- - Varmeværkerne er karakteriseret ved ren varmeproduktion på biomassekedler.

Transkript

1 Vedrørende: Varme- og kraftvarmeværker i Randers Kommune - status 2014 Sagsnavn: VF barmarksværker - status 2014 Sagsnummer: G Skrevet af: Majken Hentze [email protected] Forvaltning: Klima og Energi Dato: Sendes til: - - Fjernvarmeforsyning i Randers Kommune Forsyning af fjernvarme i Randers Kommune varetages af i alt 9 varme- og kraftvarmeværker heraf 8 decentrale værker: 2 halmfyrede varmeværker: Havndal og Gjerlev. 6 naturgasfyrede kraftvarmeværker: Gassum-Hvidsten, Langå, Mejlby, Mellerup, Værum- Ørum og Uggelhuse-Langkastrup. 1 biomassefyret kraftvarmeværk: Verdo. Langt de fleste af kommunens fjernvarmeværker er grundlagt i starten af 1990 erne. Udrulningen af naturgasnettet fik afgørende betydning for placeringen af hhv. varme og kraftvarmeværker. Varmeværkerne er karakteriseret ved ren varmeproduktion på biomassekedler. Kraftvarmeværkerne er karakteriseret ved samproduktion af el og varme hvor det var elproduktionen, der vægtede højest ved værkernes etablering. Driftsøkonomien var bundet op på salg af el, som den væsentlige indtægtskilde, mens varmen var et anvendeligt spildprodukt. Kraftvarmeværkerne er i udgangspunktet bundet til at anvende naturgas som brændsel. Faldende priser for el efter liberalisering af elmarkedet betyder, at det i lange perioder ikke kan betale sig for kraftvarmeværkerne at producere el. Manglende indtægter fra salg af el kombineret med stigende priser på naturgas og afgifter, har bragt værkerne i en situation, hvor de drives som rene varmeværker bundet af et dyrt brændsel. For at afhjælpe nogle af de mest nødlidende barmarksværker i landet, har de 35 dyreste (i perioden ), ved en lovændring, fået lov til at installere biomassekedler. De resterende kraftvarmeværker er stadig bundet til naturgas. De kan dog benytte energiformer, der ikke betragtes som brændsler - fx solvarme og eldrevne varmepumper under forudsætning af, at projekterne viser positiv samfundsøkonomi.

2 Vedtagelse af en forsyningssikkerhedsafgift, som skal lægges på naturgas og biomasse i perioden , vil atter medføre stigende varmepriser. Afgiften vil stige år for år til og med Ensartede vilkår for krav om tilslutning til varme- og kraftvarmeværker Efter kommunesammenlægningen stod det klart, at der var stor forskel på, hvilke virkemidler de enkelte kommuner havde benyttet i forhold til tilslutning til de lokale varmeværker. Nogle havde tidsbegrænset forblivelsespligt, andre tidsubegrænset forblivelsespligt mens et enkelt havde tilslutnings- og forblivelsespligt for det eksisterende byggeri. Hertil kom tilslutningspligt for ny bebyggelse via lokalplaner. Disse forskelligheder er udlignet ved byrådets beslutninger om tilslutnings- og forblivelsespligt i alle de decentrale værkers forsyningsområder fra 2012 og I sammenhæng med behandling af det første projektforslag for tilslutnings- og forblivelsespligt til Værum-Ørum Kraftvarmeværk blev der udtrykt et politisk ønske om at undersøge mulighederne for en harmonisering af varmepriserne. Det kan ske ved en fusion mellem de decentrale værker og Verdo. Verdo indvilligede i at arbejde videre med en afklaring af de juridiske og økonomiske vilkår for en sammenlægning. Verdo stillede som en forudsætning for at indgå i arbejdet, at der træffes en politisk beslutning om tilslutnings- og forblivelsespligt i alle fjernvarmeområder. Seks værker var i begyndelsen af processen interesserede i at indgå i processen med Verdo. I dag er to værker - Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk og Værum-Ørum - fortsat interesserede i afklaring af mulighederne for en sammenlægning med Verdo. Planer, priser og forventet prisudvikling Der er foretaget mange investeringer på værkerne efter byrådets behandling af sagerne vedrørende tilslutnings- og forblivelsespligt. I nedenstående er der kort beskrevet, hvilke planer de enkelte varme- og kraftvarmeværker har, hvilke priser de leverer varme til i dag og hvilke forventninger der er til de fremtidige priser. For alle gælder det, at de politiske beslutninger vedrørende vedtagelse af forsyningssikkerhedsafgift på brændsler, får en betydelig indvirkning på prisudviklingen frem til 2020, hvor den er endelig indfaset. Verdo Varme Værket er et centralt biomassefyret kraftvarmeværk. Værket har i dag en varmepris på ca. kr pr. år. for et standardhus (130 m2 og et årligt forbrug på 18,1 MWh). Havndal Varmeværk Værket er et halmfyret varmeværk.

