Hovedkonto 9. Balance

Transkript

1 Hovedkonto 9. Balance

2 Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt i balancen, som den blev opgjort ultimo sidste regnskabsår. Et regnskabsårs ændring i balancen afspejler primært årets regnskabsresultat på det skattefinansierede område herunder finansforskydningerne under hovedkonto 8 samt regnskabsresultaterne på de takstfinansierede områder. Hertil kommer årets rene statusposteringer i form af afskrivninger, kursreguleringer m.v. jf. afsnit 5.2. Aarhus Kommunes samlede balance består af finansielle aktiver, af fysiske aktiver samt af en række rettigheder og forpligtelser. I de efterfølgende afsnit er de ændringer i balancen, som vedrører de finansielle poster nærmere beskrevet. For en specifikation af balancen på funktionsniveau henvises til oversigten "Balance" i det trykte regnskab. 2. Mål for effekt og ydelser Hovedkonto 9 opsamler primært finansielle bevægelser, som er en følge af aktiviteterne på hovedkonto 0 til 8. Der er derfor ikke egentlige aktiviteter af servicemæssig eller økonomisk karakter knyttet til hovedkontoen. Som følge heraf er der ikke opstillet selvstændige mål for Hovedkonto 9. Der henvises til målbeskrivelserne vedrørende de sektorer hvis aktiviteter påvirker hovedkonto 9. Det drejer sig primært om sektor 2.90 Affald og Varme, samt Finansforskydningerne under hovedkonto Særlige indsatsområder Der er ikke defineret særlige indsatsområder vedrørende. 4. Supplerende nøgletal Der er ikke defineret supplerende nøgletal vedrørende. 5. Ressourcer Finansiel balance Aarhus kommunes finansielle balance vurderes dels ved en finansiel balancekonto (finansielt egenkapitalbegreb defineret af Økonomi og Indenrigsministeriet) og ved den finansielle egenkapital jf. definitionen heraf i afsnittet Definitionen af den finansielle egenkapital.

3 341 Den finansielle balance er en oversigt over kommunens finansielle aktiver og passiver. Når ændringen af balancekontoen og den finansielle egenkapital i den finansielle balance ikke nøjagtigt svarer til kommunens overskud skyldes det, at den finansielle balance herudover reguleres for kursændringer på obligationsbeholdninger, valutakursændringer vedrørende udlandsgælden, afskrivning af uerholdelige tilgodehavender m.v. jf. den efterfølgende beskrivelsen af statusreguleringerne. Det skal bemærkes, at værdien af kommunens grunde og ejendomme, lagerbeholdninger, garantiforpligtelser, finansielle risici, eventualrettigheder samt kommunens pensionsforpligtigelse m.v. ikke indgår i den finansielle balanceopgørelse jf. bl. a. afsnit 4 om den udvidede balance i selve regnskabet. I oversigten er den finansielle balance (balancekontoen) resumeret. Det fremgår heraf, at den finansielle balance i 2015 er forbedret med 563 mio. kr. til i alt mio. kr. Forbedringen i balancekontoen skyldes bl. a. det realiserede overskud. Det skal bemærkes, at balancekontoen ud over årets regnskabsresultat er påvirket af en lang række op og nedskrivninger af Aarhus Kommunes aktiver og passiver. Det fremgår ligeledes, at den finansielle egenkapital, er forbedret med 150 mio. kr. til i alt mio. kr. Forbedringen af balancekontoen er fremkommet via en forværring i likviditeten på 88 mio. kr. (A1 + A2), en forøgelse af de langfristede tilgodehavender på 347 mio. kr. (B), ved en reduktion af den skattefinansierede langfristede gæld med 243 mio. kr. (C1) samt ved en formindskelse af gælden vedrørende ældreboliger m.v. med 62 mio. kr. (C2C4).

