Hvad laver min knoglemarv? Danish Edition
|
|
- Hedvig Mørk
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad laver min knoglemarv? Danish Edition
2
3 Hvad laver min knoglemarv? Illustrationer af Kirk Moldoff Udgivet af Myelodysplastic Syndromes Foundation Inc Oversat af Niels Jensen, MDS DK Patientstøttegruppe Oversættelsen kontorlleret af Dr.?????
4 Indholdsfortegnelse Hvad er knoglemarven? 4 Stamceller 4 Vigtigheden af kredsløbssystemet 10 Hæmoglobin 10 Jern 12 Røde blodlegemer 12 Hvide blodlegemer 15 Lymfocyter 15 Monocyter 15 Granolocyter 15 Neutrofiler 16 Eosinofiler 16 Basofiler 16 Blodplader 17 2
5 Hvordan påvirker MDS min knoglemarv? 18 Indflydelsen på røde blodlegemer - Lavt antal røde blodlegemer (anæmi) 19 Indflydelse på hvide blodlegemer - lavt antal hvide blodlegemer (neutropeni) 20 Indflydelse på blodplader - lavt antal blodplader (trombocytopeni) 20 Knoglemarvs undersøgelse 21 Knoglemarvsaspirat 21 Knoglemarvsbiopsi 21 Behandling af prøven 22 Knoglemarvsbiopsi proceduren 22 Mere information om MDS 24 3
6 Hvad er knoglemarven? Knoglemarv er et næringsrig svampet væv som primært findes i de hule dele af lange flade knogler som brystbenet og hofterne. Der er to typer af knoglemarv: rød marv og gul marv. Gul knoglemarv har en langt større mængde fedtceller end rød marv. Begge typer marv indeholder blodlegemer. Stamceller Knoglemarven fungerer som en fabrik, der producerer alle de celler, der findes i knoglemarven og i det strømmende blod. Denne fabrik er afhængig af funktionen af de pluripotente stamceller. Pluripotent betyder at en celle har evnen til at udvikle sig til mange forskellige typer celler. Vidste du? Ved fødslen er al knoglemarv rød. Efterhånden som vi bliver ældre omdannes mere og mere af marven til gul knoglemarv. Hos voksne er omkring halvdelen af knoglemarven rød og halvdelen gul. Pluripotent er afledt af det latinske pluri, som betyder mere og potent, som betyder kræft eller magt. 24
7 Lange knogler Rød knoglemarv Kompakte knogler Svampede knogler
8 Knoglemarven indeholder to typer stamceller: mesenkymale og hæmatopoietiske. Processen med udvikling af forskellige blodceller fra disse pluripotente stamceller er kendt som hæmatopoiese. Pluripotente hæmatopoietiske celler kan udvikle sig til en hvilken som helst type celle indenfor specifikke blod cellelinjer. Når disse celler differentieres eller modnes bliver de celler, som vi finder i blodstrømmen. Mesenkymal er embryonisk væv, hvorfra bindevævet, blodkar og lymfekar dannes. Hæmatopoieti er dannelsen og udviklingen af blodceller i knoglemarven. 6
9
10 Disse omfatter erythroider eller røde blodceller. Røde blodceller er ansvarlige for transport af ilt fra lungerne til alle dele af kroppen. Hvide blodceller omfatter lymfocytter, hjørnestenen i immunsystemet, og myeloide celler, som omfatter granulocytterne: neutrofile monocytter, eosinofiler og basofiler. Hvide blodceller bekæmper infektioner ved at angribe og ødelægge bakterier eller vira, og granulocytter er involveret i en række immunsystem processer. Blodplader, fragmenter af megakarycytters cytoplasma, er en tredje type knoglemarv celler. Vidste du? Blodplader stopper blødninger ved at danne blodpropper, når din krop er blevet såret. Blodprop 8
11 Pluripotent stamcelle Myeloide stamcelle Monocyt Erytrocyt Lymfoide stamcelle Basofil Eusinofil Neutrofil Lymfocyt Blodplader
12 Størstedelen af røde blodceller, blodpladerne, og det fleste af de hvide blodceller dannes i den røde knoglemarv, mens kun nogle få af dem dannes i den gule marv. Alle har brug for en kontinuerlig produktion af blodceller fra knoglemarven gennem hele livet, da hver blodcelle har vis levetid. Sund knoglemarv producerer så mange celler som din krop har brug for. Produktionen af røde blodceller øges, når kroppen har brug for ekstra ilt, blodplade produktionen stiger når en blødning sker, og produktionen af hvide blodlegemer stiger, når en infektion truer. Vigtigheden af kredsløbssystemet Kredsløbssystemet berører hvert organ og system, i din krop. Røde blodceller strømmer i det cirkulalerende blod for at transportere ilt. Hver celle skal have adgang til kredsløbssystemet for at kunne fungere, da ilt er essentiel for en korrekt cellefunktion. Vidste du? Røde blodlegemer lever i gennemsnit 120 dage, og blodplader lever 8-10 dage. Nogle hvide blodlegemer lever meget kort tid - kun nogle timer, mens andre kan leve i mange år. Hæmoglobin Hæmoglobin (Hgb) er et protein, der findes inden i de røde blodceller. Dette protein er hvad der gør røde celler røde. Hæmoglobins opgave er at hente ilt i lungerne, bære det til de røde blodceller, og frigive ilt til det væv, som behøver det, som hjerte, muskler og hjerne. Hæmoglobin fjerner også CO 2 eller kuldioxid og bærer dette affaldsprodukt tilbage til lungerne, hvor det udåndes. 10
13
14 Jern Jern er et vigtigt næringsstof. I kroppen forbindes det med et protein til hæmoglobin i de røde blodlegemer, og er afgørende for de røde blodlegemers virke (erythropoiese). Kroppen lagrer jern i leverens milt og i knoglemarven. Jern lagres som ferritin og ferritin måles i en blodprøve. Det meste af det jern, der er nødvendigt hver dag for at fremstille hæmoglobin kommer fra genbrug af døde røde blodlegemer. Røde blodceller Produktionen af røde blodceller kaldes erythropieses. Det tager 7 dage for en engageret stamcelle at udvikle sig til en fuldt funktionel rød blodcelle. Røde blodceller har en begrænset levetid på ca. 120 dage og skal løbende erstattes af kroppen. Vidste du? Kroppen har ingen aktiv måde at udskille uønsket jern på, så derfor tabes kun lidt jern på naturlig vis fra kroppen. Erythropoiese stimuleres af mangel på ilt (hypoxi) i kroppen. Denne iltmangel får nyrerne til at producere hormonet erythropoietin (EPO). EPO stimulerer derefter knoglemarven til at producere røde blodlegemer. Erythropoietin gør dette ved at gå ind i blodet og sprede sig i hele kroppen. Alle kroppens celler er udsat for erythropoietin, men kun de røde knoglemarvsceller reagere på dette hormon. Når disse nye røde blodlegemer produceres kommer de ud i blodstrømmen og forøger blodets evne til at transportere ilt. Når kroppens væv føler, at iltnivauet er tilstrækkeligt, fortælles nyrerne, at de skal reducere produktionen af 12
15 Røde blodceller Hæmoglobin Ilt
16 erythropoietin. Denne feedback i din krop sikrer, at antallet af røde blodlegemer forbliver nogenlunde konstant, og at nok ilt altid er til rådighed for at opfylde din krops behov. Efterhånden som de røde blodceller ældes bliver de mindre aktive og mere skrøbelige. De aldrende røde blodceller fjernes eller spises af hvide blodceller (makrofager) ved en proces, der kaldes fagocytose og indholdet af disse celler frigives til blodet. Jern fra hæmoglobin i de ødelagte celler transporteres af blodstrømmen til enten knoglemarven til produktion af nye røde blodlegemer eller til leveren eller andre væv for opbevaring. Normalt erstattes lidt mindre end 1% af kroppens samlede mængde røde blodceller hver dag. Antallet af røde blodlegemer, der er produceres hver dag i rask person er omkring 200 milliarder celler. Makrofag er afledt af det oldgræske: makro betyder store og fag betyder spise. 14
17 Hvide blodceller Knoglemarven producerer de mange typer af hvide blodlegemer, som er nødvendige for et sundt immunsystem. Disse celler både forebygger og bekæmper infektioner. Der er fem hovedtyper af hvide blodlegemer eller leukocytter: Lymfocytter Lymfocytter produceres i knoglemarven. De laver naturlige antistoffer til at bekæmpe infektion forårsaget af virus, der kommer ind i din krop gennem næse, mund eller sår. De gør dette ved at genkende fremmede stoffer, som kommer ind i kroppen, og sender derefter et signal til andre celler om at angribe disse stoffer. Antallet af lymfocytter stiger som reaktion på disse infektioner. Der er to hovedtyper; B- og T-lymfocytter. Monocytter Monocytter produceres også i knoglemarven. Modne monocytter har en forventet levetid i blodet på kun 3-8 timer, men når de flytter ind i vævet modnes de til større celler, der kaldes makrofager. Makrofager kan leve i vævet i lange perioder, mens de opsluger og ødelægger bakterier, nogle svampe, døde celler og andet for kroppen fremmet materiale. Granulocytter Granulocyt er familienavnet eller det kollektive navn givet til tre typer af hvide blodlegemer: neutrofiler, eosinofiler og basofiler. Udviklingen af en granulocyt kan tage to uger, 15
