Forebyggelsesområdet!

Transkript

1 Forebyggelsesområdet! Indledning: Dette notat er en konkretisering af udmøntningen af indsatserne på forebyggelsesområdet. Notatet tager afsæt i den politiske vedtagne beskrivelse af forebyggelsesindsatsen i Socialafdelingen. I beskrivelsen bliver der taget afsæt et forebyggelsesområde, som retter sig mod forskellige målgrupper med hver sine behov niveauer. Forebyggelsesområdets målgruppe består i overordnet træk af 3 grupper: Børn og unge under 18 år og deres forældre Unge over 18 år på ungdomsuddannelserne Unge og voksne på arbejdsmarkedet. Med afsæt i WHO s Forebyggelsestrekant skal indsatserne til de forskellige målgrupper foregå på forskellige forebyggelsesområder. Tertiær Individuel Indgribende En særlig indsats Sekundær Specifik Foregribende Borgere, der har brug for hjælp/støtte Primær Generel Forebyggende Borgere, der kan selv

2 Figuren viser forebyggelsestrekanten, som er opdelt i henholdsvis primære, sekundære og tertiære forebyggelsesområder. Socialafdelingens forebyggelsesmedarbejdere skal med udgangspunkt i de forskellige målgrupper først og fremmest fungere inden for områderne primære og sekundære niveau. Forebyggelsesmedarbejderne vil ikke skulle varetage opgaver inden for det tertiære område Den tertiære forebyggelsesindsats varetages at misbrugsbehandlere i Center for rusmidler og forebyggelse. Grænsen mellem det sekundære og tertiære forebyggelsesområde kan være uklar og i nogle tilfælde vil en forebyggelsesindsats inden for det sekundære område afdække et tertiært forebyggelsesbehov. I disse tilfælde vil opgaven for forebyggelsesmedarbejderen være at få overleveret opgaven til en misbrugsbehandler. Organisering og ramme for forebyggelsesområdet: Organisatorisk er forebyggelsesteamet en del af Center for rusmiddel og forebyggelse, hvilket danner basis for en naturlig kobling mellem de forskellige områder i forebyggelsestrekanten, særligt omkring målgrupperne på grænselandet over til det det tertiære område. Opgaven på forebyggelsesområdet er estimeret til et omfang på 1 årsværk. Altså 37 timer om ugen. Forebyggelsesmedarbejderen refererer til lederen af rusmiddel og forebyggelsestilbuddet og vil indgå i de kontinuerlige personalemøder i Center for rusmiddel og forebyggelse. Deltagelse i personalemøder på Rådgivningscenter montagen vil være behovsaftalt. Begge medarbejdere vil også have adgang til deltagelse i supervisionsgruppe/ gruppe for kollegian sparring. Forebyggelsesmedarbejderen planlægger selv sin arbejdstid i forhold til at løse forebyggelsesopgaverne, dog under hensyntagen til evt. løsning af specifikke opgaver på Rådgivningscenter montagen. Forebyggelsesmedarbejderen samarbejder og har en naturlig kobling til SSP både i forhold til målgrupperne inden for det primære og sekundære forebyggelsesområder. Der er lavet aftaler om: SSP-medarbejdere henviser borgere til Forebyggelsesteamet, hvis de erfarer, der er problemstillinger, hvor misbrug er omdrejningspunktet. Forebyggelsesteamet henviser også lejlighedsvis borgere, der har været i individuelle samtaleforløb til SSP med henblik på opfølgning. Forebyggelsesteamet er repræsenteret i både SSP og i SSP+.

