Italiensk Sprog og Kultur

Transkript

1 Studieordning for grundfagsstudiet på BA-niveau i Italiensk Sprog og Kultur 2005-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the BA-programme in Italian Studies The 2005 Curriculum Revideret og godkendt 2007 Rettet 2010 Justeret 2008 og 2015 Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet The Study Committee for English, Germanic and Romance Studies Faculty of Humanities University of Copenhagen

2 Kapitel 1. Indledning 1.1 Uddannelsesdel, fag og år Grundfagsstudiet på BA-niveau i Italiensk sprog og kultur, 2005-ordningen. 1.2 Tilhørsforhold Denne studieordning gælder for grundfagsstudiet i Italiensk sprog og kultur under Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. 1.3 Ikrafttræden og hjemmel Studieordningen træder i kraft d. 1. september 2005 i henhold til "Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne" (nr. 338 af 6. maj 2004). Studerende, der optages til bacheloruddannelsen med Italiensk sprog og kultur som grundfagsstudium d. 1. september 2005 eller senere, skal studere efter denne ordning. 1.4 Varighed og struktur Grundfagsstudiet på BA-niveau i Italiensk sprog og kultur er normeret til 135 ECTS-point (med mulighed for propædeutik på 30 ECTS-point). Grundfaget skal indeholde en obligatorisk del med et omfang svarende til 120 ECTS-point og et bachelorprojekt med et omfang på 15 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudium. Grundfagsstudiet er en del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTSpoint, og som også omfatter tilvalg på 45 ECTS-point. Minimum 30 ECTS-point af tilvalget skal være uden for den studerendes eget grundfag. Den studerende skal senest have afsluttet sin BA-uddannelse efter 5 år (6 år hvis propædeutik er inkluderet). En bestået bacheloruddannelse med Italiensk sprog og kultur som grundfagsstudium giver ret til betegnelsen BA i Italiensk sprog og kultur. Såfremt tilvalgsstudiet under BA-uddannelsen har udgjort et afgrænset studium på 45 ECTS-point, fx Minoritetsstudier, giver uddannelsen ret til betegnelsen BA i Italiensk sprog og kultur med Minoritetsstudier. 2

3 1.5 Indskrivning En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter, der gælder på den pågældende uddannelse. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til eksamen på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt, herunder på den rigtige studieordning. Ønsker den studerende at fortsætte på kandidatuddannelsen, skal vedkommende ansøge Det Humanistiske Fakultet om at blive optaget på kandidatuddannelsen. 1.6 Merit Den studerende kan søge studienævnet om meritgodkendelse af et eller flere fagelementer, som den studerende har bestået ved en anden videregående uddannelse på samme niveau i Danmark eller udlandet. Hvis den studerende ønsker at søge om meritgodkendelser af et eller flere fagelementer, som udgør de 45 ECTS-point tilvalg, skal ansøgningen sendes til Studieafdelingen ved Det Humanistiske Fakultet. 1.7 Faglig profil Formål og kompetenceprofil. Bacheloruddannelsen med Italiensk sprog og kultur som grundfag har som formål at give en grundlæggende systematisk viden og udøvende kompetence inden for fagets tre områder: den praktiske beherskelse af talt og skrevet italiensk, den analytiske og teoretiske sprog- og tekstbevidsthed samt Italiens kulturhistorie, både i det lange perspektiv fra middelalder og renæssance op til Italiens samling i tallet, og i forståelsen af det moderne Italiens kompleksitet inden for historie, samfund, litteratur og film/medier. Uddannelsen lægger vægt på sammenlignende sprog- og kulturforståelse, især i relation til Danmark, således at bevidstheden om sproglige og kulturelle forskelle skærpes og gøres operationel i formidlingsøjemed. Via valgfag og BA-projekt samt en bred vifte af tilvalgsmoduler kan de studerende specialisere sig inden for fx medier, samfundshistorie, litteratur eller sprog, og målrette studierne mod fx undervisning, kulturformidling, konsulentarbejde eller oversættelsesvirksomhed. Uddannelsen kvalificerer til videreuddannelse på kandidatuddannelsen i Italiensk sprog og kultur, hvor de studerende opnår yderligere kompetencer og kvalifikationer, der sætter dem i stand til at arbejde med mere komplekse problemstillinger inden for fagområdet. En bachelor med grundfag i Italiensk sprog og kultur: er i stand til at kommunikere hensigtsmæssigt på italiensk i en række situationer, formelle som uformelle, med hensyntagen til de mange sproglige og kulturelle variationer, fx regionale, der findes i Italien, og til kulturforskelle mellem Danmark og Italien 3

4 har et alsidigt kendskab til Italien, dets historie, samfund og kultur og kan derfor naturligt begå sig i italienske sammenhænge, og formidle mellem en italiensk og en dansk kontekst er i stand til på kritisk og reflekteret vis at arbejde med forskellige videnskabelige metoder og teorier og til at anvende dem i praksis kan formidle komplicerede problemstillinger, både selvstændigt og i teams, rettet mod forskellige typer publikum og kan på denne baggrund varetage rådgivende, formidlende og pædagogiske funktioner inden for en række forskellige erhverv Kompetencemål for grundfagsstudiet i Italiensk sprog og kultur. BA-studiet har to overordnede faglige kompetencemål, der søges opnået i et parallelt og vekselvirkende forløb: den studerende skal erhverve sig en grundlæggende viden og de basale metodisk-analytiske færdigheder inden for fagets centrale genstandsområder, italiensk sprogvidenskab og tekstlingvistik, civilisation (Italiens historisk betingede kulturelle identiteter og kulturhistoriske udvikling) og litteratur (litteraturfortolkning og litteraturhistorie) den studerende skal opnå sikker forståelse af talt og skrevet italiensk og evne til at kommunikere både mundtligt og skriftligt på korrekt italiensk i en veldisponeret og situationstilpasset form. Desuden to vigtige, mere generelle mål: den studerende skal udvikle en forståelse for sammenhænge mellem genstandsområderne sprog, kultur/litteratur og samfund og opnå indsigt i de faktorer, der konstituerer sproglig, kulturel og samfundsmæssig forandring den studerende skal kunne relatere den opnåede sproglige og kulturelle indsigt til danske forhold i en sammenlignende sprog- og kulturforståelse. Vedr. sproglige kompetencer kan den studerende endvidere redegøre for italiensk udtale, morfologi og syntaks med inddragelse af forskelle til dansk beskrive væsentlige sproglige, stilistiske, genre- og situationsbetingede forskelle mellem italienske og danske tekster oversætte moderne italienske tekster til et korrekt og dækkende dansk med gengivelse af stilniveau vurdere eksisterende oversættelsers kvaliteter og svagheder. Vedr. kulturhistoriske og litterære kompetencer kan den studerende forstå de historisk betingede kulturelle identiteter i Italien redegøre for hovedtræk af italiensk historie, kultur og samfundsforhold, herunder specifikt film og medier analysere større litterære værker på originalsproget, identificere og diskutere deres form og tematik, samt placere dem i deres historiske, geografiske og litterære kontekst redegøre for de vigtigste problemstillinger og perioder i italiensk litteraturhistorie. Den studerende opnår desuden i løbet af studiet nogle vigtige, alment humanistisk-akademiske kompetencer og praktiske arbejdskompetencer, og kan ved afslutningen: 4

