Lokal undervisningsplan for Vejle Tekniske Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokal undervisningsplan for Vejle Tekniske Skole"

Transkript

1 Lokal undervisningsplan for Vejle Tekniske Skole Uddannelse Bekendtgørelse nr. Bager- Hovedforløb Bek af 13. dec Bekendtgørelsen om uddannelsen til bager, konditor og chokolade- og konfektureassistent. Bek. Nr af 21. dec Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser Nr juli 2001 Grundfagsbekendtgørelse Betegnelse Periodens længde Hovedforløb for specialet bager 5 uger pr. skoleperiode Udgave Den 3. juli 2002 Revideret den Ansvarlige for udarbejdelsen Medvirkende ved udarbejdelsen Helle Korgaard Helle Korgaard, Anja Kjær, Inger Veng Rasmussen Dato Formand for det lokale uddannelsesudvalg Dato Uddannelseschef Erland Boelskifte

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Bilagsdel... 4 Strukturen i specialet bager... 4 Definitioner... 4 Indlæringscirkel... 6 Læringsstil... 7 Stilladser omkring elevens læreproces... 7 Kompetencer... 8 Revision af undervisningsplanen... 8 Skolen... 8 Samarbejde med andre skoler skoleperiode hovedforløb skoleperiode hovedforløb skoleperiode hovedforløb... 9 Samarbejde med virksomheder... 9 Informations- og kommunikationsteknologi... 9 Pædagogiske og didaktiske overvejelser... 9 Fra undervisning til læring Sammenhænge i forhold til skolens kvalitetsudvikling Skolen fysiske rammer Uddannelsen Relevante love og bekendtgørelser Uddannelsens formål Retningslinier vedrørende prøver, karaktergivning og bedømmelse... 11

3 Delkompetencer Kontaktlærerordning på hovedforløbet Retningslinier i forbindelse med supplerende undervisning Regler for sygeeksamen, omprøve og lignende Skolens praksis vedrørende meddelelser og oplysninger til virksomheder, forældre og vejledere Fraværsregistrering Indkaldelsesprocedure Afkortning af uddannelsestiden Lærerroller og teamkompetencer... 13

4 Indledning Denne undervisningsplan dækker specialet bager i uddannelsen bager, konditor og chokolade- og konfektureassistent. Undervisningsplanen er lavet således, at der er en overordnet principiel del, der beskriver rammerne for undervisningen samt henvisninger til relevante regelsamlinger, love og bekendtgørelser. Derudover vil der være henvisninger til relevante links på Internettet (skoledelen). Derefter er der en mere detaljeret beskrivelse af, hvordan uddannelsen tilrettelægges og gennemføres på skolen (undervisningsdelen). Denne del beskriver de tanker, der ligger bag aktiviteterne i Elevplan. Bilagsdel Den overordnede del og undervisningsdelen er efterfulgt af en bilagssamling. I denne bilagssamling er der vedlagt eksempler på læringsaktiviteter fra Elevplan. Det samlede udbud af læringsaktiviteter findes på Elevplan under skolens udbud. Bilagsdelen er eksempler og ikke en fast vedtaget del af undervisningsplanen. Der kan derfor forekomme eksempler, som ikke er på Elevplan. Strukturen i specialet bager Vejle Tekniske Skole har valgt at betragte hvert af hovedforløbene som et samlet modul af 5 ugers varighed. Alle elever tilbydes læringsaktiviteter i afdelingen samt i skolens studiecenter, hvor udvalgte grundfag er organiseret i selvstændige læringsmiljøer. Definitioner I undervisningsplanen og i Elevplan anvendes følgende begreber. Læringsaktivitet En læringsaktivitet er er den konkrete undervisningssituation. Skolen bestemmer selv indholdet af læringsaktiviteten. Læringsaktiviteten kan indeholde flere læringselementer (se læringselement). Læringselement Et læringselement er det eller de målpinde fra uddannelsesbekendtgørelsen, som læringsaktiviteten er bygget op omkring. Målpinde En målpind er den enhed (mål), som fra centralt hold er fastlagt via uddannelses-bekendtgørelsen. Delmålpinde En delmålpind er en opdeling af den enkelte målpind, og er defineret af lærerteamet. Delmålpinde fremgår af elevernes kompetenceskemaer. Delmålpinde forekommer ikke i Elevplan, da det teknisk ikke er en god løsning. Kompetenceskemaer Kompetenceskemaer er den enkelte elevs samlede oversigt over, hvilke delmålpinde vedkommende skal opfylde, for at der kan afvinges målpinde i Elevplan.

5 Kurser Temaforberedende kurser kan indeholde emner, der er direkte relaterede til det overordnede tema. Kompetenceforberedende kurser behandler emner, der understøtter et kommende tema, hvor eleven opnår de kompetencer, der er indeholdt i uddannelsen. Opsamlende kurser er beregnet til afrunding, opsamling, evaluering samt sikring af, at elever, der ikke har nået deres kompetencer, kan nå dem. Eleven præsenteres for opgaver, der har skal- og må - karakter. Skal-opgaver skal løses, fordi de er direkte kompetencegivende, hvorimod må - opgaver kan løses som udfordring eller faglig fordybelse. Projekter Projekterne er bygget op således, at eleven kan udfordres fagligt, personligt og pædagogisk. I alle projekter er der formuleret handlingsorienterede faglige mål, personlige mål og niveauer i måden at arbejde på. Projektarbejdsformen deles ind i 3 niveauer alt efter, hvor fortrolig eleven er med arbejdsformen. Niveau 1 er for den elev, der ikke har prøvet arbejdsformen før, eller den elev der ikke føler sig parat til større selvstyre. Læreren fungerer meget som vejleder, støtteperson og indpisker, hvis det er nødvendigt. Der er en høj grad af lærerstyring på niveau 1. Niveau 2 er med en større grad af selvstændighed i arbejdet, eleven bruger læreren som konsulent. Niveau 3 er for den elev, der er helt fortrolig med projektarbejdsformen, og bruger læreren som vejleder. Opgaver af opsamlende karakter Ved afslutning af hver læringsaktivitet kan der være målpinde eller delmålpinde, som eleven ikke har opnået. For at sikre, at eleven kan fortsætte i det videre hovedforløb, finder læreren sammen med eleven opgaver eller forløb, der skal løses for at opnå kompetencen. Obligatoriske forløb På Elevplan fremgår, om forløbet (læringsaktiviteten) er obligatorisk, hvilket vil sige, at den ikke kan fravælges eller erstattes af andre læringsforløb. Valgfrie forløb Er læringsaktiviteter, som eleven kan vælge ekstra for at udvide sine kompetencer, altså aktiviteter, der bygger ovenpå målpindene. Individualisering Med individualisering menes elevens mulighed for at vælge inden for de rammer, der er lagt af skolen. Det betyder, at en læringsaktivitet udbydes med individualisering på: Mål - Bekendtgørelsens slutmål er mindstemålet. Der kan være elever, der skal udfordres udover dette eller som skal igennem flere delmål, førend man kan opfylde slutmålet. Indhold - Eleven skal have mulighed for at arbejde med det indhold, der udfordrer vedkommende. Varighed - Nogle elever kan gennemføre en læringsaktivitet på kortere eller længere tid end det fastsatte. Organisering - Det vil fremgå af læringsaktiviteten, om den kan løses selvstændigt eller sammen med andre.

6 Indlæringscirkel I de pædagogiske og didaktiske overvejelser anvendes begrebet indlæringscirkel. Der er taget udgangspunkt i teorien bag Kolbs indlæringscirkel. Ifølge Kolb er læreprocesser ikke ens for alle. Man udvikler en forkærlighed for at indhente og omdanne viden på bestemte måder, dvs. en bestemt læringsstil. Læringsstile formes gennem tidligere oplevelser med læring og undervisning og præges senere af uddannelsesforløbet, arbejdslivet og karrieren. En persons læringsstil, er ikke et fast personlighedstræk, men nogle mønstre, der ændres og udvikles hele tiden. Konkrete oplevelser Aktiv eksperimenteren Refleksion og observation Abstrakt begrebsliggørelse Bemærkning: Der er sat dobbeltrettede pile på, fordi modellen bruges flere veje, og man kan stige på alle steder i modellen, man behøver ikke følge en bestemt vej. Stadierne i læreprocessen kan vises ifølge Peter Honey og Alan Mumford således: Opleve Planlægge næste skridt Reflektere over oplevelse Konkludere på baggrund af oplevelse

7 Læringsstil Elever har tendens til at have forskellige præferencer for at lære med en tendens til at foretrække forskellige stadier i cirklen. Dette kan oversættes til 4 typer læringsstile, der relaterer til de 4 stadier i cirklen. AKTIVISTEN PRAGMATIKEREN REFLEKTOREN TEORISTEN Aktivisten Den elev, der kan karakteriseres som aktivist, er i centrum for aktiviteterne. Eleven åbner op for nye ideer, men keder sig hurtigt specielt ved rutineopgaver. Reflektoren Eleven vil helst være lidt på afstand af begivenhederne og iagttage andre. Eleven holder af at indsamle oplysninger og data. Reflektoren er mere interesseret i mennesker og processer end i resultater. Teoristen Eleven er optaget af grundprincipper, modeller, teorier og systemer. Det handler om, at få detaljerne til at passe sammen i sammenhængende skemaer og strukturer. Han tænker logisk og rationelt og arbejder gerne alene. Pragmatikeren Pragmatikeren har ikke tålmodighed til usystematiske og åbne diskussioner, men vil gerne prøve teorier og teknikker af i praksis. Eleven foretrækker hands-on oplevelser. Stilladser omkring elevens læreproces I undervisningen bruges forskellig måder at støtte elevernes læreproces på. Generelt bruges begrebet stilladser, defineret på følgende måde: Lærerstøtte Her støtter læreren eleven i at nå mål, som eleven selv har formuleret eller været med til at formulere. Overførelse af ansvar for lærerprocessen Her tilpasser læreren sin støtte på en måde og i et tempo, så eleven selv overtager opgaveløsningsprocessen.