18 men denne tid forkortes, når der er en øget risiko, som ved en bakteriel infektion. Marven gemmer også en stor reserve af modne granulocytter. For hver granulocyt i blodet kan der være 50 til 100 granulocytter ventende i marven på at blive frigivet til blodet. Som følge heraf kan halvdelen af granulocytterne i blodet være til rådighed til aktivt at bekæmpe en infektion i kroppen inden for 7 timer af opdagelsen af en infektion! Når en granulocyt har forladt blodet den ikke vender tilbage. Det kan overleve i vævet så længe som 4 eller 5 dage afhængig af de betingelser den finder, mens den kun overlever i nogle få timer i blodet. Neutrofiler Neutrofiler er de mest almindelige granulocytter. De kan angribe og ødelægge bakterier og vira. Eosinofiler Eosinofiler er involveret i kampen mod mange typer af parasitinfektioner og imod larver af indvoldsorme og andre organismer. De er også involveret i nogle allergiske reaktioner. Basofiler Basofiler er de sjældneste af de hvide blodlegemer og bekæmper forskellige allergener, der forårsager frigivelse af histaminer og andre stoffer. Disse stoffer forårsager irritation og betændelse i de ramte væv. Din krop genkender irritationen / betændelsen og udvider blodkarrene så mere væske kan forlade blodstrømmen og komme ind vævet i et forsøg på at fortynde det irriterende stof. Denne reaktion ses ved høfeber, nogle former for astma og nældefeber, og i sin mest alvorlige form anafylaktisk shock. 16
19 Blodplader Blodplader produceres i knoglemarven ved en proces som kaldes trombopoiese. Blodplader er afgørende for blodet koagulation og dannelsen af blodpropper for at stoppe blødning. Pludselig blodtab udløser trombocyt aktivitet på stedet hvor en skade eller sår er opstået. Her klumper blodpladerne sammen og forbinder sig med andre stoffer under dannelse af fibrin. Fibrin har en trådlignende struktur og danner en ekstern sårskorpe. Trombocyt mangel får dig til lettere at bløde eller få knups. Blod kan ikke koagulere ordentligt på et åbent sår, og der kan være en større risiko for indre blødninger, hvis trombocyttallet er meget lav. Vidste du? Rask knoglemarv fremstiller normalt mellem og blodplader pr mikroliter blod en mængde, der kan ligge på hovedet af en knappenål. 17
20 Hvordan påvirker MDS min knoglemarv? Hos mennesker med myelodysplastisk syndrom (MDS) kan knoglemarven ikke producere nok sunde blodceller. Det kan påvirke en eller flere af de celletyper, som produceres i knoglemarven. Røde blodceller, hvide blodceller og blodplader modnes ikke, og alle eller nogle af dem, bliver ikke frigivet til blodet, men ophobes i knoglemarven. Disse celler kan have en kortere levetid, hvilket resulterer i færre modne blodceller end normalt i det strømmende blod. Cellerne kan faktisk dø i knoglemarven før de modnes. Dette resulterer i et højere end normalt antal umodne celler (blaster) i knoglemarven, og færre end normalt modne blodceller i det strømmende blod. Lave blodtal for en eller flere af de tre celletyper (røde blodlegemer, hvide blodlegemer eller blodplader) er et kendetegnende træk ved MDS. Lave blodtal er årsagen til nogle af de problemer, som MDS patienter oplever, såsom infektion, anæmi, blå mærker eller øget tendens til blødning. Ud over det lavere antal blodceller i det cirkulerende blod kan cellerne være dysplastiske. Den formelle definition af dysplasi er en unormal form og udseende (morfologi) af en celle. Præfikset myelo- er fra det græske og det betyder marv. Så myelodysplasi betyder blot, at de modne blodceller i knoglemarven eller i det cirkulerende blod er misdannede. Dysplastiske celler fungerer ikke korrekt. Ud over denne dysplasi har 50% af patienterne et forhøjet antal meget umodne celler, der kaldes blaster. 18
