Føringstid. Redetid. Klækning. Rugning. Æglægning. April Maj Juni Juli August September Oktober

Transkript

1 Ynglediagrammer for danske ynglefugle (vs.1.18: ) Den grønne del af pilene angiver et typisk enkeltforløb, og den gule del det tidsspand hvor den givne aktivitet kan finde sted. Diagrammet skal læses nede fra, begyndende med æglægning og afsluttende med føringstid, hvorefter de unge fugle er selvstændige. I dette tilfælde kan æglægningen finde sted i hele maj måned, og de sidste ungfugle vil ved føringstidens afslutning være selvstændige fra begyndelsen af august. : x dage : x dage : x dage : ca. x måned : ca. x måned en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. Anvendt litteratur: Hovedkilde; Das Kompendium der Vögel Mitteleuropas (Bauer/Bezzel/Fiedler) 2. udgave (Aula 2005) Desuden: Danmarks Fugle (Finn Salomonsen/Gustav Rudebeck) (Branner og Korch 1961) og Fuglene i Danmark (Redigeret af Hans Meltofte og Jon Fjeldså) Særudgave (Gyldendal 2009)

2 Yngleforløbet hos agerhøne Agerhøns lægger et årligt kuld, men omlægninger på grund krager og skader forekommer hyppigt. Agerhøns har store kuld, så derfor strækker æglægningsperioden over lang tid, og omlægninger kan finde sted helt hen i juni/juli. De første kuld lægges i slutningen af april, men de fleste i begyndelsen af maj. Kuldstørrelsen i Danmark ligger på gennemsnitligt 16 æg. Sene kuld nok lidt mindre. Der ruges fra sidste æg, og det er kun hunnen der ruger, hvor hannen holder vagt i nærheden. Nå hunnen i æglægningsperioden forlader reden tildækkes æggene. Æggene klækkes synkront, og ungerne forlader reden samme dag. *Begge fugle fører ungerne, med hannen som den mest vagtsomme. Ungerne kan flagre efter ca. 10 dage, og er flyvedygtige efter ca. 2 uger, og er selvstændige efter ca. 5 uger, men familien bliver ofte sammen vinteren igennem. : dage : dage : 1 dag, synkront : Redeflyende : *Ca. 5 uger en er tiden fra

3 Yngleforløbet hos alk Alken lægger kun et æg, og de første lægger ægget i de allersidste dage af april, men størstedelen et godt stykke ind i maj, og nogle helt ind i juli, inklusive eventuelle omlægninger. Begge fugle ruger, og skiftes ofte.. Rugetiden er typisk omkring 35 dage. Når ægget er klækket, vil der altid være en af forældrefuglene ved reden, mens den anden fanger føde. en er på knap tre uger, hvor de voksne fugle lokker de ikke flyvefærdige unger til havs. *en er ikke nøjagtigt bestemt, men ligger vel omkring 1½ måned.?* : 1 dag : dage : 1 dag : Ca. tre uger : *Formodentligt omkring 1½ måned en er tiden fra til de er selvstændige

4 Yngleforløbet hos allike Danske alliker lægger et kuld, de fleste i første halvdel af maj. Kuldstørrelsen kan variere fra 2-7 æg, men oftest 4-6, og de lægges med en dags mellemrum. en begynder før sidste æg er lagt og de klækkes lidt asynkront, opdelt således at ca. halvdelen klækker på én dag og de resterende den næste dag. Det er kun hunnen der ruger, men hannen bringer føde i rugeperioden. Ungerne forlader reden efter ca. 1 måned og bliver fodret af forældrene yderligere ca. 4 uger. Hvor man kan se dem på marker, i vejkanter, på plæner mm. i familieflokkene. : 3-5 dage : dage : 1-2 dage, asynkront : ca. 1 måned : ca. 1 måned en er tiden fra til de er selvstændige

5 Yngleforløbet hos almindelig ryle Danske almindelige ryler har et kuld, og de lægger deres 4 æg fra slutningen af april til et stykke ind i maj. Ved ødelæggelse af rede lægges om, men så ofte med færre end de for vadefugle typisk 4 æg. Begge forældrefugle ruger når sidste æg er lagt. Hunnen mest om natten. Ungerne er redeflyende og forlader reden så snart de er tørre. *Hunnen forlader ofte familiegruppen efter ca. 10 dage, medens hannen bliver ved ungerne i yderligere 10 dage, hvorefter de er flyvefærdige.. : ca. 6 dage : dage : <1dag : <1 dag : dage* en er tiden fra

6 Yngleforløbet hos atlingand Atlinganden har et årligt kuld på 7-11 æg, som lægges med 1 døgns intervaller. Lægningsperioden kan begynde fra slutningen af april, men for det meste fra begyndelsen af og et stykke ind i maj, omlægninger kan forekomme senere. Der ruges fra sidst lagte æg af hunnen alene, men hannen kan i begyndelsen holde vagt i nærheden af reden. Hunnen er alene om føringen af ungerne, der er flyvedygtige efter dage og dermed selvstændige. : 6-10 dage : dage : <1 dag : 1 dag : dage en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

7 Yngleforløbet hos biæder Biæderene er tilfældige ynglefugle i Danmark, men fra 2000 har der været flere ynglefund. Biæderne ankommer sent til Danmark, sjældent før de sidste majdage, og de begynder straks at grave redehuller i skrænter, på samme måde som digesvaler. De lægger 5-7 æg med 1-2 døgns mellemrum. Begge ruger (ca. tre uger), om natten mest hunnen, de begynde for det meste rugningen efter tredje æg. Æggene klækkes dog synkront. I de første dage varmes ungerne konstant af forældrefuglene, og begge fugle deltager ligeligt i pasning og fodring af ungerne. Ungerne forlader reden efter ca., 1 måned, og de fodres i yderligere ca. tre uger. Familien bliver dog ofte sammen på trækket, sammen med andre familier, da de typisk yngler i mindre kolonier. : 5-10 dage : dage : 1 dag, synkront : dage : *Ca. 3 uger en er tiden fra Maj Juni Juli August September Oktober November

8 Yngleforløbet hos bjergvipstjert De danske bjergvipstjerte begynder æglægningen i sidste halvdel af april, de flest dog nok lidt ind i maj. De har typisk to kuld. Begge ruger, hannen dog kun om dagen, og de begynder efter sidste æg, og æggene klækker synkront indenfor et døgn. Hannen bringer de første dage føde, hvor hunnen varmer ungerne, derefter deltager begge i fødesøgning og fodring af ungerne. Ungerne bliver i reden i små to uger, hvorefter de opholder sig i nærheden af reden i et par dage, og derefter i hele yngleterritoriet. Efter ca. tre uger tager han føringen over alene, så hunnen kan gå i gang med næste kuld. De er selvstændige efter 4-5 uger, men bliver ofte i territoriet og trækker væk sammen med forældrefuglene. : 3-5 dage : dage : 1 dag : dage : 4-5 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

9 Yngleforløbet hos blishøne Lægningen af første kuld på 5-11 æg (større kuld er registreret, men skyldes æg fra andre hunner) kan begynde allerede i marts, men de fleste kuld påbegyndes i april ( ). Der lægges ét æg i døgnet. Sæsonen kan dog strække sig helt hen i sommeren, hvor der kan være tale om omlægninger, andet yngleforsøg, eller yngre fugle der ikke har kunnet tilkæmpe sig rede territorium tidligere på sæsonen. en der foretages af begge køn begynder efter andet æg, og æggene klækkes derfor asynkront over et par dage. *Ungerne bliver for det mest i reden de først 3-4 dage, eller bliver lige i nærheden og søger ofte tilbage til reden. Begge forældre er med i føringen af ungerne, undertiden med ungerne delt imellem sig. De bliver madet 4-5 uger, men er først helt selvstændige efter ca. 2 måneder. : 7-9 dage : dage : Asynkront 1-3 dage : *1-3 dage : *2 måneder en er tiden fra indtil de bliver selvstændige. Tidlige kuld er større end senere og omlægningskuld Marts April maj Juni Juli August September

10 Yngleforløbet hos blå kærhøg Den blå kærhøg er en uregelmæssig ynglefugl i Danmark, men den yngler både nord og syd for os. Den kan begynde æglægningen slut april, men oftest et stykke ind i maj, og evt. helt hen til juni. Kuldet består af 4-6 æg der lægges med 2-3 dages mellemrum (undertiden længere). en begynder efter første eller andet æg, og det er hunnen alene der ruger, men hannen bringer føde i perioden. (I tilfælde af polygeni kun delvist). Der ruges i op til 39 dage, men de enkelte æg klækker efter ca. én måned. Æggene klækker asynkront i løbet af op til en uges tid. Det er hunnen der passer og fodrer ungerne, men hannen bringer mad. : : 4-15 dage : dage Rugetid/æg: dage : 3-8 dage, de første 2-3 æg ofte samme dag : *31-42 dage : Yderligere 2-3 uger en er tiden fra indtil de bliver selvstændige.

11 Yngleforløbet hos blåhals De danske ynglende blåhalse er af den sydlige race (hvid strubeplet), de ankommer til ynglepladserne i løbet af april, og de første begynder at lægge æg fra over midten af april, de flest nok i maj. Det almindeligste er nok et kuld, men to kan sikkert forekomme, ligesom omlægninger, hvis kuldet bliver ødelagt. Det typiske kuld er på 5-6 æg, som lægges med intervaller på 1 døgn. Der ruges fra sidste æg, og stort set kun af hunnen, som dog ind imellem kan afløse. Æggene klækker synkront. Begge forældrefugle tager nogenlunde ligeligt del i fodringen af ungerne. Ungerne forlader reden efter ca. to uger, inden de kan flyve. Efter yderligere tre til fire uger er de selvstændige. : 4-5 dage : dage : 1 dag, synkront : dage : 3-4 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

12 Yngleforløbet hos blåmejse Blåmejser i Danmark har 1 til 2 kuld, det er mest ældre erfarne fugle der når at gennemføre to kuld og bliver et kuld ødelagt lægges om. Blåmejsen begynder at lægge æg før musvitten, allerede fra slutningen af april. Et typisk kuld er på 9-11 æg, men kan variere fra 6-14 æg. Æggene lægges med en dags mellemrum. Hunnen alene ruger fra men kan begynde både før og efter (i sidste tilfælde, hvis vejret er ugunstigt for fødetilgængelighed). Hannen bringer føde til hunnen i rugeperioden. Æggene klækkes asynkront med fra 2 til 4 dages mellemrum. Begge forældrefugle skaffer føde til ungerne som bliver i reden omkring tre uger, og bliver ført yderligere to til tre uger. : 8-10 dage : dage : 2-4 dage, asynkront : dage : Ca. 3 uger en er tiden fra indtil de bliver selvstændige. Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

13 Yngleforløbet hos bogfinke Bogfinker har i Danmark har 1 kuld, nogle par dog 2. Det første kuld påbegyndes fra slutningen af april til helt ind i juni. Der lægges typisk 4-6 æg, med et interval på 1 dag. Der ruges fra næstsidste æg af hunnen alene. Æggene klækkes lidt asynkront indenfor et døgns tid eller to. Begge forældre er med til at samle føde til ungerne, der forlader reden efter ca. 2 uger. De bliver i forældrenes nærhed yderligere ca. en måned. : 3-5 dage : dage : 1-2 dage : dage : 4-5 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

14 Yngleforløbet hos bomlærke De fleste bomlærker har kun et årligt kuld, enkelte sikkert to kuld. De begynder forholdsvist sent, hen i maj, men nogle lægger først æg hen i juli. En typisk han har to til flere hunner, og hunnen alene tager sig af de 4-5 æg og unger, undertiden kan hannen dog når ungerne efter godt en uges tid forlader reden, deltage i fodringen af et af kuldene. Ungerne er ikke flyvefærdige når de forlader reden. : 4-5dage : dage : 1-2 dage : 9-12 dage : ca. 2 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

15 Yngleforløbet hos bramgås Bramgåsen er først for nyligt blevet konstateret som dansk ynglefugl (1992). I Arktis begynder ynglesæsonen først i juni, men hos os nok i begyndelsen af maj til ind i juni. Bramgåsen lægger 4-5 æg, med ca. 1 døgns mellemrum imellem æggene. Der ruges efter sidste æg, og det er hunnen alene der ruger, men hannen holde vagt nær reden. Efter dage klækkes æggene indenfor én dag og ungerne forlader reden. Begge forældrefugle passer og fører ungerne der er flyvedygtige efter ca. 1½ måned, men familien bliver sammen på efterårstrækket og vinterkvarteret (de fleste bramgæs yngler i Arktis, og overvintrer i den tempererede zone). : 3-4 dage : dage : 1 dag, synkront : 1 dag : * en er tiden fra

16 Yngleforløbet hos broget fluesnapper Broget fluesnapper har et årligt kuld. De første begynder æglægningen i midten af maj, men helt hen i juni startes der kuld op. Kuldet er sædvanligvis på 6-7 æg (4-8), og de lægges med 1 døgns intervaller. Der ruges fra sidste, undertiden næstsidste æg, af hunnen alene. Hannen bringer undertiden føde til hunnen i rugeperioden, men nok kun til den primære hun (i tilfælde af bi/polygyni). Hannen deltager ved monogami på lige fod i fodringen af ungerne. I tilfælde af bigyni eller polygyni er det den primære hun der bliver hjulpet mest. *Ungerne kan efter godt 3 uger selv begynde at fange bytte, men bliver ofte ved forældrefuglene endnu en 2-3 ugers periode. Broget fluesnapper er hulruger, og går ofte i kasser. : 5-6 dage : dage : 1-2 dage : dage : *4-6 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

17 Yngleforløbet hos brushane Brushønsene har et årligt kuld, som oftest lægges i anden halvdel af maj. Som hos de fleste vadefugle er kuldet på 4 æg. Der ruges fra sidste æg, og det er hunnen alene, der står for både rugning og ungeføring (Parringerne sker på hannernes spillepladser, hvor hunnerne så vælger hvilke(n) han hun ønsker at parre sig med. Derefter er hun alene om familieansvaret. *Undertiden noget før : ca. 4dage : dage : <1 dag synkront : <1 dag redeflyende : ca. 3-4 uger* en er tiden fra

18 Yngleforløbet hos bynkefugl Bynkefuglen har et årligt kuld. De første begynder æglægningen fra godt ind i maj og nogle først ind i juni. Kuldstørrelsen er på 5-7 æg. Det er hunnen alene der ruger, og hun begynder når kuldet er færdiglagt. Hannen deltager i fodringen af ungerne. * De forlader reden efter små to uger, det er før de er flyvefærdige i en alder af dage. De bliver selvstændige 2-3 uger efter at de har forladt reden. : 4-6 dage : dage : 1-2 dage : dage : *Ca. 2-3 uger en er tiden fra

19 Yngleforløbet hos bysvale Første kuld lægges over midten af maj til juni, og en stor del af bysvalerne lægger et andet kuld i juli. Kuldstørrelsen er på 4-5 æg. Æggene lægges med et døgns intervaller, og der ruges når kuldet er fuldlagt. Begge fugle ruger, hunnen dog mest *For det meste klækkes æggene synkront, men undertiden asynkront over et par dage. Begge forældrefugle deltager i fodringen, hvor føden ofte bliver bragt i strubeposen. Er det dårligt vejr med få flyvende insekter kan fodringen helt ophøre i en periode, og **redetiden kan blive forlænget tilsvarende. I den første tid efter at de begynder at flyve fra reden bliver de ført til og fra af forældrefuglene. Ved sene kuld, kan andre individer hjælpe med til fodringen af ungerne. : 4-5 dage : dage : 1-2 dage* : **22-32 dage : ca. 2-3 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. Maj Juni Juli August September Oktober November

20 Yngleforløbet hos canadagås Canadagåsen er en fåtallig ynglefugl i Danmark, og det er oprindeligt fugle indført til Sverige og Norge, som nu optræder som ynglefugle herhjemme. De begynder lægningen af det ene kuld fra slutningen af marts, til ind i april. Kuldet er på 5-6 æg, som lægges med 1-2 dages mellemrum imellem de enkelte æg. Hvis kuldet ødelægges tidligt kan der evt. lægges omdet er kun hunnen der ruger, som begynder efter sidste æg. Ungerne klækkes synkront, og forlader samme dag reden. *Ungerne er flyvedygtige efter 2-3 måneder, men familien bliver som hos mange gåsearter sammen på trækket og i vinterkvarteret. : 4-8 dage : dage : <1 dage, synkront : <1 dage : *Familien holder sammen til følgende forår. en er tiden fra Marts April Maj Juni Juli August September

21 Yngleforløbet hos digesvale Digesvalerne har normalt kun et årligt kuld, som lægges i juni. Det består af 4-6 æg, som lægges med 1 døgns intervaller, og æggene lægges i den tidlige morgen. Der ruges af begge forældrefugle, om natten dog kun hunnen, men om dagen deltager hannen også, han har i øvrigt ikke rugepletter. Hvis det er dårligt vejr, uden flyvende insekter, kan rugtiden trække ud. **I begyndelsen af ungetiden er begge forældrefugle i redehullet om natten, men efter ca. 10 dage overnatter forældrefuglene udenfor redehullet. Efter udflyvningen søger ungerne de første nætter tilbage til redehullet for at overnatte. Den første uges tid efter udflyvningen fodres ungerne stadigvæk af forældrefuglene. : 4-6 dage : *14-15 dage : <1 dag, synkront : **20-24 dage : ca. 1 uge en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. Maj Juni Juli August September Oktober November

22 Yngleforløbet hos dobbeltbekkasin Dobbeltbekkasinerne i Danmark har normalt to kuld på hver 4 æg, som lægges med 1 døgns intervaller, det første kuld lægges i sidste halvdel af april, og andet omkring midten af juni. Dobbeltbekkasinens sang hvor den får de yderste halefjer til at vibrere høres derfor også i slutningen af juni. Det er kun hunnen der ruger, men hannen er i nærheden. *Ungerne forlader straks reden, og bliver madet den første tid. De kan så småt begynde at flyve efter tre uger, men er først helt flyvefærdige efter yderligere et par uger. Begge forældrefugle deltager i føringen, og ofte deles ungeflokken imellem forældrefuglene. Transport af ungerne i næbbet er iagttaget. : ca. 3 dage : dage : <1 dag, synkront : <1 dage, redeflyende : *Ca. 4 uger en er tiden fra indtil de bliver selvstændige.

