Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I BRASILIANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I BRASILIANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I BRASILIANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005

2 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen inden for Brasilianske studier ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Sprog, Litteratur og Kultur, Studienævn for Spansk, Brasiliansk og Latinamerikastudier. 2. Formålet med bacheloruddannelsen er at indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdets/fagområdernes teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets/fagområdernes relevante bestanddele, og give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse. 3. En bacheloruddannelse med centralt fag i Brasilianske studier giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdighed inden for følgende områder: sprogfærdighed på portugisisk (brasiliansk variant) i forskellige kommunikationssituationer kunne anvende et sprogvidenskabeligt begrebsapparat til analyse af sprog på dets forskellige niveauer (morfologi, syntaks, semantik og pragmatik) kunne oversætte og skrive portugisisk kunne forstå den grundlæggende sammenhæng mellem sprog, kultur, litteratur og samfund kunne læse og fortolke litterære tekster fra forskellige perioder og strømninger have kendskab til hovedlinerne i udviklingen af den brasilianske historie fra koloni til i dag kunne beskrive og analysere det brasilianske samfund og dets kultur kritisk kunne anvende videnskabeligt baserede analysemetoder kritisk kunne søge informationer via Internettet og andre kanaler. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: kunne forholde sig analytisk, kritisk og refleksivt til en fremstilling af almene emner kunne demonstrere forudsætninger for og relevansen af definitioner, distinktioner og klassifikationer inden for undersøgte emner kunne identificere og afgrænse en historisk og kulturel problemstilling kunne formidle konkret stof til forskellige publikumsgrupper og have indsigt i de særlige karakteristika for forskellige typer formidling kunne arbejde metodisk, selvstændigt og kritisk ud fra en indsigt i såvel historiske som aktuelle politiske, sociale og økonomiske forhold i Brasilien kunne afgrænse et emne, strukturere et stof, belyse det fra forskellige vinkler samt konkludere på en undersøgelse kunne beskrive og fortolke kulturelle fænomener og formidle den brasilianske kultur til et dansk publikum kunne udarbejde tekster inden for virksomheds- og organisationsrelevante genrer på dansk og portugisisk baseret på stikord, referat, resumé og/eller rapport kunne indgå i fagligt samarbejde med andre fagområder 2

3 kunne varetage konsulentfunktion i henhold til interkulturel kompetence samarbejde gennem kollektive projekter, herunder tværfagligt. Kapitel 2: Adgangskrav 4. Adgang til bacheloruddannelsen i Brasilianske studier forudsætter en gymnasial adgangsgivende eksamen. Stk. 2. Den studerende skal bestå propædeutisk prøve i tilknytning til bacheloruddannelsen i Brasilianske studier. Kapitel 3: Uddannelsens lovgrundlag 5. Uddannelsen er tilrettelagt med hjemmel i følgende love og bekendtgørelser: Universitetsloven Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne Bekendtgørelse nr. 867 af 19 august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser Karakterskalabekendtgørelsen Adgangs- og indskrivningsbekendtgørelsen Stk. 2. Med hjemmel i Universitetsloven samt bekendtgørelserne i stk. 1 har universitetet fastsat uddybende bestemmelser herunder regler og vejledning om eksamen, regler om disciplinære foranstaltninger for studerende samt regler om administrativ udmeldelse ved studieinaktivitet. Gældende universitære regler og vejledninger kan sammen med den til enhver tid gældende studieordning læses på fakultetets hjemmeside. Studerende er forpligtigede til selv at holde sig orienteret om gældende regler for uddannelsen. Kapitel 4: Uddannelsesstruktur 6. En bacheloruddannelse med Brasilianske studier som centralt fag består af 2 års studier i Brasilianske studier kombineret med 1 års studier inden for et andet fagligt område eller 2 ¼ års studier i Brasilianske studier kombineret med ¾ års studier inden for et andet fagligt område. Stk. 2. Uddannelsen er samlet normeret til 180 ECTS-point, jf. 18. Stk. 3. I tilknytning til uddannelsen er der godkendt propædeutik i et omfang svarende til 30 ECTS-point, jf. 4, stk Bacheloruddannelsen er opbygget af moduler. Et modul er et sammenhængende studieforløb relateret til et fagligt emneområde/fagelement inden for et fag. Et modul kan bestå af en eller flere discipliner og har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer. 8. En bacheloruddannelse med hovedvægt i det humanistiske område giver ret til betegnelsen BA med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. Den engelsksprogede betegnelse: Bachelor of Arts (BA) efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. 3

4 Kapitel 5: Almene eksamensbestemmelser 9. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 10. En studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet for Spansk, Brasiliansk og Latinamerikastudier kan ved dispensation tillade et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2. Ved tredje, fjerde og femte eksamensforsøg i en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Stk. 3. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Tredje, fjerde og femte gang kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve. 11. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 12. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (13-skalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 13. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75 % af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 14. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 15. Følgende prøveformer er mulige: individuel prøve og gruppeprøve, som normalt højst kan omfatte 3 deltagere, og hvor hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt. 16. For prøver, hvor bedømmelsen ikke meddeles den studerende umiddelbart efter afholdelsen, fastsætter studienævnet en dato for hvornår bedømmelsen bliver offentliggjort. Datoen bliver meddelt den studerende ved opslag eller på anden måde. Stk. 2. Datoen efter stk. 1 skal ligge senest seks uger efter prøvens afholdelse, for bachelorprojektets vedkommende dog senest 2 måneder efter, at projektet er indleveret til bedømmelse. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 3. For prøver der indgår i førsteårsprøven, jf. 28, skal resultatet af første forsøg være meddelt den studerende inden 1. august. Stk. 4. Studienævnet kan fravige de i stk. 1 og 2 fastsatte frister, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres til den fastsatte dato, skal studienævnet hurtigst muligt underrette den studerende herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen vil blive offentliggjort. Stk. 5. Bedømmelsen af samtlige prøver bliver offentliggjort på universitetets hjemmeside på de studerendes selvbetjening, hvor hver enkelt studerende kan få personlig adgang. 4

