Kriminelle forhold i 2011 med mulig ekstremistisk baggrund

Transkript

1 Dato: 10. januar 2013 Kriminelle forhold i 2011 med mulig ekstremistisk baggrund 1. Indledning Politiets Efterretningstjeneste har siden efteråret 1992 modtaget underretning fra politikredsene om kriminelle forhold med mulig racistisk baggrund rettet mod udlændinge. Ordningen blev i 2001 udvidet til at omfatte ethvert forhold med mulig racistisk eller religiøs baggrund, uanset om det kriminelle forhold var rettet mod en person eller interesse af udenlandsk eller dansk herkomst. Den 1. januar 2009 blev ordningen på ny udvidet, således at den omfatter alle kriminelle forhold med mulig ekstremistisk baggrund. Samtidig med udvidelsen af ordningen i 2009 blev politikredsenes pligt til at underrette Politiets Efterretningstjeneste om forhold med mulig ekstremistisk baggrund afskaffet. Politiets Efterretningstjeneste har således siden 1. januar 2009 indhentet oplysninger om kriminelle forhold omfattet af ordningen ved søgninger direkte i politiets registre mv. Politiets Efterretningstjenestes søgninger er foretaget på baggrund af politikredsenes angivelse af, at et kriminelt forhold har mulig ekstremistisk baggrund. Samtidig har Politiets Efterretningstjeneste i politiets registre mv. søgt på enkeltord, som vurderes at være relevante i forbindelse med identificering af forhold med mulig ekstremistisk baggrund. Listen over relevante søgeord bliver løbende opdateret. Ved rundskrivelse af 29. januar 2009 til samtlige politikredse har Politiets Efterretningstjeneste anført, hvad politikredsene skal lægge vægt på ved vurderingen af, om et forhold har ekstremistisk baggrund. Det fremgår således af rundskrivelsen, at politikredsene skal anføre, at et forhold har mulig ekstremistisk baggrund, når det kriminelle forhold må anses for motiveret af ekstremistiske opfattelser af politiske spørgsmål eller spørgsmål vedrørende race, hudfarve, nationalitet, etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering. Det er Politiets Efterretningstjenestes vurdering, at ændringen af ordningen i 2009 giver et mere retvisende billede af antallet af forhold omfattet af ordningen. Dog vil der fortsat Side 1 af 17

2 være en række hadforbrydelser, som ikke kommer til politiets kendskab, og derfor ikke indgår i rapporten, ligesom der vil være forhold, som selvom de er anmeldt til politiet, ikke fremkommer ved Politiets Efterretningstjenestes søgninger i politiets registre mv. Hertil kommer, at særlige begivenheder, som eksempelvis målrettede kampagner eller øget mediefokus, vil kunne have indvirkning på antallet af registrerede forhold de enkelte år. Med henblik på en yderligere styrkelse af ordningen og af indsatsen mod hadforbrydelser iværksatte Politiets Efterretningstjeneste i 2010 et strategisk udviklingsprojekt, der skal bidrage til at skærpe dansk politis samlede indsats for at registrere, forebygge og efterforske hadforbrydelser. Projektet skal ses i sammenhæng med kampagnen Stop hadforbrydelser, som Københavns Politi, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Institut for Menneskerettigheder gennemførte i Kampagnen rettede sig mod at styrke viljen til at anmelde hadforbrydelser på offersiden samt styrke myndighedernes vilje og evne til at forebygge og efterforske hadforbrydelser. Politiets Efterretningstjeneste har som led i projektet og i samarbejde med relevante myndigheder mv. opsamlet, evalueret og bearbejdet erfaringerne fra kampagnen. Erfaringerne har i 2012 blandt andet udmøntet sig i et undervisningsprogram, som er gennemført i størstedelen af landets politikredse, og i arrangementet Ekstremt lokalt, som havde til formål at finde nye veje til at forebygge intolerance og hadforbrydelser. Effekten af de iværksatte initiativer vil tidligst afspejle sig i redegørelsen over kriminelle forhold i 2013 med mulig ekstremistisk baggrund. 2. Opgørelse af kriminelle forhold i 2011 med mulig ekstremistisk baggrund 2.1. Generelle bemærkninger Ved søgning i politiets registre mv. er der i 2011 konstateret 521 forhold med mulig ekstremistisk baggrund. På grund af det store antal forhold i 2011 har Politiets Efterretningstjeneste ikke udarbejdet et resumé af samtlige forhold. Derimod er der som det var tilfældet i redegørelserne for 2009 og 2010 udarbejdet et resumé af en række sager, der giver eksempler på forhold, der er illustrative for de enkelte kategorier, jf. bilag 1. Side 2 af 17

