X-skolen. Kvalitetsaftale. for. Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august juli Sagsnr

Transkript

1 Kvalitetsaftale for X-skolen Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august juli Dato og underskrift Dato og underskrift Uddannelsesdirektør Kjeld Kristensen Skoleinspektør JENS JENSEN 1 Sagsnr P

2 Indhold Introduktion... 2 Mål for LÆRING... 3 Mål for TRIVSEL... 6 Mål for PERSONLIG MESTRING... 7 Mål for SAMSKABELSE... 8 Skolens særlige kvalitetsmål

3 Introduktion Folkeskolereformen fastsætter nationale mål for elevernes læring og trivsel. Reformen introducerer dermed resultatbaseret styring på skoleområdet og sætter elevernes udbytte af undervisningen og progressionen i deres læring og trivsel i centrum herfor. Som led i implementeringen af folkeskolereformen i Horsens Kommune har Børne- og Skoleudvalget besluttet en styringsmodel for dagtilbud og skoler, der understøtter dette resultatfokus. Det sker ved, at der i en kvalitetsaftale, som denne, fastsættes mål for kvalitetsudviklingen af hver enkelt skole for en toårig periode. Børne- og Skoleudvalget har samtidig besluttet, at resultatmålene skal fastsættes inden for følgende fire målområder: 1. Læring 2. Trivsel 3. Personlig mestring 4. Samskabelse Målområderne inkluderer både de nationale resultatmål og de kommunale resultatmål, som Børneog Skoleudvalget har besluttet. Udover de politisk besluttede resultatmål, fastsætter uddannelsesdirektøren og skoleinspektøren et til tre resultatmål, som er særlige for den enkelte skole. Disse resultatmål fastsættes i lighed med de øvrige for en toårig periode. Det bemærkes, at resultatmålene i denne første udgave af en kvalitetsaftale udtrykker Horsens Kommunes forventning til den enkelte skoles resultater baseret på historiske data. Resultatmålene vurderes realistiske og ambitiøse. Udviklingen af bl.a. nye nationale tests og et nyt trivselsbarometer kan dog betyde, at der forud for skoleåret 2015/16 er behov for at revurdere resultatmålene. I så fald vil de nye måltal blive fastlagt i et tillæg til kvalitetsaftalen. Der vil blive fulgt op på kvalitetsudviklingen inden for de fire målområder i en kvalitetsrapport. I denne første udgave vil det ske efter første års gennemløb. Herefter forventes i form af en kvalitetsrapport på skoleniveau at ske hvert andet år. 2

4 Mål for LÆRING Folkeskolereformen fastsætter tre nationale resultatmål for elevernes faglige udvikling: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. I kvalitetsaftalen er de tre nationale mål konkretiseret i resultatmål nr. 1.1., 1.2. og 1.3 i figur 1. I Horsens Kommune er de nationale resultatmål suppleret med to kommunale resultatmål for elevernes læring (resultatmål nr. 1.4 og 1.5. i figur 2). Forud for skoleåret 2015/16 vil der blive taget stilling til en evt. revision af måltallene for den enkelte skole som følge af ny kriteriebasering for og teknisk omlægning af de nationale test samt nye rammer for uddannelsesparathedsvurderingen (UPV en). 3

5 Figur 1: Resultatmål for og på elevernes læring Status på skolens resultater i skoleåret 2013/ Andel af elever, der er gode til at læse og regne i de nationale test (kategori 3, 4 og 5): Læsning: X pct. gode læsere Matematik: X pct. gode til at regne (kategori 3, 4 og 5) 1.2. Andelen af de allerdygtigste elever i nationale test (kategori 5): Læsning: X pct. allerdygtigste elever Matematik: X pct. allerdygtigste elever Andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik i de nationale test (kategori 1): Læsning: X pct. elever med dårlige resultater Matematik: X pct. elever med dårlige resultater. Skolens resultatmål 1.1. Andelen af elever, der skal være gode til at læse og regne i de nationale test: Læsning: 85 pct. gode læsere Matematik: 85 pct. gode til at regne Andelen af allerdygtigste elever i nationale test skal stige år for år: Læsning: Andelen skal udgøre mindst 12 pct. af eleverne. Matematik: Andelen skal udgøre mindst 12 pct. af eleverne Andelen af elever med dårlige resultater uanset social baggrund skal reduceres år for år: Læsning: Andelen skal udgøre højst 1,4 pct. af eleverne. Matematik: Andelen skal udgøre højst 1,5 pct. af eleverne. Bemærkninger vedr. måltal og 1.1. Måltal og revideres evt. forud for skoleåret 2015/16 som følge af omlægning af nationale test mv Samme som ovenfor Samme som ovenfor. 4

6 Figur 2: Resultatmål for og på elevernes læring (fortsat) Status på skolens resultater i skoleåret 1.4. Andelen af elever, der ikke er uddannelsesparate (defineret som elever, der får under 02 i dansk læsning i afgangsprøven eller ikke tager afgangsprøven) i skoleåret 2012/13: 4 pct ,2 pct. af skolens egne årige er ikke i gang med en uddannelse (november 2013). Skolens resultatmål 1.4. Højst 3 pct. af skolens 9. klasseselever er ikke uddannelsesparate Mindst 95 pct. af skolens egne årige er i gang med en uddannelse. Bemærkninger vedr. måltal og 1.4. Resultatopfølgning årligt. Måltal og revideres evt. forud for skoleåret 2015/16 på baggrund af ny fælles UPV Resultatopfølgning årligt. Måltal og revideres evt. forud for skoleåret 2015/16. 5