23 Yngleforløbet hos dompap Danske dompapper har normalt to kuld, det først lægges omkring månedsskiftet april/maj, og det andet kuld ca. midten af juni. Der lægges 4-6 æg med et interval på 1 døgn imellem æggene. Der ruges for det meste når det fjerde æg er lagt, og det er alene hunnen der ruger, men hannen bringer føde i rugeperioden (første kuld). Æggene klækkes asynkront i løbet af 2-4 dage. Begge forældrefugle deltager i fodringen af ungerne, men i begyndelsen er det udelukkende hunnen der mader ungerne med føde, bragt af hannen, men senere mader hannen også. Efter godt to uger forlader ungerne reden, og er selvstændige efter yderligere 2-3 uger. *Hunnen begynder at lægge andet kuld i føringstiden af det første kuld og hannen overtager helt føringen. : ca. 3-5 dage : dage : 2-4 dage : dage : 2-3 uger* en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

24 Yngleforløbet hos duehøg De første duehøge begynder at lægge æg i slutningen af marts, de flest nok ind i april, og enkelte helt hen til maj. Kuldet der er på 2-5 æg lægges med intervaller på 2-4 dage, og der ruges fra første eller andet æg, dog først intensivt efter sidste æg. Det er hunnen der ruger, undertiden kan hannen overtage, men kun for korte perioder og uden den store virkning, da han mangler rugepletter. Derimod bringer han i perioden føde til hunnen. Rugetiden er på dage, og æggene klækkes asynkront i løbet af 2-3 dage. I de første tre uger er det hannen der bringer føde, og ungerne passes og fodres af hende med føden, som hannen bringer. Derefter jager begge fugle. Ungerne er i reden i dage, hunnerne længst, og derefter i de nærmeste omgivelser, hvor de stadigvæk bliver fodret ca. 1½ måned. De er på dette tidspunkt flyvefærdige, og som sådan selvstændige, men kan dog godt blive lidt længere tid i redeomgivelserne. : 4-12 dage : dage : 2-3 dage, asynkront : dage : *ca. 1½ måned sammen til følgende forår. en er tiden fra indtil de bliver selvstændige. Marts April Maj Juni Juli August September

25 Yngleforløbet hos dværgterne Dværgterner har et årligt kuld men der lægges om, hvis det første kuld bliver ødelagt (f.eks. oversvømmelse). De tidligste kuld startes typisk i slutningen af maj/begyndelsen af juni, og kuldstørrelsen er sædvanligvis på 2 æg, sjældent 3, som lægges med 1 døgns mellemrum. Der ruges fra sidste æg (sidder dog ofte på æggene fra første æg), og begge forældrefugle ruger, i begyndelsen mest hunnen, som får bragt føde af hannen.**ungerne føres hurtigt væk fra det ofte åbent eksponerede redested, familien holder sædvanligvis sammen, og ungerne bliver fodret til borttrækket i august. : 1-2 dage : dage : <1 dage, synkront : **få dage : **5-6 uger en er tiden fra Maj Juni Juli August September Oktober November

26 Yngleforløbet hos ederfugl Danske ederfugle har et årligt kuld, og de først bliver påbegyndt i midten af april, de allerseneste i midten af maj. Kuldstørrelsen er på 4-6 æg. **Ungerne forlader reden, så snart de er klækkede, og ofte føres de sammen med andre unger i større flokke af unger og forældrefugle (hunner) og plejeforældre (nok unge hunner der ikke har ynglet) : 4-6 dage : dage : <1 dage : <1 dage** : To måneder+** en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. Marts April Maj Juni Juli August September

27 Yngleforløbet hos engpiber Danske engpibere gennemfører formentligt to kuld, de første påbegyndes fra sidste halvdel af april til begyndelsen af maj, og det andet i juni, undertiden helt ind i juli. Der lægges 4-6 æg pr. kuld, med intervaller på ét døgn. Det er hunnen der alene ruger, og begynder når sidste æg er lagt. I de første dage efter klækningen bliver hunnen på reden, og det er udelukkende hannen der bringer føde, senere deltager hunnen, og overtager undertiden al fodringen.*ungerne forlader reden inden de er flyvefærdige. en er variabel og ungerne må ofte selv finde føde efter ca.10 dage. Formodentligt tager hannen over, når hunnen påbegynder andet kuld : 3-5 dage : ca. 13 dage : 1 dag, synkront : dage : dage* en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

28 Yngleforløbet hos engsnarre Engsnarren begynder ynglesæsonen ret sen, først i juni begynder de at lægge æg, undtagelsesvist allersidst i maj. Den lægger 7-12 æg med intervaller af et døgn. en begynder når kuldet er fuldlagt, og det er kun hunnen der ruger. Æggene klækkes synkront, og ungerne forlader straks reden. *Hunnen fodrer ungerne i en 3-4 dages tid, hvorefter de selv må finde føden, og de bliver selvstændige efter godt en måned, et par dage før de er helt flyvefærdige. Den har et årligt kuld, men lægger eventuelt om, hvis kuldet bliver ødelagt. : 6-11 dage : dage : <1 dage, synkront : Redeflyende : *Godt en måned en er tiden fra Maj Juni Juli August September Oktober November

29 Yngleforløbet hos fasan Fasanen lægger sin 6-12 æg fra slutningen af april, flest nok i begyndelsen maj, og enkelte helt ind i juni. Æggene lægges med godt 1 døgns intervaller, og hunnen begynder rugningen, som hun er alene om, fra sidste æg. Æggene klækkes synkront og kyllingerne forlader reden efter et par timer. I begyndelsen bruger hun megen tid på at varme kyllingerne, som allerede efter dage kan flyve en smule. Efter en lille måneds tid kan de flyve op til overnatning i træer, men er først helt selvstændige efter ca. 2½ måned. En fasanhane holder et mindre harem (typisk 3-4 høner) i sit revir, men så snart hønerne har lagt æg passer hver sit, og hannen deltager ikke i yderligere yngleaktiviteter. : 8-15 dage : dage : Synkront : Redeflyende : 2-2½ måned en er tiden fra indtil de bliver selvstændige. Angivelser for første kuld. Andet kuld eller omlægning har færre æg.

30 Yngleforløbet hos Fiskehejre Fiskehejrerne har en langstrakt ynglesæson, de første kan begynde at lægge æg i begyndelsen af marts, men de sidste kuld først bliver lagt hen i maj. Kuldstørrelsen er på 3-5 æg, og lægges med et interval på 2 dage imellem æggene. *Æggene klækkes asynkront og den samlede rugetid er derfor nogle dage længere 32 dage, end for det enkelte æg. Begge forældrefugle ruger og fodrer unger.**den sidste måned klatrer de ud på grenene nær reden, men overnatter dog i selve reden, og de unge fugle er selvstændige når de flyver fra reden/redetræet **Rede og føringstid Se føringstid/tekst : 6-10 dage : dage/æg* : ca. 5 dage, asynkront : Ca. 2 måneder** : en er tiden fra indtil de bliver selvstændige. Februar Marts April Maj Juni Juli August

31 Yngleforløbet hos Fiskeørn Fiskeørnen begynder æglægningen i de sidste aprildage eller i begyndelsen af maj. Kuldet er på 2-4 æg, det almindeligste er nok 2-3. *Det er overvejende hunnen der ruger, og hannen bringer føde i rugeperioden. en begynder efter første eller evt. andet æg, og ungerne klækkes asynkront. **Selvom de unge fugle kan flyve rundt, foregår fodringen oftest på reden. Ligesom hannen bringer føde under rugningen er det også ham der sørger for føde til ungerne, men det er hunnen der findeler byttet og mader ungerne. ** Se føringstid : 4-6 dage : 35 dage/æg* : 3-5 dage : dage : 1-2 måneder** en er tiden fra

32 Yngleforløbet hos fjordterne Fjordterne har et årligt kuld, de første kan begynde æglægningen allerede i begyndelsen af maj, men størsteparten venter til over midten af maj til ind i juni. Genlægninger kan finde sted helt til slutningen af juni. Der lægges typisk 2-3 æg med 1-2 dages mellemrum. De tidlige kuld er hyppigere på tre æg, end de senere. Begge forældrefugle ruger, hunnen mest, og ofte sidder de på æggene inden den egentlige rugning begynder når kuldet er færdiglagt. Æggene klækkes indenfor ca. to dage. De søger allerede efter et par dage lidt væk fra reden til bedre dækning. I begyndelsen bliver hunnen ved ungerne og hannen sørger for at bringe føde**bliver kun i selve reden i få dage, men opholder sig i nærheden af reden og i territoriet. De er flyvefærdige efter 3-4 uger, men bliver fodret i yderligere ca. 6 uger. : 3-5 dage : dage : 2 dage : få dage** : ca. 10 uger** en er tiden fra ungerne forlader reden, Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

33 Yngleforløbet hos fuglekonge Fuglekongerne har typisk to kuld, et der påbegyndes i slutningen af april, og et andet der påbegyndes i juni. Kuldet består af 7-11 æg, og de lægges med et interval af 1 døgn imellem æggene. Hunnen der er alene om rugningen begynder at ruge inden kuldet er færdiglagt, og æggene klækkes derfor asynkront (1-4 dage, afhængigt af kuldstørrelse). Begge forældrefugle fodrer ungerne, men når hunnen begynder på andet kuld overlades pasningen til hannen. Ungerne bliver fodret små to uger efter udflyvning og er selvstændige når de er ca. 7 uger gamle. Man kan bemærke den relativt lange tid ungerne opholder sig i reden, flere dage længere end normalt for fugle med åbne reder. : 6-10 dage : dage : 1-4 dage : dage : Ca. 2 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

34 Yngleforløbet hos gransanger Gransangere har i Danmark typisk et til to kuld i løbet af en sæson. Første kuld med 4-6 æg lægges for det meste i begyndelsen af maj, men nogle kan begynde allerede i slutningen af april. Æggene lægges med et interval på 1 døgn imellem hvert æg. Omlægninger og eventuelt andet kuld kan blive påbegyndt til helt hen i juli. Ynglesæsonen kan således strække sig fra slutningen af april til begyndelsen af september. Hunnen der er alene om rugningen begynder når sidste æg er lagt og de klækkes for det meste synkront indenfor en dag. I de første dage er det stort set kunne hunnen der fodrer ungerne, og hannen begynder først at deltage efter en uges tid. Ungerne forlader reden efter ca. 2 uger og er flyvefærdige efter dage. De bliver ført af begge forældre, undertiden i delte grupper. De bliver selvstændige ca. 2 uger efter, at de har forladt reden. : 4-5 dage : dage : 1(2) dage : dage : Ca. 2 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

35 Yngleforløbet hos gravand Gravandens ynglesæson begynder relativt sent, med æglægning i løbet af maj, til ind i juni. De har ét kuld som typisk består af 8-10 æg, men en enkelt rede kan ofte indeholde flere, da andre hunner kan lægge æg i samme rede. Det er dog ejeren af reden der ruger. Det er kun hunnen der ruger og hun begynder når kuldet er fuldlagt. Begge forældrefugle fører ungerne til et opvoksningsområde, som undertiden kan ligge et stykke fra reden.*undertiden noget kortere tid, da en stor del af forældrefuglene efter 2-3 uger tager på fældningstræk. Ungerne søger så ofte sammen i større flokke, hvor med en enkelt voksen fugl. Ungerne er flyvefærdige efter godt 1½ måned, og er derefter selvstændige. : 7-9 dage : dage : <1 dag : <1 dag : Godt1½ måned* en er tiden fra

36 Yngleforløbet hos grønbenet rørhøne De danske grønbenede rørhøns har ofte to kuld, men undertiden måske hele tre, hvor det første, afhængigt af vejret kan lægges fra slutningen af marts eller i begyndelsen af april, og det sidste helt hen i august. Den lægger 5-11 æg i et kuld, færrest i de senere kuld. Der lægges æg i andre reder, selv hos andre arter kan det forekomme, og der således konstateret reder med over 20 æg. *Første kuld ofte synkront, senere asynkrone. Det er hannen der står for størstedelen af rugningen. Ungerne er først flyvedygtige efter 1½-2 måneder. Der er et store tab på grund af ægrøveri (op til 70%), specielt de tidlige kuld, hvor der stadigvæk er sparsom vegetation, og der er derfor mange omlægninger. Marts April Maj Juni Juli August September (kun forløb for første kuld (af to til tre mulige) vist (grøn pil)) : 5-10 dage : 1-5 dage* : Godt 1 måned (fra ungerne forlader reden til selvstændighed) : : 2-7 dage (mades ca. 2 dage på reden derefter nogle dage hvor natten tilbringes i reden)

37 Yngleforløbet hos grønirisk Danske grønirisker har typisk to kuld i sæsonen, nogle muligvis tre. Det første kuld lægges fra slutningen af april til ind i maj. Kuldstørrelsen varierer fra 4-7 æg, de tidligste de største. Tokulds forløb vist. Det er kun hunnen der ruger, og hun begynder, når kuldet er fuldlagt. Hannen bringer føde til hunnen i rugeperioden. Hunnen bliver i reden de første dage og varmer ungerne. Derefter deltager begge forældrefugle i fodringen, der foregår med føde opbevaret i kroen. Næste kuld begyndes før føringsperioden for første kuld er overstået, og som så foretages af hannen. *en for første kuld er ofte kort, hvorimod familien ofte bliver længere sammen for andet kulds vedkommende. * * : ca. 3-6 dage : dage : 1 dag, synkront : dage : 2-3 uger* en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

38 Yngleforløbet hos grønsisken Danske grønsiskener har typisk to kuld i sæsonen. Det første kuld lægges fra slutningen af april til ind i maj. Kuldstørrelsen er på 4-5 æg, de tidligste de største. To-kulds forløb vist. Æggene lægges med intervaller af 1 døgn imellem de enkelte æg. Det er alene hunnen der ruger fra næstsidste eller sidste æg, og hannen bringer hende føde i rugperioden. Æggene klækkes synkront. Begge forældrefugle fodre ungerne med mad direkte fra kroen. I de første dage er det dog kun hunnen der mader ungerne, med mad overbragt af hannen. Ungerne bliver ført af forældrefuglene i mindst tre uger efter, at de har forladt reden. : 3-4 dage : dage : 1 dag, synkront : dage : 3+ uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

39 Yngleforløbet hos grønspætte Grønspætten begynde æglægningen fra slutningen af april, de fleste dog nok i maj måned. De lægger 5-8 æg med intervaller på et døgn. Begge fugle ruger, for det meste fra sidste æg, men hannen begynder ofte natrugning allerede fra første æg. Æggene klækkes efter godt 2 ugers rugning. De første 3-5 dage varmes ungerne hele tiden. Begge fugle deltager, men om natten er det kun hannen der er i reden. Ungerne forlader efter godt tre op mod fire uger. De to forældrefugle splitter i de fleste tilfælde kuldet op imellem sig og fører ungerne uafhængigt af hinanden. Grønspætten er som andre spætter hulruger, og udhugger selv redehullerne, men vil ofte genbruge huller i reviret. Begyndes der på ny rede, tager færdiggørelsen imellem to og fire uger. : 4-7 dage : dage : Synkront : dage : 3-7 uger en er tiden fra

40 Yngleforløbet hos grå fluesnapper Grå fluesnappere har nok kun et årligt kuld, men omlægning forekommer til hen i juli. Kuldet er på 3-5 æg, og æggene lægges med intervaller på én dag. Hunnen der er alene om udrugningen begynder at ruge efter sidste æg, men de klækkes for det meste asynkront i op til tre dage fra første til sidste. Hannen bringer af og til føde til hunnen i rugeperioden, men hun må nok selv sørge for størstedelen. Begge forældrefugle deltager i fodringen af ungerne, som bliver i reden i små 2 uger. en kan trække ud, hvid vejret er dårligt og der kun er få flyvende insekter. Ungerne føres et par uger efter udflyvningen, hvorefter de bliver selvstændige : 2-3 dage : dage : 1-3 dage : dage : 2-3 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. Maj Juni Juli August September Oktober November

41 Yngleforløbet hos gråand Gråænderne har et kuld, og de begynder æglægningen ret tidligt, afhængigt af vejret. Efter milde vintre begynder de første nok allerede lige efter midten af marts, ellers er det i månedsskiftet marts/april at de fleste kuld bliver påbegyndt, men nye kuld kan begyndes helt hen i juni, ligesom omlægninger. Kuldstørrelsen varierer fra 7-13 æg og det forekommer at hunner lægger æg i andres reder, så kuldstørrelsen bliver større. Det er udelukkende hunnen der ruger og tager sig tager sig af ungerne. Rugetiden er lidt under en måned, og æggene klækkes synkront, ungerne bliver i den første tid varmet, og er efter ca. 2 måneder flyvefærdige og dermed selvstændige. Herefter begynder hunnen sin fældning. : 6-13 dage : dage : <1 dage, synkront : <1 dage : Ca. 2 måneder en er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. Marts April Maj Juni Juli August September

42 Yngleforløbet hos grågås Grågæs har et kuld, og de begynder æglægningen ret tidligt, afhængigt af vejret. Efter milde vintre begynder de første nok allerede lige efter midten af marts, men når vinteren er lang, kan æglægningen udskydes til hen imod midten af april, men ikke senere, da de så oftest helt opgiver at yngle. Som hos andre gæs, holder familien sammen i længere tid, og opbruddet sker først når næste ynglesæson går i gang. Der lægges typisk 5-6 æg, som ruges af hunnen alene, når kuldet er fuldlagt. Gæslingerne kan forlade reden samme dag som de er udruget, men søger i længere tid, sammen med hunnen, tilbage til reden for at overnatte. Begge forældrefugle deltager i føringen og beskyttelsen af ungerne, som er flyvefærdige efter et par måneder Undertiden ses større kuld af unger, men det er formodentligt sammenrend fra flere kuld. : 4-5 dage : dage : <1 dage, synkront : <1 dage : *Familien holder sammen til følgende forår. en er tiden fra Marts April Maj Juni Juli August September

43 Yngleforløbet hos gråkrage/sortkrage Gråkragerne har et årligt kuld men lægger om hvis kuldet ødelægges. Omlægning kan foregå til helt hen i begyndelsen af juni, men kuldene bliver mindre. Det er hunnen alene der ruger, men bliver fodret af hannen. Ungerne fodres af både han og hun, men i begyndelsen er det hovedsagligt ahnnen der bringer føden. Der er en forholdsvis lange redetid. *en er omkring to måneder, men familien holder ofte sammen til hen på vinteren. Kuldestørrelsen er på 3-6 æg : 4-7 dage : dage : 2-3 dage : ca. 1½ måned : *Ca. 3-6 måneder en er tiden fra Ved omlægninger er kuldene mindre. Marts April Maj Juni Juli August September