3 Forholdene er gennemgået og rubriceret på baggrund af en konkret vurdering af, om forholdet må anses for at være motiveret af ekstremistiske opfattelser af spørgsmål vedrørende race, hudfarve, nationalitet, etnisk oprindelse, politisk tilhørsforhold, seksuel orientering og tro. Den konkrete vurdering er foretaget ud fra samtlige foreliggende oplysninger, herunder oplysninger om gerningsmanden, omstændighederne i forbindelse med det kriminelle forhold, forurettedes opfattelse af forholdets karakter samt oplysninger om gerningsstedet og forurettede. Ved gennemgangen af de 521 forhold, som er konstateret ved Politiets Efterretningstjenestes søgninger, er det efter en konkret vurdering fundet, at ca. 26 % af forholdene (137 forhold) næppe kan antages at have ekstremistisk baggrund. I 2010 blev 27 % af forholdene (122 forhold af 456 forhold) udeladt, fordi de næppe kunne antages at have ekstremistisk baggrund. Der indgår herefter 384 forhold i opgørelsen for I en række af disse 384 forhold har det kun været muligt at tilvejebringe meget få oplysninger fra politiets registre mv., f.eks. en udskrift af politiets døgnrapport. Disse forhold er imidlertid medtaget i opgørelsen, bl.a. fordi politikredsene har vurderet, at forholdene havde et ekstremistisk motiv. De 137 udeladte forhold omfatter bl.a. en række hændelser vedrørende chikane rettet mod polititjenestemænd, kommunalt ansatte mv., hvor opførsel og ordvalg ikke vurderes at have et ekstremistisk motiv, men nærmere er et udtryk for utilfredshed overfor brug af magtbeføjelser eller andre tjenstlige handlinger. Herudover omfatter opgørelsen ikke forhold, hvor det trods anvendelse af ord som perker og bøsse er vurderet, at motivet bag forbrydelsen ikke var ekstremistisk, idet ordene i højere grad blev anvendt som almindelige skældsord eksempelvis i forbindelse med overfald, nabostridigheder, samlivsproblemer eller efter forudgående uoverensstemmelser, der ikke kan antages at være et udtryk for ekstremistiske holdninger. Derudover er flere forhold bl.a. vurderet som drengestreger og almindeligt hærværk mod flere forurettede, f.eks. graffiti på skoler og andre steder, hvor der udover ord som fuck, perker og bøsse tillige er malet et hagekors eller lignende. Disse forhold vurderes ikke at have ekstremistisk baggrund, og er derfor udeladt af opgørelsen. Side 3 af 17

