Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Nørre Fælled Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 8 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve... 8 Elevernes præstationer i de nationale test... 9 Kompetencedækning Det viser tallene om faglighed Skolens vurdering og indsatser Chancelighed Indikatorer på chancelighed Det viser tallene om chancelighed Skolens vurdering og indsatser Ungdomsuddannelse Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Det viser tallene for ungdomsuddannelse Skolens vurdering og indsatser Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Det viser tallene for trivsel Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Forældrenes til- og fravalg af skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Det viser tallene om tillid og attraktivitet Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Nørre Fælled Skole giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 323 Heraf specialklasseelever 0 Heraf afgangselever 34 Tosprogsprocent på skolen 63 % Antal klassetrin på skolen 10 Antal almenklasser 13 Antal specialklasser 0 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 24,8 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) -1,0 % 4

6 Skolens beskrivelse Velkommen til Nørre Fælled Skole Nørre Fælled Skole (NFS) ligger geografisk på Østerbro men har størstedelen af sit skoledistrikt på Nørrebro. Skolen hører organisatorisk ind under Nørrebro/Bispebjergs-distriktsledelse. Skolens profil: NFS har fungeret som heldagsskole siden Det betyder, at vi fagligt og organisatorisk er meget langt i forhold til implementeringen af den nye folkeskolereform. Heldagsskolemodellen giver mulighed for flere voksne i timerne og dermed bedre tid til fordybelse og en større fokus på det enkelte barns behov både socialt og fagligt. Skolen har gennem de sidste 3 år arbejdet meget målrettet med en løftelse af de tosprogede elevers faglighed, hvilket i meget høj grad kan ses i den store fremgang skolen har haft i elevernes faglige resultater. Skolen har en meget stærk profil i forhold til idræt, bevægelse og sundhed. Det giver sig udslag på følgende måde: Egen kantine med produktionskøkken som serverer økologisk mad (økologiprocent på mellem %) Eleverne er en del af madproduktionen og skolens kokke er ligeledes en del af skolens aktive læringsmiljø Hver dag får alle børn gratis formiddagsfrugt, og der er mulighed for at købe et billigt, sundt og varmt måltid mad til frokost Alle skolens elever samles hver dag i skolens kantine, som danner en hyggelig ramme for fælles frokost med fokus på socialt samvær, og det gode måltid Vi har fokus på idræt og bevægelse både som sundhedsfremmende indsats og som aktiv læringsstil til understøttelse af de faglige fag En særlig idrætslinje for eliteidrætsudøver i udskolingen Personale: NFS har ca. 80 medarbejdere fordelt på følgende overordnede medarbejdergrupper: Pædagogisk personale: o lærer og pædagoger Teknisk/administrativt personale: o Skolesekretær, rengøring, teknisk ejendomsleder og køkkenpersonale Pædagogisk support: o skolepsykolog, sundhedsplejerske, skole-socialrådgiver, integrationsvejleder og uddannelsesvejleder 5

7 Ledelse Organisering og fysiske rammer: NFS er en tosporet skole og har ca. 360 elever fordelt på 3 afdelinger (indskoling, mellemtrin og udskoling). Klassekvotienten er ca elever pr. klasse i gennemsnit. Skolen har en særlig idrætslinje i udskolingen med ca. 80 elever fordelt på 3 årgange. Skolen har i de sidste år kraftigt øget sit elevoptag fra grunddistriktet og vi forventer en gradvis vækst på ca. 1 klasse pr. år i de kommende skoleår. Det betyder, at vi indenfor de næste 4 5 år forventer at have 2 klasser fra bh.klasse til 6. klasse og 3 klasser i udskolingen pga. den særlige idrætslinje. Skolen råder over rigtig gode faciliteter til både skole- og fritidsaktiviteter. Skolen er gennemgående renoveret både indendørs og udendørs i 2006/07 og igen i Skolen er afdelingsopdelt og hver afdeling har gode faciliteter med IT, grupperum og fællesrum. Indskolingen har sin helt egen bygning. Der er smartboards og trådløst net i alle skolens lokaler. Vi har egen kantine, fritidshjem og klub. Fritidshjem/klub: NFS rummer også et gratis fritids og klubtilbud i nyrenoverede bygninger. Fritidshjemmet har åbent fra kl hver dag. Fritidstilbuddet har også åbent i skolernes ferier og har generelt meget få lukke dage. Pædagogernes arbejde i heldagsskolen betyder en rød tråd gennem dagen. Den samme pædagog bærer kendskabet til barnets trivsel og udvikling fra skole til fritid og omvendt. NFS tilbyder en lang række aktiviteter for børnene efter skoletid bl.a. har vi en musikskole og et tæt samarbejde med lokale idrætsforeninger. Skolens pædagogiske målsætning og vision: Værdier: NFS virke bygger på følgende værdier: Motivation og lysten til at lære Faglighed Tryghed og trivsel Mangfoldighed og medborgerskab Sund kost og bevægelse Vision: Nørre Fælled Skole har høje faglige ambitioner for alle elever. Skolen arbejder for, at eleverne bliver motiveret, udvikler sig og fastholder lysten til at lære. Skole sikrer eleverne en udfordrende og tryg skolegang samt en fritid, som giver eleverne forudsætninger for at klare sig i fremtidens ungdomsuddannelser, på arbejdsmarkedet og i fritidslivet. Samtidig arbejder skolen for at alle elever trives, og giver eleverne en glæde ved sund kost og bevægelse. Dette skal ske ved, at der skabes sammenhæng og kvalitet i elevernes liv og læring på tværs af undervisnings- og fritidsaktiviteter. Alle pædagoger og lærer arbejder tæt sammen om børnenes 6