8 Dialog Læreren og eleven er i en kreativ samtaleproces i fællesskab, f.eks. formulere mål for det fælles arbejde. Ikke-vurderende samarbejde Hvor læreren undgår at lade egne fordomme, værdier eller synspunkter påvirke elevens problembearbejdninger - og dermed ikke toner elevens arbejde ved hjælp af skjulte strategier eller hensigter. Instruktion på et passende niveau Hvor læreren instruerer præcist i forhold til den enkeltes elevs behov. Hverken for stramt eller for løst - men nøjagtigt der, hvor eleven befinder sig i en given situation. Fælles deltagelse Hvor læreren giver eleven mere plads - og hvor det igen handler om, at læreren finder sin balance mellem for meget og for lidt styring i forhold til, at eleven skal have rum til at være aktiv deltager. Kompetencer Ordet kompetencer bruges i denne undervisningsplan som udtryk for en dygtighed, en elev har opnået gennem en læring. Det er altså ikke et medfødt talent eller en kvalifikation alene Revision af undervisningsplanen Revision af undervisningsplanen foretages, når et samlet udbud af læringsaktiviteter på en uddannelse er gennemført, evalueret og tilrettet i Elevplan. Der tages udgangspunkt i elevernes og undervisernes evalueringer. Eller når der sker bekendtgørelsesmæssige ændringer. Skolen Samarbejde med andre skoler Vejle Tekniske Skole har indgået samarbejdsaftale med Ringsted Tekniske Skole, for elever der vælger specialerne konditor, chokolade- og konfektureassistent. Derudover har der på foranledning af Bager-, Møller-, Konditor og Sukkervarefagenes Fællesudvalg været et samarbejde mellem Holstebro Tekniske Skole, Dalum Tekniske Skole, Hamlet, Ålborg Tekniske Skole, Ringsted Tekniske Skole og Vejle Tekniske Skole omkring fokusemner på de forskellige skoleperioder. Aftalen er indgået den 6. februar 2001, og indebærer, at læringsaktiviteterne skal designes således, at fokuspunkterne som minimum indgår i forløbet. Der kan inddrages andre emner og temaer efter den enkelte skoles valg. 1.skoleperiode hovedforløb Produktfokus Dagsproduktion med vægt på Brødproduktion med fokus på lyse brødtyper Rullede deje Tørkager Simple kransekagetyper/ kransekager

9 Teoretisk fokus Virksomhedslære Produktudvikling Niveau Begynder og begyndende rutine 2. skoleperiode hovedforløb Produktfokus Mørke brødtyper og specialbrød Desserter Små kagetyper Niveau Rutine og begyndende avanceret niveau( for de fag, der har slutmål som avanceret niveau.) 3. skoleperiode hovedforløb Produktfokus Dagsproduktion med vægt på Specialbrød Kransekage Rullede deje Små og store kagetyper Niveau Rutine og avanceret niveau. Samarbejde med virksomheder Eleverne på bagerskolen har mulighed for at benytte laboratoriefaciliteterne i skolens akademi, til gennemførelse af de dele af uddannelsen, der omhandler anvendelse af specielt udstyr til bl.a. målinger på faldtalsapparat og amylograf. Informations- og kommunikationsteknologi Skolen har udviklet en IKT-strategi, som sikrer, at eleverne har adgang til computere både i afdelingen og centralt i Studiecentret, som er et selvstændigt læringsmiljø. IKT bruges primært i elevens arbejde i forbindelse med løsning af opgaver, billedbehandling, projektfremlæggelser samt til undervisning i kalkulation. Pædagogiske og didaktiske overvejelser Vejle Tekniske Skole har i strategiplanen formuleret visionen for skolens arbejde. Skolen ønsker, at gå fra at være leverandør af efterspurgte uddannelser til at være samarbejdspartner med sigte på de uddannelsessøgende, arbejdsmarkedet og samfundets behov for kvalifikations- og kompetenceudvikling. Det betyder, at pædagogikken er målrettet, således at skolen ændrer status fra træningsskole til en kompetenceskole. Det vil sige, at det er de uddannelsessøgende, der er i centrum for den pædagogiske ramme. De pædagogiske elementer i reformen er grundlaget i den pædagogiske ramme for hovedforløbet.

10 Der lægges vægt på et lærende miljø, som bygger på ovenstående. Miljøet er kendetegnet ved, at eleven kan tilrettelægge uddannelsen individuelt og: Ved at gøre ting- og gøre ting på forskellige måder Ved at lytte Ved at iagttage Ved at læse Ved at tænke Ved at tale Fleksibilitet vil i denne sammenhæng sige, at en bagerelev på baggrund af overvejelser, vejledning og samtaler finder sin egen kombination af læringsstrategier. Omdrejningspunktet for læring er praktikundervisningen og projekter i praktikundervisningen, indledt eller fulgt op af kurser. Det giver mulighed for, at eleven kan formidle sin viden, færdigheder og udvikling ved at arbejde med produkter, samt udvikle sociale og personlige færdigheder. Som beskrevet under begrebsforklaringen, er progressionen i projekterne kendetegnet ved, at eleven bevæger sig fra indledende og definerede projekter (produktprojekter) mod projekter, hvor eleven i højere grad selv definerer egne veje for læring. De personlige kvalifikationer, som også er forbundet med hovedforløbet, er: Samarbejdsevne Ansvarlighed Selvstændighed Iværksætterevne Udvikle faglig profil Kan forholde sig til produktionen og bidrage til helheden i arbejdsprocessen Engagement Det engagerede menneske er samtidigt aktivt. Det sætter Reform 2000 fokus på med kravene til elevaktiverende og praksisorienteret undervisning. Fra undervisning til læring Undervisningen i specialet bager tager primært udgangspunkt i Kolbs indlæringscirkel, stadier i læreprocessen, stilladsering og projektarbejder med forskellige niveauer, som skal styrke elevens personlige og almene kompetencer. Der er tidligere beskrevet under Begrebsafklaring. Sammenhænge i forhold til skolens kvalitetsudvikling Vejle Tekniske Skoles etiske regnskab er i 2001 bygget op omkring EFQM-kvalitetsmodellen, som overvejende er identisk med den tidligere anvendte TQM- model. Indsatsområderne var i 2001 Lederskab Personale Pædagogiske rammer og administrative ressourcer Som skole beskæftiger vi os med - udover at sikre gode økonomiske resultater - at udvikle kvaliteten af vore ydelser. Derfor er der sat fokus, hvordan ledelsen og medarbejderne i fællesskab udvikler metoder og arbejdsgange, som sikrer tilfredsheden hos vore brugere (elever, studerende og kursister), hos vore medarbejdere og hos vore øvrige interessenter (forældre, folkeskole elever på besøg, praktikvirksomheder m.m.).

11 Det etiske regnskab for år 2001 bygger på besvarelser indhentet fra i alt 8 forskellige spørgeskemaundersøgelser. Medarbejderne på skolen har vurderet ledelsen og Vejle Tekniske Skole. I en stikprøve har vore elever og studerende vurderet skolen, undervisningen, miljøet m.m. Folkeskolens elever har ved besøg vurderet skolen. Forældre til vore elever er blevet spurgt om deres kendskab til og om deres kvalitetsvurdering af skolen, ligesom praktikvirksomheder er inddraget i undersøgelsen. Ligeledes har vi spurgt befolkningen i skolens opland om deres kendskab og holdning til skolen. I 2001 er lokale uddannelsesudvalg for første gang blevet inddraget i undersøgelsen. Spørgsmålene har her omhandlet samarbejde og indflydelse, skoler og udvalg imellem. Resultaterne bearbejdes i de enkelte afdelinger og på skoleplan. Der opstilles indsatsområder for det efterfølgende år både på skole- og på afdelingsplan. Indsatsområderne bearbejdes i afdelingens handleplan. Skolen fysiske rammer Undervisningen inden for bager er fysisk placeret i undervisningsfaciliteter i levnedsmiddelafdelingen og i Studiecenteret. I hver afdeling er der faciliteter, der tilgodeser elevens muligheder for at tilegne sig spidskompetencer (f.eks. maskiner og udstyr, der er bruges i de enkelte fag). I Studiecentret er der mulighed for teoretisk undervisning, IT-baseret undervisning, projektarbejde samt informationssøgning i biblioteksfaciliteterne. Uddannelsen Relevante love og bekendtgørelser LBK nr. 724 af 25/07/2000 (Gældende) Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser Nr juli 2001 Grundfagsbekendtgørelse Bek af 13. dec Bekendtgørelsen om uddannelsen til bager, konditor og chokolade- og konfektureassistent. Uddannelsens formål 1. Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence med speciale som henholdsvis bager, konditor eller chokolade- og konfektureassistent eller delkompetence, jf. 15, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, som bake-off assistent. Retningslinier vedrørende prøver, karaktergivning og bedømmelse Det er en betingelse for at påbegynde skoleundervisningen på hovedforløbet, at eleven har gennemført grundforløbet, og således efter skolens samlede vurdering har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger i grundfagene og de fælles områdefag samt de uddannelsesrettede områdefag. Der er en hovedansvarlig lærer for det enkelte fag, som har spidskompetencen inden for fagområdet. Denne lærer giver i samråd med det øvrige lærerteam de endelige standpunktskarakterer og de endelige slutkarakterer i fagene.