4 Endvidere ses der ligesom i 2009 og 2010 en del forhold med væltede gravsten (hærværk) på kirkegårde, hvor der ikke umiddelbart er tegn på forsæt til at markere en religiøs eller ateistisk holdning. Disse forhold vurderes heller ikke at have ekstremistisk baggrund, og er derfor ligeledes udeladt af opgørelsen. Forhold, der kan relateres til kriminelle opgør mellem grupperinger af etniske danskere og personer med anden etnisk baggrund end dansk (dvs. konflikten mellem rockere og bandegrupperinger), er heller ikke i 2011 medtaget i opgørelsen. Denne konflikt har efter Politiets Efterretningstjenestes vurdering ikke udgangspunkt i ekstremistiske motiver, ligesom der heller ikke er tegn på, at den kriminalitet, de kriminelle grupperinger udfører, har ekstremistisk baggrund. Hovedårsagen til bandekonflikten er efter Politiets Efterretningstjenestes opfattelse en kamp om de kriminelle markeder, herunder narkotikamarkedet Antal Antallet af forhold i 2011 er opgjort pr. 31. december 2011: Som det fremgår, er der sket en stigning i antallet af forhold siden ordningen i 2009 blev udvidet til at omfatte alle kriminelle forhold med muligt ekstremistisk motiv. Stigningen har fra 2009 til 2011 været på ca. 25 %. Stigningen fra 2010 til 2011 var på ca. 15 %. Stigningen fra 2010 til 2011 kan blandt andet forklares med, at der i 2011 blev afholdt folketingsvalg, og at der i den forbindelse blev begået flere politisk motiverede forhold. I 2009, hvor der blev afholdt valg til Europa-Parlamentet og kommunalvalg, var der ligeledes markant flere politisk motiverede forhold end i Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 om antallet af forhold og afsnit 3.1. om den overordnede udvikling. 1 Antallet af indberetninger er 96. To af indberetningerne dækker over henholdsvis 130 og 3 enslydende breve med racistisk indhold, hvilket bringer det totale antal forhold op på 227. Side 4 af 17

5 2.3. Forhold De gennemgåede forhold er inddelt i grupper, som bl.a. er bestemt efter motivet for handlingen: Racistisk motiveret, herunder o forhold, hvor etniske danskere har ageret over for personer af anden etnisk baggrund end dansk. o forhold, hvor personer af anden etnisk baggrund end dansk har ageret over for etniske danskere. o forhold, hvor der er ageret mellem personer af anden etnisk baggrund end dansk. Religiøst motiveret - dvs. primært forhold, hvor der er ageret mod religiøse symboler eller lokaliteter. Politisk motiveret dvs. forhold, hvor gerningsmanden har ageret ud fra sin ekstremistiske opfattelse af politiske spørgsmål. Seksuelt orienteret dvs. forhold, hvor der er ageret mod personer på baggrund af deres seksuelle orientering. Tvivlsomt ekstremistisk motiv dvs. forhold, der om end med en vis tvivl vurderes at have ekstremistisk baggrund Forhold Antal Procent Antal Procent Racistisk motiveret 62 18, ,2 Religiøst motiveret 10 3,0 24 6,3 Politisk motiveret 37 11, ,3 Seksuelt orienteret 30 9,0 23 6,0 Tvivlsomt ekstremistisk motiv , ,2 Total Som det fremgår, er der sket en stigning i antallet af de religiøst motiverede og de politisk motiverede forhold. For såvel de religiøst motiverede forhold og de politisk motiverede forhold er der tale om mere end en fordobling. Det fremgår desuden, at der er sket et fald i antallet af forhold, som har et seksuelt orienteret motiv. Side 5 af 17

6 2.4. Gerningsindhold De gennemgåede forhold er ligeledes inddelt i grupper bestemt efter gerningsindholdet: Forskelsbehandling - dvs. situationer, hvor der er mistanke om forskelsbehandling, f.eks. ved restaurationer, adgangskontrol, under jobsamtale eller lignende. Chikane - dvs. forhold, der har involveret personlige eller skriftlige henvendelser til forurettede, herunder tilråb, kasten, spytten, generelle trusselsbreve og simpel fysisk kontakt. Graffiti - dvs. forhold, hvor der er malet eller tegnet diskriminerende symboler eller tekst på offentlig eller privat ejendom. Hærværk - dvs. forhold, hvor der er forøvet hærværk mod bygninger eller genstande. Generel propaganda - dvs. forhold, der har karakter af udbredelse af et generelt budskab, f.eks. læserbreve, indlæg på hjemmesider, radioudsendelser og opsætning af bannere og plakater. Trussel - dvs. forhold, hvor der af gerningsmanden er fremsat specifikke trusler mod en person eller en gruppe. Vold - dvs. forhold, hvor vold har været anvendt, herunder anvendelse af skydevåben. Drab/drabsforsøg Gerningsindhold Antal Procent Antal Procent Forskelsbehandling 3 2,2 5 2,6 Chikane 42 30, ,8 Graffiti 3 2,2 16 8,2 Hærværk 13 9, ,3 Generel propaganda 22 15, ,3 Trussel 27 19, ,5 Vold 26 18, ,8 Drab / drabsforsøg 3 2,2 1 0,5 Total Som det fremgår, er der sket en markant stigning i antallet af graffiti- og hærværksforhold, mens det procentvise antal af voldsforhold er faldet med ca. en tredjedel. Side 6 af 17

