REFORMERNE OG RETSSIKKERHEDEN FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 2013 SYGEDAGPENGEREFORMEN 2014

Transkript

1 REFORMERNE OG RETSSIKKERHEDEN FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 2013 SYGEDAGPENGEREFORMEN 2014 DEN SOCIALRETLIGE KONFERENCE 2015 JOHN KLAUSEN, LEKTOR, PH.D.

2 Reformerne og retssikkerheden Retssikkerhed er at sikre, at borgerne får de rettigheder og ydelser, som de har krav på efter lovgivningen, og ikke pålægges andre pligter end dem, der er hjemlede i lovgivningen Udvalgte problemstillinger Fleksjob og førtidspensionsreformen 2013 Sygedagpengereformen 2014 Højesteretsdom af 10. september

3 Fleksjob og førtidspensionsreformen 2013 Muligheder for at forbedre arbejdsevnen Aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger Ressourceforløb Komplekse problemer ud over ledighed som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats Fleksjob (få timer) Aktuelt en meget begrænset arbejdsevne - mulighed for, at arbejdsevnen kan udvikles Fleksjob Førtidspension Varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen 3

4 Hvem er undtaget fra ressourceforløb? Undtaget fra ressourceforløb ( 68a, stk. 2) hvis det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne i et ressourceforløb Fra L : Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, er undtaget fra ressourceforløb og skal stadig kunne tilkendes førtidspension uanset alder. Hvornår er det åbenbart formålsløst? 4

5 Retten til førtidspension Principafgørelse 68-14: Borgeren var mentalt retarderet i lettere grad (læste på 1. klasses niveau, regnefærdigheder svarede til 3. klasses niveau, IQ på 68), og havde en adfærdsforstyrrelse inden for autismespektret. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede efter en konkret vurdering, at det var helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne var væsentligt og varigt nedsat i et sådant omfang, at borgeren ikke kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, herunder i et fleksjob. 5

6 Retten til førtidspension Principafgørelse 33-15: En 18-årig borger var mentalt retarderet i spændet fra lettere grad til middelsvær grad. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at det ikke ud fra de lægelige oplysninger alene var muligt at vurdere, om borgerens funktionsniveau var nedsat i et sådant omfang, at det var udelukket, at han kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, for eksempel i form af et fleksjob. Udvalget vurderede i den forbindelse, at der var behov for en yderligere og længerevarende afklaring med henblik på udvikling af borgerens arbejdsevne. Forskellen til principafgørelse er, at borgeren i denne sag ikke har psykiske problemer, har flere kompetencer, og er væsentligt bedre fungerende både fagligt og socialt. 6

7 Bevisvurderingen Hvad skal bevises/dokumenteres? At det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen At der er en vis sandsynlighed for selvforsørgelse ved indtægtsgivende arbejde (min. ca. 1/3 arbejdsevne) Bevisbyrde og officialprincippet/undersøgelsesprincippet 7

8 En gammel sag U H: På grundlag af erklæringerne og det i øvrigt foreliggende finder Højesteret det endvidere godtgjort, at hendes erhvervsevne varigt har været nedsat med omkring ⅔, og at A således ikke som forudsat i Den Sociale Ankestyrelses afgørelse kan klare et halvdagsarbejde. Det bemærkes herved, at hverken eller Den Sociale Ankestyrelse på noget tidspunkt har anmodet om, at der blev foretaget yderligere undersøgelser vedrørende A's erhvervsevne i form af revalidering, arbejdsprøvning eller lignende. 8

9 Fleksjob LAB 70. Jobcenteret giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Stk. 2.Jobcenteret kan endvidere give tilbud om fleksjob til personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles. Stk. 3.Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter denne lov samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen. 9

