1035 F.t.l. vedr. retsplejeloven 1036
|
|
- Jørgen Jessen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1035 F.t.l. vedr. retsplejeloven 1036 Lovforslag nr. L 39. Fremsat den 16. oktober 1985 af Leif Hermann (SF), Ebba Strange (SF), Lenger (VS) og Pernille Falcon (VS) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Forbud mod anonyme vidner) 1 I lov om rettens pleje, jfr. lovbekendtgørelse nr. 555 af 1. november 1984, som ændret ved lov nr. 226 og 227 af 6. juni 1985, foretages følgende ændringer: 1. I 835 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:»samtidig med at der meddeles forsvareren genpart af bevisfortegnelsen, sender statsadvokaten en genpart af fortegnelsen til tiltalte.«2. 848, Stk. 2, affattes således:»stk. 2. Når tiltalte som følge af en beslutning efter stk. l ikke har overværet afhøringen af et vidne eller en medtiltalt, skal han, når han på ny kommer til stede i retssalen, have oplysning om, hvem der har afgivet forklaring i hans fravær, og om indholdet af forklaringen, for så vidt den angår ham.«2 Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Lovforslag. Folketingsåret J. H.SCHULTZA/S L/PRIV37359F02x
2 1037 F.t.l. vedr. retsplejeloven 1038 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Det har hidtil været betragtet som en selvfølge, at en tiltalt i en straffesag fik oplyst navnene på de vidner, der føres mod ham under domsforhandlingen. I»Studier i den danske straffeproces«(1976) antager professor, dr. jur. Bernhard Gomard, at hverken forklaringernes indhold eller vidnernes identitet må holdes hemmelig for tiltalte, heller ikke i en situation, hvor vidnerne har grund til at frygte en hævnakt fra tiltalte eller fra personer, der står ham nær. I den bevisfortegnelse, der efter retsplejelovens 834 skal udfærdiges af anklagemyndigheden, skal vidnerne betegnes med navn og»hvad der i øvrigt måtte udkræves til deres nøjagtige betegnelse«. Med de specielle undtagelser, der er fastsat i loven, skal tiltalte efter 846 være til stede under hele domsforhandlingen, så længe han har adgang til at udtale sig, og efter hvert vidnes forklaring har han efter 870, stk. 2, adgang til at fremkomme med sine bemærkninger. Hvis særlige grunde taler for, at der ellers ikke kan opnås en uforbeholden forklaring fra et vidne eller en medtiltalt, kan retsformanden efter 848 bestemme, at tiltalte skal forlade retssalen, medens forklaringen afgives. Men tiltalte skal da, når han kommer tilbage til retssalen, gøres bekendt med indholdet af den afgivne forklaring, for så vidt den angår ham, og det samme gælder, når tiltalte på grund af støjende eller anden utilbørlig optræden har måttet fjernes fra retssalen, jfr. 849 sammenholdt med 151. Ved højesterets dom af 2. december 1983, der er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1984, s. 81 ff., har højesteret imidlertid med fem dommerstemmer mod to godkendt, at de ovenfor omtalte almindelige regler fraviges i særlige undtagelsestilfælde, hvor vidnet vælger at afgive forklaring, selv om den pågældende efter retsplejelovens 171 ikke har pligt til afgive forklaring, fordi forklaringen må antages at ville udsætte vidnet for tab af velfærd. Et resumé af dommen, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1984, side 81, er optaget som bilag 1 til lovforslaget. Det hedder i flertallets præmisser:»efter retsplejelovens 173, stk. 2, skal retten påse, at særligt hensyn tages til et vidne, der afgiver forklaring i de i nævnte tilfælde. Hvis omstændighederne giver grundlag for at antage, at afgivelse af forklaring i sådanne tilfælde indebærer en nærliggende risiko for vidnet eller vidnet nærtstående personer for at lide overlast, findes hensynet til vidnet at kunne begrunde, at vidnets identitet hemmeligholdes for tiltalte, såfremt hensynet til retshåndhævelsen på grund af sagens alvor samt forklaringens betydning ganske undtagelsesvis måtte gøre det påkrævet, at forklaringen afgives. Er der herefter truffet bestemmelse om hemmeligholdelse af vidnets identitet i forhold til tiltalte, må de i retsplejelovens 834 og 835 indeholdte bestemmelser om bevisfortegnelsen og sagens øvrige dokumenter samt bestemmelserne i 846 om tiltaltes tilstedeværelse under domsforhandlingen og 848, stk. 2, om pligten til at gøre tiltalte bekendt med forklaringer, der er afgivet under hans fjernelse fra retssalen, forstås med den begrænsning, der er en naturlig følge af vidneanonymiteten.«mindretallet udtalte:»det må i retsplejeloven anses forudsat, at tiltalte til varetagelse af sine interesser har adgang til personlig at blive bekendt med ikke blot indholdet af afgivne vidneforklaringer, jfr. 848, stk. 2, men også til bedømmelse heraf med vidnernes identitet. Idet disse dommere ikke finder, at retsplejelovens 173, stk. 2, eller andre af lovens bestemmelser afgiver hjemmel til fravigelse af denne grundlæggende regel, stemmer de..«. Højesterets dom er kommenteret af højesteretsdommer Palle Kiil i Ugeskrift for Retsvæsen 1984 B, s. 289 ff. Kommentaren er optaget som bilag 2 til det foreliggende lovforslag. Det oplyses i kommentaren, at der også af flertallets dommere blev udtrykt tvivl om resultatet og om hensigtsmæssigheden af den anvendte fremgangsmåde, og at ingen af flertallets dommere uden betænkelighed har accepteret den anvendte fremgangsmåde, idet såvel principielle som praktiske hensyn kan anfø-
