Energiplan Fyn Opsummering fra politisk konference på Tøystrup Gods 5/2-15

Transkript

1 Energiplan Fyn Opsummering fra politisk konference på Tøystrup Gods 5/2-15 1

2 2

3 Forord Denne rapport er resultatet af Energiplan Fyns politiske konference 2015, som fandt sted den 5. februar 2015 på Tøystrup Gods. I håb om at bringe Fyn i front med omstillingen til vedvarende energi er et stærkt partnerskab bestående af ni fynske kommuner, Syddansk Universitet, Energi Fyn, NGF Nature Energy, Fjernvarme Fyn, Vattenfall (Fynsværket), landbrugets organisation Centrovice, FFV- Energi og Miljø samt erhvervsfremmeselskabet Udvikling Fyn A/S gået sammen om at udarbejde en fælles energiplan for Fyn. Du kan læse mere om arbejdet bag Energiplan Fyn på hvor du finder rapporter fra det hidtidige arbejde i form af kortlægning af fynske energiressourcer, fynsk energi-infrastruktur, notat om nationale og internationale rammevilkår, forskellige tekniske analyser samt det foreløbige oplæg til handlingsplan. På den politiske konference deltog ca. 100 politikere, repræsentanter fra forskellige virksomheder, forsyninger, brancheforeninger, kommunale medarbejdere og studerende fra Syddansk Universitet. Antallet af deltagere og bredden i kredsen af deltagere afspejler fint, hvor mange aktører konferencens temaer berørte. Energiområdet er et komplekst område, hvilket også afspejles i det oplæg, som blev sendt til deltagerne forud for konferencen. Oplægget indeholder et første bud på fremtidens energisystem på Fyn samt hvilke veje vi, på kort og lang sigt, skal gå for at nå dertil. Oplægget kan findes på Energiplan Fyns hjemmeside På konferencen havde deltagerne mulighed for at engagere sig og påvirke processen, drøfte erfaringer og åbent debattere nogle afgørende valgmuligheder og mulige fremtidige samarbejdsområder, så vi kan få skabt et godt fundament for, at lokale politiske beslutninger kan understøtte en ønskelig udvikling af fremtidens energisystem bedst muligt. Denne rapport forsøger at opsummere drøftelserne på konferencen, med fokus på muligheder, udfordringer samt konkrete anbefalinger. I løbet af juni 2015 vil der blive gennemført endnu en konference, hvor et af emnerne vil handle om på hvile områder vi kan samarbejde og koordinere i fremtiden, samt på hvilken måde. 3

4 Indhold Den politiske ramme s. 5 Lokale handlinger - mål, muligheder og risici s. 6 (oplæg fra Hans Henrik Lindboe, partner EA Energianalyse) Hvad sigter vi efter? Vil den faldende oliepris påvirke den grønne omstilling? Hvad siger EU s energipolitik og hvad CO2-kvotemarkedet? Eksporterer vi grønne energiløsninger fra Danmark? Hvilken rolle har kommuner og lokale forsyninger? Anbefalinger til kommunerne Hvad er der af udfordringer mht. afgifter? Scenarier frem mod det elektrificerede samfund s. 9 (oplæg fra Henrik Wenzel, professor på institut for Kemi-, Bio og Miljøteknologi, Syddansk Universitet) Hvorfor skal vi set det lokale i det globale? Hvilke politiske hensyn er der bag udviklingen af energisystemet? Hvad er forskellen og ligheden i de mange scenarier? Hvad betyder det, når vi får mere vindkraft ind i systemet? Hvad er kommunernes rolle i energiplanlægningen? Hvordan er mulighederne for biogas på Fyn? Hvad er mulighederne for Fynsværket og Fjernvarme Fyn? Hvilke muligheder har de små og mellemstore fjernvarmenet og værker? Hvad med områder med individuel forsyning? Hvad skal der ske med procesvarmen? Hvordan håndterer vi transporten? Hvordan skaber vi optimal affaldssortering på Fyn? Debat om de fynske scenarier, rammer og retning s. 13 Debat om den politiske prioritering af de fremtidige fynske energiløsninger s. 14 Bioenergi - biomasse, biogas, halm og affald Elektrificering - vindmøller, varmepumper, overskudsvarme, elbiler, fjernvarmens nye rolle Forsyning/energibesparelser - fjernvarmes udbredelse, gasnettets fremtidige anvendelse, selskabernes energispareforpligtigelse Hvordan kan afgiftspolitikken bedre understøtte energipolitikken s. 20 4

5 Den politiske ramme Det er vigtigt at der ses på tværs af alle sektorer i hele energisystemet. Der er behov for at der bliver set på sammenhængende løsninger, så energi til el, gas, varme og transport sammentænkes. Derfor er en fælles koordinering vigtig, og derfor er arbejdet med en fælles energiplanlægning vigtigt sagde Dorte Hjertstedt Boye. Fjernvarme Fyns bestyrelsesformand satte den politiske ramme Dorte Hjertstedt Boye, formand for Fjernvarme Fyns bestyrelse og byrådspolitiker i Odense Kommune, indledte Energiplan Fyn politiske debat med at sætte rammen for konferencens politiske vinkel. Ambitiøse mål og høj forsyningssikkerhed skal følges ad Dorte Hjertstedt Boye lagde ud med at sige, at det er vigtigt og perspektivrigt med en fælles energiplanlægning for hele Fyn, hvor der skeles til de nationale mål for 2050, som er meget ambitiøse. Et af de centrale spørgsmål er, om vi kan leve op til disse meget ambitiøse mål, hvor vindkraften får en større og større betydning, og hvor vi ser en energisektor som er i hastig og konstant forandring. Centralt er også hensynet til forsyningssikkerheden, som vi ikke ønsker at gå på kompromis med. Fyn skal bringe sig i front med de gode løsninger, det vil danne grobund for vækst i erhvervene omkring energisektoren fortsatte Dorte Hjertstedt Energiplan Fyn skal være en del af den politiske debat Dorte Hjertstedt Boye lagde op til, at Energiplan Fyn skal ud i fynske byråd og kommunalbestyrelser og være en del af den politiske debat. Til konferencen i dag havde vi gerne set flere politkere, netop fordi energiområdet er meget komplekst, kræver store samfundsmæssige investeringer og et forpligtende og koordinerende samarbejde. Noget taler for, at Energiplan Fyn må se at komme ud til politikerne og præsentere og debattere forslagene til strategier, valg og fremtidige mulige samarbejdsområder, så tingene kan blive grundigt diskuteret i alle kommuner og med involverede selskaber. var en af Dorte Hjertsted Boyes afsluttende bemærkninger. Med Energiplan Fyn skal vi gerne nå frem til en stor grad af fælles forståelse for valg og tilvalg på forsekllige områder som f.eks. affald, biogas, kraftvarme og vindmøller. På disse områder er der mulighed for fælles samarbejde og koordinering, og Energiplan Fyn er et oplagt forum at koordinere områderne i, men vil vi det på Fyn? Store beslutninger med vidtrækkende økonomiske konsekvenser men som grobund for Fynsk erhverv Samfundsmæssigt er det afgørende, at vi får truffet de rigtige beslutninger. Der er nemlig tale om meget store investeringer, og derfor er det væsentligt at undgå forkerte beslutninger. Vindmøller Affaldssortering Elbiler Udnyttelse af halm Udbredelse af fjernvarmenet Fælles svar til staten om f.eks. afgiftsstrukturen Realisering af energibesparelser 5