5 17. Studienævnet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af nævnet, godkende, at beståede uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen (merit). Studienævnet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen. Stk. 2. Gennemførte/beståede/godkendte fagelementer m.v. fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres som Bestået. Hvis det pågældende fagelement m.v. bedømmes efter 13-skalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, skal bedømmelsen overføres med karakterer. 18. ECTS-point markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier. 19. Universitetet udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse. Beviset skal være den færdiguddannede i hænde senest to måneder efter, at den sidste prøve er afsluttet og resultatet offentliggjort. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk.2. Beviset udfærdiges på dansk og engelsk. Stk.3. Som bilag til eksamensbeviset udsteder universitetet et engelsksproget Diploma Supplement, der beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om universitetet og om dettes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Stk.4. Forlader den studerende uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder universitetet på foranledning af den studerende dokumentation for beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTSpoint. 20. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: 1400 typeenheder (tegn + mellemrum) prosa 30 vers drama/episk poesi 350 typeenheder(tegn + mellemrum) lyrisk poesi En tekst fra før 1800 tæller dobbelt. 21. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Stk. 2. Skriftlige opgaver, der ikke overholder det angivne sideantal i den enkelte disciplins eksamensbestemmelser, kan ikke bestå, da de ikke overholder studieordningens formkrav. Stk. 3. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog de er skrevet på, indgår den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold vægter tungest, mens stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen. Stk. 4. Studienævnet fastsætter frister til aflevering af de skriftlige opgaver. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal foreligge senest 1. juli ved sommereksamen og 1. februar ved vintereksamen. Stk. 5. Synopsis afleveres til eksaminator 10 dage før eksamination. Portefølje afleveres lige efter afslutning af semesterets undervisning. 22. Det forventes at den studerende opnår læsefærdighed på spansk i løbet af studiet. 23. Studienævnet for Spansk, Brasiliansk og Latinamerikastudier kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. 5

6 Kapitel 6: Oversigt over uddannelsens moduler og prøver 24. Bacheloruddannelsen med centralt fag i Brasilianske studier kan afvikles på to måder: 2 ¼ års grundfag kombineret med ¾ års individuelt tilrettelagt tilvalg 2 års grundfag kombineret med et etårigt suppleringsfag. 25. Bacheloruddannelsen med centralt fag i Brasilianske studier består af følgende fem moduler: - Sprogligt og interkulturelt formidlingsmodul. Modulet vægter 55 ECTS point i uddannelsen - Kulturelt, Litterært og samfundsvidenskabeligt modul. Modulet vægter 45 ECTS point i uddannelsen - Videnskabsteorimodul. Modulet vægter 10 ECTS point i uddannelsen - Frit modul. Modulet vægter 25 ECTS point i uddannelsen Stk. 2. Sprogligt og interkulturelt formidlingsmodul består af følgende discipliner: - Grammatik/fonetik - Oversættelse - Teknisk sprog - Mundtlig sprogfærdighed - Skriftlig sprogfærdighed Stk. 3. Kulturelt, litterært og samfundsvidenskabeligt modul består af følgende discipliner: - Brasilienskundskab - Brasiliansk litteratur og kultur - Brasiliansk historie - Identitet og kultur i Brasilien - Erhverv og samfund. Stk. 4. Frit modul består af følgende disciplin: - Valgfag. - Bachelorprojekt Stk. 5. Videnskabsteori modul består af følgende disciplin: - Studium generale. Stk. 6. Kombinerer den studerende sit centrale fag med et suppleringsfag, aflægges bachelorprojektet som en del af dette. 26. Propædeutisk modul Stk. 2. Propædeutisk modul består af følgende elementer i undervisningen: - Grammatik - Skriftlige øvelser - Læsning af tekster - Mundtlig sprogfærdighed. Sprog og kommunikation Propædeutisk modul Censur Vægtning Bedømmelse Prøveplacering Propædeutisk prøve Intern 30 ECTS Bestået/Ikke bestået januar 6

7 27. Modulet i Propædeutik består af følgende elementer i undervisningen: - Grammatik - Skriftlige øvelser - Læsning af tekster - Mundtlig sprogfærdighed. 28. Modulet i propædeutik er en forudsætning for at påbegynde bacheloruddannelsen i Brasilianske studier og giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: evne til at forstå kortere brasilianske tekster beherskelse af grundlæggende ordforråd på portugisisk (brasilianske variant) elementært kendskab til vigtige forskelle mellem portugisisk og dansk viden om portugisisk morfologi og basale syntaks. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: kunne læse og forstå portugisisk sproget tekst kunne identificere grammatiske ordklasser og bøjning af verber kunne lave et mundtligt resumé af en brasiliansk tekst kunne oversætte et tekststykke. 29. Propædeutik Formålet med disciplinen er at introducere det portugisiske sprog i den brasilianske variant til de studerende. Der arbejdes med morfologi, basal syntaks, læsning, forståelse, oversættelse af brasilianske tekster og opbygning af et grundlæggende ordforråd. Undervisningens arbejdsformer består af læsning af tekster, grammatiske øvelser, mundtlige øvelser og oversættelse. Der kræves kendskab til morfologi og basal syntaks, til det elementære portugisiske ordforråd og elementær portugisisk læse- og samtalefærdighed og evne til at oversætte til forståeligt dansk. Reeksamination skal være bedømt inden 1. marts. Der udleveres en ulæst nutidig brasiliansk prosatekst (ca typeenheder). Der prøves i oversættelse og oplæsning. Eksaminanden giver et resumé på portugisisk af teksten, og eksaminator afprøver i en efterfølgende dialog det aktive ordforråd, den grammatiske forståelse, og udtalens korrekthed bedømmes. Prøveform: Mundtlig og individuel. Hjælpemidler: Alle ordbøger. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: 30 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået. Vægtning: 30 ECTS point. 7

8 30. Følgende moduler og prøver fra det centrale fag indgår i uddannelsen Moduler og prøver Censur Vægtning Bedømmelse Prøveplacering Sprogligt og interkulturelt formidlingsmodul Grammatik og fonetik Oversættelse Skriftlig sprogfærdighed A Teknisk sprog Mundtlig sprogfærdighed Skriftlig sprogfærdighed B Ekstern Ekstern Intern Intern Intern Ekstern skala 13-skala Bestået/Ikke bestået Bestået/Ikke bestået 13-skala 13-skala 1. semester 2. semester 2. semester 2. semester 4. semester 4. semester Kulturelt, Litterært og samfundsvidenskabeligt modul Brasilienskundskab Brasiliansk historie Brasiliansk litteratur og kultur Kultur og Identitet i Brasilien Erhverv og Samfund Intern Ekstern Intern Intern Intern skala 13-skala 13-skala 13-skala Bestået/Ikke Bestået Videnskabsteori modul Studium generale Intern 10 Bestået/Ikke bestået 1. semester 2. semester 3. semester 3. semester 3. semester 3. semester Frie Modul Valgfag Intern skala 4. semester Bachelorprojekt Ekstern skala 5. semester Kapitel 7: Studieforløb og progression 31. Studerende kan første indstille sig til prøver på bacheloruddannelsen, når propædeutisk prøve er bestået. Stk. 2. Studerende kan først indstille sig til prøven i oversættelse når grammatik/fonetik er bestået. Stk. 3. Studerende kan først indstille sig til prøven i brasiliansk historie når brasilienskundskab er bestået. Stk. 4. Studerende kan først indstille sig til prøven i erhverv og samfund når teknisk sprog er bestået. Stk. 5. Studerende kan først indstille sig til prøven i skriftlig sprogfærdighed B når skriftlig sprogfærdighed A er bestået. Stk. 6. Studerende kan først indstille sig til prøven i kultur og identitet i Brasilien når brasiliansk historie er bestået. Stk. 7. Den studerende kan først indstille sig til prøven i Bachelorprojektet, når samtlige andre prøver på de to første år af bacheloruddannelsen er bestået. 8