3 1039 F.t.I. vedr. retsplejeloven 1040 res imod. Flertallet har imidlertid ikke ment, at retsplejeloven tog stilling til problemet, og man har derfor heller ikke følt, at problemet nødvendigvis måtte løses ad lovgivningsvejen. I de meget alvorlige straffesager, hvor anonymisering af vidner efter højesteretsdommen undtagelsesvis kan ske, indebærer anonymiseringen, at vidnetnes identitet hemmeligholdes for tiltalte, at man for tiltalte hemmeligholder de punkter i vidneforklaringerne, hvoraf tiltalte kunne slutte sig til, hvem der havde afgivet forklaringen, og at tiltalte - som det var sket under landsrettens behandling af den sag, der blev pådømt af højesteret - fjernes fra retssalen under den del af proceduren, der angår de anonymiserede vidneforklaringer. Anonymiseringen betyder således en væsentlig forringelse af tiltaltes muligheder for at forsvare sig imod den tiltale, der er rejst imod ham. Og netop fordi anonymisering af vidneforklaringer efter højesteretsdommen kun kan finde sted i meget alvorlige straffesager, kan en sådan svækkelse af tiltaltes forsvarsmulighed forekomme særlig betænkelig. På denne baggrund og i betragtning af, at retsplejeloven i øvrigt indeholder en detaljeret fastlæggelse af tiltaltes retsstilling, er det forslagsstillernes opfattelse, at spørgsmålet om, hvorvidt - og i givet fald i hvilket omfang - der i straffesager her i landet bør kunne anvendes anonyme vidner, bør reguleres gennem særlige bestemmelser i retsplejeloven. Det er endvidere forslagsstillernes opfattelse, at indholdet af en sådan lovgivning bør være et forbud mod anvendelse af anonyme vidner. Hermed er forslagsstillernes synspunkter i overensstemmelse med dem, der anføres af Landsforeningen af advokater antaget til udførelse af offentlige og beneficerede sager, der i en skrivelse af 19. september 1984 til folketingets retsudvalg har henstillet, at folketinget ved lovgivning»afskærer mulighederne for en bevisførelse ved danske domstole, som reelt ikke giver tiltalte mulighed for at forsvare sig betryggende, og som forekommer at være eklatant i modstrid med bestemmelserne om»fair trial«i artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention.«foreningens skrivelse er optaget som bilag 3 til det foreliggende lovforslag. Bilaget er omdelt til folketingets retsudvalg under alm. del - bilag 300, folketingsåret (2. samling). Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af et i folketingsåret fremsat lovforslag, se Folketingstidende , forhandlingerne sp og 4816, samt tillæg A sp Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til J Til nr. I Efter retsplejelovens 834 skal statsadvokaten samtidig med indleveringen af anklageskriftet eller snarest muligt derefter på rettens kontor indlevere bl.a. en såkaldt»bevisfortegnelse«, dvs. en fortegnelse over de beviser, som agtes fremført. I denne bevisfortegnelse skal vidner og syns- eller skønsmænd betegnes med navn»og hvad der i øvrigt måtte udkræves til deres nøjagtige betegnelse«. En genpart af bevisfortegnelsen skal efter 835 samtidig sendes til forsvareren. Den foreslåede tilføjelse til 835, hvorefter også tiltalte skal have tilsendt en genpart af bevisfortegnelsen, skal sikre, at tiltalte ikke blot under selve domsforhandlingen, men straks fra tiltalerejsningen skal have samme oplysninger som forsvareren om de vidner, anklagemyndigheden ønsker at føre imod ham. Det vil nemlig være en forudsætning for, at tiltalte i samråd med forsvareren kan tage stilling til, hvilke beviser han på sin side ønsker at fremføre, således at forsvareren kan aflevere sin bevisfortegnelse efter reglerne i 836. Til nr. 2 Efter retsplejelovens 848, stk. 1, kan retsformanden beslutte, at tiltalte skal forlade retssalen, medens et vidne eller en medtilüilt afhøres, når særlige grunde taler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås. I sådanne tilfælde skal tiltalte efter 848, stk. 2, når han kommer tilbage i retssalen, have forklaringen gentaget eller oplysning om dens indhold, for så vidt den angår ham. Den foreslåede ændring af den sidstnævnte bestemmelse går ud på, at tiltalte ikke blot skal have oplyst forklaringens indhold, for så vidt den angår ham, men også, hvem der har afgivet forklaringen. Herved sikres det, at tiltalte får oplysning om identiteten af de vidner, der afgiver forklaring i hans fravær under domsforhandlingen.
4 1041 Bilag til f.tl. vedr. retsplejeloven 1042 Bilag 1 H. D. 2. december 1983 i sag II 223/1983 Rigsadvokaten mod T (adv. Manfred Petersen e.o.) Uddrag af Ugeskrift for Retsvæsen 1984, side 81 Narkotika Den 35-årige T, der tidligere var straffet med 3 måneders fængsel for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer og var blevet frakendt førerret betinget, var nu fundet skyldig i videresalg af mindst 1 kg heroin og 100 g hash, bordelvirksomhed med et udbytte til T og medgerningsmænd på mindst kr., tyveri, 3 tilfælde af promille- og spirituskørsel m.v. Straffen fastsattes til fængsel i 5 år 6 måneder og frakendelsestiden til 8 år. Strafferetspleje V - Vidner T påstod dommene ophævet og sagen hjemvist til byretten, fordi 2 vidners identitet efter rettens bestemmelse var blevet holdt skjult for ham, da vidnernes sikkerhed antoges at være i alvorlig fare. Forsvareren var bekendt med identiteten, men havde fået pålæg om ikke at røbe den til T. Udtalt, at hvor forklaring indebærer en nærliggende risiko for vidnet eller vidnet nærstående personer for at lide overlast, kan hensynet til vidnet, jfr. rpl.'s 173 stk. 2, begrunde, at vidnets identitet hemmeligholdes for tiltalt, såfremt sagens alvor og forklaringens betydning ganske undtagelsesvis gør det påkrævet, at forklaring afgives. Sagens omstændigheder gav grundlag for hemmeligholdelse, og hjemvisningspåstanden toges ikke til følge. (Dissens af 2 dommere).