5 anvende generelle videnskabelige metoder og teorier inden for sprogfagets centrale genstandsområder og placere faglige problemstillinger i et større videnskabshistorisk perspektiv forholde sig analytisk og kritisk til egen og andres videnskabelige praksis være bevidst om det teoretiske udgangspunkts betydning for behandlingen af empirien definere og afgrænse en problemstilling og strukturere et større stofområde indgå i og arbejde konstruktivt i grupper formidle faglige erkendelser og arbejdsresultater i en hensigtsmæssig form under hensyntagen til publikums og kommunikationskanalens art anvende elektroniske hjælpemidler, fx bibliografiske databaser, elektroniske korpora og søgeværktøjer med henblik på selvstændigt at skaffe sig relevante informationer. 1.8 Læsning af tekster på fremmedsprog Tekstgrundlaget vil være italienske tekster. Desuden læses tekster på andre fremmedsprog, især engelsk. 1.9 Førsteårsprøven Den studerende skal senest inden udgangen af 1. studieår efter studiestart have deltaget i prøver i et omfang af mindst 45 ECTS-point for at kunne fortsætte uddannelsen. Inden udgangen af andet studieår efter studiestart skal den studerende mindst have bestået prøver med et omfang på 45 ECTSpoint for at kunne fortsætte uddannelsen Bachelorprojektet Bachelorprojektet har et omfang på 15 ECTS-point og aflægges på 5. semester. Bachelorprojektet skal forsynes med et resume, som skal indgå i den samlede bedømmelse Normalsidebegrebet Ved tilmelding til eksamen med pensumopgivelser gælder følgende regler: 1 side = Tekstside Ved beregning af normalsider: Ved indstilling til prøver med tekstopgivelser gælder følgende regler for beregning af normalsider: En normalside prosa og poesi efter 1900 = hhv typeenheder (inkl. bogstaver, tegn og mellemrum) svarende ca. til en bogside og 20 vers. En normalside prosa og poesi fra 1400 til 1900 = hhv typeenheder og 14 vers En normalside prosa og poesi før 1400 = hhv. 700 typeenheder og 7 vers. Typeenheder (omfatter bogstaver, tegn og mellemrum): Ved skriftlige opgaver gælder følgende regler for beregning af normalsider: En normalside svarer til ca typeenheder svarende til en normal A4-side. 5

6 Ved omregning af ikke-tekstmedier (f.eks. filmklip, billeder, skulpturer, teknik, arkitektur, musik) til normalsider, indhentes studienævnets beslutning vedrørende en omregningsfaktor. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og projekt skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest Dispensation fra studieordningen Studienævnet kan dispensere fra bestemmelser i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet Syge- og omprøve Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller omprøven afholdes som en anden prøveform end den ordinære prøve Øvrige bemærkninger Ved gruppeprøver må gruppen ikke overstige 3 personer. Ved aktiv undervisningsdeltagelse forstås deltagelse i mindst 75 % af undervisningen, samt besvarelse af de under fagelementerne nærmere beskrevne opgaver Overgangsregler Efter den 31. august 2010 kan der ikke længere aflægges eksaminer på bacheloruddannelser under 1995-bekendtgørelsen. Studerende, der har studeret og aflagt prøver under tidligere studieordninger, kan i henhold til Studienævnets retningslinier overføre disse prøver til studiet under den nye studieordning. Prøver aflagt efter 2003-studieordningen for grundfaget ækvivalerer med 2005-studieordningen for Italiensk som anført nedenfor: 6

7 2003-ordning 2005-ordning Propædeutik Meritoverføres til Propædeutik Fonetik Giver pensumreduktion på de 100 sider fonetik i Modul 1, Basissprog; dvs. fonetiske spørgsmål udgår af eksamenstesten i Basissprog Grammatik 1, Fonetik og Mundtlig Meritoverføres samlet til Basissprog og Sprog sprogfærdighed I og kommunikation Tekst- og filmanalyse Meritoverføres til Tekst-, film- og medieanalyse I og II Grammatik 2 Meritoverføres til Sprog, kognition og didaktik Oversættelse dansk-italiensk og Fri Meritoverføres til Oversættelse dansk-italiensk skriftlig udtryksfærdighed på italiensk og fri skriftlig formidling; de to karakterer overføres til én karakter som gennemsnit af de to. Oversættelse italiensk-dansk Meritoverføres til Oversættelse italiensk-dansk og oversættelsesteori Civilisation a og Litteratur I Meritoverføres til Modul 2 Civilisation b Giver pensumreduktion på 400 sider i civilisationsdelen i Civilisation, litteratur og medier efter 1900 Litteratur II Meritoverføres til Litteratur og teori Projekt Meritoverføres til Projekt 7