6 Lokale handlinger - mål, muligheder og risici Hans Henrik Lindboe, partner EA Energianalyse, fortalte at kommuner og selskaber har en stor rolle at spille i den grønne omstilling, og at de nuværende rammer ofte favoriserer vedvarende energi fremfor fossile brændsler. Hvad sigter vi efter? Hvad skal der ske med energisystemet? Mange taler om, at kul og naturgas skal være ude af el- og varmesektoren i 2030/2035, og at vi skal have store mængder vind ind i el-produktionen. Men hvor stammer alle disse mål fra? Nogen stammer fra energiaftalen af 22. marts 2012 og andre er fra den nuværende regerings energipolitik Vores Energi. Følges målene i energiaftalen fra 2012 og frem mod 2020, vil halvdelen af vores el-forbrug blive dækket af vind. Energisparekravene til energiselskaberne vil være fordoblet og der vil være indført stop for installation af olie- og naturgasfyr i nye bygninger. Affaldsforbrændingen skal reduceres og hele energisektoren skal effektiviseres med 2,5 mia. kr. Udfasning af kul og naturgas fra el- og varmesektoren er et mål, som den nuværende S, R regering har sat i deres energipolitik. Det er således ikke en bred beslutning i folketinget, men den forrige V, K regering havde et tilsvarende mål. I den forbindelse kom Hans Henrik Lindboe med et budskab om, at Danmark ikke skal blive storimportør af biomasse. Vil den faldende oliepris påvirke den grønne omstilling? Det kan være problematisk at vi måler danskernes vilje til at betale for den grønne dagsorden op mod den fossile referenceramme. Det virker paradoksalt at vi i dag har billig benzin, når vi skal se fremad mod et energisystem baseret på vedvarende energi. Klimadagsorden var i starten også en forsyningsdagsorden. Det blev forudset at der ville blive mangel på olie og gas og at priserne ville stige markant, men da der fortsat er en stor oliereserve synes forsyningssikkerheds-dagsordenen ikke længere at være så aktuel. På den anden side er klimadagsordnen fortsat højaktuel, både globalt og nationalt. Beslutningen om den grønne omstilling bunder mere og mere i klimadagsordenen, og skal dermed være med til at sikre, at de fossile reserver forbliver i jorden På længere sigt vil selve overgangen til vedvarende energi kunne ventes at medvirke til lavere olie, kul og naturgaspriser, for at øge konkurrencen til vedvarende energi, og det må vi enten forholde os til eller finde en anden reference konkluderede Hans Henrik Lindboe. Olieprisen vil i fremtiden derfor kunne falde igen, men den vil få en marginal betydning uden for 6

7 Lokale handlinger - mål, muligheder og risici transportsektoren. Men en lav oliepris vil ikke påvirke beslutningen om den grønne omstilling, da klimadagsordnen fremadrettet forventes at blive vægtet højt. I Danmark er beslutningerne nationalt både stabile og langsigtede. De ændres ikke over natten og med tilbagevirkende kraft konkluderede Hans Henrik Lindboe. Hvad siger EU's energipolitik og hvad med CO2-kvote-markedet? De 28 EU-lande er blevet enige om nye klima- og energimål for Målene udstikker rammerne for EU s klima- og energipolitik frem mod Dette betyder, at EU skal skære mindst 40 procent af det europæiske CO 2 -udslip i Dertil skal 27 procent af hvert EU-lands energiforsyning komme fra vedvarende energikilder, og landene skal mindst være 27 procent mere energieffektive. Disse mål afspejler sig også i den danske energipolitik. Der er ikke vedtaget en konkret strategi for, hvordan EU skal nå frem til målene. Men der er en klar forventning om, at de rigere lande, herunder Danmark, forventes at bære en større del af byrden end de fattigere EU-lande. I EU's CO 2 -kvote system er der et overskud af kvoter, svarende til 2 mia. tons CO 2. Dette overskud af kvoter skyldes finanskrisen. En af grundene til at CO 2 -kvoteprisen ikke er gået i nul er, at der er en forventning om at systemet kommer til at fungere på sigt. Der arbejdes på at etablere en CO 2 -kvote bank, så hvis overskuddet kommer over ca. 850 mio. tons, så kan 12% af overskuddet deponeres i banken. Hvis overskuddet falder til under 400 mio. tons, så overflyttes 100 mio. tons fra banken til markedet. Eksporterer vi grøn energi fra Danmark? Danmark er storeksportør af vedvarende energiteknologier, allerede i 2005 overhalede eksporten af grøn energiteknologi eksporten af øvrig energiteknologi. Vind og sol er de vedvarende energiteknologier, som tiltrækker flest investeringskroner. EU er ved at blive indhentet af Kina mht. implementering af vedvarende energi. Kina har i 2014 installeret 23,3 GW vindkraft, hvilket er en fordobling i forhold til Til sammenligning er der i Danmark installeret en samlet effekt på ca. 4,9 GW. 7

