KAPACITETSUDVIDELSE GASLEDNING ELLUND - EGTVED VVM REDEGØRELSE

Transkript

1 KAPACITETSUDVIDELSE GASLEDNING ELLUND - EGTVED VVM REDEGØRELSE KONSEKVENSVURDERING JF. NATURA 2000 TØNDER KOMMUNE

2 TØNDER KOMMUNE Revision 03 Dato Udarbejdet af Jens Aamand Kristensen Kontrolleret af SSB Godkendt af Beskrivelse SSB Natura 2000 og bilag IV Tønder Ref. EEG_052_006_02_Naturkonsekvens_Tønder Rambøll Bredevej 2 DK-2830 Virum T F

3 TØNDER KOMMUNE INDHOLD 1. Konsekvensvurdering jf. Natura Metode og afgrænsning 1 3. anlæg af naturgasledning Generel beskrivelse af anlægsfasen Anlægsmetode gravning i åbent land Anlægsmetode vådområder og moser Anlægsmetode vandløb, grøfter mv Driftsfasen 3 4. Potentiel påvirkning af bilag IV-arter Vurdering af behov for felteftersøgning af bilag IV-arter 4 5. Sammenfatning 5 6. Referencer 6

4 KONSEKVENSVURDERING JF. NATURA 2000 Energinet.dk ønsker at udbygge transmissionsnettet for naturgas i Syd- og Sønderjylland. Udbygningen består af to delprojekter, hhv. etableringen af en ny kompressorstation og etablering af en gasledning parallelt med den eksisterende gasledning mellem Ellund i syd og Egtved i nord. I Tønder kommune skal der samlet set etableres ca. 8 km ny gasledning. I henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007) skal der foretages en vurdering af om kapacitetsudvidelsen af gastransmissionsnettet fra Ellund til Egtved kan påvirke Natura 2000-områderne væsentligt. I forbindelse med VVM-redegørelsen gennemføres dermed en indledende naturkonsekvensvurdering af de potentielt berørte Natura 2000-områder og bilag IVarter. Heri vurderes det om anlæg af naturgasledningen kan medføre væsentlige påvirkninger på bilag IV-arter samt på udpegningsgrundlaget i de pågældende Natura 2000-områder. Desuden tilvejebringes et grundlag for at fastlægge et passende feltundersøgelsesprogram. Hvis den indledende vurdering viser, at der er en risiko for, at et Natura 2000-område kan blive påvirket væsentligt, skal der i henhold til /1/ udarbejdes en udvidet naturkonsekvensvurdering. Udvidelsen vil potentielt set berøre fem Natura 2000 områder, men ingen af de pågældende Natura 2000-områder ligger i Tønder Kommune. I dette afsnit af nærværende VVM-redegørelse findes konsekvensvurdering af de mulige påvirkninger af bilag IV-arter langs den planlagte linjeføring i Tønder Kommune. I det følgende beskrives linjeføringsforslag og eventuelle varianter og de potentielle konsekvenser for bilag IV-arter forelægges. 2. METODE OG AFGRÆNSNING For bilag IV-arterne er det vurderet, om de forekommer i nærhed af gasledningens linjeføring og om det på baggrund af de anlægstekniske principper er sandsynligt, at der vil ske påvirkning af naturområder, som rummer bilag IV-arter. 3. ANLÆG AF NATURGASLEDNING Den nye gasledning løber så vidt muligt parallelt med den eksisterende ledning, der blev etableret i starten af 1980 erne. På enkelte strækninger kan der være alternative forslag til linjeføring, som primært er betinget af krav om afstand til bygninger, samt af hensyn til naturinteresser på strækningen. Udbygningen etableres primært vest for den eksisterende ledning i en afstand af ca. 10 meter.

