Helhedsplanlægning for kysten i Hvidovre Kommune
|
|
|
- Olivia Frederiksen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Helhedsplanlægning for kysten i Hvidovre Kommune Hvordan håndteres de mange interessenter i storbyens kystzone? v/ Carsten Raad Petersen, Hvidovre Kommune 1
2 Fakta om Hvidovre Kommune Hvidovre København Amager Amager indbyggere Fuldt udbygget bykommune En del af Storkøbenhavn og nabo til København Kystnær beliggenhed Kysten er et vigtigt rekreativt område i Hvidovre, der har få grønne områder Fladt terræn Natura 2000-område mellem Hvidovre og Amager 2
3 Fremtidens vandstande hvad skal vi beskytte os mod? I 1872 stormflod med vandstande på 2,73 meter. I 1995, 2001, 2003 og 2006 hændelser med vandstande på 1,3 1,5 meter. År I dag 2100 Middelvandstand 0 meter 0,75 meter 50 års vandstand 1,5 meter 2,25 meter 100 års vandstand 2,25 meter 3,0 meter Udviklingen er usikker på lang sigt men der sker en stigning. Beskyttelse mod højvande har et langt tidsperspektiv. Tiltagene skal være fleksible, men arealer skal reserveres i kommuneplan. 3
4 Eksisterende kystbeskyttelse Diger rundt om erhvervsområdet på Avedøre Holme på 3,0-3,5 meter. Kystbeskyttelse på andre strækninger: 0-2,1 meter. Opstuvning af vand fra havet i Harrestrup Å giver også oversvømmelser. Brinker/diger langs åen ligger i en højde på 1,2-2,0 meter. 4
5 Risiko for oversvømmelse Vandstande på 3 meter. 850 ejendomme berøres. Vandstande på 2 meter Vandstande på 1,5 meter 5
6 Idéskitser til kystbeskyttelse Mur eller flytbare diger ved Hvidovre Havn Dige eller fremskudt dige ved rørskoven Dige langs Harrestrup Å Forhøje nuværende stisystem 6
7 Overordnet strategi Identificere vigtige interessenter: hvem er medspillere og hvem er modspillere? hvem kan stoppe processen? Modstandere skal gøres til medspillere. Åbenhed og dialog med interessenterne fra start - inden politisk beslutning og planlægning. Inddrage vigtige interessenter som sparring til kommunen. Skabe en generel stemning af accept og forståelse for projektet, så nogle få ikke kan blokere for den videre proces. Politiske beslutninger træffes først, når der foreligger konkrete forslag. Inddrage lokalavisen og grundejerforeninger, der er meningsdannere i kommunen. 7
8 Proces for kystbeskyttelse Kommuneplan 2009 målsætning om kystbeskyttelse Identificere områder med risiko for oversvømmelse Idéskitser til kystbeskyttelse Borgermøde præsentation af problemstilling Inddrage lokalavis Følgegruppe med deltagelse af vigtige interessenter Høringsperiode forslag, ideer og synspunkter Naturundersøgelser i strandsumpen Følgegruppemøder Skitseprojekt for kystbeskyttelse ( ) 8
9 Idéskitser - Københavns Kommune Københavns Kommunes klimatilpasningsplan 2011: Foreslår barrierer, der beskytter København og Hvidovre mod stormfloder. Finansiering uafklaret Dæmning og sluseport ved Kalveboderne Dæmning og sluseport i nordlige del af Københavns Havn 9
10 Økonomi Omkostninger til kommunes forslag til kystbeskyttelse er i størrelsesordenen mio. kr. Det svarer i gennemsnit til udgifter på ca kr. pr. ejendom, der får glæde af kystbeskyttelsen. Sluseløsning er en dyr løsning hvem skal betale? Forskellige finansieringsmuligheder: Betales af grundejere, der får nytte af kystbeskyttelsen Kommunen kan bidrage til projektet, da kommunens værdier også skal beskyttes Hvidovre Forsyning kan evt. bidrage med overskudsjord fra kloakprojekter, som kan medfinansiere projektet. Optagelse af lån, evt. garanteret af kommunen. 10
11 Interessenter Boligejere: Første række Baglandet Lokalavisen Grundejerforeninger Naturorganisationer Interessenter Hvidovre Kommune: Teknisk Forvaltning Politikerne Hvidovre Forsyning Københavns Kommune 11
