Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I T A L I E N S K. September 1997

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I T A L I E N S K September 1997 Senest revideret september 1997

2 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen i italiensk ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Romansk og Oldtids- og Middelalderforskning, Afdeling for Romansk Filologi, Studienævnet for Italiensk. 2. Suppleringsuddannelsen introducerer til italienskfagets forskningsområder med henblik på at udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske kvalifikationer inden for fagets grundlæggende metoder med henblik på at opnå faglige forudsætninger for at arbejde med og formidle fagets stofområder. 3. Uddannelsen har til formål at kvalificere de studerende til arbejde med specifikt italiensk stof i sammenhæng med studier inden for et andet fag. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og optagelseskrav 4. Suppleringsuddannelsen i italiensk er normeret til 1 årsværk og er tilrettelagt som et afrundet forløb med henblik på at indgå i en to-faglig bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, samt supplere uddannelser ved andre hovedområder ved Universitetet og andre videregående uddannnelsesinstitutioner. 5. Forudsætning for optagelse på suppleringsuddannelsen i italiensk er 2 års beståede grundfagsstudier inden for et andet fag/fagligt område. Kapitel 3: Eksaminer 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for italiensk kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 2

3 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og en eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (13-skalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. 10. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 11. Følgende prøveformer er mulige: Individuel prøve og i visse tilfælde gruppeprøve, som normalt højst kan omfatte 3 deltagere, og hvor hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt. Ved prøver, hvor der i eksamensbestemmelserne er defineret et konkret omfang af en skriftlig besvarelse, ændres dette såvel som omfanget af opgivelser i forhold til antallet af deltagere ved en gruppeprøve. 12. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1.februar. 13. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 14. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 15. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 3

4 16. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: Omfanget af tekster beregnes i normalsider (NS). 1 NS opgøres efter følgende retningslinjer i henhold til genre eller type: a) Prosa. Grundberegning: 1 NS = 1400 typeenheder. Ved typeenheder skal forstås: bogstaver og andre tegn inklusive interpunktionstegn og mellemrum. b) Lyriske tekster. Grundberegning: 1 NS = 14 vers. De første 2 NS af hvert enkelt lyrisk digt tæller dobbelt. c) Episke digte. Grundberegning: 1 NS = 16 vers. d) Drama-tekster. Som drama-tekst regnes enhver form for skuespil og lignende. Ikke-versificerede dramatekster beregnes som prosa (se pkt. a). For versificerede dramatekster gælder følgende: Grundberegning: 1 NS = 20 vers. Ved opgivelse af andre teksttyper end ovennævnte, ved opgivelse af værker af forskellige forfattere, ved opgivelse af tekster fra før år 1650 samt ved opgivelse af dialekttekster kan ovenstående beregningsnormer modificeres i henhold til retningslinjer, som studienævnet for italiensk fastsætter. 17. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 18. Ved mundtlige prøver med forberedelsestid må eksaminanden til forberedelsen medbringe alle hjælpemidler, med mindre andet fremgår af bestemmelserne for de enkelte prøver. Til selve eksaminationen må eksaminanden kun medbringe de notater, han/hun har nedskrevet i løbet af forberedelsestiden samt eventuelt udleveret tekstmateriale. 19. Studienævnet fastsætter for hver enkelt eksamenstermin frister for indlevering af petitum (= liste over opgivelser) og af godkendte titler på skriftlige opgaver samt for afleveringen af skriftlige opgaver. Enhver form for petitum eller opgivelser skal godkendes af eksaminator, subsidiært af studienævnet. Petitum udfærdiges på specielle blanketter, der udleveres på Romansk Instituts sekretariat. 4

5 20. Studienævnet for Italiensk kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer 21. I løbet af suppleringsuddannelsen skal den studerende tilegne sig: a) Færdighed i at læse, skrive, forstå og tale enkelt italiensk normalsprog samt i at oversætte lettere tekster fra italiensk. b) Kundskaber i sproglig analyse og tekstforståelse. c) Overblik over hovedtrækkene i italiensk litteraturhistorie og Italiens nyere historie samt et mere detaljeret kendskab til et udvalgt område inden for italiensk litteratur og kultur. d) Færdighed i at foretage en elementær bearbejdning af sproglige og kulturelle emner inden for italienskfagets område, d.v.s. til at afgrænse en problemstilling, orientere sig i forhold til relevant materiale (herunder håndbøger) samt til at formidle resultaterne heraf skriftligt og mundtligt. Kapitel 5: Undervisningsformer 22. Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning og forelæsninger. I holdundervisningen kan der indgå mundtlige og skriftlige oplæg ved såvel undervisere som deltagere. Herudover arrangeres der individuel vejledning i forbindelse med forberedelsen af skriftlige opgaver og eventuelt i andre tilfælde efter nærmere aftale. Stk. 2. Da det ikke kan påregnes, at alt eksamensstof gennemgås i undervisningen, forudsætter uddannelsen en høj grad af selvstudium. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 23. Propædeutisk prøve Studerende, der ikke har taget italiensk som valgfrit fag i gymnasiet eller på HF, må senest i den eksamenstermin, hvor indstilling til første prøve under suppleringsuddannelsen finder sted, aflægge propædeutisk prøve i italiensk. 5