10 Fleksjob på få timer L : at kriterierne for visitation til fleksjob ændres, således at kommunen kan visitere til et fleksjob, selv om pågældendes arbejdsevne aktuelt er meget lille. Det betyder samtidig, at betingelsen for at være berettiget til førtidspension skærpes. I kommunens vurdering kan der i forhold til kravet om nedsættelse af arbejdsevnen henses til hidtil gældende praksis for tilkendelse af førtidspension. Afgørelsen skal dog træffes under hensyn til de foreslåede ændrede regler om aldersgrænser, deltagelse i ressourceforløb, timetal i fleksjob m.v., samt til fremtidige praksis på området." 1 0

11 Ankestyrelsens principafgørelse Vi har lagt vægt på, at det seneste afklaringsforløb har påvist, at du har en arbejdsevne, idet du har kunnet udføre visse arbejdsopgaver. Du mødte mandag, tirsdag og fredag kl Din effektive arbejdstid var i gennemsnit 13,3 minutter pr. dag. Vi har endvidere lagt vægt på, at der fortsat er mulighed for behandling med medicin og rygtræning. Ny MR-skanning af lænden efter operation i 2011 viser ingen tegn på ny prolaps og ej heller på kompromitterende arvæv. Det er således ikke udelukket, at din arbejdsevne kan udvikles, således at du vil kunne klare mere end bare nogle få timers arbejde ugentligt, hvis der bliver fundet et arbejde med passende skånehensyn for ryggen. 1 1

12 Fleksjob på få timer I juni 2014 var der ca fleksjobansatte på 10 timer eller derunder. 30 pct. af fleksjobberne på få timer var på ledighedsydelse to år før den nuværende fleksjobansættelse. Mange kommuner peger på, at en del fleksjobbere ansættes i fleksjob på få timer, hvor deres arbejdsevne kun udnyttes delvis. Udarbejdet af Deloitte for STAR, dec

13 L : Fleksjob Ankestyrelsens praksis i forhold til, hvornår arbejdsevnen anses for varigt og væsentlig nedsat finder fortsat anvendelse uanset, at en person nu modtager et flekslønstilskud, mens det tidligere var arbejdsgiveren, som modtog et tilskudtil den ansatte i et fleksjobs løn på halvdelen eller totredjedele af den mindste overenskomstmæssige løn på området. 1 3

14 Varig og væsentlig begrænsning i arbejdsevnen L For personer med en arbejdsevne på ca. 2/3 er tilskuddet 1/3 af lønnen. For personer med en arbejdsevne på ca. 50 pct. er tilskuddet 1/2 af lønnen. For personer med en arbejdsevne på ca. 1/3 er tilskuddet 2/3 af lønnen. L Efter forslaget vil der ikke længere kunne ydes tilskud med 1/3 af lønnen. Med forslaget præciseres, at ordningen er rettet mod personer med væsentlige nedsættelse af arbejdsevnen, og at alle muligheder for at opnå eller fastholde ordinær beskæftigelse skal være undersøgt, herunder ansættelse efter overenskomsternes sociale kapitler. 1 4

15 Ankestyrelsens principafgørelse 6-14: Ansøgning om fleksjob Begrundelse for afgørelsen: Det følger af Ankestyrelsens praksis, at arbejdsevnen skal være nedsat med mindst halvdelen, for at man kan være berettiget til fleksjob. Sætningerne er fjernet fra principafgørelsen, da afgørelsen ikke er udtryk for en skærpelse af praksis for tilkendelse af fleksjob. Ankestyrelsens praksis for tilkendelse af fleksjob fremgår af tidligere principafgørelser, blandt andet N-11-06, og denne praksis gælder stadig. 1 5

16 Varig og væsentlig begrænsning af arbejdsevnen Principafgørelse N-08-07: Ankestyrelsen vurderede, at en person, der kunne arbejde i ca. 22 timer om ugen (fuldt effektivt), var berettiget til fleksjob. Ankestyrelsen lagde i den konkrete sag vægt på, at ansøgers arbejdsevne på det foreliggende grundlag var varigt nedsat i et sådant omfang, at der ikke var mulighed for, at denne kunne forbedres ved omplacering, arbejdsprøvning eller revalidering. 1 6

