Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Transkript

1 Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens 01. september 2015 Ressourceforløb og Jobafklaringsforløb I notatet beskrives ressource- og jobafklaringsforløb formålet med forløbene, indsatser, tilrettelæggelse og varighed. Reform af førtidspension og fleksjob samt sygedagpengereformen Ressourceforløb blev indført med reformen af førtidspension og fleksjob, som trådte i kraft 1. januar Formålet med reformen er, at færrest muligt skal førtidspensioneres. I stedet skal udsatte borgere hjælpes til at kunne deltage på arbejdsmarkedet. Borgere med komplekse problemer skal have deres sag forelagt rehabiliteringsteamet, som er et tværfagligt samarbejdsforum. Teamet vurderer borgerens sag og afgiver indstilling til det videre forløb. Teamet kan indstille til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. Jobafklaringsforløb blev indført 1. juli 2014 som en del af sygedagpengereformen. Formålet med denne reform er, at sygemeldte skal have en tidligere og mere virksomhedsrettet indsats for at forebygge lange sygdomsforløb. Det betyder bl.a., at alle sager skal revurderes efter 22 uger. Sygemeldte der ikke kan forlænges på sygedagpenge overgår til Jobafklaringsforløb. Reformer og tidlig indsats Reform af førtidspension og fleksjob var startskuddet til en række efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet, som alle har et stort fokus på tidlig indsats og forebyggelse af langvarig ledighed/sygemelding. Før disse reformer var der ikke samme fokus på at give udsatte ledige/sygemeldte en tidlig indsats, der kunne forebygge langvarig ledighed/sygemelding. Sygemeldte kunne således være på sygedagpenge i relativ lang tid, fordi de ventede på, at blive udredt/behandlet i sundhedssystemet og udsatte kontanthjælpsmodtagere var passive meget af tiden, da det ikke var lovpligtigt at yde en aktiv indsats for dem. Der er således i dag en gruppe borgere i beskæftigelsessystemet, der havde været ledige i længere tid forud for paradigmeskiftet med reform- af førtidspension og fleksjob. Disse får den samme indsats som nyledige. 1 Borgerens sag foreligges på ny for rehabiliteringsteamet, med mindre borgeren er raskmeldt eller kommet i job eller uddannelse undervejs i ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet.

2 Hvad er et ressourceforløb? Et ressourceforløb er et tværfagligt og helhedsorienteret forløb, der skal bidrage til at udvikle borgerens arbejdsevne. Målgruppe Borgere med komplekse problemer udover ledighed, som typisk har et langt forløb på offentlig forsørgelse bag sig og har meget lille eller ingen arbejdsidentitet dvs. borgere der uden en særlig indsats er i risiko for at ende på førtidspension. Kompleksiteten består i, at borgerne foruden ledighed har andre udfordringer; de kan have det dårligt psykisk, de lider måske af angst eller depression eller andet, de kan have fysiske smerteproblematikker på grund af for eksempel rygproblemer, de kan have et misbrug i større eller mindre omfang, og de kan have problemer på hjemmefronten. Alt sammen er noget der skal tages hånd om i et ressourceforløb for at borgerens arbejdsevne kan udvikles. Hvor kommer de fra? Borgerne overgår typisk til rehabiliteringsteamet fra: Kontanthjælp borgerne er aktivitetsparate og har været ledige i lang tid Sygedagpenge borgerne har komplekse problemer udover sygdom Ledighedsydelse (ledige fleksjobvisiterede) borgerne har oplevet en ændring i deres helbred siden de blev visiteret til fleksjob Indhold i et ressourceforløb Et ressourceforløb skal sammensættes individuelt og tværfagligt ud fra den enkelte borgers behov. Alle indsatser der iværksættes er med henblik på, at bringe borgeren tættere på deltagelse på arbejdsmarkedet (se beskrivelse af indsatserne i bilag). Tilrettelæggelse Et ressourceforløb kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Indsatserne kan iværksættes parallelt eller efterfølge hinanden det afgørende er hensynet til den enkelte borger og på at skabe kontinuitet og naturlige overlap i indsatsen: Ofte vil et ressourceforløb dog have en lidt blød opstart eksempelvis med tilbud om mentor, og have fokus på at skabe tryghed og motivation hos den enkelte. Herefter vil følge en fase, hvor der gradvist sættes ind overfor problemerne det kan eksempelvis være opstart i træning koblet med hjælp til at håndtere psykiske problematikker samt forløb på Job- og Kompetencecentret. Der vil ofte være en kobling mellem indsatser med fokus på det fysiske og psykiske helbred, da dette skaber en god synergi. Til slut i forløbet vil den mere virksomhedsrettede indsats typisk træde i værk. Side 2 af 6

3 Varighed Rehabiliteringsteamet indstiller til et ressourceforløb af 1-5 års varighed. Varigheden fastsættes på baggrund af en tværfaglig vurdering af den samlede sag. Længerevarende ressourceforløb I udgangspunktet kan man sige at jo længere væk den enkelte borger er fra arbejdsmarkedet, jo længere tid vil det tage at bringe dem tilbage på arbejdsmarkedet. Borgere der enten har været ledige i meget lang tid og ingen arbejdsidentitet har eller borgere der har meget komplekse problemstillinger, har typisk behov for en række indsatser for at nærme sig arbejdsmarkedet. For at disse indsatser skal virke efter hensigten er det afgørende, at forløbet bliver sammensat på en måde, så borgeren får mest muligt ud af det. Dette forudsætter ofte et længerevarende ressourceforløb, således at der er tid til enkeltindsatserne. Ofte ønsker borgerne faktisk selv et længere forløb, da de så føler at de har tid til at fordybe sig i de enkelte elementer. I tilfælde hvor borgeren ikke selv har et umiddelbart ønske om at vende tilbage til arbejdsmarkedet kræver det et forudgående relations- og motivationsarbejde ved mentor, at rokke ved denne indstilling for at efterfølgende indsatser kan bære frugt. Et sådan relations- og motivationsarbejde tager tid. I længevarende ressourceforløb indstiller rehabiliteringsteamet typisk til, at der skal ske opfølgning halvvejs. Dette er ikke lovpligtigt, men gøres i Assens kommune for at sikre at der sker fortsat progression i forløbene. Såfremt der ikke er en fortsat progression vil forløbet blive justeret. Kortere ressourceforløb Gives typisk, når rehabiliteringsteamet vurderer, at det er formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen og borgerens sag i stedet skal klargøres til førtidspension. Hvad er et jobafklaringsforløb? Et jobafklaringsforløb er en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats. Målgruppe Borgere i målgruppen for Jobafklaringsforløb er sygemeldte der har været sygemeldte i over 22 uger, men ikke lever op til forlængelsesreglerne på sygedagpenge. Målgruppen er meget heterogen. Nogle borgere kan komme direkte fra arbejde og have en stærk arbejdsidentitet og blot have eksempelvis et kompliceret benbrud, mens andre kan have lang forudgående ledighed, have en svagere arbejdsidentitet og have alvorlige psykiske lidelser eller fysiske smerteproblematikker. Indhold i et jobafklaringsforløb I modsætning til ressourceforløb er der ikke krav om at jobafklaringsforløb skal være tværfagligt. Ofte vil tilbud fra beskæftigelsesområdet være tilstrækkeligt alt afhængig af den enkeltes situation. Fokus i jobafklaringsforløb er en arbejdspladsbaseret og virksomhedsrettet indsats, hvilket betyder at der er fokus på, at sygemeldte så tidligt i forløbet som muligt gradvist skal vende tilbage til i job eller starte i virksomhedspraktik. Side 3 af 6

4 Samme tilbudsvifte som beskrevet under ressourceforløb kan benyttes for borgere på jobafklaringsforløb. Derudover kan sygemeldte få tilbud om Mestringsforløb, dvs. forløb, hvor de lærer at håndtere deres sygdom i hverdagslivet og i relation til arbejde og de kan få tilbudt en virksomhedsmentor, som hjælper med en gradvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Tilrettelæggelse Jobafklaringsforløb tilrettelægges ligesom ressourceforløb individuelt. Indsatserne kan gives parallelt eller efterfølge hinanden. Varighed Jobafklaringsforløb må max vare 2 år. Når borgeren ikke længere er uarbejdsdygtig grundet egen sygdom skal vedkommende raskmeldes (jf. sygedagpengelovgivningen). I Assens har man valgt at fastsætte et tidsperspektiv for forventet raskmelding indenfor de 2 år. Dette er ikke lovpligtigt, men gøres for at sikre at der sker opfølgning inden de 2 år er gået. Ressourceforløb og Jobafklaringsforløb mængder i Assens Kommune Ressourceforløb Antal Aktive 127 Afsluttede 49 Fleksjobvisiteret 4 Fraflyttet kommunen 5 Førtidspension 18 Nyt ressourceforløb 10 Andet 12 I alt 176 *Opgjort i perioden Jobafklaringsforløb Antal Aktive 110 Afsluttede 43 Arbejde 3 Fleksjobvisiteret 1 Fraflyttet kommunen 4 Overgår til anden sagstype 11 Raskmelding 23 Andet 1 I alt 153 *Opgjort i perioden Side 4 af 6

