Blodlegemer og kredsløb. Massøruddannelsen

Transkript

1 Blodlegemer og kredsløb Massøruddannelsen

2 Blodet Blodet består af ca. 60 pct. Blodplasma og ca. 40 % Blodlegemer (blodets celler). Blodmængde udgør ca. 8 % af legemsvægten, dvs. ca. 5 6 l. hos en person der vejer 70 kg. Af blodlegemerne udgør de røde blodceller størstedelen og resten udgøres af hvide blodlegemer og blodplader

3 De røde blodlegemer = erythrocyler Hovedopgave er transport af ilt. Ilt bindes i blodet Ol hæmoglobinet; et jernholdigt proteinmolekyle, som giver blodets dets røde farve. IltmæLet blod er lyserødt. IlQaRgt blod er mørkerødt. Hæmoglobinets evne Ol at binde ilt bliver dårligere ved jernmangel, fordi organismen skal bruge jern for at danne hæmoglobin. Ved jernmangel opstår anæmi i daglig tale blodmangel. Bleg, blå læber, kolde ekstremiteter, træthed, mørke øjenomgivelser, svimmelhed.

4 De røde blodlegemer = erythrocyler De røde blodlegemer dannes og modnes i den røde knoglemarv. Normalt antal 4 5 mill pr. mikroliter. ProdukOon somuleres af hormonet erythropoeion EPO. LeveOd normalt 120 dage. Here\er nedbrydes de røde blodlegemer i milt og lever. Ved nedbrydning frigives jern, der i høj grad genbruges. Den del der ikke genbruges omdannes i leveren Ol galdefarvestof bilirubin. En stor del heraf udskilles med fæces giver afføring den mørke farve. Visse blodsygdomme giver øget nedbrydning af røde blodlegemer. Den derved øgede mængde bilirubin i blodet giver hud og slimhinder en karakterisosk gulfarvning. Kaldes icterus.

5 De hvide blodlegemer leukocyler Normalt hvide blodlegemer pr. mikroliter. Der findes tre typer: GranulocyLer LymfocyLer MonocyLer Findes i blodet og kan hurogt transporteres Ol de inficerede steder. Evne Ol at trænge igennem kapillærvæggene hvor som helst i organismen.

6 GranulocyLer 70 % af de hvide blodlegemer. Dannes i den røde knoglemarv. LeveOd få Omer Ol dage. Opgave er at forsvare organismen mod fremmede stoffers indtrængen eks bakterier. GranulocyLer omsluler disse stoffer og æder dem (fagocytose)

7 LymfocyLer Dannes bl.a. i lymfekirtler og milt. LymfocyLer har hukommelse. Genkender fremmede stoffer når de igen trænger ind i kroppen og bekæmper derved hurogt og effekovt. Overtager granulocylernes forsvarsopgave ved langvarig infekoon. Kan ikke fagocytere, men forsvar er knylet Ol deres evne Ol at danne anostoffer mod bakterier, virus og fremmede proteinstoffer. Kan desuden hidkalde monocyler. Mange lymfocyler er i stand Ol at yde livslang immunitet. Eks. Vacciner.

8 MonocyLer Dannes i den røde knoglemarv. Findes også i milt og lever hvor de nedbryder de ældste røde blodlegemer. MonocyLer kan modnes Ol makrofager = ædeceller. Kræver signal fra lymfocyler for at æde. Genkender fremmedlegemer på overfladen selv og ikke selv

9 Blodplader Dannes i knoglemarv pr mikroliter. Små cellefragmenter (uden kerne), der har evnen Ol at klumpe sig sammen at koagulere. KoagulaOon indtræder, når der opstår små beskadigelser af karvæggen. Et sår er et netværk af blodplader, fibrin og koagulaoonsfaktorer. AnOkoagulanOa gives Ol personer med forhøjet risiko for blodpropdannelse

10 Blodplasma Blodplasmaet er den gullige opløsning af forskellige stoffer der fremkommer ved centrifugering af en blodprøve. 90 % er vand og resten er opløste stoffer. (uorganiske og organiske) Uorganiske stoffer: natriumklorid, hydrogenkarbonat, osv. Opretholder normal ph, normal muskelspænding, normalt osmoosk tryk. Organiske stoffer: kulstofforbindelser, herunder kulhydrat, protein og fedt. Især mange plasmaproteiner; albumin, globulin, fibronogen.

11 Albumin kan suge vand Ol sig og Olbageholder derved væske i blodbanen. Mangel på albumin medfører ødemdannelse = ophobning af væske i eks ekstremiteter. Globulin. Er en del af anostofferne. AnOstoffer binder sig Ol og neutraliserer smitstoffet og bliver i blodet. Hvor længe ahænger af smitstoffets art. Livslang immunitet; mæslinger. Kort immunitet; forkølelse Fibrinogen. KoagulaOonsfaktor. Får blod Ol at størkne. Ved vævsbeskadigelse udløses en mekanisme hvor fibrinogen omdannes Ol fibrin. Trådformet netværk dannes. Serum er blodplasma uden fibrinogen.

12 Vævsvæske og lymfekar For at blodet skal kunne passere alle organismens celler, findes der et rigt forgrenet kapillærsystem. Blodet har ikke direkte kontakt med cellerne. Cellernes nærmeste omgivelser er vævsvæsken. Udvekslingen af stoffer sker herigennem. Vævsvæske er blodplasma stort set uden proteinstoffer, idet proteinstofferne er for store Ol at passere gennem kapillærvæggene. Det hydrostaoske tryk blodtrykket og trykket forårsaget af tyngdekra\ens virkning på væskesøjlen presser væske fra blodbanen Ol omgivelserne. Albumin og andre proteiner suger væske Ol sig. OsmosOsk proces.

13 Vævsvæske og lymfekar

14 Lymfekar Resten af overskuddet vender Olbage Ol blodkarsystemet via lymfekarsystemet. Opsamles i et fint netværk af lymfekapillærer, der begynder inde mellem cellerne og forgrener sig i større og større lymfekar. Løber Ol slut sammen i de to store lymfekarstammer, der tømmer sig i venesystemet via de store nøglebensvener (vv. Subclavia)

15 Lymfeknuder I lymfekarrenes væg findes der lymfeknuder, der har Ol opgave at filtrere lymfen. På størrelse med en ært og består af bindevæv. Indeholder store mængder hvide blodlegemer, der tager sig af smitstoffer og forhindrer deres videre indtrængen. Danner desuden anostoffer. Lymfeknuder findes især på halsen, i armhulen (axillen), i lysken, ved lungeroden samt omkring tarmene. Til lymfesystemet hører også milten. Nedbryder røde blodlegemer og fungerer især hos nyfødte som forsvar mod mikroorganismer. Placeret Ol venstre under diafragma