4 342 Aarhus Kommune Finansiel balance 2015 Ultimo 2014 Ultimo 2015 Ændring (1) (2) (3)=(2)(1) kr. Kassebeholdning (A1) Kortfristet nettoformue *) (A2) Likviditet (A) Finansielle tilskud (B1) Pantebreve m.v. (B2) Langfristede tilgodehavender (B) Skattefinansieret langfristet gæld (C1) Langfristet gæld vedrørende ældreboliger (C2) Langfristet gæld vedrørende de takstfinansierede områder (C3) Øvrige langfristede udlæg (C4) Langfristet gæld i alt (C) Balancekonto (finansiel formue) (A+BC1 C2+C4) Finansiel egenkapital (A1+A2+B2C1) #) Korrektion for udskudt forbrug ##) Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug *) Den kortfristede nettoformue indeholder et udlæg vedrørende ældreboliger i form af afholdte men ikkelånefinansierede anlægsudgifter og beboerindskud vedrørende ældreboliger. I den langfristede gæld vedrørende ældreboliger er udlægget og beboerindskuddet indregnet som en del af gælden. #) Når ændringen af balancekontoen på den finansielle status normalt ikke nøjagtigt svarer til regnskabsresultatets over /underskud skyldes det, at den finansielle status herudover reguleres for kursændringer på obligationsbeholdningen, valutakursændringer vedrørende udlandsgælden, afskrivning af uerholdelige tilgodehavender m.v. jf. de efterfølgende bemærkninger vedrørende statusreguleringer og de specielle bemærkninger vedrørende hovedkonto 9. ##) Der henvises til de efterfølgende bemærkninger vedrørende opgørelsen af den finansielle egenkapital. I løbet af regnskabsåret indeholder den finansielle balance Aarhus Kommunes indskud i Landsbyggefonden. Ifølge Økonomi og Indenrigsministeriets konteringsregler skal dette aktiv nulstilles ultimo regnskabsåret og tilbageføres igen primo næste regnskabsår. Baggrunden herfor er, at det skønnes, at kursværdien af indskuddet i Landsbyggefonden, som følge af de muligheder der eksisterer for tilbagebetaling heraf, er tæt på nul. Opgjort ultimo 2015 havde Aarhus Kommune indskudt 885 mio. kr. i Landsbyggefonden. Ud over de ændringer, som skyldes drifts og anlægsaktiviteter, renter, finansiering og finansforskydninger er årets ultimo status påvirket af en række direkte posteringer på status i form af kursændringer på obligationsbeholdningen, afskrivning af uerholdelige tilgodehavender m.v.

5 343 Disse statusposteringer, som er nærmere beskrevet i de specielle bemærkninger vedrørende hovedkonto 9, er resumeret i efterfølgende oversigt. Aarhus Kommune Kapitalforklaring 2015 Ændringer Egenkapital kr. Finansiel balance ultimo 2014 Bogført Primoreguleringer: # Langfristede tilgodehavender # Langfristet gæld 0 # Øvrige primoreguleringer 14 Primoreguleringer i alt Finansiel balance primo 2015 Beregnet Finansiel balance primo 2015 Bogført Årets resultat på det skattefinansierede område Årets resultat på det takstfinansierede område Årets resultat i alt Regulering af likvide aktiver Regulering af kortfristede tilgodehavender m.v Regulering af langfristede tilgodehavender Direkte posteringer på balancen i alt #) Finansiel balance ultimo 2015 Bogført #) Det skal bemærkes, at af de direkte posteringer på status indgår de 13,5 mio. kr. som en regulering af den finansielle egenkapital. Definitionen af den finansielle egenkapital Statusposten på kontoen vedrørende finansielle tilskud på mio. kr. jf. tabellen Finansiel Balance, som er en del af de langfristede tilgodehavender, kan reelt ikke betragtes som et aktiv for Aarhus kommune. Kontoen dækker dels over aktiver, hvor den reelle kursværdi er nær nul, dels over aktiver vedrørende udlån til sociale klienter samt udlån til beboerindskud, hvor det forventes, at tilbagebetalinger i væsentligt omfang modsvares af nye udlån. Hertil kommer aktiverne vedrørende Aarhus Vand, der netto ikke kan forventes realiseret inden for en overskuelig tidshorisont uden modregning fra Statens side. Tilsvarende gælder, at kommunens nettogæld vedrørende ældreboliger ikke betragtes som et egentligt passiv for Aarhus Kommune, som følge af at ældreboligområdet har en karakter svarende til de takstfinansierede ("Hvile i sig selv") områder. Ved vurdering af Aarhus Kommunes finansielle situation anvendes derfor begrebet finansiel egenkapital, som ser bort fra de finansielle tilskud (B1), nettogælden vedrørende de takstfinansierede områder (C3), gælden vedrørende ældreboliger (C2) og øvrige langfristede udlæg (C4). I efterfølgende oversigt er opgørelsen af den finansielle egenkapital illustreret.