6 Stk. 2. Disciplinbeskrivelse: Undervisningen i det propædeutiske kursus svarer i omfang til 30 point og sigter på at give den studerende grundlæggende sproglige forudsætninger for at påbegynde et suppleringsfagsstudium i italiensk. Stk. 3. Eksamensfordringer: Der kræves (1) færdighed i at læse lettere italienske tekster, (2) sikkerhed i italiensk morfologi og i de elementære syntaktiske regler og disses anvendelse, samt (3) elementær talefærdighed og færdighed i at forstå talt italiensk. Stk. 4. Eksamensbestemmelser: Prøven er mundtlig og foregår på basis af en ulæst tekst (max typeenheder). Selve prøven omfatter: (1) oplæsning og oversættelse til dansk, (2) grammatik og (3) samtale på italiensk. Prøveform: Individuel, mundtlig prøve. Forberedelsestid: 20 minutter. Hjælpemidler: Ingen. Varighed: 20 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 24. Normalstudieplan. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Udvidet basisgrammatik (prøve 4) intern 10 bestået/ikke bestået 1. semester Version (prøve 2) ekstern 5 bestået/ikke bestået 1. semester Litteraturhist. (prøve 6) intern 5 13-skalaen 1. semester Mdtl. sprogfærdighed (prøve 3) ekstern skalaen 2. semester Skr. sprogfærdighed (prøve 1) ekstern skalaen 2. semester Fonetik (prøve 5) ekstern 5 13-skalaen 2. semester Mundtligt emne (prøve 8) ekstern 5 13-skalaen 2. semester Historie og samfund (prøve 7) ekstern 5 13-skalaen 2. semester 25. Prøverne 3 (mundtlig sprogfærdighed) og 8 (mundtligt emne) aflægges samlet. Såfremt eksaminanden ikke består den ene af disse prøver, skal han/hun ved en senere eksamination kun prøves i denne disciplin. De øvrige prøver kan aflægges i valgfri rækkefølge. 6

7 Kapitel 8: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 26. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem eksamensfordringerne (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 27. Generel beskrivelse af sprogfærdighedsdisciplinerne (prøve 1-3) Sprogfærdighedsdisciplinerne har til formål at optræne færdighed i præcis beherskelse af sproget. Der indgår heri dels et passivt aspekt (færdighed i at at forstå talt og skrevet italiensk), dels et aktivt (færdighed i at tale og skrive italiensk). Med støtte i de analytiske discipliner trænes udtale og ortografi, morfologi og syntaks samt beherskelsen af væsentlige dele af sprogets centrale ordforråd. I forbindelse hermed lærer den studerende at bruge håndbøger (specielt ordbøger og grammatik). Der oparbejdes endvidere en bevidsthed om sprogligt og kulturelt betingede særtræk ved det italienske sprog i forhold til dansk. 28. Skriftlig sprogfærdighed (prøve nr. 1) Eksamensfordringer (a) Der kræves færdighed i at udforme en enkel, men klar og velargumenteret fremstilling på italiensk. Eksaminanden skal kunne udtrykke sig på et enkelt, men ortografisk, morfologisk og syntaktisk korrekt italiensk og vise færdighed i at vælge ord og konstruktioner på en måde, der er præcis og advækvat i forhold til et givet emne. (b) Der kræves færdighed i at oversætte en enkel dansk prosatekst til italiensk. Oversættelsen skal gengive den danske tekst dækkende i dens helhed. Den skal være affattet på korrekt italiensk, og eksaminanden skal vise sikkerhed i anvendelsen af de almindelige syntaktiske strukturer og af det centrale italienske ordforråd. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Eksaminanden a) vælger mellem to ulæste italiensk tekster på hver ca typeenheder, og b) får forelagt en enkel, eventuelt bearbejdet, dansk prosatekst på ca. 600 typeenheder. Med udgangspunkt i den valgte tekst udformes en fremstilling på italiensk, der skal behandle indholdsmæssige problemer i teksten og have et passende omfang. Det skal fremgå af besvarelsen, at teksten er forstået, men der må ikke være tale om et referat. Den forelagte danske tekst oversættes til italiensk. Der gives én samlet karakter for præstationen som helhed. Prøveform: Individuel, skriftlig prøve, under tilsyn. Hjælpemidler: Alle ordbøger. Varighed: 7 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 13-skalaen. Vægtning: 10 point. 7