8 sproglige, faglige, sociale, personlige og sundhedsmæssige udvikling, idet skolen har et helhedssyn på den enkelte elev. Skolen ser mangfoldighed som en kvalitet og skolens arbejde tager udgangspunkt i et ressourcesyn på elever og forældre. Ligeledes ønsker skolen at inddrage alle skolens forældre som medborgere i skolens virke, og at uddanne og udvikle eleverne til at blive medborgere i samfundet. 7

9 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve Den første tabel viser gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve Dernæst vises karaktererne i de enkelte discipliner i de bundne prøver. Afslutningsvis vises skolens gennemsnit over en 3-årig periode ( ) sammenholdt med det gennemsnit, som man med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk korrektion) vil kunne forvente, at skolen opnåede. Tabel 2: Gennemsnitskarakter i de bundne prøver Bundne prøver Skolen (BUF) 1 4,7 5,4 5,9 6,9 København (BUF) 6,3 6,5 6,4 6,7 Landsplan (UVM) 6,5 6,7 6,7 7,0 1 Inkluderer ikke specialklasserækker. 8

10 Tabel 3: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Gennemsnit (BUF) Dansk læsning 3,5 4,7 4,3 5,5 Dansk retskrivning 4,6 4,6 5,5 6,6 Dansk skriftlig 4,0 6,3 5,4 6,2 Dansk mundtlig 6,7 7,9 6,3 8,9 Matematiske færdigheder 4,4 5,3 4,4 7,1 Matematisk problemløsning 2,3 5,3 5,5 6,5 Engelsk mundtlig 5,4 6,1 7,5 7,9 Fysik/ kemi 6,9 5,2 8,2 6,6 Tabel 4: Socioøkonomisk korrektion af bundne prøver Karakterer, bundne prøver (UVM) Skolens gennemsnit fra ,2 Skoler med samme elevsammensætnings gennemsnit Statistisk signifikant 5,1 Nej Nørre Fælled Skole har over de seneste år haft stor fremgang i resultaterne ved folkeskolens 9.- klasseprøver. Således er gennemsnitskaraktererne steget med 2,2 karakterpoint fra 2012 til 2015, og ligger i år på 6,9. Med en enkelt undtagelse er skolens gennemsnit for afgangskaraktererne steget i samtlige bundne prøver fra 2014 til Ser vi på resultaterne over en treårig periode ( ) og sammenligner dem med de resultater, skoler med en lignende elevsammensætning havde i gennemsnit, ligger Nørre Fælled Skoles resultater stort set på niveau med disse resultater. Hvor de øvrige skoler med en tilsvarende elevgruppe sammenlagt havde et gennemsnit på 5,1, var det samlede gennemsnit over de tre år 5,2 på Nørre Fælled Skole. Det er meget positivt, at skolen over de sidste år har haft så stor en fremgang i de samlede resultater ved 9.- klasseprøverne. En del af årsagen til denne meget positive udvikling skal dog nok findes i en lidt ændret (afgangs)elevsammensætning. Efter at skolen i 2013/14 blev lokal idrætsprofil skole, har der således været ekstra optag på idrætslinjen i udskolingen. Elevernes præstationer i de nationale test I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 5 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af 9