9 32. Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i prøverne i grammatik/fonetik og brasilienskundskab som indgår i førsteårsprøven. Stk. 2. I henhold til stk. 1 skal prøverne være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Stk.3. Har den studerende ikke bestået prøverne i overensstemmelse med stk. 2, bortfalder adgangen til et nyt eksamensforsøg. 33. Hvis prøverne i henhold til 27 ikke er beståede inden udgangen af første studieår, kan den studerende tilmelde sig en ny prøve i januar, og resultatet heraf skal være meddelt den studerende inden udgangen af februar. 34. For uddannelsens øvrige prøver gælder, at studienævnet efter ansøgning fra den studerende kan give tilladelse til omprøve og sygeeksamen i samme eksamenstermin. Stk. 2 Ved ansøgning om sygeeksamen kræves vedlagt lægeerklæring. En lægeerklæring er det nødvendige, men ikke altid tilstrækkelige grundlag for at få adgang til sygeeksamen Kapitel 8: Eksamensbestemmelser for uddannelsens enkelte moduler og discipliner 35. Sprogligt og interkulturelt formidlingsmodul (Language and Intercultural Communication) består af følgende discipliner: - Grammatik og fonetik - Oversættelse - Teknisk sprog - Mundtlig sprogfærdighed - Skriftlig sprogfærdighed. 36. Sprogligt og interkulturelt formidlingsmodul giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: en sikker beherskelse af grammatiske regler for portugisisk og bevidsthed om parametre for passende sprogbrug kendskab til og bevidsthed om forskellige oversættelsesteorier kendskab til de basale strukturelle forskelle på portugisisk og dansk praktisk og teoretisk funderet læsefærdighed af skrevne brasiliansksprogede tekster kendskab til teknisk, erhvervsrelateret ordforråd der er møntet på erhvervslivet kendskab til og bevidsthed om forskellige formidlingssituationer herunder forskelle på skriftlig og mundtlig kommunikation. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: kunne tilegne sig viden om og kunne anvende sproglige regler besiddelse af et nuanceret, situations- og genretilpasset ordforråd, herunder sikkerhed i genkendelse og anvendelse af idiomatiske udtryk beherske dialog, formidling og oversættelse på portugisisk kunne forstå sproglige forskelle og ligheder i forhold til modersmålet 9

10 identificere, analysere og tage stilling til særlige problemstillinger inden for det sproglige område samarbejde i grupper såvel som arbejde selvstændigt arbejde interdisciplinært ved at anvende kendskab til kultur og historie i den konkrete oversættelsespraksis, således at denne fremstår som kulturformidling på en teoretisk reflekterende måde. 37. Grammatik og Fonetik (Grammar and Phonetics) Målet med denne disciplin er at opbygge viden om det portugisiske sprogs grammatik i den brasilianske variant, således at den studerende kan formulere sig korrekt og hensigtsmæssigt på portugisisk. Den studerende skal således kunne analysere og anvende sprogets basale strukturer samt have grammatisk viden om dansk og portugisisk til vurdering af sproglig korrekthed. Undervisningen i grammatik omfatter en introduktion til sætningsanalyse, herunder grammatiske funktioner, strukturer og kategorier samt en systematisk gennemgang af udvalgte områder af portugisisk grammatik. I fonetik er målet at give den studerende kendskab til grundbegreberne inden for portugisisk fonetik og fonologi med særligt henblik på den brasilianske variant og forbedre den studerendes praktiske udtalefærdighed og lydopfattelse. Undervisningen i fonetik omfatter introduktion til fonetiske og fonologiske grundbegreber, en gennemgang af lydsytemet og træning i brug af lydskrift samt udtaleøvelser. Arbejdsformen består af forelæsninger og praktiske øvelser. I grammatik skal den studerende redegøre for væsentlige grammatiske emner og strukturer i portugisisk og kommentere spørgsmål vedrørende sproglig korrekthed. I fonetik skal den studerende kunne vise kendskab til fonetiske og fonologiske grundbegreber, regler for portugisisk udtale (brasiliansk variant) og aktiv beherskelse af lydskrift. Prøven er bunden og består af to dele, hvor begge dele indgår ligeligt i bedømmelsen. Den fonetiske del finder sted på grundlag af en nutidig ulæst brasiliansk tekst på max typeenheder, hvor den studerende foretager en fonetisk transskription af en sekvens på ca. 300 typeenheder og besvarer 1 eller 2 spørgsmål vedrørende udtaleregler. I den grammatiske del stilles der højst 6 punktspørgsmål ud fra teksten. Der skal være spørgsmål inden for både morfologi og syntaks, og der kan være spørgsmål, der vedrører kontrastive problemer. Prøven aflægges på dansk eller portugisisk efter eksaminandens valg. Prøveform: Bunden skriftlig eksamen under tilsyn. Hjælpemidler: Ordbøger og grammatikker. Varighed: 6 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 13-skala. Vægtning: 15 ECTS point. 38. Oversættelse (Translation Studies) Formålet med disciplinen er at forberede den studerende på rollen som kulturformidler med afsæt i oversættelsespraksis. Der skal bibringes den studerende metoder og grundlæggende færdigheder inden for sproglig bearbejdning og oversættelse af tekster relateret til sociale, økonomiske og kulturelle forhold. Der arbejdes med ekstemporaloversættelse af tekster, som falder inden for de nævnte områder. I undervisningen lægges der vægt på oversættelsesteknikker samt på - kontrastivt i forhold til dansk - at oparbejde kendskab til typiske træk i ordforråd, syntaktisk struktur og stilistik i portugisisk. Arbejdsformen består af introduktion til oversættelsesteori, praktiske øvelser og diskussioner på basis af et udvalg af brasilianske og danske tekster. 10