7 Forskellen i antallet af hændelser rubriceret under forhold og gerningsindhold skyldes, at 189 hændelser alene er vurderet som værende af tvivlsomt ekstremistisk motiv. De 189 hændelser indgår derfor ikke i talmaterialet rubriceret under gerningsindhold, da det ville give et forvrænget billede af de faktiske forhold. Der er i bilag 1 angivet eksempler på hændelser, der er vurderet som værende af tvivlsomt ekstremistisk motiv Fordelingen af de enkelte sagstyper Fordelingen af de enkelte sagstyper er angivet på følgende vis: Tvivlsomt ekstremistisk motiveret Racistisk motiveret Religiøst motiveret Politisk motiveret Forskelsbehandling Chikane Graffiti Hærværk Generel propaganda Trusler Vold Drab/drabsforsøg I alt Seksuelt orienteret Side 7 af 17

8 2.6. Geografisk fordeling Forholdene medtaget i kategorien gerningsindhold er ligeledes opgjort efter deres geografiske fordeling blandt politikredsene Geografisk fordeling Antal Procent Antal Procent Nordjylland 2 1,4 8 4,1 Østjylland 16 11, ,8 Midt- og Vestjylland 13 9,4 11 5,6 Sydøstjylland 7 5,0 17 8,7 Syd- og Sønderjylland 6 4,3 13 6,7 Fyn 4 2,9 15 7,7 Sydsjælland og Lolland-Falster 7 5,0 9 4,6 Midt- og Vestsjælland 8 5,8 10 5,1 Nordsjælland 12 8,6 15 7,7 Københavns Vestegn 15 10,8 16 8,2 København 49 35, ,8 Bornholm 0 0,0 0 0,0 Grønland 0 0,0 0 0,0 Færøerne 0 0,0 0 0,0 Total Vurdering 3.1. Overordnet udvikling Det samlede antal kriminelle forhold i 2011 med mulig ekstremistisk baggrund er i forhold til 2010 steget fra 334 til 384, hvilket svarer til en stigning på ca. 15 %. Den generelle stigning, siden Politiets Efterretningstjeneste i 2009 udvidede ordningen, har fra 2009 til 2011 været på ca. 25 %. Der ses således at være en udtalt stigning i antallet af hadforbrydelser, og det er blandt andet derfor, at Politiets Efterretningstjeneste i 2010 iværksatte et projekt med særligt fokus på at forebygge hadforbrydelser. Udmøntningen af projektet er først sket i 2012, og det er derfor endnu ikke muligt at måle effekten af projektet. Side 8 af 17