12 Det er lærerteamet, der laver en samlet vurdering af eleven. Det er den lærer, der har hovedvægten af timerne på forløbet, der i samråd med elevens kontaktlærer og eleven selv, laver aftaler omkring udviklingen i forhold til uddannelsen som helhed. Det er lærerteamet og den enkelte lærer, der vejleder eleven i faglige og personlige mål relateret til undervisningen. Der henvises til bekendtgørelsens kapitel 4. Delkompetencer Skoleundervisningen i hovedforløbet består af 3 skoleperioder af hver 5 ugers varighed. På hver skoleperiode kan der opnås delkompetencer, der omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag og valgfag. Kontaktlærerordning på hovedforløbet I bagerskolen arbejder lærerne i team, og hver lærer får tildelt et antal kontaktelever. Kontaktlærernes elever er fordelt efter, hvilke virksomheder eleven kommer fra. Lærerne har en gruppe af virksomheder, de er kontaktperson for. Det er kontaktlærerens opgave, sammen med eleven, at vælge læringsaktiviteter i Elevplan, planlægge supplerende undervisning, eventuelt erhvervsrettet påbygning, samt valg af valgfrie specialefag og valgfag.. Der afholdes en struktureret kontaktlærersamtale min. 1 gang i løbet af en 5-ugers periode, og periodevise, behovsbestemte samtaler løbende. Der foretages en afsluttende samtale inden skoleperioden afsluttes. Procedure for elever, der ikke består de enkelte fag eller opnår en samlet gennemsnitskarakter Elever der, afbryder en uddannelse har krav på dokumentation for det gennemførte og de opnåede delkarakterer. Elever, der ikke opnår en eksamenskarakter på 6 eller derover tilbydes reeksamen. Elever, der i den samlede vurdering ikke kan opnå kvalifikationer, der berettiger dem til at påbegynde et hovedforløb, tilbydes et opsamlende forløb. Forløbets længde er afhængig af elevens behov. Retningslinier i forbindelse med supplerende undervisning Alle elever tilbydes en samtale hos Studievejledningen Introduktionssamtale- inden uddannelsesstart. Samtalen har til formål at afdække elevens behov for eventuel supplerende undervisning. Er den supplerende undervisning af specialpædagogisk karakter tilrettelægges den i afdelingen. Regler for sygeeksamen, omprøve og lignende Der henvises til skolens eksamensreglement. (Bilag) Skolens praksis vedrørende meddelelser og oplysninger til virksomheder, forældre og vejledere Kontaktlæreren har den almindelige kontakt til virksomheden for elever med praktikaftale.

13 Fraværsregistrering Der foretages elektronisk fraværsregistrering i Pro-elev, hvor der registreres, hvornår eleven er mødt, og hvornår eleven har forladt skolen. Derudover foretager lærerteamet en registrering time for time. Hvis en elev ikke er mødt, meddeler læreren dette til mesteren. Indkaldelsesprocedure Der udsendes indkaldelse ca. 6 uger før skolestart til mesteren og eleven. Afkortning af uddannelsestiden Personer, der er fyldt 25 år, og som har mindst 4 års relevant erhvervserfaring som fuldtidsbeskæftigelse eller tilsvarende deltidsbeskæftigelse, kan gennemføre uddannelsen på normalt 2 år og 6 måneder for specialerne bager og konditor og normalt 2 år for specialet chokolade- og konfektureassistent. Forkortelse af uddannelsen sker under forudsætning af, at Det Faglige Fællesudvalg godkender dette. Skoleundervisningen omfatter et obligatorisk grundforløb eller et supplerende kursus, jf. 8. Lærerroller og teamkompetencer Lærerrollerne fremgår af læringsaktiviteten på Elevplan. Der vil blive brugt forskellige former for lærerroller, men som udgangspunkt vil det være den enkelte elevs valg af individualisering i læringsaktiviteten, der bestemmer lærerrollen, eller om der er tale om et kursus, et projekt eller et temaforberedende oplæg ( se afsnittet om pædagogiske og didaktiske overvejelser). Lærerteamet omkring specialet bager er sammensat af faguddannet personale inden for bagerfaget og konditorfaget, samt levnedsmiddelteknikere og almene lærere i grundfagene.

14 Indholdsfortegnelse Læringsaktiviteter og lektionsfordeling Timefordelingsplan for bageruddannelsen Skolefag skoleperiode hovedforløb Formål og mål Kompetencebog Struktur Fag og delmål Grundfag Områdefag Specialefag Fordelingsskema for 1. skoleperiode: Beskrivelse skoleperiode hovedforløb Formål og mål Kompetencebog Struktur Grundfag Områdefag: Avanceret niveau Specialefag : Rutine /avanceret niveau Valgfrie specialefag. Avanceret niveau Valgfag Beskrivelse Evalueringsform skoleperiode hovedforløb Formål og mål Kompetencebog Struktur Grundfag Områdefag: Avanceret niveau Valgfrie specialefag. Avanceret niveau Valgfag... 29

15 Fordelingsskema for 3. skoleperiode Beskrivelse Evalueringsform Bedømmelsesplan Struktur for bedømmelse i skoleperioderne Mål der ligger til grund for bedømmelsen - kompetencebøger Elevudgave af kompetencebog for H Kompetencebog for H Kompetencebog for H Hvordan og hvornår den løbende og afsluttende evaluering og bedømmelse foretages Dagligt Afslutninger af læringsaktiviteter Eksempel på bedømmelsesskema Produktevalueringer og bedømmelser Mundtlige bedømmelser og evalueringer Fritagelse fra et fag - Merit Regler for de prøver skolen foranstalter - herunder svendeprøver Udstedelse af skolevejledninger Regler om udstedelse af skolebevis eller svendebrev Regler om skolens samarbejde med det faglige udvalg Samarbejde virksomhed og skole... 41

16 Læringsaktiviteter og lektionsfordeling Læringsaktiviteterne er tilrettelagt udfra en undervisningsuge på 35 timer. Herudover er der afsat 7 ½ minut pr. uge pr. elev til kontaktlærerarbejdet. Skolefag Timefordelingsplan for bageruddannelsen Uger i alt Timer GF H1 H2 H3 GRUNDFAG Engelsk F Førstehjælp, brand 0, Hygiejne Miljø Samfundsfag F 1, Sundhed Informationsteknologi F Virksomhedslære og innovation Produktudvikling, produktion & service modul GRUNDFAG I ALT OMRÅDEFAG Madkultur 0, Produktionsteknik Salg/gæste og kundebetjening 1, Varekendskab Køb, kalkulation og salg 0, Planlægning og produktion 0, Varekendskab (fagrettede) 0, OMRÅDEFAG IALT ,5 5,5 UDDANNELSESRETTEDE OMRÅDEFAG Branchekendskab bagerfaget Branchekendskab chokolade/konfekture 0, Branchekendskab konditor 1, OMRÅDEFAG I ALT BUNDNE SPECIALEFAG 0 Brødproduktion Kager, desserter og kransekagebagværk 1, Rullede deje 1, BUNDNE SPECIALEFAG I ALT 5, VALGFRIE SPECIALEFAG Kageproduktion+ valgfag ( 3 uger) Rullede deje, pies og tærter ( 0,5) Selvstændig og iværksætter ( 1 uge) 0 0 0