11 Både i oversættelse til og fra portugisisk skal eksaminanden vise sikker beherskelse af de karakteristiske forskelle mellem portugisisk og dansk gennem en dækkende oversættelse til et idiomatisk korrekt dansk og portugisisk. Hvis den studerende ønsker at oversætte til europæisk variant skal søges dispensation. Prøven er en bunden, skriftlig hjemmeopgave på dansk og portugisisk, der består af tre dele: a) eksaminanden får udleveret en ukendt moderne dansk tekst på max typeenheder, hvoraf ca typeenheder oversættes til portugisisk, b) eksaminanden får udleveret en ukendt moderne portugisisk sproget tekst på max typeenheder, hvoraf ca typeenheder oversættes til dansk. c) eksaminanden skal besvar et oversættelsesteoretisk spørgsmål, der stilles i relation til én af de oversatte tekster. Prøveform: Prøven aflægges som en 48 timers bunden individuel hjemmeopgave. Varighed: 48 timer Hjælpemidler: Alle. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 13-skala. Vægtning: 10 ECTS point. 39. Skriftlig sprogfærdighed A (Written Proficiency A) Undervisningen strækker sig over 2 semestre og har til formål at give de studerende praktisk færdighed i skriftlig fremstilling. Der lægges vægt på morfologi og syntaks samt beherskelsen af sprogets centrale ordforråd. Undervisningens arbejdsformer omfatter læsning af udvalgte artikler om emnet samt praktiske øvelser med henblik på træning i forskellige skriftlige præsentationer. Eksaminanden skal kunne udtrykke sig skriftligt på korrekt portugisisk (brasiliansk variant) med anvendelse af et elementært ordforråd og elementære syntaktiske konstruktioner. Udover det skal eksaminanden vise kendskab til elementær portugisisk grammatik. a) Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen, hvor den studerende afleverer og får godkendt 8 skriftlige opgaver (4 per semester). Opgaverne, der skal udarbejdes på portugisisk (1 til 2 normalsider), kan bestå i f.eks. resumé, anmeldelse, referat, fri skriftlig fremstilling, og skal omfatte et grammatisk spørgsmål, der også skal besvares på portugisisk. Prøveform: Aktiv undervisningsdeltagelse. Individuel. Censur og Bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 ECTS point. b) For studerende som ikke har deltaget aktivt i undervisningen består prøven af en bunden hjemmeopgave på 10 sider, baseret på et til tre spørgsmål udarbejdet af faglærer. Der gives 14 dag til besvarelsen. Opgaven skrives på portugisisk. Prøveform: Individuel og bunden hjemmeopgave Hjælpemidler: Alle Varighed: Der gives 2 uger til besvarelsen.(14 dage) Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 ECTS point. 11

12 40. Teknisk sprog (Technical Language) Denne disciplin har som formål at bibringe den studerende metoder og grundlæggende færdigheder inden for sproglig bearbejdning og oversættelse af tekster særligt relateret til den Europæiske Union og dennes forhold til Brasilien og Portugal. Der arbejdes med ekstemporaloversættelse af tekster, som falder inden for udvalgte områder. Der oparbejdes den nødvendige baggrundsviden om problematikker, der berører økonomiske, industrielle og politiske forhold. I forløbet lægges der vægt på det brasilianske samfunds konventioner og andre instanser, som danner betingelser for en effektiv kommunikation. Der arbejdes med tekster inden for forskellige områder, såsom medier, reklamebranchen, finansverdenen, jura, osv. Der arbejdes desuden med analyse og anvendelse af forskellige sprogregistre og diskurstyper ud fra udvalgte tekster og emner. Arbejdsformen består af holdundervisning, gruppearbejde i timerne samt diskussioner på basis af et udvalg af tekster på portugisisk og dansk. Det kræves, at den studerende tilegner sig kendskab til den pragmatiske tilgang til sprogets anvendelse og forøger sin kompetence inden for forskellige former for teknisk kommunikation på portugisisk. Prøven består af en fri opgave på 8 normalsider, som udarbejdes sideløbende med undervisningen under faglærers vejledning, baseret på et af de emner der blev behandlet i forløbet. Opgaven skrives på portugisisk eller på dansk efter aftale med faglæreren. Prøveform: individuel eller. gruppeprøve med individuel bedømmelse, hvori højst to studerende kan deltage. Hvis prøven aflægges som en gruppeopgave er opgavens omfang på normalsider hvoraf mindst halvdelen skal kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 ECTS point. 41. Mundtlig sprogfærdighed (Oral Proficiency) Undervisningen strækker sig over 4 semestre og har til formål at sætte de studerende i stand til, på baggrund af viden om sprog og om kommunikation på tværs af sprog- og kulturgrænser, at opnå lytteforståelse, læseforståelse samt mundtlig formidling. Disciplinen omfatter indføring i de udtryksformer, der forekommer i dagligdags kommunikation og i formidlingssituationer. Undervisningen omfatter dels teoretiske aspekter gennem læsning og diskussion af udvalgte artikler om emnet, dels praktiske øvelser med henblik på træning i tilrettelæggelse og gennemførelse af mundtlige præsentationer. Undervisningen har tværfagligt sigt og omfatter litteratur, lingvistik, kultur og erhvervsrelaterede emner. Den studerende skal være i stand til at udtrykke sig mundtligt på portugisisk (brasiliansk eller europæisk variant) der grammatisk og fonetisk holder sig inden for de gængse normer. Eksaminanden skal vise forståelse af talt portugisisk (brasiliansk eller europæisk variant), korrekt udtale samt sikkerhed i den praktiske brug af det almene samtalesprogs fundamentale former og strukturer. Den norm, der lægges til grund for prøven, er den brasilianske variant, men eksaminanden kan vælge at udtrykke sig på europæisk portugisisk. 12

13 Prøven kan aflægges på to måder efter eksaminandens valg: a) som en mundtlig prøve på portugisisk, på grundlag af en moderne eller erhvervsrelateret prosatekst af ca. 1 normalsides længde. Eksaminanden kan vælge mellem to udleverede ukendte tekster. Eksaminanden prøves i udtale og samtale, der vægtes som en helhed, og der gives kun én samlet karakter. Udtalen bedømmes hovedsageligt ud fra eksaminandens oplæsning af et kortere tekststykke. Prøven i samtale former sig som en meningsfyldt og relevant dialog mellem eksaminator og eksaminanden med udgangspunkt i den af eksaminanden valgte tekst. Prøveform: Mundtlig og individuel. Hjælpemidler: Ordbøger. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: 30 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, 13-skala. Vægtning: 10 ECTS point. b) Mundtlig prøve m. tolkning Prøven foregår som en simuleret tolkningssituation fra portugisisk til dansk og omvendt, hvor eksaminanden formidler en samtale mellem eksaminatorerne. Den tolkede samtale berører såvel generelle emner som mere specielle, på forhånd udvalgt af eksaminanden, og godkendt af faglærer. Under votering tages hensyn til om eksaminanden udviser en god tolkekapacitet samt god udtale og beherskelse af morfologi og syntaks. Prøveform: Mundtlig og individuel. Hjælpemidler: Ordbøger. Forberedelsestid: 45 minutter. Varighed: 30 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, 13-skala. Vægtning: 10 ECTS point. 42. Skriftlig sprogfærdighed B (Written Proficiency B) Undervisningen har til formål at give den studerende teoretisk og praktisk færdighed i skriftlig fremstilling. Der lægges vægt på morfologi, syntaks, semantisk og stilistisk analyse. Disciplinen omfatter indføring i de udtryksformer, der forekommer i dagligdags kommunikation og i formidlingssituationer. Skriftlig sprogfærdighed B er også rettet mod erhvervskommunikation og omfatter udtryksformer, der forekommer i erhvervssprog dagligdags kommunikation og i mediernes. Undervisningens arbejdsformer omfatter dels teoretiske aspekter i form af læsning og diskussion af udvalgte artikler om emnet, dels praktiske øvelser med henblik på træning i tilrettelæggelse og gennemførelse af skriftlige præsentationer. Eksaminanden skal kunne udtrykke sig skriftligt på portugisisk (herunder korrekt ortografi) med anvendelse af et varieret ordforråd og almindelige syntaktiske konstruktioner. Udover det skal eksaminanden vise kendskab til moderne portugisisk grammatik samt dokumentere evne til at kunne udtrykke sig skriftligt udefra tekster relateret til erhvervs- og samfundsmæssige forhold. Eksaminationen foregår på portugisisk. Prøven er en bunden skriftlig prøve under tilsyn og består af i to dele, hvor begge dele indgår ligeligt i bedømmelsen. Prøven tager udgangspunkt i en moderne prosatekst på højst 3000 typeenheder, som skal diskuteres. Udover det stiller eksaminator op til 4 grammatiske spørgsmål, hvoraf mindst et omhandler forskelle mellem den europæiske og brasilianske variant. Der kan også være spørgsmål, der vedrører kontrastive problemer i forhold til dansk. 13