44 Yngleforløbet hos gråsisken Danske gråsiskener har typisk to kuld i sæsonen. Det første kuld lægges fra slutningen af april til ind i maj. Kuldstørrelsen varierer fra 4-6 æg, de tidligste de største. To-kulds forløb vist. Rugetiden er forholdsvis kort, da hunnen, der er alene om udrugningen, kun meget kortvarigt forlader reden. Hun fodres af hannen. Hun ruger fra tredje æg, og æggene klækkes asynkront i løbet af 2-3 dage. I den første tid mader hunnen ungerne med føde bragt af hannen, derefter deltager hun også i fødsøgningen, men det er stadigvæk hannen der bringer det meste. Efter små to uger forlader ungerne reden, og bliver opvartet endnu ca. 2 uger, før de er selvstændige. : 3-5 dage : dage : 2-3 dag, asynkront : dage : ca. 2 uger en er tiden fra indtil de bliver selvstændige. Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

45 Yngleforløbet hos gråspurv Gråspurvene har en lang ynglesæson, hvis vejret er til det, begynder de allerede i slutningen af marts, de sidst unger er måske først selvstændige i begyndelsen af september. Kuldstørrelsen er afhængigt af tidspunktet, og der lægges typisk 2-3 kuld (3 vist) med 4-6 æg, (første kuld i gennemsnit 4,9, andet kuld 4,1 og tredje kuld 3,4 æg). Æggene lægges med intervaller af ét døgn. Der ruges af begge forældrefugle, og selvom der for det meste ruges fra første æg, klækkes de synkront, undertiden med det sidste æg, som en efternøler. Begge forældrefugle deltager i fodringen af ungerne i reden, mest hunnen, som undertiden en om det. De forlader reden efter små to uger, og bliver ført i yderligere to før selvstændighed. : ca. 3-5 dage : dage : 1 dag : dage : Ca. 2 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. Marts April Maj Juni Juli August September

46 Yngleforløbet hos gråstrubet lappedykker Den gråstrubede lappedykker har et kuld på 3-5 æg, og begynder æglægningen i anden halvdel af april til ind i maj, men ved omlægninger til godt ind i juni. Æggene lægges med 1 døgns intervaller. Begge fugle ruger, for det meste først når alle æg er lagt. Æggene klækkes synkront.* Begge forældrefugle deltager i føringen af ungerne, og den første uges tid opholder ungerne sig på ryggen af en af forældrefuglene. Ungerne er for det meste selvstændige efter 1½ måned, og er flyvefærdige efter små to måneder. : 2-4 dage : dage : 1 dag, synkront : 1 dag : Ca. 1½ måned* en er tiden fra

47 Yngleforløbet hos Gul vipstjert Gul vipstjert har normalt kun et kuld på 5-6 æg, men der lægges om hvis kuldet ødelægges. Æggene lægges med 1 døgns intervaller, og der ruges når kuldet er fuldlagt. Det er hovedsagligt hunnen der ruger, men hannen kan i kortere tidsrum, i dagtimerne, afløse hunnen. Æggene klækkes synkront i løbet af én dag. *Begge fodrer ungerne, som forlader reden efter godt 10 dage, og bliver fodret yderligere nogle dage, inden de efter tre uger er selvstændige. Selvom ungerne er blevet selvstændige bliver de i yngleområdet, og trækker ofte afsted sammen med de voksne fugle. : 4-5 dage : dage : 1 dag, synkront : dage : *2-3 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld eller omlægninger, som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. Maj Juni Juli August September Oktober November

48 Yngleforløbet hos gulbug Gulbugen ankommer sent, for det meste først i anden halvdel af maj, og begynder derfor også æglægningen sent, fra lidt ind i juni. Der lægges 4-5 æg, med et interval på 1 døgn. Der ruges fra sidste æg, og det er stort set kun hunnen der ruger. Hannen bringer en del føde til hunnen i rugeperioden. I den første uges tid bliver hunnen ved reden, og hannen bringer føde, som overleveres til hunnen, der mader ungerne. Derefter deltager hunnen også i fødesøgningen. Ungerne bliver i reden i godt to uger, og føres herefter ca. 1½ uge før de bliver selvstændige. : 3-4 dage : dage : 1 dag : dage : Ca. 1½ uge en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld eller omlægninger, som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. maj Juni Juli August September Oktober November

49 Yngleforløbet hos gulirisk Gulirisken er en meget fåtallig ynglefugl i DK, mest i den sydøstlige del af landet. Den har i DK nok kun et enkelt kuld på 3-6 æg, som lægges fra maj til ind i juni. Æggene lægges med intervaller på 1 døgn, og der ruges af hunnen alene, efter andet eller tredje æg, men klækker alligevel synkront. Hannen fodrer hunnen i rugeperioden. Begge bringer føde til ungerne, men hanne giver sin del til hunnen, der så mader ungerne. Ungerne bliver i reden i ca. to uger, og er efter yderligere små ti dage selvstændige. *Ungerne forlader efter yderligere 2 uger yngleterritoriet. : 2-5 dage : dage : 1 dag : dage : ca. 10 dage* en er tiden fra Maj Juni Juli August September Oktober November

50 Yngleforløbet hos gulspurv Gulspurven lægger sine 3-5 æg lige i begyndelsen af maj. For det meste to kuld og omlægninger, hvis et kuld bliver ødelagt. Æggene lægges med intervaller af et døgn, og hunnen alene ruger fra sidste æg, men fodres af hannen i rugeperioden. Æggene klækkes synkront, og ungerne mades i første omgang af hunnen med føde bragt af hannen, derefter bringer og mader begge forældrefugle ungerne, som bliver i reden i små to uger. De bliver flyvedygtige et par dag efter, og er så stort set selvstændige *Det vil ofte være hannen alene, der fører ungerne når der lægges to kuld. : 2-4 dage : dage : 1 dag : dage : 8-14 dage* en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

51 Yngleforløbet hos gærdesanger Gærdesangeren har et årligt kuld, og lægger sine ca. 5 æg i slutningen af maj. Omlægninger forekommer. Æggene lægges med intervaller af 1 døgn, og der ruges af begge fugle, mest af hunnen, som altid ruger om natten. Der ruges fra sidste æg, men æggene kan alligevel klække asynkront, undertiden over tre dage. Ungerne bliver i reden i dage og bliver varmet og fodret af begge forældrefugle (hvis der er tale om bigyni, er det hovedsagligt den primære hun, som bliver assisteret). Herefter bliver ungerne passet i yderligere 3-4 uger. : Ca. 4 dage : dage : 1-3 dage : dage : 3-4 uger en er tiden fra Maj Juni Juli August September Oktober November

52 Yngleforløbet hos gærdesmutte Gærdesmutten lægger sine 5-7 æg fra midten af april. De har et til to kuld og lægger om hvis et kuld bliver ødelagt. Æggene lægges med intervaller af 1 døgn, og de ruges af hunnen alene, der begynder rugningen i løbet af æglægningsperioden, og de klækkes derfor asynkront indenfor 1-3 dage. Hunnen må selv sørge for føde i rugeperioden. Begge sørger for føde til ungerne, men hannen begynder ofte først efter en uges tid *Det er hannen alene, der fører ungerne når der lægges to kuld. I mange tilfælde overnatter kuldet i en af de ikke benyttede reder i territoriet. en varierer en del men er ofte omkring 2 uger. : 4-6 dage : dage : 1-3 dage : dage : godt 2 uger* en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. Marts April Maj Juni Juli August September

53 Yngleforløbet hos gøg Gøgen er som bekendt redeparasit og lægger sine æg i fuglearters (værtsfugl) rede. Det kan være mange forskellige arter, som rørsanger, sivsanger, jernspurv, vipstjerter, engpibere etc. De enkelte gørgehunner specialiserer muligvis på en enkelt eller et par arter, for at æggene skal ligne mest muligt. Typisk lægger hunnen ca. 10 æg, men det kan variere meget, alt efter konkurrence om værtsfugle * : 9-10 uger : Som værtspar, ægget klækker typisk efter dage, ofte en dag tidligere en værtsfuglenes : /føringstid: Værtsspecifik 4-5 uger : * Består af fodring af ungen tæt ved reden

54 Yngleforløbet hos halemejse Halemejserne begynder tidligt på foråret med deres yngleforberedelse, allerede i marts er de i gang med redebyggeriet. De første lægger de æg i april, men da reden ofte er udsat for plyndring er der en del omlægninger, som finder sted til ind i juni. Æggene lægges med 1 døgns intervaller, det er fortrinsvis hunnen der ruger når kuldet er fuldlagt, hannen deltager også, men har ingen rugepletter.*ikke ynglende halemejser kan fungere som hjælpere og bringe føde i rede og føringstiden, hvor de både kan varme unger, og bringe ekstra føde. Det er ofte et voksent individ, som er mislykket med sit yngleforsøg, og som kender parret (hannen) i forvejen, måske fra vinterflokken.**ungerne bliver ofte delt imellem forældrene i føringstiden : dage : dage : 1 dag, synkront *: dage **: Godt. 2 uger en er tiden fra Marts April Maj Juni Juli August September

55 Yngleforløbet hos havesanger Havesangeren er en af de trækfuglearter der ankommer sent, fra midten af maj, og følgelig lægges de 4-5 æg først i begyndelsen af juni med intervaller på én dag. Begge køn ruger, men hunnen mest, og rugningen begynder oftest efter 3-4 æg. Omlægninger er sjældne på grund af den sene start. *Ungerne bliver, i føringstiden, når de forlader reden, ofte delt imellem forældrene. : 3-4 dage : dage : 1-2 dage : 9-14 dage : *Godt 2 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld, andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

56 Yngleforløbet hos havterne Havternen har et årligt kuld, æggene lægges fra begyndelsen af maj, til ind i juni. Der lægges typisk 2 æg (1-3) med 1½-2 døgn imellem æggene. Begge forældrefugle ruger, og rugningen begyndes ved første eller andet æg. Æggene klækkes dog synkront og ungerne passes og fodres af begge forældrefugle, de kan svømme efter et par dage, de er flyvefærdige efter tre uger, men føres og fodres i op til tre måneder. : 2-4 dage : dage : 1 dag : 1-2 dage : Er flyvefærdige efter godt tre uger, men oppasses af forældrefuglene yderligere 9-10 uger.

57 Yngleforløbet hos havørn Havørnen begynder at lægge æg fra slutningen af februar, de flest nok i marts, og enkelte helt ind i april, formodentligt nyetablerede par eller omlægninger, som en sjælden gang forekommer. Almindeligste kuldstørrelse er 2 æg, og de lægges med et interval på 2-5 dage. Begge ruger, men mest hunnen, som altid ruger om natten. I begyndelsen er det fortrinsvis hannen der jager, og hunnen der mader ungerne, senere deles de om arbejdet. I den første måned er en af de gamle fugle altid på reden. De første flyveøvelser foretages efter 6-7 uger, og efter 10 uger gennemføres de første korte flyveture. Først efter ½ år bliver ungerne selvstændige. Februar Marts April Maj Juni Juli August : : 5-10 dage, : dage (det enkelte æg ruges ca. 38 dage), : 3-6 dage, : uger : 5-6 uger. er fra ungerne forlader reden til selv

58 Yngleforløbet hos hedehøg Hedehøgen der er trækfugl og ankommer ret sent, og begynder æglægningen fra midten af maj, nogle gange ind i juni. Et kuld med typisk 4-5 æg, nogle gange flere. De yngre hunner dog oftest færre, ligesom omlægningskuld er mindre. Æggene lægges med intervaller af 1.5 til 3 dage. Det er kun hunnen der ruger, men hun får bragt føde af hannen. Hun begynder rugningen fra første æg, og æggene klækkes asynkront i løbet af 6-8 dage. Det er også hannen der bringer føde til ungerne, og hunnen der mader dem. Ungerne begynder at vandre rundt i redens nærhed efter ca. 3 uger men overnatter i reden helt op til 1½ måned. Efter redetiden fører og mader hunnen ungerne endnu en små 14 dages tid. Yngler undertiden koloniagtigt, og i disse tilfælde kan voksne fugle fodre og made unger fra andre kuld. : 6-10 dage : dage, pr. æg : 6-8 dage : dage : dage en er tiden fra

59 Yngleforløbet hos hedelærke Hedelærken har for det meste to årlige kuld. Det første lægges i maj, og det sidste helt hen i juli. Kuldet varierer fra 3-6 æg, hvor 4 nok er det mest almindelige. Andet kuld vil typisk have færre æg. Hedelærken har en anden sangperiode fra slut juni til lidt ind i juli, som sikkert hænger sammen med andet kuld. Æggene lægges med intervaller på 1 døgn. Der er kun hunnen der ruger, men hannen opholder sig for det meste lige i nærheden. Der ruges, når kuldet er fuldlagt, og æggene klækkes synkront i løbet af en dag. Begge forældrefugle fodrer ungerne, som forlader reden lige før de kan flyve, hvor de som 12 dage gamle kan flyve korte strækninger, og efter 16 dag er fuldt flyvefærdige. Godt to uger efter, at de har forladt reden er de selvstændige, men familien bliver ofte sammen igennem efteråret, også ungerne fra første kuld. : 2-5 dage : dage : 1 dag, synkront : dage : 2+ uger en er tiden fra

60 Yngleforløbet hos hjejle Hjejlerne har et årligt kuld på fire æg (som vadefugle almindeligvis har). Hvis kuldet ødelægges lægges om. Der er forholdsvis lang afstand imellem de enkelte æg bliver lagt (2-7 dage, gennemsnitligt godt 4 dage), men der ruges først når kuldet er fuldlagt, og æggene klækker synkront. Begge forældrefugle deltager i rugningen, men om natten for det meste kun hunnen. Ungerne forlader reden i løbet af første eller anden dag, og begge fører ungerne, ofte opdelt imellem forældrefuglene. De er flyvefærdige efter godt en måned, og er derefter selvstændige. : ca. 2 uger : dage : 1 dag (stort set samtidigt) : 1-1½ dag, men varmes fortsat ofte under forældrefuglene et par uger : I alt godt en måned en er tiden fra

61 , : ca. 4 dage, : dage, : 1 dag, : dage, : Meget kort, ungerne bliver næsten selvstændige idet de forlader reden, og slutter sig ofte sammen i småflokke. en er tiden fra indtil de bliver selvstændige. Yngleforløbet hos huldue Hulduer yngler, som navnet antyder, i huller i træer. De er trækfugle og ankommer tilbage fra vinterkvarteret fra slut februar til ind i marts. De lægger som andre duer oftest 2 æg, og det første af nok tre kuld påbegyndes i slutningen af marts eller begyndelsen af april. De to æg lægges med et par dages mellemrum. Der ruges af begge fugle fra første æg, og æggene klækkes indenfor 1 dag. en varierer med årstiden kortest ved midsommer. Begge forældrefugle tager sig af ungerne, men hunnen kan allerede være i gang med næste kuld hvor hannen stadigvæk tager sig af de endnu ikke flyvefærdige unger. Er selvstændige, så snart de er flyvefærdige. Marts April Maj Juni Juli August September

62 Yngleforløbet hos husrødstjert Husrødstjerten påbegynder første kuld i slutningen af april eller i begyndelsen af maj. For det mest har de to kuld med 4-6 æg. Det er alene hunnen der ruger, og hun begynder efter sidste æg er lagt. I begyndelsen er det hannen der bringer føden til ungerne, men hunnen mader dem. I tilfælde af bigyni bringer hannen ofte føde til begge reder. Efter godt en uge overlades føringen af første kuld til hannen. en for sidste kuld er 3-4 uger. Ungerne begynder delvist selv at finde føde efter ca. 10 dage. : 5-6 dage : dage : 1 dag : dage : Ca. 3 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

63 Yngleforløbet hos husskade Danske husskader har et årligt kuld, men der kan være op til flere omlægninger, da reden ofte plyndres af krager. De lægger 5-7 æg og begynder æglægningen fra starten til slut april (afhængigt af vejret måske tidligere). Erstatningskuld, helt op til 4, kan forekomme ind i juli. en begynder efter 3-4 æg, ved små kuld efter sidste, og ved erstatningskuld ofte efter første æg. Der er hunnen der ruger, men bliver fodret af hannen. Æggene klækkes asynkront over nogle dage. Ungerne bliver fodret 4-6 uger efter udflyvning, og bliver for det meste i området til næste ynglesæson. : 5-7 dage : dage i alt og dage/æg : 1-3 dage : ca. 4 uger : 4-6 uger en er tiden fra Marts April Maj Juni Juli August September

64 Yngleforløbet hos hvepsevåge Hvepsevågerne er trækfugle, og nogle af de seneste til at ankomme, sjældent før begyndelsen af maj, nogle først midt/slut maj. De begynder redebygning med det samme, og de 2 æg bliver lagt fra midt til slut maj, med et interval på 3-5 dage. Undertiden omlægning hvis det første kuld bliver ødelagt meget tidligt. Der ruges fra første æg af begge fugle og æggene klækkes asynkront. I begyndelsen fodres udelukkende med hvepse/humlebilarver, der efter også med frøer og krybdyr. De mades i små tre uger, men tager derefter selv den bragte føde. De er flyvefærdige efter ca. 1½ måned. Som det fremgår, er der meget kort tid for hvepsevågerne (de trækker bort fra slut august til midt september) til at gennemføre et yngleforløb, og de er meget afhængige af vejrforholdene. Er det et koldt, regnfuldt forår og med få hvepse, mislykkes mange kuld : 3-5 dage : ca. 37 dage dage pr. æg : 2-4 dag : dage, men ungerne overnatter i reden i næsten 2 måneder : yderligere ca. 2 uger en er tiden fra Maj Juni Juli August September Oktober November

65 Yngleforløbet hos hvid stork Danske storke har et årligt kuld, hvor der lægges 3-5 æg. Lægningen finder sted fra omkring månedsskiftet april/maj til ind i maj. en begynder efter andet eller tredje æg, og æggene klækkes asynkront efter godt en måned. De ruges af begge forældre. Ungerne bliver i reden i ca. to måneder og passes og fodres af både han og hun. De bliver dog ikke varmet, og er det regnfuldt og koldt kan ungerne gå til. Efter yderligere en måneds tid bliver de selvstændige. : 5-10 dage : ca. 32 dage : 1-3 dage : ca. 2 måneder : Godt 1 måned en er tiden fra indtil de bliver selvstændige.