17 Udvidet produktkendskab og kvalitetskontrol ( uge) VALGFRIE SPECIALEFAG I ALT VALGFAG 2, Rullede dej - 16 lektioner 0 Udvidet varekendskab -10 lektioner 0 0 Reception produkter (ostespecialiteter)- 8 lektioner Kageproduktion (tillæg til valgfri specialefag) 0 32 lektioner Kvalitets flødekager - 8 lektioner 0 Det gode gærbrød - 30 lektioner 0 Kalkulation - 8 lektioner 0 VALGFAG I ALT 2, FAG I ALT PÅ SKOLEPERIODER skoleperiode hovedforløb Formål og mål På denne skoleperiode skal eleven igennem emnerne: Lyse brødtyper, simple kransekagetyper, rullede deje, tørkager, afpyntning og dekorering. Niveauet er begynder eller begyndende rutine. Eleven kommer til at arbejde med opgaver, hvor han/hun skal arbejde hen imod større selvstændighed og ansvarsfølelse, det vil sige udføre opgaver og aktiviteter, der er kendte eller ud fra en kendt problemstilling. Eleven skal arbejde hen imod at kunne planlægge og gennemføre en opgave alene eller i samarbejde. Der lægges vægt på, at eleven har lyst til at sætte sig ind i uddannelsens kundskaber, samt udvikle ansvarlighed og grundlag for forsat læring (på begynderniveau). Eleven skal desuden udvikle evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og kommunikere med andre om løsningen heraf (på rutineniveau). Kompetencebog Eleven får på skoleperioden udleveret en kompetencebog. Det er elevens ansvar at opbevare denne bog og få ajourført opnåede kompetencer. Der følges op på kompetencebogen ved kontaktlærersamtalerne. Struktur Skoleperiodens 5 uger består i hovedtræk af følgende obligatorisk indhold: Læringsaktivitet Emne Antal lektioner Projekt Bryllupskager 38 Kursus Gærdeje 38 Kursus Rullede deje 20 Tema Tørkager 14 Tema Kransekage 14 Eksamensfag Engelsk 31

18 Emne Kompetenceopgaver 20 Lektioner i alt 175 Fag og delmål På 1. skoleperiode i hovedforløbet arbejdes der med følgende mål/ delmål: Grundfag Engelsk Kan forstå engelsk i skrift og tale Kan udtrykke sig mundtligt på engelsk Kan udtrykke sig skriftligt om personlige og erhvervsfaglige forhold Kan forstå og forholde sig til enkle tekster på engelsk Har kendskab til almene, samfundsfaglige, erhvervsmæssige og erhvervsfaglige forhold i det engelsktalende område Har kendskab til forskelle og ligheder imellem fremmede og egne kulturområder, og kan anvende dette i kommunikative situationer Virksomhedslære og innovation Eleven får kendskab til innovations-, iværksætter- og selvstændighedsbegrebet. Herunder arbejdes med etablering af egen virksomhed Eleven præsenteres for en forretningsplan og udarbejder selv en plan for opstart af virksomhed Kan redegøre for etableringsforhold, herunder for virksomhedens daglige drift, finansieringsmuligheder og for vilkår ved virksomhedens ophør Produktudvikling, produktion og service Kan arbejde kreativt og systematisk samt anvende strukturere teknikker i forbindelse med udvikling og fremstilling af produkter/serviceydelser inden for branchen Områdefag Køb og kalkulation Eleven skal på rutineniveau kunne: Udføre kalkulationer og prisfastsættelser på relevante produkter Har kendskab til indkøbsøkonomi, kontant- og kreditkøb, rabatgivning og salg Har kendskab til EDB systemer, der kan anvendes i denne sammenhæng Planlægning og produktion Eleven kan på rutineniveau fremstille: Brød, bagværk, desserter og konfekture ved forskellige fremstillingsmetoder, herunder færdiggørelse, dekoration og afbagning

19 Redegøre for og anvende sit erhvervede kendskab til de kemiske og fysiske processer, der knytter sig til tilberedningsmetoderne Kan betjene det for faget forekommende værktøj og udstyr på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde Varekendskab Eleven kan på begynderniveau og begyndende rutineniveau: Kendskab til de for bagerfaget relevante råvarer, herunder sammensætning, kvalitetsanalyser, anvendelse, opbevaring, hygiejniske og miljømæssige hensyn, økologiske råvarer og relevant lovgivning. Kendskab til emballering, varedeklarationer og opsætning af samme. Specialefag Brødproduktion Eleven kan på rutineniveau opfylde følgende delmål: Fremstille et bredt sortiment af hvedebrødsbagværk som morgenbrød, grovboller, store og små dekorations- og kuvertbrød, store madbrød og udenlandske specialiteter Eleven kan fremstille brødtyper af forskellige meltyper og cerealier ved anvendelse af forskellige dejføringsmetoder, anvendelse af fordeje og hævestykker, herunder økologiske produkter Eleven kan foretage kvalitetsanalyser af råvarer og færdigvarer Kager, desserter og kransekagebagværk Eleven kan på rutineniveau opfylde følgende delmål: Eleven kan fremstille dekorationsmateriale og dekorere kagetyper og kransekager Eleven kan på avanceret niveau: Eleven kan fremstille rørte og piskede masser til halv- og helfabrikata Eleven kan fremstille roulader, lagkagebunde og rørekager, samt bunde til halvfabrikata Rullede deje Eleven kan på rutineniveau: Eleven kan fremstille rullede bløddeje, wienerdeje og butterdeje og relevante produkter heraf Eleven kan redegøre for produktionsmetoder til rullede deje Eleven kan på avanceret niveau: Fremstille fyldmasser til diverse rullede deje

20 Projekt: Bryllupskager Kursus: Gærdeje Kursus: Rullede deje Kursus: Kransekage Tema: Tørkager Kursus: Engelsk Emne: Kompetenceopgaver Fordelingsskema for 1. skoleperiode: Læringsaktivitet Fag Engelsk X X Virksomhedslære og innovation X Produktudvikling, produktion og service X X Køb, Kalkulation og salg X X X X X X Planlægning og produktion X X X X Varekendskab X X X X X Brødproduktion X Kager, desserter og kransekager X X Rullede deje X Hvis eleven skal udfordres mere eller har brug for ekstra støtte kan følgende opgaver/ emner bearbejdes: Varekendskab Regning Kalkulation Engelsk Dekoration Af frit valgbare emner kan eleven yderligere arbejde med : Varekendskab Dekorationsteknikker Ekstra teknikker og grundprincipper Beskrivelse Der arbejdes med grundprincipper indenfor fremstilling af bagværk, desserter, konfekture i form af piskede og rørte masser, tilbehør i form af chokolade og petit fours. Grundprincipperne munder ud i projektet Bryllupskager hvor afbagning, dekoration og færdiggørelsen gennemføres. Teorien,

21 der er knyttet til kemiske og fysiske processer, gennemføres i forbindelse med teorilektioner som optakt til projektet, og som midtvejskurser eller som emner med opsamlende karakter. I kurserne Gærdeje og Rullede deje lægges der vægt på, at eleven selvstændigt kan varetage dejføring og indrulningsmetoder på rutinepræget niveau. I forbindelse med begge kurser skal eleverne afbage og færdiggøre produkterne således, at de er salgbare. I temaet Tørkager bearbejdes traditionelle tørkagetyper, men der lægges også vægt på nye trends indenfor tørkager, hvor eleven får mulighed for at arbejder kreativt. I emnet Kompetenceopgaver arbejder eleven teoretisk indenfor fagene virksomhedslære og innovation, produktudvikling, produktion og service, køb, kalkulation og salg og varekendskab. Disse emner foregår ved forelæsning, skriftlige opgaver og diskussionspanel. I engelsk arbejdes med emner der er relateret til det eleven laver praktisk. Der afvikles eksamen i den sidste uge på 1. skoleperiode (se i øvrigt bilag: Eks. på hvordan grundfaget engelsk kunne forløbe). Eksempel: I projektet Bryllupskager lægges der vægt på følgende læringsmål: a. At eleven udvikler sig i projektarbejdsformen således, at eleven udviser ansvarsfølelses og selvstændighed b. At eleven selvstændigt lærer at strukturere et arbejde c. At eleven kan forholde sig kritisk til egen indsats Projektet har til formål at opfylde følgende faglige mål (produktmål): a. Kan fremstille rørte og piskede masser, således at denne viden kan bruges til at lave en bryllupskage b. Udføre en kalkulation c. Kan producere et bredt sortiment af hvedebrødsbagværk Evalueringsform Eleven evalueres i forhold til kompetencebogen. Ved dialog med underviseren og vurdering af egen indsats, vurderes det om eleven har opnået den pågældende kompetence. Såfremt eleven ikke har opnået kompetencen skal der være mulighed for at kunne erhverve den på en alternativ måde. Dette aftales med underviseren. Eleven evalueres efter endt projekt, kursus, eller tema. Se i øvrigt bedømmelsesplan. 2. skoleperiode hovedforløb Formål og mål På denne skoleperiode skal eleven igennem emnerne: Rullede deje, bløddeje, mørdeje, honningkager, dekorationer og afpyntning, mørke og lyse brødtyper, syrings- og hævningsmetoder og melanalyser. Niveauet er rutine og begyndende avanceret niveau. Herudover er der valgfrie specialefag på en uges varighed, og valgfag som eleven vælger udfra et valgfagskatalog (se bilag).