11 eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 6 og Tabel 7 viser, om andelen af elever, der klarer sig fremragende er steget samt om andelen af elever, hvis præstationer kan defineres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige er faldet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år. Tabel 5: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Udvikling fra 2013 til 2014 Udvikling fra 2014 til 2015 Gode til læsning 2. klasse Nej Gode til læsning 4. klasse Nej Gode til læsning 6. klasse Nej Gode til læsning 8. klasse Nej Gode til matematik 3. klasse Gode til matematik 6. klasse Nej Nej Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015? Tabel 6: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i 2014? Læsning 2. klasse Ja Nej Læsning 4. klasse Nej Nej Læsning 6. klasse Nej Nej Læsning 8. klasse Ja Nej Matematik 3. klasse Nej Nej Matematik 6. klasse Nej Ja Er andelen af dygtige elever steget i 2015? 10

12 Tabel 7: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2014? Læsning 2. klasse Nej Nej Læsning 4. klasse Nej Ja Læsning 6. klasse Ja Ja Læsning 8. klasse Nej Nej Matematik 3. klasse Ja Nej Matematik 6. klasse Ja Ja Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015? Skolens resultater i de nationale test viser et relativt positivt billede. Skolen har endnu ikke nået målet om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det i nogen af testene. Det er imidlertid også billedet på flere andre skoler. Ser vi på udviklingen fra år til år, er der imidlertid en positiv udvikling i fem af de seks test, og i læsning på 4. og 8. klassetrin samt i matematik på 6. klassetrin følger den positive udvikling efter en tilsvarende positiv udvikling året før. Hvad angår målet om at øge andelen af de dygtigste elever, er det lykkedes i en af seks test. Når det gælder målet om at reducere andelen af elever med dårlige resultater, er det lykkedes i tre ud af seks test i 2015, og i læsning på 6. klassetrin samt matematik på 6. klassetrin følger den positive udvikling i år efter en tilsvarende positiv udvikling sidste år. Kompetencedækning De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin. Tabel 8: Kompetencedækning Kompetencedækning 2 samlet (UVM) 2012/ / /2015 Skolen 76,0 % 82,1 % 88,8 % København 73,5 % 79,4 % 80,2 % Landsplan 79,6 % 80,4 % 80,6 % 2 Udregnet af UVM kun beregnet for almenklasser og almenskoler 11

13 Tabel 9: Kompetencedækning pr. klassetrin Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM) 2014/ klasse 92,0 % 2. klasse 80,0 % 3. klasse 57,7 % 4. klasse 100,0 % 5. klasse 93,8 % 6. klasse 89,2 % 7. klasse 86,7 % 8. klasse 100,0 % 9. klasse 85,0 % Nørre Fælled Skoles kompetencedækning er steget i perioden fra 2013 til 2015, og ligger i skoleåret 2014/15 på 88,8 %. Det er, især når man sammenligner med gennemsnittet for alle byens skoler, godt. Det er et nationalt mål, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning i undervisningen svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Skolen har derfor i lighed med resten af byens skoler en udviklingsopgave i forhold til at nå dette mål. Det kan i lyset af den samlede høje kompetencedækning undre, at der på 3. klassetrin i 2014/15 har været så stor en andel af undervisningen, der er blevet varetaget af lærere uden det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Kun 57,7 % af undervisningen på dette klassetrin er blevet varetaget af lærere med de relevante kompetencer. Det viser tallene om faglighed Nørre Fælled Skole har i perioden fra 2012 til 2015 haft en markant fremgang på 2,2 karakterpoint i resultaterne ved folkeskolens 9.-klasseprøver, og ligger i år på 6,9 i gennemsnit, hvilket er ca. 0,2 karakterpoint bedre end de samlede resultater på tværs af alle Københavns skoler. Skolen har i forhold til sidste år haft fremgang i syv af de otte bundne prøver. Skolen præsterer i perioden stort set på niveau med andre skoler med en sammenlignelig elevsammensætning. I dette lys er det meget positivt, at skolen i år har haft en resultatmæssig fremgang til 6,9, hvilket er noget højere end det gennemsnit, man kunne forvente i perioden skolens elevsammensætning taget i betragtning. Skolens resultater i de nationale test er relativt positive. Selvom skolen ikke i nogen af de seks test lever op til det nationale mål om, at mindst 80 % af eleverne på en årgang skal præstere godt eller bedre end det, er der i fem af de seks test en positiv udvikling i forhold til dette mål. Der er ikke megen udvikling på målet om at øge andelen af de allerdygtigste elever i testene, men resultaterne er bedre, når det gælder målet om at reducere andelen af elever, der har dårlige resultater. Skolens samlede 12