5 1043 Bilag til r.t.l. vedr. retsplejeloven 1044 홢 Bilag 2 Uddrag af Ugeskrift for Retsvæsen, 1984 B, side 289 U.f.R s. 81. Højesterets dom af 2. december 1983 Om betydningen af anonyme vidner under domsforhandlingen i straffesager (Af Palle Kiil) I en artikel om vidnebeskyttelse i U 1983 B. 295 ff. har kriminaldommer Jens Gabe behandlet spørgsmålet om behovet og muligheden for at beskytte vidner i straffesager, der nærer en bgrundet frygt for repressalier i form af fysisk overlast, såfremt de afgiver forklaring til skade for tiltalte. At der i visse - heldigvis sjældne - tilfælde kan være behov for en sådan beskyttelse, er åbenbart for enhver, der har haft at gøre med behandlingen af sager fra netop de miljøer, hvor det af hensyn til retshåndhævelsen må forekomme særlig påkrævet at kunne gennemføre retsforfølgning af begåede forbrydelser. Frygten hos vidnerne har her sit sikre grundlag i de alvorlige tilfælde af fysisk overlast, som tidligere er forekommet. Sagerne om»opgøret«i café»frem«på Nørrebro i København (U H) og om likvideringen af vidnet Michelle Anderson (U H) afslører med uhyggelig klarhed et kriminelt miljø, hvor man i givet fald ikke bliver stående ved trusler om fysisk overlast, men er parat til at realisere disse. Det samme kan vel udledes af avisernes omtale af rockerbandernes indbyrdes opgør, senest - forud for afgørelsen i den her omtalte sag - af drabet i Skanderborg i slutningen af november 1983, omtalt som»det 4. rockerdrab i løbet af 6 uger.«om der efter gældende ret er mulighed for at yde et vidne beskyttelse mod repressalier ved også under domsforhandlingen at hemmeligholde vidnets identitet for tiltalte, kunne derimod nok give anledning til tvivl. Kort refereret er Gabe af den opfattelse, at bestemmelsen i retsplejelovens 173, stk. 2, indeholder den fornødne hjemmel herfor. Denne opfattelse imødegås af lektor Peter Blume i hans artikel om anonyme vidner i U 1983 B. 399 ff. Blume konkluderer, at der ikke i retsplejeloven er hjemmel for anomyme vidneforklaringer, en opfattelse, som han deler med Gomard, jfr, Studier i den danske straffeproces (1976) s Blume mener heller ikke, at en sådan hjemmel bør søges tilvejebragt, et standpunkt, som støttes af advokat Thorkild Høyer i U 1984 B. 44 ff. I hvert fald må det efter Blumes mening være en opgave for lovgivningsmagten og ikke for domstolene at foretage den afvejning af på den ene side hensynet til retshåndhævelsens effektivitet, på den anden side hensynet til individets retssikkerhed, som må foretages forud for formuleringen af en regel om anonyme vidneforklaringer. Ved afgørelsen i den her omtalte sag, der er identisk med den af Gabe s. 300 amtalte sag fra østre landsrets I. afdeling, har højesteret for første gang haft lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet om brugen af anonyme vidner, forstået som vidner, der afgiver forklaring under domsforhandlingen i en straffesag, uden at tiltalte bliver gjort bekendt med deres identitet, men hvis identitet er såvel retten som forsvareren bekendt. Tiltalte var en nu 35-årig mand, der hørte til inderkredsen omkring den tiltalte, hvis sag blev afgjort ved højesterets dom 23. december 1983 (U H). Han var tidligere straffet adskillige gange bl.a. for berigtigelsesforbrydelser, bordelvirksomhed og overfald, tildels under udøvelse af grov vold, samt for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer ved handel med hash, amfetamin- og preludintabletter, m.v. i mindre mængder. Den nu rejste tiltale omfattede bl.a. handel med heroin, og såvel Københavns byret som østre landsret fandt bevist, at tiltalte gennem en periode på ca. 2 år havde videresolgt mindst 1 kg heroin med en fortjeneste, på i hvert fald kr. Afgørelsen byggede i væsentlig grad på forklaringer, som var afgivet af to vidner, hvis identi-
6 1045 Bilag til f.t.l. vedr. retsplejeloven 1046 tet var holdt skjult for tiltalte, idet der var en særdeles konkret begrundet frygt for vidnernes sikkerhed. Under anken til højesteret påstod tiltalte principalt de afsagte domme ophævet og sagen hjemvist til behandling ved byretten og anførte til støtte herfor bl.a., at der var begået en alvorlig rettergangsfejl ved brugen af vidner, med hvis identitet han ikke var gjort bekendt. Som det fremgår af dommen, bestred anklagemyndigheden, at fremgangsmåden skulle være i strid med retsplejeloven. Hvis dette imidlertid fandtes at være tilfældet, måtte resultatet også efter anklagemyndighedens opfattelse blive hjemvisning. Proceduren om dette spørgsmål tog for begge parters vedkommende udgangspunkt i de samme betragtninger og hensyn, som er kommet til udtryk i de tidligere nævnte artikler af Gabe og Blume. Der er derfor ikke anledning til her at foretage en nærmere gennemgang af argumentationen. Nævnes skal blot, at det fra anklagemyndighedens side også blev påpeget - vistnok med rette - at der består risiko for iværksættelse af privat retshåndhævelse, såfremt muligheden for at retsfølge visse grupper af kriminelle i realiteten må opgives på grund af frygten hos truede vidner for at afgive forklaring. Også dette problem hører til de»retssikkerhedsmæssige problemstillinger«, af hvilke Thorkild Høyer i den foran omtalte artikel naturligt har behandlet navnlig dem, som fra et forsvarersynspunkt er de væsentligste. Ved afgørelsen af sagen delte retten sig i et flertal på fem dommere, der ikke fandt at kunne tage påstanden om hjemvisning til følge, og et mindretal på to dommere, der ville