3 Værker skiftede halmkedlen i 2008 og har ikke planer om at lave yderligere investeringer. Værket har i dag en varmepris på ca. kr pr. år for et standardhus. Gjerlev Varmeværk Værket er et halmfyret varmeværk. Værket er lige nu i gang med at udarbejde et projektforslag for etablering af solvarme, som supplement til den halmfyrede kedel. En delvis dækning af varmeproduktionen med solenergi, vil gøre priserne mere robuste i forhold til fx nye afgifter og stigende priser på halm. Værket har i dag en varmepris på ca kr. pr. år for et standardhus. Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk Værket er et naturgasfyret kraftvarmeværk og er på listen over de 35 værker, som har lov til at etablere biomassekedler. Værket har i 2013 opført et halmfyret varmeanlæg i tilknytning til det eksisterende barmarksværk. Værket sætter kwh-prisen ned fra marts 2014 samtidig med, at den sidste restgæld fra opstartslånet afdrages hen over sommeren. Fra den 1. juli 2014 forventer værket at kunne opnå en reduceret pris fra de nuværende ca kr. pr. år til ca kr. pr. år. Langå Varmeværk Langå Varmeværk har i 2013 fået godkendt et projektforslag for etablering af et solvarmeanlæg, som supplement til naturgassen. Værket forventer at påbegynde etablering af anlægget i foråret Med en investering i solvarme forventer værket at kunne fastholde de nuværende varmepriser på kr pr. år for et standardhus også efter indførelse af den kommende forsyningssikkerhedsafgift. Mejlby Kraftvarmeværk Værket er, som det eneste, ejet af Randers Kommune. Der arbejdes på en løsning, hvor værket overdrages til Verdo. I den sammenhæng vil mulighederne for en sammenkobling af de to værker, med en transmissionsledning, blive undersøgt. Værket har i dag en varmepris på ca. kr pr. år for et standardhus. Mellerup Kraftvarmeværk Værket er et naturgasfyret kraftvarmeværk og er på listen over de 35 værker, som har lov til at etablere biomassekedler. Værket arbejder i øjeblikket på at etablere et halmfyret varmeanlæg i tilknytning til det eksisterende varmeværk. Anlægget forventes i drift medio Værket forventer at kunne reducere den nuværende varmepris for et standardhus på ca kr. pr. år. med kr.