14 kompetencedækning er steget i perioden fra 2013 og 2015, og er i år på 88,8 %, hvilket er over bygennemsnittet. Da der nationalt er sat et mål om at nærme sig en kompetencedækning på 100 % på skolerne frem mod 2020, er dette dog også en udviklingsopgave på Nørre Fælled Skole. Skolens vurdering og indsatser Kvalitetsrapporten faglig vurdering Faglighed: Det er med tilfredshed, at vi kan konstatere, at skolens karaktergennemsnit i de bundne prøvefag for 5. år i træk er stigende. Selv om der i vurderingen af tallene bliver lagt vægt på, at skolen for første gang har haft idrætsklasseelever til afgangsprøve, fremgår det dog også i Chancelighedsafsnittet, at skolens tosprogede elever har hævet afgangsprøveresultatet med 0, 2 karakterpoint. Vi vurderer, at det skyldes skolens store fokus på den enkelte elevs faglige udvikling. Dels ved at skolen har et stort fokus på den sproglige dimension i samtlige fag samt ved at følge tæt op omkring den enkelte elev, som har behov for støtte i forhold til læsning/skrivning, matematik eller engelsk. Ligeledes modtager elever, som har sproglige udfordringer dels dansk som andetsprogsundervisning samt tosprogsstøtte. Lærergruppen på Nørre Fælled Skole er generelt veluddannet i forhold til at inddrage den sproglige dimension i undervisningen samt undervise i dansk som andetsprog. Dette styrkes yderligere af, at skolen gennem 3 år har deltaget i Undervisningsministeriets udviklingsprogram Styrkelse af tosprogede elevers faglighed. Det er meget tilfredsstillende, at skolens resultat i matematiske færdigheder og problemløsning er steget markant. Dette skyldes formentlig skolens øgede fokus på den sproglige dimension i matematik samt det generelle fokus på at arbejde med matematiske problemstillinger. Skolen har siden skoleåret 13/14 haft stor fokus på at udvikle undervisningen i matematik. Dels gennem et særligt tiltag tidlig indsats i matematik, og dels gennem at et flertal af skolens matematiklærere er blevet efteruddannet i forhold til den sproglige dimension i matematikundervisningen, samt at de i denne forbindelse gennemførte aktionslæringsforløb. Det er mindre tilfredsstillende at skolens resultat i fysik/kemi er faldet, dog er det stadigt på et relativt højt niveau. Det er meget tilfredsstillende, at skolens resultater i de nationale test i langt overvejende grad er stigende. Ligeledes er det meget tilfredsstillende at andelen af elever med dårlige resultater er reduceret i Det er dog et fokuspunkt for skolen at øge andelen af dygtige elever. Vi vil på de kommende klassekonferencer, drøfte hvordan det enkelte barn kan støttes optimalt i forhold til at udnytte sine potentialer. Med hensyn til den ringere kompetencedækning på 3. klassetrin, drejede det sig om, at dansklæreren døde i løbet af skoleåret, og at derfor i en periode var vikar i dansk mm. Samtidig var klassens matematiklærer ikke linjefagsuddannet. I dag er der linjefagsuddannet lærere både i dansk og matematik i den nuværende 4. klasse. 13

15 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Nørre Fælled Skole i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i dette afsnit data, som også bruges andre steder i rapporten, særligt resultaterne fra folkeskolens 9.-klasseprøver. I dette afsnit anvendes data i en chancelighedskontekst, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan det går for de tosprogede elever. Indikatorer på chancelighed De følgende tabeller viser på forskellig vis, hvordan skolen lykkes med at få de svageste eller potentielt svage elevgrupper med. Tabel 10 viser, hvordan de 20 % dårligst præsterende har klaret sig ved folkeskolens 9.-klasseprøver sammenholdt med gennemsnittet. Tabel 11 viser, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til gennemsnittet. Dernæst viser Tabel 12, hvor stor en andel af eleverne, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Det samlede tal giver ikke altid 100 %, da der bag enkelte procents afvigelser kan ligge sygdom og fritagelse mv. I nogle tilfælde kan andelen af elever, der ikke er gået op til alle prøver, pege på et muligt problem. Omvendt kan et lavere samlet resultat for skolen i nogle tilfælde også netop skyldes, at det er lykkedes at få en større andel af eleverne (også de svage elever) til at gå op til alle prøver, hvorved det samlede resultat vil blive lavere. 14