følge tiltaltes påstand herom. Det bør nok straks siges, at der også af flertallets dommere blev udtrykt tvivl om resultatet og om hensigsmæssigheden af den anvendte fremgangsmåde, som man fandt i hvert fald kun burde anvendes ganske undtagelsesvis i særdeles alvorlige sager. I overensstemmelse hermed siges det i flertallets præmisser:»efter retsplejelovens 173, stk. 2, skal retten påse, at særligt hensyn tages til et vidne, der afgiver forklaring i de i nævnte tilfælde. Hvis omstændighederne giver grundlag for at antage, at afgivelse af forklaring i sådanne tilfælde indebærer en nærliggende risiko for vidnet eller vidnet nærstående personer for at lide overlast, findes hensynet til vidnet at kunne begrunde, at vidnets identitet hemmeligholdes for tiltalte, såfremt hensynet til retshåndhævelsen på grund af sagens alvor samt forklaringens betydning ganske undtagelsesvis måtte gøre det påkrævet, at forklaringen afgives. Er der herefter truffet bestemmelse om hemmeligholdelse af vidnets identitet i forhold til tiltalte, må de i retsplejelovens 834 og 835 indeholdte bestemmelser om bevisfortegnelsen og sagens øvrige dokumenter samt bestemmelserne i 846 om tiltaltes tilstedeværelse under domsforhandlingen og 848, stk. 2, om pligten til at gøre tiltalte bekendt med forklaringer, der er afgivet under hans fjernelse fra retssalen, forstås med den begrænsning, der er en naturlig følge af vidneanonymiteten «Mindretallet udtalte:»det må i retsplejeloven anses forudsat, at tiltalte til varetagelse af sine interesser har adgang til personlig at blive bekendt med ikke blot indholdet af afgivne vidneforklaringer, jfr. 848, stk. 2, men også til bedømmelse heraf med vidnernes identitet. Idet disse dommere ikke finder, at retsplejelovens 173, stk. 2, eller andre af lovens bestemmelser afgiver hjemmel til fravigelse af denne grundlæggende regel, stemmer de «For samtlige dommere har udgangspunktet været det, som også landsdommer Peter Rørdam har givet udtryk for ifølge referatet fra en drøftelse af spørgsmålet om anvendelsen af anonyme vidner på et fællesmøde mellem de to landsretter i september 1983: at hensynet til vidnet er det primære, således at hensynet til sagens opklaring og dermed til retshåndhævelsens effektivitet må vige, hvis vidnet har reel grund til at frygte repressalier og der ikke er mulighed for at hemmeligholde vidnets identitet for tiltalte - hvad der efter Rørdams opfattelse ikke er. Med dette udgangspunkt var spørgsmålet koncentreret til ét Spørgsmål om retsplejelovens stillingtagen - eller manglende stillingstagen - til brugen af anonyme vidner. Direkte udtaler loven intet herom, og spørgsmålet har næppe nogen sinde været genstand for lovgiverens overvejelser. I sådanne situationer er det, som Robert Bech skriver i Retsplejelovens gennem 50 år (1969) s. 175 f., ofte mere naturligt at spørge, om der er nogen hindring for at vælge den løsning, som må
7 1047 Bilag til f.t.t. vedr. retsplejeloven 1048 forekomme den rimeligste, end at spørge, om loven indeholder formel hjemmel for denne løsning. Modsat mindretallet har rettens flertal ikke fundet nogen sådan hindring og har derfor ikke villet udelukke, at der undtagelsesvis, hvor hensynet til retshåndhævelsens effektivitet særligt gør sig gældende, kan træffes beslutning om, at vidnets identitet skal hemmeligholdes for tiltalte med de heraf følgende konsekvenser i relation til retsplejelovens bestemmelser i øvrigt, en beslutning, som naturligvis i så fald også loyalt må respekteres af tiltaltes forsvarer. Henvisningen til retsplejelovens 173, stk. 2, i indledningen til flertallets præmisser indebærer ikke, at der efter flertallets opfattelse er direkte hjemmel i denne bestemmelse for den anvendte fremgangsmåde. Men i visse af de dér nævnte undtagelsessituationer kan den pligt til at vise et vidne særlig hensyn, som bestemmelsen pålægger retten, kun opfyldes, hvis vidnet sikres anonymitetet i forhold til tiltalte. Herimod kan efter flertallets opfattelse ikke anføres de i præmisserne omtalte bestemmelser i retsplejeloven, der indeholder regler om den praktiske fremgangsmåde i forbindelse med tiltalerejsningen og afviklingen af domsforhandlingen, men ikke kan antages bindende at forudsætte, at tiltalte under alle omstændigheder skal gøres bekendt med vidnernes identitet. Ingen af flertallets dommere har uden betænkelighed accepteret den anvendte fremgangsmåde. Såvel principielle som praktiske hensyn kan anføres imod. Man har imidlertid ikke anset fremgangsmåden for uforenelig med retsplejeloven og har in concerto fundet, at hensynet til at give tiltalte en»fair trial«ikke var tilsidesat. Det måtte herefter forekomme mindre rimeligt, om man ved en énsidig varetagelse af dette hensyn risikerede at prisgive det også ganske tungtvejende hensyn til retshåndhævelsen, som gjorde sig gældende i den pågældende sag. Men - der bør nok sættes en tyk streg under ordene»ganske undtagelsesvis«i flertallets præmisser. Som man vil kunne se, er de undtaglsessituationer, i hvilke et vidnes identitet efter flertallets opfattelse kan hemmeligholdes for den tiltalte, afgrænser i det væsentlige på samme måde som i det bud på en lovregel, som Blume har formuleret, men ikke ønsket gennemført, i sin foran omtalte artikel s Som allerede anført har flertallet ikke ment, at retsplejeloven tog stilling til dette efterhånden påtrængende problem, og flertallet har derfor heller ikke følt, at problemet nødvendigvis måtte løses ad lovgivningsvejen. I sin procedure kom forsvareren kort ind på bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, litra d, i Den euorpæiske Menneskerettighedskonvention, hvorefter enhver tiltalt er berettiget til»at afhøre og at få vidner i hans interesse tilsagt og afhørt på samme betingelser som vidner, der føres imod ham.