22 Eleven kommer til at arbejde med opgaver, hvor der lægges stor vægt på, at eleven kan arbejde selvstændigt, projektorienteret, kreativt og forstå planlægningen af en given produktion. Eleven skal kunne arbejde med planlægning og gennemførelse af de stillede opgaver, henholdsvis selvstændigt og i samarbejde med andre elever på skoleperioden. Der lægges meget vægt på, at eleven tager initiativ til at sætte sig ind i uddannelsens kundskaber, samt udvikle ansvarlighed og grundlag for forsat læring (på rutineret niveau). Eleven skal fortsat udvikle evnen til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og kommunikere med andre om løsningen heraf (på avanceret niveau). Kompetencebog Eleven får udleveret kompetencebog for 2. skoleperiode. Eleven har ansvaret for denne bog.. Der følges op på kompetencebogen ved kontaktlærersamtalerne. Struktur Skoleperiodens 5 uger består i hovedtræk af følgende obligatoriske indhold. Læringsaktivitet Emne Antal lektioner Projekt Dekorationsbrød og produktudvikling 27 Kursus Melanalyser 5 Kursus Specialiteter af rullede deje 10 Kursus Mørke brødtyper og syrningsmetoder 12 Kursus Bløddeje 6 Tema Kager der behager 18 Tema Bestillingsopgave 9 Emne Valgfrit specialefag 35 Emne Valgfag 35 Emne Kompetenceopgaver 18 Lektioner i alt 175 Fag og delmål På 2. skoleperiode i hovedforløbet arbejdes der med følgende mål/delmål for disse fag: Grundfag Virksomhedslærer og innovation Planlægning og start af nyt bageri, herunder idegrundlag, strategimuligheder, finansieringsmuligheder, bageriets hovedfunktioner, virksomhedsformer og virksomhedsoverdragelse Opdeling i funktioner og på personer. Klassiske og nyere organisations- og ledelsesprincipper gennemgås, herunder betydningen af forskellige former for overskudsdeling Produktudvikling, produktion og service Kan redegøre for behov og faktorer, der ud fra virksomheds-, markeds-, miljø- og samfundsmæssige hensyn nødvendiggør produktudvikling

23 Områdefag: Avanceret niveau Varekendskab Kan kvalitetsvurdere meltyper Kan forbehandle frø- og kernetyper Kan vælge økologiske råvarer til en begrænset produktion Specialefag: Rutine /avanceret niveau Brødproduktion Sammensætte og produktionsplanlægge et sortiment indenfor mørke brødtyper med store andele af rugmel Kender og behersker hæve og syrningsmetoder/-midler Kan fremstille store og små dekorationsbrød Kan fremstille fedtholdige bløddeje til forskellige boller- og kagetyper samt specialiteter som thehorn, kærnemælkshorn og tærter Kager, desserter og kransekager Kan fremstille honningkager og andre højtidsspecialiteter Kan fremstille flødekager, vandbakkelse og lagkager med forskellige cremer og fyldninger Kan fremstille småt bagværk af bagemasser, og sammensætte et bredt sortiment af småkager, snitter og marengs Kan forestå produktion og dekoration af ovennævnte produkter Har kendskab til rå- og færdigprodukters anvendelse ved fremstilling af kagetyper/desserter Eleven kan redegøre for produktionsmetoder og hygiejneregler Rullede deje Fremstille bredt sortiment indenfor halv- og helfabrikata til flødekager og forretter samt specialiteter Kan fremstille rullede bløddeje, wienerdeje og butterdeje, samt lave produkter af disse Kan fremstille fyldmasse til diverse rullede deje Kan fremstille ovennævnte produkter til køl, og frost og behersker optøning, raskning, udbagning, glasering og relevante dekorationsmetoder Valgfrie specialefag. Avanceret niveau Eleven vælger, i samråd med lærestedet, et valgfrit specialefag af en uges varighed på 2. skoleperiode i hovedforløbet. Hvis det valgfrie specialefag forløber over 2 uger, vil den efterfølgende uge fortsætte på 3. skoleperiode i hovedforløbet. Kageproduktion Kan fremstille et bredt sortiment indenfor kager, tærter, moderne bryllupskager, kransekage og lagkager udfra grundprincipperne Kan fremstille petit fours, makrontyper, marengs og honningbagværk, samt laver højtidsspecialiteter, europæiske specialiteter samt dekoration med chokolade, marcipan, karamel, hippenmasser, nøddemasser m.m. (For at opnå alle fagets mål skal eleven have 1 uges valgfag med samme titel.) Meritgivende i konditoruddannelsen

24 Konfekture, marcipan og blikfang Kan fremstille et bredt sortiment indenfor chokolade, konfekt, karamel og bolcher Skal kunne fremstille marcipankonfekt, figurer, blikfang, dekorationsmateriale af marcipan, chokolade og karamel Kan fremstille påskeæg og andre støbte dekorationsæg og figurer Meritgivende i konditoruddannelsen Rullede deje, pies og tærter Kan fremstille et bredt sortiment af pies, grønsagstærter, frugttærter, wienerbrød, butterdej og bløddej Kender til forskellige dejtypers fremstilling, indrulningsmetoder, opslåning, raskning, afbagning og færdiggørelse Kan lave fyldmasser, beregne portioner og vejlede om opbevaring Meritgivende i konditoruddannelsen Selvstændighed og iværksætter Eleven kender til etablering af virksomhed og samarbejdsformer Igennem forløbet lærer eleven om administration, indkøb, produktion, salg og regnskab Kan laver en forretningsplan Udvidet produktkendskab og kvalitetskontrol Kan lave kvalitetsanalyser af råvarer, holdbarheds- og kvalitetstest, samt bakterieanalyser Kan lave ernæringsberegninger og opskrifter Kan produktudvikle et bredt sortiment Valgfag På 2. skoleperiode i hovedforløbet udbydes valgfag, udfra et valgfagskatalog. Dette valgfagskatalog er lavet i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg og efter retningslinierne i hovedbekendtgørelsen 25 og har til formål at supplere den erhvervsrettede og almene undervisning. Valgfagene skal give eleven mulighed for at uddybe emner eller opnå større brede. Der udbydes 2 teoretiske fag og 5-7 praktiske fag. Eleven skal vælge et teoretisk fag, og kan prioritere fra 1 til 3 på de praktiske fag. Eleven vælger valgfag på skoleperiodens første dag. Under første kontaktlærersamtale udarbejdes der en plan for eleven, om hvilke valgfag eleven skal deltage i. Valgfagene kunne evt. være inden for følgende emner: Kalkulation (teoretisk fag) Varekendskab (teoretisk fag) Receptionsprodukter (ostespecialiteter) Kageproduktion (tillæg til specialefaget Kageproduktion ). Rullede deje Kvalitets flødekager Det gode gærbrød Se det aktuelle valgfagskatalog under bilag.

25 Projekt: Dekorationsbrød og produktudvikling Kursus: Melanalyser Kursus: Specialiteter af rullede deje Kursus: Mørke brødtyper og syrningsmetoder Kursus: Bøddeje Tema: Kager der behager Tema: Bestillingsopgave Emne: Kompetenceopgaver Fordelingsskema for 2. skoleperiode Læringsaktivitet Fag Virksomhedslære og innovation X X Produktudvikling, produktion og service X X Varekendskab X X X Brødproduktion X X X X X Kager, desserter og kransekager X X Rullede deje X X *Derudover er der selvfølgelig undervisning i henholdsvis valgfrit specialefag og valgfag af teoretisk og praktisk karakter Hvis eleven skal udfordres mere eller har brug for ekstra støtte kan følgende opgaver/emner bearbejdes: Varekendskab Kalkulation Virksomhedslære Dekoration Af frit valgbare emner kan eleven yderligere arbejde med: Varekendskab Produktudvikling Dekorationsteknikker Ekstra teknikker Beskrivelse Der arbejdes med tekniker og principper indenfor fremstilling af lyse og mørke brødtyper, forskellige kagetyper, rullede deje, dekoration og præsentation af produkterne. Disse tekniker og principper munder ud i projektet Dekorationsbrød og produktudvikling hvor dejføringsprincipper, opslåning, afbagning og færdiggørelsen gennemføres. Teorien, der er knyttet til biologiske bageprocesser, nødvendigheden af produktudvikling og planlægning af virksomhed, gennemføres i forbindelse med teorilektioner som optakt til projektet, som midtvejskurser eller som emner med opsamlende karakter. I kurset melanalyser lægges der vægt på, at eleven får forståelse for udførelsen og betydningen af de melanalyser, som normalt foretages hos møllerne. Eleven kommer til at analysere forskellige

26 kvaliteter mel og bager brød af disse kvaliteter, for derved at få forståelse for melkvalitetens betydning for det færdigbagte brød. I kurserne specialiteter af rullede deje, Mørke brødtyper og syrningsmetoder og Bløddeje lægges der vægt på at eleven selvstændigt kan varetage dejføring og indrulningsmetoder på rutinepræget og begyndende avanceret niveau. I forbindelse med kurserne skal eleverne afbage og færdiggøre produkterne således, at de er salgbare. I temaet Kager, der behager arbejdes der med honningkager og andre højtidsspecialiteter, hvor der lægges vægt på dels de gamle traditioner, men også vægt på kreativitet og udvikling af kager der passer til tidens ånd. I temaet Bestillingsopgave arbejder eleven selvstændigt ud fra en bestilling på forskellige brød og kager. Der lægges vægt på, at eleven planlægger sin egen bestilling, kan bevare overblikket og samarbejde med de andre elever, om fremstilling af halvfabrikata, brug af produktionsudstyr, afbagning og rengøring. Ligeledes vægtes det at de fremstillede produkter er salgbare og opstillet indbydende. I emnet Kompetenceopgaver arbejder eleven teoretiske indenfor fagene virksomhedslære og innovation, produktudvikling, produktion og service og varekendskab. Disse emner foregår ved forelæsning, skriftlige opgaver og diskussionspanel. Eksempel: I projektet dekorationsbrød og produktudvikling lægges der vægt på følgende læringsmål: a. At eleven udvikler sig i projektarbejdsformen således, at eleven udviser ansvarsfølelses og selvstændighed b. At eleven selvstændigt planlægger og strukturere arbejdet c. At eleven kan bevare overblikket under projektforløbet d. At eleven kan tænke og arbejde kreativt indenfor emnet e. At eleven kan forholde sig kritisk til egen indsats Projektet har til formål at opfylde følgende faglige mål (produktmål): a. At eleven kan anvende forskellige dejlægningsmetoder b. At eleven kan sammensætte og fremstille et bredt og kreativt sortiment af dekorative brødprodukter c. At eleven kan udarbejde kalkulationer og prisfastsætte fremstillende produkter d. At eleven kan beskrive et idegrundlag, salgbarhed, serviceydelser, markedsføring i forbindelse med fremstillede produkter Evalueringsform Eleven evalueres i forhold til kompetencebogen. Ved dialog med underviseren og vurdering af egen indsats, vurderes det om eleven har opnået den pågældende kompetence. Eleven evalueres efter endt projekt, kursus eller tema. Se i øvrigt bedømmelsesplan.