8 Lokale handlinger - mål, muligheder og risici Hvilken rolle har kommuner og lokale energiforsyninger? Kommuner og lokale energiselskaber har en stor rolle at spille i den grønne omstilling. Kommunerne har flere roller, som er af betydning for mulighederne for aktivt at påvirke udviklingen på energiområdet. Dette omfatter kommunen som virksomhed, planlægnings og godkendelsesmyndighed, ejer af forsyningsselskaber, facilitator samt information til borgerne om f.eks. energibesparelser i egen bolig. I nogen tilfælde har kommunen direkte mulighed for at iværksætte handlinger, mens de i andre må handle via deres netværk. I praksis vil en kommune oftest vælge at udfylde en kombination af de forskellige roller, når der gennemføres strategisk energiplanlægning Anbefalinger til kommunerne Et af de afgørende værktøjer, som kommunerne skal støtte sig til i bl.a. afgørelsen af projekter for varmeforsyning, er varmeproduktionsomkostningerne. Ved at tage bestik af de nuværende økonomiske rammer og de langsigtede scenarier, så kan der skabes værdi lokalt, og risikoen for fejlinvesteringer er i realiteten nok begrænset. De nuværende økonomiske rammer favoriserer ofte vedvarende energi fremfor fossile brændsler. Dog er kulkraftvarme konkurrencedygtig med standardforudsætninger. Når fjernvarmeselskaberne så alligevel mener, at de ikke kan omstille sig fra naturgas til vedvarende energi, så hænger det sammen med den nuværende varmeforsyningslov og statens afgiftsprovenu på netop naturgas. Varmeforsyningsloven binder mange mindre fjernvarmeværker til naturgas. Hvad er der af udfordringer mht. afgifter? Mange fjernvarmeselskaber ønsker at investere i flis-fyr. Allerede nu er varmepumper imidlertid samfundsøkonomisk attraktive på de små og mellemstore fjernvarmenet, og det bliver kun mere udtalt jo mere vindkraft, vi får i systemet. Men flis er afgiftsfritaget, hvor el til varmepumpen ikke er det. Dette kan gøre flis mere attraktivt rent selskabs- og brugerøkonomisk. Dette på trods af, at varmepumper på sigt passer væsentligt bedre ind i det vedvarende energisystem end flis-fyr. Vi risikerer at halm- og flis-fyr vil stå i vejen for varmepumper, så det er uheldigt at basere langsigtede investeringer på en forfejlet afgiftspolitik. Der arbejdes på en analyse af tilskuds- og afgiftsstrukturen, men den er ikke afrapporteret endnu, men den vil være en vigtig brik i det fremtidige arbejde med omstillingen af energisystemet, set i relation til bl.a. ovenstående problematik. 8

9 Scenarier frem mod 2050 det elektrificerede samfund Henrik Wenzel, professor på Institut for Kemi-, Bioog Miljøteknologi, Syddansk Universitet, gav et oprids af Energiplan Fyns udkast til scenarier og vision. Henrik Wenzel lagde vægt på at det er sol og vind vi har rigelige mængder af, men at biomasse er en mere begrænset ressource. Hvorfor skal vi se det lokale i det globale? Det er vigtigt at vi forholder os til, at både el og biobrændsler handles på internationale markeder, det er derfor nødvendigt at se energiressourcerne i et globalt/internationalt perspektiv. Hvis vedvarende energi skal være en global løsning, kan det på længere sigt føre til problemer med forsyningssikkerheden, hvis vi baserer os for meget på biomasse konkluderede Henrik Wenzel. Hvilke politiske hensyn er der bag udviklingen af energisystemet? Forsyningssikkerhed: ønske om fortsat høj forsynings-sikkerhed, herunder at undgå afhængighed af import fra lande præget af politisk uro. Miljø og klima: ønske om at reducere miljø- og især klima-belastning fra energisystemet, herunder at leve op til Danmarks forpligtelser i forhold til internationale aftaler. Økonomi: ønske om et omkostnings-effektivt energisystem samt ønske om at fastholde den danske tradition for sammenhængende, langsigtet politik, der sikrer robuste rammevilkår for langsigtede investeringer i energiselskaberne. Hvad er forskellen og ligheden i de mange scenarier? Der er udarbejdet mange rapporter om, hvordan Danmark kan blive uafhængige af fossile brændsler, bl.a. Energistyrelsen (2014), Energinet.dk (2010), Klimakommissionen (2010), IDA (2010), Aalborg Universitet (2011), Syddansk Universitet (2014). Alle scenarierne i disse rapporter bygger på 3 grundsten/grundscenarier: biobrændsler, elektrificering og brint. I biobrændselsscenariet er filosofien at erstatte fossile brændsler med biobrændsler: flis, træpiller og halm til el og varme og flydende biobrændstoffer som bio-diesel og bioethanol til transport samt biogas til både el, varme og transport. Der er imidlertid to væsentlige udfordringer for dette scenarie: dels er behovet for biomasse stort, idet fremstilling af både el, varme og transportbrændsler baseres på biomasse, dels er det vanskeligt at integrere tilstrækkeligt store mængder vindkraft i dette scenarie, fordi hovedparten af energibehovene tilfredsstilles af biomasse. 9

10 Scenarier frem mod 2050 det elektrificerede samfund I el-scenariet etableres infrastruktur, der kan håndtere en fleksibel el-produktion. Det betyder at individuel varmeforsyning og fjernvarme lægges om til varmepumper, og store dele af persontransporten (biler og tog) lægges om til el. Brintscenariet er en udbygning af el-scenariet. Produktion af brint vurderes at kunne yderligere fordoble den mængde vindkraft, der kan optages i systemet i forhold til el-scenariet. Produktion af brint er imidlertid en proces, der forsat er under udvikling og aktuelt er relativt dyr. Hvad betyder det, når vi får mere vindkraft ind i systemet? Vindkraftudbygningen er udviklingens lokomotiv. Senest har Energistyrelsen annonceret at de skyder udbuddet af kystnære havvindmøller i gang. Vi ser en tendens til overskuds-el fra vindkraft i dag. I 2004 bidrog vindenergien med 18,8 procent i den samlede produktion af det danske elforbrug. 10 år senere er det tal steget til 39,1 procent. Alene i januar 2014 var andelen på 61,4 procent, det viser tal fra Klima-, Energi og Bygningsministeriet. Vi har dermed sat verdensrekord for vindkraftproduktion i Med den store vindkraftproduktion ser vi også faldende el-priser til følge, det gør fleksibelt el-forbrug mere attraktivt og bliver det yderligere fremover. Konsekvensen heraf er at varmebunden elproduktion og affaldsbunden el-produktion bliver mindre attraktivt. Hvad er kommunernes rolle i energiplanlægningen? Henrik Wenzel tog udgangspunkt i et berømt citat fra J. F. Kennedy, og formulerede det således: Spørg ikke, hvordan kommunen kan blive CO2- neutral eller selvforsynende med energi, det kan føre til uheldige suboptimeringer. Spørg i stedet, hvad kommunens særlige karakter er i et energisystem, og hvad kommunens særlige rolle er i optimeringen af det samlede system. Hvad kendetegner Fyn: Fyn er en ø med mange små og mellemstore byer med fjernvarme. Fyn har mange kystbyer, hvilket f.eks. giver et potentiale for varmepumper baseret på havvand. Fyn har landets mest forgrenede gasnet med det laveste tryk, Godt potentiale for biogasproduktion. I det sydfynske ø-hav er der mange små-øer med korte sejl-afstande, det kan derfor være attraktivt med el-færger. Fyn har tons husholdningsaffald pr. år, hvilket lige passer til ét centralt sorteringsanlæg, ikke flere. 10