8 Kapitel 2. Oversigt over og beskrivelse af uddannelsens fagelementer 2.1 Oversigt over uddannelsens fagelementer Modul 0: Propædeutik (Grundkursus i italiensk) Propædeutik (Grundkursus i italiensk) (Fagelement nr ) Antal ECTS-point: 30. Prøveform: Prøven er sammensat af to dele: I. En mundtlig bunden prøve med forberedelse II. En skriftlig bunden prøve på universitetet. Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Både den mundtlige og den skriftlige del skal bestås med mindst 02 i karakter i samme eksamenstermin. Hvis dette ikke er tilfældet, er prøven ikke bestået og skal tages om i sin helhed. Modul 1: Basissprog og tekst-, film- og medieanalyse (Basic language and Text, film and media analysis) Basissprog (Basic language) (fagelement nr ) Antal ECTS-point: 10. Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet i form af oversættelse til dansk af en italiensk tekst på højst 800 typeenheder og besvarelse af 10 punktspørgsmål i grammatik og fonetik. Censur: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Tekst-, film- og medieanalyse I (Text, film and media analysis I) (fagelement nr ) Antal ECTS-point: 5. Prøveform: Deltagelse i praktiske øvelser dokumenteret ved ét mundtligt oplæg på 10 minutter og én skriftlig opgave (omfang 6-8 sider), der afvikles i forbindelse med kurset og godkendes af læreren. Censur: Prøven er intern uden censur Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke bestået. Modul 2: Italiens kulturhistorie (Italian cultural history ) Italiens kulturhistorie (Italian cultural history ) (fagelement nr ) Antal ECTS-point: 15. Prøveform A: Eksamen består i en bunden skriftlig hjemmeopgave på dansk. Censur: prøven er intern uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Prøveform B: Eksamen består af to dele: 1. Bunden skriftlig prøve på universitetet 2. Bunden skriftlig hjemmeopgave (inklusive bibliografiopgave). Censur: prøven er intern uden censur. Bedømmelsesform: Prøveform B bedømmes samlet med en karakter efter 7-trins-skalaen. De 2 dele vægtes med halvdelen hver. Modul 3: Sprog og kommunikation (Language and communication) Sprog og kommunikation (Language and communication) (fagelement nr ) Antal ECTS-point: 15. 8

9 Prøveform: Mundtlig, bunden prøve på italiensk og dansk med forberedelse under forudsætning af 3 godkendte opgaver. Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Den italienske og den danske del af prøven vægtes i bedømmelsen med hver 50 %. Modul 4: Det moderne Italien. Civilisation, litteratur og medier (Modern Italy. Civilisation, literature and media) Civilisation, litteratur og medier efter 1900 (Post-1900 civilisation, literature and media) (fagelement nr ) Antal ECTS-point: 10. Prøveform: Mundtlig bunden prøve med dialog mellem eksaminator og eksaminand under forudsætning af 2 godkendte essays. Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelse: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Tekst-, film- og medieanalyse II (Text, film and media analysis II) (fagelement nr ) Antal ECTS-point: 5. Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave, der kan affattes på dansk eller italiensk efter den studerendes valg. Censur: Prøven er med intern censur Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen Modul 5: Videnskabsteori og Sprog, kognition og didaktik (Theory of knowledge and Language, cognition and didactics) Videnskabsteori (Theory of knowledge) (fagelement nr ) Antal ECTS-point: 7,5. Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet. Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes bestået/ikke bestået. Sprog, kognition og didaktik (Language, cognition and didactics) (fagelement nr ) Antal ECTS-point: 7,5. Prøveform: Skriftlig rapport med efterfølgende mundtlig fremlæggelse på dansk. Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Det er en betingelse for adgang til den mundtlige fremlæggelse, at rapporten af eksaminator og censor er vurderet som bestået. Modul 6: Litteratur og Oversættelse (Literature and Translation) Litteratur og teori (Literature and theory) (fagelement nr ) Antal ECTS-point: 10. Prøveform: Mundtlig prøve, i form af dialog med udgangspunkt i synopsis under forudsætning af deltagelse i praktiske øvelser. Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Det skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen. Oversættelse italiensk-dansk og oversættelsesteori (Italian-Danish translation and translation theory) (fagelement nr ) Antal ECTS-point: 5. 9

10 Prøveform: Bunden skriftlig prøve, der aflægges på universitetet under forudsætning af 2 godkendte skriftlige opgaver. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Der gives én karakter, hvor oversættelsen vægtes med 2/3 og tekstkarakteristik + besvarelse af det teoretiske spørgsmål med sammenlagt 1/3. Modul 7: Valgfag (Elective subject) Valgfag (Elective subject) (fagelement nr ) Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Den studerende vælger mellem prøveform A og B Prøveform A: Mundtlig emneprøve med diskussion af det udarbejdede formidlingsprodukt. Prøveform B: Emneprøve aflagt ved italiensk universitet + mundtlig prøve med diskussion af det udarbejdede formidlingsprodukt. Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Modul 8: Mundtlig og skriftlig formidling på italiensk (Oral and written communication in Italian) Oversættelse dansk-italiensk og fri skriftlig formidling (Translation Danish-Italian and written communication) (fagelement nr ) Antal ECTS-point: 5. Prøveform: Skriftlig, bunden prøve på universitetet under forudsætning af 2 godkendte opgaver. Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Der gives én karakter. Mundtlig formidling om moderne samfundsforhold (Oral communication about modern society) (fagelement nr ) Antal ECTS-point: 10. Prøveform: Bunden mundtlig prøve i form af dialog om et spørgsmål inden for pensum. Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Der gives én karakter. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen Modul 9: Bachelorprojekt (Bachelor project) Bachelorprojekt (Bachelor project) (fagelement nr ) Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. 2.2 Rækkefølge for afvikling af fagelementer Studieordningen beskriver det anbefalede forløb, der sikrer en faglig progression, som ikke mindst i et sprogfag er vigtig. Undervisningsudbuddet er indrettet efter det anbefalede forløb. Selv om moduler og fagelementer således optimalt forudsætter hinanden i den rækkefølge, de er indskrevet i studiet, er der fastholdt en vis frihedsgrad, som imødekommer studerende der måtte have vægtige grunde til at ændre i forløbet. Det af faget tilrettelagte udlandsophold ligger i 4. semester. For at indstille sig til prøven BA-projekt, skal den studerende have bestået 120 ECTS-point. 10