9 3.2. Forhold rubriceret efter motiv Der er konstateret 521 forhold, der som nævnt er blevet vurderet enkeltvis. Politiets Efterretningstjeneste vurderer efter gennemgang af forholdene, at 137 forhold næppe kan antages at have ekstremistisk baggrund. De resterende 384 forhold er herefter blevet rubriceret efter gerningsindhold og det underliggende ekstremistiske motiv. Ca. halvdelen (189) af de 384 forhold er vurderet til at have et tvivlsomt ekstremistisk motiv. I 2010 blev ca. 58 % af de relevante forhold vurderet til at have et tvivlsomt ekstremistisk motiv (195 ud af 334). Graffiti og hærværk udgør langt størstedelen af forholdene med tvivlsomt ekstremistisk motiv (47 %). Eksempelvis er der en række forhold, hvor bøsse, perker, hagekors eller lignende er malet på bl.a. bygninger, men hvor der efter en samlet vurdering ikke findes at være den fornødne sikkerhed for, at der enten er tale om drengestreger eller hærværk med et ekstremistisk motiv. Af samme grund er en række hærværksrelaterede forhold, hvor hagekors er ridset i bl.a. biler, blevet kategoriseret som værende tvivlsomme i forhold til det ekstremistiske motiv. I gruppen forhold med tvivlsomt ekstremistisk motiv er også medtaget forhold, hvor ytringer som perker, bøsse og homo er fremkommet i forbindelse med et skænderi eller en uoverensstemmelse, men hvor det er vanskeligt at vurdere, om ytringen er ekstremistisk motiveret, eller om der blot er tale om et skældsord sagt i et øjebliks vrede. Endelig er en række forhold, hvor det på grund af sagens oplysning er vanskeligt at vurdere, om der foreligger et ekstremistisk motiv, medtaget i gruppen forhold med tvivlsomt ekstremistisk motiv, bl.a. fordi politikredsene har vurderet, at forholdene havde et ekstremistisk motiv. Ud af samtlige forhold er 195 vurderet til at være ekstremistisk motiverede. Politisk motiverede forhold udgør i den forbindelse den største gruppe med ca. 40 % af forholdene (78 af de 195). Gruppen indeholder mange forskellige typer af forhold, herunder hærværk mod ambassader og valgplakater, propaganda, samt chikane og trusler over for politikere mv. Side 9 af 17

10 I 2010 udgjorde de politisk motiverede forhold ca. 27 % af forholdene (37 ud af 139 forhold). Der er således tale om en markant stigning i antallet af politisk motiverede forhold fra 2010 til 2011, hvilket kan skyldes, at der i 2011 blev afholdt folketingsvalg, og at der som ved valget til Europa-Parlamentet og kommunalvalget i 2009 kan konstateres et forøget antal politisk motiverede forhold i forbindelse med valghandlinger. Racistisk motiverede forhold udgør ca. 36 % af forholdene (70 ud af de 195 forhold). Langt størstedelen af forholdene (63 forhold) er begået af etniske danskere mod danskere med anden etnisk oprindelse end dansk. Ca. hvert andet forhold i denne gruppe ses at være af chikanøs karakter. Forhold, som er vurderet at være af chikanøs karakter, omfatter såvel skriftlige som personlige henvendelser, men størstedelen af forholdene er personlige henvendelser i form af tilråb. I gruppen racistisk motiverede forhold indgår endvidere det eneste forhold, som er rubriceret som drab/drabsforsøg (se bilag 1). Religiøst motiverede forhold udgør ca. 12 % af forholdene (24 ud af de 195 forhold). I 2010 udgjorde religiøst motiverede ca. 7 % af forholdene (10 ud af 139 forhold). Antallet af religiøst motiverede forhold er således mere end fordoblet fra 2010 til Ca. 83 % af forholdene omhandler generel propaganda (12 forhold) og chikane (8 forhold). Forholdene er rettet mod både muslimer (11 forhold), kristne (7 forhold), jøder (5 forhold) og buddhister (1 forhold). Der er eksempelvis tale om forhånende udtalelser over internettet, ligesom en del af forholdene ses at have tilknytning til debatten om moskéer i Danmark. Seksuelt orienterede forhold udgør ligeledes ca. 12 % af forholdene (23 forhold ud af 195). Dette er en nedgang i forhold til 2010, hvor ca. 22 % af forholdene (30 ud af 139 forhold) var seksuelt orienterede. Ca. halvdelen af de seksuelt orienterede forhold vedrører voldsforhold (12 ud af 23 forhold). De fleste voldsforhold blev begået mod mænd, som gerningsmændene opfattede som homoseksuelle. I 2010 var ca. en tredjedel af forholdene (11 ud af 30 forhold) seksuelt orienterede forhold voldsforhold. Ca. en femtedel af de seksuelt orienterede forhold vedrører chikane (5 ud af 23 forhold). Tre af disse chikaneforhold har været fysisk chikane, mens de resterende forhold omhandler tilråb rettet mod homoseksuelle mænd. En anden gruppe af de seksuelt orienterede Side 10 af 17