21 Indflydelse på røde blodlegemer Lav blodprocent (Anæmi) Knoglemarven producerer normalt modne røde blodlegemer og hæmoglobinet i disse celler transporterer ilt til kroppens væv. Procentdelen af røde blodceller i det samlede blodvolumen kaldes hæmatokrit. Hos raske kvinder er hæmatokrittallet 36% til 46%, og i raske mænd er hæmatokrittallet 40% til 52%. Når hæmatokrittallet falder under normalområdet er der et utilstrækkeligt antal sunde modne røde blodlegemer til effektivt at levere ilt til alt væv i kroppen. Denne tilstand af under-normalt antal røde blodlegemer, lavt hæmoglobinniveau og lavt iltniveau kaldes anæmi, som kan være relativ mild (hæmatokrittal på 30% til 35%) moderat (25% til 30%) eller svær (mindre end 25%). Anæmi kan også skyldes den ikke-effektive transport af ilt af dysplastiske (modne, men misdannede) røde blodlegemer. Sunde modne røde blodlegemer Unormale ( dysplastiske ) røde blodlegemer 19
22 Indflydelse på hvide blodlegemer Lavt antal hvide blodlegemer (neutropeni) Knoglemarven producerer normalt mellem 4000 og hvide blodlegemer pr mikroliter blod; i afrikansk-amerikanere er området lavere - mellem 3200 og 9000 hvide celler pr mikroliter. Nogle MDS patienter udvikler neutropeni eller et lavt antal hvide blodceller. MDS patienter med neutropeni har normalt for få neutrofiler. Med et lavere antal neutrofiler stiger risikoen for at pådrage bakterielle infektioner, såsom lungebetændelse og urinvejsinfektioner. Feber kan ledsage disse infektioner. Undertiden forekommer infektioner trods tilstrækkeligt antal neutrofiler, fordi de hvide blodceller ikke fungere så godt, som de gør i en person uden MDS. Indflydelse på blodplader Lavt antal blodplader (trombocytopeni) MDS kan også forårsage et lavt antal blodplader eller trombocytopeni. Mennesker med unormale eller lavt antal blodplader kan være mere udsat for at få blå mærker eller blødninger, selv efter mindre stød, små skrammer eller rifter. Alvorlig trombocytopeni, der ikke er almindeligt er defineret som en blodpladetal under 200 og er forbundet med mere alvorlige blødningsproblemer. 20
23 Knoglemarsvundersøgelse Når blodprøver indikerer lave blodtal (cytopenier) kan din læge anbefale en knoglemarvsundersøgelse. En knoglemarvsundersøgelse kan afsløre abnormiteter i cellerne i marven (fx dysplastiske celler) og vil muliggøre undersøgelse af kromosomerne (cytogenetik). Disse tests giver yderligere oplysninger, der kan hjælpe med at etablere diagnosen. Der er to dele til en knoglemarvsundersøgelse: en aspirate prøve og en biopsi prøve. Begge procedurer udføres normalt samtidig. Knoglemarvsaspiratet Knoglemarvsaspiratet er en prøve af den flydende del af knoglemarven. Prøven giver oplysninger om cellernes form (morfologi), cellernes modning (differentiering) og antallet af blaster (umodne celler) i knoglemarven. Denne aspiratprøve kan også anvendes til yderligere undersøgelser, såsom cytogenetik, der kan bruges til at fastslå årsagen til cytopenierne. Knoglemarvsbiopsi Knoglemarvsbiopsi er en lille prøve af det svampede indre af knoglemarven. Knoglemarvens kerne er normalt 1,5-2,0 cm lang. Den giver information om knoglemarvens cellularitet (overfyldt = hypercellulær, tomt = hypocellular). Den kan også give nyttige informationer om ardannelse ved jern ophopning (fibrose) og tilstedeværelsen af andre unormale celler. 21
24 Prøvebehandlingen Knoglemarvsbiopsi og aspirat prøverne anbringes på objektglas og i forskellige laboratorie glas. Disse sendes til en hematopathologist - læge uddannet i at vurdere blod- og knoglemarvs-prøver ved diagnos af sygdomme. Denne læge bruger et mikroskop til at undersøge cellerne i knoglemarvsaspiratet og biopsiprøverne. Det tager almindeligvis 2-4 dage at få resultaterne af en knoglemarvsbiopsi- og aspiratprøverne. Cytogenetiske undersøgelser og andre særlige undersøgelser kan tage op til 2 uger. Knoglemarvsbiopsi proceduren En knoglemarvsundersøgelse kan udføres på lægens kontor og tager normalt omkring tyve minutter. Den udføres normalt med lokalbedøvelse eller i nogle tilfælde mild bedøvelse. Hoftebenskammen 1. Patienten ligger enten på siden eller på maven. 2. Biopsiprøven tages fra højre eller venstre bagside af hoften. 3. Huden over stedet bedøves (overfladebedøvelse) ved brug af en form for lidocain (bedøvende medicin). Knoglemarv 22