5 Bilag - tilbudsvifte Tilbud fra Beskæftigelsesområdet Mentor Borgere i ressourceforløb får ofte en mentor, der hjælper dem til at få struktur på hverdagen eksempelvis at komme op om morgenen, få handlet ind og tage offentlig transport. Mentor støtter desuden borgeren i at starte op i de andre indsatser i ressourceforløbet og følger dem til og fra disse indsatser indtil borgeren er tryg ved selv at møde op. Mentor er således ofte den første indsats, der iværksættes. Forløb på Job- og Kompetencecentret Borgere på ressourceforløb får også ofte bevilget et forløb på Job- og Kompetencecentret. Det kan eksempelvis være et individuelt forløb med motiverende samtaler, hvor fokus er på, at afdække den enkeltes faglige, praktiske og personlige kompetencer og arbejde med vedkommendes beskæftigelsesmuligheder ofte skal borgerne lære, at se deres egne kompetencer i et helt nyt lys og i relation til andre jobfunktioner end de har haft tidligere. Det kan også være et tilbud, hvor borgeren lærer at tage hensyn til sine problematikker og fortsat leve et aktivt liv eksempelvis kan borgere med dårlig ryg få nogle redskaber og teknikker, der kan hjælpe dem i hverdagen og aflaste ryggen. Eller det kan være et tilbud, hvor borgeren modtager undervisning i psykiske elementer og lærer at håndtere psykiske udfordringer, som eksempelvis angst. Virksomhedsrettede tilbud Alle ressourceforløb indeholder mindst et virksomhedsrettet tilbud i form af praktik eller løntilskud. En borger kan også deltage i flere praktikker under et ressourceforløb, hvis for eksempel forskellige jobfunktioner eller forskellige skånehensyn skal afprøves. Tilbud fra Sundhedsområdet Træning Borgere på ressourceforløb får ofte tilbud om individuel træning ved fysioterapeut, som en del af ressourceforløbet. Det kan eksempelvis være træning i fitnessrum eller varmtvandsbassin eller træning i eget hjem alt efter borgerens behov og forudsætninger. Fysisk udfoldelse styrker generelt både den fysiske og mentale sundhed, hvorfor tilbuddet benyttes på tværs af problematikker. Kostvejledning / diætist Borgere i ressourceforløb kan desuden få tilbud om kostvejledning eller forløb hos diætist, hvis det vurderes, at de er overvægtige i en sådan grad ad det hæmmer dem i deres dagligdag og i at kunne varetage et job. Kronikerforløb Borgere der lider af en kronisk sygdom kan få et kronikerforløb som en del af deres ressourceforløb. I et kronikerforløb lærer borgerne at håndtere deres sygdom og yde egenomsorg. Ergoterapeutisk funktionsvurdering Borgere med fysiske lidelser kan få tilbud om ergoterapeutisk funktionsvurdering for at afdække og beskrive fysiske og kognitive ressourcer og begrænsninger mhp. at give en samlet vurdering af den enkeltes funktionsniveau. Side 5 af 6

6 Indhentning af speciallægeundersøgelser Derudover kan der være behov for indhentning af speciallægeundersøgelser. Tilbud fra Socialområdet Dagtilbud til psykisk sårbare Borgere der er psykisk sårbare kan få en henvisning til lokalpsykiatrien som en del af deres ressourceforløb. Her kan de komme i dagtimerne og finde tryghed, samvær og få hjælp til at strukturere hverdagen. Psykologhjælp I sjældne tilfælde kan borgerne også få en henvisning til psykolog, som en del af et ressourceforløb. SKP, Bostøtte og Praktisk pædagogisk hjælp i hjemmet Borgere på ressourceforløb kan få forskellige former for støtte til at strukturere og håndtere hverdagen, hvis det vurderes af de har behov for det, som en del af indsatsen for at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Det kan eksempelvis være tilbud om SKP, som er et tilbud om opsøgende støtte og kontakt til de mest udsatte eller det kan være i form af Bostøtte, som er et tilbud om personlig støtte og optræning af færdigheder til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Slutteligt kan det være et tilbud om Praktisk pådagogisk støtte i hjemmet, hvor fokus er på at hjælpe familien til at være familie og forældrene til at kunne tage sig af deres børn. Misbrugsbehandling Borgere på ressourceforløb som har et forbrug af alkohol og stoffer, som gør at de ikke vil kunne varetage et job kan få tilbud om misbrugsbehandling. Side 6 af 6