11 Scenarier frem mod 2050 det elektrificerede samfund Hvordan er mulighederne for biogas på Fyn? På Fyn findes allerede 2 biogasanlæg i henholdsvis Fangel og Davinde. Tre mere er under etablering/planlægning. Biogaspotentialet er max. ca. 2 PJ/år fra husdyrgødning. Men suppleres med halm øges potentialet med 3 PJ/år yderligere. Halm er attraktivt til biogas af hensyn til både anlægsøkonomi, miljø og landbrug. Ved at opgradere gassen med brint er max. potentialet for biogas på Fyn 8 PJ/år. Det betyder, at vi kan få plads til yderligere ca. 5 anlæg på Fyn, som skal placeres nær gasledning og fjernvarmenet. Hvad er mulighederne for Fynsværket og Fjernvarme Fyn? Flis eller træpiller er et samfunds- og selskabsøkonomisk attraktivt alternativ til kul for Fjernvarme Fyn. Mulighederne for varmepumper på dele af nettet bør undersøges nærmere. På sigt kunne det være attraktivt at placere en biobrændstoffabrik ved Fjernvarme Fyns net og Odense Fjord. Der vil blive plads til omkring 5 biobrændstoffabrikker i Danmark. Det kan også være attraktivt at udbygge transmissionsledningen til Kerteminde og Nyborg pga. muligheder for at udnytte geotermi og spildvarme fra NORD. Hvilke muligheder har de små og mellemstore fjernvarmenet og værker? På Fyn har vi mange gamle kraft-varmeværker, baseret på naturgas, som er over 20 år gamle. Det vurderes at det kan være samfundsøkonomisk attraktivt at vedligeholde nogen af dem, og fremadrettet anvende dem til balancering af el-systemet, men med biogas som brændsel. Varmepumper er samfundsøkonomisk attraktive nu og fremover, og derfor bør selskaberne støttes i at få etableret varmepumper. Eksisterende biomassekedler bibeholdes, men etablering af nye biomasse -kedler bør undgås. Hvad med områder med individuel forsyning? På Fyn er der ifølge Danmarks Statistik olieopvarmede ejendomme. Dette betyder at vi, på Fyn alene, skal have omstillet ca olieopvarmede ejendomme om året frem mod 2030, hvor olie i den individuelle opvarmning skal være udfaset, og det er af frivillighedens vej. Derfor skal det undersøges, hvordan vi bedst støtter en udbygning med varmepumper i områder med individuel varmeforsyning. Det skal også afklares, hvordan mindre by- og landsbysamfund, uden naturgas og fjernvarme, med fordel kan etablere fælles varmeforsyning, herunder via varmepumper (fjernvarme uden rør). 11

12 Scenarier frem mod 2050 det elektrificerede samfund Hvad skal der ske med procesvarmen? Virksomheder skal også konvertere deres eksisterende energianlæg baseret på fossilt brændsel til anlæg, som udnytter vedvarende energikilder eller fjernvarme. Der kan både blive tale om ombygning af et eksisterende energianlæg eller investering i et nye kedelanlæg eller fjernvarmeenheder. I dag arbejdes der meget på at få udnyttet overskudsvarmen fra forskellige virksomheders processer. Dette arbejde understøttes bl.a. gennem Miljøforum Fyns projekt Effektiv Energi. I dag udnyttes der overskudsvarme fra 8 fynske virksomheder, mens yderligere 12 er i søgelyset. Hvordan håndterer vi transporten? Hvordan skaber vi en optimal affaldshåndtering på Fyn? Kommunerne og affaldsselskaberne skal understøttes i at finde og vedtage den bedste strategi for affaldshåndteringen, herunder afklare om restaffald med fordel kan energianvendes til ren varme, evt. stabiliseres og lagres fra sommer til vinter. Endvidere bør have-park affald gå til biogas frem for kompostering. På Fyn bør vi opbygge en infrastruktur, som understøtter el-biler og gas i den tunge transport. Kommunerne kan sammen gå foran ved at indfase el-biler i den kommunale bilpark og koordinere en fælles indsats for opstilling af ladestandere til private el-biler samt gastankstationer til landevejsbusser, vognmænd mm. Kommunerne kan drage fordel af at indgå i et indkøbssamarbejde, evt. med kommuner udenfor Fyn. På sigt er brint løsningen for transportsektoren konkluderede Henrik Wenzel. 12

13 Debat om de fynske scenarier, rammer og retning Efter de indledende oplæg fra Hans Henrik Lindboe, partner EA Energianalyse, og Henrik Wenzel Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, Syddansk Universitet, blev rammer og retning for det fremtidige fynske energisystem debatteret. Nedenstående er en opsummering af de udsagn der kom frem i debatten. Vindmøller Har vi plads til 250 MW vindmøller ekstra på Fyn? Og hvor skal vindkraften stå på land eller på vand? Forskellen er 3-4 mia. kr. pr. år for hhv. land og vand. Olie og varmepumper næsten ligeværdige At producere varme med varmepumper er kun en anelse billigere end at producere varme med kedler på fossile brændsler. Derfor investerer fjernvarmeværkerne ikke i varmepumper, men i flisfyr. Differentieret net-tarif kunne fremme varmepumper Hvis el-selskaberne indførte differentieret net-tarif kunne fjernvarmeværkerne, ud fra en bestemt drift -strategi, beslutte sig for hvornår de vil sætte varmepumperne i drift. Dette ville gøre varmepumperne endnu billigere, da de vil blive sat i drift når strømmen er billig, og taget ud af drift når strømmen er dyr. Det vil også være en god gevinst for el-selskaberne, det har et eksempel fra Ringkøbing-Skjern vist. Lagring af el Der kommer mere og mere vindenergi, også fra vores skandinaviske nabolande. Hvad er vores muligheder for at lagre vindenergien? EA Energianalyse har kigget på forskellige løsninger, og den bedste løsning er umiddelbart at investere i nettet/ infrastruktur. Der er 3 ting som kan øge værdien af vindkraft: 1. ved at udnytte den i fjernvarmeforsyningen (varmepumper), 2. blive bedre til at udnytte den i erhvervet/gartnerier og 3. sikre en bedre forbindelse og udveksling med vores nabolande. El-lagre er rasende dyre. Ved at sende strømme til Norge lagres den i de norske vandkraftmagasiner og sendes på markedet igen når prisen på el er høj, så her løber vandet/strømmen blot i magasinerne. Dette gør Norge til netto-eksportør af el. International handel med el er en fordel for vindkraften, og vi kan ikke se Fyn, Danmark og Nordeuropa for sig. Kan vi blive bedre til at udnytte vores egen produceret el? Kan vi udnytte de fluktuerende el-priser, når de er lave, f.eks. ved el-biler? Måske skal Fyn bare i front med varmepumper og el-biler? Hvilken betydning har de faldende oliepriser? Årsagen til at olie-prisen styrtdykker er fundet af og stor satsning på skifergas i USA. Det betyder at USA ikke har det samme behov for olie, og derfor falder prisen. Elbiler og infrastruktur Der er stadig store omkostninger forbundet med el -biler = dobbelt pris, og batterierne er ikke modne nok til at håndtere store afstande. I Odense udskiftes hele bilflåden (alt under kg) til el-biler over de næste 4 år. 13