25 4. Når hud og knogler er blevet bedøvet laves et lille snit på overfladen af huden for at tillade indføring af knoglemarvsnålen. Aspiratet og biopsi kan udtages med den samme nål under denne procedure. 5. Efter proceduren vil lægen lægge pres på stedet for at forhindre blødning. En kompressionsforbinding vil normalt blive lagt over stedet, hvor prøven er udtaget. 6. Du må ikke tage brusebad indenfor de næste 24 timer. Ingen neddøbning i vand (bad, svømning, boblebad) de næste timer. Spørg din læge om hvordan du tager vare på stedet, hvor prøven er udtaget. 7. Nogle patienter kan få et blåt mærke eller hævelse under huden - især patienter med lavt antal blodplader eller patienter, der tager medicin for at fortynde blodet. Vær sikker på at fortælle din læge, hvis du tager aspirin eller andre medikamenter, som fortynder blodet. 8. Mild smerte eller ubehag kan opleves omkring stedet for udtagning af prøven i to til tre dage efter knoglemarvsundersøgelsen. 9. Af sikkerhedsmæssige grunde bør patienten have en ven, et familiemedlem eller anden person til at rejse med dem. Patienten bør ikke køre bil. 23
26 For mere information om MDS, henvisning til et Center of Excellence eller en anden vurdering af din MDS kontakt: The MDS Foundation, Inc South Broad St. Suite 150 Yardville, NJ Tel: MDS-0839 (within US only) (outside US) Fax: Website: eller i Danmark kontakt: MDS DK Patientstøttegruppe c/o Niels Jensen Kannikestræde 14, 3550 Slangerup Tel: niels.jensen@mds-and-you.info Website: dkpsg.mds-and-you.info 24
27
28
Hvad laver min knoglemarv? Danish Edition
Hvad laver min knoglemarv? Danish Edition Hvad laver min knoglemarv? Illustrationer af Kirk Moldoff Udgivet af Myelodysplastic Syndromes Foundation, Inc. Oversat af Niels Jensen, MDS DK Patientstøttegruppe
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereThomas Feld Biologi 05-12-2007
1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta
Læs mereBlodlegemer og kredsløb. Massøruddannelsen
Blodlegemer og kredsløb Massøruddannelsen Blodet Blodet består af ca. 60 pct. Blodplasma og ca. 40 % Blodlegemer (blodets celler). Blodmængde udgør ca. 8 % af legemsvægten, dvs. ca. 5 6 l. hos en person
Læs mereVærd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål & svar om hjerne & hjerte
Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål & svar om hjerne & hjerte Indhold: 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?
Læs mereFjernelse af galdeblære ved kikkertoperation (Laparoskopisk kolecystektomi)
Patientinformation Fjernelse af galdeblære ved kikkertoperation (Laparoskopisk kolecystektomi) Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk afdeling Fjernelse af galgeblæerne ved kikkertoperation Om pjecen Denne pjece
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad
Læs mereBLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod
BLOD BLOD Varetager transport mellem legemets forskellige dele Blodceller flydende grundsubstans 55% plasma 45% formede bestanddele Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader koagulation størkning ->
Læs mereKort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse
Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse 2 Hvad er ECT-behandling? Behandling med ECT anvendes ved forskellige typer af psykisk sygdom, specielt når patienterne har
Læs mereKikkertundersøgelse af din urinleder - URS
Urologisk Afdeling - Fredericia Kikkertundersøgelse af din urinleder - URS Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du
Læs mereHjertestarter på Sdr. Vang Skole.
