Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Transkript

1 Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer

2 Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker og elsker tomt pladder i stedet for arbejde. De rejser sig ikke længere, når ældre mennesker kommer ind i et rum. De siger deres forældre imod, taler før alle andre, sluger maden og tyranniserer deres forældre.

3 Fokus Udfordringen Den individualiserede ungdom Unge og uddannelse At vælge selv Et identitetsprojekt Forventningspres Det knap så frie valg Forskellige typer unge og uddannelse Vindere og tabere Social kapital flere vindere? De unge som rejsende Opsamling Mellem valg og krav et par spørgsmål

4 Udfordringen At få 95% af alle unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 For få gennemfører en ungdomsuddannelse 95% påbegynder en ungdomsuddannelse Knap 80% gennemfører en ungdomsuddannelse Fokus på uddannelse er derfor nødvendigt!

5 Ungdomskulturen Fra 50 erne til i dag De vigtigste træk Individualisering Et spørgsmål om at vælge, hvem man er og vil være Slår igennem alle steder i de unges liv

6 Ungdommens vilkår Unge i dag er vokset op i en verden Hvor normer er ikke er givet Hvor traditioner og de kollektive fortællinger er brudt sammen Hvor grundlæggende værdier er svære at definere Hvor de selv skal vælge, hvem de vil være udtalt på fx facebook Hvor de bombarderes med informationer Hvor man aldrig skal stille sig tilfreds med det næstbedste Hvor det er svært at finde sin vej og blive lykkelig

7 Valget af uddannelse Er derfor også præget af en tendens, der siger Vær dig selv Gør, som du har lyst til Gør noget, hvis du er utilfreds Jeg må jo gøre det, som jeg selv synes er rigtigt. Og man kan jo ikke leve hele sit liv og gøre noget, man ikke har lyst til. Det er jeg i hvert fald ikke opdraget til. Det var mine forældre og bedsteforældre, men det er vores generation jo ikke (Højmark Jensen og Pilegaard Jensen, 2005)

8 Uddannelse som valg Identitetsprojekt Et valg Skal give mening Skal passe til den man er Kan opgives, hvis det er

9 Men unge er også udsat for Et enormt forventningspres fra omgivelserne Du skal i gang med en uddannelse Du må ikke holde sabbatår Du må ikke vælge om Du skal have en plan Du skal gennemføre på normeret tid

10 Unges udfordringer Tilværelsens ulidelige lethed Lægger pres på de unge Det er dit eget ansvar, hvis du ikke lykkes! Før i tiden tænkte jeg også på at være designer og sådan nogle ting, men så voksede jeg fra det. Jeg ved ikke, om jeg er villig nok til det, eller modig nok til at vente. Jeg har hørt så meget om, at man bruger lang tid på en uddannelse, og så ender det med, at man ikke får en læreplads eller job. En gang imellem bliver jeg skræmt af det, og derfor er jeg meget usikker på, hvad jeg vil. (Pige, 9. klasse, Pless og Katznelson 2007).

11 Valgets byrde» Hvis man fra sin barndom har været vant til selv at skulle beslutte alt, så er medbestemmelse ikke længere en gave, men en byrde«(ziehe 2010).

12 Top 10 i folkeskolen Piger Placering Drenge pædagog 1 ingeniør sygeplejerske 2 tømrer frisør 3 journalist journalist 4 politibetjent psykolog 5 elektriker advokat 6 Arkitekt, musiker, revisor dyrlæge 7 Advokat, læge, kok Læge, lærer 8 Automekaniker, bankrådgiver, ejendomsmægler, lærer politibetjent 9 Fysiker, grafiker, murer, pædagog fysioterapeut 10 Bilsælger, dyrlæge (kilde: Pless og Katznelsson 2007)

13 Valget er ikke så frit Social baggrund har betydning Forældres uddannelse har stor indflydelse for om de unge får en uddannelse Social baggrund har stor betydning for, hvor godt du klarer dig i skolen Skolens kultur er indrettet til de unge, der kender koderne hjemmefra

14 Unge og social arv Sandsynligheden for, at et barn får et givent uddannelsesniveau, fordelt på forældrenes uddannelsesniveau forældre ufaglærte forældre faglært forældre KVU forældre MVU ufaglært faglært KVU MVU LVU forældre LVU

