2. juli 2016 er det 75 år siden, Aarhus Rådhus blev indviet.

Transkript

1 MEDLEMSBLAD FOR SPORVEJSFUNKTIONÆRENES FRIMÆRKEKLUB ÅRHUS 2. juli 2016 er det 75 år siden, Aarhus Rådhus blev indviet. At dyrke filateli, er at samle frimærker På den måde DU bedst kan li!! NR Årgang

2 SPORVEJSFUNKTIONÆRERNES FRIMÆRKEKLUB ÅRHUS ERIK SIMONSEN Marselis Boulevard 93, 1 th. DK 8000 Århus C Vores hjemmesider er: Formand: Erik Simonsen [email protected] Regnskabsfører John E. Nielsen john@aas-frim Bestyrelsesmedlem Kaj Linno Henriksen [email protected] Bestyrelsesmedlem Jytte Hjorth [email protected] Bestyrelsesmedlem Peer Jensen [email protected] REDAKTIONEN: JOHN E. NIELSEN MALMØGADE 22, 8200 ÅRHUS N ANSVARENDE: ERIK SIMONSEN TRYK: GODSBANEN GRAFISK ÅRHUS DEADLINE TILBLAD 3. DEN 1. AUGUST 2016 DEADLINE TILBLAD 4. DEN 7. NOVEMBER 2016 DEADLINE TILBLAD 1. DEN 2. JANUAR Sidste frist for tilmelding af materiale til formidlings salget ved Juleafslutningen er den 7. november 2016 Intet af bladets indhold må Gengives Eller benyttes uden redaktionens tilladelse. Bestyrelsessuppleanter: PT ingen 2

3 Formandens side. Nu nærmer sig den tid hvor vi skal holde sommerpause/ferie. Vi har dog lige et par klubmøder inden det er slut for denne gang. Vi siger tak til John for den fine sporvogns tur i billede film som han havde lavet og viste os på det sidste møde i februar. Byen så meget anderledes ud dengang, de fleste har nok prøvet at kører med sporvognen og der er sket meget siden da, og nu kommer de snart tilbage igen med en ny betegnelse Letbane. Jeg husker tydelig de gamle sporvogne, jeg boede som nygift på Skovvejen i 1969 og sporvognene larmede meget når de kørte i retningen mod Østbanetorvet det var lige før man ikke behøvede et vækkeur. Vi har haft Temaaftner om bl.a. Sverige, Norge og Finland og vi slutter denne sæson med Grønland, Færøerne og Island. Husk sæsonafslutningen den 4. april 2016, hvor vi som sædvanligt skal have et par stykker smørrebrød en Øl eller Vand efter eget ønske prisen er 40 kr. som betales ved tilmelding. Senest den 21. marts. Senere tilmelding og betaling kan ske efter aftale med formanden dog senest den 29. marts 2016 HUSK! Vi starter igen op den 5. september 2016 Med venlig hilsen Erik Simonsen formand 3

4 Månedens frimærke 9 v/ Kaj Linno Henriksen I 2010 udkom et dansk frimærke, som begejstrede mig meget. Det drejer sig om nr. 1633E. Billedet er delt i 2. I højre side ses et portræt af Tove Ditlevsen, og jeg må indrømme, at jeg har svært ved at genkende hende fra det billede, jeg i tidernesmorgen dannede mig af hende på min nethinde. I venstre side ses et uidentificeret billede, formentligt fra Vesterbro, hvor Tove Ditlevsen tilbragte sin barndom. Mit første bekendtskab om hende fik jeg, da vi i vor familie begyndte at læse Familie Journal, hvor hun på et tidspunkt påtog sig at redigere bladets læserbrevkasse. Det har altid undret og imponeret mig, at hun havde overskud til dette arbejde. På et tidspunkt erfarede jeg nemlig, at hendes liv altid havde været et liv op ad bakke. En fattig barndom, problematiske ægtemænd og et skrøbeligt sind, som tvang hende ind i det psykiatriske system, der bl. a. medførte et stort alkohol- og pillemisbrug. Samtidigt med redaktørjobbet begyndte hun også at skrive artikler i et dagblad, Ekstra Bladet. Og jeg nød at læse disse artikler, som jeg også på et tidspunkt klippede ud og satte i en mappe,så jeg kunne hente dem frem igen. Senere i livet begyndte jeg på en lidt højere uddannelse, som betød, at jeg skulle læse noget litteratur. Det skulle være repræsentativt. På et tidspunkt faldt jeg over en bog af Tove Ditlevsen, Barndommens gade, som virkelig greb mig. Og det blev til flere, den ene tog den anden. Langt senere kulminerede min begejstring for Tove Ditlevsen, da Anne Linnet nogle år efter hendes død satte musik til flere af hendes digte. Det kan ikke gøres bedre. Mit sidste minde om Tove Ditlevsen står på en eller anden måde stadig lyslevende for mig. Hele den danske befolkning blev involveret i hendes død. Det startede med, at DR udsendte en efterlysning, hvor man blev bedt om at holde øje med hendes bil, da hun var sporløst forsvundet. Hun var selvmordstruet. 4 Jeg er din barndoms gade jeg er dit væsens rod Gav dig de vagtsomme øjne på dem skal du kendes igen Møder du en med det samme blik skal du vide, han er din ven mel: Anne Linnet text: Tove Ditlevsen