3 Formål og metoder i forebyggelsesindsatsen Forebyggelsesindsatsen på Rusmiddelområdet er på alle måder vigtig. Udvikling af et misbrug og afhængighed af rusmidler har ikke alene store personlige omkostninger. I et samfundsmæssigt perspektiv betyder afhængighed af rusmidler mistet livs længde, dårlig sundhed og trivsel for en stor gruppe mennesker. I et samfundsøkonomiskperspektiv betyder misbrug og afhængighed af rusmidler ekstraordinere bl.a. udgifter til sundhedsydelser og udgifter til overførsels indkomst. Formålet med forebyggelsesindsatserne på rusmiddelområdet er at påvirke holdninger og adfærd med henblik på at forhindre udvikling af misbrug og afhængighed. De konkrete mål vil være: - At unge og forældre i Holstebro kommune opnår mulighed for adgang til reel viden om forhold som kan påvirke og forebygge udvikling af misbrug af rusmidler. - At øvrige fag- professionelle i Holstebro kommune kan hente sparring og rådgivning omkring forebyggelse af udvikling af misbrug - At være synlig og i dialog med unge, som er i farezone for at udvikle misbrug og afhængighed af rusmidler. - At formidle kontakt til behandlingsindsatser, hvor en tidlig indgribende behandlingsmæssig indsats vil kunne stoppe udvikling af misbrug af rusmidler. Metodemæssigt er der i forebyggelsesindsatserne hentet inspiration fra sundhedsstyrelsens publikation Forebyggelse i praksis. Her er oplistet 6 gode principper i forebyggelsesindsatserne: - Begræns tilgængeligheden Tilgængeligheden er formentlig den enkelt-faktor, der har størst betydning for forbruget. Tilgængeligheden kan reguleres gennem rammer som åbningstider, lokaleindretning, regler mv. - Påvirk sociale normer og undgå sociale overdrivelser Det er både normalt og attraktivt at være stoffri og uden stort alkoholforbrug. Denne opfattelse skal de unge støttes i. - Lær de unge at stå imod gruppepres Kompetencen til at håndtere sociale situationer, som fx tilbud om rusmidler, skal udvikles. - Indgå i ligeværdig kontakt Interaktion, involvering og dialog er virksomme i undervisning og ved øvrig information. Envejskommunikation er ikke. - Inddrag familien Familien og især forældrene har stor betydning for den unges

4 holdning til rusmidler. - Hold fast i fagligheden Forebyggelsen skal bygge på viden og ikke skrækhistorier som fx tidligere misbrugeres livshistorier og andre indslag fra det virkelige liv. Det kan virke oplagt at sætte sådanne populære aktiviteter i værk. Men popularitet er ikke i selv et tegn på effektiv forebyggelse. De 6 principper vil være gennemgående i forhold til alle forebyggelsesaktiviteter. Der vil være en registrering og tilgængelig dokumentation for alle forebyggelsesaktiviteter. Det vil henholdsvis ske i SBSYS og i et registreringsark. I SBYS er der en sat til registrering - af alle gruppeforløb. - Undervisningsforløb på skoler - Henvisninger til sagsnumre i samarbejdet med SSP og SSP+ På sagen oprettes et delforløb for hvert forløb. Når det handler om undervisningsforløb oprettes et delforløb i sagen i SBSYS for hver skole. Under hvert delforløb journaliseres mail med aftale og program for forebyggelsesaktiviteten. Øvrige gruppeforløb registreres med navn på delforløb og hvis der udleveres eller produceres materiale skal det journaliseres uden delforløbet. I praksis vil det betyde at det fortrinsvis er aktiviteter inden for det primære forebyggelsesområde, som skal registreres i SBSYS. Øvrige aktiviteter med individuel karakter altså opgaverne fortrinsvis inden for det sekundære forebyggelsesområde og opgaver af vejledende og rådgivende karakter - skal der også foregå en registrering. Registreringen af den individuelle rådgivning skal være en anonym. Registreringen skal være ordentlig og overkommelig. Altså kun omfatte de allermest nødvendige oplysninger: - Anmodning om. - A. rådgivning om støtte fra fag professionel - B. Personlig vejledning: o Fornavn o Fødselsdag og år o Hvem er henviser ( selvhenvender, jobcenter, Skole, ungdomsuddannelse, HTX, HH, Gymnasie, osv. o Hvad henvisningen drejer sig om; hvad kan være rart at vide o Indsats ( en afklarende samtale, opfølgende samtale, videre henvisningssamtale o Videre henvist til (hvem overtager sagen?) Indtil videre vil der være tale om en fysisk registrering på et afkrydsningsark. Målet er at få lavet mulighed for en elektronisk registrering.