27 3. skoleperiode hovedforløb Formål og mål På denne skoleperiode skal eleven igennem emnerne: Brødproduktion, rullede deje og kager, desserter og kransekager. Skoleperioden er på avanceret niveau. Herudover er der valgfrie specialefag på en uges varighed, og valgfag som eleven, i samråd med læreren, vælger udfra et valgfagskatalog (se bilag). 3. skoleperiode i hovedforløbet er bageruddannelsens sidste skoleperiode, som afsluttes med en projektorienteret svendeprøve, hvor eleven har 4 undervisningsdage til at forberede selve den praktiske svendeprøvedag og udarbejde en rapport. Det er vigtigt, at eleven på denne skoleperiode får arbejdet med emner, som eleven er usikker i, eller i emner som eleven ikke har så stor erfaring med. Derfor planlægges læringsforløbet for hver elev individuelt udfra et skema, der sættes op den første dag ved en kontaktlærersamtalen. En stor del af valgfagstimerne afvikles på denne skoleperiode, som derved giver mulighed for, at den enkelte elev kan udvælge de emner, eleven ønsker at fordybe sig mere i. Byder valgfagskataloget ikke på et emne, som eleven i samråd med læreren har behov for at fordybe sig i, vil læreren sætte de fornødne rammer op for, at eleven kan arbejde med det ønskede emne. Eleven skal på 3. skoleperiode i hovedforløbet udvise stor selvstændighed og ansvar ved løsning af de stillede opgaver, samtidig med at det er vigtigt, at eleven forstår at samarbejde med de andre elever om at få den individuelle proces og produktion til at passe sammen med produktionslokalets maskiner, ovne osv. (på avanceret niveau). Eleven skal kunne planlægge sin egen produktion og bevare overblikket, når flere elevers produktion skal tilpasses hinanden. Eleven skal udvise kreativitet og være nytænkende i løsningen af opgaverne. Eleven skal kunne planlægge og tage initiativ til at få løst de opgaver, der er af fælles karakter for elverne, så samarbejdet forløber tilfredsstillende (på avanceret niveau). Kompetencebog Eleven får udleveret kompetencebog for 3. skoleperiode i hovedforløbet. Eleven har ansvaret for denne bog. Der følges op på kompetencebogen ved kontaktlærersamtalerne.

28 Struktur Skoleperiodens 5 uger består i hovedtræk af følgende obligatoriske indhold: Læringsaktivitet Emne Antal lektioner Projekt Bestillingssedler 34 Emne Valgfrit specialefag 35 Emne Valgfag 52 Emne Kompetenceopgaver 20 Projektorienteret eksamen Svendeprøve projekt 34 Lektioner i alt 175 Fag og delmål På 3. skoleperiode i hovedforløbet arbejdes der med følgende mål/delmål for disse fag: Grundfag Virksomhedslære og innovation Indsigt i erhvervsstrukturen, herunder danske og internationale markedspåvirkninger på virksomhedens drift Produktudvikling, produktion og service Kan redegøre for den teknologiske udvikling og kan selvstændig planlægge og gennemføre fremstillingen af et eller flere produkter Områdefag: Avanceret niveau Varekendskab Kan vælge og kvalitetsbestemme varer til den daglige produktion samt vælge sammensætning af råvarer til en given produktion Specialefag : Rutine /avanceret niveau Brødproduktion Kan foretage produktionsplanlægning, sammensætte og producere et bredt sortiment inden for brødgrupperne: morgenbrød, store lyse brød, specialbrød med syrning og mørke brødtyper af store andele med rugmel Kender og behersker hæve og syrningsmetoder/-midler Eleven kan foretage kvalitetsanalyse af råvarer og færdigvarer Kager, desserter og kransekager Har kendskab til rå- og færdigprodukters anvendelse ved fremstilling af kagetyper, desserter og bagværk af kransekagemasse og marcipanråmasse, herunder fremstilling af rørte og piskede masser Kan forestå produktion og dekoration af ovennævnte produkter Har kendskab til rå- og færdigprodukters anvendelse ved fremstilling af kagetyper/desserter Eleven kan redegøre for produktionsmetoder og hygiejneregler

29 Rullede deje Kan redegøre for produktionsmetoder til rullede deje Kan fremstille rullede bløddeje, wienerdeje og butterdeje, samt lave produkter af disse til køl, og frost og beherske optøning, raskning, udbagning, glasering og relevante dekorationsmetoder Valgfrie specialefag. Avanceret niveau Eleven har, i samråd med lærestedet, valgt valgfrie specialefag på 2. skoleperiode. Det eller de valgte specialefag vil blive afviklet på 3. skoleperiode fordelt på 35 lektioner (svarende til en uges undervisning). De valgfrie specialefag er følgende: Kageproduktion - af 2 ugers varighed, hvor den første del er afviklet på 2. skoleperiode Konfekture, marcipan og blikfang - af 1 uges varighed Rullede deje, pies og tærter af 1 uges varighed Selvstændighed og iværksætter af 1 uges varighed Udvidet produktkendskab og kvalitetskontrol Målene for de valgfrie specialefag er beskrevet i afsnittet om 2. skoleperiode Valgfag På 3. skoleperiode i hovedforløbet udbydes valgfag, udfra et valgfagskatalog. Dette valgfagskatalog er beskrevet i afsnittet om 2. skoleperiode og vedlagt som bilag. På 3. skoleperiode vælger eleven valgfag ved den første kontaktlærersamtale, hvor der i samråd med lærerne udarbejdes en plan over elevens valg. Det er vigtigt, at de valgte valgfag er med til at uddybe og give større bredde til eleven, med mål på at få afsluttet bagerfagets læretid med gode resultater. Hvis eleven på 3. og sidste skoleperiode har behov for at fordybe sig, eller opnå større erfaring med et emne, der er relevant for branchen, og som ikke er udbudt som valgfag, kan læreren opsætte mål og rammer for det pågældende emne, så eleven får mulighed for at fordybe/forbedre sig i det relevante emne.

30 Projekt: Bestillingssedler Emne: Kompetenceopgaver Projektorienteret eksamen: Svendeprøve projekt Fordelingsskema for 3. skoleperiode Læringsaktivitet Fag Virksomhedslære og innovation X X Produktudvikling, produktion og service X X X Varekendskab Brødproduktion X X X Kager, desserter og kransekager X X Rullede deje *Derudover er der selvfølgelig undervisning i henholdsvis valgfrit specialefag, valgfag af teoretisk og praktisk karakter X X X X Hvis eleven skal udfordres mere eller har brug for ekstra støtte kan følgende opgaver/emner bearbejdes: Varekendskab Kalkulation Dekoration Produktionsteknikker Af frit valgbare emner kan eleven yderligere arbejde med: Varekendskab og kvalitetsanalyser Produktudvikling og kvalitet Selvstædig virksomhed Beskrivelse Der arbejdes med planlægning og udførelse af en varierende produktion med et bredt sortiment af morgenbrød, lyse og mørke brødtyper, forskellige kagetyper, desserter og kransekagebagværk, rullede deje, dekoration og prætention af produkterne. Dette munder ud i projektet Bestillingsseddel, hvor de fagrelateret principper og tekniker gennemføres. Teorien, der er knyttet til biologiske, fysiske og kemiske bageprocesser, varekendskab, kreativitet, produktudvikling og planlægning gennemføres i forbindelse med teorilektioner som optakt til projektet, som midtvejskurser eller som emner med opsamlende karakter.