8 29. Version (prøve nr. 2) Eksamensfordringer Der kræves færdighed i at oversætte en moderne italiensk normalprosatekst til dansk. Oversættelsen skal gengive den italienske teksts mening præcist og dækkende, den skal være affattet på korrekt dansk og i det væsentlige bevare originalens stilniveau. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Eksaminanden oversætter en forelagt tekst på ca typeenheder. Prøveform: Individuel, skriftlig prøve, under tilsyn. Hjælpemidler: Italiensk-italienske ordbøger. Varighed: 3 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 point. 30. Mundtlig sprogfærdighed (prøve nr. 3) Eksamensfordringer Eksaminanden skal vise sikker forståelse af talt italiensk og færdighed i at udtrykke sig på et enkelt, men forståeligt og med hensyn til udtale, ordforråd, morfologi og syntaks i det væsentlige korrekt italiensk. Alle almindeligt anerkendte former for standarditaliensk udtale accepteres. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges sammen med prøve nr. 8 (mundtlig emneprøve). Med udgangspunkt i de udleverede spørgsmål vedrørende teksten eller emneområdet former prøven sig som en dialog på italiensk mellem eksaminand og eksaminator. Hvis eksaminanden ønsker det, kan han/hun dog lægge ud med en kort, selvstændig sagsfremstilling. Ved omprøve forelægges eksaminanden ved forberedelsens start en kortere ekstemporaltekst og et vejledende spørgsmål til denne. Teksten skal omhandle et emne, der på forhånd er aftalt mellem eksaminator og eksaminanden. Prøven former sig som en dialog mellem eksaminand og eksaminator om teksten. Prøveform: Individuel, mundtlig prøve. Forberedelsestid: 30 minutter samlet for prøve 3 og 8. Ved omprøve i prøve 3: 15 minutter. Hjælpemidler: Til forberedelsen må der anvendes alle hjælpemidler. Varighed: 15 minutter. Varighed ved omprøve: 15 minutter. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 13-skalaen. Vægtning: 15 point. 8

9 31. Generel beskrivelse af de analytiske discipliner (prøve 4-5) De analytiske discipliner har både et praktisk og et teoretisk sigte. Det teoretiske sigte går ud på at give de studerende en bevidst erkendelse af, hvad sprog og tekster er. I disciplinen fonetik drejer det sig om at oparbejde en forståelse af, hvordan sprogets lydplan fungerer ved kommunikation på talt italiensk. I grammatik gives en indsigt i, hvordan sproglige udsagn opbygges af mindre elementer, f.eks. ord, på en sådan måde, at de kan forståes af en modtager. På det praktiske plan øves de studerende i at bruge deres teoretiske færdigheder til at analysere, formulere og bearbejde konkrete problemer med hensyn til udtale, sætningsbygning, enkeltsætningers sammenhæng med deres kontekst. 32. Udvidet basisgrammatik (prøve nr. 4) Eksamensfordringer. Der kræves sikkert kendskab til syntaksens grundbegreber og sikkerhed i syntaktisk analyse. Desuden kræves der sikkert kendskab til italiensk morfologi. Herudover kræves der et sikkert kendskab til udvalgte områder af grammatikken i omfang svarende til et semesters undervisning. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøven foregår i dialogform med udgangspunkt i spørgsmål fra eksaminator vedrørende en forelagt, ulæst tekst. Eksaminanden kan dog selv tage initiativet i den første del af eksaminationen, hvis han/hun måtte ønske det. Prøveform: Individuel, mundtlig prøve. Forberedelsestid: 20 minutter. Hjælpemidler: Til forberedelsen må der anvendes alle slags ordbøger. Varighed: 20 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 10 point. 33. Fonetik (prøve nr. 5) Eksamensfordringer. Eksaminanden må kunne transskribere en italiensk tekst til lydskrift, beskrive samtlige italienske lyds artikulation, både enkeltvis og i sammenhængende tale og gøre rede for hovedtræk i italiensk prosodi (længde, tryk, intonation); i forbindelse hermed skal hun/han kunne gøre rede for de mest karakteristiske forskelle mellem dansk og italiensk udtale. Endvidere må eksaminanden kunne formulere og anvende regler for forekomsten af den enkelte lyd og for forholdet mellem skrift og udtale. Endelig kræves et elementært kendskab til italiensk fonologi. 9