5 For nylig købte jeg nogle Poletter og mønter, et rigtigt godt køb, i blandt mønterne fandt jeg en Lykke mønt med Dronning Alexandrine så skulle jeg lige have min nysgerrighed opfyldt, og søgte på nettet her fandt jeg mønten og det viste sig at være den kendte Postmester Einar Holbølle der lige som Julemærket også opfandt denne Lykkemønt. På nettet findes der flere artikler om denne mønt. Og en af disse artikler gengives her med forfatterens tilladelse. AF: Franck Petersson [email protected] Der var engang en sømand - ja, denne linje genkender de fleste, som de kender den lille lykkemønt med den unge dronning Alexandrines portræt på forsiden. Men nu skal vi omkring 130 år tilbage i tiden. Det begyndte nemlig med en ung sømand, som fik gigtfeber i Den unge Einar var et par måneder før han fyldte 15 år i 1880, blevet frivillig lærling på Fregatten Jylland, der 1. november påbegyndte sit tredje togt til De Dansk-Vestindiske Øer. Der var hårdt arbejde om bord. Hver morgen kl. fem skulle dækket skures med mursten, så det blev som nyt - foruden alt det andet arbejde, som skulle gøres dagligt. Efter togtet, der også gav store oplevelser i det fremmede, søgte han ind på kadetskolen, men blev afvist. Einar fortsatte i handelsflåden, samtidig med at han læste til styrmand. Hans hu stod til havet, som det var tilfældet med hans far og farfar, men i 1886 måtte han opgive livet på søen, da han blev ramt af gigtfeberen, som truede med at gøre ham blind. Einar Holbøll søgte ind til postvæsnet. Det var under sorteringen af juleposten i 1903, idéen opstod hos ham om en frivillig skat på juleposten i form af et julemærke. De indkomne penge skulle bruges til at hjælpe syge børn. Det lykkedes at føre idéen ud i livet i Denne gode tanke bredte sig verden over, og i dag er der mere end 100 lande, som har efterlevet Holbølls børnekærlige tanke. Forsættes på side 10 5

6 INFO - BANK Hvem samler hvad? - hvad samler du på? NR. 25 Jytte Hjorth, Tlf , [email protected] Søger Stemplet: Danmark, Grønland, Færøerne, Island, Norge, Sverige, Finland, England, Ungarn og Engelske kolonier. NR. 26 Jesper Hjorth, Tlf , [email protected] Søger Stemplet: Østeuropa, Mest Rusland, Sovjet, Rumænien og Tjekkoslovakiet., Nr. 16 Flemming Tlf [email protected] Jeg søger Norden, Europamærker, Berlin, Vesttyskland, Italien, Holland, FN Wien og Albums blade Linder til Berlin fra start til NR. 18 Jørn Christensen, Tlf [email protected] Søger Stemplet: Norden, Tyskland, USA NR. 12 Anton Pedersen Tlf Søger Stemplet: Berlin, DDR, og Vesttyskland Samt Svampe på frimærker og Postfriske med Blomster Nr. 6 Niels Carlsen Tlf [email protected] Søger Stemplet: Færøerne, Finland, Polen, Estland, Letland, Litauen, Øst Tyskland, Tjekoslovakiet, Danmark, Grønland, Australien. Her kunne din klubannonce have stået, hvis du havde sendt det til Redaktionen. Kære medlemmer Husk at give redaktionen besked om ændringer i 6