14 Debat om den politiske prioritering af de fremtidige fynske energiløsninger Bioenergi - biomasse, biogas, halm, affald Prioritering af biomasse er nødvendig, hvis Fyn skal sikres en bæredygtig omstilling. Men der tegner sig en nuanceret vej frem, som vi skal brolægge med omtanke. Kan vi støtte Fynsværkets omstilling og Fjernvarme Fyns fremtidige produktionsgrundlag? Kan vi støtte fynsk skovbrug i at øge udbyttet af energitræ på en bæredygtig måde? To store biogasanlæg er under opførelse i Faaborg- Midtfyn og Nordfyns Kommuner. Hvordan sikrer vi, at den resterende biomasse udnyttes bedst muligt gennem god placering af supplerende anlæg? Hvordan sikrer vi den samlede optimering af biogas på Fyn? Halm kan understøtte anlægsøkonomien og ressourcegrundlaget for flere biogasanlæg. Herved sikres også, at landmændene får vigtige næringssalte og kulstof tilbage i jorden. Er der behov for politisk stillingtagen til anvendelsen af den fynske halmressource? Hvordan skal affaldsressourcen fremover indgå? Tyskland demonstrerer perspektiver i storskala-anlæg for affaldssortering, men med erfaringer der bygger på økonomiske tab og triste historier. Kan vi på Fyn lære af de tyske erfaringer, og hvad skal vi på Fyn være særligt opmærksomme på? Politiske spørgsmål til Fynsværkets og Fjernvarme Fyns fremtid: Udfordringer og muligheder Kort oplæg fra Henrik Wenzel, professor v. Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, Syddansk Universitet Biogas: Der er plads til ca. 5 ekstra biogasanlæg, ca. 10 i alt. Halm kan på sigt være attraktivt i biogas, da gyllen er tynd og halmen kan dermed hjælpe med omsætningen af gylle til biogas. Fiber og NPK kan føres tilbage til jorden, dette er godt for jordens frugtbarhed. Det kunne derfor være interessant med et demoanlæg på halm og gylle, skal vi have sådan et anlæg på Fyn? Affaldshåndtering: Der produceres ca tons husholdningsaffald pr. år på Fyn, og der er 2 anlæg til affaldsforbrænding. Affaldsforbrænding til el bliver måske mindre attraktivt med tiden, det kan ske at affaldsforbrændingen skal dedikeres til ren varmeproduktion. Vi skal have 1 sorteringsanlæg og 1 forbrændingsanlæg i Odense. Store sorteringsanlæg er meget billigere end små sorteringsanlæg pr. sorteret ton, ofte 3-4 gange. Det samme gør sig gældende med affaldsforbrændingsanlæg. (De politiske spørgsmål nederst på siden stammer fra Energiplan Fyns udkast til vision og scenarier, der blev sendt til deltagerne forud for konferencen.) Politiske spørgsmål til udvikling af den fynske biogas: Kan vi få etableret et demo-anlæg med halm og gylle sammen? Skal kulblokken snart lægges om til biomasse? Kan/skal vi politisk prioritere, at den fynske halm anvendes til biogas? Skal vi gøre en fælles politisk indsats for at få høstet mere bæredygtigt energitræ fra fynske skove? Hvor længe skal der fyres med halm skal den fynske halm prioriteres politisk? Skal Odense og Fjernvarme Fyn være vært for fremtidens fynske biobrændselsfabrik? Fionia Fuels? Kan vi kombinere politiske ønsker om naturpleje med høst af græs fra naturarealer til biogas? Politiske spørgsmål til affaldshåndtering Kan vi undgå små-skala fælden, som de tyske initiativer gik i? Kan kommunerne gå sammen om en økonomisk konkurrencedygtig fælles løsning som ikke kan ligge fysisk i alle kommuner? Politiske spørgsmål til de små og mellemstore værker: Skal vi forbyde flere biomasse kedler? Kan vi tillade organisk affald fra husholdninger i biogasanlæg til husdyrgødning hvor det efter anlægget tilføres markjorden? 14