14 Prøveform: Bunden skriftlig eksamen under tilsyn Hjælpemidler: Ordbøger og grammatiker. Varighed: 6 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 13-skala. Vægtning: 10 ECTS point. 43. Kulturelt, litterært og samfundsvidenskabelig modul (Culture, Literature and Society) består af følgende discipliner: - Brasilienskundskab - Brasiliansk historie - Brasiliansk litteratur og kultur - Kultur og Identitet i Brasilien - Erhverv og Samfund 44. Kulturelt, Litterært og samfundsvidenskabeligt modul giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: kendskab til og forståelse af skønlitteratur i sammenhæng med den æstetiske og den historiske kontekst kendskab til den brasilianske histories udviklingsproces fra kolonitiden til i dag og forståelse for de kulturelle konsekvenser heraf kendskab til de centrale aspekter af Brasiliens aktuelle politiske, sociale og samfundsmæssige forhold og evnen til at formidle dette kendskab til et dansk publikum kendskab til de centrale aspekter af Brasiliens erhvervs - og samfundsøkonomiske forhold i forskellige sammenhænge kunne analysere og forstå en anden kulturs identitetsdannelse og selvopfattelse i en globaliseringsproces elementært kendskab til og færdighed i udvalgte humanistiske og samfundsvidenskabelige metoder og teorier færdighed i informationssøgning, herunder i brug af IKT. Kompetencer: Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: kunne udpege og gøre rede for de konkrete virkemidler, som journalistiske, akademiske og litterære tekster specielt benytter sig af kunne analysere pålideligheden af udsagn i forbindelse med mediernes behandling af problemstillinger, der berører faget kunne anvende litterære teorier og deres måde at producere viden på i forhold til litteraturens genstandsområder kunne foretage analyser af brasiliansk historiske og samfundsfagligt fænomener. kunne anvende analysemetoder på et komplekst historisk eller samfundsfagligt stofområde kunne analysere identitetsdannelsen i Brasilien kunne søge og finde relevant litteratur i de for faget relevante vidensbaser kunne strukturere egen læring og overholde deadlines. 45. Brasilienskundskab (Modern Brazil; society and people) Undervisningen har til formål at give den studerende teoretisk og praktisk kendskab til at dokumentere, analysere og formidle viden om hvordan Brasilien og nationale institutioner fungerer for så vidt angår 14

15 samfundsbetingede elementer af historisk, kulturel, politisk, økonomisk art inden for aktuelt brasiliansk samfundsliv. Undervisningen omfatter dels teoretiske aspekter i form af læsning og diskussion af udvalgte artikler om emnet, dels praktiske øvelser med henblik på træning i at søge information på Internettet. Arbejdsformen vil bestå i forelæsninger, praktiske øvelser på nettet, audiovisuelle præsentationer om emnet med efterfølgende debat samt fælles diskussioner på basis af et udvalg af tekster på portugisisk. I løbet af undervisningens forløb samler den studerende en række tekster og opgavebesvarelserne i en personlig portfolio som afspejler den studerendes arbejdsproces og som danner grundlag for eksamination. Eksaminanden skal kunne vise et fagligt overblik over stofområdet som helhed, som sætter vedkommende i stand til at udvælge et studiemæssigt relevant emne fra sin undervisningsportfolio. Prøven kan aflægges på to måder: a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen og aflevering af portfolio bestående af 4 ud af 5 hjemmeopgaver med vejledende omfang af 3-5 normalsider hver består eksamen af en skriftlig opgave på 5 til 7 normalsider. Alle opgaver skrives på dansk eller portugisisk. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave individuel eller gruppeprøve med individuel bedømmelse, hvori højst to studerende kan deltage. Hvis prøven aflægges som en gruppeopgave skal mindst halvdelen af den studerendes bidrag kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse. Hjælpemidler: Alle. Censur og bedømmelse: Intern censur,13 skala Vægtning: 15 ECTS point. b) For studerende, som ikke har deltaget aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende i undervisningen består prøven i besvarelse af et eller flere spørgsmål baseret på 200 siders pensum af gennemgået stof ifølge aftale med en faglærer. Prøven aflægges på dansk eller portugisisk. Prøveform: Bunden skriftlig eksamen under tilsyn Hjælpemiddel: Det opgivne pensum samt ordbøger. Bedømmelse: Intern censur,13 skala. Varighed: 5 timer. Vægtning: 15 ECTS point. 46. Brasiliansk historie (History of Brazil) Disciplinen har til formål at sætte de studerende i stand til at tilegne sig viden om den historiske, kulturelle, politiske og økonomiske udvikling i Brasilien som helhed samt opfange og tolke kultur- og samfundsspecifikke signaler. Med udgangspunkt i den europæiske opdagelse af Brasilien tegnes de lange linier i Brasiliens historie op til vore dage. Ved udvalgte problemstillinger skal særlige historiografiske kontroverser og væsentlige historiske problematikker belyses og diskuteres. Undervisningens arbejdsformer omfatter teoretiske og praktiske aspekter gennem læsning og diskussion af udvalgte tekster om emnet. Oplæg fra studerende er en integreret del af undervisningen. Den studerende skal kunne analysere en kortere, ulæst brasiliansksproget tekst tilhørende en af de i undervisningen gennemgåede perioder, og kunne sætte denne ind i dens kulturelle og historiske kontekst. Der lægges vægt på at den studerende kan fremhæve tekstens repræsentative karakteristika og perspektivere læsningen i relation til sociologiske, politiske og / eller kulturelle særtræk. Prøven aflægges i form af en skriftlig hjemmeopgave på 6 til 8 normalsider. Opgaven skal omfatte en 15