5 Forebyggelsesaktiviteter: I den primære generelle forebyggelsesdel vil aktiviteterne rette sig mod børn i folkeskolen og deres forældre samt unge på ungdomsuddannelserne. Aktiviteterne består af undervisnings, foredrag, temadage og rådgivning: Undervisning i Forældre ansvar før det går galt for 5. kl. Trivselsseminar for 7. kl. Mobil rådgivning i forhold til ungdomsuddannelserne Sparring med lærere og undervisere Undervisning og foredrag på uddannelsesinstitutioner og virksomheder Det er skolerne som selv tager kontakt til forebyggelsesteamet hvis de ønsker om undervisning i forældreansvar og trivselsseminar. Det samme gør sig gældende for øvrige aktiviteter i den primære og generelle forebyggelsesdel. I den sekundære specifikke forebyggelsesdel er fokus rettet på målgrupper med potentiel risiko for at udvikle misbrug af rusmidler. Aktiviteterne består af både individuelle - og gruppeforløb, hvor rådgivning, vejledning og samtaler indgår: Gruppesamtaler med unge på uddannelsesinstitutionerne og forældre til unge med problematikker af misbrug og social karakter. Individuelle samtaleforløb, hvor borgeren kan modtage op til 3 samtaler med henblik på videre henvisning til en tertiær forebyggende indsats. Første samtale en afklarende samtale, anden samtale er en opfølgning med henblik på at lave aftaler for den sidste samtale, hvor sagen videregives til anden relevant myndighed. Individuelt rusmiddelrådgivning med inddragelse af en myndighedsperson og behandlere fra rusmiddelområdet i løbet af de 3 samtaler. Første samtale en afklarende samtale, anden samtale er en opfølgning med henblik på at lave aftaler for den sidste samtale, hvor sagen overgives til myndighedspersen/ behandler fra rusmiddelområdet. Åben anonym misbrugsrådgivning varetages af Alkoholrådgivningen og per 1/ skal der også være anonym stofmisbrugsrådgivning. Ad hoc rådgivning dvs. her og nu indsats, hvor teamet kan rykke ud i akutte situationer og fungere som brandslukkere og være behjælpelige med at få borgeren videre til rette instans.

6 Nogle af borgere vil kunne profitere af aktiviteterne så de bliver i stand til at mestre en tilværelse uden misbrug af rusmidler. Andre vil have brug for adgang til mere intensive og indgribende aktiviteter. Når forebyggelsesmedarbejderen erfarer, at en borger har behov for adgang til en særlig intensiv og indgribende forløb, visiterer de borgeren videre til rette instans. Dvs. til den tertiære indgribende del, og hermed slipper forebyggelsesmedarbejderen borgeren. Den udadgående forebyggelsesindsats fremadrettet kombineres med en myndighedsperson samt en misbrugsbehandler. Formålet er at styrke indsatsen overfor en målgruppe, der oftest er særdeles vanskelig at få i behandling, da de ikke selv anerkender at de har et problem med stoffer eller alkohol. Metoden er at tilbyde borgere op til tre individuelle samtaler. En proaktiv indsats som har til formål at tage hånd om borgernes problemer inden de bliver så store, at det kræver en mere indgribende indsats I den tertiære indgribende del har forebyggelsesmedarbejderen ingen direkte opgaver, da der her er fokus på en direkte intervention i forhold til den enkelte borger med henblik på at afhjælpe og kompensere for de problematikker borgeren har omkring sit rusmiddel misbrug. Problematikkerne kan f.eks. have baggrund i misbrug, social udsathed, massive problemer af psykosocial karakter. Alt efter borgerens alder og problematik vil denne indsats f.eks. være lagt i Alkohol/Stof -, Børn og Unge og politiregi. Forebyggelsesmedarbejderen kan være behjælpeligt ved for opstart af tilbud. Afslutning: Forebyggelsesområdet er under stadig omforandring og det er vigtigt med kontinuerligt dialog om udvikling af området. Der skal aktuelt kigges over mod arbejdet med udvikling af en ny sundhedspolitisk i Holstebro kommune.