7 Mål for TRIVSEL Folkeskolereformen fastsætter et nationalt resultatmål for trivsel: Elevernes trivsel skal øges. Som følge heraf bliver det obligatorisk for skolerne at gennemføre trivselsmålinger. I Horsens Kommune forpligtes skolerne til at gennemføre mindst en årlig trivselsmåling for alle elever. Det nationale resultatmål er konkretiseret i resultatmål nr i figur 3. Måltallet for resultatmålet er fastsat på baggrund af resultatet af skolens seneste trivselsmåling. Som følge af udvikling af ny national trivselsmåling vil måltallet for skolens trivsel evt. skulle revideres. I Horsens Kommune er det nationale resultatmål for trivsel suppleret med et resultatmål for nedbringelse af elevfraværet (resultatmål nr i figur 3). Figur 3: Resultatmål for og på elevernes trivsel Status på skolens resultater i skoleåret 2.1. Seneste trivselsmålingsresultat: 4,3 (DCUM, kategori trivsel total, septembernovember 2013) 2.2. Elevfravær (fraværsdage ialt pr. elev): Skoleåret 2013/14: 9,2 dage Skoleåret 2012/13: 8,5 (april 2013 udeladt pga. lockout). Skolens resultatmål 2.1. Skolens trivselsmålingsresultat skal være minimum 4, Det samlede elevfravær skal reduceres med 5 pct. over to år. Bemærkninger vedr. måltal og 2.1.Skolen gennemfører årlig trivselsmåling ved brug af DCUM. Måltal revideres evt. som følge af ny national trivselsmåling Årlig. 6

8 Mål for PERSONLIG MESTRING I Horsens Kommune er PERSONLIG MESTRING valgt som målområde, fordi personlige og sociale kompetencer er en vigtig forudsætning for uddannelses- og arbejdsmarkedsparathed. Elevernes personlige og sociale kompetencer er samtidig afgørende for at lykkes med at inkludere flere børn og unge i almenundervisningen. Figur 4: Resultatmål for og på personlig mestring Status på skolens resultater 3.1. Samme måltal som for resultatmål nr vedr. uddannelsesparathed Segregeringsprocent pr. marts 2014: 1,1 pct. Skolens resultatmål 3.1. Samme som for resultatmål nr Skolen skal inkludere mindst 98,2 pct. Bemærkninger vedr. måltal og 3.2. Resultatopfølgning april/maj

9 Mål for SAMSKABELSE Ved at give borgerne mulighed for at deltage i skolernes arbejde med at udvikle elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, opstår muligheden for kvalitetsudvikling og styrkelse af den lokale sammenhængskraft. Derfor fastsættes mål for skolernes samskabelse med det omgivende samfund. Skolens resultatmål 4.1. Skolen indgår samarbejdsaftale med en eller flere interessenter, der sikrer inddragelse af det omgivende samfund i skolens arbejde og virke. Samarbejdsaftalerne skal have fokus på at styrke elevernes læring, personlige mestring og/eller trivsel. Bemærkninger vedr Resultatopfølgning marts/april 2016 via: Selvevaluering af skolens samarbejdsaftale(r). Brugerundersøgelse blandt skolens interessenter med henblik på at få belyst udbyttet af samarbejdet for elevernes læring, personlige mestring og/eller trivsel. 8

10 Skolens særlige kvalitetsmål X-skolens særlige kvalitetsmål er indskrevet nedenfor. Skolen følger selv op på kvalitetsmålene, som der afrapporteres på ved aftalens udløb. TEACHOUT X-skolen deltager i TRYGfondens udeskoleforskningsprojekt TEACHOUT. Projektet undersøger effekten af udeskole og folkeskolereformen på elevernes fysiske aktivitet, sociale interaktion og holdninger til skolegang, samt den faglige læring. Målet med deltagelse i TEACHOUT: At kvalificere og understøtte den varierede skoledag og undervisningen ved at bruge uderummet i undervisningen At skabe sammenhæng i skolens hverdag i både skoledel og SFO del med større fokus på brug af uderummet. Evaluering foretages af projektgruppen. På udvalgte klassetrin evalueres på følgende fire parametre: Fysisk aktivitet Faglig læring Social interaktion Motivation. Kvalitetsmål for TEACHOUT: Skolen afrapporterer på forskningsprojektets resultater inden for de fire parametre ovenfor. Målstyret undervisning og læring Folkeskolereformen lægger op til, at undervisningen og læringen i folkeskolen udvikles. Dette sker hovedsagelig ved, at reformen i langt højere grad end tidligere fokuserer på målstyret undervisning. Der udformes nye forenklede Fælles Mål med læringsmål, som skal sætte elevernes læringsudbytte i centrum. Læringsmålene skal være med til at understøtte skolens, teamenes og den enkelte medarbejders arbejde med at øge elevernes faglige niveau. Torstedskolen ønsker via målstyret undervisning til at forbedre elevernes faglige resultater og øge elevernes motivation for læring. Resultatmål for målstyret undervisning: Elevernes faglige niveau skal højnes. Der følges op på udviklingen i elevernes faglige resultater via op på resultatmål I fag, hvor der arbejdes med målstyret undervisning, men hvor der ikke testes i nationale test, følges og dokumenteres elevernes faglige udvikling via andre test eller karakterer. Torstedskolen træffer beslutning om, hvorvidt indsatsen skal gælde for en eller flere udvalgte klasser/årgange. Såfremt en eller flere klasser/årgange udvælges, undersøges for effekten af målstyret undervisning for progressionen i elevernes faglige resultater i forhold til klasser/årgange, som ikke er omfattet. 9