4 Værum-Ørum Kraftvarmeværk Værket er etableret som et naturgasfyret kraftvarmeværk nu suppleret med biomassekedel. Med byrådets beslutning om tilslutnings- og forblivelsespligt og den deraf følgende udsigt til et øget antal tilsluttede bebyggelser, fik værket mulighed for at fravige kravet om brug af naturgas. Værket fik i oktober 2012 godkendt et projektforslag for etablering af et biomassefyr i tilknytning til det eksisterende værk. Varmeprisen for et standardhus er i dag på kr pr. år, en pris som ligger ca kr. lavere end hvis værket havde fyret med gas. Værket forventer medio marts 2015, at kunne reducere prisen yderligere til ca. kr pr. år. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Værket kom ikke blandt de 35, der har lov til at etablere biomassekedler. I den periode, Energistyrelsen indsamlede data, gennemførte værket alle de tiltag, der var mulige for at nedbringe varmeprisen. Efterfølgende er prisen steget igen, og værket er nu landets 2. dyreste med en varmepris på ca. kr pr. år for et standardhus. Den bedste løsning for værket er en sammenlægning med Verdo. Men det er samtidig en løsning, hvor det vil tage ca. 9 år inden effekten slår igennem lovgivningen stiller regler for udligning af priser mellem værker. Det er således ikke en løsning, der kan stå alene. Ved samarbejde mellem forvaltningen, bestyrelsen for værket og konsulentfirmaet PlanEnergi er der undersøgt og regnet på alle tænkelige scenarier for værket: 1) Nuværende driftsforhold som reference 2) Overskudsvarme fra Daka Bio-industries inkl. koldtvandslager 3) Overskydende kapacitet fra Allingåbro Varmeværks fliskedel 4) Etablering af halmkedel ved Uggelhuse Langkastrup Kraftvarmeværk 5) Lukning af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk. Varmeforsyningen erstattes med individuelle jordvarmeanlæg 6) Lukning af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk. Varmeforsyningen erstattes med individuelle luft-vand varmepumper. Resultatet af beregningerne viser, at det eneste alternativ, der viser positiv samfundsøkonomi, er overskudsvarme fra Daka bio-industries. Dette scenarie kræver en forholdsmæssig stor investering på ca. 13. mio. kroner, som der kun er 193 forbrugere til at finansiere. Etablering af egen halmkedel vil - regnet ud fra 2014-priser - være en billigere investering og vil give en større besparelse for forbrugerne end Daka-løsningen. Det er dog pt ikke muligt for værket at vælge denne løsning. De er bundet til naturgassen. Hvad der på lidt længere sigt vil give den bedste økonomi afhænger af, hvilke ændringer, der vil ske i afgifter og anden regulering fra statens side. Eksempelvis vil vedtagelse af

5 forsyningssikkerhedsafgiften have stor betydning for, hvad der vil være det bedste valg for Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk. På baggrund af de gennemførte undersøgelser, inviterer værket de tilsluttede forbrugere til et orienteringsmøde den 20. marts 2014, for en fælles drøftelse og forståelse af de foreliggende muligheder for værkets fremtidige drift. Advokatundersøgelse Byrådet har på møde den 20. januar 2014 besluttet, at der bliver udarbejdet en ekstern vurdering af de juridiske konsekvenser ved at tilbagekalde beslutningen på byrådsmødet den 17. juni 2013 om tvangstilslutning af 61 ejendomme til Uggelhuse-Langkastrup barmarksværk. Advokat Pernille Aagaard, Advokatfirmaet Energi og Miljø, er hyret til opgaven og vil på møde den 24. februar 2014 præsentere resultatet af sin undersøgelse for byrådet. Ministerbrev Med udgangspunkt i den vanskelige situation, som Uggelhuse-Langkastrup sidder i, herunder lovgivningsmæssige barrierer, har kommunen i juni 2013 rettet henvendelse til klima-, energi- og bygningsministeren. Af svaret fra denne fremgik det, at der vil komme en analyse af fjernvarmens fremtid. Borgmester Claus Omann Jensen har fulgt op på ministerens svar med et nyt brev hvori der dels efterlyses resultater af analysen, men også sættes fokus på de problemstillinger der stadig er gældende for en række nødlidende værker, herunder krav om positiv samfundsøkonomi og usikkerheder ved manglende afklaringer om nye afgifter.