66 Yngleforløbet hos hvid vipstjert De hvide vipstjerter begynder æglægningen fra midt/slut april. De har for det meste to kuld, og det andet kuld påbegyndes i juni/juli. De lægger 5-6 æg med 1 dags mellemrum. Hunnen ruger mest, om dagen ruger hannen en del af tiden. Der ruges fra sidste æg, og æggene klækkes synkront, indenfor et døgn. Begge forældrefugle bringer føde til ungerne. en er meget kort, undertiden under en uge, og hannen overtager ved første kuld føringen alene. : 4-5 dage : dage : 1 dag : dage : 6-10 dage en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

67 Yngleforløbet hos hvidbrystet præstekrave Almindeligvis har den hvidbrystede præstekrave kun et kuld, men da reden ofte ødelægges (en fordybning i sandet, der er meget udsat), kan der findes æg helt hen i juli. Modsat de fleste vadefugle, lægger den kun tre æg og kuldet lægges i første halvdel af maj, med et par dages (variabel) mellemrum imellem æggene. Begge fugle ruger, og der begyndes når kuldet er fuldlagt. Begge forældrefugle fører i begyndelsen ungerne, og de varmes ofte, lige til de er flyvefærdige*hunnen forlader ofte kuldet før hannen, og inden ungerne er selvstændige. : ca. 4 dage : dage : stort set samtidigt : *Redeflyende, men varmes i lang tid af de voksne. : 4-6 uger en er tiden fra

68 Yngleforløbet hos hvinand Hvinanden lægger sine 8-11 æg i begyndelsen af maj, undertiden slut april. Æggene lægges med 1 dags mellemrum. Dobbeltkuld forekommer, hvor to hunner har lagt æg i samme rede. Der ruges først når sidste æg er lagt, og det er alene hunnen der ruger. *Yngler i hullede træer (redekasser) og ungerne forlader reden inden for samme døgn som de er klækket, hvor hunnen med kalden lokker dem til at spring ud af redehullet, som ofte kan være placeret ret høj oppe i et træ, og undertiden ganske langt fra vand (op til 1½-2 km). **De føres af hunnen, og er først flyvefærdige efter 2 måneder, men den sidste uges tid klarer de sig selv. : 8-11 dage : dage : synkront : *Redeflyende : **Små to måneder en er tiden fra

69 Yngleforløbet hos hættemåge Hættemågerne yngler i kolonier, og de begynder æglægningen i slutningen af april, men der kan være nylagte kuld til slutningen af juni, hvis reden bliver ødelagt eller ungerne mistes. Hættemågerne lægger normalt 3 æg, men undertiden findes flere i reden, hvilket kan skyldes æg fra andre hunner. Begge fugle ruger, og de begynder allerede efter første æg, som klækker asynkront. *Ungerne opholder sig oftest omkring reden (indenfor 1 m²) indtil der er flyvefærdige. Begge forældrefugle deltager i fodringen af ungerne, der højlydt tigger føde. Ungfugle søger, når de er blevet selvstændige, ofte sammen i småflokke. : 8-11 dage : dage : 2-3 dage : *26-28 : I ca. 1 uge efter at de er flyvefærdige. en er tiden fra

70 Yngleforløbet hos isfugl Isfuglene går i gang med æglægningen fra begyndelsen af maj. Formodentligt har flere af dem to årlige kuld, og man kan finde aktive reder til hen i september. De lægger 6-7 æg med intervaller på et døgn. I modsætning til de fleste fugle, ser det ud til at andet kuld ofte er større end det første. Begge fugle ruger, og i den første halve snes dage er de begge fælles om at varme ungerne, ligesom de er fælles om at bringe føde. I nogle tilfælde lægger hunnen et andet (i anden rede) kuld ret hurtigt efter, at det første er udruget, og i de tilfælde sørger hannen for første kuld, og hunnen for andet. *Både rugetiden og redetiden er relativ lang, 3-4 uger, for en fugl af isfuglens størrelse, til gengæld bliver ungerne ret hurtigt **selvstændige, når de først er fløjet ud. De fisker stort set, så snart de har forladt reden. : 5-6 dage : *18-23 dage : 1 dag : *23-27 dage : **1-2 uger en er tiden fra

71 Yngleforløbet hos jernspurv Jernspurve har i Danmark typisk et kuld i løbet af en sæson. Nogle gange 2 kuld, hvor andet kuld så vil blive påbegyndt omkring månedsskiftet juni/juli Tidspunktet for start på første kuld varierer fra slut april til ind i maj/juni. Kuldstørrelsen er typiske på 4-6 æg, og de lægges med et døgns intervaller. Det er hunnen der alene ruger, selvom hannen i sjældne tilfælde kan sidde på æggene. Der ruges fra sidste æg, og de klækkes synkront indenfor et døgn. Begge forældrefugle sørger for føde til ungerne, i tilfælde af bigyni favoriserer hannen det største kuld. I tilfælde af biandri (to hanner) bringer ß-hannen kun føde, hvis han har parret sig med hunnen. Ved polygynandri kan hannerne enten deltage i fodringen af begge kuld, eller dele dem imellem sig, men igen kræver det tilstrækkeligt mange parringer med både α og β han. : 3-5 dage : dage : 1 dag : dage : Ca. 2-3 uger en er tiden fra

72 Yngleforløbet hos karmindompap Karmindompappen er trækfugl, og ankommer et sent, fra midten af maj, og den begynder derfor ikke æglægningen før i begyndelsen af juni. Den har et årligt kuld, men kan godt lægge om, hvis kuldet bliver ødelagt tidligt. Kuldet er på 4-6 æg, der lægges med 1 dags mellemrum, og det er hunnen alene der ruger, og bliver kun i begrænset omgang fodret af hannen. en påbegyndes ved næstsidste æg og de klækkes asynkront i løbet af ca. 2 dage. I de første dage mader hunnen ungerne med føde, som hannen bringer, derefter deltager hunnen også i fødeindsamlingen. Ungerne føres kun dage. : 3-5 dage : dage : ca. 2 dage : dage : dage en er tiden fra Angivelser for første kuld. Omlægninger der ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. Maj Juni Juli August September Oktober November

73 Yngleforløbet hos kernebider Kernebideren lægger har et årligt kuld, på 4-6 æg, der lægges med 1 døgns intervaller. Omlægninger er relativt hyppige da kuldene ofte bliver ødelagt. Der ruges af hunnen, oftest efter tredje æg, og hun bliver fodret af hannen i rugeperioden. Æggene klækker asynkront i løbet af 2-4 dage, og de mindste unger går ofte til. Begge forældrefugle bringer føde til ungerne, hannen mest, da hunnen bruger en del tid på at varme ungerne i reden.*efter udflyvningen, opholder ungerne sig de første dage tæt ved reden, da de første er flyvefærdige dage. Det sker desuden ofte, at forældrefuglene deler kuldet op imellem sig. : 4-6 dage : dage : 2-4 dage : *11-13 dage : ca. 1 måned en er tiden fra Angivelser for første kuld. Omlægninger der ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

74 Yngleforløbet kirkeugle Kirkeuglen begynder æglægningen fra sidst i april til ind i maj. Kuldet er på 3-5 æg, der lægges med 2 døgns intervaller. Det er alene hunnen der ruger, og *hvornår hun begynder rugningen kan variere. Æggene klækkes derfor **asynkront med 1-2 dages mellemrum. I perioden bringer hannen føden til hunnen, men hun kan dog også selv gå på jagt. Hunnen varmer den første gode uges tid ungerne, og det er stadigvæk hannen der sørger for føden, som hunnen fodrer ungerne med. Ungerne forlader reden (redehullet) efter godt en måned, men kommer tilbage og opholder sig der om dagen i yderligere ca. ½ måned. ***Ungerne forlader herefter hurtigt forældrenes yngleterritorium. : 4-8 dage : * 20 dage/æg, i alt dage : **Asynkront : dage : ***Få uger en er tiden fra

75 Yngleforløbet hos klyde Klyderne har et årligt kuld, som lægges i sidste halvdel af april, men da en del ødelægges, og unger går til, er der omlægninger til et godt stykke ind i juni. Klyden lægger som flertallet af vadefugle 4 æg med 1-2 dages mellemrum og der ruges efter sidste æg og æggene klækkes synkront. Ungerne forlader med det samme reden og kan svømme efter en dag. Begge ruger og fører unger. : 5-7 dage : dage : Synkront, indenfor timer : Forlader umiddelbart reden : Lidt under 1½ måned en er tiden fra

76 Yngleforløbet hos knarand Knaranden har et årligt kuld, som påbegyndes i fra begyndelsen af maj, til de seneste i midten af juni. Kuldet består af 8-12 æg, der lægges med en dags mellemrum. Der er konstateret højere antal æg, men det skyldes givetvis at en anden hun også har lagt æg i reden, selv andre arter. Der ruges fra sidste æg, og de klækker synkront. Det er alene hunnen der ruger og fører ungerne. : 8-12 dage : dage : Synkront, indenfor timer : Forlader umiddelbart reden : Godt 1½ måned en er tiden fra

77 Yngleforløbet hos knopsvane en begynder fra slutningen af marts, de fleste over midten af april ( ), men nogle et stykke ind i maj. Knopsvanen lægger imellem 5 og 8 æg, med intervaller på 1-2 dage. Det er kun hunnen der ruger, men hannen kan sætte sig på reden hvis hunnen er borte, ellers dækkes æggene med dun eller andet redemateriale. Der ruges fra sidste æg, og de klækkes lidt asynkront. *Ungerne forlader reden første dag, men i begyndelsen overnatter de ofte i reden, eller på en andet sikkert tørt område. Begge forældrefugle deltager i føringen af ungerne, og hannen forsvarer familien aggressivt. En ynglesæson for et enkelt knopsvanepar varer godt 5 måneder. Efter føringstiden bliver ungerne jaget ud af territoriet, eller hvis forældrene forlader ynglepladsen følger dem til overvintringsområdet. : ca. 10 dage : dage : 4-6 dage, asynkront : *0-1 dage : 3-4 måneder en er tiden fra indtil de bliver selvstændige. Marts April Maj Juni Juli August September

78 Yngleforløbet hos kongeørn Kongeørnen lægger et årligt kuld 2 æg med 3-5 dages mellemrum, og der ruges fra første æg, derfor klækker æggene asynkront, og med fødeknaphed kan den yngste unge gå til. Æggene lægges for det meste i løbet af marts. Det er for det mest hunnen der ruger. Omlægninger er sjældne, og da oftest med kun et æg. I de første par uger er det hunnen der mader ungerne, og hannen der bringer føde. Efter tredje uge bidrager hunnen også med byttefangst, og efter 5 uger bliver byttet blot afleveret på reden, og ungerne må selv partere det. Efter 6 uge begynder ungerne flyveøvelser, og et par uger efter klatrer de rundt udenfor reden. Ungerne er fortsat afhængige af forældrene, men bliver normalt drevet ud af territoriet sidst på efteråret eller først på vinteren. Februar Marts April Maj Juni Juli August : : 3-5 dage, : dage (det enkelte æg klækkes efter dage) : 3-4 dage, : dage, *: 2-3 måneder

79 Yngleforløbet hos korttået træløber Den korttåede træløber lægger sit første, af for det meste to kuld på 5-6 (3-9) æg, fra slut april til slut maj. De lægges med et døgns mellemrum. Det er kun hunnen der ruger, hun begynder for det meste rugningen efter at næstsidste æg er lagt, og æggene klækker synkront. Hun bliver kun delvist fodret af hannen. Ungerne bliver fodret af begge forældre, både i reden og efter udflyvning. *Fodring af ungerne dog kun ca. 10 dage efter udflyvning, men familien bliver sammen lidt længere. Den er hulruger, og anvender typisk hulrum under løsrevet bark. : 4-5 dage : dage : Synkront : dage : *Ca. 2 uger en er tiden fra indtil de bliver selvstændige.

80 Yngleforløbet hos krikand Krikænderne har et årligt kuld, de første begynder æglægningen fra midt/slut april, men nogle først hen over midten af juni, nogle af de sene kuld er nok omlægninger. Kuldstørrelsen er på 8-11 æg, der lægges med et mellemrum på 1 dag, det er udelukkende hunnen der ruger, der ruges fra sidste æg og æggene klækkes synkront. Det er kun hunnen der fører, og i begyndelsen overnattes der ofte i reden. : 8-11 dage : dage : Synkront, indenfor timer : Forlader umiddelbart reden : Knap 1 måned en er tiden fra Marts April Maj Juni Juli August September

81 Yngleforløbet hos kærsanger Kærsangeren er en af de senest ankomne trækfugle, først fra midten af maj begynder de rigtigt at dukke op. Lægningen af deres ene kuld begynder omkring månedsskiftet maj juni, nogle en del senere i juni. Der lægges 3-6 æg, med 5 som det almindeligste, med 1 døgns intervaller. Begge ruger, men hannen, der ikke har rugepletter kun om dagen. Hannen er den første uges tid ene om at finde føde. Omlægninger finder normalt ikke sted efter ægstadiet. Kuldet bliver i føringstiden næsten altid delt imellem forældrefuglene. : 3-5 dage : dage : 1 dag, synkront : dage : Ca. 2 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Omlægninger, som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. maj Juni Juli August September Oktober November

82 Yngleforløbet hos landsvale Almindeligvis to årlige kuld, men tre forekommer. Det første lægges i begyndelsen af maj, men nogle efternølere på trækket først i slutningen af juni før de lægger æg. Kuldstørrelsen er på 3-6 æg, 5 æg er nok det hyppigste for første kuld, og de senere kuld er mindst. Æggene lægges med 1 dags mellemrum. Det er hunnen der ruger, og fra sidste æg, så æggene klækkes synkront. Hannen bringer ikke føde til hunnen, men opholder sig i nærheden af reden. De første par dage efter at ungerne er udrugede, er det udelukkende bliver hun på reden, og det er hannen der bringer føde, men efter tre dage deltager hun også i fangsten. Ungerne bliver ført og fodret en tre ugers tid efter de har forladt reden, som de dog ofte vender tilbage til for at overnatte. *en er afhængig af vejret og kan i koldt og regnfuldt vejr blive længere (fødeknaphed). Nogle unger flyver ofte ud tidligere end andre. : 2-5 dage : dage : Samme dag : dage : *Ca. 3 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

83 Yngleforløbet hos lille flagspætte Den lille flagspætte lægger sin 5-7 æg, med en dags mellemrum, fra midten af maj, de sidste par nok først lidt ind i juni. De erfarne par har de største kuld. Begge køn ruger, fra sidste æg. Det er hannen der ruger mest, og stort set altid nat. Hunnen forlader undertiden kuldet før ungerne er udfløjne. Det er således hannen der står for det mest af rugning og yngelpleje. Et kuld årligt. Bemærk den lange redetid, typisk for hulrugere. : 4-6 dage : 9-12 dage : Synkront : dage : 1-2 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Omlægninger, nsom ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

84 Yngleforløbet hos lille korsnæb Lille korsnæb, har en for spurvefugle usædvanlig yngleperiode, fra december til april, det kan varierer fra år til år. Det hænger sammen med deres føde, som er frø fra grankogler, der netop modnes om vinteren, og som de med deres specialiserede næb kan fiske ud af koglerne tidligere og mere effektivt end andre arter. Bestande i fyrreskove begynder senere, da fyrrefrøene først bliver tilgængelige senere. De lægger 3-4 æg med en dags mellemrum. *Der ruges ofte fra først dag, på grund af de lave temperaturer på årstiden, og æggene klækker i de tilfælde asynkront. Hvis vejret er mildere, kan rugningen udsættes helt til tredje æg. Det er hunnen der ruger, og hannen bringer føde i rugeperioden. **Afhængigt af fødetilgængelighed, i de første dage er det hannen der bringer føden, men hunnen der mader ungerne. Krydsningen af næbbet begynder når ungerne er knap en måned gamle, og de kan efter knap 40 dage selv begynde at åbne kogler, men bliver dog i længere tid stadigvæk fodret af de gamle fugle.***familien bliver dog ofte sammen i flokken af korsnæb. November December Januar Februar Marts April Maj : : 2-3 dage, : dage, : Ca. 2 dage., : **18-21 dage : ***Variabel, ungerne får kroget næb efter ca. en måned, og kan selv åbne kogler. er tiden fra ungerne forlader reden til de bliver selvstændige

85 Yngleforløbet hos lille lappedykker De lille lappedykker har ofte to kuld, sjældent tre. Det først kuld på 5-6 æg lægges fra midten af april, med en dags mellemrum. Der ruges af begge forældre,for det mest fra andet æg, og de klækker asynkront. Ungerne kan svømme og dykke fra første dag. Den første uge bæres ungerne ofte på ryggen af forældrene. Ved store kuld deler forældrefuglene ofte kuldet imellem sig. *Redeflyende, kan svømme og dykke efter en dag, men er på ved reden/forældrefuglene de første dage.**ved andet kuld overtager hannen føringen af første kuld alene. Hunnen tager sig således af andet kuld, og i en periode overlapper føringen af de to kuld Føringen af to kuld overlapper, hvor hannen tager sig af første kuld, og hunnen af andet : 4-5 dage : dage : 3-4 dage, asynkront : *Redeflyende : **Ca. 1½ måned, kan selv finde føde efter godt 40 dage. en er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

86 Yngleforløbet hos lille præstekrave Lille præstekrave gennemfører sjældent mere end et kuld i Danmark. Den må imidlertid ofte lægge om en eller to gange, da reden, som blot er en fordybning ligger ubeskyttet. Den lægger 4 æg, som de fleste andre vadefugle, omlægninger ofte kun med 3 æg, de lægges med ca. 1½ døgns mellemrum, og ruges af begge partnere. Første kuld lægges i maj til ind i juni. Der ruges fra sidste æg og de klækkes synkront. *Hunnen forlader oftest familien efter et par dage, og det er hannen der tager sig af føringen. : 5-6 dage : dage : Synkront : Redeflyende : *24-29 dage en er tiden fra Angivelser for første kuld. Omlægninger, som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. April Maj Juni Juli Juli August September

87 Yngleforløbet hos lomvie Lomvierne lægger kun et æg, og de første fra begyndelsen af april, men langt de fleste først fra slutningen og ind i maj. Begge forældrefugle ruger. *Når ægget efter godt en måned klækkes varmer forældrefuglene i længere tid ungen, og der er altid en voksen fugl ved reden (sikkert en foranstaltning til at sikre at ungen ikke falder i vandet fra klippeafsatsen, lomvierne er jo normalt fuglefjeldsfugle, og selvom de danske Lomvier (Græsholmen) yngler ved jordoverfladen, bibeholdes adfærden). De voksne skiftes til at bringe føde. **Ungen forlader reden efter ca. tre uger, og bliver ført til havs, fortrinsvis af hannen, som fører ungen i yderligere ca. 2½ måned. Unge og voksen holder kontakt med hinanden ved kald, som er individspecifikke. : 1 dag : dage : 1 dag : *Ca. tre uger : **2½+ måned fra til de er selvstændige Marts April Maj Juni August September Oktober