12 Boligejere Kendetegn og interesser Første række: Ressourcestærke borgere Kræver info og svar Havudsigt kan mistes Boligpriser og forsikringsforhold Finansiering Foretrækker sluseløsning Sætter spørgsmålstegn ved de statslige udmeldinger Både med- og modspillere Hvidovres strategi Startet proces tidligt inden beslutninger er taget Inddrage grundejerforeninger som medspillere Information om muligheder og konsekvenser ved borgermøde Invitation til at deltage i følgegruppe Undersøge naturforhold Formidle de statslige udmeldinger Baglandet: Medspillere får kun fordele Finansiering 12
13 Grundejerforeninger Kendetegn og interesser Varetager interesser for både første række og baglandet Ressourcestærke borgere med meninger Hvidovres strategi Inddrages i følgegruppe Bruges som katalysator Vigtige medspillere 13
14 Kendetegn og interesser Administrationen: Hvidovre Kommune God borgerservice Beskyttelse af kommunens ejendomme Planlægning arealreservationer Hvornår skal kystbeskyttelsen gennemføres? Finansiering hvem, hvordan og hvornår? (skatte eller borgerfinansieret) Samarbejde med København Kan kystbeskyttelse tænkes sammen med andre projekter fx håndtering af overskudsjord? Intern prioritering af økonomi til planlægning af kystbeskyttelse hvordan holdes momentum? 14
15 Kendetegn og interesser Kommunalbestyrelsen: Hvidovre Kommune Tilfredse borgere Rettidig omhu Åbenhed og inddragelse af interessenter Politisk beslutning skal tages på det rigtige tidspunkt 15
16 Lokalavisen Kendetegn og interesser Formidler borgernes og kommunens synspunkter Hvidovres strategi Har inddraget lokalavisen i arbejdet omkring borgermøde En vigtig medspiller Informerer avisen gennem pressemeddelelser 16
17 Københavns Kommune Kendetegn og interesser Fælles med Hvidovre om kyststrækning til Kalveboderne Myndighed for Harrestrup Å Ønsker kystbeskyttelse ved sluseløsning. Hvidovres strategi Holder møder med Københavns Kommune Forsøger at skabe fælles fodslag Økonomi for løsningen uafklaret Ønsker Harrestrup Å som naturområde Broer over åen er hydrauliske barrierer. Har egne løsningsforslag 17
Havvand på land. Klimaportalens værktøj til screening af konsekvenser af havstigning. Morten Beha Pedersen [email protected]
Havvand på land Klimaportalens værktøj til screening af konsekvenser af havstigning Morten Beha Pedersen [email protected] 1 Hvad kommer jeg ind på Hvad er egentlig problemet Hvordan kan kommuner forberede
Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.
Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående
Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden åben Mødedato 14. august 2014 Mødetidspunkt 17.02 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget
Borgermøde om stormfloden. Tina Tving Stauning Formand for Teknisk Udvalg
Borgermøde om stormfloden Tina Tving Stauning Formand for Teknisk Udvalg Kend din kote og vid hvad du skal gøre Bag digerne: Kend din tærskelværdi og handl omgående Stormflodspæle Der er principielt i
KØGE STORMFLODS- OG KLIMASIKRING
Skitseforslag KØGE STORMFLODS- OG KLIMASIKRING Køge Borgermøde Køge Stormflods- og klimasikring Ved Peter Fløcke Klagenberg, NIRAS 1. Hvorfor tale om stormflod og klima 2. Trusselsbilledet hvorfor bliver
Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning
Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning Kåre Svarre Jakobsen og Rolf Bach Hoelgaard Naturstyrelsen Foto: Tegnestuen Jens V. Nielsen Forventede klimaændringer Ændret nedbør og temperatur
SKYBRUDSKONKRETISERING I HVIDOVRE KOMMUNE
SKYBRUDSKONKRETISERING I HVIDOVRE KOMMUNE - Samskabelse med borgerne Vand i Byer og KLIKOVAND temamøde juni 2019 Ida Vedel Lange, projektleder & miljøingeniør, Hvidovre Kommune. 4 (5) fokusområder i Hvidovre
Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Teknisk Udvalg, 14. marts 2018
Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Teknisk Udvalg, 14. marts 2018 Rød: Oprindelige projektområde Grøn: Sydlig udvidelse. Gul: Nordlige udvidelse. Tegningen af projektområde og oversvømmelse er vejledende
WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND
WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring
Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt
Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.
Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.
NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for
En 100 års-hændelse i Korsør svarer til 153 cm ifølge Kystdirektoratets statiske middeltidsvandstande. Ny statistik er dog på vej.
NOTAT Borgermødet om højvandssikring af Korsør bymidte Teknik og Miljø Kristina Bjerre [email protected] 27. november 2017 Tid og sted: torsdag den 16. november 2017, Comwell Korsør Vært: Erhvervs-, Plan-
Kystsikring ved Grønninghoved, Binderup og Bjert
«Navn» «CO» «Adresse» «Udvidet_adresse» «Postnr by» By- og Udviklingsforvaltningen Service og Udvikling Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 79 79 79 79 EAN 5798005310105 E-mail [email protected] www.kolding.dk
Kystsikring ved Grønninghoved og Binderup
6. juli 2018 - Sagsnr. 14/19442 - Løbenr. 74400/18 Kystsikring ved Grønninghoved og Binderup Vi skriver til jer for at fortælle sidste nyt i processen omkring den mulige kystsikring i sommerhusområderne
KYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen. Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur
KYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur Baggrund Januar 2017: Stormflod fra Østersøen (Assens
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Højvandsbeskyttelse af Halsskov. Område 1: Område 2: Område 3: Granskoven. Jægersvej-Søvænget- Værftet. Strandvejen
Højvandsbeskyttelse af Halsskov Område 1: Granskoven Område 3: Strandvejen Område 2: Jægersvej-Søvænget- Værftet 06. Februar 2014 Af Jan Dietrich, NIRAS 08/01/2014 Halsskov 1 Inddeling i oversvømmelsesområder
Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne
Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer
Udfordring med stormflod i København
Dagsorden Planens robusthed 1. Hovedgreb 2. Sikringsniveau 3. Fleksibilitet Samspil med andre Udfordring med stormflod i København 4. Statens arbejde med rammerne og aftale m. regeringen og KL om at kommunerne
Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning
Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:
Det fremskudte dige og Vidåslusen
Det fremskudte dige og Vidåslusen Monitoren ved Vidåslusen Monitoren ved Vidåslusen er et arbejdsredskab for slusemesteren, der til daglig passer slusen. Han kan på baggrund af tal fra monitoren se, hvornår
Offentlig høring om Kystbeskyttelse
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Offentlig høring om Kystbeskyttelse Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Landstingssalen d. 23. nov. 2016 Erosion og oversvømmelse valg
Diger i Frederikssund Kommune
Diger i Frederikssund Kommune Ariis 31-01-2014 Havvandstande ved oversvømmelsen 6. december 2013 Ved Roskilde blev der målt en maksimal forhøjelse af vandstanden på 2,06 m. Forsyningen har ved måling på
Om stormflod i Dragør Fremtidens diger i Dragør
Dagsorden: Velkomst - og opfordring til at være ambassadør Oplæg om udfordringer og løsninger Kaffe og markedsplads Inddragelse og dialog Afslutning Om stormflod i Dragør Fremtidens diger i Dragør (sikkerhedsniveau,
Præsentation af Henrik Mørup-Petersen
1 Præsentation af Henrik Mørup-Petersen Erfaring: 49 år hos Rambøll i Odense, Virum og Tunesien, de første 35 år med Store byggerier og anlægsopgaver i Danmark og udlandet. Havnebygning, design af Storebæltsbroens