16 præsentation af den udleverede tekst, en historisk, sociologisk eller kulturel perspektivering samt reference til yderligere materiale med relevans for besvarelsen. Opgaven skrives på dansk eller portugisisk. Prøveform: Individuel bunden skriftlig hjemmeopgave. Varighed: Der gives 2 uger til besvarelsen. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 13-skala. Vægtning: 10 ECTS point. 47. Brasiliansk litteratur og kultur (Brazilian Literature and Culture) Undervisningens mål er at give de studerende indsigt i et bredt spektrum af sprogområdets kulturelle forhold gennem studier af fremtrædende værker inden for brasiliansk litteratur fra det 19. og 20. år hundrede. Den studerende skal dokumentere kendskab til udvalgt brasiliansk skønlitteratur samt evnen til at fortolke og vurdere skønlitterære tekster, herunder skal den studerende kunne inddrage teksternes baggrundsteorier. Undervisningen i litteraturhistorie omfatter den lange linie i den brasilianske litteraturs udviklingsproces op til i dag. Her inddrages et udvalg af brasiliansk skønlitteratur. Undervisningens arbejdsformer omfatter teoretiske og praktiske aspekter gennem læsning og diskussion af udvalgte værker, artikler og teorier om emnet på basis af forskellig brasiliansksprogede tekster. Oplæg fra studerende er en integreret del af undervisningen. Der kræves overblik over den brasilianske litteratur, dens områder, genrer, vigtigste forudsætning og litteraturhistorie. Endvidere kræves der at den studerende har læst de udvalgte tekster og mindst et udvalgt værk samt viser evnen til at sætte den ind i litteraturhistoriske sammenhæng. Prøven kan aflægges på to måder: a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen, aflægges prøven i form af en skriftlig hjemmeopgave på 8 til 10 normalsider. Faglærer udarbejder et eller flere spørgsmål på baggrund af et pensum på 200 normalsider. Opgaven skrives på dansk eller portugisisk. Dog skal referencer til værk og pensum være på originalsprog. Prøveformer: Individuel bunden skriftlig hjemme opgave. Hjælpemiddel: Alle Varighed: Der gives 2 uger til besvarelsen. Censur og bedømmelse: Intern censur, 13-skala. Vægtning: 10 ECTS point. b) Bunden prøve på portugisisk, hvor der besvares 5 spørgsmål udarbejdet af faglærer på basis af et 500 sides pensum og to af den studerende udvalgte brasilianske litterære værker. Eksamens afvikles på portugisisk. Prøveform: Bunden skriftlig eksamen under tilsyn Hjælpemidler: Alle ordbøger, de to udvalgte værker på portugisisk og pensum. Varighed: 5 timer. Bedømmelse: Intern censur, 13-skala. Vægtning: 10 ECTS point. 48. Kultur og identitet i Brasilien (Culture and Identity in Brazil) Kurset er bygget op over forskellige emner og vil blandt andet omhandle centrale tekster omkring identitet og etniske forhold i Brasilien. Endvidere vil kurset inddrage diskussioner om multikulturalisme, minoritet/majoritet, religiøs synkretisme, populær kultur, og vil belyse den interne udviklingsproces og dens konsekvenser for Brasiliens økonomiske og politiske status. Der vil indgå enkelte 16

17 tekster på spansk. Undervisningens arbejdsformer omfatter teoretiske og praktisk aspekter gennem læsning og diskussion af udvalgte artikler om emnet samt oplæg fra de studerende. Eksaminanden skal dokumentere indsigt i sammenhængen mellem de væsentligste temaer inden for området og skal kunne præsentere et emneområde fra en kritisk og analytisk tilgangsvinkel. Prøven aflægges i form af en fri mundtlig eksamen med synopsis af et omfang på 1-2 normalsider. Prøven består i ca. 10 minutters præsentation og ca. 15 minutters samtale styret af eksaminator. Prøven aflægges på dansk. Prøveform: Mundtlig og individuel. Bedømmelse: Intern censur, 13-skala. Vægtning: 5 ECTS point. 49. Erhverv og Samfund (Community and Business in Brazil) Formålet med disciplinen er at give den studerende basale informationer om brasiliansk erhvervsliv og virksomhedskulturer i sammenligning med tilsvarende danske forhold. Gennem tekster behandles, hvordan en erhvervsvirksomhed drives i Brasilien sammenlignet med danske forhold, herunder fænomener som forhold til offentlig myndighed, told, skat, etc. Undervisningen omfatter teoretiske og praktiske aspekter gennem læsning og diskussion af udvalgte artikler om emnerne samt øvelse i Internettet. Arbejdsformen består i holdundervisning og er en blanding af lærerstyret undervisning og studenteroplæg. De studerende skal vise en indsigt i og forståelse af de grundlæggende erhvervsøkonomiske og erhvervsretlige betingelser for udøvelse af erhvervsvirksomhed i Brasilien samt kunne gøre rede for brasiliansk virksomhedskulturer. Prøven aflægges på dansk eller portugisisk.. Prøven aflægges på to måde: a) Prøven aflægges som en fri hjemmeopgave individuel eller gruppe med op til 2 deltagere, på 10 normalsider baseret på baggrund af det i kurset gennemgåede pensum. Hvis prøven aflægges som en gruppeopgaver er opgavens omfang på normalsider hvoraf mindst halvdelen skal kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse. Prøveform: Individuel eller gruppe. Bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 ECTS point. b) Gennem praktikophold, i enten erhvervslivet, ngo er eller udviklingsprojekter, der har relation til universiteter i ind- eller udland og med aflevering af en rapport på 8 sider. I rapporten redegøres for et eller flere forhold i forbindelse med praktikstedets organisation eller funktion. Prøveform: Individuel skriftlig Bedømmelse: Intern censur, bestået/.ikke bestået Vægtning: 5 ECTS point. 50. Modulet Videnskabsteori (Philosophy of Science) består af følgende discipliner: Studium generale 17

18 51. Modulet videnskabsteori skal give den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: kendskab til humanistiske teoridannelser og arbejdsmetoder med relevans for fagenes centrale discipliner indenfor sprog, litteratur, kultur og historie. kendskab til diskussionen om humanistisk videnskabelighed samt forholdet mellem humanvidenskab og naturvidenskab. færdigheder i at analysere teoretiske tekster og perspektivere disse i forhold til de humanvidenskabelige problemstillinger, som præger den faglige tilgang til studiet af sproglige, litterære, kulturelle og historiske emner. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: kunne analysere og diskutere grundlæggende teoretiske forskelle i tilgangen til centrale humanvidenskabelige problemstillinger. kunne diskutere nutidens begreber om videnskab i relation til disse teoretiske positioner. 52. Studium Generale (Philosophy of Science) Formålet med disciplinen er at give den studerende et elementært kendskab til de væsentlige teorier og metoder der har præget fagets centrale discipliner, samt til disses epistemologiske baggrund. Undervisningen finder sted som øvelser, hvor grundlæggende videnskabsteoretiske problemstillinger først fremlægges i oversigtsform for så efterfølgende i forbindelse med analyse og diskussion af eksemplariske tekstuddrag at blive konkretiseret. Den studerende skal kunne redegøre for centrale forskelle i forskellige humanvidenskabelige traditioner med hensyn til videns- og videnskabsopfattelse. Der lægges vægt på at den studerende kan modstille forskellige positioner og eksemplificere disses anvendelse inden for fagets discipliner. Den studerende prøves i videnskabsteoretisk analyse og bestemmelse af forelagt, læst tekst. Eksamen består af en bunden, skriftlig hjemmeopgave. Den studerende gives valget mellem to forskellige opgaver. Hver opgave består af et tekstuddrag og et eller flere medfølgende spørgsmål. På denne baggrund skal den studerende give en karakteristik af teksten og perspektivere denne i relation til andre teoretiske positioner. Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Hjælpemidler: Alle. Varighed: 3 dage. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 10 ECTS. 53. Frie moduler (Free Projects) består af Valgfag og Bachelor projekt giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: 18