88 Yngleforløbet hos lærkefalk Danske lærkefalke begynder ynglesæsonen sent, i første halvdel af juni. Det er for at få fødebehovet til ungerne til at falde sammen med fremkomsten af de store insekter, som f.eks. guldsmede, til at falde sammen med rede og føringstid. Der lægges 2-4 æg med to dage imellem hvert æg. Hunnen ruger fra andet æg, og overvejende alene, men som hos andre falke kan hannen også deltage. Æggene klækker asynkront over 1-2 dage. I de første to uger er der udelukkende hannen der bringer føde, og hunnen der mader ungerne, herefter kan hunnen også deltage i byttefangsten. Ungerne bliver efter udflyvningen stadigvæk opvartet af forældrefuglene i 1 til 1½ måned, derefter bliver selvstændige i august/september. Der lægges kun om hvis kuldet går tabt tidligt. : 3-7 dage : dage : 1-2 dage : dage : *1-1½ måned en er tiden fra Maj Juni Juli August September Oktober November

89 Yngleforløbet hos løvsanger Løvsangeren er trækfugl, og dukker op sidst i april, først i maj. De begynder at yngle i maj måned, hvor det første af eventuelt to kuld lægges. Det består af 4-8 æg (flest 5-7), og de lægges med én dags mellemrum. De størst kuld lægges i begyndelsen af sæsonen. Det er kun hunnen der ruger og hun begynder fra sidste eller næstsidste æg. æggene klækker lidt asynkront i løbet af 1-2 dage, afhængig af hvornår hunnen har begyndt rugningen. Fodring og føring af unger fortages i fælleskab af hun og han. Der bliver lagt om, hvis kuldet ødelægges. : 3-7 dage : dage : 1-2 dag : dage : 2-3 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

90 Yngleforløbet hos mallemuk Mallemukken har i nyere tid ynglet et par gange i Danmark, på Bulbjerg. Den har dog ikke med sikkerhed ynglet siden 2000, selvom fugle med yngleadfærd er blevet observeret. I maj lægger den sit ene æg, og begge fugle ruger, i begyndelsen mest hunnen. Rugetiden er lang, ca. 50 dage, ligesom redetiden er op mod de 50 dage, og i de første 1-2 uger er der altid en forældrefugle ved reden. *De er selvstændige, når de forlader reden. Mallemukkerne begynder først at yngle når de 6-12 år gamle, hunnerne senest. *Er selvstændige når de forlader reden : 1 dag : dage : : dage : * en er tiden fra indtil de bliver selvstændige.

91 Yngleforløbet hos mosehornugle Mosehornuglen begynder æglægningen fra slutningen af april til ind i maj. De har ret store kuld på 7-10 æg, som for det meste lægges med 2 døgns intervaller. Det er hunnen alene der ruger, og hun begynder rugningen efter første æg, *men ikke intensivt før efter andet eller tredje æg. Ungerne udklækkes således **asynkront, men ikke med helt så stor afstand som ved selve æglægningen. Hannen bringer i perioden føden til hunnen, og undertiden bliver der opbygget et lager ved eller tæt ved reden. Det er hunnen der fodrer ungerne. Ungerne forlader reden efter godt 2 uger, men bliver dog tæt ved. De er flyvedygtige efter godt en måned, men bliver ført og fodret endnu omkring 1 måned, inden de forlader området. : dage : *26-27 dage/æg, i alt ca. 35 dage : **Asynkront : Godt 2 uger : 3-5 uger en er tiden fra

92 Yngleforløbet hos munk Danske munke har typisk et kuld på 4-5 æg i løbet af en sæson, æggene lægges med en dags mellemrum. De fleste lægges fra lidt over midten til slut maj, men sæsonen strækker sig fra begyndelsen til et stykke ind i juni, og de sidste kuld bliver selvstændige i august. en begynder med næstsidste æg og de klækker asynkront i løbet af én til to dage. Hunnen ruger mest og altid om natten. Forældrefuglene deles ligeligt om pasning og fodring af ungerne, både i rede og føringstid. : 3-4 dage : dage : 1-2 dage, asynkront : dage : 2-3 uger en er tiden fra indtil de bliver selvstændige. Angivelser for første kuld. Omlægninger, som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

93 Yngleforløbet hos mursejler Mursejlerne ankommer til ynglepladserne fra begyndelsen af maj måned, og de begynder lægningen af de to eventuelt tre æg fra slut maj til ind i juni med *2-3 dages intervaller (hvis vejret er dårligt kan intervallerne forlænges). Begge køn ruger, og de begynder for det meste efter sidste æg. Omlægninger forekommer, men med en forsinkelse på 2-3 uger efter at kuldet er ødelagt. **en kan forlænges i dårligt vejr. ***en kan variere ganske meget afhængigt af vejret, er det godt med god fødetilgængelighed, er den kortere, er det dårligt vejr f.eks. regn med få insekter i luften kan den nå op på over 50 dage, og ungerne kan i perioder ligefrem gå i dvale, med sænkning af kropstemperaturen. Begge fugle deles om pasning og fodring af ungerne. Ungerne mades med kugleformede fødeboller, som anbringes helt nede i svælget på ungerne, og kan være så store som hasselnøddekerner * -----** Selvstændige efter udflyvning -----*** : *6-7 dage : **18-20 dage : Asynkront med ca. ét døgns mellemrum : ***Ca. 40 dage : Selvstændige efter udflyvning en er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Maj Juni Juli August September Oktober November

94 Yngleforløbet hos musvit Musvitter har i Danmark typisk to kuld i løbet af en sæson (tre forekommer). Tidspunktet for start på første kuld varierer, alt efter vejr, og fremkomsten af larver, som danner fødegrundlag for ungerne. en og rugningen i første kuld kan forlænges, hvis forholdene ikke umiddelbart er gunstige (indikeret med de tofarvede grønne bjælker). Andet kuld påbegyndes typisk en uge efter at ungerne fra første kuld er blevet selvstændige. De sædvanligvis 7-10 æg lægges med intervaller på 1 døgn og der ruges oftest fra sidste æg (se dog ovenfor). Æggene klækker asynkront over nogle dage. Det er kun hunnen der ruger, men hannen bringer føde i rugeperioden. Begge forældrefugle deles om pasning og fodring i rede og føringstiden, og ungerne bliver selvstændige ca. tre uger efter der er fløjet af reden. : 6-9 dage : dage : 2-5 dage : dage : Ca. 3 uger en er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

95 Yngleforløbet hos musvåge en begynder for de tidligste par fra begyndelsen af april, men de fleste påbegyndes nok over midten af april, og enkelte helt ind i maj. Det ene årlige kuld består typisk af to til tre æg der lægges med et interval på 2-3 dage mellem æggene. Det er næsten udelukkende hunnen der ruger, og begynder efter første eller andet æg, så de klækker asynkront med to dages mellemrum. I de første to uger bliver hunnen ved reden og mader ungerne, og hannen bringer føde. Derefter bliver hun tæt ved reden en uges tid, men tager efter tre uger også del i byttefangsten. Ungerne opholder sig i reden i 1½ til 2 måneder, og føres derefter i yderligere 1½ måned inden de bliver selvstændige. : 4-6 dage : dage : 4-6 dage : dage : Ca. 1½ måned en er tiden fra Marts April Maj Juni Juli August September

96 Yngleforløbet hos natravn Natravnen lægger to æg, og den begynder æglægningen sent, sjældent før midten af juni (nok for at tilpasse sig udbuddet af større insekter). De lægges med 1 til 2 døgns mellemrum. Det er hunnen der i langt overvejende grad ruger, og bliver kun kortvarigt afløst af hannen. Hun ruger fra første æg, og de klækkes asynkront med et par dages mellemrum. Hunnen varmer ungerne dage, og hannen sørger for føden. Derefter hjælper hunnen også med til at bringe føde, med mindre at hun begynder et nyt kuld i juli, hvorefter hannen overtager den resterende yngelpleje af første kuld, og hunnen sørger for det nye kuld alene. Ungerne forlader reden efter godt to uger, og er efter yderligere to uger selvstændige. : ca. 2 dage : dage : ca. 2 dage, asynkront : ca. 17 dage : ca. 2 uger en er tiden fra indtil de bliver selvstændige. Maj Juni Juli August September Oktober November

97 Yngleforløbet hos nattergal Nattergalen har i Danmark ét kuld i løbet af en sæson, men kan ved tidlig ødelæggelse af kuld eventuelt begynde et nyt. Kuldet består af 4-6 æg der lægges med en dags mellemrum. Det er hunnen der ruger, og hun må selv sørge for mad. Hun begynder rugningen når sidste æg er lagt. Hunnen bliver i reden i de først fem dage, og det er hannen alene der i denne periode bringer føde. Derefter deltager begge forældrefugle i fodring af ungerne. Ungerne er i reden i ca. 10 dage, og bliver derefter ført i yderligere 2-3 uger, inden de bliver selvstændige. : 3-5 dage : dage : 1 dag : 9-11 dage : Ca. 2-3 uger en er tiden fra

98 Yngleforløbet hos natugle Natuglerne kan begynde æglægningen af deres ene årlige kuld meget tidligt, allerede i slutningen af februar, men det afhænger naturligvis af vintervejret, er det koldt og snerigt begyndes senere. De 3-5 æg lægges med 2-4 dages mellemrum. Det er udelukkende hunnen der ruger, det sker fra første æg, og æggene klækker asynkront, hvilket resulterer i at den eller yngste går til hvis der er knapt med føde. Hannen bringer hunnen føde i rugeperioden, og holder desuden vagt i nærheden af redehullet. I den første halve snes dage er det alene hannen der bringer føde, og hunnen bliver i reden og varmer ungerne, og mader dem. Først efter ca. 2 uger sluger ungerne byttet helt. Efter ca. 1 måneds tid forlader ungerne ofte redehullet, og klatrer ud på grenene omkring, undertiden falder de ned opholder sig på jorden, da de først er flyvefærdige når de er et par måneder gamle eller mere, og mange unger går faktisk til som bytte for f.eks. ræve og andre rovdyr. De bliver jaget ud af forældrenes territorium fra midten af august til midten af september, hvilket man kan høre på den megen tuden i denne periode. Februar Marts April Maj Juni Juli August : : 5-10 dage, : dage (det enkelte æg ruges dage), : 6-8 dage, : dage, : 2-3 måneder

99 Yngleforløbet hos pibeand Pibeanden er en meget fåtallig, men efterhånden regelmæssig ynglefugl i DK. Den lægger sine 7-9 æg i maj, og begynder rugningen efter sidste æg. Det er kun hunnen der ruger, og ungerne udklækkes synkront efter dage, og de forlader hurtigt reden. Hunnen er alene om føringen af ungerne, som i begyndelsen ofte bliver varmet. De er flyvefærdige efter ca.1½ måned, og er derefter selvstændige : 6-8 dage : dage : 1 dag : <1 dag : Ca. 1½ måned en er tiden fra

100 Yngleforløbet hos ravn Ravnen er en af de fugle der begynder ynglesæsonen tidligt, allerede fra slutningen af februar går de først i gang med at lægge æg, den har kun et årligt kuld, men omlægninger kan finde sted indtil midten af april. Der lægges 3-6 æg med ca. én dags mellemrum. en, der alene er hunnens job, begynder efter andet æg, og æggene klækker asynkront indenfor 2-3 dage. Hannen fodrer hunnen på reden i rugeperioden. Begge forældrefugle deltager i fodring af ungerne, men i begyndelsen er hunnen, op til over to uger for en stor del ved reden, og varmer ungerne, er hun væk, bliver de dækket med dun og redemateriale. *Ungerne tidligst selvstændige efter 2 måneder, men for det meste efter noget længere tid. : 2-5 dage : dage : 2-3 dage, asynkront : dage : *5-6 måneder en er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Februar Marts April Maj Juni Juli August

101 Yngleforløbet hos ride De danske rider begynder æglægningen omkring midten af maj til midten af juni. De lægger oftest 2 æg, men det kan variere fra 1 til tre, og æggene lægges med ca. 48 timers mellemrum. Begge køn ruger, og går kuldet til, lægges for det mest om. Riden, der er en fuglefjeldsfugl, bygger for en måge at være en meget kunstfærdig rede, og unger bliver i reden i næsten 1½ måned. De fodres af begge forældrefugle, men der er den første måneds tid altid en af de gamle fugle ved reden. **Efter udflyvningen bliver ungerne derimod hurtigt selvstændige, med en føringsperiode på ikke mere end en uges tid. : ca. 2 dage : dage : 1 dag : *41-43 dage : **Ca. 1 uge en er tiden fra

102 Yngleforløbet hos ringdue Udstrækningen af yngleperioden for ringduerne afhænger meget af hvor de lever, i deres naturlige omgivelser strækker den sig typisk fra sidst i marts til hen i august/september. De bylevende ringduer kan derimod, i milde vintre, begynde det første kuld allerede i slutningen af februar, og der kan være redeunger helt hen i begyndelsen af november. De lægger typisk 2 æg, med en afstand af 1-2 dage, og der ruges af begge køn. Hunnen varmer ungerne i ca. 2 uger, og de bliver fodret fra kroen i 4 til 5 uger. De forlader reden ca. 1 måned gamle og de er flyvefærdige efter typisk syv uger. De unge duer slutter sig sammen, først i mindre flokke, derefter undertiden i større ansamlinger. Ringduen er en af de arter med længst ynglesæson og har ofte tre kuld, men mange bliver ikke fuldført på grund af kragefugle og der lægges meget ofte om. Februar Marts April Maj Juni Juli August : : 2-4 dage, : dage, : 1 dag, : dage : Ca. 1 uge. *en er tiden fra ungerne forlader reder til de bliver selvstændige

103 Yngleforløbet hos rovterne Rovternerne begynder æglægningen fra en uges tid ind i maj indtil slutningen af maj. Den lægger 2-3 æg med 2-3 dages mellemrum, rugningen begynder fra første æg, begge fugle ruger, og ved afløsning overdrages ofte en fisk. *begge forældrefugle deltager i fodringen af ungerne, som forlader reden efter kort tid, men bliver i nærheden, og efter dage bevæger de sig lidt mere omkring. **De er flyvefærdige efter ca. 37 dage, men ledsages af forældrene indtil 1½ måned og fodres endnu længere, dog ofte kun af den ene forældrefugl, undertiden på trækket helt til vinterkvarteret. : 3-7 dage : dage : 1 dag, synkront : *3-4dage : **Flere måneder en er tiden fra

104 Yngleforløbet hos rød glente Den røde glente lægger sit kuld på 2-3 æg fra slutningen af april til lidt ind i maj, de lægges med ca. 3 dages mellemrum, og der ruges fra første æg. Eventuelle omlægninger kun hvis det er æggene der mistes. Det er kun hunnen der ruger, men hannen kan godt dække æggene i perioder hvor hun er væk fra reden, og han bringer det meste af føden til hunnen i rugeperioden. Æggene klækker asynkront i løbet af 2-4 dage. *Lidt længere ved tre æg. I de første to uger, bliver hunnen på reden og passer på ungerne, og hannen bringer al føde. Derefter deltager hunnen og i fødindsamlingen. **Kan variere en del, afhængigt af fødtilgængelighed, fra et par dage mindre, op til lidt mere end et par måneder. : 3-6 dage : *31-32 dage : 2-4 dag : **48-50 dage : **2-3 uger en er tiden fra

105 Yngleforløbet hos rødben Rødben lægger normalt deres ene kuld fra slutningen af april til ind i maj, ødelægges kuldet, lægges om. De lægger som de fleste andre vadefugle fire æg, der bliver lagt med ca. 1½ døgns mellemrum. Begge køn ruger, og de begynder når sidste æg er lagt. Ungerne er redeflyende, men forbliver i området omkring reden. *Hunnen forlader oftest familien før hannen, som så alene må føre ungerne, der bliver flyvefærdige i en alder af ca. 35 dage : ca. 5 dage : dage : Synkront : Redeflyende : *Ca. 35 dage en er tiden fra

106 Yngleforløbet hos rødhals Rødhalsene begynder æglægningen fra midt slut april, og har i Danmark typisk to kuld med 4-6 æg, flest i første kuld. De lægger om, hvis kuldet bliver ødelagt, men sjældent efter midten af juni. Det er kun hunnen der ruger, og hun begynder når kuldet er fuldlagt. Hun bliver ofte fodret af hannen, men væk fra reden. Æggene klækker synkront, og begge forældrefugle fodrer ungerne, men hannen er alene om det, så snart hunnen går i gang med andet kuld, som undertiden påbegyndes, inden ungerne fra første kuld er fløjet af reden. Det er således også hannen der hannen der alene fører ungerne fra første kuld : 3-5 dage : dage : 1 dag, synkront : dage : Ca. 2-3 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. Marts April Maj Juni Juli August September

107 Yngleforløbet hos rødhovedet and Den rødhoved and lægger fortrinsvis æggen i maj, til lidt ind i juni. Kuldet er på 8-10 æg, og de lægges med én dags mellemrum. Der ses kuld med en del flere æg, men så vil det være fra mere end en hun. Hunnen ruger alene, fra næstsidste eller sidste æg, og de klækkes synkront. *Ved samlekuld er føringstiden af kuldene ofte lidt længere. Hannen er ofte i nærheden, ligesom han også vogter i rugeperioden, men tager sig ikke direkte af ungerne. : 8-9 dage : dage : Synkront : Redeflyende : *1½-2 måneder en er tiden fra

108 Yngleforløbet hos rødrygget tornskade Den rødryggede tornskade komme ret sent tilbage til yngleområdet, ofte først omkring midten af maj. Når de først er ankommet, går de imidlertid hurtigt i gang, og de første begynder at lægge æg i slutningen af maj, de fleste nok et stykke ind i juni. De har et kuld på 4-7 æg, som lægges med intervaller på et døgn. Det er alene hunnen der ruger, og hun begynder efter næstsidste æg. *Æggene klækker efter ca. 2 uger synkront (indenfor et døgn), men er vejret dårligt, kan det forsinkes nogle dage. Begge fugle deltager i pasningen og fodringen af ungerne, men i begyndelsen er det alene hannen der bringer føde, da hunnen varmer ungerne. **en er ca. to uger, men som med rugningen kan det i dårligt vejr (ringe fødemulighed) trække længere ud. Efter yderligere ca.1 måned bliver ungerne selvstændige. : 3-6 dage : *13-16 dage : *Synkront : **13-16 dage : 3-5 uger en er tiden fra

