Sygedagpenge international social sikring

Transkript

1 Sygedagpenge international social sikring Peter Gasbjerg, cand.jur. Kommunernes Landsforening - webinar Onsdag, den 3. november 2021

2 Program for webinaret Velkomst og præsentation EU-retlige kilder, principper og praksis samt de danske regler Mere om grundforordningen nr. 883/2004 Lovvalg bestemmelse af kompetent medlemsstat Personkreds og arbejdstagerbegrebet Procestrin i en sygedagpengesag Helbredsdokumentation og digital kommunikation inden for EU/EØS Opfølgning Revurdering og forlængelse Afslutning og tak for i dag Sygedagpenge - international social sikring 2

3 EU-retlige kilder, principper og praksis samt de danske regler

4 EU-Traktaterne EU-samarbejdet er i dag baseret på flere traktater, heraf er de tre grundlæggende traktater: EUF-traktaten - nu: Traktat om den Europæiske Unions funktionsmåde (Rom-traktaten) som blev undertegnet i Euratom-traktaten - Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, som også blev undertegnet i EU-traktaten - Traktaten om Den Europæiske Union (Maastricht-traktaten), som blev undertegnet i 1992, nu Lissabon-traktaten fra 1. december 2009) Sygedagpenge - international social sikring 4

5 EU - vigtigste aktører socialretligt Kommissionen udarbejder forslag til ændringer af regler, kontrollerer staterne Parlamentet medvirker til at vedtage regler (Minister)rådet medvirker til at vedtage regler Domstolen retsskabende på områder, hvor der er uklarheder i forhold til forordninger, direktiver og Traktaterne behandler præjudicielle spørgsmål fra de nationale domstole Sygedagpenge - international social sikring 5

6 Formålet med social sikring inden for EU/EØS At understøtte den fri bevægelighed af arbejdskraft, varer, tjenesteydelser og kapital Begrebet social omfatter i en EU-retlig kontekst også arbejdsmarkedsydelser Sygedagpenge - international social sikring 6

7 Retskildehierarkiet stadig til debat EU-traktater EU-forordninger har direkte virkning i medlemsstaterne Præjudicielle afgørelser fra EU-Domstolen, EUD Nationale love og bekendtgørelser EU direktiver skal implementeres i national ret Domspraksis og principafgørelser fra Ankestyrelsen Nationale vejledninger Nationale regler skal fortolkes EU konformt, det vil sige i overensstemmelse med præjudicielle EUD-afgørelser og EUdirektiver Sygedagpenge - international social sikring 7

8 Grundlæggende EU-regler Forordningen om arbejdskraftens frie bevægelighed i EU (forordning 492/11), der bl.a. fastslår, at vandrende EU/EØSarbejdstagere har ret til samme sociale (og skattemæssige) fordele som danske arbejdstagere, jf. afsnit 1.1. Forordningen om koordination af EU-landenes sociale sikringsordninger ( Grundforordningen nr. 883/04), der har betydning for muligheden for at eksportere ydelser og muligheden for at medregne beskæftigelsesperioder mv. fra andre EU-lande, jf. afsnit 1.2. Opholdsdirektivet nr. 2004/38, fastlægger betingelserne for, hvornår EU-borgere kan færdes og opholde sig lovligt i andre medlemslande Sygedagpenge - international social sikring 8

9 Danske regler og vejledninger Sygedagpengelovens almindelige regler suppleres af Vejledning nr af 23/05/2013 om EF-regler om social sikring - Generel introduktion og fælles regler Vejledning nr af 23/05/2013 om EF-regler om social sikring - Lovvalg Vejledning nr. 9998/2017 om dagpenge ved sygdom til EF- Forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og gennemførelsesforordning nr. 987/2009 Herudover EU-opholdsbekendtgørelse nr. 1457/2020, der baserer sig på opholdsdirektiv nr. 2004/ Sygedagpenge - international social sikring 9