15 Debat om den politiske prioritering af de fremtidige fynske energiløsninger Debat bioenergi biomasse, biogas, halm og affald Efter de indledende oplæg fra Henrik Wenzel, professor v. Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, Syddansk Universitet, blev rammer og retning for bioenergi biomasse, biogas, halm og affald debatteret. Nedenstående er en opsummering af de udsagn og synsvinkler der kom frem under debatten, men er ikke nødvendigvis udtryk for den bredere holdning blandt konferencens deltagere. Hvordan kan vi gøre det? Biogas NGF Nature Energy bygger lige nu 2 store anlæg på Fyn og flere er under planlægning. Det er først nu der er kommet anlægstilskud fra energiaftalen (energiaftalen af marts 2012) og det har været med til at sikre opførelsen af de 2 nye anlæg. På anlægget der opføres på Heden (Faaborg-Midtfyn Kommune) skal der laves forsøg med elektrolyse produktion af brint ved hjælp af strøm. NGF Nature Energy vil gerne have halm ind på deres anlæg og AgroTech er med i et samarbejde om at udnytte halmpiller i biogasanlæg. Der findes et anlæg i Kalundborg der anvender halm/gylle, og hvor der måske kunne hentes erfaringer fra. og Nyborg Kommune, der netop omhandler et affaldssorteringsanlæg, der kan levere affald til et biogasanlæg. Affaldssorteringsanlægget behandler fødevarer fra supermarkederne, som ikke længere kan sælges. Biogasanlæg er derfor også et affaldshåndteringsanlæg Affald På konferencen blev det nævnt, at det vil være ok med 1 sorteringsanlæg og 1 forbrændingsanlæg i Odense. På den anden side kom det frem, at det ikke engang er sikkert der er plads til 5 sorteringsanlæg i landet, der er måske kun plads til 1-2 anlæg i Danmark. Der blev oplyst om, at forsyningsselskabernes direktørforum drøfter affaldshåndteringen på Fyn i samarbejde med Henrik Wenzel, også konkrete projekter. En af de vigtige problematikker man prøver at drøfte er, om vi skal sortere lokalt eller i et centralt sorteringsanlæg? Det blev nævnt, at i arbejdet med affaldshåndteringen er borgerinddragelsen også vigtig, de har krav på god service og rentable løsninger. Det blev foreslået at det private marked måske selv skal klare økonomien i et sorteringsanlæg? Det vil være sundt med konkurrence. Det blev også foreslået, at det er vigtigt at Fynske affaldsselskaber sætter sig sammen og drøfter videre - en dialog Energiplan Fyn kan være med til at sikre og facilitere fremadrettet. På konferencen blev det foreslået, at biogas skal opgraderes, og at det det derfor er mindre vigtigt om anlæggene placeres tæt på fjernvarmenet. På den anden side blev det foreslået, at halm bør prioriteres til bioethanol. DONG har haft et forsøgsanlæg, Mårbjergværket, der har fungeret godt, men forsøget er netop slut. Som bemærkning til dette forslag blev det nævnt, at problematikken med at producere ethanol ud fra halm er, at det er en dyr løsning. Som argument for at vi skal blive bedre til at udnytte halmoverskuddet på Fyn blev det nævnt, at halm er den billigste energikilde og at udnyttelsen af halm til f.eks. afbrænding giver mange arbejdspladser tons halm giver 700 arbejdspladser Det kom frem, at det kan være svært at placere et biogasanlæg strategisk rigtigt. Det organiske produkt der skal i anlægget kan godt transporteres, og der arbejdes på et EUDP projekt mellem NGF Nature Energy 15

16 Debat om den politiske prioritering af de fremtidige fynske energiløsninger Elektrificering vindmøller, varmepumper, overskudsvarme, elbiler, fjernvarmens nye rolle Det er besluttet, at vi skal have vindmøller i DK. Men hvor skal de være på Fyn? Hvilke politiske kriterier skal vindmøllerne opstilles efter? Skal vi afvise et område, fordi borgerne i det område råber højst? Hvad er konsekvensen, hvis vi ikke vælger vindmøller på Fyn? Skal vi drøfte vindmølleplanlægningen på Fyn i en fælles sammenhæng, på tværs af kommunegrænser? Infrastrukturen, som skal aftage den overskydende vindmøllestrøm, er langt fra på plads. F.eks. vinder el-biler ikke særlig hurtigt frem hvorfor investeres der ikke i den nødvendige infrastruktur i dag? Skal vi gøre noget fælles for at få turbo på udviklingen? Varmepumper i fjernvarmeforsyningerne er et strategisk omdrejningspunkt for hele omstillingen til vedvarende energi. Hvorfor investerer fjernvarmeselskaberne så i biomassefyr? På Fyn er der realiseret gode projekter for udnyttelse af overskudsvarme, og der er potentiale til mere, men hvorfor ser vi ikke flere projekter? I dag er mange fjernvarmeværker producenter af el. I fremtiden skal de se sig selv som aftagere af el, hvilken betydning har det for de beslutninger, der skal træffes i bestyrelserne/ledelsesmæssigt? Politiske spørgsmål til vindkraft: Skal kommunerne på Fyn arbejde tættere sammen om en fælles vindmølleplanlægning? Politiske spørgsmål til udvikling af den fynske transportsektor Udfordringer og muligheder Kort oplæg fra Christian Tønnesen, Formand for partnerskabet Energiplan Fyn, Plan og Kulturchef Faaborg- Midtfyn Kommune Vindmøller: Regeringens strategi er at der også skal komme flere landmøller. Har Fyn råd til bare at sige nej? Landmøller er den billigste måde at producere strøm på samfundsøkonomisk, det koster det halve af offshore og fossil produktion samt 1/3 af solceller. I Energiplan Fyn har vi kortlagt i mindst 27 potentielle områder, med et minimums potentiale på MWh = 116 nye 3 MW møller = 26% af fyns elforbrug i dag. Hvis der etableres vindmølleparker på 3 stk. 3 MW vindmøller er det en investering i lokalsamfundet på 100 mio. kr, hvilket giver 6-8 mio. kr. i afkast pr. år og 1,5-2 mio. kr. i skat pr. år samt en øget lokalomsætning. Landvindmøller kan derfor være en vigtig løftestang for lokal udvikling. Det er vigtigt med lokal debat og lokalt ejerskab frem for eksterne investorer, hvis vi skal fremme landvindmøller på Fyn. Det gode eksempel på lokalt ejerskab finder vi f.eks. i Hvide Sande. Planlægningen af landvindmøller er en kommunal opgave. Skal vi understøtte fynske landmøller gennem fælles strategi/plan som løftestang? (De politiske spørgsmål nederst på siden stammer fra Energiplan Fyns udkast til vision og scenarier, der blev sendt til deltagerne forud for konferencen.) Politiske spørgsmål til den individuelle varmeforsyning: Skal vi have en fælles fynsk indsats til fremme af individuelle varmepumper i nybyggeri? i eksisterende boligmasse? Kan/skal vi koordinere en fælles indsats for opstilling af ladestandere til private el-biler? Skal vi have alle fynske kommuner med i indkøbsforening for el-biler? Politiske spørgsmål til de små og mellemstore værker: Skal vi kræve at der udarbejdes varmeprojektforslag for varmepumper og udnyttelse af overskudsvarme? 16