15 Determinerende uddannelsesadfærd? Baggrund Nutidens krav og muligheder Uddannelsesadfærd

16 Vindere og tabere Vinderne Trives med valg Kan navigere og sætte egne mål og rammer Har selvtillid Har forældre, der kan hjælpe dem Kommer fra veluddannede hjem Taberne Orker ikke alle valgene Har svært ved at navigere og sætte egne mål og rammer Tror ikke på sig selv Har ikke opbakning hjemmefra Kommer fra hjem, hvor forældrene har mindre uddannelse

17 De unges uddannelsesrejse De unge deler sig i tre grupper Charterturisten det lige forløb: Har en klar destination Den rygsæksrejsende det krogede forløb: Rejsen et mål i sig selv Vagabonden det usammenhængende forløb: Ingen mål

18 Charterturisten Planlagt og målrettet forløb Ved hvad man vil Forventer at systemet leverer varen, så man kan nå sit mål Forventer at blive mødt med en pædagogik, der er tilpasset egne behov En vis grad af autoritære lærere, der kan fortælle hvad kravene er

19 Den rygsæksrejsende Ingen faste planer rejsen mål i sig selv Planlægger trin for trin Villig til at stå af, hvis ikke tingene fungerer eller der dukker nye muligheder op, der er mere interessante Engageret Læreren som dialogpartner, inspirator og tovholder Forbrugerholdning til uddannelse

20 Vagabonden Manglende målrettethed og mange brud Vanskeligheder ved at slå rod Ved ikke hvor man skal hen og hvorfor Fremtiden er uoverskuelig Læreren skal være omsorgsperson og mentor og være villig til at sprænge rammerne i forhold til, hvad der er tradition for på ungdomsuddannelserne

21 At navigere Vinderne er er dem, der har den rette sociale baggrund Vinderne er dem, der kan at navigere i en fragmenteret verden præget af valg Der er risiko for at selv små begivenheder kan vælte hele læsset for nogle unge, da de ikke kan overskue kompleksiteten ved det individualiserede ungdomsliv Der er nogle unge, der er dobbeltudsatte, da de hverken har den rette sociale baggrund eller orker de mange valg og dermed giver op

22 Social kapital og skolekarakterer En undersøgelse af 88 amerikanske skoler (2.167 lærere, forældre og 88 ledere) Elevernes sociale baggrund Lærernes erfaring Skolernes sociale kapital Karakterer i mundtlig engelsk Karakterer i matematik Leana & Pil. Organization Science 2006;17:

23 Social kapital som ressource? Social baggrund Nutidens krav og muligheder Uddannelse Social kapital

24 Det er vanskeligt at klare sig uden tryghed og følelsen af fællesskab med andre helt uenig delvis uenig delvis enig helt enig Unge kvinder Unge Mænd i snit

25 Se (også) på relationerne vagabonden charterturisten Den rygsæksrejsende Vejledere Undervisere Personer uden for skolen

26 Hvad betyder social kapital i denne sammenhæng? Oplevelsen af at høre til et sted Oplevelsen af positive social relationer Oplevelsen af at føle sig tryg blandt andre Oplevelsen af at have tillid til andre Oplevelsen af at blive mødt med tillid Oplevelsen af at blive taget seriøst Oplevelsen af at der er forventninger til en

27 Arbejde med social kapital Tænke på at skabe et miljø præget af tillid til hinanden Et miljø med fokus på normer (fx mødetider, fraværspolitik) Tænke i den enkeltes ressourcer Etablere netværk mellem forskellige typer af elever Både charterturisten, den rygsæksrejsende og vagabonden har noget at byde ind med Etablere netværk mellem undervisere, elever, vejledere Tænke i skolens eksterne relationer

28 Den sociale kapitals rolle I børn og unges jævnaldrende relationer ligger et muligt potentiale til at udligne de socioøkonomiske forskelle Den sociale kapital er ikke bindeleddet, men modificerer forholdet mellem social ulighed og Uddannelse Socialkapital Forældres socialgruppe Uddannelse

29 Spørgsmål Hvordan kan man bruge social kapital i praksis i det daglige arbejde med unge på uddannelsesinstitutioner? Kan social kapital bidrage til at tænke anderledes og hvordan? Hvad er de største barrierer for udviklingen af social kapital?