109 Yngleforløbet hos rødstjert Rødstjerten har i Danmark ofte to kuld, det første kuld på 5-7 æg lægges i maj, og det andet i juli. Æggene lægges med en afstand på én dag imellem de enkelte æg. Det er hunnen alene der ruger, og begynder når sidste æg er lagt, men undertiden *klækker æggene alligevel lidt asynkront. Hanne fodrer i nogle, men ikke alle tilfælde den rugende hun. Begge forældrefugle deltager i fodringen, men hunnen gør det største arbejde, og hun er, om natten, i reden i de første 5-7 dage. Ungerne bliver i reden ca. to uger. ** Hannen overtager føringen af første kuld, når hunnen går i gang med andet kuld. en kan variere fra to uger til næsten en måned. : 4-6 dage : Ca. 14 dage : *1-2 døgn : dage : **Variabel fra 2-4 uger en er tiden fra

110 Yngleforløbet hos rørdrum De første rørdrumme begynder at lægge æg fra slut marts, derefter hen igennem maj. Kuldstørrelsen er på 5-6 æg, der lægges med intervaller på1-3 dage. Hunnen der er alene om rugningen begynder så snart første æg er lagt. *Angivelsen er for de enkelte æg, så inden alle æg er klækket går der ofte over 30 dage. Det er stort set kun hunnen der fodrer ungerne. Ungerne forlader reden efter 2-3 uger, men opholder sig i nærheden. De bliver flyvedygtige efter ca. 2 måneder og er derefter selvstændige. En han har ofte to eller flere hunner (polygeni). : 6-12 dage : *25-26 dage/æg : *ca. 7 dage, asynkront : 2-3 uger** : Små to måneder en er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Marts April maj Juni Juli August September

111 Yngleforløbet hos rørhøg en hos rørhøgen begynder fra lidt ind i maj, med tyngdepunkt over midten af maj, og enkelte ind i juni. Kuldet består af 4-5 æg, som lægges med 2-3 dages mellemrum. Der ruges, af hunnen alene, fra første eller andet æg og de klækkes asynkront. Hannen bringer mad, ligesom fodringen af ungerne i stor udstrækning også foregår via føde overleveret til hunnen. I begyndelsen bliver byttet ofte afleveret på særlige pladser, men efterhånden som ungernes behov bliver større, flyver hunnen op og møder hannen, og byttet bliver overdraget i luften. Denne adfærd synes at stimulere hannen til at øge jagtaktiviteten. : : 8-12 dage : dage Rugetid/æg: dage : 3-8 dage, de første 2-3 ofte samme dag : dage, derefter nær reden, flyvedygtige efter dage : Yderligere 2-3 uger en er tiden fra indtil de bliver selvstændige.

112 Yngleforløbet hos rørsanger Rørsangeren lægger sine 3-5 æg, med en dags mellemrum, fra slutningen af maj til ind i juni. Begge køn ruger, men der er stort set hunnen der alene bygger reden, som altid er anbragt i rørskoven over åbent vand, undertiden udenfor det egentlige territorium. Begge forældre bringer føde, men i de første dage er det mest hannen, der overdrager føden til hunnen, som så mader ungerne. *Ungerne føres og fodres i ca. to uger, men bliver derefter ofte i reviret endnu 3-4 uger. Man kan stadigvæk, i begyndelsen af august, hører sporadisk sangaktivitet. : 3-5 dage : dage : Synkront : 9-13 dage *: Ca. 14 dage en er tiden fra Angivelser for første kuld. Omlægninger, som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

113 Yngleforløbet hos rørspurv Danske rørspurve har normalt to kuld, det første lægges lidt ind i maj, og det andet i juni. Kuldet er på 4-5 æg, som lægges med et døgns intervaller. Der ruges af hunnen alene, og rugningen begynder efter sidste æg. Hannen kan meget kortvarigt tage over. Æggene klækker of lidt asynkront. Begge forældrefugle deltager i fodringen af ungerne. Ungerne forlader reden et par dage før de er flyvefærdige, som de er efter godt to uger. Derefter føreres ungerne i knap tre uger, før de bliver selvstændige. Rørspurven er en af de arter, hvor der oftest er mere end en far til ungerne i reden, i +50% af rederne har er ungerne således halvsøskende. : 3-4 dage : dage : Lidt asynkront 1-2 dag : dage : knap 3 uger en er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

114 Yngleforløbet hos råge Rågerne begynder at yngle tidligt. Ofte er kuldene på 3-6 æg færdiglagt i marts, men det er noget afhængigt af vintervejret. Æggene lægges med et interval på 1 dag, og det er hunnen alene der ruger, men bliver fodret ved reden af hannen. Det er afgørende at hunnen får tilstrækkeligt med føde i perioden. Der ruges før kuldet er færdiglagt, og æggene klækker derfor asynkront i løbet af ca. 3 dage. I begyndelsen er det hannen der bringer føde, men derefter hjælper hunnen med i fødesøgningen. Ungerne føres i yderligere 4-6 uger, og man kan se de udfløjne unger sammen med forældrefuglene på markerne, græsplæner og i vejkanten. De unge råger bliver også i flokken efter selvstændighed. : 2-5 dage : dage : Ca. 3 dage : dage : 4-6 uger en er tiden fra Ved omlægninger er kuldene mindre. Februar Marts April Maj Juni Juli August

115 Yngleforløbet hos sandterne Sandternen, der er trækfugl, og ankommer ret sent begynder også æglægningen sent, fra slutningen af maj, men nok oftere lidt ind i juni. De lægger et enkelt kuld med 2-3 æg, og de lægges med 1-2 døgns mellemrum. Der ruges for det meste fra første æg, og de klækkes lidt asynkront. Begge fugle ruger, den ikke rugende fugle opholder sig oftest tæt på reden. Begge fugle deltager i pasningen og fodringen af ungerne, i de første par dage er det dog hunnen alene, der mader ungerne. *Ungerne bliver i løbet af et par dage ført væk fra selve reden, til et sted med god dækning. **De er flyvefærdige efter ca. 1 måned, men bliver sammen med forældrene, og fodres også i begyndelsen af trækket til vinterkvarteret. : 2-4 dage : dage : *Asynkront : *1-3 dage : **Ca. 6 uger en er tiden fra Maj Juni Juli August September Oktober November

116 Yngleforløbet hos sangsvane Sangsvanen er først for nyligt blevet dansk ynglefugl (3-4 par i Midtjylland), så yngleperiodens begyndelse i DK er lidt usikker. Sangsvanen lægger 4-6 æg, med 1½-2 døgns mellemrum. Der ruges fra sidste æg, og rugetiden er ca. 35 dage, det er kun hunnen der ruger. Hannen kan dog lægge sig på æggene i kortere perioder, hvis hunnen må forlade reden. Æggene klækkes en smule asynkront, indenfor 1½-2 døgn. Ungerne forlader reden omkring 1 døgn gamle, og passes og føres af begge forældrefugle. **Ungerne er flyvedygtige efter ca. 3 måneder, men følges sammen med forældrene til vinterkvarteret (sangsvanerne yngle på høje breddegrader, og er trækfugle, hos os almindelige vintergæster) : 6-10 dage : Ca. 35 dage : 1½-2 døgn, asynkront : 0-1 dag : **Ca. 3 måneder en er tiden fra indtil de bliver selvstændige. Marts April Maj Juni Juli August September

117 Yngleforløbet hos sildemåge Sildemågen der er trækfugl begynder æglægningen fra lidt før midten af maj, til ind i juli. Omlægninger kan dog finde sted helt ind i juli. Der lægges 2-3 æg med to dages mellemrum, der ruges i en lille måneds tid, og æggene klækker asynkront. Begge køn deltager i rugning, fodring og i føringen af ungerne. *Ungerne kan ret hurtigt forlade reden, men bliver dog i den umiddelbare nærhed de første 2-3 uger. De er flyvefærdige i en alder af dage. : ca. 2-4 dage : dage : Asynkront : * : *6-7uger en er tiden fra

118 Yngleforløbet hos sivsanger Sivsangeren lægger sine 4-6 æg, med en dags mellemrum, fra midten til slut maj, de sidste par nok først lidt ind i juni. Der kan forekomme to kuld. Det er kun hunnen der ruger, og hun begynder for det meste rugningen efter næstsidste æg er lagt, og æggene klækker synkront. Undertiden forekommer bigyni, hvor en han har to hunner. Til gengæld, er der i ca. 25% af tilfældene mere end en far til ungerne i et kuld. I de første dage, hvor hunnen varmer ungerne, er det kun hannen der bringer føde til hun og unger, derefter deltager hunnen også. *Kuldet splittes for det meste op imellem forældrene, når ungerne forlader reden. : 4-6 dage : dage : Synkront : dage *: dage en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

119 Yngleforløbet hos skarv Skarven har en lang ynglesæson. Det skyldes til dels at nogle skarver er standfugle, andre er trækfugle. Standfuglene kan i milde vintre gå i gang med æglægningen meget tidligt, undertiden i begyndelsen af marts, hvorimod flere af trækfuglene der ankommer senere, måske først går i gang i juni. Selve yngleforløbet for de enkelte par er også lang, omkring 6 måneder fra første æg er lagt, til ungerne er selvstændige. Skarven lægge 3-4 æg, med 2-3 dages intervaller, og der ruges af begge fugle fra første æg fra første æg, og æggene klækker derfor asynkront. Den første tid bliver ungerne for en stor del af tiden varmet, og de bliver i reden i ca. 50 dage, hvorefter de kravler rundt i grenene tæt ved reden. De er flyvefærdige efter 2 måneder, men er stadigvæk afhængige af forældrefuglene i yderligere en tre måneders tid. Marts April maj Juni Juli August September : : 6-9 dage, : dage, : Asynkront, : ca. 50 dage, : Ca. 1½ måned*en er tiden fra til de er selvstændige.

120 Yngleforløbet hos skeand Skeanden har et årligt kuld, som påbegyndes i fra begyndelsen af maj, til de seneste i midten af juni. Kuldet består af 8-12 æg, der lægges med en dags mellemrum. Der ruges fra sidste æg, og de klækker synkront. Det er alene hunnen der ruger og fører ungerne, men hannen kan ofte opholde sig i nærheden, dog uden at deltage i nogle aktiviteter. Ødelægges kuldet, lægges om dog sjældent senere end midten af juni. : 7-11 dage : dage : Synkront, indenfor timer : Forlader umiddelbart reden : Ca. 1½ måned en er tiden fra

121 Yngleforløbet hos skestork Skestorkene yngler i kolonier, og de begynder æglægningen i maj, mest fra midten og til slut maj. Det typiske antal æg er 3-5. De bliver lagt med 2-3 døgns intervaller. Både han og hun ruger, og rugetiden er omkring 25 dage. Der ruges fra sidste æg, og ungerne klækkes synkront. Begge forældrefugle deltager i pasningen og fodringen af ungerne, der forlader reden efter 3-4 uger. *De er flyvedygtige efter ca. 1½ måned, men bliver ofte sammen med familien og andre familier på trækket. : 6-12 dage : dage : Synkront : 3-4 uger : *Små 2 måneder efter at de er flyvefærdige. en er tiden fra

122 Yngleforløbet hos skovhornugle Skovhornuglen kan begynde æglægningen allerede sidst i marts, afhængigt af vejr og fødetilgængelighed. De fleste begynder dog i løbet af april. De lægger 3-5 æg med intervaller på 2 døgn, og det er hunnen der alene ruger fra første æg. *Æggene klækkes derfor asynkront, med et par dages mellemrum. Hannen bringer i perioden føde til hunnen. De første 2-3 uger af redetiden er hunnen udelukkende ved reden og hannen bringer føden til familien, og hvor det er hunnen der mader ungerne. Ungerne forlader reden efter små 3 uger, inden de endnu er flyvefærdige, og kan bevæge sig rundt på grene, såvel som på jorden. De kan flyve, når de er dage, men føres stadigvæk ca. 2 måneder efter at de har forladt reden. : 4-8 dage : dage : *Asynkront : Små 3 uger : Ca. 2 måneder en er tiden fra Marts April Maj Juni Juli August September

123 Yngleforløbet hos skovpiber Skovpiberen lægger sit første af normalt to kuld (enkelte tilfælde tre) med 3-6 æg i maj måned, afhængigt af vejret, da hunnen har brug for rigeligt med insektføde for at danne æggene. Det er hunnen alene der ruger, fra sidste æg, men hannen vogter i nærheden. Ungerne bliver i reden 1½-2 uger, men kan forlade den asynkront. De unger der har forladt reden kommer ikke tilbage. Ungerne er flyvefærdige i en alder af ca dage. Ved bigyni hjælper hannen med til at fodre begge kuld. : 4-6 dage : dage : 1 døgn : *10-12 dage : **Ca. 4 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

124 Yngleforløbet hos skovskade Skovskaden begynder æglægningen fra slutningen af april til ind i maj. Friske kuld kan forekomme til ind i juni, men der er formodentligt omlægninger. De lægger 4-6 æg med intervaller på 1døgn. Det er alene hunnen der ruger, men hun bliver fodret af hannen ved reden, selvom hun også selv finder føde. Hun begynder rugningen efter andet til fjerde æg, og de klækker stort set synkront, indenfor et døgn. Begge passer og fodrer ungerne, men i begyndelsen er det mest hannen der bringer føde, da hunnen varmer ungerne. Ungerne forlader reden efter ca. tre uger, og de bliver ført og fodret i endnu en måneds tid, hvorefter de er selvstændige. : 3-5 dage : dage : Ca. 1 døgn : ca. 3 uger : Ca. 1 måned en er tiden fra Marts April Maj Juni Juli August September

125 Yngleforløbet hos skovsneppe Skovsneppens yngleperiode strækker sig over lang tid, de første kuld bliver, afhængigt af vejret, undertiden lagt allerede i marts. Men man kan af og til høre spillende hanner helt hen i juli/august, og det formodes, at det i så tilfælde drejer sig om et andet kuld, hvilket dog ikke er eftervist. Skovsneppen lægger som andre vadefugle 4 æg, og med et tidsinterval på 1-2 dage imellem de enkelte æg. Det er hunnen alene der sørger for rugning og pleje af ungerne. *Så snart ungerne er udrugede føres de væk fra redeområdet, undertiden (muligvis, ikke entydigt dokumenteret) ved at hunnen tager dem op, og flyver afsted dem. De er flyvefærdige efter ca. 1 måned. Skovsnepperne danner ikke egentlige par, men hannerne finder hunnerne ved at flyve over lysninger i skoven og hunnen kalder hannen til sig i den periode hvor hun er fertil. Hannen opholder sig derefter sammen med hunnen, indtil æggene er lagt. : 6-7 dage : dage : Synkront : *Redeflyende : *5-6 uger en er tiden fra Marts April maj Juni Juli August September

126 Yngleforløbet hos skovspurv Skovspurvene lægger typisk to kuld om året, det første fra slutningen af april til godt ind i maj, det andet fra sidst i juni. De lægger 3-7 æg, med intervaller af 1 døgn. Begge fugle ruger, men mest hunnen, og om natten er det udelukkende hende der ruger. en begynder en dags tid eller to før det sidste æg er lagt, og æggene klækker en smule asynkront over 1 til 2 dage. Begge passer og bringer føde til ungerne, men det er hunnen der den første uges tid varmer ungerne. *De forlader reden efter godt to uger, og er ret hurtigt derefter selvstændige. : ca. 3-6 dage : dage : 1-2 dag : dage : *Maks. 2 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

127 Yngleforløbet hos skægmejse Skægmejserne begynder æglægningen i april, afhængigt af vintervejret, hovedsæsonen er dog maj. Tre kuld er normalt, men et fjerde kan undertiden forekomme, hvis de kommer i gang tidligt. Unger fra første kuld kan udvise yngleadfærd og bygge reder, men det er tvivlsomt om der kommer færdige kuld ud af det. Skægmejsen lægger fra 4 til 6 æg, med intervaller på 1 døgn. Der ruges af begge forældre fra næstsidste æg, og de klækkes lidt asynkront i løbet af et til to døgn. *Begge tager sig af ungerne, både i reden og efter udflyvning, men allerede efter en uge finder ungerne selv føde. De bliver dog i nærheden og holder kontakt med forældrefuglene i længere tid. : 3-5 dage : dage : Asynkront 1-2 dage : dage : *2 uger en er tiden fra

128 Yngleforløbet hos slørugle Hvornår de danske slørugler begynder at lægge æg afhænger dels af vejret, og dels af hvor mange smågnavere der er til rådighed. Er begge forhold gunstige, kan sløruglerne begynde i april måned, men oftest først i maj. De har for det mest kun et kuld, men i år, hvor de er begyndt tidligt kan de undertiden gennemføre to kuld, og der kan være redunger helt hen i november. De lægger typisk 4-7 æg med 2 døgns intervaller. Det er hunnen alene der ruger, og hun begynder når første æg er lagt, og derfor klækkes æggene også asynkront med et par dages mellemrum. Hannen bringer føden til hunnen i rugeperioden. I de første 2-3 uger varmer hunnen næsten konstant ungerne, og det er stadigvæk hannen der alene bringer føde. Derefter er hun kun på reden om natten, og hun begynder også at hjælpe til med jagten. I den første tid bliver ungerne direkte madet, derefter tager de selv de opdelte byttestykker, og endeligt, må de også selv håndtere bragte byttedyr. Selvom de ikke er lige gamle, forlader de reden samtidigt, efter knap to måneder, og er efter yderligere 3-5 uger selvstændige og forlader ynglereviret. : : 6-12 dage, : dage, : *Asynkront : Knap 2 måneder, : 3-5 uger. en er tiden fra ungerne forlader reden,

129 Yngleforløbet hos solsort Solsorte har i Danmark typisk 2-3 i en sæson. Under naturlige forhold i skoven måske kun 1-2, men i bymæssige områder ofte 3 kuld. Kuldstørrelsen er typisk på 4-5 æg og de første kuld bliver lagt fra midten af april. Der er desuden mange omlægninger navnligt i beboede områder, hvor rederne ofte plyndres af kragefugle og katte. Det er hunnen alene der ruger, og begynder typisk efter tredje æg, og æggene klækker lidt asynkront., Hannen kan undtagelsesvis kan lægge sig på reden. I reden fodres ungerne af både han og hun. Føringen kan varetages af både han og hun, men typisk bliver den overladt til hannen, og hunnen går i gang med andet kuld allerede efter 4-5 dage. Der er vist tre yngleforløb i sæsonen : 3-4 dage : ca. 14 dage : 1-2 dage : dage : Ca. 3 uger en er tiden fra