Kystbeskyttelse i Hjørring kommune
Kystbeskyttelse i Hjørring kommune Nordsøcentret 6. april 2018 Per Sørensen/Hans-Erik Cutoi Toft Program: 1. Præsentation og velkomst 2. Kystens udvikling på Hjørring kommunes kyster udfordringer 3. Lovgivningsmæssige
KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI
KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI - en strategisk indsats for smukkere kyster Åben Land Konference 9. 10. juni 2011 Vicedirektør Carl-Christian Munk-Nielsen, Kystdirektoratet Fremtidens jernkyst? Hele kysten Nutidens
Vindmøller på Avedøre Holme
Indkaldelse af ideer og synspunkter Hvidovre Kommune planlægger nu for opstilling af tre nye vindmøller på Avedøre Holme. Det nye vindmølleområde forventes at bestå af tre vindmøller, som opstilles langs
Kystanalysen Teknisk gennemgang
Kystanalysen Teknisk gennemgang Miljø- og Fødevareudvalget den 21. september 2016 Kystdirektoratet SIDE 1 Danmarks kyster 7.300 km kystlinje 1,5 m pr. indbygger En af de længste kystlinjer i verden Højeste
Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016
Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016 Kystdirektoratets ansvarsområder Statslige myndighed angående: Strand- og klitfredningslinjen Konstruktioner
Kystsikring Halsskov Betalingsprincipper
Kystsikring Halsskov Betalingsprincipper Program Præsentation: Merete Hvis Dalnæs Projektleder Merete startede mødet med at byde velkommen til de fremødte. Mødet handlede denne gang om betalingsprincipper.
Klimatilpasningsportalen Viden og værktøjer Louise Grøndahl Videncenter for klimatilpasning
Klimatilpasningsportalen Viden og værktøjer Louise Grøndahl Videncenter for klimatilpasning Opgaven for portalen Portalen skal levere viden, der kan bruges af kommuner, borgere og erhverv til at træffe
NØDPUMPESTATION ISHØJ HAVN VED
NØDPUMPESTATION VED ISHØJ HAVN 1 Indhold 1. Baggrund for anlæggelse af nødpumpestation ved Ishøj Havn 2. Øvrige gennemførte projekter 3. Hydraulisk grundlag 4. Tidsplan 5. Design samt placering af nødpumpestationen
FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING
FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder
Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2
21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader
Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - [email protected]
Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014 v/ Kim Boye - [email protected] Hvem er NIRAS og jeg? Multi-diciplinær rådgivende virksomhed 1.400 ansatte Årlig omsætning: 1.000 mio.kr
Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016
Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016 Kystdirektoratets ansvarsområder Statslige myndighed angående: Strand- og klitfredningslinjen Konstruktioner
Vand i byer. Hvorfor og hvordan kom Glostrup Forsyning i gang med Klimatilpasning?
Vand i byer Hvorfor og hvordan kom Glostrup Forsyning i gang med Klimatilpasning? Præsentation ved adm. direktør Bo Nørbjerg og projektleder Bjarne Lange Odense, 11. september 2012 Fakta om Glostrup Antal
Højvandsbeskyttelse af Korsør
Højvandsbeskyttelse af Korsør UDFORDRINGER Kystkonferencen 2013 Merete Hvid Dalnæs Slagelse Kommune og Jan Dietrich NIRAS Højvandssikring af Korsør Hvad har vi tænkt? Det tager lang tid. Hvad har vi gjort?