10 Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Eksaminanden får forelagt en ulæst tekst på ikke over 2000 typeenheder, i forbindelse med hvilken der stilles ét større eller to mindre spørgsmål. Der prøves desuden i fonetisk transskription i et afsnit af teksten på ca. 400 typeenheder. Prøveform: Individuel, skriftlig prøve, under tilsyn. Hjælpemidler: Ingen. Varighed: 4 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 13-skalaen. Vægtning: 5 point. 34. Prøver i litterære, historiske og kulturelle emner (prøve 6-8) Bestemmelserne vedrører mundtlig emneprøve og prøverne i litteraturhistorie og historie & samfund. Definition af begrebet emne. Ved et emne forstås et nærmere defineret, indholdsmæssigt sammenhængende område inden for kultur- og samfundsliv eller sprog, der studeres hovedsageligt på grundlag af sprogligt materiale, dvs. tekster eller andre typer af menneskelige ytringer hvori tekster indgår som et væsentligt element (f.eks. massemedier, skuespil, film osv.). Stk. 2. Generelle fordringer til behandlingen af emner. Eksaminanden skal vise færdighed i at diskutere væsentlige problemstillinger og i at sammenfatte sine arbejdsresultater til en velunderbygget helhed, ud fra et kritisk, bevidst forhold til det metodiske perspektiv, der anlægges ved behandlingen af hvert enkelt emne. Der kræves grundigt kendskab til specielt de opgivne primære teksters struktur og idéindhold og, for ældre teksters vedkommende, færdighed i at påpege de væsentligste sproglige forskelle fra moderne italiensk. Alle de opgivne tekster skal kunne placeres i en større sammenhæng. Der kræves i denne forbindelse kendskab til hovedtræk af (a) italiensk litteraturhistorie, (b) Italiens historie og (c) moderne italienske samfundsforhold, idet hovedvægten lægges på områder, der har direkte relation til de valgte emner. Stk. 3. Bestemmelser vedrørende opgivelser til emneprøver. a) Til emneprøverne kan normalt kun opgives italiensksprogede tekster. Tekster på andre sprog end italiensk kan undtagelsesvist indgå i opgivelserne, og da kun når karakteren af det pågældende emne betinger dette. 10

11 b) De primære tekster udgør kernen i det pågældende emne og skal (jvf. stk. 1 og 2) være genstand for en selvstændig og kritisk analyse fra eksaminandens side. Ved primærlitteratur forstås som udgangspunkt: - i forbindelse med litterære emner: original fiktionslitteratur; - i forbindelse med historiske emner: autentisk kildemateriale; - i forbindelse med sproglige emner: videnskabelige tekster og autentisk sprogligt materiale. Som primærlitteratur kan dog også henregnes videnskabelige tekster (fortolkninger o.l.) af særlig betydning for det pågældende emne. Ved sekundærlitteratur forstås litteratur, der tilvejebringer en forståelsesramme for det pågældende emne og den opgivne primærlitteratur. Det kan være fortolkninger af litterære værker, temaer og perioder, monografiske værker om enkeltforfattere, værker af andre forfattere fra den behandlede periode, andre værker af forfattere opgivet under primærlitteratur, samt anden videnskabelig litteratur med relation til emnet. c) De opgivne tekster skal indgå naturligt i det pågældende emne og skal som generelt krav være af en videnskabeligt forsvarlig art. Der kan ikke opgives håndbogslitteratur beregnet til niveauer under italiensk universitetsniveau til nogen af emneprøverne. 35. Litteraturhistorie (prøve nr. 6) Eksamensfordringer. Der kræves kendskab til hovedtrækkene i den italienske litteraturhistorie fra ca til det 20. århundrede. Vægten lægges på periodisering og på kendskab til væsentlige og repræsentative forfatterskaber, således at eksaminanden viser sin færdighed i at diskutere de læste tekster og indplacere dem i en litteraturhistorisk sammenhæng. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Pensum består af ca. 200 NS primærlitteratur og ca. 200 NS sekundærlitteratur baseret på de i undervisningen gennemgåede tekster eller tilsvarende tekstmateriale. I forbindelse med eksamen gives en forberedelsestid på 20 minutter. Ved forberedelsens begyndelse får eksaminanden udleveret et tekststykke (eller evt. flere tekststykker) samt ét eller to spørgsmål i tilknytning til dette. Selve prøven, der former sig som en dialog mellem eksaminator og eksaminanden, tager udgangspunkt i det udleverede tekststykke (de udleverede tekststykker) og spørgsmål. Prøveform: Individuel, mundtlig prøve. Forberedelsestid: 20 minutter. Hjælpemidler: I forberedelsen må der anvendes alle hjælpemidler. 11