10 Væsentlige domme om forrang Sag 6/64 og sag C-285/98 Sag 6/64, Costa vs. ENEL: En af de mest betydningsfulde domme fra EU-Domstolen, der giver EU-ret forrang for national lovgivning. Medlemsstaterne har ved at oprette et fællesskab på ubegrænset tid, med egne institutioner, retsevne, partshabilitet, beføjelse til at optræde på internationalt plan og navnlig beføjelser der er en følge af kompetencebegrænsninger skabt et regelsæt, der finder anvendelse på staterne selv og deres statsborgere C-285/98 Kreil mod Tyskland handlede om hvorvidt EU-ret kan have forrang for en bestemmelse i en grundlov. En tysk kvinde ønskede at gøre tjeneste i det tyske forsvar. Hun fik afslag med henvisning til, at den tyske forfatning ikke gav adgang til, at kvinder kunne gøre væbnet tjeneste I det tyske forsvar. EU-domstolen udtalte, at det stred mod direktiv 76/207 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår Sygedagpenge - international social sikring 10

11 TEUF-Traktaten, art. 151 Artikel 151 i afsnit IX handler om EUs socialpolitik Fællesskabet og medlemsstaterne, der er opmærksomme på de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder som bl.a. er fastlagt i den europæiske socialpagt undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og fællesskabspagten af 1989 om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, har som mål at fremme beskæftigelsen, en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene for herigennem at muliggøre en udjævning af disse vilkår på et stadigt stigende niveau, en passende social beskyttelse, dialogen på arbejdsmarkedet, en udvikling af de menneskelige ressourcer, der skal muliggøre et varigt højt beskæftigelsesniveau, og bekæmpelse af social udstødelse Sygedagpenge - international social sikring 11

12 TEUF Artikel 45 arbejdskraftens fri bevægelighed og sociale fordele 1. Arbejdskraftens frie bevægelighed sikres inden for Fællesskabet. 2. Den forudsætter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår. 3. Med forbehold af de begrænsninger, der retfærdiggøres af hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed, indebærer den retten til: a) at søge faktisk tilbudte stillinger b) frit at bevæge sig inden for medlemsstaternes område i dette øjemed c) at tage ophold i en af medlemsstaterne for der at have beskæftigelse i henhold til de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, der gælder for indenlandske arbejdstageres beskæftigelse d) at blive boende på en medlemsstats område på de af Kommissionen ved gennemførelsesforordninger fastsatte vilkår efter at have haft ansættelse der. 4. Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for ansættelser i den offentlige administration Sygedagpenge - international social sikring 12

13 TEUF- Artikel 48 social tryghed Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindelige lovgivningsprocedure de foranstaltninger vedrørende social tryghed, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, især ved at indføre en ordning, som gør det muligt at sikre vandrende arbejdstagere og selvstændige samt deres ydelsesberettigede pårørende: a) sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale lovgivninger tages i betragtning med henblik på at indrømme og opretholde retten til ydelser og på beregning af disse b) betaling af ydelser til personer, der bor inden for medlemsstaternes områder Sygedagpenge - international social sikring 13

14 Forordning 492/2011 om arbejdskraftens fri bevægelighed inden for Unionen Udøvelse af beskæftigelse og ligestilling Artikel 7 1. En arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, må ikke på grund af sin nationalitet behandles anderledes på de øvrige medlemsstaters område end indenlandske arbejdstagere med hensyn til beskæftigelses - og arbejdsvilkår, navnlig for så vidt angår aflønning, afskedigelse og, i tilfælde af arbejdsløshed, genoptagelse af beskæftigelse i faget eller genansættelse. 2. Arbejdstageren nyder samme sociale og skattemæssige fordele som indenlandske arbejdstagere. 3. Arbejdstageren har samme ret til på samme vilkår som indenlandske arbejdstagere at deltage i uddannelse i faglige uddannelsesinstitutioner, omskolings - og revalideringscentre. 4. Enhver bestemmelse i kollektive eller individuelle overenskomster eller andre kollektive aftaler om adgang til beskæftigelse, aflønning og alle andre arbejds - og afskedigelsesvilkår er retligt ugyldig, hvis den fastsætter eller tillader diskriminerende betingelser for arbejdstagere, der er statsborgere i andre medlemsstater Sygedagpenge - international social sikring 14