Hjertestarter på Sdr. Vang Skole. Sdr. Vang Skole har fået installeret en hjertestarter af TRYG Fonden. Vi håber selvfølgelig at den aldrig kommer i brug. Hjertestarteren er placeret på facaden af Søndervang
Læs merePatientinformation. Hvad er hæmodialyse? Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center
Patientinformation Hvad er hæmodialyse? Det er vores fornemste opgave at Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Hæmodialyseafsnit M59/M60, Sønderborg Tel. 74 18 25 60 Udarbejdet af: AH Godkendt af: CLH
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereSTØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)
STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)
Læs mereFjernelse af nyresten i urinleder - URSL
Urologisk Afdeling Fjernelse af nyresten i urinleder - URSL Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du se, om du skal
Læs mereImmunologi. AMU kursus
Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke
Læs mereLeucocyt-forstyrrelser
Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0
Læs mereOperation af nyresten direkte gennem nyren - PNL
Urologisk Afdeling - Fredericia Operation af nyresten direkte gennem nyren - PNL Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet nyresten, og derfor
Læs mereECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende
ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Regionspsykiatrien Randers 2011 sidst revurderet september 2011 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv
Læs merePatientinformation. Knæartroskopi. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling
Patientinformation Knæartroskopi Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev.dec 2010 Knæartroskopi Knæleddet er et hængselled, dvs. et led, som gør det muligt, at knæet både kan bøje og
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs mereSentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft
Patientinformation Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft - malignt melanom Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Rev. Juli 2008 Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft
Læs merePatientinformation. Urogynækologi. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder
Patientinformation Urogynækologi Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Operation for nedsynkning af livmoder I denne pjece kan du læse
Læs merePatientinformation. Vending af foster i sædestilling
Patientinformation Vending af foster i sædestilling Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information om, hvordan vending foregår.
Læs mereEksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010
MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt
Læs merePsykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse
Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014 Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Roskilde Jernbanegade 16, telefon 4630 4660 e-mail roskilde@cancer.dk Rådgiver Anne Møller Mine pointer
Læs mereMyelodysplastiske syndromer: En patienthåndbog
DANSK Myelodysplastiske syndromer: En patienthåndbog Sjette Udgave the myelodysplastic syndromes foundation, inc. Udgivet af The Myelodysplastic Syndromes Foundation, Inc. Myelodysplastiske syndromer:
Læs mereTilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm
Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm Tilbud om undersøgelse Hvad er min risiko? Hvert år rammes ca. 5.000 danskere af kræft i tyk- og endetarm, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem
Læs mereSKELETTET. Kroppens knogler kaldes for
Kroppens knogler kaldes for SKELETTET Læs om skeletter I Statens Naturhistoriske Museums samlinger er der millioner af knogler. I flere hundrede år har man indsamlet knogler fra alverdens dyr. Her er kæmpeknogler
Læs merePatientinformation. Akut dialysekateter. Dialyseadgangsvej
Patientinformation Akut dialysekateter Dialyseadgangsvej Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Anlagt kateter Indledning Dette lille hæfte indeholder en kort information om akut hæmodialysekateter (kaldet
Læs mereInformation til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS)
Information til dig der har myelodysplastiskt syndrom (MDS) 1. Hvad er MDS? Myelodysplastisk syndrom (MDS) er en samlet betegnelse for en gruppe kræftsygdomme med oprindelse fra blodstamcellerne i knoglemarven.
Læs mereInformation om sigmoideoskopi og gastroskopi
Patientinformation Information om sigmoideoskopi og gastroskopi - phosphoral Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om sigmoideoskopi og gastroskopi - med Phosphoral-udtømning
Læs mereBehandling af Dupuytrens Kontraktur (Kuskefingre)
Patientinformation Behandling af Dupuytrens Kontraktur (Kuskefingre) - med XIAPEX Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Behandling af Dupuytrens Kontraktur med XIAPEX (Kuskefingre)
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består
Læs mereXeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag. Patientinformation om behandling med Xeplion
Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag Patientinformation om behandling med Xeplion I tiden mellem behandlingerne kan du bruge din frihed til at have mere fokus på det gode liv
Læs merePatientinformation. AV fistel/graft. Dialyseadgangsveje
Patientinformation AV fistel/graft Dialyseadgangsveje Kvalitet Døgnet Rundt Dialyseafdelingen Indledning Dette lille hæfte indeholder en kort information om AV fistler og grafter, som er adgangsveje, der
Læs mereOperation for Vandbrok
Operation for Vandbrok Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er Vandbrok? Vandbrok kaldes og også for hydrocele. Det er en væskesamling
Læs mereLær HemoCue WBC DIFF at kende
Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mereArtroskopi af knæ (Kikkertundersøgelse)
Artroskopi af knæ (Kikkertundersøgelse) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk Velkommen Kikkertoperation bruges til behandling af mange knælidelser.