31 I emnet Kompetenceopgaver arbejder eleven teoretiske indenfor fagene varekendskab, virksomhedslære og innovation og produktudvikling, produktion og service. Disse emner foregår ved forelæsning, skriftlige opgaver og diskussionspanel. Den projektorienteret svendeprøve er afslutningen på 3. skoleperiode og eksamen for bageruddannelsen. På den 5. sidste undervisningsdag af skoleperioden skal eleven til en 2 timers skriftlig teoriprøve, som er centralt stillet fra svendeprøvekommissionen. Derefter trækker eleven sin svendeprøveopgave, der er udformet som et projekt, hvor eleven selvstændigt skal planlægge en dagsproduktion ud fra en bestilling på forskellige brød og kager. Under projektforløbet skal eleven planlægge sin produktion udfra opgaven og udarbejde en rapport med en produktionsbeskrivelse, kalkulationer over fremstillede produkter og en uddybelse af varekendskab. Under hele projektforløbet fungerer faglæreren som konsulent for eleven. Ligeledes har eleven mulighed for at afprøve valgte produktionsteknikker i praksis, få udarbejdet sin rapport, gennemtænkt sin planlægning og få fremstillet diverse halvfabrikata. På selve svendeprøvedagen skal den valgte produktion fremstilles til vurdering af processen og færdigprodukterne samt forsvares mundtligt overfor skuemestre og lærer. Eksempel I projektet Bestillingsseddel lægges der vægt på følgende læringsmål: a. At eleven behersker projektarbejdsformen således at eleven udviser ansvarsfølelses og selvstændighed b. At eleven selvstændigt planlægger og strukturere arbejdet c. At eleven har overblik under projektforløbet d. At eleven tænker og arbejder kreativt indenfor emnet e. At eleven forholder sig kritisk og vurderende til egen indsats Projektet har til formål at opfylde følgende faglige mål (produktmål): a. At eleven kan anvende produktions-principper og teknikker til fremstilling af fagrelateret produkter b. At eleven kan sammensætte og fremstille et bredt og kreativt sortiment af fagrelateret produkter c. At eleven udarbejder varebestilling, kalkulerer og prisfastsætte fremstillende produkter d. At eleven kan beskrive idegrundlaget, produktionsprincipper og varekendskab i forbindelse med fremstillede produkter Evalueringsform Eleven evalueres i forhold til kompetencebogen. Ved dialog med læreren og vurdering af egen indsats, vurderes det om eleven har opnået den pågældende kompetence. Eleven evalueres dels dagligt i forhold til dagens opgave, for derved hurtigt at kunne ændre/forbedre indsatsen, og efter endt projekt, kursus eller tema. Se i øvrigt bedømmelsesplan.

32 Bedømmelsesplan Bedømmelsesplanen er en sammensætning af de redskaber, der bruges i det daglige arbejde med elvernes evalueringer og bedømmelser. Nogle oplysninger vil derfor fremkomme i den form, der bruges overfor eleverne. Struktur for bedømmelse i skoleperioderne Eleverne 1. uge 2. uge 3. uge 4. uge 5. uge Revidering af uddannelsesplan og fastsættelse af mål for skoleperioden ( 1. kontaktlærersamtale ) Elevens evaluering over det daglige arbejde praktisk og teoretisk Elevens slutevaluering og 2. samtale med kontaktlærer Lærerne 1. uge 2. uge 3. uge 4. uge 5. uge Revidering af uddannelsesplan, herunder planlægning af skoleperioden Læreteamets evaluerer fælles Læreren evaluerer over perioden der gik Møder i lærerteamet angående undervisningen Lærerteamets slutevaluering og karaktergivning Andre evalueringsmetoder Elevens egen selvevaluering Samtaler mellem kontaktlærer og elev Feed-back og feed-forward i forhold til produkt og proces, i forhold til kompetencebogen Gensidig evaluering mellem lærer og elever Lærerens selvevaluering Refleksion mellem ledelses og lærerteam

33 Mål der ligger til grund for bedømmelsen - kompetencebøger Når en elev starter på hovedforløbet, er der i uddannelsesbogen indsat en kompetencebog, der beskriver de målpinde eleven skal kunne vise eller dokumentere er opnået på den pågældende skoleperiode. Elevudgave af kompetencebog for H1 Kompetencebog for 1. skoleperiode i hovedforløbet for bageruddannelsen Når du har opnået en kompetence sættes der lærerinitialer i feltet til højre. Grundfag Virksomhedslære og innovation Produktudvikling, produktion og service Lærerinitialer Lærlingen får kendskab til innovations og iværksætter- og selvstændighedsbegrebet Herunder arbejdes med etablering af egen virksomhed. Lærlingen præsenteres for en forretningsplan og udarbejder en for start af egen virksomhed. Kan gøre rede for etableringsforhold, herunder for virksomhedens daglige drift, finansieringsmuligheder, og for vilkår ved virksomhedens ophør. Kan arbejde kreativt og systematisk samt anvende strukturere teknikker i forbindelse med udvikling og fremstilling af produkter/serviceydelser inden for branchen. Områdefag: Rutineniveau Køb og Udføre kalkulationer og prisfastsættelser på relevante produkter. kalkulation Har kendskab til indkøbsøkonomi, kontant- og kreditkøb, rabatgivning og salg. Planlægning og produktion Varekendskab Har kendskab til EDB systemer, der kan anvendes i denne sammenhæng. Brød, bagværk, desserter og konfekture ved forskellige fremstillingsmetoder, herunder færdiggørelse, dekoration og afbagning. Redegøre for og anvende sit erhvervede kendskab til de kemiske og fysiske processer, der knytter sig til tilberedningsmetoderne. Kan betjene det for faget forekommende værktøj og udstyr på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Kendskab til de for bagerfaget relevante råvarer, herunder sammensætning, kvalitetsanalyser, anvendelse, opbevaring, hygiejniske og miljømæssige hensyn, økologiske råvarer og relevant lovgivning. Kendskab til emballering, varedeklarationer og opsætning af samme.

34 Specialefag: Rutine niveau Brødproduktion Fremstille et bredt sortiment af hvedebrødsbagværk som morgenbrød, grovboller, store og små dekorations- og kuvertbrød, store madbrød og udenlandske specialiteter. Lærlingen kan fremstille brødtyper af forskellige meltyper og cerealier ved anvendelse af forskellige dejføringsmetoder, anvendelse af fordeje og hævestykker, herunder økologiske produkter. Lærlingen kan foretage kvalitetsanalyser af råvarer og færdigvarer. Kager, desserter og kransekager Lærlingen kan fremstille dekorationsmateriale og dekorere kagetyper og kransekager. Rullede deje Lærlingen kan fremstille rullede bløddeje, wienerdeje og butterdeje og relevante produkter heraf. Lærlingen kan redegøre for produktionsmetoder til rullede deje Specialefag: Avanceret niveau Kager, Lærlingen kan fremstille rørte og piskede masser til halv- og helfabrikata. desserter og kransekager Lærlingen kan fremstille roulader, lagkagebunde og rørekager, samt bunde til halvfabrikata. Rullede deje: Fremstille fyldmasser til diverse rullede deje Personlige kvalifikationer Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger. Evne til at kommunikere med andre om løsningen af mere komplicerede problemstillinger Fleksibilitet Omstillingsevne Begyndende evne til at udvikle kvalitetssans og kreativitet. Begynder at udvise evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer.

35 Kompetencebog for H2 Kompetenceskema for 2. skoleperiode i hovedforløbet for bageruddannelsen Når du har opnået en kompetence sættes der lærerinitialer i feltet til højre. Grundfag Virksomhedslære og innovation Produktudvikling, produktion og service Lærerinitialer Virksomhedens etablering: Planlægning og start af nyt bageri, herunder idegrundlag, strategimuligheder, finansieringsmuligheder, bageriets hovedfunktioner, virksomhedsformer og virksomhedsoverdragelse. Bageriets organisatoriske struktur Opdeling i funktioner og på personer. Klassiske og nyere organisations- og ledelsesprincipper gennemgås, herunder betydningen af forskellige former for overskudsdeling. Kan redegøre for behov og faktorer, der ud fra virksomheds-, markeds-, miljø- og samfundsmæssige hensyn nødvendiggør produktudvikling. Områdefag: avanceret Varekendskab Kan kvalitetsvurdere meltyper Kan forbehandle frø- og kernetyper. Kan vælge økologiske råvarer til en begrænset produktion Specialefag : Rutine /avanceret niveau. Sammensætte og produktionsplanlægge et sortiment indenfor mørke brødtyper Brødproduktion med store andele af rugmel. Kender og behersker hæve og syrningsmetoder/ midler. Kan fremstille store og små dekorationsbrød. Kan fremstille fedtholdige bløddeje til forskellige boller- og kagetyper samt specialiteter som thehorn, kærnemælkshorn og tærter. Kager, Kan fremstille honningkager og andre højtidsspecialiteter desserter og kransekager Kan fremstille flødekager, vandbakkelse og lagkager med forskellige cremer og fyldninger. Kan fremstille småt bagværk af bagemasser, og sammensætte et bredt sortiment af småkager, snitter og marengs. Kan forestå produktion og dekoration af ovennævnte produkter Har kendskab til rå- og færdigprodukters anvendelse ved fremstilling af kagetyper/desserter. Eleven kan redegøre for produktionsmetoder og hygiejneregler. Rullede deje Fremstille bredt sortiment indenfor halv- og helfabrikata til flødekager og forretter, samt specialiteter. Kan fremstille rullede bløddeje, wienerdeje og butterdeje, samt lave produkter af disse. Kan fremstille fyldmasse til div. Rullede deje. Kan fremstille ovennævnte produkter til køl, og frost og behersker optøning, raskning, udbagning, glasering og relevante dekorationsmetoder.