7 7

8 Det tårnløse rådhus fik sit tårn. Af journalist Dorte Søholm Forslaget er en særdeles talentfuldt udformet og en indtagende og værdig Løsning af den stillede Opgave, Forslaget blev offentliggjort, og så startede balladen. Blandt andre Aarhuus Stiftstidendes lederskribent Richard Gandrup var meget aktiv og kritiserede det moderne og enkle kasseformede hus for at være ordinært og stilen overfladisk stilrytteri. Debatten nåede helt til København, og prominente meningsdannere som Poul Henningsen gav deres besyv med. Arne Jacobsen skrev selv senere om polemikken i sin bog om Aarhus Rådhus: Det af os udarbejdede og præmierede Projekt ( ) gav anledning til en større Bladfejde, der også bredte sig til Hovedstadsbladene. Mange vil huske Folketingsmand Povl Drachmann og Arkitekt Poul Henningsens Dyst, der blandt andet berigede vort Sprog med en ny Blomst: det jordfødte Raadhus. Byrådet lagde øret til jorden og gav efter for de folkelige krav om et tårn. Som den trængte borgmester H. P. Christensen udtrykte det, skulle der findes en Mellemvej mellem Funktionalisme og Konservatisme. Arkitekterne blev bedt om at gå tilbage til tegnebordet arbejde videre med projektet, idet man dog ønskede, at vi tog Hensyn til, at Huset burde fremtræde mere monumentalt, som Arne Jacobsen beskrev det. Det endte med, at Erik Møller og Arne Jacobsen tilføjede et tårn og lagde en beklædning af norsk Porsgrunn-marmor uden på huset, som ellers var tænkt som en ren betonbygning. 8 Brugt som forside billede, venligst udlånt af et klubmedlem

9 Arne Jacobsen beskrev selv ændringerne sådan: Vi beholdt alle Hovedtrækkene i vort oprindelige Projekt, men Hovedindgangsparti med Tilkørsel og Udformningen af Bygningen ved Banegaardspladsen med det 60 m høje Ur, Klokke og Udsigtstaarn gav, sammen med Marmorbeklædningen, Bygningen en mere højtidelig Iklædning. Efter en byggeproces med forhindringer på grund af krig og isvintre, kunne Aarhus nye rådhus indvies 2. juli 1941 på 500 års jubilæumsdagen for Aarhus bys købstadsrettigheder. Evt. ud i en selvstændig blok: Aarhus Rådhus består af tre fløje, den høje, den lave og hovedbygningen med indgangsparti, byrådssal og rådhushal. Alle steder er der lysindfald fra store vinduespartier og tagvinduer. Inden for er huset præget af træpaneler og messing, som går igen på trappegelændere og i lamper, håndtag og askebægre. Gulvene er belagt med egetræ, og i den store rådhushal er det mange tusind år gammelt moseeg, der er anvendt. Både søjler, væghjørner og trapper er afrundede. Ned til den mindste detalje er interiøret tegnet af arkitekterne, så selv nøglehullerne og navneskiltene er på den måde i tråd med byggeriets overordnede tanker. Møbelarkitekten Hans J. Wegner fik sin første større opgave, da Arne Jacobsen bad ham udforme møblementet til huset. Uret på tårnet tegnede Arne Jacobsen selv, og urskiven går igen mange steder rundt omkring i bygningen. I 1995 blev Aarhus Rådhus fredet på grund af sine unikke arkitektoniske kvaliteter, og i 2006 blev det optaget i Den Danske Kulturkanon med beskrivelsen: et af landets mest sanselige huse, men også et hovedværk, der i Danmark markerer overgangen til en mere regional tolkning af den modernistiske arkitektur. Arkitekturinteresserede fra hele verden besøger løbende huset bevæbnet med kameraer. Slut 9

10 10 Forsiden Holbøll glemte ikke den blindhed, som havde truet ham, og sidst på året 1912 bar tanken frugt i form af barnets lykkeskilling. Den kunne gives til barnedåb med indgraveret navn i. Forsiden skulle bære den ny dronning, Alexandrines, portræt, hvad "de syge og lidendes bedste ven" indvilgede i. Måske postmester Holbøll havde læst i bog nr. syv af Troels Lunds "Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede". Her er beskrevet forskellige traditioner for at lægge en mønt på barnets bryst på dåbsdagen. Mønten blev i 1913 og frem til midten af 20'erne præget i stk. på Den Kgl. Mønt. Den blev præget i møntbronze og var designet af Andreas Hansen. Mønten findes med og uden hul foroven. Den kendes også i en forgyldning, som formodentlig er lavet på privat initiativ. Holbøll overdrog det praktiske arbejde med distribution til Foreningen Danmarks Blinde ( ), hvorefter Odd-Fellow Ordenen tog sig af distributionen. Lykkeskillingen solgtes af jordmødre og på kirkekontorerne. Mønten kostede 2 kr. Pengene skulle gå til Bagsiden spædbørnshjem og blindes arbejde. Det fremgår af teksten på det afbillede kort med mønten fra 1930, at det stadig er de to nævnte organisationer, som på dette tidspunkt varetager arbejdet. På et tidspunkt er det Dansk Blindesamfund (stiftet 1911), som overtager distributionen og salget, som i 1960'erne, hvor både lager og salg ebber noget ud, lader slå yderligere ca stk. Forsættes på side 11