16 Tabel 10: Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve de 20 % fagligt svageste Gennemsnit i bundne prøver (BUF) Skolen - alle elever 5,4 5,9 6,9 Skolen - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever København - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever 2,8 2,9 3,6 2,7 2,7 3,0 Tabel 11: Karaktergennemsnit ved bundne prøver ved folkeskolens 9.-klasseprøve tosprogede elever Karakterer uden specialklasse (BUF) Skolen - alle elever 5,4 5,9 6,9 Skolen - tosprogede elever 5,3 5,9 6,1 Gennemsnittet i København for tosprogede elever er 5,35 inkl. specialskole og specialklasse(uden er det 5,4). Tabel 12: Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Andel elever, der opnåede karakteren 2 eller derover (BUF) Skolen - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik København - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik 62,1 % 70,6 % 93,3 % 97,1 % 87,0 % 87,5 % 85,1 % 90,6 % Det viser tallene om chancelighed Der har for de 20 % fagligt svageste (afgangs)elever været en stabilt positiv udvikling i resultaterne i løbet af de sidste tre år. Selvom den samlede fremgang for denne gruppe ikke er nær så markant som fremgangen for alle skolens afgangselever, så er det meget positivt, at skolen får denne gruppe med i den positive bevægelse, der er for skolen samlet set. Ser vi på andelen af elever, der får 2 eller derover i dansk og matematik, har udviklingen over de sidste fire år været markant. Fra 62,1 % i 2012 er det i ,1 % af eleverne, der får 2 eller derover. 3 Tabellen indeholder ikke resultater for specialklasseelever 4 Der er kun anvendt data fra almenelever fra folkeskolens 9.-klasseprøve 2012, 2013, 2014 og Der er udelukkende medtaget karaktergennemsnit for tosprogede elever, hvis der har været minimum 5 tosprogede elever til afgangsprøverne. 5 Kræver at alle bundne prøver i dansk og matematik er taget 15

17 Ser vi på de tosprogede elever, er der også en klar fremgang i resultaterne i løbet af de sidste tre år. Resultaterne for denne elevgruppe ligger samlet set under skolens samlede resultater, hvilket indicerer, at der fortsat er et præstationsgab imellem de et- og de tosprogede. Men resultaterne er væsentligt højere end niveauet for de tosprogede elever i byen generelt. Hvor det samlede gennemsnit for de tosprogede (afgangs)elever i København er på 5,4, er det på Nørre Fælled Skole 6,1 i Skolens vurdering og indsatser Chancelighed: Det er meget tilfredsstillende, at skolen fra 2014 til 2015 har løftet de svageste elever 0,7 karakterpoint, og at skolens tosprogede elver fortsat opnår et stigende afgangsprøveresultat. Det er også meget tilfredsstillende, at 97,1 % af eleverne opnåede karakteren 2 i dansk og matematik. Det er en fortsat fremgang fra

18 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Tabel 13 viser, hvor mange af eleverne i 8. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate efter 9. klasse. Nogle elever vil blive uddannelsesparate uden særlige tiltag, mens andre enten af faglige eller personlige/sociale årsager vil have behov for særlige tiltag for at blive uddannelsesparate. Elever der ikke er parate til at foretage et valg til en ungdomsuddannelse, vil anses som værende ikke uddannelsesparate. I Tabel 14 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 15 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 14 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 15 er tale om afgangselever fra sidste år. 17

19 Tabel 13: Elevernes foreløbige uddannelsesparathedsvurdering Elevernes uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse pr (BUF) 6 Andel Andelen, der er parat til en ungdomsuddannelse 33,3 % Andelen, der ikke er parat grundet faglige årsager 29,2 % Andelen, der ikke er parat grundet personlige og sociale årsager 37,5 % Samlet var der 38 %, som var vurderet ikke uddannelsesparate i København. Tabel 14: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 7 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 40,0 % 60,0 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 6,7 % 8,0 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 46,7 % 68,0 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 53,3 % 32,0 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 8 0 % 0 % I ovenstående tabel indgår i alt 25 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. 6 Tallene i tabellen angående uddannelsesparathedsvurdering inkluderer specialklasseelever. Summerer de tre kategorier ikke til 100 % skyldes det, at ikke alle skolens elever er uddannelsesparathedsvurderet 7 Der er 9 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 8 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 18