17 Debat om den politiske prioritering af de fremtidige fynske energiløsninger Debat elektrificering - vindmøller, varmepumper, elbiler, fjernvarmens nye rolle Efter de indledende oplæg fra Christian Tønnesen, Formand for partnerskabet Energiplan Fyn og Plan og Kulturchef Faaborg-Midtfyn Kommune, blev rammer og retning for elektrificering vindmøller, varmepumper, overskudsvarme, elbiler, fjernvarmens nye rolle debatteret. Nedenstående er en opsummering af de udsagn og synsvinkler der kom frem under debatten, men er ikke nødvendigvis udtryk for den bredere holdning blandt konferencens deltagere. Hvordan kan vi gøre det? På konferencen blev der rejst følgende spørgsmål: Hvad er attraktionsværdien på Fyn? Vil vindmøller ødelægge vores landskaber og natur? Nogen deltagere på konferencen gav udtryk for deres usikkerhed i forhold til de sundhedsmæssige konsekvenser af vindmøller. Resultatet af den sundhedsundersøgelse, der skal dokumentere om der er helbredsproblemer for folk der bor tæt ved vindmøller - kommer vist i På den anden side blev det nævnt at det heller ikke er påvist, at det er sundhedsmæssigt skadeligt at bo tæt på vindmøller Som konkret eksempel blev det nævnt, at det er svært på Tåsinge med flere møller. De 2 som allerede er sat op har der været ballade om. Det er derfor vigtigt med lokalt ejerskab og økonomisk kompensation. Det er urimeligt at der skal være differentierede priser, afhængig af vindmøllens alder. Det blev foreslået, at det vil være fint med vindmølleplanlægning i regi af Energiplan Fyn. Det er svært at stå fast på egne kommuneplaner, når de konkrete projekter kommer, så holder kommuneplanerne ikke til presset mod realiseringen af projekterne. Hvad er det fynboerne skal leve af i fremtiden? Kan vi træffe beslutninger, der kan risikere at forringe naboernes sundhed og helbred? På konferencen blev det nævnt, at vi på Fyn er vi langt bagud med antal vindmøller i forhold til resten af Danmark. Der kommer mange henvendelser fra forskellige vindmøllelaug og projektmagere. I forhold til processen om planlægning af vindmøller, har man i konkrete eksempler fra Fyn inviteret naboerne med i planlægningen af vindmøller, og de tilbydes en større ejerandel fordi de har generne. Denne proces har foreløbig vist positive resultater. Nogle af områderne, som kunne være oplagte til vindmøller, er sorteret fra i vindmøllekortlægningen pga. skøn natur På konferencen blev det nævnt, at mange mennesker generes af vindmøller og vi har ikke plads til flere på Fyn - de kan stå på havet. Et forslag til implementering af vindmøller kunne være, at alle ejendomme inden for en radius af 1,5 km bør opkøbes af staten eller andre finansieringsordninger. På den anden side blev det nævnt, at staten skal udpege områderne og sørge for en finansieringsmodel 17

18 Debat om den politiske prioritering af de fremtidige fynske energiløsninger Forsyning/Energibesparelser - fjernvarmens udbredelse, gasnettets fremtidige anvendelse, selskabernes energispare-forpligtelser I fremtiden vil energibehovet i eksisterende bygninger og nye bygninger være reduceret væsentligt. Hvad betyder det for fjernvarmens udvikling og udbredelse? Og vil vi fortsat se gas- og oliefyr som opvarmningskilder i boliger? Gas i den tunge transport er nødvendigt, hvis Fyn skal omstille transportsektoren. Men har vi egentlig styr på, hvad der er muligt at omlægge til gas i kommunernes egne bilflåder? Hvordan får vi etableret et net af gastankstationer? I Danmark bruger selskaberne millioner af kroner på at sikre energibesparelser. Det skal gøres billigt og effektivt, men alligevel er der store forventninger til energibesparelserne i boliger. Skal vi have fokus på at finde energibesparelser i boligerne, når vi ikke er færdige med at finde energibesparelserne der, hvor de er billigere? Og kan vi gøre mere for, at de fynske selskabers investeringer i energibesparelser også understøtter fynske energispareprojekter? Politiske spørgsmål til udvikling af den fynske transportsektor Kan/skal vi gå sammen om at etablere en infrastruktur til gas-baseret tung transport for landevejsbusser, vognmænd, Politiske spørgsmål til de små og mellemstore værker: Udfordringer og muligheder Kort oplæg fra Anders N. Andersen, leder af afdelingen for system-analyser, EMD International Overskudsvarme: Kommunerne har taget teten i Energiplan Fyn arbejdet. Bl.a. vedrørende overskudsvarme i industrivirksomhederne. F.eks, holder Svendborg et møde mellem industrierne i kommunen samt fjernvarmeværkerne. Erfaringerne fra dette møde skal bruges til at sætte lignende møder i stand i de øvrige kommuner. Har det værdi at kommunerne involverer sig og tager teten? Studerende fra SDU: Mesterlæren er kommet tilbage, mange projekter på SDU udformes i samarbejde/relation til Energiplan Fyn, f.eks. belyses mange aspekter omkring fjernvarme men også mulighederne for geotermi belyses af studerende. Sæsonlagre og varmepumper: Skal vi fremme damvarmelagre (store varmelagre) og tør vi arbejde med varmpumper der kan lave faseskifte? (De politiske spørgsmål nederst på siden stammer fra Energiplan Fyns udkast til vision og scenarier, der blev Politiske spørgsmål til den individuelle varmeforsyning: Kan vi identificere egnede demonstrationslandsbyer for fælles varmeløsninger i områder uden fjernvarme? Politiske spørgsmål til procesvarme fra virksomheder: Skal vi have fjernet afgiften på spildvarme til opvarmningsformål? Skal vi søge at påvirke afgiftspolitikken for el til varmeformål Kan vi støtte fjernvarmeselskaberne i at bibeholde deres gas-baserede elproduktionskapacitet? Politiske spørgsmål til energibesparelser: Skal kommunerne på Fyn arbejde tættere sammen om at understøtte realiseringen af energibesparelser i f.eks. private boliger? 18