11 Salget stoppede i 1972 for at blive genoptaget 30 år senere, hvor Dansk Blindesamfunds protektor, den daværende prinsesse Alexandras yngste søn, prins Felix, i 2002 blev døbt. Man havde et lager af mønten liggende i kælderen. Mønterne blev fundet frem og shinet op. Der blev fremstillet en fin kongeblå æske til dem. Hver æske blev nummereret, og lilleprinsens mønt fik nr. 1. Gaven var nok så symbolsk, idet det var 90 år siden, hans tipoldemor havde været tæt inde i samarbejdet med Holbøll om at få idéen ført ud i livet. Restlageret kan stadig købes hos Danske Blindesamfund. Den leveres i en flot kongeblå nummereret æske, der foruden lykkemønten indeholder en pin i sølv med Dansk Blindesamfunds logo, der også har en orange sommerfugl svævende let foran den skinnende gule sol. Logoet fra 1937 er i farver. Designet er symbol på, at blindes og svagsynedes liv ikke er mørke og tristhed. Det er også et liv fyldt med varme, glæde og smukke oplevelser - oplevelser, som seende måske ikke får, når de ser en smuk solnedgang eller en sommerfugl, der flyver dansende hen over blomsterne. Kilder: Kontakt med Dansk Blindesamfund. Dansk Blindesamfunds blad fra okt Skriftet "Fregatten Jylland" nr. 4, Jørgen Sømod: Møntprægede medaljer. Troels Lund: "Dagligt liv i Norden 16. årh." bog 7. Redaktionen modtager gerne artikler til klubbladet, eller forslag til emner der skal tage op i bladet, eller på klubmøderne, eller har du noget som du kunne tænke dig at vise de øvrige klubmedlemmer så kontakt Redaktøren. Husk, at vi har mulighed for, at vise det op via en projekter, det eneste det kræver, at du kontakter redaktøren. Så hjælper han dig med at få det sat op. Hold dig ikke tilbage. Mvh. Redaktøren. 11

12 STØT VORE ANNONCØRERDE STØTTER OS Husk! at du på hvert klubmøde, kan vinde fine præmier i klublotteriet. at der er miniformidlingssalg på alle klubmøder med få undtagelser. Klubben giver gratis kaffe og en Småkage på klubmøderne HUSK! At du som medlem af Sporvejsfunktionærernes Frimærkeklub også kan annoncerer på klubbens hjemmeside, det eneste du behøver, er at kontakte John på , telefon eller på klubmøderne, vi ved at andre af klubbens medlemmer har haft stor gavn af en sådan annonce. John s [email protected] tlf at dyrke filateli, er at samle på frimærker På den måde DU bedst kan li! - Min onkel er numismatikker. - Hm, hvad er så det? - Det er en. Der samler på mønter. - Nåh, ja, det er smart med disse fremmedord. Da jeg var ung, sagde man bare «tigger» 12

13 STØT VORE ANNONCØRERDE STØTTER OS Redaktør/Webredaktør: John E. Nielsen Redaktionen har fået ny plads i bladet Chefen går gennem lokalet og hører en af kontordamerne sige: - Det er da mærkeligt, jeg havde det lige på tungen, og nu er det pist-borte! - Tænk en gang til, så kommer det nok igen. Kontordamen sukker dybt og sagde: Det tror jeg ikke, for det var et 10-kroners frimærke. Chefen er portoen nu steget igen. 13

14 14

15 5A 13 Her finder du vores nye lokaler Buslinjerne 13 kører lige til døren og Buslinje 5A på Vestre Ringgade gå afstand ca. 500 meter Alle klubmøder starter kl Og afholdes på Lokalcenter Fuglebakken Morten Eskesensvej

16 16 MØDEKALENDER FORÅR 2016 Alle klubmøder starter kl Og afholdes på Lokalcenter Fuglebakken Morten Eskesens vej 2 Bemærk vi har klubmøder på 1 og 3 mandag i måneden. (*)=Formidlingssalg (T)= Tipskupon (F)=Foredrag Den 21. marts 2016 (*)(T) Temaaften: Grønland, Færøerne og Island. Den 04. april 2016 (*) Sæsonafslutning. Den XX.XXXX 2016 Udflugtstur til Det gamle postkontor i Holsterbro Sommerferie den 5. april 2016 til den 4. september Den 05. september (*) (T) Sæsonstart. Den 19. september (*) Generalforsamling. Den 03. oktober (*) (T) Temaaften: Tyskland. Den 17. oktober (*) Den 07. november (*) (T) Sidste frist for indlevering til formidlingssalget ved juleafslutningen. Den 21. november (*) Den 05. december (*) juleafslutningen. Juleferie den 6 december 2016 til den 1. januar Den 02. januar Sæsonstart. Den 16. januar Den 06. februar Den 20. Februar Den 06. Marts Den 20. marts Den 03. april Sæsonafslutning Ret til ændringer forbeholdes Besøg vores hjemmeside på