15 Mere om grundforordningen nr. 883/2004

16 Opholdsbekendtgørelsen Alle EU-borgere max 3 måneder, jf. også udlændingelovens 1 Herefter søges der om registreringsbevis Alle arbejdstagere Arbejdstagere uden erhvervsaktivitet 1. Midlertidigt uarbejdsdygtig som følge af sygdom eller ulykke 2. Uforskyldt arbejdsløs efter mere end 1 års beskæftigelse + tilmeldt jobcentret som arbejdsløs 3. Uforskyldt arbejdsløs efter udløb af tidsbegrænset ansættelse af mindre end 1 års varighed + tilmeldt jobcentret som arbejdsløs max 6 måneder 4. Uforskyldt arbejdsløs efter mindre end 1 års beskæftigelse + tilmeldt jobcenteret max 6 måneder 5. Påbegynder erhvervsuddannelse med tilknytning til hidtidig beskæftigelse eller uforskyldt arbejdsløs og påbegynder en hvilken som helst erhvervsuddannelse Sygedagpenge - international social sikring 16

17 Grundforordningen, nr. 883/2004 Gældende fra Indeholder i ART 2 en række fællesskabsretlige definitioner Omfatter kun sociale sikringsordninger, bl.a. ydelser ved sygdom Kriterier for at opfatte en ydelse som en social sikringsydelse Tildeles uden nogen individuel og skønsmæssig bedømmelse af personlige behov, Tildeles efter lovbestemte kriterier og vedrører en af de i ART 3 angivne risici/situationer Koordinering af sociale sikringsordninger er ikke det samme som harmonisering Kontanthjælp opfattes som en social fordel og er ikke omfattet af FOR 883/ Sygedagpenge - international social sikring 17

18 Definitioner i FOR 883/2004 ART 2 Lønnet beskæftigelse selvstændig virksomhed Forsikringstager Tjenestemand Grænsearbejder Familiemedlem Bopæl Ophold Den kompetence myndighed Institution / Den kompetente institution Den kompetente medlemsstat Naturalydelser og kontantydelser Sygedagpenge - international social sikring 18

19 Situationer, jf. 883/2004 ART 3 Sygdom og barsel (sygehjælp og syge- og barselsdagpenge), ydelser ved invaliditet, herunder ydelser, der tager sigte på at bevare eller forbedre erhvervsevnen (pension og revalidering), ydelser ved alderdom (pension), ydelser til efterladte (pension), ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme, ydelser ved dødsfald (begravelseshjælp), ydelser ved arbejdsløshed, efterløn, familieydelser Sygedagpenge - international social sikring 19

20 Principper i grundforordningen Ligebehandlingsprincippet ART 4 forbud mod diskrimination på grund af nationalitet Ligestillings-princippet ART 5 tilsvarende ydelser eller situationer ligestilles Sammenlægningsprincippet ART 6, bopæls- forsikrings- og beskæftigelsesperioder i en anden medlemsstat tæller med Eksportabilitetsprincippet ART 7 den sociale sikringsydelse kan udbetales overalt i EU/EØS Pro rata temporis (brøkberegning) ret til en forholdsmæssig ydelse, hvis man ikke har ret til den fulde ydelse Forbud mod dobbeltydelser, jf. ART Sygedagpenge - international social sikring 20