19 Debat om den politiske prioritering af de fremtidige fynske energiløsninger Debat forsyning/energibesparelser - fjernvarmens udbredelse, gasnettets fremtidige anvendelse, selskabernes energispareforpligtigelser Efter de indledende oplæg fra Anders N. Andersen, leder af afdelingen for system-analyser, EMD International blev rammer og retning for forsyning/ energibesparelser fjernvarmens udbredelse, gasnettets fremtidige anvendelse og selskabernes energisparforpligtigelser debatteret. Det blev nævnt, at nogen kommuner har gode erfaringer med at uddanne kommunens tilsynsførende til, at kunne tage en indledende dialog med tilsynspligtige virksomheder om muligheder for energiscreening og energibesparelser Det blev foreslået, at kommuner og energiselskaber bør samarbejde mere for at finde energibesparelser, og at kommunernes rolle er at facilitere samarbejde i samarbejde med Energiplan Fyn. Nedenstående er en opsummering af de udsagn og synsvinkler der kom frem under debatten, men er ikke nødvendigvis udtryk for den bredere holdning blandt konferencens deltagere. Hvordan kan vi gøre det? Medinddragelse af studerende Op til studiestart i år opfordrede Klima-, Energi-, og Bygningsminister Rasmus Helveg Petersen kommende specialeskrivere til at bidrage til, at Danmark kan blive helt fri for fossile brændsler i Hvis Danmark fortsat skal gå forrest med de bedste grønne løsninger, er det nødvendigt at inddrage de unges kreativitet og viden. Fra Energiplan Fyns side, hilser vi denne opfordring velkommen men pointerer også, at vi allerede er godt i gang med at få inddraget de studerende i arbejdet med den grønne omstilling på Fyn. Siden Energiplan Fyns start har der været et samarbejde med forskere og studerende fra Syddansk Universitet. Mange studerende er vilde med at skrive opgave for private firmaer og det at arbejde med rigtige løsninger og ikke kun skoleprojekter De studerende kommer med gode og kreative løsninger og er en god måde at få belyst nogle problematikker på, på en billig måde Energibesparelser På konference kom det frem, at det kræver en taskforce at arbejde med energibesparelser. I Effektiv Energi (projekt under Miljøforum Fyn) samarbejdes der pt. kun med Energi Fyn og Fjernvarme Fyn om realisering af energibesparelser, men man vil gerne samarbejde med flere forsyningsselskaber 19

20 Hvordan kan afgiftspolitikken bedre understøtte energipolitikken Hans Henrik Lindboe, partner EA Energianalyse, fortalte at der er 2 hovedformål med afgifter og tilskud på energiområdet: at prisfastsætte samfundets prioriteringer til forbrugerne (grønne afgifter) samt provenu til staten. Energipriser og afgifter USA har lavere priser på energi til deres industri. I EU betaler industrien 3 gange så meget som i USA. Afgifter på energi er i dag standardiseret. For bare 10 år siden var afgiftssystemet endnu mere komplekst end det er i dag. I dag er energiafgifterne en harmonisering af afgifter på fossile brændsler. Der betales energiafgifter af brændsler til varmeproduktion. Ved kraftvarmeproduktion fordeles afgiften efter bestemte formler samt afgiftslofter. Der er pålagt en elafgift på vores elforbrug, og grundet sammensætningen af dagens afgiftssystem er der regler for brændselsanvendelse på rene varmekedler. Vi betaler også afgifter for brændsel til transport, hertil kommer også grøn ejerafgift samt registreringsafgift. Hovedformålet med afgifter Afgifter er til for at få folk til at handle anderledes end de ellers ville gøre. Hans Henrik Lindboe lagde ud med en påstand om at der er 2 hovedformål med afgifter og tilskud på energiområdet: 1. At prissætte samfundets prioriteringer til forbrugerne (grønne afgifter), intentionen er at skabe: Det simple grundprincip Hvis afgiftssystemet skal understøtte den nuværende energipolitik i højere grad, så handler det om at indføre et simpelt grundprincip: Mere vedvarende energi 2. Provenuafgift til staten. grønne afgifter skal pålægges emission og brændsel provenuafgiften skal pålægges forbruget (som punktafgift eller værdiafgift) Dette vil medføre at det effektive kraftvarmeværk og VEproducenten begunstiges, da afgiften på produktet (el og varme) vil afhænge af produktionsanlæggets effektivitet og brændselsvalg, og da det dyreste kraftværk i elmarkedet bestemmer afgiften i hver time. Dette betyder også at elafgiften dynamisk vil følge elprisen, da den dyreste produceret mængde el som regel er produceret på gas eller olie, og den billigst produceret mængde el er produceret på VE. I dag er elafgiften en fast afgift, så det sløres at der er forskel på prisen alt efter hvor el produceres. International konkurrence Det simple grundprincip kan dog være problematisk i forhold til den internationale konkurrence. Hvis vi lægger afgift på brændsel til elproduktionen i Danmark, så flytter elproduktionen til udlandet, og det vinder vi ikke så meget, heller ikke miljøet. Mindre udledning af klimagasser Mindre udledning af miljøskadelige stoffer Mindre ressourceforbrug Derfor er alle afgifter i dag pålagt på forbruget af el, på den måde kan el produceres i udlandet, uden at staten mister indtægten fra afgiften. 20

21 Hvordan kan afgiftspolitikken bedre understøtte energipolitikken Ny opgave Derfor bliver opgaven, at opstille formler for afgifter og tilskud, så resultatet mest muligt ligner det simple grundprincip - ellers tabes samfundsøkonomisk effektivitet (efficiens) i omstillingsprocessen. Resultatet af den nye opgave For at få løst den nye opgave, foreslår EA Energianalyse følgende struktur for afgifter: El: afgifter pålægges fortsat forbruget Varme: afgifter pålægges fortsat brændslet VE: El-tilskud der bl.a. kompenserer for manglende indtægt i el-markedet Konklusioner til afgiftssystemet Den ideelle og simple løsning er at indføre internationale grønne afgifter på brændselsinput og emissioner, f.eks. gennem et velfungerende CO2-kvote system. Provenuet til staten skal ikke komme fra afgifterne på brændslet, men som afgift på forbruget. Dette vil muliggøre det efterspurgte frie brændselsvalg, og vil kunne understøtte omlægningen på de centrale værker. Idet afgifterne på varmesiden stadig skal være pålagt brændselsvalget, vil det give incitament til at udbygge med elpatroner og varmepumper i takt med at energisystemet omstilles til mere vind og anden VE. Provenuafgiften skal justeres efterhånden som de grønne afgifter virker. Dette ændrer ikke incitamentet for den grønne omstilling, og giver derfor en stor sikkerhed for investorer. Herudover er det vigtigt, at der ikke er en væsentlig afgiftsmæssig forvridning når el anvendes til varme, og at netselskabernes tarifstruktur understøtter elektrificeringen. Men indtil det er gennemført, er det nødvendigt at fortsætte med elafgifter på forbrugssiden. Elafgifterne må dog ikke pålægges som en flad afgift, da det medfører en kraftig forvridning af prissignalet, og kan derfor ikke bruges til at regulere adfærden hen i mod brugen af mere VE. Derfor bør der indføres dynamiske afgifter, hvor effekten bedre svarer til de samfundsøkonomiske omkostninger. Konsekvensen af ovenstående konklusioner bliver, at det vil have samme konsekvens overfor forbrugeren som det simple grundprincip. Jo flere afgifter der skal betales, desto større incitament er der til at rykke forbruget. 21