6 344 Aarhus Kommune Finansiel egenkapital 2015 Ultimo 2014 Ultimo 2015 Ændring (1) (2) (3)=(1)(2) kr. Likviditet (A1+A2) Langfristede tilgodehavender pantebreve m.v. (B2) Skattefinansieret langfristet gæld (C1) Finansiel egenkapital i alt (A1+A2+B2C1) Korrektion for udskudt forbrug (D) Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug (A1+A2+B2C1+D) I løbet af 2015 er den finansielle egenkapital forbedret med 150 mio. kr. eller 413 mio. kr. mindre end balancekontoen som følge af, at finansielle tilskud (del af de langfristede tilgodehavender), gælden vedrørende ældreboliger og gælden vedrørende de takstfinansierede områder ikke indgår heri. Forbedringen af den finansielle egenkapital skal bl. a. ses i lyset af et overskud på de skattefinansierede områder på 163 mio. kr. i 2015 blandet andet som følge af mindreudgifter inden for de decentraliserede områder. Det skal bemærkes, at den finansielle egenkapital ikke tager højde for udskydelse af forbrug af bevillinger. Der opgøres derfor ligeledes en korrigeret finansiel egenkapital (som også anvendes i forbindelse med budgetlægningen), hvor den opgjorte finansielle egenkapital korrigeres for det udskudte forbrug bl. a. på de decentraliserede områder, vedrørende visse tjenestemandspensioner m.v. (D). Korrigeres den finansielle egenkapital for den del af det udskudte forbrug, som ikke er indregnet budgetmæssigt, kan den finansielle egenkapital ultimo 2015 opgøres til mio. kr. Likviditet, skattefinansieret langfristet gæld og finansiel egenkapital Mio. kr. Likviditet (A1+A2) Langfristede tilgodehavender pantebreve m.v. (B2) Skattefinansieret langfristet gæld (C1) Finansiel egenkapital i alt (A1+A2+B2C1) Korrektion for udskudt forbrug (D) Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug (A1+A2+B2C1+D) Udviklingen i den finansielle egenkapital over perioden 2006 til 2015 fremgår af omstående tabel. Baggrunden for udviklingen i den finansielle egenkapital er primært periodens akkumulerede resultater (nettounderskud) på de skattefinansierede områder.

7 345 Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger for en nærmere beskrivelse af opgørelsen af og udviklingen i den finansielle egenkapital. 5.1 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Da der ikke budgetteres på balancen henvises til de kontoafsnit, hvis regnskabsresultater påvirker balancen, for en nærmere beskrivelse af de tillægsbevillinger, der har påvirket balancen i Redegørelse for balanceposteringer I forbindelse med den løbende vurdering af Aarhus Kommunes aktiver og passiver sker der en række op og nedskrivninger heraf i form af rene balanceposteringer f. eks. i forbindelse med afskrivninger af uerholdelige tilgodehavender, kursreguleringer m.v. En del af balanceposteringerne vedrører mellemregningskonti f.eks. mellemregning med andre offentlige myndigheder og med andre regnskabsår. Disse posteringer har ikke en reel effekt for Aarhus Kommunes økonomi, og de skal derfor ikke omtales nærmere. De væsentligste balanceposteringer som vedrører det egentlige regnskab for 2015, og som ikke har mellemregningskarakter eller er forklaret via regnskabsresultatet på hovedkonto 0 til 6, er: Nedskrivning af beholdningen af likvide aktiver med 7,5 mio. kr. primært som følge af kursreguleringer af obligationsbeholdningen. (9.22) Der er registreret en formindskelse af aktiverne via interne statusposteringer på 5,0 mio. kr. der vedrører diverse afskrivninger af tilgodehavender m.v. (9.28) De langfristede tilgodehavender er forøget med 156,1 mio. kr. primært som følge af afskrivninger vedrørende sociale ydelser og som følge af indreværdi opdateringer på Aarhus Kommunes ejerandele i virksomheder, herunder indskud i Aarhus Letbane A/S. (9.32) På de takstfinansierede områder (varme og renovation) set under et er nettoaktiverne forhøjet med 713,9 mio. kr. svarende til en tilsvarende formindskelse af kommunens tilgodehavende hos de takstfinansierede områder. (9.35) Nettonedskrivning af den langfristede gæld med 2,5 mio. bl.a. som følge af mellemregninger mellem årene. Nettoopskrivning af den kortfristede gæld i øvrigt med 7,3 mio. bl. a. som følge af regulering af gælden vedrørende ældreboliger og overtagelse af et leaset aktiv. Det skal bemærkes, at ændringer der vedrører Aarhus Kommunes fysiske aktiver er nærmere beskrevet i regnskabets generelle bemærkninger under afsnittet vedrørende balancen.

8 Redegørelse for den indre værdi af kommunens aktier og andelsbeviser m.v. Den indre værdi af Aarhus Kommunes aktier og andelsbeviser m.v. kan opgøres således: Virksomhed Ejerandel i % Egenkapital Aarhus Kommunes andel af egenkapital (indre værdi) kr. OK Incuba Science Park (Forskerparken) 6,90% HMN Naturgas I/S 0,15% Kommunernes Pensionsforsikring 2,50% Aarhus Lufthavn 58,10% Danplanex 15,50% Aarhus Vand A/S 100,00% Aarhus Letbane I/S 47,20% I alt I opgørelsen er udeladt en værdifastsættelse af kommunens andele i andelsboligforeninger o.l., da disse udgør en meget lille andel af de samlede aktiver.