11 forhold er trusselsforhold (4 ud af 23 forhold). Forholdene omfatter både verbale og skriftlige trusler Forhold rubriceret efter gerningsindhold Ud af de 384 forhold, som antages at have et muligt ekstremistisk motiv, er 189 vurderet til at have et tvivlsomt ekstremistisk motiv. De resterende 195 forhold er herefter rubriceret efter gerningsindhold Antallet af forhold rubriceret efter gerningsindholdene graffiti, hærværk, propaganda og vold fordeler sig nogenlunde jævnt (16 til 26 forhold), mens chikane og trusler udgør størstedelen af forholdene (i alt 100 forhold). Fem forhold vedrører forskelsbehandling, mens kun ét forhold er rubriceret som drab/drabsforsøg. I 2010 vedrørte ca. 12 % af forholdene (16 forhold) graffiti og hærværk, mens procentdelen i 2011 var ca. 21 % (40 forhold). Der er således tale om en markant stigning i antallet af forhold vedrørende graffiti og hærværk, hvilket kan skyldes, at der i 2011 blev afholdt valg til Folketinget, og at der i forbindelse med valghandlinger tidligere er konstateret et forøget antal politisk motiverede graffiti- og hærværksforhold. Antallet af forhold (5 forhold) vedrørende forskelsbehandling kan forekomme lavt. Det bemærkes dog i den forbindelse, at det kan være et udtryk for, at denne type hændelser ofte ikke anmeldes til politiet. Side 11 af 17

12 Eksempler på kriminelle forhold i 2011 med mulig ekstremistisk baggrund Bilag Racistisk motiverede forhold Forskelsbehandling En person af anden etnisk oprindelse end dansk anmeldte, at han den 11. september 2011 blev afvist af en dørmand ved et diskotek med den begrundelse, at diskoteket ikke lukkede flere udlændinge ind den aften (Østjyllands Politi). Chikane Den 8. april 2011 anmeldte en dansk kvinde, at hun sammen med sin afrikanske adoptivsøn var blevet chikaneret af en dansk mand, der kom med racistiske tilråb og kastede en bananskral efter dem (Sydøstjyllands Politi). Den 3. november 2011 anmeldte en kvinde af anden etnisk oprindelse end dansk, at en dansk medpassager i en bus havde sagt til hende, at hun ikke hørte til i Danmark (Østjyllands Politi). Hærværk Den 22. november 2011 anmeldte en person af anden etnisk oprindelse end dansk, at der i lakken på hans bil var blevet ridset ordene Sorte svin (Københavns Vestegns Politi). Propaganda Den 6. december 2011 modtog politiet anmeldelse om, at der var skrevet et racistisk blogindlæg på en hjemmeside (Københavns Politi). Trusler Den 4. februar 2011 anmeldte en kvinde af anden etnisk oprindelse end dansk, at hun på vej hjem fra skole var blevet opsøgt af fire danske mænd, som fremkom med racistiske og krænkende udtalelser. Den ene af mændene havde desuden truet med at slå hende ihjel (Nordjyllands Politi). Vold En mand af anden etnisk oprindelse end dansk anmeldte den 28. august 2011, at han var blevet kaldt Perker, og efterfølgende var blevet sparket flere gange af en dansk mand (Midt- og Vestjyllands Politi). Side 12 af 17