20 Tabel 15: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 9 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 56,3 % 73,3 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 12,5 % 20,0 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 68,8 % 93,3 % I ovenstående tabel indgår i alt 15 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Det viser tallene for ungdomsuddannelse På Nørre Fælled Skole er der 33,3 % af eleverne i 8. klasse i skoleåret 2014/15, som er vurderet foreløbige uddannelsesparate. Det ligger under gennemsnittet for København, som generelt ligger under niveauet på landsplan. Det er en opgave for skolen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning at sikre at de elever, som er vurderet ikke uddannelsesparate, bliver uddannelsesparate inden udgangen af 9. klasse. Her skal eleverne være uddannelsesparate for at kunne søge videre på en ungdomsuddannelse. Der er sket en markant stigning fra 2013/14 til 2014/15 i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse. Det skyldes den store stigning, som er i gang med en gymnasial uddannelse, hvor der samtidig er sket et fald i andelen af elever, som er i gang med en 10.klasse. Sammenligner man afgangseleverne fra skoleåret 2012/13 med afgangseleverne fra 2013/14 er der en markant stigning i den andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Af de elever, der gik i 9. klasse i 2013/14 er 93,3 % i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Det ligger over gennemsnittet for København. Det er positivt, at der både er sket en stigning i andelen af elever, som er i gang med en gymnasial uddannelse og i andelen af elever, som er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Det er vigtigt, at skolen har fokus på at fastholde det gode resultat fremover. Skolens vurdering og indsatser Ungdomsuddannelse: På trods af at kun 33,3 % af 8. klasses eleverne var uddannelsesparate i 2014/15, lykkes det generelt for skolen, at få eleverne i gang med en ungdomsuddannelse. Det er meget tilfredsstillende at 93,3 % af eleverne fra skoleåret 2013/14 er i gang med en ungdomsuddannelse. Dette skal måske netop ses på baggrund af den intensive og individuelle vejledningsindsats, som ligger forud for uddannelsesvalget, idet denne indsats kun bliver iværksat for elever, som ikke er uddannelsesparate. 9 Der er 0 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 19

21 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Tabel 16: Er du glad for din skole klassetrin Er du glad for din skole? (UVM) Nej Ja lidt Ja meget Skolens elever 2 % 15 % 83 % Gennemsnit i København 2 % 26 % 71 % For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på 20

22 de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 17: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 0 % 7,8 % 31,1 % 61,1 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 18: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 0 % 6,0 % 54,5 % 39,5 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 19: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 3,6 % 25,7 % 52,7 % 18,0 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 20: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 0,6 % 13,9 % 55,4 % 30,1 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 21 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. 21

23 Tabel 21: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 14,0 14,0 13,1 Det viser tallene for trivsel At dømme på resultaterne i den nationale trivselsmåling trives eleverne på Nørre Fælled Skole generelt bedre end eleverne på alle byens skoler gør. Blandt de yngste elever (0.-3. klasse) er der 83 %, der svarer ja meget på spørgsmålet, om de er glade for deres skole. Det er væsentligt flere end i byen generelt. Når det gælder den social trivsel blandt de ældste elever (4.-9. klasse) er svarene også en anelse mere positive end i byen generelt. Det samme gør sig gældende både for den faglige trivsel, oplevelsen af støtte og inspiration og opfattelsen af ro og orden. Ud over at der generelt er flere af eleverne på Nørre Fælled Skole, der placerer sig i den positive ende af svarskalaen, så er andelen af elever, der placerer sig i de mest positive svarkategorier højere end i byen generelt, og andelen der placerer sig i de mest negative svarkategorier er lavere. Som på de øvrige parametre ligger Nørre Fælled Skole bedre end byen generelt, når det gælder spørgsmål relateret til støtte og inspiration i undervisning. Sammenligner man niveauet på dette parameter med de øvrige parametre for trivsel (faglig trivsel, social trivsel og ro og orden ), er det dog bekymrende, at så stor en andel stadig er ret negative, 29,3 % på skolen og 35 % i byen generelt. Det kan derfor være relevant for Nørre Fælled Skole at undersøge, hvor det især er at udfordringerne ligger og hvad der skal til for at styrke læringsmiljøet på denne dimension. Nørre Fælled Skoles elevfravær er faldet fra skoleåret 2013/14 til skoleåret 2014/15. Ser vi på skoleåret 2014/15, er skolens elevfravær på niveau med det gennemsnitlige fravær for alle skoler i København. Da byens gennemsnit er højt, både sammenlignet med landsgennemsnittet og de storbyer, København normalt sammenligner sig med, må elevfraværet på Nørre Fælled Skole samlet set betragtes som højt. Skolens vurdering og indsatser Elevernes trivsel: Det er glædeligt at næsten alle vores 0 3 klasse elever er meget glade for at gå i skole. Vi har et velfungerende stærkt samarbejde med børnehaverne omkring overgangen til skolelivet. Et samarbejde mellem børnehaveklasse pædagoger, fritidshjemspædagoger og børnehaveklasseledere. Desuden er der en pædagog tilknyttet hver indskolingsklasse, og samme pædagoger arbejder i skolens fritidshjem. Pædagogerne og børnehaveklasselederne er undervist i fri for mobberi, og der undervises systematisk med materialet. Børnehaveklasselederne er uddannet som bevægelsesmentorer og arbejder med et dagligt bevægelsesbånd en time dagligt for børnehaveklasserne. Elevtrivslen hos skolens 4 9 klasses elever er også stor. Den ligger væsentligt over byens tal. Der arbejdes til stadighed med undervisningsmiljøet, da2 dimensionen, bevægelse i undervisningen, klasserumsledelse. Flere af lærerne er uddannede som bevægelsesmentorer. Skolens legepatrulje, støtter op om trygge og sjove frikvarterer. Skolens ressourcecenter er meget velfungerende, og der er en systematisk og tæt opfølgning på de enkelte børns sociale og faglige trivsel. 22