Helhedsorienteret kystplanlægning
Helhedsorienteret kystplanlægning Højvandsbeskyttelse af Korsør og Halskov bydel 18/03/2014 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Planlægning og gennemførelse af Klimatilpasset kyst- og højvandbeskyttelse
STORMFLODSMØDE DEN 20. MAJ I JYLLINGEHALLEN REFERAT
STORMFLODSMØDE DEN 20. MAJ I JYLLINGEHALLEN REFERAT Borgmester Joy Mogensen indledte mødet: Mødet i dag er en opfølgning på det første møde efter Bodil i januar. Bodil har givet os fire store kampe at
Hvidovre Kommune. Risikostyringsplan Køge Bugt
Hvidovre Kommune Risikostyringsplan Køge Bugt 2015 Indholdsfortegnelse... 4... 6... 6... 6... 7... 8... 9... 9... 10... 16... 17... 17... 17... 19... 19... 20... 20... 20... 21... 21... 21... 22... 25...
Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?
Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,
KYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING
1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING Uddybning fra havn Skala 1:4000 NORD 0 m 50 m 100 m 200 m Kysten rykker tilbage Strandprofilet næsten væk Erosion i skråningsbeskyttelse ved vej Materialetransport
Grundejerforeningen Strandvejen Bisserup V/John Hunderup Syrenvænget 4 Kirke Stillinge 4200 Slagelse
Grundejerforeningen Strandvejen Bisserup V/John Hunderup Syrenvænget 4 Kirke Stillinge 4200 Slagelse Dato: 8.1.2009 Dokumentnr. 07/00039-96 Sagsbehandler: Line Henriette Broen, geolog Direkte tlf.nr.:
NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre
Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.
RISIKOSTYRINGSPLAN FOR KØGE BUGT KALVEBODERNE
AUGUST 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE RISIKOSTYRINGSPLAN FOR KØGE BUGT KALVEBODERNE RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST 2014
Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn
Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Fredensborg Kommune Forslag til kystbeskyttelse langs eroderet Gl. Strandvej Notat 6. februar 2014 PROJEKT Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Projekt
Hvis er ansvaret og hvem skal betale?
Hvis er ansvaret og hvem skal betale? Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning Vand og Forsyning 17-03-14 Workshop om stormflodsforebyggelse 1 Det er dit eget ansvar! Det er grundejeren, der har
Tørre sko en meter under havet.
HØJVANDSSIKRING Tørre sko en meter under havet. Stormen Urd giver i disse dage udfordringer mange steder i landet med våde kældre og ødelagte tekniske installationer. På Lolland kommer oversvømmelser ikke
Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen
Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre
Vurdering af regional oversvømmelsessikring ved Kronprins Frederiks Bro og alternativer
Vurdering af regional oversvømmelsessikring ved Kronprins Frederiks Bro og alternativer Konklusion Administrationen anbefaler ud fra en samlet vurdering af økonomi, naturhensyn, beskyttelsesniveau og hensyn
Uenighed om hvorvidt ejendom(me) har gavn af sikringen
Bilag 4 Hvidbog berørte grundejeres bemærkninger til projekt for stormflodssikring, Jyllinge Nordmark By, Kultur og Miljø, Miljø Sagsnr. 217972 Brevid. 2267107 28. januar 2016 Ref. HCJ Adresse Dato Resumé
Klimatilpasning i Københavns Kommune
Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer
TRAFIKPLAN BRINKEN - KYSTVEJEN
STEVNS KOMMUNE TRAFIKPLAN BRINKEN - KYSTVEJEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TILBUD 1 Baggrund Stevns Kommune har i 2008 fået udarbejdet
Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand
Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende
Klima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden?
IDA Miljø // Vandløb op ad bakke? Klima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden? Carsten Fjorback, COWI 1 2 3 4 5 "klassisk" vandløbsarbejde/-restaurering Vandspejlet? regulativ vandløbets
Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen
Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen Klimapåvirkninger Risiko Løsninger Arne Bernt Hasling, COWI # 1 Disposition Formål, detaljeringsgrad Klimapåvirkninger Modtaget materiale Oversvømmelser
Højvandssikring af området ved Næsby Strand. 7. maj Merete Hvid Dalnæs
Velkommen Højvandssikring af området ved Næsby Strand 7. maj 2014 Merete Hvid Dalnæs Dagens program 18:00 Velkomst 18:10 Baggrund, historie og natur 18:30 Proces 18:40 Spørgsmål og kommentarer 19:10 Digegruppens