Læs mereImmunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø
Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen
Læs merePatientinformation TVT-O. Operation for urin stress-inkontinens
Patientinformation TVT-O Operation for urin stress-inkontinens Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling TVT-O operation for urin stress-inkontinens Forundersøgelse TVT er en operation for
Læs merePatientinformation. Brystopereret. Øvelsesprogram
Patientinformation Brystopereret Øvelsesprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Brystopereret Velkommen til Terapiafdelingen Sygehus Sønderjylland Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os. Fysioterapeuter/lymfødemterapeuter:
Læs merePatientvejledning. Seneknude. Ganglion
Patientvejledning Seneknude Ganglion En seneknude er en lille, godartet cyste, der er fyldt med en geleagtig væske, som stammer fra en seneskede eller en ledkapsel. Seneknuder forsvinder ofte af sig selv,
Læs mereBrystoperation hos Mænd (Gynækomasti)
Patientinformation Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Husk at du er velkommen til at tage en
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereInformation til gravide. Igangsættelse af fødslen
Information til gravide Igangsættelse af fødslen Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-obstetrisk afdeling Information om igangsættelse af fødslen Igangsættelse af fødslen sker efter en lægelig vurdering.
Læs mereColostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum
Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereSikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1
Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank Kort fortalt Af John Buhl e-bog Forlaget Nomedica 1. udgave juni 2016 ISBN: 978-87-90009-34-2 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen
Læs mereImmunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereEn guide til din behandling med PLENADREN (HYDROCORTISON) -tabletter med modificeret udløsning
En guide til din behandling med PLENADREN (HYDROCORTISON) -tabletter med modificeret udløsning Oplysninger om din hydrocortisonsubstitutionsbehandling for binyreinsufficiens. VIGTIGT Denne vejledning erstatter
Læs mereTennisalbue. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk
Tennisalbue Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 2 Operation for tennisalbue/golfalbue (epicondylitis lateralis/medialis humeri) De sener
Læs mereInformation til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS)
Information til dig der har myelodysplastiskt syndrom (MDS) 1. Hvad er MDS? Myelodysplastisk syndrom (MDS) er en samlet betegnelse for en gruppe kræftsygdomme med oprindelse fra blodstamcellerne i knoglemarven.
Læs mereLÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE
LÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE UDFORDRINGEN At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mereGiv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital
Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.
Læs mereMedicinsk behandling af knoglemarvssygdomme
Medicinsk behandling af knoglemarvssygdomme med Vidaza Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din knoglemarvssygdom med lægemidlet Vidaza, der indeholder stoffet azacitidin. Denne pjece kan være en hjælp
Læs mereGynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Laparotomi. Patientinformation.
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Laparotomi Patientinformation www.koldingsygehus.dk En laparotomi er en operation, hvor bugvæggen åbnes. Ved operationen kan du eksempelvis få fjernet cyster, æggestok,
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i knogler og bløddele
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i knogler og bløddele PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den
Læs mereDet danske sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 8: Undersøgelse for brystkræft (mammografi) 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom.
Læs merebepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES
1/6 bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES Hvorfor skal det være svært at få den krop du ønsker dig? Gør det enkelt for dig selv, og læs denne start guide. BEGYNDER GUIDE - team bepeaked www.bepeaked.dk
Læs mereakut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer
akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.
Læs mereFjernelse af livmoderen
Patientinformation Fjernelse af livmoderen Hysterektomi Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Fjernelse af livmoderen Med denne folder ønsker vi at give dig nogle oplysninger om indlæggelsen,
Læs merePatientinformation TVT. Operation for urin-stressinkontinens. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Gynækologisk klinik
Patientinformation TVT Operation for urin-stressinkontinens Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Vigtige datoer Operationsdato: Kontrol ved kontinenssygeplejerske: (3 uger
Læs mereIndeklemningssmerter i skulder
Patientinformation Indeklemningssmerter i skulder - Impingement www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om indeklemningssmerter
Læs mereOperation for forhudsforsnævring - Børn - Phimosis
Patientinformation Operation for forhudsforsnævring - Børn - Phimosis www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 2 Information om forhudsforsnævring og operationen Forhudsforsnævring Forhudsforsnævring
Læs mereDon t worry. Be happy with AniPlan
Don t worry. Be happy with AniPlan Abonner på forebyggende pleje og sundhed AniPlan er en abonnementsordning, som gør det nemmere for dig at sikre det bedst mulige grundlag for, at din hund eller kat får