24 Helt systematisk drøfter skolens ledelse to gange årligt med hvert klasseteam både trivslen, læringsmiljøet og den faglige udvikling for eleverne. Der planlægges relevante individuelle indsatser. Hvis der opstår problemer med læringsmiljøet i en klasse, støtter skolens ledelse og der sættes ind med den form for støtte, der er relevant. Det kan være en pædagogindsats, en AKT indsats, et vejledningsforløb til klasseteamet eller en lærer, udredning af et barn mm. Elevfravær: Vi er tilfredse med at elevfraværet er faldende og at det nu ligger på niveau med resten af byen. Vi arbejder målrettet på at nedbringe fraværet yderligere. Vi laver en tæt og systematisk opfølgning på elevernes fravær af skolens ledelse og skolens socialrådgiver. Der er hvert år en gruppe familier, der forlænger skoleferier, når de rejser til deres oprindelsesland. Fra 1. januar 2016 starter vi et projekt for udskolingseleverne: en elektronisk fraværs registrering, der også har en SMS advisering indbygget. 23

25 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, altså i hvilket omfang forældre i skolens grunddistrikt vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejdsplads. Det siger først og fremmest noget om skolens attraktivitet set fra lærernes perspektiv. Lærernes tilfredshed og sygdom kan imidlertid også spille tilbage på forældre og børns oplevelse og tillid, og dermed også den attraktivitet skolen har mere generelt. Forældrenes til- og fravalg af skolen Tabel 22 viser andelen af forældre i skolens grunddistrikt, som har valgt skolen til deres børn i 0. klasse. Tabellen belyser således, hvor godt skolen er lykkedes med at tiltrække de børn, der faktisk hører til skolen, men ikke hvorvidt skolen også har tiltrukket børn uden for grunddistriktet. Hvor Tabel 22 viser skolens attraktivitet ved skolestart, belyser Tabel 23, i hvilken grad skolen formår at fastholde sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoletiden dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole. Det sidste tal er renset for almindelig fraflytning, og der er således alene tale om elever, der har forladt skolen uden at flytte bopæl. 24

26 Tabel 22: Forældrenes valg af skole (Resultatet for 2015/16 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) Skolegennemsnit (BUF) 2013/ / /16 10 Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen 26,5 % 47,3 % 40,0 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger anden offentlig skole 34,5 % 19,1 % 27,0 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en fri 38,9 % 33,6 % 33,0 % grundskole I byen samlet set er der gennemsnitligt 60 % af forældrene, der vælger den lokale grunddistriktsskole, 18 %, der vælger en anden folkeskole og 22 %, der vælger en fri grundskole. Tabel 23: Fastholdelse af elever (Resultatet for 2014/15 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) 11 Fastholdelse af elever (BUF) 2012/ / /15 12 Tilgang 20,6 % 18,5 % 13,3 % Afgang 7,2 % 5,7 % 10,8 % Til sammenligning er tilgangen i alt i København 3,5 %, hvor afgangen er 5,8 %. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 24 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 25 og Tabel 26 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. 10 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 11 Tallet er fundet ved at se på skolens nettotilgang/nettoafgang af elever. Det er gjort ved at sammenholde elevtallet for klasse fra 2014 med klasse det følgende skoleår (altså 2015) fra normalklasse til normalklasse. 12 Data er indsat efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 25

