side 86

87 Skolebevis og karakterer Skolebevis Ved en skoleperiodes afslutning, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolebeviset udstedes i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når følgende betingelser er opfyldt. 1) Eleven har opnået mindst karakteren 6 ved afslutningen af hvert fag, områdefag og specialefag, i hovedforløbet. 2) Eleven har opnået mindst karakteren 6 ved den afsluttende eksamen (svendeprøven). Hvis betingelse 1 ikke er opfyldt udstedes skolebeviset, når skolen ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, eventuelt efter supplerende undervisning, opfylder målene for skoleundervisningen. Karakterer Ved karaktergivning i grundfag, områdefag og specialefag anvendes 13-skalaen, som beskrevet i bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse. Skolen giver ved afslutningen af skoleperiode H4 en karakter i fagene: Intelligente installationer Belysningsanlæg Energiteknik Side 87

88 Evalueringsplan for undervisningen Undervisningen, elevernes egen indsats, og det pædagogiske miljø evalueres, sådan, eleverne får mulighed for, anonymt, give udtryk for holdninger til skoleperiodens gennemførelse. Der evalueres i to omgange, nemlig ca. midtvejs og lidt før afslutningen. Derudover evalueres elektronisk via NetSurvey. Se bilag 2 Resultatet opsamles og vises på O.H., ved denne fremvisning diskuteres tendenserne i de forskellige opsummerede udsagn, og eventuelle forslag til forbedringer planlægges. Uddannelseslederen og lærerteamet gennemgår evalueringsrapporten sammen, og lister forbedringspunkterne som sammenlignes med næste evaluering. Der udarbejdes en handlingsplan til forbedringer hver gang, og der følges op på dette af uddannelseslederen. Evalueringsskema findes på følgende side. Side 88

89 Tilkendegiv dine holdninger til følgende udsagn (sæt X). Fag: Underviser: Egen indsats: 1. Jeg er tilfreds med min egen indsats i undervisningen 2. Jeg er god til, at samarbejde med andre 3. Jeg laver mit hjemmearbejde, og læser/øver stof, jeg finder svært Undervisningen: 4. Jeg synes vi har et godt studiemiljø i klassen 5. Jeg er tilfreds med udleveret undervisningsmateriale 6. Jeg er tilfreds med tilbagemeldingerne på afleveret materiale 7. Jeg er godt orienteret om stofmængde og indholdet for skoleperioden 8. Jeg har en underviser, der lytter til elevsynspunkter 9. Jeg er tilfreds med den hjælp jeg får, når jeg spørger om noget 10. Jeg synes undervisningstiden udnyttes effektivt Forslag til forbedringer: enig måske ikke enig enig måske ikke enig enig måske ikke enig enig måske ikke enig enig måske ikke enig enig måske ikke enig enig måske ikke enig enig måske ikke enig enig måske ikke enig enig måske ikke enig Side 89

90 DEL 3: Side 90

91 INDHOLDSBESKRIVELSE AF VALGFRI SPECIALE UNDERVISNING H3 Struktur: Sbei og el-rådsmeddelser 0,5 uge Installationsbestemmelser for særlige områder 1 uge Elektrisk støj og EMC 1 uge Belysningsteknik 2 1 uge IBI med neuron-chips *) 0,5 uge Grundlæggende pneumatik 1 uge *) Eneste valgfri speciale der ikke udbydes på Randers Tekniske Skole. Side 91

92 Målbeskrivelser for Valgfri specialefag på skoleperiode H3 Undervisningen i Valgfri specialefag på skoleperiode H3 har følgende delmål: Sbei og el-rådsmeddelelser Eleven kan udføre sikkerheds- og funktionsorienterede el-installationer i overensstemmelse med de gældende installationsbestemmelser. Eleven har kendskab til, og kan foretage installationsarbejde efter de nyeste elrådsmeddelelser og det nyeste fælles-regulativ. Eleven kan udføre udvidelser på bestående tavler. Eleven kan udføre de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger. Installationsbestemmelser for særlige områder Eleven kan udføre og servicere el-installationer i overensstemmelse med gældende installations- og områdebestemmelser i Stærkstrømsbekendtgørelsen. Eleven kan kendskab til bygge- og brandmyndighedskrav i forbindelse med udførelsen af el-installationer i særlige områder. Elektrisk støj og EMC Eleven har kendskab til lednings- og æterbåren elektrisk støj og dens udbredelse samt målemetoder til konstatering af dens beskaffenhed. Eleven har kendskab til opnåelse af elektromagnetisk sameksistens (EMC) i form af udførelsen af EMC-kontroltest. Eleven har kendskab til EMC-direktivet og Telestyrelsens vejledning hertil. Side 92

93 Belysningsteknik 2 Eleven kan installere og vedligeholde belysningsanlæg indenfor arbejds-, butiks-, vindues-, dekorations- og udstillingsbelysning. Eleven har kendskab til indholdet i direktiver og forskrifter for sikkerhed og sundhed ved arbejde med skærmterminaler og kan installere og renovere arbejdsplads- og rumbelysning. Eleven kan foretage energiøkonomiske vurderinger af belysningsanlæg og vejlede brugeren i valg af hensigtsmæssige løsninger for belysningsanlæg. Eleven kan anvende DS 700 m.h.t. de kvalitative kvantitative krav til belysningsanlæg og kender de lyspsykologiske virkninger og kan foreslå en kreativ belysning. IBI med neuron-chips Eleven har et sådan kendskab til LON-systemet, at eleven kan vælge LON-komponenter til mindre styringer af belysnings- og energistyringsanlæg i intelligente bygningsinstallationer. Eleven kan foretage logisk adressering, kobling af variabler samt konfigurering af en LON nodes funktionalitet. Grundlæggende pneumatik Eleven kan kontrollere og optimere et trykluftsanlægs kvalitet og effektivitet. Eleven kan relevante komponenter m.h.t. type, funktion og dimension, opbygge og driftsætte enkel og almindeligt forekommende pneumatiske anlæg, samt opbygning af elektriske pneumatiske styringer. Eleven kan anvende og fremstille dokumentation over styringen til pneumatiske anlæg, evt. suppleret med pc-simulation. Valg af valgfri speciale Ved starten af skoleforløbet H3 vælges valgfri speciale. I klassen stemmes om, hvilket fag der ønskes. Faget flertallet har stemt på bliver dermed oprettet og kører som valgfri speciale. Hvis det oprettede fag ikke er i overensstemmelse med hvad eleven og/eller mesterens ønske, kan eleven tage valgfri speciale hvor det ønskede valgfri speciale er oprettet. Vælges der Sbei og elrådsmeddelser (0,5 uge)så skal der findes en anden skole i TSØ hvor IBI (0,5 uge) udbydes, fordi valgfri speciale skal have varighed af 1 uge. Side 93

94 Undervisningsfagenes tidsforbrug H3. Sbei og el-rådsmeddelser : total: 18 lektioner, svarende til 0,5 uger Installationsbestemmelser for særlige områder: total: 34 lektioner, svarende til 1 uger Elektrisk støj og EMC: total: 34 lektioner, svarende til 1 uger Belysningsteknik 2: total: 34 lektioner, svarende til 1 uger IBI med neuron-chips: total: 18 lektioner, svarende til 0,5 uger Grundlæggende pneumatik: total: 34 lektioner, svarende til 1 uger Side 94

95 Bilag 1 Side 95

96 Side 96

97 Bilag 2 Side 97

98 Side 98

99 Side 99

100 Side 100

101 Side 101

102 Side 102