«bestemmelsen - og den ligelydende bestemmelse i artikel 14, stk. 3, litra e, i FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder - kan imidlertid næppe være til hinder for, at vidnets identitet hemmeligholdes for tiltalte. Uanset hemmeligholdelsen har tiltaltes fosvarer - og tiltatte gennem denne - adgang til at foretage kontraafhøring af et for tiltalte anonymt vidne, om end det naturligvis må erkendes, at forsvarerens kontraafhøring i så fald vanskeliggøres. Under sagen blev det fra anklagemyndighedens side oplyst, at hverken den norske eller den svenske anklagemyndighed i praksis var stødt på problemet om benyttelse af anonyme vidner - endnu. En avisartikel, der fremkom et par dage efter dommen i nærværende sag, indeholdt derimod omtale af en afgørelse fra Bundesgerichtshof i Karlsruhe, hvorefter brugen af anonyme vidner skulle være forbud i Vesttyskland. Afgørelsen, der fremtræder som en»beschluss«, truffet den 17. oktober 1983 af Bundesgerichtshofs Grosse Senat für Strafsachen, indeholder direkte alene en stillingtagen til spørgsmålet, om det trods forsvarerens protest er tilladt i dennes fravær at gennemføre vidneafhøring uden for den egentlige domsforhandling - den såkaldte»kommissarische Zeugenvernehmung«for en særlig udpeget dommer - af et vidne, som politiet eller anklagemyndigheden for at undgå at afsløre vidnets identitet kun ønsker afhørt, såfremt afhøringen kan gennemføres på denne måde. Baggrunden for spørgsmålet var, at anklagemyndigheden under en narkotikasag kun ønskede et vidne, der havde optrådt som køber, men hvis identitet man ikke ønskede afsløret, afhørt under domsforhandlingen, hvis dette kunne ske i et lukket retsmøde uden tiltaltes og forsvarens tilstedeværelse. Retten havde herefter fundet det udelukket at afhøre vidnet under domsforhandlingen,
8 1049 Bilag til f.t.l. vedr. retsplejeloven 1050 men havde, da der efter 244 i Strafprozessordnung (StPO) - med visse begrænsninger - påhviler retten en pligt til af egen drift at søge sagen bedst muligt oplyst med henblik på at finde frem til sandheden, mod forsvarerens protest besluttet at lade vidnet afhøre»kommissarisch«uden tiltaltes og forsvarerens tilstedeværelse, hvorefter et protokollat med forklaringen var blevet læst op under den fortsatte domsforhandling. Det kan næppe undre, at spørgsmålet om tilladeligheden af denne fremgangsmåde blev besvaret benægtende af Bundesgerichtshof. Retten tilføjede imidlertid, at bestemmelsen i StPO 68 også gjaldt ved»kommissarischen Zeugenvernehmungen«. Efter denne bestemmelse, der findes i StPOs afsnit om vidner, indledes enhver afhøring med, at vidnet spørges om fornavn og efternavn, alder, stilling eller erhverv og bopæl. Indtil 1979 var denn bestemmelse undtagelsesfri. Ved den ændringslov af 5. oktober 1978 åbnedes der imidlertid mulighed for, at retsformanden kan fritage et vidne for at give oplysning om sin bopæl, en mulighed, som kan benyttes netop - og udelukkende - hvis vidnets sikkerhed er truet. Tilføjelsen i rettens»beschluss«vedrørende bestemmelsen i StPO 68 er - frit oversat - begrundet således:»pligten for et vidne til at oplyse sine personalia har den betydning, at det gør det muligt for de i retssagen deltagende at indhente oplysninger om vidnet - - Bundesgerichtshof har derfor i (en tidligere sag) truffet den afgørelse, at personalia for et vidne, der afhøres under domsforhandlingen, ikke må hemmeligholdes for tiltalte eller forsvareren. Denne opfattelse fastholder Grosse Senat für Strafsachen. Den stemmer også overens med opfattelsen hos lovgiveren, der med kendskab med opfattelsen hos lovgiveren, der med kendskab til problematikken ved (ændringsloven af 5. oktober 1978) alene har gjort det muligt for et vidne, hvis sikkerhed er truet, at undlade at give oplysning om sin bopæl, men i øvrigt har ladet StPO 68 forblive uændret. Dette gælder også for den»kommissarische Vernehmung«. Heller ikke under denne afhøring kan vidnet fritages for forpligtelsen til at oplyse sit navn.«som det fremgår, har problemet om beskyttelse af truede vidner i Vesttyskland ført til en lovændring allerede i Den løsning, man har valgt: at fritage vidnet for at give oplysning om sin bopæl, men. ikke om personalia i. øvrigt, forekommer umiddelbart overraskende, men er muligt en tilstrækkelig beskyttelsesforanstaltning i Vesttyskland. Løsningen synes at svare til, hvd en række domstole her i landet - herunder landsretterne - af beskyttelseshensyn praktiserer ved forhåndsunderretningen til tiltalte om, hvem der er udtaget som nævninge eller domsmænd, jfr. retsplejerådets betænkning nr. 994/1983 om lægdommerordningen i straffesager m.v. s. 97. For så vidt angår beskyttelsen af vidner må en sådan foranstaltning imidlertid antages at være uden effekt her i landet. I de meget få tilfælde, hvor spørgsmålet bliver aktuelt, må det derfor være rimeligere at vælge den fremgangsmåde, som er anvendt i den her omtalte sag: hemmeligholdelse af vidnets fulde identitet, men alene for tiltalte - også selv om dette, som påpeget af advokat Rothenborg i Advokaten 1984 s. 77 ff., stiller forsvaret over for særlige, efter hans mening uløselige problemer.