5 1-2 I Tønder Kommune er der ingen alternative linjeføringer. 3.1 Generel beskrivelse af anlægsfasen Selve gasledningen består af sammensvejsede stålrør med en udvendig diameter på 30 tommer (762 mm) og den placeres i en rende og overdækkes med minimum 1 meter jord. Der etableres forbindelse mellem den nye ledning og den eksisterende ledning i Frøslev og Egtved samt på fire linjeventilstationer undervejs. De eksisterende linjeventilstationer (L/Vstationer), som anvendes til afspærring i sektioner i tilfælde af reparationsarbejder og måler- og regulatorstationer (M/R-stationer), hvorfra der udtages gas til forsyning af nærområdet, vil fortsat blive anvendt. I Tønder Kommune er der ingen L/V eller M/R stationer. Endelig placering af kompressorstation er ikke valgt. Men det forventes, at Energinet.dks eksisterende arealer ved Egtved vil blive valgt som område til placering af en kompressorstation. Eventuelle alternative placeringer afventer resultatet af offentlighedsfasen Anlægsmetode gravning i åbent land For størstedelen af strækningen forventes det, at arbejdsmetoden vil være nedlægning af rør i en gravet rende. Figur 3-1 viser konceptuelt, hvordan det vil foregå. Arbejdsbæltet vil normalt være mellem 22 og 25 m bredt. I specielt vanskeligt tilgængelige områder kan det være nødvendigt at øge bredden. I områder med bevaringsværdig natur vil det være muligt at reducere bredden. Vegetation inden for arbejdsbæltet ryddes, idet bevaringsværdige træer mv. skånes i videst muligt omfang. Ledningsgraven udgraves i en dybde, så røret kan overdækkes med minimum 1 meter jord. Under udgravningen holder Energinet.dk nøje øje med overgravninger af dræn og andre ledninger, som om nødvendigt midlertidigt repareres eller registreres. Røret lægges ned i lange længder (oftest på 500 til 1000 m), og indmåles. Herefter tilbagefyldes graven, og beskadigede dræn og andre ledninger reetableres, og indmåles. Mulden lægges tilbage, og jorden grubbes og harves. Ca. 25 m Figur 3-1 Skitse af materiel og jordhåndtering ved nedlægning af ledning /2/. Hvis der træffes terrænnært grundvand i forbindelse med gravning af renden, må ledningsgraven midlertidigt tørholdes ved pumpning. Normalt vil ledningsgraven stå åben i ganske få dage.

6 Anlægsmetode vådområder og moser Ved anlægsarbejder i vådområder, f.eks. i mosejord, er det nødvendigt at røret placeres på fast bund og sikres mod opdrift, så det ikke efterfølgende bevæger sig med risiko for ekstra spændinger i rørvæggen. Hvis der ikke træffes fast bund ved den normale udgravningsdybde, må der enten graves dybere eller laget under røret udskiftes med grus. Sikring mod opdrift udføres normalt med betonryttere, som er specielle betonklodser, der placeres ovenpå og på siderne af røret. Hvis man ikke tilbagefylder med opgravet mosejord omkring ledningen, men i stedet fylder op med f.eks. grus eller sand, er der risiko for utilsigtet dræning langs ledningen, og derfor kan der udlægges lerbarrierer på tværs i rørgraven, så ledningen ikke virker som dræn. I vådområder og moser vil det som regel være uklogt at fjerne vækstlaget uden for selve rørgraven, da dette forbedrer bæreevnen på den nødvendige kørevej igennem området. Hvis bibeholdelse af vækstlaget ikke er tilstrækkeligt for den nødvendige transport, eller hvis vegetationen er særligt sårbar, opbygges en midlertidig arbejdsvej med køreplader Anlægsmetode vandløb, grøfter mv. Mindre vandløb/grøfter Krydsning af grøfter og mindre vandløb kan foretages i en gravet rende. Under gravningen og nedlægning af rør ledes vandet via en midlertidig rørforbindelse gennem vandløbet således, at gennemstrømningen opretholdes. Udgravning under rørforbindelsen kan ofte gennemføres inden for samme dag. Større vandløb Større vandløb kan også krydses ved udgravning under vand og nedlægning af ledning i vandfyldt grav. Udgravning i vandfyldt grav kan ofte udføres og retableres indenfor samme dag således, at den aktive påvirkning kun foregår over ganske få timer. For enkelte vandløb i tracéet vil der skulle tages særlige hensyn på grund af deres naturindhold eller status. En af mulighederne er at bruge styret underboring. For styret underboring gælder, at røret placeres minimum et par meter under den regulativmæssige vandløbsbund. Der kan her være behov for øgede arbejdsarealer på begge sider af åen til oplagring af rør og opstilling af bore- og trækudstyr. Ved styret underboring etableres en start- og modtagegrube, der anvendes som reservoir for det boremudder der indpumpes under boringen. Boremudderet består typisk af bentonit og vand. Gruberne bruges også til montering/afmontering af borehoveder og rør. Der stilles krav til, at boremudderet alene indeholder miljøacceptable stoffer og, at mudderet ikke kan forurene vandløbet. 3.2 Driftsfasen Efter etablering af rørledningen vil det ikke være muligt at plante træer og buske med dyberegående rødder ovenpå selve rørledningen og i et bælte på i alt 5 meters bredde. Hvor rørledningen gennemskærer skov vil der således blive et smalt bælte, hvor der ikke kan genplantes. Bæltet bliver imidlertid så smalt, at kronedækket med tiden vil blive retableret. Rørledningen vil således få en meget begrænset effekt på skovbilledet i de berørte skovområder. Rørledningen gennemgås med jævne mellemrum indefra med en såkaldt "gris" for at afdække mulige svagheder i ledningen. Den sædvanlige drift af rørledningen medfører således ikke påvirkning af de naturområder, der gennemskæres af rørledningen.