19 kunne afgrænse et emne og formulere et problem egnet til undersøgelse kunne anvende biblioteket og dets elektroniske søgemuligheder til at skaffe relevant materiale kunne demonstrere indsigt i centrale discipliner, teorier og begreber inden for fagområdet samt sammenhængen mellem disse kunne strukturere et stof, belyse det fra forskellige vinkler samt konkludere på en undersøgelse. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: kunne beskrive, formulere og formidle problemstillinger og resultater i en videnskabelig sammenhæng kunne strukturere egen læring kunne anvende fagets metoder, herunder bibliografiske referencesystemer kunne foretage kritiske analyser af empirisk materiale ved brug af videnskabelige metoder. kunne arbejde på tværs af fagets etablerede discipliner kunne formulere og formidle komplekse problemstillinger målrettet i forhold til en modtagergruppe 54. Valgfag (Electives) Formålet med disciplinen er at den studerende supplerer sine obligatoriske discipliner fra BA-uddannelsen med studier der enten supplerer eller uddyber bestemte aspekter af grundfaget. Disciplinen kan aflægges uden for faget, eller den kan tages som en emneprøve inden for faget hvor den studerende får lejlighed til at fordybe sig inden for et nærmere afgrænset spørgsmål i relation til en af fagets discipliner (sprog, litteratur, kultur og historie). Tages valgfaget som en prøve inden for egen studieordning skal dette ske i relation til undervisning udbudt på SLK. Den studerende skal kunne afgrænse et emne i relation til det valgte kursus overordnede tema, og formulere et problem egnet til undersøgelse. Den studerende skal være i stand til selvstændigt at søge sekundærlitteratur, til at strukturere sin undersøgelse, samt til at kunne argumentere for sine konklusioner på en klar og forståelig måde. Prøven kan afvikles på to måder: a) Prøven aflægges som en fri skriftlig hjemmeopgave på ca. 10 normalsider. Emnet skal ligge inden for rammerne af det på kurset gennemgåede emneområde, det skal være godkendt af vejleder og knyttes til den anvendte faglitteratur. Prøven aflægges på dansk eller portugisisk efter eget valg. Prøveform: Individuel prøve eller gruppeprøve. Hvis prøven aflægges som en gruppeopgave skal mindst halvdelen af den studerendes bidrag kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse. Censur og bedømmelse: Intern censur, 13-skala. Vægtning: 10 ECTS point. b) Gennem praktikophold, i enten en virksomhed, ngo er eller et udviklingsprojekt, der har relation andre universitetet, ind eller udlandet, med aflevering af en rapport på 8 sider. I rapporten redegøres for et eller flere forhold i forbindelse med praktikstedets organisation eller funktion Prøveform: Individuel. Censur og bedømmelse: Intern censur, 13-skala. Vægtning: 10 ECTS point. 55. Bachelorprojekt (Bachelor s Project) Eksamensfordringer 19

20 Den studerende skal kunne dokumentere færdighed i at beskrive, formulere og formidle problemstillinger og resultater i en videnskabelig sammenhæng, kunne foretage analyser ved brug af videnskabelig metode, kunne demonstrere indsigt i centrale discipliner, teorier og begreber inden for fagområdet samt sammenhængen mellem disse. Den studerende skal have bestået samtlige BA-grundfagets øvrige moduler for at kunne indstille sig til eksamen i BA-projekt. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Emnet til Bachelorprojektet kan hentes i samtlige af fagets discipliner. Projektet er en fri hjemmeopgave på 15 sider, der aflægges på dansk eller portugisisk efter eget valg. Opgaven følges af et resumé i et omfang af en halv til en hel side på portugisisk hvis opgaven er affattet på dansk og omvendt, som indgår modificerende i bedømmelsen. Den studerendes skriftlige formuleringsevne, herunder korrekt stavning og grammatik, indgår i bedømmelsen og vægtes med 1/3 af den samlede karakter. Projektet skal godkendes og udarbejdes efter aftale med vejleder. Prøveform: Individuel prøve eller gruppeprøve med højst 2 deltagere med individuel bedømmelse. Hvis gruppeprøven vælges skal opgaven være på 30 til 40 normalsider. Mindst 12 normalsider fra hver deltager i en gruppeprøve skal kunne vurderes individuelt. Bedømmelse: Ekstern censur, 13-skala. Vægtning: 15 ECTS point. Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 56. Ordningen træder i kraft 1. september Studerende, der har påbegyndt studiet inden dette tidspunkt, kan overføres til denne studieordning i henhold til nedenstående: 58. Meritoverførsel Studerende, der har påbegyndt studiet inden dette tidspunkt, kan overføres til denne studieordning i henhold til nedenstående: Fra 2000-studieordningen Til 2005-studieordningen Grammatik og Fonetik Brasilienskundskab Historie og samfundsbeskrivelse Oversættelse og version Videnskabsteori Teknisksprog Litteraturhistorie/tekstanalyse Skr. sprogfærdighed/ Grammatik Mundtlig sprogfærdighed Bachelorprojekt Grammatik og fonetik Brasilienskundskab Brasiliansk historie Kultur og Identitet i Brasilien Oversættelse Studium generale Teknisksprog Brasiliansk litteratur Skriftlig sprogfærdighed A Skriftlig sprogfærdighed B Mundtlig sprogfærdighed Bachelorprojekt 59. Ingen discipliner i tidligere studieordninger ækvivalerer Erhverv og Samfund og Valgfag. 20

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret september 2004 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E November 2002 Senest revideret november 2002 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Faglig supplering

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LATINAMERIKASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LATINAMERIKASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LATINAMERIKASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i Brasilianske

Læs mere

Revideret August 2009

Revideret August 2009 Revideret August 2009 OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2007 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N E S I S K September 1997 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S L A V I S K. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S L A V I S K. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S L A V I S K September 1997 Senest revideret maj 2007 Studieordning for suppleringsuddannelse i et af de slaviske

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen indenfor kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I I N F O R M A T I K F O R K U L T U R H I S T O R I K E R E. September 1999