21 VEJL 9228/2013 ydelser omfattet eller ikke omfattet af grundforordningen 6. Social sikring Ifølge praksis beror sondringen mellem ydelser, der er omfattet, og ydelser der ikke er omfattet af grundforordningen, hovedsagelig på de enkelte elementer i den pågældende ydelses formål og de betingelser, under hvilke ydelsen tilkendes. Det er uden betydning, om en ydelse i en national lovgivning betegnes som en social sikringsydelse. En ydelse anses således for en social sikringsydelse, der er omfattet af grundforordningen, når den tildeles uafhængigt af en individuel, skønsmæssig vurdering af de personlige behov på grundlag af kriterier, der er fastlagt i loven. Grundforordningen finder også anvendelse på ikke-bidragspligtige ordninger, som de fleste danske ordninger fx social pension Sygedagpenge - international social sikring 21

22 Lovvalg bestemmelse af kompetent medlemsstat

23 Lovvalgsregler lex loci laboris Formålet er at fastslå hvilken stat, der er den kompetente Beskæftigelseslandet Tjenestemænd myndighedens nationalitet Værnepligtige værnepligtslandet Grænsearbejdere tager til bopæl mindst 1 gang ugentligt Ikke-erhvervsaktive bopælslandet Familiemedlemmer er ikke automatisk omfattet Sygedagpenge - international social sikring 23

24 AFG 3-13 om sygedagpenge - arbejde i udlandet - ophold her i landet - EU regler - lovvalg Resume: Principafgørelsen fastslår Retten til sygedagpenge er betinget af, at personen har lovligt ophold her i landet. En person har dog uanset lovligt ophold her i landet ikke ret til danske sygedagpenge, hvis han efter EFforordning 883/2004 er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring. En person kan kun være omfattet af én medlemsstats lovgivning. Personen er som udgangspunkt omfattet af lovgivningen om social sikring i den medlemsstat, hvor han arbejder. En person, som er vendt tilbage til Danmark efter beskæftigelse/sygemelding under beskæftigelsen i et andet EU/EØS-land, er under sin fortsatte sygeperiode omfattet af sygedagpengelovgivningen i det andet EU/EØS-land. Han vil efter sin tilbagevenden til Danmark først blive omfattet af dansk sygedagpengelovgivning i forbindelse med en ny sygeperiode, som ikke er relateret til beskæftigelsen i det andet EU/EØS-land Sygedagpenge - international social sikring 24

25 Personkreds og arbejdstagerbegrebet

26 Personkredsen for 884/2004 Statsborgere, flygtninge og statsløse Efterladte og familiemedlemmer, der tidligere har været omfattet af lovgivningen i en medlemsstat Gælder også personer fra Færøerne og Grønland, da de er danske statsborger. Gælder imidlertid ikke på færøsk eller grønlandsk territorium, da Færøerne og Grønland ikke er tilsluttet EU Sygedagpenge - international social sikring 26

27 Arbejdstagerbegrebet Er af flere medlemsstater, bl.a. DK, blevet forsøgt fortolket indskrænkende, jf. C Er typisk tilsidesat af EU-Domstolen Reelt og faktisk arbejde timer pr. uge Ankestyrelsens principmeddelelse nr Tre måneders løntilskud omfattet Fra Ankestyrelsens tidligere praksis: 1 dags vikararbejde var ikke tilstrækkeligt Sygedagpenge - international social sikring 27

28 AFG om kontanthjælp - starthjælp - EU-ret - arbejdstager Resume: En ansøger, der havde haft ansættelse med løntilskud i Danmark i tre måneder, var arbejdstager i henhold til EU-retten. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at der havde været tale om beskæftigelse af reel og faktisk karakter, og at han havde præsteret ydelser mod vederlag for arbejdsgiveren og efter dennes anvisninger. Hvorfor kan denne principafgørelse være relevant i en sygedagpengesammenhæng? Sygedagpenge - international social sikring 28