9 1051 Bilag til f.tl. vedr. retsplejeloven 1052 LANDSFORENINGEN AF ADVOKATER ANTAGET TIL UDFØRELSE AF OFFENTLIGE OG BENEFICEREDE SAGER Bilag 3 Landsforeningen skal herved tillade sig at rette henvendelse til folketingets retsudvalg i anledning af en højesteretsdom, som stærkt her foruroliget den danske forsvarerstand. Højesteretsdommen er afsagt den 2. december 1983 og bragt i Ugeskrift for Retsvæsen 1984 side 81 H. Dommen vedrører anonymisering af vidner i en narkotikasag. Med højesteretsdommen accepterede 5 af 7 af højesterets dommere (ud af i alt 16 højesteretsdommere), at identiteten af to hovedvidner i sagen holdtes skjult for tiltalte, såvel som visse enkeltheder i vidnernes forklaring ikke kunne refereres for den tiltalte af hensyn til effektiviteten i anonymiseringen. Højesteret accepterede tillige, at tiltalte ikke kunne være til stede under den del af anklagemyndighedens procedure, hvor anklagemyndigheden i detaljer gennemgik indholdet af de to vidneforklaringer. To dommere i højesteretssagen dissentierede, idet de ikke fandt hjemmel i retsplejeloven for den anvendte fremgangsmåde. Som påpeget af advokat Arnold Rothenborg i Advokaten 1984 side 77, indebærer fremgangsmåden uløselige problemer for forsvaret. Tiltalte er forsvarsløs over for vidernes forklaring, når han/hun ikke har reel mulighed for at gå ind i en tilbagevisning af vidnernes oplysninger, eksempelvis ved gennem sin forsvarer af fremdrage oplysninger, som stærkt belaster de pågældende vidners troværdighed. Det er indlysende, at denne mangel ikke afhjælpes ved, at forsvareren er bekendt med vidnernes identitet, idet forsvarerren typisk får sine oplysninger via den tiltalte. Det er forsvarerstandens opfattelse, at problemet ej heller afhjælpes ved et udsagn om, at bevisværdigheden af anonymiserede vidners udsagn må have begrænset vægt. I den ovenfor nævnte højesteretsdom bliver tiltalte i alt væsentligt dømt på grundlag af de anonyme vidners udsagn. Højesteret har i sin begrundelse klart givet udtryk for, at accepten af vidneanonymisering har undtagelsens karakter. Højesteret vil acceptere»at vidnets identitet hemmeligholdes for tiltalte, såfremt hensynet til retshåndhævelsen på grund af sagens alvor samt forklaringens betydning ganske undtagelsesvis måtte gøre det påkrævet, at forklaringen afgives«. Når højesteretsdommen har vakt alvorlig foruroligelse og bestyrtelse i forsvarerkredse, hænger det sammen med, at dommen rummer en klar grænseoverskridelse af de hensyn til»fair trial«, som er fundamentale for et retssamfund som det danske. Dommen må i sin videste konsekvens siges at være udtryk for, at overordnede samfundsmæssige hensyn må fortrænge individets retsbeskyttelse. Det er forsvarerstandens enige opfattelse, at den retstilstand, som højesteretsdommen afspejler, etablerer en sådan bevisusikkerhed, at den er uværdig for et retssamfund som det danske. Det er samtidig vort håb, at nærværende henvendelse til folketingets retsudvalg kan bevirke et lovgivningsinitiativ, som afskærer mulighederne for en bevisførelse ved danske domstole, som reelt ikke giver tiltalte mulighed for at forsvare sig betryggende, og som forekommer at være eklatant i modstrid med bestemmelserne om»fair trial«i artikel
10 1053 Bilag til f.t.l. vedr. retsplejeloven i den europæiske menneskerettighedskonvention. Vi skal tillade os, at vedlægge nærværende henvendelse, fotokopi af højesteretsdommen, fotokopi af højesteretsdommen, fotokopi af højesteretsdommer Palle Kiils kommentar til højesteretsdommen i Ugeskrift for Retsvæsen 1984 B, side 289 samt fotokopi af advokat Arnold Rothenborgs indlæg i Advokaten 1984 side 77. København, den 19. september 1984 ERIK RASMUSSEN Folketingets retsudvalg Christiansborg 1218 København K
Enkelte sager af mere generel interesse
BILAG 1 Enkelte sager af mere generel interesse Dette bilag indeholder en beskrivelse af og kommentarer til enkelte sager af mere generel interesse om forsvarerens adgang til aktindsigt. 1. Forsvarerens
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 27. november 2015
HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 27. november 2015 Sag 182/2015 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Næstved den 20. februar 2015 og
Læs mereForord. Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne.
Forord Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne. Særligt når det vedrører sager af grovere karakter bandekriminalitet og drab
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 12. juni 2019
HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 12. juni 2019 Sag 5/2019 Anklagemyndigheden mod T (advokat Jakob Lund Poulsen) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 4. oktober 2018 og
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt Karen Hækkerup / Freja Sine Thorsboe 2 Spørgsmål nr. 364 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes oplyse, om
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 26. februar 2019
HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 26. februar 2019 Sag 68/2018 Anklagemyndigheden mod T (advokat Martin Cumberland) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Svendborg den 1. februar 2018
Læs mereRigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009
Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012
HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. januar 2015
HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. januar 2015 Sag 156/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Juel Halberg, beskikket) I tidligere instans er truffet beslutning af Østre Landsrets 18. afdeling
Læs mereForslag. Lov om ændring af retsplejeloven
Lovforslag nr. L 158 Folketinget 2017-18 Fremsat den 28. februar 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Øget beskyttelse af vidner) 1 I retsplejeloven,
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011
Navneforbud Det forbydes ved offentlig gengivelse af dommen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011 Sag
Læs mereVedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).
Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets
Læs mereRetsudvalget B 80 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Retsudvalget 2013-14 B 80 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 27. maj 2014 Kontor: Strafferetskontoret
Læs mereRetsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 25. august 2015 Kontor:
Læs mereForslag. Lov om ændring af retsplejeloven
2017/1 LSF 158 (Gældende) Udskriftsdato: 30. august 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2017-0090-0278 Fremsat den 28. februar 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
Læs mereRetsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. februar 2009 Kontor: Administrationsafdelingen Sagsnr.: 2009-0091-0223 Dok.:
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012
HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. september 2017
HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. september 2017 Sag 101/2017 Anklagemyndigheden mod T1 og T2 A/S (advokat Jesper Baungaard, beskikket for begge) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten
Læs mere"Hemmelig" ransagning.
- 99 Såfremt der er grundlag for mistanke om, at konvolutten indeholder andet end de fra ransagning undtagne meddelelser, må politiet imidlertid kunne foretage en foreløbig beslaglæggelse af konvolutten
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015
HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015 Sag 230/2014 Journalist Niels Northroup og DR (advokat Tyge Trier) kærer Østre Landsrets kendelse om navneforbud i sagen Anklagemyndigheden mod
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. september 2014
HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. september 2014 Sag 36/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Jakob S. Arrevad, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Horsens den 13.