11 2.3 Indhold og uddybende karakteristik af uddannelsens fagelementer Modul 0: Propædeutik (Grundkursus i italiensk) Kompetencemål: Efter at have gennemført modulet kan den studerende: Forstå, tale, skrive, læse og oversætte italiensk på et niveau svarende til gymnasiets A-niveau. Den studerende har desuden kendskab til grammatisk analyse, og er blevet introduceret til temaer i italiensk moderne kultur og samfundsforhold Kurset forbereder til italienskstudiet og introducerer til fagets områder. Propædeutik (Grundkursus i italiensk) (Fagelement nr ), 30 ECTS-point Undervisnings- og arbejdsformer: Intensivt sprogkursus. Fortrinsvis holdundervisning med skriftlige og mundtlige oplæg. Faglige mål: forstå talt og skrevet italiensk, der ikke er forbundet med særlige vanskeligheder oversætte en lettere tekst til dansk og besvare grammatiske spørgsmål i tilknytning hertil tale og skrive et enkelt italiensk. Pensum: Der opgives et fællespensum på 50 normalsider moderne italiensk prosa, fordelt på mindst fire forskellige tekster, + en italiensk film. Prøveform: Prøven er sammensat af to dele: I. En mundtlig bunden prøve med forberedelse II. En skriftlig bunden prøve på universitetet. I. Mundtlig, bunden prøve med forberedelse: Prøven består i, at eksaminanden til forberedelsestiden får forelagt to af eksaminator valgte tekster skrevet efter 1945, hvoraf den ene (højst 2500 typeenheder) er opgivet af eksaminanden og den anden (højst 1500 typeenheder) ikke opgivet af eksaminanden. På grundlag af den opgivne tekst prøves der i udtalefærdighed og mundtlig sprogfærdighed ved oplæsning og samtale på italiensk om teksten. På grundlag af den ulæste tekst prøves der i grammatik samt i oversættelse til dansk af en til forberedelsestiden nærmere angivet passage. Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Både den mundtlige og den skriftlige del skal bestås med mindst 02 i karakter i samme eksamenstermin. Hvis dette ikke er tilfældet, er prøven ikke bestået og skal tages om i sin helhed. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Prøven varer 30 min. inkl. censur, og der gives 30 minutters forberedelse. 11

12 Hjælpemidler: I forberedelseslokalet fremlægges de ordbøger, grammatikker og andre håndbøger, som eksaminanden har brugt i undervisningen. Til forberedelsen må eksaminanden medtage egne tekster og notater. Til selve prøven må den studerende kun støtte sig til de udleverede tekster samt til notater foretaget i forberedelsestiden. II. Skriftlig, bunden prøve på universitetet under tilsyn: Prøven består i, at eksaminanden får udleveret en tekst, evt. suppleret med billedmateriale, skrevet efter 1945 (højst 2500 typeenheder) på moderne italiensk, samt en tekst på dansk (højst 1000 typeenheder). Begge tekster vælges af eksaminator uden for det opgivne pensum. På baggrund af den italienske tekst prøves der i skriftlig udtryksfærdighed ved besvarelse af spørgsmål med tilknytning til teksten. På baggrund af den danske tekst prøves der i oversættelse fra dansk til italiensk af en nærmere angivet passage. Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Både den mundtlige og den skriftlige del skal bestås med mindst 6 i karakter i samme eksamenstermin. Hvis dette ikke er tilfældet, er prøven ikke bestået og skal omgøres i sin helhed. Gruppeprøvebestemmelse: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Prøven varer fire timer Hjælpemidler: Alle hjælpemidler i form af bøger eller noter. Modul 1: Basissprog og tekst-, film- og medieanalyse Module 1: Basic language and Text, film and media analysis Kompetencemål: Efter at have gennemført modulet kan den studerende redegøre for grundlæggende begreber inden for italiensk grammatik, fonetik og tekst-, film- og medieanalyse anvende disse begreber ved analyse af italienske og danske tekster anvende ovennævnte viden ved mundtlig og skriftlig kommunikation på italiensk Basissprog (fagelement nr ), 10 ECTS-point Basic language (Course element ), 10 ECTS-point Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning, som kan inddrage gruppearbejde og mundtlige oplæg. 12

13 Faglige mål: beherske et elementært lingvistisk begrebsapparat redegøre for grundlæggende regler inden for italiensk grammatik og fonetik beherske et ordforråd svarende til almindelig dagligdags sprogbrug anvende ovennævnte viden ved mundtlig og skriftlig kommunikation på italiensk om emner, der ikke frembyder særlige vanskeligheder. oversætte lettere tekster fra italiensk til dansk og fra dansk til italiensk. Pensum: Der opgives 100 normalsider inden for fonetik og 200 normalsider inden for grammatik. Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet i form af oversættelse til dansk af en italiensk tekst på højst 1200 typeenheder og besvarelse af 10 punktspørgsmål i grammatik og fonetik. Det er en forudsætning, at den studerende har deltaget i praktiske øvelser, dokumenteret ved ét mundtligt godkendt oplæg på italiensk på ca. 10 minutter om et emne inden for italiensk kulturhistorie, samt ved at der foreligger en godkendt hjemmeopgave i fri skriftlig fremstilling på italiensk (omfang 3 sider), ligeledes inden for italiensk kulturhistorie. Emnerne udleveres af læreren mindst en uge før afleveringen/fremlæggelsen. Omfang: 2 timer. Censur: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Hjælpemidler: Ingen hjælpemidler. Tekst-, film- og medieanalyse I (fagelement nr ), 5 ECTS-point Text, film and media analysis I (Course element ), 5 ECTS-point Undervisnings- og arbejdsformer: Vekslen mellem forelæsninger og holdundervisning med praktiske øvelser. Faglige mål: redegøre for grundbegreberne inden for tekst-, film- og medieanalyse (fx tekstbegreb, kommunikationssituation, genrekonventioner, fiktion-fakta) anvende disse i beskrivelsen af indhold, struktur og stilistiske virkemidler i en given italiensk tekst/film, herunder identificere og karakterisere genremæssige og teksttypologiske konventioner. Pensum: Der opgives et fælles pensum på min. 6 kortere italienske tekster/tekstuddrag (skrevet efter 1900) og 3 italienske film/filmuddrag (produceret efter 1940), dækkende forskellige genrer og typer (narrative tekster, drama, lyrik, sagprosa; fiktion, dokumentar, reportage). Teksterne må ikke 13