29 Beslutningstrin i en sygedagpengesag

30 Proces ved vurdering af SDP-sager Først foretages lovvalg den kompetente stat fastslås Er DK kompetent stat tager der derefter stilling til, om den sygemeldte er omfattet af arbejdstager begrebet Der tages endvidere stilling til rette opholds/handlekommune volder normalt ikke problemer Endelig tages der stilling til, om sygedagpengelovens regler om blandt andet uarbejdsdygtighed og beskæftigelseskrav er opfyldt (I nødvendigt omfang anvendes SED-blanketter) Sygedagpenge - international social sikring 30

31 Sygedagpengelovens 3 3. Retten til sygedagpenge er betinget af, at personen har lovligt ophold her i landet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Sygedagpenge kan udbetales under ophold i udlandet, når 1) en person i tilknytning til en sygeperiode er på rekreationsophold med fast lægetilsyn og opholdet inden afrejsen er anbefalet af en læge af helbredsmæssige grunde, 2) en person er under sygebehandling og Sundhedsstyrelsen eller en sygehusmyndighed har givet tilladelse til behandlingen, 3) en person må udsætte hjemrejse fra et ferieophold el.lign. af helbredsmæssige grunde og dette er dokumenteret ved en lægeerklæring, 4) en person er udsendt af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet til beskæftigelse i højst 1 år i udlandet og personen har indkomst, der kan beskattes i Danmark, eller 5) en person på baggrund af en tilladelse efter repatrieringslovens 6 deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering. Stk. 3. Personer, der efter EF-forordning nr. 1408/71 1) om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (herefter betegnet EF-forordning nr. 1408/71), er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om de ikke har ophold her i landet, uanset om betingelserne i stk. 2 er opfyldt Sygedagpenge - international social sikring 31

32 Fastlæggelse af handlekommune ved ophold i udlandet Seneste opholdskommune fastlægges efter reglerne i retssikkerhedsloven, hvis lønmodtageren under sygefraværet tager ophold i andet EU/EØS-land Den kommune, hvor lønmodtageren udfører sit arbejde, eller hvor hovedparten af arbejdet udføres For selvstændige er handlekommunen den kommune, hvor virksomheden har hjemsted, eller hvor hovedparten af arbejdet udføres Virksomhedens hjemsted, hvis udsendt af en dansk arbejdsgiver til udlandet Når alt andet glipper konkret samlet vurdering Sygedagpenge - international social sikring 32

33 BEK 1091/2021 om beskæftigelseskrav og beregning Kapitel 9 Regler om hvilken kommune, der har handleforpligtelsen i sager om sygedagpenge til personer med ophold i udlandet 29. Sager om sygedagpenge til en person, som ved en fraværsperiodes start opholder sig i Danmark, og som inden fraværsperiodens ophør tager ophold i udlandet, behandles under opholdet i udlandet af den seneste opholdskommune i Danmark efter 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 2. En person, som ikke har en opholdskommune i Danmark efter 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og som udfører beskæftigelse på dansk område, har opholdskommune i den kommune, hvor beskæftigelsen udføres, jf. stk Stk. 3. For lønmodtagere anses beskæftigelsen for udført i den kommune, hvor lønmodtageren sædvanligvis udfører hele eller hovedparten af sit arbejde. Stk. 4. For selvstændige erhvervsdrivende anses beskæftigelsen for udført i den kommune, hvor den selvstændige virksomhed eller virksomhedens repræsentant har hjemsted. Hvis virksomheden eller dennes repræsentant ikke har hjemsted i Danmark, har den selvstændige erhvervsdrivende opholdskommune i den kommune, hvor hovedparten af arbejdet udføres. Stk. 5. Sager om sygedagpenge til personer, der under ophold i udlandet udfører arbejde i udlandet for en dansk virksomhed, behandles af den kommune i Danmark, hvor virksomheden har hjemsted. Stk. 6. Hvis der ikke kan udpeges nogen handlekommune efter stk. 1-5, behandles sagen af den kommune, som personen ud fra en samlet vurdering af de geografiske og økonomiske forhold har stærkest tilknytning til Sygedagpenge - international social sikring 33