12 Varighed: 20 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 13-skalaen. Vægtning: 5 point. 36. Historie og samfund (prøve nr. 7) Eksamensfordringer. Der kræves kendskab til hovedtrækkene i Italiens historie fra samlingsprocessen til i dag. Eksaminanden forventes at være i stand til at påpege væsentlige sammenhænge mellem moderne samfundsforhold og deres historiske baggrund. Endvidere skal eksaminanden være i stand til at karakterisere og placere tekster ideologisk/politisk og historisk/sociologisk. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Titlen på opgaven aftales med underviseren, og opgaven afleveres i to eksemplarer senest på den fastsatte afleveringsdato. Opgaven og undervisningen skal tilsammen baseres på mindst 200 NS primærlitteratur, suppleret med 250 NS sekundærlitteratur. Heraf kan, hvis emnet begrunder det, op til højst 100 NS være på andre sprog end italiensk. I forbindelse med den mundtlige diskussion af opgaven prøves eksaminanden også i sit generelle kendskab til hovedtrækkene af Italiens historie fra samlingsprocessen til i dag. Prøveform: Individuel prøve i form af en skriftlig hjemmeopgave af et vejledende omfang på 8-10 sider med efterfølgende mundtlig diskussion, eller gruppeprøve med højst tre deltagere i form af en fri skriftlig hjemmeopgave af et vejledende omfang på 5-8 sider pr. deltager med efterfølgende mundtlig diskussion. Varighed: Den mundtlige diskussion varer 20 minutter inklusive censur. Ved gruppeprøve varer den mundtlige diskussion 30 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 13-skalaen. Vægtning: 5 point. 37. Mundtlig emneprøve (prøve nr. 8) Eksamensfordringer Eksaminanden skal vise færdighed i, på en kritisk og metodisk konsekvent måde, at diskutere væsentlige problemstillinger i et nærmere defineret, indholdsmæssigt sammenhængende område/emne inden for kultur- og samfundsliv eller sprog. Emnet/området studeres på grundlag af opgivne tekster, fordelt på primær- og sekundærlitteratur, (jf. 34 stk. 3). Der kræves et grundigt kendskab til specielt de opgivne primærteksters struktur og idéindhold, byggende på en præcis sproglig forståelse. Alle de opgivne tekster skal kunne placeres i en større historisk og kulturel sammenhæng. 12

13 Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Prøven aflægges sammen med prøve nr. 3. Der opgives mindst 150 NS primærlitteratur og 200 NS sekundærlitteratur, der omhandler et emne af litterær eller kulturel art indenfor perioden fra år 1500 til idag. I forbindelse med eksamen gives der en forberedelsestid på 30 minutter. Ved dennes begyndelse får eksaminanden udleveret ét eller evt. flere tekststykker valgt af eksaminator blandt de opgivne tekster, samt to (eller tre) spørgsmål med tilknytning til tekststykkerne. Under forberedelsen kan eksaminanden benytte alle slags hjælpemidler og egne noter. Selve prøven, der former sig som en dialog mellem eksaminator og eksaminanden, tager udgangspunkt i de udleverede tekststykker og spørgsmål, men kan dog også berøre andre aspekter af emnet. Hvis eksaminanden eller censor ønsker det, kan de sidste ca. 10 minutter foregå på dansk. Prøveform: Individuel, mundtlig prøve, der aflægges sammen med prøve nr. 3 (mundtlig sprogfærdighed). Forberedelsestid: 30 minutter (samlet for prøve nr. 3 og 8). Ved omprøve i prøve 8: 20 minutter. Hjælpemidler: I forberedelsen må der anvendes alle hjælpemidler. Varighed: Den samlede varighed af prøve nr. 3 og 8 er 30 minutter inklusive censur. Ved omprøve i prøve 8: 20 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 13-skalaen. Vægtning: 5 point. Kapitel 9. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 38. Nærværende studieordning træder i kraft den Studerende, der har påbegyndt studiet inden , kan overføres til denne studieordning. De enkelte prøver meritoverføres efter konkret vurdering af Studienævnet for Italiensk. GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD SEPTEMBERI