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015
HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 6. april 2016
HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 6. april 2016 Sag 199/2015 Advokat A kærer Vestre Landsrets kendelse om afbeskikkelse af ham som forsvarer i sagen: Anklagemyndigheden mod T og Sag 200/2015 Advokat
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. februar 2015
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. februar 2015 Sag 219/2014 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Birger Hagstrøm, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg
Læs mereVidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013
- 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016
HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 Sag 233/2016 A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N og O kærer Østre Landsrets kendelse om afslag på beskikkelse af bistandsadvokat (advokat Brian
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015
HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 10. april 2018
HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 10. april 2018 Sag 9/2018 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Søren Salomonsen), T2 (advokat Mette Grith Stage) og T3 (advokat Mads Kramme) I tidligere instanser
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 20. april 2012
HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 20. april 2012 Sag 238/2011 Anklagemyndigheden mod A A/S (advokat Jakob S. Arrevad) I tidligere instanser er truffet afgørelse af Retten i Helsingør den 13. oktober
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016
HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag
Læs mereHermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 300 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. februar 2008.
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 300 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 12. marts 2008 Kontor: Politikontoret
Læs mereRIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 7/2005 Frederiksholms Kanal 16 Den 16. september Kbh. K. J.nr. RA
RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 7/2005 Frederiksholms Kanal 16 Den 16. september 2005 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2004-511-0034 Forsvarerens almindelige adgang til aktindsigt efter retsplejelovens 729 a, stk. 3.
Læs mereSkatteproces henvisning af principiel sag fra byret til landsret, jf. retsplejelovens 226, stk. 1 bevisvurderinger - SKM
- 1 Skatteproces henvisning af principiel sag fra byret til landsret, jf. retsplejelovens 226, stk. 1 bevisvurderinger - SKM2013.469.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fandt
Læs mereStrafnedsættelse ved forklaring om medgerningsmænd - Behandlingen af sager, hvor sigtede gøres bekendt med muligheden for strafnedsættelse som følge
Strafnedsættelse ved forklaring om medgerningsmænd - Behandlingen af sager, hvor sigtede gøres bekendt med muligheden for strafnedsættelse som følge af forklaringer om medgerningsmænd Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen
Læs mereForslag. Lov om ændring af retsplejeloven
2007/2 LSV 78 (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0587 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2008 Forslag til
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015
HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 183/2014 A (advokat Stine Gry Johannesen) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. november 2018
HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. november 2018 Sag 98/2018 Anklagemyndigheden mod T1 og T2 (for begge advokat Morten Knoth Knudsen) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Odense den
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. juni 2010
HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. juni 2010 Sag 325/2009 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jakob Juul, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 13. marts 2009
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. oktober 2011
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. oktober 2011 Sag 110/2011 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 28. juni
Læs mereRetsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt. Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K
Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal 16 1220 København K Lovafdelingen Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Carsten Madsen Sagsnr.: 2006-730-0435
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 23. oktober 2018
HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 23. oktober 2018 Sag 86/2018 Anklagemyndigheden mod T (advokat Jesper Storm Thygesen, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 13. afdeling
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. februar 2014
HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. februar 2014 Sag 275/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Ølholm, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup den 16. maj
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt
Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. maj 2016 Kontor: Strafferetskontoret
Læs mereBetænkning om anonyme vidner m.v. Afgivet af retsplejerådet
Betænkning om anonyme vidner m.v. Afgivet af retsplejerådet BETÆNKNING NR. 1056 KØBENHAVN 1985 trykt på genbrugspapir ISBN 87-503-5890-1 Stougaard Jensen/København Ju 00-177-bet. Indholds for tegnelse.
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015
HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten
Læs mereRetsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 31. august 2015 Kontor:
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015
HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver
Læs mereLov om ændring af retsplejeloven
Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke
Læs mereÆgtefælleinhabilitet for medlemmer af kommunale udvalg
Ægtefælleinhabilitet for medlemmer af kommunale udvalg Afstået fra at tage stilling til nogle klager over indenrigsministeriets (vejledende) udtalelser vedrørende kommunalbestyrelsesmedlemmers adgang til
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014
HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 Sag 291/2013 Tårnby Kommune (advokat René Offersen) mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) I tidligere instanser
Læs mereHermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:
Læs mereVEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET
VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET Maj 2008 - 2-1. Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret tilrettelægges i samarbejde
Læs mereNye regler om syn og skøn og om brug af erklæringer fra partsudpegede ekspertvidner
28 Nye regler om syn og skøn og om brug af erklæringer fra partsudpegede ekspertvidner Ved Partner, Claus Berg 29 Program 1. Væsentlige nye ændringer i retsplejelovens regler om syn og skøn reglerne får
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016
HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016 Sag 115/2016 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Hanne Reumert, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup
Læs mereK E N D E L S E. Advokatrådet har nedlagt påstand om, at [indklagede] idømmes en disciplinær sanktion efter retsplejelovens 147 c, stk. 1.
København, den 26. juni 2015 Sagsnr. 2015-215/CHN 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Advokatrådet klaget over [indklagede], [bynavn]. Sagsfremstilling: Ved anklageskrift af
Læs mere- - Kapitel 6. Retsplejelovens kapitel 75 a.
- - Kapitel 6. Retsplejelovens kapitel 75 a. 6.1. Besigtigelse. Kapitel 75 a ( 822 og 823) i retsplejeloven handler om besigtigelse. Reglerne vedrører både politiets besigtigelser og besigtigelser foretaget
Læs mereK O M M E N T E R E T O V E R S I G T over høringssvar om forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Øget beskyttelse af vidner)
Retsudvalget 2017-18 L 158 Bilag 1 Offentligt Dato: 12. februar 2018 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Pernille Bjørnholk Sagsnr.: 2017-0090-0278 Dok.: 635817 K O M M E N T E R E T O V E R S
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 840 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 19. april 2010 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2010-792-1270
Læs mereEn retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø
Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen
Læs mereHenvendelse vedrørende Sorø Kommune om aktindsigt
Udtalelse til Sorø Kommune om aktindsigt Henvendelse vedrørende Sorø Kommune om aktindsigt 21. november 2018 [A] har den 18. september 2018 på vegne af [B] klaget til Sorø Kommune over kommunens afgørelse
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010
HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010 Sag 331/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Steffen Thorborg, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 24.
Læs mereValgbarhed til menighedsråd
Valgbarhed til menighedsråd Udtalt over for Enghave sogns menighedsråd, at det er en forudsætning for at anse et medlem af et menighedsråd for ikke-valgbar på grund af strafbart forhold, at dette forhold
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014
HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 Sag 233/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 10. januar
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE
HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 10. februar 2014 Sag 287/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Sysette Vinding Kruse) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 6. september
Læs mereRetsudvalget. Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 345, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 30. maj.
Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 345 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Lovafdelingen Dato: 26. juni 2007 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-792-0383
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 5. april 2016
HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 5. april 2016 Sag 230/2015 Anklagemyndigheden mod T1 og T2 (advokat Kristian Mølgaard for begge) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Hillerød den
Læs mereRIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051
RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. september 2017
HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. september 2017 Sag 161/2017 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Erbil Kaya, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 24. oktober
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012
HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 Sag 188/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Casper Andreasen, beskikket) og T2 (advokat Hanne Rahbæk, beskikket) I tidligere instans er afsagt
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 4. september 2014
HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 4. september 2014 Sag 65/2014 Rigsadvokaten mod D (advokat Claus Bonnez, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Esbjerg den 15. november
Læs mereUdtalelse. Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager
Udtalelse Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager Resumé 23. januar 2019 Ved Landsskatteretten kan en klager anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten
Læs mereStatsforvaltningen har gennemgået Valgbarhedsnævnets afgørelse af 4. juni 2012 og referat fra byrådets møde den 25. april 2012 uden overstregninger.
Statsforvaltningens brev til en borger 2016-9283 Dato: 15-06-2016 Henvendelse vedrørende Vejle Kommune om aktindsigt På foranledning af din henvendelse af 24. januar 2016 har Vejle Kommune den 27. januar
Læs mereEr der klaget over dig?
Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen
Læs mereForslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Øget beskyttelse af vidner)
Dato: 21. december 2017 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Pernille Bjørnholk Sagsnr.: 2017-730-0101 Dok.: 609576 UDKAST Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Øget beskyttelse af vidner)
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. maj 2017
HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. maj 2017 Sag 4/2017 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Klaus Ewald, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Randers den 4. marts 2016
Læs mereD O M. Sagen er i landsretten behandlet sammen med sagerne S , S og S
D O M Afsagt den 16. januar 2018 af Østre Landsrets 8. afdeling (landsdommerne Julie Skat Rørdam, Søren Schou Frandsen (kst.) og Christian Schrøder (kst.) med domsmænd). 8. afd. nr. S-2438-17: Anklagemyndigheden
Læs mere- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor)
Kendelse: Beskrivelse: Retten kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, eller tilbagekalde beskikkelsen, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. juni 2011
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. juni 2011 Sag 360/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Henrik Stagetorn, beskikket), T2 (advokat Merethe Stagetorn, beskikket) og T3 (advokat Michael
Læs mereE har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten.
D O M afsagt den 5. december 2013 Rettens nr. 11-3506/2013 Politiets nr. SA4-2010-521-0611 Erstatningssøgende E mod Anklagemyndigheden Denne sag er behandlet med domsmænd. E var i tiden fra den 15. februar
Læs mereUdlændings lovlige ophold her i landet
Udlændings lovlige ophold her i landet En udlænding, der - efter at være blevet meddelt en udrejsefrist - var blevet løsladt til sin bopæl efter fristens udløb, havde efterfølgende indgivet ansøgning om
Læs mereAktindsigt i handleplansskemaer kun ved gennemsyn forvaltningslovens 16, stk. 3
2011 5-4. Aktindsigt i handleplansskemaer kun ved gennemsyn forvaltningslovens 16, stk. 3 Talsmanden for en gruppe indsatte i et statsfængsel klagede til Direktoratet for Kriminalforsorgen over en fast
Læs mereKontakt til børn, der er anbragt uden for hjemmet
Kontakt til børn, der er anbragt uden for hjemmet Henstillet til socialministeren i overvejelser om en eventuel ændring af bistandslovens regler om døgnpleje at inddrage nogle spørgsmål vedrørende de gældende
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 12. december 2017
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 12. december 2017 Sag 237/2016 (2. afdeling) Advokatnævnet (advokat Martin Simonsen) mod A (advokat Claus Bonnez) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Horsens
Læs mere- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer.
- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. I retsplejelovens kapitel 18 findes en række regler om vidneudelukkelse og vidnefritagelse. I 170, stk. l f om præster, læger og advokater,
Læs mereEr der klaget over dig?
Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Politiklagemyndigheden behandler og træffer afgørelse i adfærdsklager og efterforsker sager, hvor der er
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE
HØJESTERETS KENDELSE afsagt den 14. september 2018 Sag BS 7799/2018 HJR I/S Gunderup Deponi, Efterbehandlingssamarbejde ved Mariagerfjord Kommune, Randers Kommune og Rebild Kommune (advokat Christian Bachmann)
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016
HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016 Sag 258/2015 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) Sagen angår spørgsmålet om varetægtsfængsling af T under anke af
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. oktober 2016
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. oktober 2016 Sag 26/2016 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Hanne Reumert, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Næstved den 21.
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017
HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017 Sag 110/2017 A (advokat Charlotte Castenschiold, beskikket) mod B I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten i Svendborg den 14. november 2016
Læs mereRIGSADVOKATEN Oktober 2004 J.nr Udeblivelsesdomme efter retsplejelovens 847, stk. 3, nr. 4,
RIGSADVOKATEN Oktober 2004 J.nr. 2003-120-0007 Udeblivelsesdomme efter retsplejelovens 847, stk. 3, nr. 4, 1. Indledning Ved lov nr. 256 af 8. maj 2002 blev retsplejelovens 847, stk. 3, nr. 4, ændret,
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015
HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt
Læs mereUDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M
S025000A- CNI UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 25. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Michael Kistrup, M. Stassen og Christina Breinstrup (kst.) med domsmænd).
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 22. december 2015
Lukkede døre (Det forbydes offentligt at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre partens identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 213/2015 Anklagemyndigheden
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 22. februar 2019
HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 22. februar 2019 Sag 101/2018 Anklagemyndigheden mod X-Bank A/S (advokat Lotte Eskesen) og T (advokat Jakob Lund Poulsen) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013
HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 Sag 324/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jens Henrik Bech, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 22. marts
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 176 Offentligt
Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 176 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. februar 2016 Kontor: Strafferetskontoret
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015 Sag 158/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kristian Mølgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014
HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 Sag 28/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten på Frederiksberg
Læs mere