17 Sygedagpengereformen 2014 Revurderingstidspunktet genoptagelse Revurderingstidspunktet ny sygemelding Sygedagpenge Jobafklaringsforløb/ressourceforløbsydelse 1 7

18 Revurderingstidspunktet 24. Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder 1 8

19 Revurderingstidspunktet Udsættelse af sagen når den ikke er endeligt afklaret STARs vejl. nr af 28/ pkt. 6.1: Den tidligere praksis om udsættelse af afgørelse om forlængelse er ikke længere gældende. Se principafgørelse Årsagen er, at der ikke længere, som efter de tidligere regler, er tale om bortfald af forsørgelse. 1 9

20 Genoptagelse på ulovbestemt grundlag Principafgørelse 25-10: En sag kan genoptages på ulovbestemt grundlag, hvis der kommer nye oplysninger af så væsentlig betydning, at det er sandsynligt, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis disse oplysninger havde foreligget ved den oprindelige behandling (arbejdsskadesag). Principafgørelse 16-15: Hvis sagen undtagelsesvist ikke er tilstrækkeligt oplyst på revurderingstidspunktet, skal kommunen træffe afgørelse og standse udbetalingen på tidspunktet for revurderingen og herefter indhente de oplysninger, der er nødvendige for at oplyse sagen tilstrækkeligt. Kommunen skal vurdere, om oplysningerne er af så væsentlig betydning, at sagen skal genoptages med henblik på ny afgørelse. 2 0

21 Revurderingstidspunktet ny sygemelding Ret til jobafklaringsforløb Lov nr af 23/ a. Personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men er omfattet af tidsbegrænsningen i 24, stk. 1, har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 2 1

22 Revurderingstidspunktet ny sygemelding L /14: Derudover er det efter lovforslaget som hidtil en grundlæggende forudsætning for på ny at være berettiget til sygedagpenge, at den sygemeldte ikke længere er omfattet af lovens 24, stk. 1. Det betyder efter forslaget, at den sygemeldte ikke ved fornyet sygdom vil være berettiget til sygedagpenge, hvis der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående måneder. 2 2

23 Revurderingstidspunktet ny sygemelding Principafgørelse 15-15: Når den sygemeldte tidligere har opbrugt sin ret til sygedagpenge på grund af tidsbegrænsningen i sygedagpengelovens 24, vil den sygemeldte ved fornyet sygemelding ikke være berettiget til sygedagpenge fra kommunen, hvis der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Tilsvarende i principafgørelse for ansat i fleksjob. 2 3

24 Revurderingstidspunktet ny sygemelding 26 Ophævet L : Hensigten med denne særregel var at gøre det vanskeligere at genoptjene sygedagpenge i de tilfælde, hvor varighedsbegrænsningen var nået i en samlet periode. Særreglen har imidlertid ikke i alle tilfælde denne effekt længere, efter at det almindelige beskæftigelseskrav er udvidet fra 13 uger til 26 uger. 2 4

25 Tidligere praksis Forlængelsesreglerne kunne også bruges ved ny sygemelding Vejl. nr. 185 af 18/9 1998, pkt. 141: Hvis en person, der har været raskmeldt i en periode efter varighedsbegrænsningen, på ny bliver sygemeldt og på 1. fraværsdag stadig er omfattet af varighedsbegrænsningen, regnes... Vejl. nr af 25/7 2008, pkt. 26: Hvis den sygemeldte 1. fraværsdag i den nye fraværsperiode fortsat er omfattet af varighedsbegrænsningen, vil det dog i alle tilfælde være en betingelse for generhvervelse af sygedagpengene, at en af betingelserne i lovens 27 for at forlænge sygedagpengeperioden er opfyldt. 2 5