34 Beregning af sygedagpenge, SDP 47 De seneste 3 afsluttede kalendermåneder før sygefraværet Er der ikke et dansk beregningsgrundlag, foretages beregningen ud fra et afkortet beregningsgrundlag Spørgsmål: Hvad gør man, hvis der slet ingen indtægt er i DK? Sygedagpenge - international social sikring 34

35 Grundforordningen, ART 76 Artikel Institutionerne og de personer, der er omfattet af denne forordning, har en gensidig forpligtelse til oplysning og samarbejde med henblik på at sikre, at denne forordning anvendes efter hensigten. 7. En medlemsstats myndigheder, institutioner og domstole kan ikke afvise begæringer eller andre dokumenter, der forelægges dem, med den begrundelse, at de er affattet på en anden medlemsstats officielle sprog, der er anerkendt som officielt sprog i Fællesskabets institutioner, jf. traktatens artikel Sygedagpenge - international social sikring 35

36 Opfølgning i sygedagpengesager

37 Opfølgning 1 Foregår som udgangspunkt i den sygemeldtes opholdsland Har lov til at indkalde personen til samtale her i landet Kommunen betaler udgiften ved borgerens deltagelse i opfølgningssamtalen STAR kan være behjælpelig med opfølgningen ved ophold i andet EU/EØS-land, jf. SDP 18, stk. 3 Min Plan skal udarbejdes Visitation skal foretages Sygedagpenge - international social sikring 37

38 Opfølgning 2 Arbejdsgiverkontakt gælder også i disse sager Den sygemeldte skal følge lægelige anbefalinger Tolk skal i mange tilfælde benyttes. Udgiften hertil afholdes af kommunen som en administrationsudgift Den kompetente institution (kommunen) kan anmode bopælsinstitutionen om følgende: Udfærdigelse af lægeerklæring Administrativ kontrol (opfølgning) Sygedagpenge - international social sikring 38

39 Opfølgning 3 Administrativ kontrol kan også ske direkte ved fx telefonisk kontakt til den sygemeldte Kommunen har ret til at kræve en undersøgelse af en læge udpeget af kommunen selv Anvendelsen af SED-blanketter (Structured Electronic Documents) skal inden for kort tid afløses af EESSI (Electronic Exchange of Social Security Information) det er jo derfor, at dette webinar afholdes Sygedagpenge - international social sikring 39

40 Smits/Peerboms-sagen C-157/99 En hollandsk sygekasse stillede krav om forhåndstilladelse for, at en hollandsk statsborger kunne få refunderet sine udgifter til Parkinson-behandling på en tysk specialklinik. Der var først søgt om tilskud efter, at behandling var gennemført. Der var givet afslag med den begrundelse, at der fandtes tilfredsstillende og adækvat tilbud i Holland, og at behandlingen i Tyskland ikke indebar nogen yderligere fordel. Domstolen afviste med den begrundelse, at man skal overholde princippet om fri bevægelighed, og at lægelig virksomhed hører under området for fri bevægelighed. Princippet kan kun fraviges, hvis det fx udgør et alvorligt indgreb i den sociale sikringsordnings økonomiske ligevægt. Spørgsmål: Er der dele af den danske sygedagpengelovgivning, hvor denne præjudicielle EUD-afgørelse kan være relevant i den forstand, at der (måske/potentielt) kan sættes spørgsmålstegn ved den måde, gældende ret forstås på i DK? Sygedagpenge - international social sikring 40

41 AFG om sygedagpenge - midlertidigt ophold - EU-land - ferie Resumé: En borger, der flytter til et andet EUland eller midlertidigt opholder sig i et andet EU-land, og som efter EUreglerne er omfattet af de danske regler om social sikring, har ret til sygedagpenge, selvom borger ikke har ophold i Danmark. Det er en betingelse for at bevare retten til sygedagpenge under ophold i et andet EU-land, at sygedagpengelovens øvrige betingelser er opfyldt, herunder at borger er uarbejdsdygtig. Der er ikke ret til sygedagpenge under ferie, uanset om ferien er i ind- eller udland. Under ferien opfylder borger ikke betingelsen om at være uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. I sag nr. 1 havde borger ret til sygedagpenge under et ophold i et andet EU-land, hvor borger under opholdet var i behandling på et privathospital. I sag nr. 2 havde borger ikke ret til sygedagpenge under et ophold i et andet EU-land. Formålet med opholdet var, at borger skulle besøge venner. Opholdet måtte anses som ferie med rekreativt udbytte. Borger var derfor ikke uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand under opholdet Sygedagpenge - international social sikring 41

42 Revurdering og forlængelse

43 Forlængelse, SDP 27 De syv almindelige forlængelsesregler finder anvendelse Er den sygemeldte fortsat uarbejdsdygtig men ikke (eller ikke længere) omfattet af en forlængelsesbestemmelse, har den sygemeldte ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse Det leder os frem til Sygedagpenge - international social sikring 43

44 Eksportabilitet af danske sociale ydelser Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb (JAF) JA hvis Fortsat ansat JAF-aktivitet foregår her i landet Aktiv deltagelse i JAF Uddannelses- og kontanthjælp NEJ pga. forsorgsydelse Revalidering JA hvis Revalidering foregår i DK Kortere udlandsophold accepteres Fleksjob NEJ kun i DK Ledighedsydelse NEJ, selvom det er en arbejdsløshedsydelse Skyldes at tilsvarende ordning (formentlig) ikke findes i det øvrige EU Ressourceforløbs-ydelse NEJ anses for en forsorgsydelse Spørgsmål: Hvad er baggrunden for JAF-reglerne, som de her er formuleret? Sygedagpenge - international social sikring 44

45 AFG D-5-04 om kompetence - flytning - EØS - påbegyndt sag om førtidspension - dagpenge Resume: Kommunen havde pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt der var grundlag for yderligere forlængelse af dagpengeudbetalingen efter flytning til andet EØS-land. Ankestyrelsen lagde vægt på, at lønmodtageren modtog sygedagpenge fra kommunen før flytningen. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det er Den Sociale Sikringsstyrelse der skal træffe afgørelse om lønmodtagerens ret til førtidspension. Ankestyrelsen tilføjede, at den omstændighed at det er Den Sociale Sikringsstyrelse der har kompetencen til at træffe afgørelse i sagen om førtidspension ikke udelukker en eventuel forlængelse af dagpengeudbetalingen, når der er påbegyndt sag om førtidspension. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at det ikke fremgår af forarbejderne til forlængelsesbestemmelsen, at den ikke gælder for sager vedrørende førtidspension, der skal afgøres af Den Sociale Sikringsstyrelse fordi ansøgeren bor uden for Danmark Sygedagpenge - international social sikring 45

46 Lov om Social Pension 62. Udbetaling Danmark udøver de beføjelser, som kommunerne har efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes til personer med fast bopæl i udlandet efter denne lov, efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger og efter regler i overenskomster med andre stater. Stk. 2. Ved udøvelsen af de beføjelser, der er nævnt i stk. 1, finder 18 og 21 ikke anvendelse på personer med bopæl i udlandet. Grundlaget for afgørelsen om førtidspension, jf. 19, skal bestå af redegørelser for de forhold og omstændigheder, som kan oplyses af de udenlandske pensionsmyndigheder. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om varetagelse af administration af pension for personer, der har bopæl i udlandet Sygedagpenge - international social sikring 46

47 Tak for i dag M: E: peter@konsulenthuset-gasbjerg.dk