14 frembyde specielle sproglige eller filmtekniske vanskeligheder. Desuden opgives 300 normalsider inden for tekst-, film- og medieanalyse. Prøveform: Deltagelse i praktiske øvelser dokumenteret ved ét mundtligt oplæg på 10 minutter og én skriftlig hjemmeopgave (omfang 6 8 sider), der afvikles i forbindelse med kurset og godkendes af læreren. Opgaverne aftales med læreren mindst en uge for afleveringen/fremlæggelsen. Gruppeprøvebestemmelser: Mindst én af de to obligatoriske øvelser aflægges individuelt. Den anden øvelse kan aflægges i gruppe med individuel bedømmelse. Den enkeltes bidrag skal fremgå klart af opgavebesvarelsen. Censur: Prøven er intern uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke bestået. Modul 2: Italiens kulturhistorie Module 2: Italian cultural history Kompetencemål: Efter at have gennemført modulet kan den studerende i hovedtræk forstå Italiens historisk betingede kulturelle identiteter - regionale såvel som nationale - i samspil med den europæiske udvikling dokumentere kendskab til hovedlinjer i Italiens kulturhistorie og overordnet forstå og analysere centrale tekster i relation til deres historiske og geografiske kontekst skelne mellem forskellige litterære og ikke-litterære tekstgenrer fremskaffe og vurdere informationer og kilder, der er relevante for en forståelse af en given problemstilling eller tekst i dens kontekst fremlægge den faglige viden i en argumenterende og sprogligt velfungerende form på dansk. Italiens kulturhistorie (fagelement nr ), 15 ECTS-point Italian cultural history (Course element ), 15 ECTS-point Undervisnings- og arbejdsformer: I fagelementet studeres to områder, civilisation og litteratur. Der veksles mellem forelæsninger og holdundervisning med aktiv deltagelse af de studerende i form af mundtlige oplæg og gruppearbejde. Forevisning af videofilm indgår i undervisningen. Fagelementet er første del af et forløb over to semestre om Italiens historie, kultur og litteratur frem til i dag (hvis anden del udgøres af fagelementet Civilisation, litteratur og medier efter 1900 i modul 4). Fagelementet indledes med et introducerende forløb, der tager udgangspunkt i et aktuelt emne med det formål at opdatere den studerendes indsigt i Italiens situation i dag. Dette introducerende tema afsluttes med en obligatorisk bibliografisk opgave. 14

15 Faglige mål: redegøre for den italienske kulturhistories vigtigste perioder i tiden fra år 1000 til ca. år 1900, herunder konstituerende kategorier som regionalisme og sprogspørgsmålet dokumentere overblik over Italiens politiske opdeling før 1800-tallet, og forståelse for samlingens nye perspektiver og forklare kulturhistoriens vigtigste aktører og forfattere analysere tekster på basalt niveau fra perioden identificere de vigtigste genrer: fx traktat, breve, novelle, epos og komedie og deres tilblivelse og funktion i en historisk kontekst. Der kræves indsigt i 1300-tallets litteratur (Dante, Boccaccio og Petrarca) og dens betydning for traditionen redegøre for teksternes genrestatus, herunder deres mulige funktion som historisk kilde placere tekster i en kulturel og historisk kontekst, herunder opsøge og vurdere bibliografisk information. Opgaven skal rumme en balance mellem den brede fremstilling og en punktvis, analyserende inddragelse af primærteksterne formidle på en sammenhængende og argumenterende måde. Pensum: Til eksamen opgives et fælles pensum på 700 normalsider i alt, 350 sider inden for civilisation og 350 sider inden for litteratur, heraf mindst 350 normalsider primærtekster på italiensk. Der opgives desuden 100 normalsider i forbindelse med introduktionstemaet, som afløses med bibliografiopgaven. Prøveform: Den studerende vælger mellem prøveform A og B Prøveform A: Hjemmeopgave, der forudsætter aktiv undervisningsdeltagelse, samt aflevering af bibliografiopgave. Prøveform B: Består af to dele; I: Bunden skriftlig prøve på universitetet og II: Hjemmeopgave med bibliografiopgave. Prøveform A: Eksamen består i en bunden skriftlig hjemmeopgave på dansk, der afleveres i januar. Ved undervisningens afslutning udleveres to opgavesæt, som den studerende vælger imellem. Hver opgave indeholder to spørgsmål med relation til samme periode, ét inden for civilisation og ét inden for litteratur. Begge spørgsmål besvares. Omfang: sider. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Censur: Prøven er intern uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Særlige bestemmelser: For at kunne indstille sig til prøven, skal den studerende have deltaget aktivt i undervisningen, med mindst 75 % fremmøde, samt have afleveret en godkendt bibliografiopgave, der stilles af læreren og afleveres omkring efterårsferien (omfang ca. 3-4 sider). Prøveform B: Eksamen består af to dele, der skal bestås samlet i samme eksamenstermin: I. Bunden skriftlig prøve på universitetet II. Bunden skriftlig hjemmeopgave (inklusive bibliografiopgave) 15

16 I. Bunden skriftlig prøve på universitetet. Den studerende besvarer 4 spørgsmål, stillet af eksaminator, inden for det opgivne pensum. Til et af spørgsmålene kan der være knyttet en tekst (max. 1-2 ns). Omfang: 4 timer. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Censur: prøven er intern uden censur. II. Eksamen består i en bunden skriftlig hjemmeopgave på dansk, der afleveres i januar. Ved undervisningens afslutning udleveres to opgavesæt, som den studerende vælger imellem. Hver opgave indeholder to spørgsmål med relation til samme periode, ét inden for civilisation og ét inden for litteratur. Begge spørgsmål besvares. I forbindelse med hjemmeopgaven afleveres en bibliografiopgave, der stilles af læreren (omfang 3-4 sider). Omfang: sider. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Censur: Prøven er intern uden censur. Bedømmelsesform: Prøveform B bedømmes samlet med én karakter efter 7-trinsskalaen. De 2 dele vægtes med halvdelen hver. Begge dele skal kunne bedømmes som bestået og skal aflægges i samme eksamenstermin. Modul 3: Sprog og kommunikation Module 3: Language and communication Kompetencemål: Efter at have gennemført fagelementet kan den studerende: redegøre for og diskutere grammatiske problemstillinger inden for italiensk og kontrastivt i forhold til dansk forstå og anvende forskellige registre (formelt vs. uformelt) i mundtlig og skriftlig kommunikation på italiensk oversætte og resumere indholdet af mundtlige eller skriftlige tekster omhandlende moderne samfundsforhold og kulturdebat diskutere emner af ovenstående typer på italiensk, skriftligt og mundtligt. Sprog og kommunikation (fagelement nr ), 15 ECTS-point Language and communication (Course element ), 15 ECTS-point Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning. Faglige mål: 16