26 Tidligere praksis Ankestyrelsens praksisændring skyldes dermed ophævelsen af 26, da man nu aldrig kan få ret til sygedagpenge, hvis man ved ny sygemelding fortsat er omfattet af tidsbegrænsningen. Ophævelsen betyder på den anden side også, at der er ikke længere er en referenceperiode på 18 måneder eller et skærpet beskæftigelseskrav. 2 6

27 Højesteretsdom af 10. september 2015 Ordlyden af den dagældende bestemmelse i sygedagpengelovens 24 skal sammenholdes med reglerne i lovens kapitel 9 om forlængelse af sygedagpengeperioden ( 27-29), og både ordlyd og forarbejder til 28 må mest nærliggende forstås således, at udbetaling af sygedagpenge ikke skal standses automatisk ved varighedsperiodens udløb, men at kommunen forinden skal have vurderet og besluttet, om der er grundlag for at forlænge dagpengeperioden eller for at iværksætte revalidering, visitere til fleksjob eller tilkende førtidspension. 2 7

28 Sygedagpengereformen ophæves L : Det foreslås at ophæve bestemmelsen, idet det følger af 7 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunen senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning ophører skal tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. 2 8

29 Højesteretsdom af 10. september 2015 Afgørelsen gik imidlertid ud på at standse udbetalingen ikke kun med virkning for fremtiden, men allerede fra den 31. december Højesteret finder, at der ikke efter sygedagpengeloven eller efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger var grundlag for at tillægge afgørelsen virkning tilbage fra den 31. december finder Højesteret endvidere, at den opfattelse, som indholdet af afgørelsen kan have bibragt A om hendes retsstilling, er uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt myndighederne kunne beslutte, at udbetalingen af sygedagpenge kunne ophøre med virkning fra et tidspunkt forud for afgørelsen 2 9

30 Ændring af praksis genoptagelse af sager Principafgørelse , sag nr. 1: Sygedagpengeudbetalingen ophører, når den generelle varighedsbegrænsning er indtrådt. Borgeren kan ikke få en bedre retsstilling end den, der følger af loven, derfor kan der ikke udbetales sygedagpenge, når tidsbegrænsningen er nået. Principafgørelse , sag nr. 2: Sygedagpengeudbetalingen efter en forlængelsesbestemmelse med en lovfastsat tidsbegrænsning ophører, når forlængelsesperioden er opbrugt. Borgeren kan ikke få en bedre retsstilling end den, der følger af loven, derfor kan der ikke udbetales sygedagpenge, når tidsbegrænsningen er nået. 3 0

31 Ophør af revalideringsydelse Principafgørelse A-35-05: Kommunens afgørelse om at standse udbetaling af revalideringsydelse efter opgivelse af jobplanen var ugyldig, fordi der ikke var udarbejdet ressourceprofil. Der var dog ikke ret til at få genoptaget udbetaling af revalideringsydelse. Begrundelsen var, at udbetaling af revalideringsydelse efter aktivlovens regler var betinget af, at revalideringen skete i overensstemmelse med en fastlagt jobplan, og at denne blev fulgt. Lignende problemstilling i principafgørelse A om retssikkerhedslovens 7 a. 3 1

32 Arbejdsprøvning 27, stk. 1, nr. 2 Principafgørelse D-1-06: Afklaring af arbejdsevnen I U Ø var kommunens afgørelse blevet underkendt af Ankestyrelsen og kommunen havde efterbetalt sygedagpenge for perioden. Det blev lagt til grund, at sygemeldte ved en rettidig arbejdsprøvning/-afklaring ville have opnået krav på en eller flere sociale ydelser i tiden fra ophøret af udbetaling af sygedagpenge, og frem til hun nåede folkepensionsalderen. Erstatningen blev skønsmæssigt fastsat til kr. (Kbh. kommune). Tilsvarende i U Ø, hvor landsretten tilkendte kr. i erstatning for det lidte tab (Guldborgsund kommune). 3 2