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I I N F O R M A T I K F O R K U L T U R H I S T O R I K E R E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I I N F O R M A T I K F O R K U L T U R H I S T O R I K E R E September 1999 Senest revideret august 2001 Kapitel 1:

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor japanstudier ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i historie ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Nordisk mytologi

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret juli 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i tysk ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S A N S K R I T. September 2000

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S A N S K R I T. September 2000 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S A N S K R I T September 2000 Senest revideret september 2000 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P A N S K. Februar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P A N S K. Februar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P A N S K Februar 1997 Senest revideret januar 2000 Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSE I SPANSK Kapitel

Læs mere

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) juni 2016/mrl Lokal studieordning for adgangskursus og suppleringskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Gældende fra august

Læs mere

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I BRASILIANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I BRASILIANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I BRASILIANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret juli 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen inden for Brasilianske studier

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I ITALIENSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I ITALIENSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I ITALIENSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret juni 2006 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i Italiensk ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Bacheloruddannelse i japansk Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret december 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D. AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D September 2003 Senest revideret juli

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i fransk ved Aarhus

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 Indhold: Kapitel 1: Formål 3 Kapitel 2: Adgangskrav 4 Kapitel 3: Sidefagets hjemmelsgrundlag

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret december 2006 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor Retorik og formidling

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Juli 2007, administrativt ændret december 2007 og marts 2008 Indhold Masteruddannelse...side 3 Indledende

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I B R A S I L I A N S K S T U D I E R. Senest revideret juni 2007

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I B R A S I L I A N S K S T U D I E R. Senest revideret juni 2007 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I B R A S I L I A N S K S T U D I E R September 2000 Senest revideret juni 2007 2 Studieordning for Bacheloruddannelse

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I TYSK, ALMEN LINIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I TYSK, ALMEN LINIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I TYSK, ALMEN LINIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret juli 2007 Struktur Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Adgangskrav Kapitel 3:

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I TYSK, ERHVERVSLINIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I TYSK, ERHVERVSLINIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I TYSK, ERHVERVSLINIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Struktur Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Adgangskrav Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2 STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2 KAPITEL 2 UDDANNELSENS FAGLIGE SAMMENSÆTNING SIDE 5 KAPITEL

Læs mere

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I T A L I E N S K. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I T A L I E N S K. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I T A L I E N S K September 1997 Senest revideret september 1997 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 Indhold Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Adgangskrav Kapitel 3: Sidefagets hjemmelsgrundlag

Læs mere

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013 Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Nordiske sprog II (Færøsk og islandsk) 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i Idéhistorie ved

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NEDERLANDSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NEDERLANDSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NEDERLANDSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 Indhold Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Adgangskrav Kapitel 3: Suppleringsfagets

Læs mere

Studieordning for arabiskdelen af Bacherloruddannelsen i arabisk og kommunikation ved Handelshøjskolen og Det Teologiske Fakultet.

Studieordning for arabiskdelen af Bacherloruddannelsen i arabisk og kommunikation ved Handelshøjskolen og Det Teologiske Fakultet. Studieordning for arabiskdelen af Bacherloruddannelsen i arabisk og kommunikation ved Handelshøjskolen og Det Teologiske Fakultet. 1. Studieordningens rammebestemmelser Studieordning for arabiskdelen af

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for civilingeniøruddannelsen i teknisk it. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K I N E S I S K September 1996 Senest revideret maj 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i kinesisk ved

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Rettelsesblade til. Studieordning for. den erhvervssproglige bacheloruddannelse i sproglig og kulturel formidling. Syddansk Universitet, Sønderborg

Rettelsesblade til. Studieordning for. den erhvervssproglige bacheloruddannelse i sproglig og kulturel formidling. Syddansk Universitet, Sønderborg Rettelsesblade til Studieordning for den erhvervssproglige bacheloruddannelse i sproglig og kulturel formidling Syddansk Universitet, Sønderborg ÅRGANG 2002-2004: 1. Mundtligt og skriftligt sprog 3. Anvendt

Læs mere

Eksamensformer på EBUSS

Eksamensformer på EBUSS Eksamensformer på EBUSS Godkendt af Studienævnet for E-business august 2007 Ikrafttræden: 1. september 2007 Dette dokument indeholder afklarende forhold vedrørende eksamensformer, der benyttes på EBUSS.

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 [Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Studieordning for SIDEFAGSUDDANNELSE I J A P A N S K

Studieordning for SIDEFAGSUDDANNELSE I J A P A N S K AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for SIDEFAGSUDDANNELSE I J A P A N S K Marts 2003 Sidefagsuddannelsen i japansk ved Aarhus Universitet. 2 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret juni 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i Spansk ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget inden for europastudier

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I J A P A N S K September 1996 Senest revideret maj 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i japansk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I ENGELSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I ENGELSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I ENGELSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i Engelsk ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

SIDEFAG I KINASTUDIER

SIDEFAG I KINASTUDIER Studieordning for SIDEFAG I KINASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2007 1 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Sidefag i Kinastudier (China Studies) Studienævnet ved Institut for

Læs mere

Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur.

Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur. 1 Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur. Aalborg Universitet gældende fra september 2008 med ændringer af 10. marts 2009 til ikrafttrædelse september 2009 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen Rettet 2014 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor Film og Tv ved Aarhus Universitet

Læs mere

UDKAST af 16. december 2014

UDKAST af 16. december 2014 UDKAST af 16. december 2014 Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) I medfør af 27 i lov om medie- og

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/ Kursus 2: skriftlig sprogfærdighed og oversættelse fra tysk Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Fagmodul i Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I S L A V I S K E S P R O G. September 2000

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I S L A V I S K E S P R O G. September 2000 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I S L A V I S K E S P R O G September 2000 Senest revideret september 2000 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen ved

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret juli 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen indenfor fransk ved Aarhus Universitet

Læs mere

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne BEK nr 364 af 17/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER

KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2007 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Kandidatuddannelse i IT og Organisationer (IT and

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i japansk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I JOURNALISTISK FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I JOURNALISTISK FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I JOURNALISTISK FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret juni 2006 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget inden for journalistisk

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Skabelon for Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Intercultural Business Competence

Læs mere

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING - IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING - IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING - IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Elevbrochure 2015-16

Elevbrochure 2015-16 Elevbrochure 2015-16 Lemvig Gymnasium Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del afvikles på 3. år af hhx-uddannelsen, og omfatter

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret juni 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i Brasilianske

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i middelalderarkæologi

Læs mere

BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt

BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt Gælder fra august 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt omkring eksaminer og prøver... 3 Generelt om skriftlige

Læs mere

Pædagogisk psykologisk intervention

Pædagogisk psykologisk intervention Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention på PD i Psykologi, bygger

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 2001

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I K I N E S I S K September 2001 Senest revideret april 2007 Bacheloruddannelsen i kinesisk Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015 Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K November 2002 Senest revideret september 2003 Faglig supplering i fransk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere