Hvem er de unge? Forudsætninger, Fællestræk & Forskelle

Transkript

1 Mit opdrag Forudsætninger, Fællestræk & Forskelle Uddannelse til alle - Vejle Ungdomsskole 12. november 2009 Lasse Johansson EGU-leder Haderslev Målgruppe med afsæt i EGU EGU og diagnose / handicap. Forudsætninger, Fællestræk & Forskelle. Udadreagerende, ikke tilpassede drenge. Snitfladerne til STU og EUD. Forskellige måder at drive EGU på. Noget uopdragent Dilemmaer på vejen mod Identitet & Uddannelse 2 UTA - Uddannelse Til Alle er en gammel traver 1980 Den tredje ungdomsuddannelse Sentudviklede & Værdigt liv 1992 Socialkommisionen: 1/3 får ikke uddannelse 95% målsætning UTA Erhvervsgrunduddannelse Målgruppe jf. loven Under 30 år. Bor i kommunen. Ikke i uddannelse eller job. Kan ikke umiddelbart gennemføre anden uddannelse EGU: 1) Personlig 2)Social 3)Faglig 3 4 EGU og diagnose / handicap EGU årgang 2007 i DK Rammeuddannelse med rummelighed. Ingen faste regler for niveau og arbejdsfunktion. Fleksibilitet i sammensætning af indholdet. Hver uddannelsesdel har egne regelsæt og undtagelsesmuligheder. EGU er uddannelse. IKKE forsørgelses-, beskæftigelses eller behandlingsforanstaltning. 5 21% (-30) år 37% år 42% under 18 år 60% mænd 40% kvinder 6 1

2 Temadag PAU, EGU, STU Hvem henviste til EGU i 2007 EGU s fællestræk med STU/PAU Folkeskolens slutmål ikke nået EUD skønnes urealistisk UVM / Rambøll juni 2009 Refleksiv inkompetence 51 % 13 % 12 % 8 % 7% 9 % Produktionsskole (heraf 1/3 fra afbr. udd.) Grundskolen UU Afbrudt udd. Kontanthjælp 7 Andet Mismatchende kulturer Klemt i samfundets uddannelsespres. 8 4 typer adfærd overfor Uddannelsespresset Uddannelse styrer og truer unges identitet og livsbane Viljes-adfærd Uddannelse er en brik i identitetssøgeprocessen Stærk vilje, fagligt svag Passiv adfærd Valg af uddannelsesvej opfattes som bestemmende for livsvejen Uddannelsespresset opfattes truende og giver risikofornemmelse. Flygtende, skoletrætte drenge Konfronterende adfærd Aggressivitet, (drenge-) Opposition med trivsel? Stand-by-adfærd Tilstedeværende (piger) uden overskud pga. prob. udenfor skolen. 9 At få uddannelse og identitet. 3 kontekster og 3 måder 10 Traditionel kontekst #1/3 Uddannelse og identitet som produkt af en samfundsmæssige kontekst 3 historiske kontekster Traditionel 1400 Moderne 1900 Senmoderne 2000 Valget = Ikke-valg Snævert mulighedsrum Æt og byrd Kulturelt bundet livsbane Gør din pligt og adlyd! Dominerer år 1400 eksisterer fortsat Traditionel

3 Moderne kontekst #2/3 Valget = Valgmulighed Bredt mulighedsrum Veldefinerede uddannelsesforløb Vælg blandt pakkeløsninger Kulturel frisættelse, individualisering Forudsigelig livsbane Kend dig selv - find en hylde! Dominerer år 1900 eksisterer fortsat Traditionel Moderne At vælge en pakkeløsning Sen-/postmoderne kontekst #3/3 Valget = Valgpligt Hyperkomplekst mulighedsrum Formuler selv liv og uddannelse Uforudsigelig livsbane Selviscenesættelse igen og igen Flydende identitet Læg selv dine trædesten! Dominerer fra år 2000 Traditionel Moderne Postmoderne 3 forskellige betingelser for uddannelse Kun få valgmuligheder Uddannelsen definerer mig (og min identitet). Mange valgmuligheder Jeg (med min identitet) vælger uddannelsen. Skab selv muligheder Jeg iscenesætter mig selv med projekter Dilemma: Konfliktende Kontekster Det virtuelle liv er (post)moderne Frit valg og selviscenesættelse. MEN virkeligheden er traditionel Snævert mulighedsrum. 3 slags rejser i moderne kontekst 3 forløb på vej mod uddannelse Charterturisten Backpackeren Vagabonden Alle uddannelser kræver selvrefleksion Man skal selv træffe valg undervejs. MEN mange unge ønsker rammer og råd. Vejledning er Vigtig

4 Rejsen mod uddannelse #1/3 Rejsen mod uddannelse #2/3 Charterturisten Planstyret, fælles og lige forløb Behov: ydrestyret kaoskontrol Reflekterer kun sjældent over rejseplanen Uddannelses-charterturisten Primært i faglige problemer, men tager imod hjælp Mødestabil på praktikstedet Accepterer hele EGU-pakken Vejleder: Loyal voksenautoritet. 19 Backpackeren Lyststyret, snirklet forløb Indrestyret adhoc-refleksivitet Uddannelses-backpackeren Er primært i personlige problemer Mødestabil for en tid Fokuseret på mening og indhold Ønsker at ændre EGU-planen Vejleder: Medreflekterende, spejlende voksen. 20 Rejsen mod uddannelse #3/3 Vagabonden Tilfældigt, usammenhængende forløb Refleksiv taber Uddannelsesvagabonden Ustabil Primært i sociale og personlige problemer Vejlederen = Socialpædagogisk mentor, balance mellem forståelse og fasthed. 21 Genkender du disse forløb på STU, PAU og EGU? Charterturisten Målrettet Backpackeren Springende og Vagabonden Uden mål 22 Elevens og vejlederens dilemma Individualisering og frit valg Kommercielt i massemedierne Institutionelt i (EGU-)uddannelsesplanen Fællesskabet er nødvendigt Social indramning af identitetsprocessen Struktur Holdforløb Kontinuitet Hold+vejleder Orden Genkendelig struktur, troværdige voksne 23 Fagmodig vejleder kan imødegå dilemmaet Gruppevejledning Retningsgivende vejledning. Situationsbestemt autoritet og tydelighed. Valgkompetence kan styrkes i fællesskabet

5 Organisering af uddannelsen kan imødegå dilemmaet Udadreagerende drenge Aktivitet fremfor Snaktivitet Organisering af EGU-basecamp Tilhørsforhold Gruppevejledning Undervisning Sociale aktiviteter Organisering af EGU-holdforløb Flytte-hjemmefra-kursus Førstehjælp Almene fag Fyraftensklub og Rejser 25 Drenge generelt: Succes og anerkendelse. Hurtige resultater, konkrete mål. Utilbøjelig til at investere langsigtet, hvor afkastet kommer meget senere. Lønnen vigtig. Klar besked, klare rammer. 26 Kompetencemål STU - PAU - EGU - EUD STU Mulig selvstændig, aktiv deltagelse i voksenlivet PAU Voksen og så selvhjulpen som muligt EGU Fortsætte i Anden Uddannelse Arbejdsmarkedet EUD Arbejdsmarkedet. 27 Grænseflader STU/PAU EGU EUD STU/PAU bruges når EGU skønnes urealistisk STU/PAU s mål er livsbemestring EGU bruges når eud-specialforanstaltninger skønnes ikke at kunne slå til EGU s mål er beskæftigelse eller EUD EUD skal benytte alle sine kompenserende og hensyntagende specialforanstaltninger EUD s mål er normal beskæftigelse 28 Forskellige EGU-modeller Forskellige kan udføre dem Kommunalbestyrelsen er ansvarlig Kan udlejre EGU-udførelsen til andre Produktionsskole Ungdomsskole Kommune UU Erhvervsskole Holder han aldrig mund? 29 EGU 30 Haderslev Ungdomsskole 5

6 Haderslevs 2 EGU-modeller EGU-klassen 16 elever/år = 35 ialt. 1. år ½-tids ungdomsskole og ½-tids EGU-praktik. Folkeskolepuls 2.(-3.) år praktikansættelse og individuelle fagskoleophold. Obligatorisk fyraftensundervisning. EGU+ løbende optag = 25 i alt. Praktikstart med tæt vejledning. Ugeindkald på USK 2-4 gange/år + fyraftensuv. Fagskoleophold individuelt fordelt Alder ved start Sektoruafhængig visitation til Haderslev EGU UU-Haderslev indstiller til visitation Relativ fordeling Alder ved start ( Haderslevtal ) Vist nok kun 3 tilbage 33 Visitationsudvalget beslutter 2 fra UU 1 fra Arbejdsmarkedsservice 2 fra Ungdomsskolen Optag flere gange årligt. 34 Afklaring før indstilling til EGU foretages af UU-Haderslev 7 x Klugschnacker til 14 dages ferie med regnvejr Endelig holdt han mund. Ønsker uddannelse Mismatch erhvervsskole - elev Kan ikke benytte ordinært system Indstillet på meget praktik Kan klare fuld tid på praktikstedet Kan udvise mødestabilitet. 35 Bauman Giddens Illeris m.fl. Olsen Qvortrup Rambøll Ziehe Flydende modernitet Modernitetens konsekvenser Modernitet og selvidentitet Ungdomsliv Den nye ulighed Det hyperkomplekse samfund Analyse af anvendelsen af egu egu.. (for UVM juni 2009) Øer af intensitet i et hav af rutine Oplæggets lysark kan hentes på