17 forstå talt og skrevet italiensk godt udtrykke sig på nogenlunde korrekt italiensk, såvel grammatisk som leksikalsk, og med en udtale, der i det store og hele følger en af de regionale varianter i standarditaliensk i henseende til enkeltlyd og intonation udtrykke sig forståeligt på italiensk og formulere sammenhængende meninger om emner, der ikke frembyder vanskeligheder af fagspecifik art beherske grammatikkens grundbegreber anvende den nødvendige terminologi og teori inden for sætningsanalyse, morfologi og syntaks, med inddragelse af spørgsmål om stilproblemer og registerbetinget sprogvariation samt kontrastive overvejelser vedrørende italiensk sprog i forhold til dansk. Pensum: Der opgives ca. 500 normalsider fra grammatiske fremstillinger af italiensk sprog efter aftale med lærer. Prøveform: Mundtlig, bunden prøve på italiensk og dansk med forberedelse, under forudsætning af 3 godkendte opgaver. Prøven består i, at den studerende til forberedelsestiden får forelagt en af eksaminator valgt prosatekst på italiensk vedrørende moderne samfundsforhold og/eller kulturdebat (højst 1200 typeenheder). Der prøves i oplæsning på italiensk af en kort tekstpassage, resumé på italiensk af teksten, efterfulgt af diskussion omkring emnet (bunden dialog). Der prøves endvidere i grammatik, herunder også spørgsmål vedrørende tekstens stilniveau og italiensk kontrastivt i forhold til dansk. For at kunne indstille sig til prøven, skal den studerende have afleveret tre godkendte skriftlige opgaver (en oversættelse til italiensk (max 1 side), en oversættelse til dansk (max 1 side) og en fri skriftlig fremstilling på italiensk, max 2 sider). Opgaverne stilles af læreren mindst en uge inden afleveringsfristen. Omfang: 30 minutter inkl. censur. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Den italienske og den danske del af prøven vægtes i bedømmelsen med hver 50 %. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Hjælpemidler: Italiensk-italienske ordbøger. Modul 4: Det moderne Italien. Civilisation, litteratur og medier. Module 4: Modern Italy. Civilisation, literature and media. Kompetencemål: Efter at have gennemført modulet kan den studerende i hovedtræk forstå det moderne Italiens komplekse identiteter inden for civilisation, litteratur og medier i samspil med den europæiske og globale udvikling 17

18 redegøre for hovedlinier i disse forløb, samt for de væsentligste institutionelle strukturer og deres aktører identificere og diskutere forskellige litterære og ikke-litterære tekstgenrer og skelne mellem massemediernes nye udtryksformer karakterisere og fortolke italienske tekster med inddragelse af tekstanalytiske begreber og den æstetiske forms betydning relatere analyser og problemstillinger til relevant kontekst. Civilisation, litteratur og medier efter 1900 (fagelement nr ) 10 ECTS-point Post-1900 civilisation, literature and media (Course element ) 10 ECTS-point Undervisnings- og arbejdsformer: I fagelementet studeres områderne civilisation/historie, litteratur og film/medier. Der veksles mellem forelæsninger og holdundervisning, filmforevisning, mv., med aktiv deltagelse af de studerende i form af mundtlige oplæg og gruppearbejde. Faglige mål: redegøre for det moderne Italiens historie fra optakten til 1. verdenskrig, over fascismen, republikken efter 1945 og frem til i dag redegøre for de moderne økonomiske, politiske og kulturelle institutioners tilblivelse og indbyrdes relationer (virksomheder, partier, forlag, medier mm.) også anskuet i en international sammenhæng forklare de væsentligste kulturelle og litterære strømninger fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag demonstrere analytisk forståelse af centrale kulturelle og litterære tekster (herunder film). Pensum: Til prøven opgives et fælles pensum på 800 normalsider tekst, 400 sider inden for civilisation og 400 sider inden for litteratur. Af disse skal mindst 400 være primærtekster på italiensk. Af de resterende 400 sider kan op til 200 være på andre sprog end italiensk. Derudover opgives filmog TV-materiale, i et omfang, beregnet til 200 normalsider. Prøveform: Mundtlig bunden prøve med dialog mellem eksaminator og eksaminand. Den studerende forelægges ét eller flere spørgsmål med én tilknyttet tekst (omfang 2-4 sider) inden for det opgivne pensum. For at indstille sig til prøven skal den studerende have afleveret mindst to godkendte, begrebsafklarende essays (2-3 sider), ét i civilisation og ét i litteratur. Omfang: 30 minutter, inklusive censur. Forberedelse: 30 minutter. Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelse: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Hjælpemidler: Ingen hjælpemidler. 18

19 Tekst-, film- og medieanalyse II (fagelement nr ), 5 ECTS-point Text, film and media analysis II (Course element ), 5 ECTS-point Undervisnings- og arbejdsformer: Vekslen mellem forelæsninger og holdundervisning med aktiv deltagelse af de studerende i form af mundtlige oplæg, skriveøvelser og gruppearbejde. Faglige mål: give en systematisk, sammenhængende og argumenterende beskrivelse af tematik, struktur og brug af stilistiske virkemidler i en italiensk tekst/film, der gennem en vekselvirkning mellem iagttagelse og refleksion når frem til en samlet vurdering/fortolkning af teksten/filmen anvende tekst-, film- og medieanalytiske begreber og metoder (fx inden for genreteori, retorik, narratologi, kildekritik) præcist, hensigtsmæssigt og reflekteret i forhold til den specifikke tekst/film relatere analysen til den historiske/litterære kontekst. Pensum: Pensum fra fagelement 2: Tekst-, film- og medieanalyse I forudsættes. Der opgives yderligere min. 6 kortere tekster/tekstuddrag (skrevet efter 1900) og min. 3 film/filmuddrag (produceret efter 1940) dækkende forskellige genrer og typer. Teksterne må ikke frembyde specielle sproglige/filmtekniske vanskeligheder. Desuden opgives 400 normalsider (her af min.100 sider på italiensk) inden for tekst-, film- og medieanalyse. Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave, der kan affattes på dansk eller italiensk efter den studerendes valg. 7 dage før afleveringsfristen udleveres eksamensopgaven, der består af tre i undervisningen ikke gennemgåede tekster/tekstuddrag (skrevet efter 1900, omfang: 8-10 normalsider) eller film/filmuddrag (produceret efter 1940, omfang max. 45 minutter, idet der ved filmuddrag udleveres hele filmen, med præcis angivelse af hvilket uddrag analysen skal behandle). To af de fire tekstgenrer (lyrik, narrativ, drama, sagprosa) og én filmgenre (fakta eller fiktion) skal være repræsenteret. Den studerende vælger én af disse tekster/film som grundlag for sin hjemmeopgave. Omfang: 8 sider. Den studerende har 7 dage til rådighed til hjemmeopgaven. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Særlige bestemmelser: Det er en forudsætning for at indstille sig til prøven i Tekst-, film- og medieanalyse II, at prøven i Tekst-, film- og medieanalyse I er bestået. Modul 5: Videnskabsteori og Sprog, kognition og didaktik 19

20 Module 5: Theory of knowledge and Language, cognition and didactics Kompetencemål: Efter at have gennemført modulet kan den studerende placere faglige problemstillinger inden for sprogfagene i et større videnskabsteoretisk og -historisk perspektiv forholde sig analytisk, kritisk og refleksivt til egen og andres videnskabelige praksis anvende kendskab til videnskabsteori på afgrænsede områder inden for italiensk sprogvidenskab formidle viden om italiensk grammatik på baggrund af kendskab til didaktiske principper. Videnskabsteori (fagelement nr ), 7,5 ECTS-point Theory of knowledge (Course element ), 7,5 ECTS-point Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningsformen består i en forelæsningsrække. Faglige mål: indsætte faglige problemstillinger og repræsentative teoretiske tekster vedrørende sprogfagsdisciplinerne i en videnskabsteoretisk og -historisk kontekst på baggrund af videnskabsteoretisk og - historisk indsigt i humaniora som vidensfelt samt i sprogfagenes og deres hoveddiscipliners (sprog, litteratur, historie/samfund) placering heri redegøre for de vigtigste objektivitetskriterier af positivistisk/naturvidenskabelig oprindelse samt for de væsentligste træk ved hermeneutikkens og fænomenologiens beskrivelse af forståelsens vilkår placere faglige problemstillinger i feltet mellem disse redegøre for forholdet mellem teori og empiri (f.eks. hypotese og iagttagelse) samt have kendskab til forskellige typer slutnings- og argumentationsformer. Pensum: Der opgives et fællespensum på 500 normalsider. Opgivelserne skal bredt dække teoretiske, historiske og metodiske problemstillinger. Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Prøven består i en besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der udleveres til eksaminanden ved prøvens begyndelse. Spørgsmålet tager udgangspunkt i en eller flere tekster (hhv. tekstuddrag) fra pensum, som udleveres til eksamen. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt individuel besvarelse af en af eksaminator udleveret skriveøvelse (omfang ca. 3-5 s.). Omfang: Eksaminanden har 4 timer til sin rådighed. Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes bestået/ikke-bestået. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler, inklusive computer, er tilladt. 20

21 Gruppeprøvebestemmelser: Dette element kan ikke aflægges som gruppeprøve. Eksamenssprog: Dansk. Sprog, kognition og didaktik (fagelement nr ), 7,5 ECTS-point Language, cognition and didactics (Course element ), 7,5 ECTS-point Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning med praktiske øvelser. Faglige mål: anvende teoretiske tilgange til grammatik anvende tekstlingvistiske principper ved grammatisk analyse og anskue grammatiske problemstillinger i kognitivt og pragmatisk perspektiv formulere generelle regler med udgangspunkt i konkrete eksempler formidle italiensk grammatik på baggrund af kendskab til didaktiske principper. Pensum: Pensum fra Modul 3: Sprog og kommunikation forudsættes. Herudover opgives 250 normalsider inden for fagelementets områder. Prøveform: Skriftlig rapport med efterfølgende bunden mundtlig dialog på dansk under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Den aktive undervisningsdeltagelse består i at den studerende har deltaget i praktiske øvelser, dokumenteret ved et mundtligt oplæg af formidlende karakter i forbindelse med undervisningen (omfang 10 min.). Emnet for oplægget aftales med læreren, og der gives mindst en uge til forberedelsen. Rapporten omhandler et emne inden for fagelementets områder, der aftales med eksaminator. Den mundtlige eksamination (bunden dialog) forløber som en uddybende diskussion af emneområdet og hele rapporten. Omfang: Den studerende har 14 dage til rådighed til udarbejdelsen af rapporten, der skal være af en længde på 6-8 sider. Ved gruppeprøve forøges længden til 9-12 sider ved to deltagere og til sider ved tre deltagere. Mundtlig eksamen: 30 minutter inklusive censur. Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Det er en betingelse for adgang til den mundtlige fremlæggelse, at rapporten af eksaminator og censor er vurderet som bestået.. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges som gruppeprøve med individuel bedømmelse. I så fald udarbejdes rapporten i en gruppe, mens den mundtlige eksamination foregår individuelt på baggrund af individuelt stillede spørgsmål. En gruppe skal bestå af tre, evt. to studerende. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler. 21

22 Modul 6: Litteratur og Oversættelse Module 6: Literature and Translation Kompetencemål: Efter at have gennemført modulet kan den studerende læse større litterære værker på italiensk, identificere og diskutere deres formelle, æstetiske og tematiske egenskaber, samt placere dem i deres historiske, geografiske og litterære kontekst oversætte moderne italiensk normalprosa til et korrekt og velfungerende dansk, der stilistisk og teksttypologisk ækvivalerer med originalen redegøre for og diskutere centrale begreber, problematikker og retninger inden for litteraturteori og oversættelsesteori, og anvende dem i praksis. Litteratur og teori (fagelement nr ), 10 ECTS-point Literature and theory (Course element ), 10 ECTS-point Undervisnings- og arbejdsformer: Vekslen mellem forelæsninger og holdundervisning med oplæg fra de studerende. Faglige mål: indgående redegøre for mindst 2 centrale litterære værker på alle niveauer, fra detaljeplan over værkernes hovedtemaer og æstetiske form til deres litteraturhistoriske og geografiske placering og redegøre for deres receptionshistorie med en systematisk og reflekteret inddragelse af de på kurset præsenterede og anvendte teoridannelser sammenholde disse observationer i en samlet læsning og fortolkning af værket redegøre for aktuelle litteraturteorier anvende de i løbet af kurset præsenterede litteraturteorier hensigtsmæssigt i forhold til de udvalgte værker redegøre for centrale begreber og problematikker inden for de på kurset præsenterede og anvendte litteraturteorier mundtligt præsentere og forklare en afgrænset problemstilling i forhold til et givet litterært værk med inddragelse af skriftlige/audiovisuelle hjælpemidler (overhead, handout eller præsentationsprogram, fx power point) formulere en fokuseret problemstilling skriftligt (synopsis) i relation til et givet værk og præsentere materiale, teori og metode redegøre for indholdet i forelæsningsrækken Introduktion til litteraturteori anvende disse teoriers begreber hensigtsmæssigt på en italiensksproget tekst. Pensum: 800 normalsider, heraf mindst to litterære værker. Sekundærlitteratur i form af litteraturteoretiske og -kritiske tekster skal indgå i pensum. 600 sider fastlægges af læreren, de resterende 200 udvælges af den studerende til profilering af de i synopserne præsenterede problemstillinger. 22

23 Prøveform: Mundtlig prøve, i form af dialog med udgangspunkt i synopsis. I forbindelse med pensumopgivelserne afleveres en godkendt synopsis (omfang 3-4 sider) om hvert værk. Ved den mundtlige prøve kommer den studerende op i det ene værkområde efter eksaminators valg. Det er en forudsætning for indstilling til prøven, at den studerende har deltaget i praktiske øvelser, dokumenteret ved ét godkendt mundtligt oplæg (omfang 10 min.) Emnet aftales med læreren mindst en uge før fremlæggelsen. Det er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen at den studerende i løbet af kurset har holdt og fået godkendt et mundtligt oplæg, med inddragelse af handout/præsentationsprogram. Omfang: 30 minutter. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Synopsen indgår i bedømmelsen med ¼ vægt. Oversættelse italiensk-dansk og oversættelsesteori (fagelement nr ), 5 ECTS-point Italian-Danish translation and translation theory (Course element ), 5 ECTS-point Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning på basis af skriftlige opgaver fra de studerende. Faglige mål: oversætte en italiensk tekst til en korrekt og velfungerende dansk tekst, der præcist gengiver indholdet, bevarer originalens stilniveau og teksttypologisk ækvivalerer med originalen redegøre for grundlæggende problemstillinger inden for oversættelsesteori og kritik og komparativ sprog- og teksttypologi eksemplificere og diskutere disse i forhold til den givne tekst. beskrive væsentlige sproglige, stilistiske, genre- og situationsbetingede forskelle mellem italienske og danske tekster og indkredse, hvor disse forskelle kan give anledning til problemer i oversættelsen af en given tekst diskutere og vurdere egen og andres oversættelsespraksis på systematisk og reflekteret vis, såvel mundtligt som skriftligt. Pensum: Til eksamen opgives 200 normalsider om oversættelsesteori og -praksis (svarende til Lita Lundquist: Oversættelse (1994) eller Lis Møller: Oversættelsesteori og -praksis (1994)), samt et udvalg på 100 normalsider om sprog- og teksttypologiske forskelle mellem italiensk og dansk. I pensum indgår derudover de primærtekster, der er blevet arbejdet med i undervisningen. Prøveform: Bunden skriftlig prøve, der aflægges på universitetet. Den studerende får forelagt en italiensk tekst (skrevet efter 1945, moderne normalprosa, max typeenheder), hvoraf en nærmere angivet sammenhængende passage på max typeenheder oversættes til dansk. Besvarelsen skal desuden bestå af en kort tekstkarakteristik af relevans for oversættelsen, samt en besvarelse 23

24 af et mindre spørgsmål vedr. oversættelsesteori og/eller komparativ sprog/teksttypologi. Spørgsmålet skal ligge inden for pensum og være i nær tilknytning til den forelagte tekst. Såvel tekstkarakteristikken som svaret på det teoretiske spørgsmål skal være på dansk og af et omfang på i alt mindst 500 og max. 800 ord. Omfang: Prøven varer 5 timer. Hjælpemidler: Alle ordbøger, dog ikke elektroniske. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Der gives én karakter, hvor oversættelsen vægtes med 2/3 og tekstkarakteristik + besvarelse af det teoretiske spørgsmål med sammenlagt 1/3. Særlige bestemmelser: For at indstille sig til prøven skal den studerende have afleveret to godkendte skriftlige opgaver i forbindelse med undervisningen. Opgaverne består af en oversættelse af en italiensk tekst på max typeenheder til dansk, samt en oversættelsesteoretisk kommentar på i alt min. 500, max. 800 ord. Opgaverne stilles af læreren. Modul 7: Valgfag Module 7: Elective subject Kompetencemål: Efter at have gennemført fagelementet kan den studerende selvstændigt afgrænse et større emne inden for fagområdet og formulere problemstillinger inden for dette reflektere over sin egen tilgang til emnet og diskutere forskellige tilgange til og synspunkter på en given problemstilling kommunikere denne faglige viden om et afgrænset område i et formidlingsprodukt, der retter sig mod en mulig anvendelse uden for studiet reflektere over og redegøre for forhold vedrørende formidlingsproduktets emne, målgruppe, fokus og form. Valgfag (fagelement nr ), 15 ECTS-point Elective subject (Course element ), 15 ECTS-point Undervisnings- og arbejdsformer: Efter et introduktionskursus i kulturformidling i begyndelsen af semestret fortsætter undervisningen som emneundervisning. Faglige mål: 24