27 Tabel 24: Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær 13 Opgjort i dagsværk (BUF) (60 årsværk) Kort sygefravær 7,6 5,5 6,2 Langt sygefravær 5,8 9,4 10,6 Sygefravær i alt 13,4 15,0 16,8 Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2014 blandt alle skoler var i alt på 13,4 dage. Tabel 25: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) 14 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (4,8) 5,6 5,4 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,2) 5,9 5,8 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? (4,1) 4,7 4,5 Tabel 26: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (5,9) 5,9 5,7 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,3) 5,8 5,8 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? (4,0) 4,4 4,5 Det viser tallene om tillid og attraktivitet Andelen af forældre i grunddistriktet, der vælger at lade deres børn starte i børnehaveklasse på Nørre Fælled Skole, var kraftigt stigende fra 2013/14 til 2014/15, mens der er sket et mindre fald fra 2014/15 til 2015/16. 40,0 % af børnene fra grunddistriktet starter på skolen, hvilket er en mindre andel end gennemsnittet for København. 27,0 % af forældrene vælger en anden offentlig skole, mens 33,0 % vælger en fri grundskole. Ser vi på til- og afgang af elever i løbet af skolegangen, har andelen af elever, der forlader skolen uden samtidig at skifte adresse været faldende de sidste år, men fra 2013/14 til 2014/15 er der sket en 13 Opgjort på alle medarbejdere ansat på skolen, dog undtaget KKFO 14 Lavet på alle medarbejdere tilknyttet skolen 26

28 stigning fra 5,7 % til 10,8 %. Tilgangen på Nørre Fælled Skole er i 2014/15 markant højere end i Københavns Kommune generelt, hvilket til dels kan forklares ved, at skolen som idrætsfaglig profilskole opretter en ny klasse i udskolingen. Ser vi på nogle af de parametre, der kan påvirke forældrenes tillid og oplevelse af skolen som attraktiv, har medarbejdernes overordnede tilfredshed og motivation været faldende fra 2013 til Det er imidlertid tilfældet på langt de fleste af byens skoler og skyldes formodentlig i et vist omfang den omstillingsproces, som medarbejderne har befundet sig i med implementeringen af en ny arbejdstidsaftale for lærerne og folkeskolereformen. Selvom der altså også på Nørre Fælled Skole har været et fald i tilfredsheden og motivationen, er medarbejderne dog gennemgående mere positive end gennemsnitsmedarbejderen på de københavnske skoler. Det samme gælder medarbejdernes vurdering af samarbejdet med nærmeste leder og oplevelsen af feedback. Medarbejdernes sygefravær er steget fra 2012 til 2014, hvor skolen ligger på 16,8 sygedage i gennemsnit pr. medarbejder. Det er noget højere end det gennemsnitlige sygefravær blandt medarbejderne på byens skoler, der i 2014 var 13,4 dage. Det er især det lange sygefravær, der er højt, men det korte sygefravær er også steget lidt fra 2013 til Skolens vurdering og indsatser Tillid & Attraktivitet: Skolen har gennem de sidste år oplevet en markant positiv fremgang i forhold til rekruttering og fastholdelse af elever. Denne udvikling skyldes en meget målrettet indsats i lokalområdet: Ny positiv branding af skolen via nyt navn, ny profil, opdateret hjemmeside, brochurer og videointerview med tilfredse forældre Et markant ændret samarbejde i forhold til rekruttering af nye elever til børnehaveklassen med Brug folkeskolen, samarbejdsinstitutioner via stærkt samarbejde og Københavnermodellen Åbning af tre nye idrætsklasser i udskolingen Udover den markante udvidelse med idrætsklasser og en bedre indskrivning til børnehaveklasserne er skolen generelt blevet bedre til at fastholde eleverne. Skolen arbejder målrettet på at nå kommunens gennemsnit i forhold til indskrivningen. Medarbejdersygefravær: Skolen har arbejdet meget målrettet på at nedbringe det generelle sygefravær. Der er arbejdet meget systematisk med forebyggelse, tidlig indsats, sygefraværssamtaler og tæt opfølgning på den enkelte medarbejder. Dvs. at vi først nu begynder, at kunne se effekten af det lange seje træk. Skolens prognose viser i 2015 et fald på mere en 3 dage pr. medarbejder, hvilket vil betyde, at skolen kommer ned på kommunens gennemsnit. Det er vores fælles ambition at forbedre dette yderligere i de kommende år. 27