13 En kvinde af anden etnisk oprindelse end dansk anmeldte den 10. maj 2011, at en dansk mand havde råbt Perker, rejs hjem. I skal dø alle sammen, og efterfølgende havde spyttet hende i hovedet (Midt- og Vestsjællands Politi). Drab/drabsforsøg Den 14. september 2011 modtog politiet en anmeldelse om, at en kvinde var blevet overfaldet af en mand med en økse. Efter at manden havde fået bekræftet af kvinden, at hun var dansk, havde han hugget hende med en økse to gange. Manden var af anden etnisk herkomst end dansk (Fyns Politi). 2. Religiøst motiverede forhold Chikane Den 18. oktober 2011 anmeldte en mand fra en religiøs forening, der uddelte informationsbrochurer, at han var blevet chikaneret af en mand, som sagde, at han skulle gå fra stedet, idet Danmark var et muslimsk land (Københavns Vestegns Politi). Propaganda Den 10. juni 2011 anmeldte en mand, at ukendte gerningsmænd havde ophængt et banner med billeder af profet-tegningerne og teksten For Danmarks frihed på en moské (Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi). Trusler En mand af anden etnisk oprindelse end dansk anmeldte den 9. april 2011, at hans familie adskillige gange over telefon var blevet truet af en ukendt pakistansk mand. Truslerne omhandlede familiens levemåde, da de ikke opførte sig som troende muslimer. Børnene gik bl.a. ikke i koranskole, og ægtefællen bar ikke tørklæde (Sydøstjyllands Politi). Vold En mand af anden etnisk oprindelse end dansk og muslimsk troende anmeldte den 21. juni 2011, at han var blevet udsat for vold af en mand af anden etnisk oprindelse end dansk, fordi han blev beskyldt for ikke at leve efter de muslimske værdier, idet han drak spiritus og gik på diskotek (Østjyllands Politi). Side 13 af 17

14 3. Politisk motiverede forhold Chikane Den 6. september 2011 anmeldte en folketingskandidat, at hun havde modtaget trusler på sms, efter at hun havde deltaget i et debatprogram på TV (Københavns Politi). Graffiti Den 8. september 2011 anmeldte et politisk parti, at en del af deres valgplakater var blevet overmalet med graffiti i form af hagekors og djævlehorn (Københavns Vestegns Politi). Hærværk Den 5. december 2011 modtog politiet en anmeldelse om, at en mand havde udøvet hærværk mod et politisk partis kælderlokaler. Gerningsmanden havde knust nogle ruder samt påsat klistermærker på ruderne med bl.a. teksten whitepride worldwide (Østjyllands Politi). Propaganda Den 18. juni 2011 modtog politiet anmeldelse om, at der var blevet ophængt et banner med hagekors og påskriften DNSF (formentlig Danmarks Nationalsocialistiske Front) på en motorvejsbro (Fyns Politi). Trusler Den 15. april 2011 modtog politiet anmeldelse om, at formanden for et politisk parti havde modtaget trusler på livet på sin Facebook-profil (Københavns Politi). Den 7. november 2011 anmeldte formanden for en forening, at han var blevet truet på livet på grund af sin holdning til politiske forhold i sit hjemland. Gerningsmanden havde truet ham over telefonen og på mail (Nordsjællands Politi). Vold Den 8. januar 2011 modtog politiet anmeldelse om, at tre personer var blevet slået i ansigtet af en ukendt person, som havde råbt AFA svin og Røde svin til dem (AFA er formentlig Antifascistisk Aktion) (Østjyllands Politi). Side 14 af 17