130 Yngleforløbet hos sortspætte Sortspætterne går i gang med æglægningen fra slutningen af april til ind i maj måned. De lægger 3-5 æg, med et døgns intervaller, og som ruges af begge forældrefugle fra sidste æg. Som hos de øvrige spætter er det udelukkende hannen der ruger om natten. Æggene klækkes oftest synkront, og den første gode uges tid varmes ungerne konstant, om natten igen kun hannen. De hjælper begge med til at fodre ungerne, som forlader reden efter en lille måneds tid. Familien er sammen i yderligere 5-6 uger, men de bliver kun fodret, af hannen, i ca. fire uger. : 2-4 dage : dage : Oftest synkront : dage : *5-6 uger en er tiden fra

131 Yngleforløbet hos sortstrubet bynkefugl De sortstrubede bynkefugle gennemfører formentligt to kuld, det første påbegyndes fra sidste halvdel af april til begyndelsen af maj, og det andet i juni, undertiden helt ind i juli. Der lægges 4-6 æg pr. kuld, med intervaller på ét døgn. Det er hunnen der alene ruger, og begynder når sidste æg er lagt, hannen bringe undertiden føde til hende i rugeperioden. Begge fodrer ungerne, mest hannen, og det sker ofte, at han overdrager byttet til hunnen, som så fodrer ungerne. I den første lille uges tid varmer hunnen ungerne en stor del af tiden. Undertiden opfostrer hun selv ungerne, men lægges der et andet kuld, kan hun forlade reden allerede efter en lille uges tid, og overlade opfostringen af første kuld til hannen. Ungerne forlader reden efter ca. to uger, hvor de er flyvefærdige, og bliver kun ført en god uges tid mere, inden de er selvstændige. : 3-5 dage : dage : 1 dag, synkront : dage : *6-10 dage en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

132 Yngleforløbet hos sortterne Sortternen der er trækfugl, begynder æglægningen ret sent, fra slutningen af maj til ind i juni. De lægger et enkelt kuld på 2-3 æg, som lægges med 1-2 døgns mellemrum. Begge fugle ruger, hunnen mest, og de skiftes også til at bringe føde til den rugende fugl. Der ruges fra sidste æg, og de klækkes synkront efter ca. 3 uger. *Begge fugle deltager i pasningen og fodringen af ungerne, der efter 2-3 begynder at forlade reden i længere tid. De er flyvefærdige efter små fire uger men bliver stadigvæk madet i nogle uger. De forlader efter ca. 6 uger ynglelokaliteten sammen med forældrefuglene. : 2-4 dage : dage : Synkront : *2-3 uger : *Ca. 6 uger en er tiden fra Maj Juni Juli August September Oktober November

133 Yngleforløbet hos spidsand Spidsænderne har et kuld, og de begynder æglægningen forholdsvis tidligt, undertiden allerede i slutningen af marts, men størstedelen begynder først i løbet af april. Der kan også forekomme lægninger in i maj/juni, men de meget sene er nok omlægninger. Kuldet består typisk af imellem 7 og 11 æg, som lægges med 1 døgns intervaller. en, der alene foretages af hunnen, begynder når sidste æg er lagt, og efter godt tre uger klækkes de synkront. Ungerne forlader reden samme dag, og det er hunnen alene der står for pasning og føring. De er flyvefærdige efter ca. 1½ måned, og er derefter selvstændige. : 6-10 dage : dage : <1 dage, synkront : <1 dage : Ca. 1½ måned en er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Marts April Maj Juni Juli August September

134 Yngleforløbet hos spurvehøg Spurvehøgen afpasser sin ynglesæson efter mængden af unge småfugle, og begynder derfor først ynglesæsonen i slutningen af april, men størstedelen nok i løbet af maj. Den lægger 4-6 æg med intervaller på 2 dage. Der ruges fra ca. midten af læggeperioden af hunnen alene, og æggene klækkes asynkront. Hannen bringer føde til hunnen fra før hun begynder at lægge æg, og fortsætter i rugeperioden og i den første ungetid er det også hannen alene der bringer bytte. Først i anden halvdel af redetiden begynder hunnen at jage. Hannen kommer meget sjældent hen til reden, men afleverer bytte på bestemte pladser, hvor hunnen så henter, plukker og fodrer ungerne. Efter 3-4 uger forlader ungerne reden, og efter endnu 3-4 uger bliver ungerne selvstændige. I føringstiden er det hannen der bringe størstedelen af byttet til ungerne. : 6-10 dage : dage : Asynkront 3-5 dage : dage : 3-4 uger en er tiden fra indtil de bliver selvstændige.

135 Yngleforløbet hos spætmejse Spætmejserne begynder at lægge æg fra slutningen af april til ind i maj. Kuldstørrelsen er på 6-7 (5-9) æg, som lægges med et interval på et døgn. en der alene foretages af hunnen begynder fra sidste eller næstsidste æg. Hannen bringer i nogen grad føde til hunnen, men hun må også selv søge føde. I de tilfælde, hvor hun forlader redehullet, dækkes æggene til. Æggene klækker efter godt to uger, og ungerne bliver i reden i over tre uger, og er flyvedygtige når de forlader redehullet. Begge forældrefugle deltager i fodringen af ungerne. Efter yderligere små to uger er ungerne selvstændige. : 4-8 dage : dage : 1 dag : dage : små 2 uger en er tiden fra

136 Yngleforløbet hos stenpikker Stenpikkere har i Danmark typisk et kuld i løbet af en sæson, som bliver påbegyndt fra lidt ind i maj, og enkelte helt hen i juni. Kuldstørrelsen er typisk på 4-6 æg, som lægges med en dags mellemrum. Det er udelukkende hunnen der ruger, mens hannen bringer føde. Bliver kuldet ødelagt, lægges oftest om. I de første par dage er det hunnen der mader ungerne med føde som hannen ar bragt, herefter deltager de på lige fod med fødesøgning og fodring. Ungerne er flyvefærdige efter små tre uger, men bliver fodret i nærheden af reden endnu knap to uger. Ungerne bliver selvstændige ca. 4 uger efter at de har forladt reden : 3-5 dage : dage : 1 dag : dage : 3-4 uger en er tiden fra

137 Yngleforløbet hos stillits Danske stillitser har ofte to kuld, det første lægges lidt ind i maj, og det andet slut juni eller begyndelsen af juli. Kuldet er på 4-5 æg, som lægges med et døgns intervaller. Der ruges af hunnen alene, og hun begynder med afbrud rugningen, når kuldet er halvlagt, først når kuldet er færdiglagt ruger hun hele tiden, men æggene klækker dog asynkront med 2-3 dage fra første til sidste udrugede unge. Hannen bringer hunnen føde i rugeperioden. Begge forældrefugle mader ungerne med opgylp fra kroen. Ungerne er i reden ca. 2 uger, og føres derefter endnu 2-3 uger, af hannen alene når hunnen begynder at lægge andet kuld. : 3-4 dage : dage : Asynkront 2-3 dage : dage : *2-3 uger en er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

138 Yngleforløbet hos stor flagspætte De første store flagspætter begynder æglægningen i slutningen af april, de fleste dog nok ind i maj. De lægger 4-7 æg med 1 døgns intervaller. Der ruges af begge køn, hannen ruger mest, og begynder at ruge om natten, allerede efter første æg, men hunnen begynder først når kuldet næsten er færdiglagt. Æggene klækkes synkront efter små to uger. I den første halvdel af redetiden varmes ungerne konstant, hannen altid om natten. Forældrefuglene er fælles om at bringe føde til ungerne, der flyver af reden efter ca. tre uger. *Ungerne bliver i området omkring redehullet det mest af 3 uger, men bliver allerede efter ca. 10 dage afvænnet, og må selv begynde at finde føde. De yngler i redehuller, som de selv udhugger, for det meste i et nyt hul, men ikke sjældent i samme træ. : 3-6 dage : dage : Synkront : dage : *1-2 uger en er tiden fra

139 Yngleforløbet stor hornugle Den store hornugle begynder æglægningen tidligt, i marts, nogle gane lidt senere, til ind i april. Den lægger 2-4 æg, med omkring 3 døgns intervaller. Det er hunnen alene der ruger i ca. 5 uger, fra første eller andet æg, og *æggene klækkes derfor asynkront med 2-3 dages mellemrum. Hannen bringer føde til hunnen i denne periode, og også de første ca. 3 uger efter at ungerne er udklækket. Det er hunnen der fodrer ungerne, og hun begynder også selv at jage efter ca. tre uger. Ungerne kan flyve efter små to måneder, **men forlader jordreder ( ) (det almindeligste i DK) efter 3-4 uger. Yngler de på klippesider eller f.eks. i storkereder ( ) og lignende, går der op til 7 uger før de forlader reden. Fra de forlader reden til de bliver helt selvstændige, går der ofte en 3-4 måneder. : 3-9 dage : dage : *Asynkront : **3-7 uger : 3-4 måneder en er tiden fra ungerne forlader reden, Februar Marts April Maj Juni Juli August

140 Yngleforløbet hos stor korsnæb Lille korsnæb, har en for spurvefugle usædvanlig yngleperiode, fra december til helt ind i det sene forår eller tidlige sommer, det varierer fra år til år. Det hænger sammen med deres føde, som er frø fra gran og fyrrekogler, der netop modnes om foråret, og som de med deres specialiserede næb kan fiske ud af koglerne tidligere og mere effektivt end andre arter. Bestande i fyrreskove begynder senere, da fyrrefrøene først bliver tilgængelige senere. De lægger 3-4 æg med et døgns mellemrum. *Der ruges ofte fra første æg, på grund af de lave temperaturer på årstiden, og æggene klækker asynkront. Det er hunnen der ruger, og hannen bringer føde i rugeperioden. **Afhængigt af fødetilgængelighed, i de første dage er det hannen der bringer føden, men hunnen der mader ungerne. Krydsningen af næbbet begynder når ungerne er knap en måned gamle, og de kan efter knap 40 dage selv begynde at åbne kogler, men bliver dog i længere tid stadigvæk fodret af de gamle fugle.***familien bliver dog ofte sammen i flokken af korsnæb. De fleste begynder ynglesæsonen i februar/marts, som antydet med det vist yngleforløb. November December Januar Februar Marts April Maj : : 2-4 dage, : dage, : 2-3 dage., : **21-25 dage : ***Variabel, ungerne får kroget næb efter ca. en måned, og kan selv åbne kogler. er tiden fra ungerne forlader reden til de bliver selvstændige

141 Yngleforløbet hos stor præstekrave De store præstekraver begynder ynglesæsonen og *æglægningen fra sidst i april, de flest nok i maj og nogle helt hen i juni. På grund af den eksponerede placering på strandbredder, går mange kuld til, dels på grund af naturligt ægrov (krager og måger), men også på grund af menneskelig forstyrrelse. Der er derfor ofte flere omlægninger. De lægger som andre vadefugle fire æg, med et par dages mellemrum, *undertiden længere. Begge forældrefugle ruger i 3-4 uger. Æggene klækkes synkront og ungerne forlader reden så snart de er tørre. Ungerne er flyvedygtige efter godt tre uger, og de føres en god uges tid mere. Kuldet skilles for det meste op imellem forældrefuglene. : *Ca. 7 dage : dage : Synkront : Redeflyende : **Ca. 4 uger en er tiden fra indtil de bliver selvstændige.

142 Yngleforløbet hos stor regnspove De store regnspover begynder æglægningen fra slutningen af april og igennem maj. De seneste nok omlægninger. Regnspoverne lægger som de fleste vadefugle fire æg, med normalt1-2 dages intervaller, *der kan dog undertiden gå længere tid. Begge forældrefugle ruger, hunnen dog mest, og æggene klækkes synkront. **Det kan dog ske at sent lagte æg klækker senere. Ungerne forlader reden efter ca. 1½ dags tid, og er flyvefærdige efter ca. fem uger, hvor de også bliver selvstændige. ***Det mest af tiden er det hannen alene der fører ungerne, da hunnen allerede efter ca. 10 dage begynder efterårstrækket. : *4-10 dage : dage : **Synkront : 1 dag : **Ca. 5 uger en er tiden fra indtil de bliver selvstændige.

143 Yngleforløbet hos stor skallesluger Den store skallesluger har et eller to kuld på 8-12 æg, og kan begynde tidligt, allerede i marts, men fortrinsvis i april, omlægninger kan dog forekommehelt ind i juni. år undertiden ført ind i maj. Æggene lægges med 1-2 døgns mellemrum, og hunnen alene ruger fra sidste æg, som klækker synkront. Den store skallesluger er hulruger, og ungerne bliver lokket ud af reden efter 1-2 dage. Det er også hunnen der alene fører ungerne. *Ungerne er flyvefærdige efter godt to måneder, men er for det meste selvstændige før det. : ca. 15 dage : dage : Synkron : 1-2 dag : Ca. 1½ måned* en er tiden fra Marts April maj Juni Juli August September

144 Yngleforløbet hos stor tornskade Den store tornskade begynde æglægningen fra slutningen af april til ind i maj, enkelte måske helt ind i begyndelsen af juni. De lægger 4-7 æg med et døgns intervaller. Det er alene hunnen der ruger, men hannen fodrer hende ved reden. Der ruges fra sidste æg, men æggene klækker lidt asynkront indenfor ca. 2 døgn. Begge fugle hjælper med til pasning og fodring, men i begyndelsen er det kun hannen der bringer føde, og hunnen der varmer ungerne. De forlader reden efter ca. tre uger, og ved de største kuld deles ungerne op i et par grupper, og de bliver selvstændige efter ca. yderligere en måned. : 3-6 dage : dage : Ca. 2 døgn : dage : *Omkring en måned en er tiden fra Marts April Maj Juni Juli August September

145 Yngleforløbet hos stormmåge Hættemågerne yngler i kolonier, og de begynder æglægningen i maj, mest fra midten og til slut maj. Det typiske antal æg er tre, men undertiden lægges kun 2, og de bliver lagt med ca. 2 døgns mellemrum. Både han og hun ruger, og rugetiden er omkring 25 dage. Der ruges fra sidste æg, og ungerne klækkes nogenlunde synkront. *Efter ca. 4 dage begynder de at forlade reden, men opholder sig tæt af reden (redeterritoriet) de næste ca. 4 uger. Ungerne bliver fodret af begge forældrefugle. Det foregår ved at ungerne højlydt tigger føde, og i begyndelsen bryder de voksne fugle maden op i mindre stykker, som ungerne mades med. Senere hiver ungerne nærmest føden ud af næbbet på forældrefuglene, når de kommer med føden. De er flyvefærdige efter godt 4 uger, men er fortsat afhængig af forældrene i en til to uger. : ca. 2-5 dage : dage : Synkront : *26-28 : *1-2 uger uge efter at de er flyvefærdige. en er tiden fra

146 Yngleforløbet hos strandskade Strandskaderne begynder at lægge deres normalt 3 æg *(de fleste vadefugle lægger 4) i begyndelsen af maj og til ind i juni. Der forekommer ofte omlægninger, da de som andre vadefugle er udsat for ægrøveri. De lægges med 1-2 dages intervaller, og der ruges fra sidste æg, og begge forældrefugle deltager. Der ruges i knap fire uger, og æggene klækkes asynkront. **I modsætning til de fleste andre vadefugle bliver ungerne i reden 5-6 dage, og de bliver madet i godt en uge. De begynder at flyve lidt rundt efter ca. fire uger, men bliver ført i yderligere ca. to, inden familien opløses. De har et årligt kuld. : *3-5 dage : dage : Synkront : **5-6 dage : ***5-6 uger en er tiden fra indtil de bliver selvstændige.