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs merePatientinformation. Ganglion. Seneknude. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg
Patientinformation Ganglion Seneknude Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag til ganglion Et ganglion er en knude, som indeholder en geléagtig væske, og
Læs mereMDS En vej med Håb. Information til Patienter og Pårørende som LEVER med MDS. Danish edition. by Sandra Kurtin
Danish edition Information til Patienter og Pårørende som LEVER med MDS by Sandra Kurtin Et globalt MDS Foundation patientstøtte initiativ, som giver et personligt uddannelsesprogram for patienter og pårørende
Læs mereHer er symptomerne: Opdag diabetes i tide
Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele
Læs mereKikkertundersøgelse af mavesækken (Gastroskopi) Patientinformation
DagKlinikken Kikkertundersøgelse af mavesækken (Gastroskopi) Patientinformation www.koldingsygehus.dk Gastroskopi Vi har planlagt at lave gastroskopi. Det er en undersøgelse af: a. Spiserør b. Mavesæk
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. INOmax 400 ppm mol/mol inhalationsgas Nitrogenoxid
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN INOmax 400 ppm mol/mol inhalationsgas Nitrogenoxid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge medicinen. - Gem indlægssedlen. De kan få brug for
Læs mereTil patienter og pårørende. Tårevejsoperation. Ekstern DCR. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øjenklinikken
Til patienter og pårørende Tårevejsoperation Ekstern DCR Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øjenklinikken Navn: CPR.nr: Din kontaktperson: I denne pjece vil vi forsøge at besvare de praktiske spørgsmål,
Læs mereForstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose
Forstå dine laboratorieundersøgelser ved myelomatose Denne vejledning giver indblik i de målinger og undersøgelser, der udføres hos patienter med myelomatose. Resultaterne af disse målinger og undersøgelser
Læs mereBehandling og træning, når knæskallen er gået af led
Behandling og træning, når knæskallen er gået af led Din knæskal er gået af led. Når knæskallen går af led, hopper den oftest ud på ydersiden af knæet. Ledkapslen, som knæskallen ligger i, revner, og knæet
Læs mereCML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer
CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige
Læs mereReeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs merePatientvejledning. Forhudsforsnævring
Patientvejledning Forhudsforsnævring Forhudsforsnævring er medfødt eller opstår i voksenlivet ofte efter forhudsbetændelse. Det kan give smerter og problemer med hygiejne og vandladning. Forhudsforsnævring
Læs mereDer findes rigtig mange forskellige og gode alternative behandlingsformer.
Nyhedsbrev 9 Understøttende behandling Der findes rigtig mange forskellige og gode alternative behandlingsformer. Der er specielt 3 behandlingsformer Hivzonen gerne vil fokusere på, idet de alle er et
Læs mereKikkertundersøgelse af fodled / ankelled
Patientinformation Kikkertundersøgelse af fodled / ankelled www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om kikkertundersøgelse
Læs mereFjernelse af overskydende hud på armene
Patientinformation Fjernelse af overskydende hud på armene www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om operationen: fjernelse
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs merePatientinformation. Urogynækologi. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder
Patientinformation Urogynækologi Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder Kvalitet Døgnet Rundt FamiliecentretGynækologisk klinik Operation for nedsynkning af livmoder I denne pjece kan du
Læs mereTEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften
TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereEt godt liv- med diabetes
Et godt livmed diabetes Sukkersyge hos hund Diabetes mellitus eller sukkersyge er en almindelig stofskiftelidelse hos hunde, som skyldes en relativ eller fuldstændig mangel på insulin. Kroppen har brug
Læs merePatient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje
Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje Knoglemarvsfunktion Den bloddannende knoglemarv findes
Læs merePatientinformation. Dialyseadgangsvej. Tunneleret hæmodialysekateter
Patientinformation Dialyseadgangsvej Tunneleret hæmodialysekateter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Indhold Indledning Hvorfor skal du have et tunneleret dialysekateter? Billede af tunneleret dialysekateter
Læs mereNLRP12 Associeret periodisk feber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro NLRP12 Associeret periodisk feber Version af 2016 1. HVAD ER NLRP12 ASSOCIERET PERIODISK FEBER? 1.1 Hvad er det? NLRP12 associeret periodisk feber er en genetisk
Læs mereTil patienter og pårørende. Anti VEGF behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øjenklinikken
Til patienter og pårørende Anti VEGF behandling Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øjenklinikken Navn CPR-nr. Deres kontaktperson 2 Hvad er anti-vegf behandling? Aldersrelateret makuladegeneration (AMD)
Læs mereELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE
ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs mereKonfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33
Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33 Genezaret sø er ikke større, end at man i klart dagslys kan se til land, ligegyldigt hvor man er på søen. Rundt om søen er der
Læs mereSTØTTEVÆV - almen histologi
STØTTEVÆV - almen histologi Meddelelser onsdag 25.sep 2013 Kranieorientering kl 8.00 for første hold - jvf kalender 'Diagnostisk prøve' afholdes 2. oktober i Aud. 1 Nervevæv 2013.pdf med link til youtube
Læs mere