7 POTENTIEL PÅVIRKNING AF BILAG IV-ARTER En række dyr og planter er så sjældne eller gået så meget tilbage i EU, at de kræver en særlig beskyttelse. EF-Habitatdirektivet indeholder et bilag IV, som er en fortegnelse over disse dyreog plantearter af fællesskabsbetydning. De enkelte medlemslande har forpligtiget sig til at gøre en særlig indsats for arterne på bilag IV, hvilket for dyrearterne betyder, at deres levesteder, raste- eller fourageringssteder ikke ved direkte eller indirekte påvirkning må ødelægges eller ændres væsentligt. Den strenge beskyttelse omfatter arterne og deres levesteder, både inden for og uden for Natura 2000-områderne 4.1 Vurdering af behov for felteftersøgning af bilag IV-arter Ingen af de plantearter der er optaget på EF-Habitatdirektivets bilag IV, er kendt fra de områder, som de mulige linjeføringer berører. EF-Habitatdirektivets bilag IV indeholder dog en række dyrearter, der efter al sandsynlighed lever på en eller flere lokaliteter, som ligger i nærheden af linjeføringen i Tønder Kommune (Tabel 4.1). Tabel 4.1 Potentiel forekomst af bilag IV-arter i Tønder Kommune langs linjeføring for gasledning (Ellund Egtved) med vurdering af behov for supplerende felteftersøgning. Bilag IV Forekomst i området Vurdering Markfirben Padder Findes jævnt udbredt i næsten hele landet. Anlægsarbejdet vil især kunne dræbe dyr der enten sover, er gået i vinterdvale eller æg og helt små unger. Kun stor vandsalamander, spidssnudet frø og løgfrø er nogenlunde almindeligt udbredte langs den foreslåede linjeføring. De bedste og vigtigste ynglelokaliteter for padder er i vådområder, hvor der om foråret og indtil den tidlige sommer står vand. Denne påvirkning vil være meget vanskelig at undgå. I de første år efter gravearbejdet vil vegetationen være mindre tæt, hvilket på kort sigt vil gavne arten, der har brug for områder med bar jord og sparsom vegetation. Markfirben er så vidt udbredt i Danmark, at den begrænsede påvirkning vil være neutral for bestanden. I forbindelse med anlægsarbejdet kan der være behov for at sænke grundvandsstanden midlertidigt. De vådområder, der er mest velegnede for padder, nemlig lysåbne vandhuller, bliver dog næppe berørt af en kortvarig (i kortes mulig tid afhængig af de lokale forhold) grundvandssænkning. Grundvandssænkninger vil ikke finde sted tæt på ynglevandhuller, og hvor jorden samtidig er så permeabel (sandet), at det vil true paddernes ynglesucces. Flagermus En række af de 13 arter forekommer regionalt langs med tracéet. Områder med gammel skov, lysninger og søer er de mest velegnede lokaliteter for flagermus. Hvor anlægsarbejder medfører, at der skal fældes hule træer, ældre skovpartier eller dræne vådområder, kan det have en direkte negativ effekt på flagermus. Selve rørledningen vil ikke gennemskære eller berøre eksisterende vandhuller, ligesom rørledningen ikke etableres så tæt på eksisterende vandhuller, at disse drænes direkte. Der vil således ikke være en direkte effekt på vandhuller langs rørledningen og dermed ingen påvirkning på bestande af padder. Gasledningen krydser kun ganske få skovområder. I Tønder Kommune gennemskæres ingen egentlige skovområder eller ældre hegn af potentiel betydning for flagermus og bestanden af disse.

8 SAMMENFATNING Samlet set vurderes det at etableringen af gasledningen ikke giver anledning til påvirkninger af natura 2000-områder eller bilag IV-arter i Tønder Kommune. Set i forhold de internationale naturbeskyttelsesinteresser vurderes det derfor ikke, at der er behov for en udvidet naturkonsekvensvurdering eller supplerende feltundersøgelser. Der vil dog være behov for en mere grundig gennemgang af de øvrige berørte naturværdier i kommunen.

9 REFERENCER /1/ Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007) /2/ Miljøministeriet, Miljøcenter Odense, 2009: Indkaldelse af idéer og forslag. Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland. November 2009.