15 4. Seksuelt orienterede forhold Chikane Den 2. oktober 2011 anmeldte en mand, at han var blevet udsat for diskrimination på grund af sin seksualitet, idet han var blevet tilråbt Homo, din fucking homo, skrid fra Slagelse (Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi). Hærværk Den 9. februar 2011 modtog politiet anmeldelse om, at der var blevet skrevet Luk butik pædofil bøsse på en forretnings udstillingsvindue. Anmelderen forklarede, at indehaveren af forretningen var varetægtsfængslet i en sædelighedssag (Midt- og Vestjyllands Politi). Trusler Den 17. juli 2011 anmeldte et homoseksuelt par, at de havde modtaget trusler fra to mænd, mens de stod og dansede sammen på et diskotek. De to mænd havde gentagne gange skubbet og truet dem med tæsk, når de forlod stedet (Københavns Politi). Den 23. juni 2011 anmeldte en homoseksuel mand, at han var blevet truet af tre personer af anden etnisk herkomst end dansk, efter at han på TV havde udtalt sig om det at være muslim og homoseksuel (Københavns Politi). Vold Den 20. august 2011 anmeldte en homoseksuel mand, at han havde været til Pride Parade i København. På vejen hjem havde en mand sagt til ham Du skal ikke gå ind foran mig, din bøsserøv. Da han havde bedt manden om at tale pænt, blev han slået i ansigtet med en knytnæve (Københavns Politi). Den 13. maj 2011 modtog politiet anmeldelse om, at to kvinder var blevet overfaldet af en mand. Manden havde spurgt om de var lesbiske, hvilket de havde bekræftet, hvorefter manden havde sagt Jeg hader homoer og slået dem (Københavns Politi). Side 15 af 17

16 5. Tvivlsomme forhold Forskelsbehandling Politiet modtog anmeldelse om, at en mand den 17. april 2011 var blevet udsat for racisme, idet han var blevet ignoreret i en bar. Det er dog ikke muligt ud fra sagens oplysninger at vurdere, om situationen var racistisk motiveret (Københavns Politi). Chikane Politiet modtog anmeldelse om, at en mand den 12. marts 2011 var blevet verbalt chikaneret med tilråb som bøssekarl af to mænd. Sagen indeholder ikke oplysninger om, hvorvidt handlingen var ekstremistisk motiveret. (Midt- og Vestjyllands Politi). Graffiti Den 5. juli 2011 anmeldte en mand, at der var malet graffiti på husmuren til hans private ejendom. Der var malet Svin, Z og et nazistisk lignende tegn. Sagen indeholder ikke oplysninger, der kan belyse om graffitien var motiveret af mandens etniske baggrund, politiske overbevisning eller religiøse tilhørsforhold (Fyns Politi). Den 25. januar 2011 anmeldte en skoleleder, at nogen havde malet graffiti på skolens vægge. Skolelederen oplyste, at der var skrevet Bøsse Peter. Sagen indeholder ikke yderligere oplysninger, der kan belyse, om graffitien var et udtryk for drengestreger eller var ekstremistisk motiveret (Nordjyllands Politi). Den 12. april 2011 anmeldte en mand, at nogen havde malet graffiti på en port til vareindlevering. Manden oplyste, at der var skrevet PERKER. Sagen indeholder ikke oplysninger, der kan belyse, om graffitien var racistisk motiveret (Syd- og Sønderjyllands Politi). Hærværk Den 12. juli 2011 anmeldte en mand, at hans bil og yderligere tre biler var blevet ridset med nazistiske tegn. Sagen indeholder ikke oplysninger om, hvorvidt forholdene havde relation til de pågældendes politiske overbevisning (Midt- og Vestjyllands Politi). Propaganda Den 29. december 2011 modtog politiet anmeldelse om, at en person havde fremkommet med racistiske udsagn på en offentlig debatside. Sagen indeholder ikke oplysninger, der gør Side 16 af 17

17 det muligt at vurdere, om de fremkomne udsagn var af racistisk karakter (Nordsjællands Politi). Trusler Den 23. juli 2011 modtog politiet anmeldelse om, at en handicappet mand var blevet truet af to mænd af anden etnisk herkomst end dansk. Der er ingen oplysninger i sagen, der gør det muligt at afgøre, om truslen havde ekstremistisk karakter (Midt- og Vestsjællands Politi). Vold Den 11. januar 2011 modtog politiet anmeldelse om, at en mandlig erhvervsdrivende havde modtaget trusler og var blevet revet til blods af en nabo, fordi han ville åbne et spisested på adressen. Der var ingen oplysninger i sagen, der tydede på, at volden bundede i racistiske forhold (Nordsjællands Politi). Side 17 af 17