147 Yngleforløbet hos stær Danske stære har almindeligvis et kuld, men to kan forekomme. Første kuld lægges i april og de seneste kuld er normalt afsluttet i midten af juli. De lægger typisk 4-6 æg med en dag imellem hvert æg. Pauser i dårligt vejr kan forekomme. Yngler både enkeltvis og i løse kolonier. Det er overvejende hunnen der ruger, og hun begynder rugningen fra næstsidste eller sidst æg, og æggene klækker indenfor 1-2 dage. Det sker at nogle hunner lægger æg i andres reder, og æg der undertiden ses under rederne, kan være fra hunner der opdager det/de fremmede æg, og smider dem ud. Begge forældrefugle deltager i fodringen af ungerne, men det er kun hunnen der varmer dem. I tilfælde af bigyni, er det kun den primære hun der bliver hjulpet med fodring, og der er følgelig en stor ungedødelighed hos den sekundære hun. en er ca. tre uger, og føringstiden er meget kort. Derefter samles de unge stære i større og større flokke, indtil de trækker væk. : 3-5 dage : dage : 1-2 dage : ca. 3 uger : 3-4 dage en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. Marts April Maj Juni Juli August September

148 Yngleforløbet hos sumpmejse Sumpmejsen lægger sit ene kuld på 7-9 (4-12) æg, med en dags mellemrum, fra slut april til slut maj. Det er kun hunnen der ruger, og hun begynder for det meste rugningen lidt før det sidste æg er lagt. Hun bliver delvist fodret af hannen. Ungerne bliver fodret af begge forældre, både i reden og efter udflyvning. Efter føringsperioden spredes ungerne hurtigt fra yngleterritoriet, hannerne først og derefter hunnerne. Sumpmejsen er hulruger, og kan foruden at anvende færdige huller også selv udhugge huller i mørnet træ. : 6-8 dage : dage : Asynkront(2 dage) : dage *: 1-2 uger en er tiden fra

149 Yngleforløbet hos svaleklire Svaleklirerne lægger normalt deres ene kuld fra slutningen af april til ind i maj, ødelægges kuldet, lægges om. De lægger som de fleste andre vadefugle fire æg, undertiden dog kun 3. Som rede anvendes en gammel drosselrede. Både han og hun ruger, hannen nok mest og altid om natten. Æggene klækkes indenfor ganske kort tid, og ungerne forlader reden i løbet af et døgn. Det er mest hannen der lokker ungerne til at springe ud af reden. *Hunnen forlader ret hurtigt familien efter at ungerne er udruget, og overlader føringen og pasningen til hannen. : ca. 4 dage : dage : Synkront (indenfor et par timer) : Redeflyende (i løbet af et døgn) : *26-28 dage en er tiden fra ungerne forlader reden,

150 Yngleforløbet hos svartbag Svartbagen begynder æglægningen i anden halvdel af april, til ind i maj. Det typiske antal æg er tre, men undertiden lægges kun 2, de bliver lagt med ca. 2 døgns mellemrum. Både han og hun ruger, rugetiden er omkring 4 uger, og rugningen begynder før kuldet er fuldlagt. Æggene klækkes lidt asynkront. * og føringstid falder til dels sammen, i begyndelsen opholder ungerne sig i eller meget tæt ved reden. Ungerne er flyvefærdige efter ca. 7 uger, og fodres indtil da af forældrefuglene. : ca. 4-5 dage : dage : Asynkront : * : *Ca. 7 uger indtil flyvefærdighed. en er tiden fra Marts April Maj Juni Juli August September

151 Yngleforløbet hos sølvhejre (ny ynglefugl fra 2014, data er derfor ikke for danske fugle) Sølvhejren begynder nok æglægningen i anden halvdel af april, til godt ind i maj. Der lægges 3-5 æg, og de bliver lagt med ca. 2 døgns mellemrum. Både han og hun ruger, rugetiden er i alt godt en måned, og de ruger fra første æg. Æggene klækkes asynkront. *Ungerne forlader reden efter ca. 20 dage, men bliver tæt ved reden, og **forlader området efter ca. 2 måneder, men bliver ofte sammen i familien : ca. 5-6 dage : *30-32 dage : Asynkront : *20 dage : **Ca. 1½ måned måneder en er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Marts April Maj Juni Juli August September

152 Yngleforløbet hos sølvmåge Sølvmågen begynder æglægningen omkring månedsskiftet april/maj, og kan forsætte igennem maj. Der lægges 2-3 æg, med ca. to døgns mellemrum. Begge ruger, der ruges fra første æg og de klækkes asynkront efter små fire ugers rugning pr. æg.**begge fugle tager sig af ungerne, der de første dage bliver i reden, og derefter tæt ved reden (redeterritoriet-sølvmåger yngler i kolonier). De er flyvefærdige efter ca. 1½ måned, men bliver ved redeterritoriet endnu ca. 3 uger, hvor de stadigvæk bliver fodret. : ca. 2-5 dage : dage : Asynkront : * : *Ca. 9 uger en er tiden fra

153 Yngleforløbet hos taffeland Taffelanden har et årligt kuld, men der kan lægges om. Den begynder æglægningen relativt sent, nogle i maj, men langt størstedelen i juni. De 7-11 æg (dobbeltkuld, hvor en anden hun har lægt æg i en rede forekommer relativt hyppigt) lægges med et døgns mellemrum og der ruges fra sidste æg. Det er hunnen alene der ruger. Æggene klækkes synkront, og ungerne forlader umiddelbart reden. Det ses ofte at hunner fører mange unger fra dobbeltkuld eller unger der har tilsluttet sig. Sammenholdet i ungeflokken er relativ løs. : 6-10 dage : dage : Synkront, indenfor timer : Forlader umiddelbart reden : Ca. 1½ måned en er tiden fra

154 Yngleforløbet hos tejst Tejsten har et årligt kuld på normalt to æg, som lægges i løbet af maj/juni. Der er et interval på ca. 2 døgn imellem æggene. Begge fugle ruger, hannen om natten og hunnen om dagen, og de begynder rugningen fra første æg. Æggene klækkes lidt asynkront. Begge fugle hjælper med til fodringen af ungerne, som bliver i reden i dage, indtil de har opnået samme vægt som de voksne. De er endnu ikke helt flyvefærdige, men bliver overladt til sig selv, når de forlader reden, og skal selv finde føde. Ungerne er overladt til sig selv så snart de forlader reden. : 2-3 dage : Ca. 30 dage : Asynkront (1-2 døgn) : dage : *Ingen en er tiden fra indtil de bliver selvstændige.

155 Yngleforløbet hos tinksmed Tinksmeden lægger normalt deres ene kuld fra slutningen af april til ind i maj, ødelægges kuldet, lægges om. De lægger som de fleste andre vadefugle fire æg, undertiden dog kun 3. Reden anlægges på jorden, men kan som svalekliren også anvende gamle drosselreder eller lignende. Både han og hun ruger, hannen nok mest og altid om natten. en begynder fra sidste æg, de klækkes synkront indenfor ganske kort tid, og ungerne kan straks forlade reden. Hunnen forlader ret hurtigt familien efter at ungerne er udruget, og overlader føringen og pasningen til hannen. : ca. 4 dage : dage : Synkront (indenfor et par timer) : Redeflyende : *28-30 dage en er tiden fra

156 Yngleforløbet hos toplærke Toplærken, der er standfugl, begynder lægningen af det første, af ofte to kuld, fra midt/slut april til ind i maj. De lægger 3-5 æg med intervaller på 1 døgn. Det er kun hunnen der ruger, men hannen vil opholde sig i nærheden. Hun begynder når sidste æg er lagt, og efter små to uger klækkes æggene synkront. Den første lille uge, er det hunnen alene der fodrer ungerne, men derefter hjælper hannen også til. Ungerne forlader reden før de kan flyve, i en alder af 9-12 dage, de er flyvefærdige efter godt to uger, og bliver fodret i yderligere en lille uges tid. De bliver dog ofte i området i længere tid. Når hunnen går i gang med andet kuld, overtager hannen pasningen og føringen af ungerne. : 2-4 dage : dage : Synkront : 9-12 dage *: Ca. 3 uger en er tiden fra

157 Yngleforløbet hos topmejse Topmejsen har for det meste nok kun et kuld, undertiden to. Den lægger 4-6 æg med ét æg i døgnet. Kuldet lægges fra midten af april til slut maj. Der ruges fra sidste æg, og det er kun hunnen der ruger, men hannen bringer føde. Ungerne udklækkes næsten synkront, indenfor et døgn. Begge fugle fører, og ungerne bliver madet i ca. 3 uger efter at de har forladt reden, men bliver endnu en uges tid i forældreterritoriet : 3-5 dage : dage : 1 døgn : dage *: 3-4 uger en er tiden fra

158 Yngleforløbet hos toppet lappedykker Den toppede lappedykker har et eller to kuld på 2-6 æg, og begynder æglægningen i april, men kan i milde vintre begynde allerede i marts, i andre år undertiden først ind i maj. Det er i år, hvor de begynder tidligt, at de kan nå at opfostre to kuld. Begge fugle ruger, og begynder rugningen efter første eller andet æg, der klækker asynkront. *Selvom de både kan svømme og dykker, opholder ungerne sig de første par uger meget af tiden på ryggen af en af forældrefuglene, og bliver fodret af den anden. Herefter opholder de sig mest i vandet, men kan stadigvæk søge op på ryggen af en af forældrene. Undertiden deles lidt større kuld imellem forældrefuglene. : 4-7 dage : dage : Asynkron : 1 dag : Ca. 2½ måned* en er tiden fra Marts April maj Juni Juli August September

159 Yngleforløbet hos toppet skallesluger Den toppede skallesluger har et eller to kuld på 8-10 æg, og kan begynde tidligt, allerede i marts, men fortrinsvis i april, omlægninger kan dog forekomme helt ind i juni. Æggene lægges med 1-2 døgns mellemrum, og hunnen alene ruger fra sidste æg, og æggene klækker synkront. Den toppede skallesluger lægger of reden i hulrum i stendynger eller i meget tæt vegetation, så den er skjult fra oven. Det er også hunnen der alene fører ungerne, og undertiden samles mere end et kuld, helt op til 100 for en enkelt hun er registreret. *Ungerne er flyvefærdige efter godt to måneder, men er for det meste selvstændige før det. : ca. 15 dage : dage : Synkront : 0-1 dag : Godt 1½ måned* en er tiden fra Maj Juni Juli August September Oktober November

160 Yngleforløbet hos tornirisk Danske tornirisker har typisk to til tre kuld i sæsonen. Det første kuld lægges fra midt/slut april til ind i maj. Er der tre kuld lægges det sidste undertiden helt hen i august. Kuldstørrelsen varierer fra 4-6 æg, de tidligste de største, og de lægges med et døgns mellemrum. Det er hunnen der ruger, og hun begynder når kuldet er fuldlagt. Hun fodres af hannen, enten på reden eller i nærheden af reden. Pasning, fodring både i redetiden og føringgstiden varetages af begge forældrefugle. Tokulds forløb vist : ca. 3-5 dage : dage : 1 dag : dage : 1-2 uger en er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

161 Yngleforløbet hos tornsanger Tornsangeren har et årligt kuld, og lægger sine 3-6 æg i slutningen af maj til begyndelsen. Der ruges af begge forældrefugle fra næstsidste eller sidste æg, men bigami forekommer, og hvor det sker, deltager hannen kun i rugningen af det første kuld. Omlægninger forekommer. Pasning og fodring af ungerne i reden deles ligeligt imellem begge fugle, men som ved rugning, er det den primære hun der bliver hjulpet. Føringen foretages også af begge forældrefugle, men igen som ved rugningen deltager hannen kun ved det ene (primære) kuld. : 2-5 dage : dage : 1 dag : dage : *ca. 3 uger en er tiden fra Maj Juni Juli August September Oktober November

162 Yngleforløbet hos trane Tranerne i Danmark begynder æglægningen fra begyndelsen til midt april, ved omlægninger dog til godt ind i maj. I reglen lægger de to æg med to dages mellemrum. Der ruges af begge forældre fra første æg, og de klækker asynkront ligeledes med to dages mellemrum. *Begge forældre fører, og de første ca. tre dag fodres ungerne, men må derefter selv samle føden op. Undertiden deler de sig, og tager sig af hver sin unge. De er meget vagtsomme og aggressive overfor trusler, selv uskadelige arter som vadefugle og gæs bliver jaget væk. Familien holder sammen efter den egentlige føringstid og overvintrer oftest sammen. : 4-5 dage : Ca. 30 dage : Asynkron (2 dage) : 1 døgn/unge : *Godt to måneder en er tiden fra Marts April maj Juni Juli August September

163 Yngleforløbet hos troldand Troldanden har et årligt kuld, men der kan lægges om. Den begynder æglægningen meget sent, nogle sidst i maj, men langt størstedelen i juni, og omlægninger til et stykke ind i juli. De 6-11 æg (dobbeltkuld, hvor en anden hun har lægt æg i en rede forekommer relativt hyppigt, helt op til 30%) lægges med et døgns mellemrum og der ruges fra sidste æg. Sene kuld ofte mindre. Det er hunnen alene der ruger. Æggene klækkes synkront, og ungerne forlader umiddelbart reden. Det ses ofte at hunner fører mange unger fra dobbeltkuld eller unger der har tilsluttet sig. *Ved sene kuld forlader hunnen ofte ungerne tidligere. Yngler fortrinsvis i og ved mågekolonier. : 5-10 dage : dage : Synkront, indenfor timer : Forlader umiddelbart reden : *Ca. 1½ måned en er tiden fra Maj Juni Juli August September Oktober November

164 Yngleforløbet hos træløber Træløberen lægger sit første, af to kuld på 5-7 (3-8) æg, fra slut april til slut maj. De lægges med et døgns mellemrum. Det er kun hunnen der ruger, hun begynder for det meste rugningen efter at næstsidste æg er lagt, og æggene klækker asynkront. Hun bliver kun delvist fodret af hannen. Ungerne bliver fodret af begge forældre, både i reden og efter udflyvning. *Fodring af ungerne dog kun ca. 10 dage efter udflyvning, men familien bliver sammen lidt længere. Træløberen er hulruger, og anvender typisk hulrum under løsrevet bark. : 4-6 dage : dage : Asynkront (2 døgn) : dage *: 2-3 uger en er tiden fra indtil de bliver selvstændige.

165 Yngleforløbet hos stor tyrkerdue Tyrkerdue har en lang ynglesæson, og kan undertiden nå op på 4 årlige kuld. Tidspunktet for første kuld er afhængigt af vejret, men kan begynde i slutningen af marts, nok mest i april. Nylagte kuld findes helt hen i september, og måske endda senere. Der lægges to æg, og der ruges af begge fugle fra sidste æg, hannen overvejende om dagen. *Ungerne sætter sig efter 2 uger ofte på kanten af reden eller kravler helt ud, men bliver tæt ved reden en uges tid endnu. Efter godt tre uger, er det hannen alene der fodrer ungerne, og efter ca. 1½ måned er ungerne helt selvstændige Marts April maj Juni Juli August September : : knap 2 døgn, : dage : Synkron, : *2-3 uger : *Ca. 1½ måned

166 Yngleforløbet hos tårnfalk Tårnfalken begynder sit ene kuld fra lidt over midten af april, men de fleste nok et stykke ind i maj. De lægger typisk 4-6 æg, med to dage imellem æggene, men undertiden (i gode museår) endda flere. Det er hunnen der ruger (hannen bringer føde), og hun begynder rugningen når halvdelen af æggene er lagt. *Som tre uger gamle kan de selv begynde at æde den hjembragte føde, som indtil da hovedsagligt bliver bragt af hannen, men bliver endnu 1 uge ved reden, og de opvartes yderligere godt 4 uger. : 5-12(15) dage : dage : Asynkront (3-5 døgn) : *27-32 dage : 4-5 uger en er tiden fra indtil de bliver selvstændige.

167 Yngleforløbet hos vagtel Vagtlerne kommer sent i gang med ynglesæsonen i DK. Først over midten af juni lægges de 6-12 æg, med et interval på 1 døgn. I DK gennemfører de nok kun et enkelt kuld, muligvis to, men de kan forinden have ynglet i det sydlige Europa. Der ruges fra sidste æg, af hunnen alene, mens hannen opholder sig i nærheden. Æggene klækker synkront indenfor én time og ungerne forlader umiddelbart reden. Der er flyvefærdige efter små tre uger, men føres endnu én uge (af hunnen, undtagelsvis også af hannen) inden de bliver selvstændige. De bliver hurtigt kønsmoden (indenfor ca. 3 måneder) og kan undertiden yngle samme år som de er blevet udrugede. : 5-11 dage : dage : Synkront, indenfor 1 time : Forlader umiddelbart reden : *Ca. 4 uger en er tiden fra Maj Juni Juli August September Oktober November

168 Yngleforløbet hos vandrefalk Vandrefalken lægger sine 3-4 æg i april med 1,5 til 2 dage mellem de enkelte æg. en varetages af begge fugle (hunnen dog mest) og begynder fra sidste eller næstsidste æg, og de klækkes stort set synkront. I begyndelsen er det udelukkende hannen der bringer føde, og hunnen mader ungerne, men efter 3 uger deltager begge i byttefangsten. Undertiden kan etårige hunner hjælpe til med opfostringen. *I de første 4 uger efter at ungerne kan flyve, tigger de stadigvæk mad hos forældrene. : 4-7 dage : dage : Næsten synkront : dage : *4-6 uger en er tiden fra indtil de bliver selvstændige. Marts April Maj Juni Juli August September

169 Yngleforløbet hos vandrikse Vandriksene begynder at lægge æg omkring månedsskiftet april/maj. De har nok ofte to kuld, hvor nummer to kommer til hen i juni måned. De lægger 6-11 æg, med et døgns intervaller. Det er mest hunnen der ruger, men hannen overtager lidt ind imellem. Til gengæld bringer han også føde til hunnen i rugeperioden. Der ruges fra sidste æg, og de klækkes synkront. Ungerne er kun et par dage i reden, og efter ca. to uger kan de selv finde føde. De bliver dog ført i yderligere 5-6 uger. Ved to kuld forlader hunnen familien efter 3-4 uger for at påbegynde andet kuld, og hannen fører alene ungerne. : 5-10 dage : dage : Synkront : Et par dage : 7-8 uger en er tiden fra indtil de bliver selvstændige.

170 Yngleforløbet hos vandstær Vandstæren begynder formodentligt æglægningen i Danmark fra slutningen af april. Der lægges 4-6 æg, med et mellemrum på en dag. Det er hunnen alene der ruger og hun begynder rugningen når sidste æg er lagt (men overnatter ofte i reden fra første æg) og rugetiden er godt to uger. Ungerne bliver i reden i ca. tre uger, og begge forældrefugle deltager i fodringen af ungerne. Ungerne kan når de er flyvefærdige efter dage svømme, og selv finde føde efter en måned. De er dog først helt selvstændige et par uger efter, at de har forladt reden. Bigyni forekommer. : 3-5 dage : dage : 1 dag : dage : Ca. 2 uger uger en er tiden fra

171 Yngleforløbet hos vendehals Vendehalsen, der er trækfugl, er den af spætterne der begynder æglægningen senest, sjældent før midten af maj. De lægger ofte ret mange æg, normalt 7-10, men flere kan forekomme. Undertiden er der også konstateret dobbeltkuld, hvor en anden hun har lagt æg i en andens rede. Begge fugle ruger, og de begynder når sidste æg er lagt. Rugetiden er små to uger. *Æggene klækkes delvist synkront, indenfor 1-2 døgn. Ungerne varmes uafbrudt de første ca. 5 dage, men ungerne har desuden en speciel adfærd i reden, hvor de nærmest danner en varmepyramide med fødderne og maverne tæt mod hinanden, og hvor de desuden lægger halsen omkring hinandens skuldre. Begge fodrer ungerne, som er i reden i ca. tre uger, hvor de dog de sidste dage, ind imellem, kan klatrer ud og lave flyveøvelser. Efter at de har forladt reden, holder ungerne til omkring reden i kortere tid (1-3 uger). I nogle år, kan de gennemføre to kuld, hvor andet kuld så påbegyndes før første er udfløjet. Bruger spættehuller. : 6-9 dage : dage : *Synkront, : **19-22 dage : 1-3 uger en er tiden fra

172 Yngleforløbet hos vibe Afhængigt af vejret, og vel af yngleområde, kan viben begynde æglægningen allerede i marts, men langt de fleste venter til april. Da der går mange kuld til, dels på grund af markarbejde, dels af tab af æg og unger til kragefugle etc. er der ofte omlægninger. Der lægges 4 æg med 2 døgns intervaller, og forældrefuglene deles om rugningen. I tilfælde af polygyni, er det dog kun α-hunnen der får hjælp. Æggene klækkes synkront, ungerne er redeflyende, men bliver i nærheden af redestedet. Det er ofte hunnen der er tættest ved ungerne, hvor hannen fra lidt større afstand holder vagt. De viber der yngler i løse kolonier har størst succes, da de lettere kan holde krager og andre røvere væk. : ca. 7 dage : dage : Synkront : Redeflyende : Godt 5 uger en er tiden fra indtil de bliver selvstændige. Marts April Maj Juni Juli August September