36 Valgfrie specialefag. Avanceret niveau Valgfag: Personlige kvalifikationer Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger. Evne til at kommunikere med andre om løsningen af mere komplicerede problemstillinger Fleksibilitet Omstillingsevne Evne til at udvikle kvalitetssans og kreativitet. Begynder at udvise evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer.

37 Kompetencebog for H3 Kompetenceskema for 3. skoleperiode i hovedforløbet for bageruddannelsen Når du har opnået en kompetence sættes der lærerinitialer i feltet til højre. Grundfag Virksomheds -lære og innovation Produktudvikling, produktion og service Samfundets indflydelse på virksomheden: Indsigt i erhvervsstrukturen, herunder danske og internationale markedspåvirkninger på virksomhedens drift. Lærerinitialer Kan redegøre for den teknologiske udvikling og kan selvstændig planlægge og gennemføre fremstillingen af et eller flere produkter. Områdefag: avanceret Varekendskab Kan vælge og kvalitetsbestemme varer til den daglige produktion samt vælge sammensætning af råvarer til en given produktion. Specialefag : Avanceret niveau. Brødproduktion Kan foretage produktionsplanlægning, sammensætte og producere et bredt sortiment inden for brødgrupperne: morgenbrød, store lyse brød, specialbrød med syrning og mørke brødtyper af store andele med rugmel Kender og behersker hæve- og syrningsmetoder/midler. Kager, desserter og kransekager Eleven kan foretage kvalitetsanalyse af råvarer og færdigvarer. Har kendskab til rå- og færdigprodukters anvendelse ved fremstilling af kagetyper, desserter og bagværk af kransekagemasse og marcipanråmasse, herunder fremstilling af rørte og piskede masser. Kan forestå produktionen og dekorationen af ovennævnte produkter. Har kendskab til rå- og færdigprodukters anvendelse ved fremstilling af kagetyper/desserter Kan redegøre for produktionsmetoder og hygiejneregler. Rullede deje Kan redegøre for produktionsmetoder til rullede deje. Kan fremstille rullede bløddeje, wienerdeje og butterdeje, samt lave produkter af disse til køl, og frost og beherske optøning, raskning, udbagning, glasering og relevante dekorationsmetoder.

38 Valgfrie specialefag. Avanceret niveau Valgfag: Personlige kvalifikationer Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger. Evne til at kommunikere med andre om løsningen af mere komplicerede problemstillinger Fleksibilitet Omstillingsevne Evne til at udvikle kvalitetssans og kreativitet. Udviser evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Hvordan og hvornår den løbende og afsluttende evaluering og bedømmelse foretages Der tages udgangspunkt i afsnittet om evaluering fra skoledelen. Der anvendes 13-skalaen som grundlag for karaktergivning Niveauerne i uddannelsesvejledningen er udgangspunktet for vurderinger af de personlige kompetencer Noter og konklusioner bruges som vejledning til eleven og mesteren omkring fokuspunkter for eleven udvikling

39 Dagligt Der gennemføres dagligt en evaluering af dagen, den proces og de produkter eleven eventuelt har fremstillet. Formålet er en refleksion over det lærte og en mulighed for at sætte fokus i forhold til områder der skal styrkes eller er i orden. Afslutninger af læringsaktiviteter I hver læringsaktivitet indgår der målpinde. Der er ikke et fag, som alene afsluttes i en læringsaktivitet. Derfor er det en regel, at den vægt et fag indgår med i en læringsaktivitet, er også den vægt karakteren vægtes med i sammentællingen, når faget endeligt er afsluttet. Konkret betyder det, at når områdefaget planlægning og produktion indgår i Bryllupskageprojektet på H1 med 70%, vejer karakteren fra dette projekt med 70% i den endelige fastlæggelse af karakteren for faget. Der aflægges en skriftlig prøve i temaet varekendskab af 2 timers varighed, ved afslutningen af 2. skoleperiodes hovedforløb. I 2. og 3. skoleperiode gennemføres flere projektopgaver som er bestillingsopgaver, hvor eleven får mulighed for at arbejde hen imod svendeprøvekravene. Eleven ved fra starten af en læringsaktivitet, hvad han/hun bliver bedømt på, da det fremgår af det bedømmelse skema, som følger med til læringsaktiviteten. Eksempel på bedømmelsesskema Navn: Projektniveau: Brødproduktion Kommentarer og opsaverationer karakter Logbog Varekendskab Kalkulation Virksomhedslære Produktudvikling Læringsmål Mundtlig fremlæg. Helhedsindtryk

40 Produktevalueringer og bedømmelser I de læringsaktiviteter, hvor der indgår fremstilling af et eller flere produkter, bedømmes disse udfra faglige standarder, grundprincipper og hygiejne/orden. Der gives en standpunktskarakter. Ved afslutning af faget lægges disse sammen og der fastlægges en vægtning, og derudfra foretages en beregning af den endelige karakter. Mundtlige bedømmelser og evalueringer Kontaktlærersamtaler Skoleperioderne indledes og afsluttes med en kontaktlærersamtale. I denne samtale sættes der fokus på, hvad eleven har oplevet og fagligt arbejdet med siden sidste skoleophold, samt de praktikvejserklæringer som praktikstedet har indsendt. Derudover taler kontaktlæreren med eleven om dennes mål for skoleperioden. Disse mål nedskrives ved den første samtale og evalueres ved den samtale, der ligger i afslutningen af en skoleperiode. Der gives ikke standpunktskarakterer for de personlige kvalifikationer, men vejledende tekst svarende til termerne i niveaubeskrivelserne for faget. Elev navn: Kontaktlærer: Dato: Valgfrit specialefag: Valgfag: Stærke sider: Svage sider: Sidste skoleophold: Praktiksted: Dette skoleophold: - mål for forløbet

41 Skriftlige bedømmelser Projekter og nogle kurser indeholder en skriftlig del. Ved skriftlige arbejder gives en selvstændig standpunktskarakter, uafhængigt af det eventuelt fremstillede produkt. Fritagelse fra et fag - Merit Har en elev ret til merit i et fag, tilbydes dette på højere niveau eller eleven tilbydes anden aktivitet. Regler for de prøver skolen foranstalter - herunder svendeprøver For grundfag henvises til Vejle Tekniske Skoles eksamensreglement og vejledninger til eleverne. Vejledningerne udleveres til eleverne ved begyndelsen af en skoleperiode. For svendeprøver henvises til regulativet for bagersvendeprøver. Udstedelse af skolevejledninger Uddeles til eleven den sidste dag eller senest 10 dage efter afslutningen af skoleperioden. Kopi sendes til praktikstedet. Skolen tilbyder omprøve i f.eks. engelsk næste gang, der afholdes eksamen. Ved områdefag og specialefag, foretages der en samlet vurdering af elevens standpunkt og niveau. Hvis en elev i samtlige områder er svag, indkaldes mesteren og eleven til samtale for at finde en løsning for eleven. Forlængelse af læretiden kan komme på tale. Regler om udstedelse af skolebevis eller svendebrev Jævnfør svendeprøveregulativet for uddannelsen. Derudover udsteder skolen et skolebevis jævnfør regler i hovedbekendtgørelsen. Regler om skolens samarbejde med det faglige udvalg Samarbejdet med det faglige fællesudvalg har karakter af rådgivning og samarbejde omkring svendeprøver. Samarbejde virksomhed og skole Der er i bagerteamet udpeget 3 personer, som forestår den personlige kontakt med virksomhederne. Opgaverne er at opsøge virksomhederne for at føre en dialog om elevens tilbagemeldinger efter et skoleophold, afklare spørgsmål og informere om forhold vedrørende uddannelsen.

42 Valgfagskatalog for Bagerskolen i Vejle Indledning 1. Rullede deje 2. Varekendskab (teoretisk fag) 3. Receptions- produkter ( ostespecialiteter) 4. Kageproduktion (tillæg til specialefaget Kageproduktion ). 5. Kvalitets flødekager 6. Det gode gærbrød 7. Kalkulation (teoretisk fag)

43 Indledning Dette valgfagskatalog er lavet i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg og efter retningslinierne i hovedbekendtgørelsen 25 og har til formål at supplere den erhvervsrettede og almene undervisning. Valgfagene skal give eleven mulighed for at uddybe emner eller opnå større brede. Eleven skal vælge et teoretisk fag (kalkulation eller varekendskab) Og prioritere fra 1 til 3 på de praktiske fag. Valgfagene udbydes på 2. og 3. skoleperiode hovedforløb. Valget træffes på elevens første dag på skole når 2. skoleperiode hovedforløb starter. Bagerskolen har forsøgt, i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, at lave et bredt og alsidigt udbud. Hvis Du/ I har nye ideer er vil vi meget gerne høre om dem. Med venlig hilsen Bagerskolen i Vejle og Det lokale uddannelsesudvalg

44 Valgfag Bageruddannelsen Titel: Rullede deje Beskrivelse: Du kommer til at arbejde med grunddeje til forskellige typer rullede deje. Halvwiener deje, wienerdeje, butterdeje, smørbikes og croissanter. Du er selv med til at vælge hvilke typer der skal laves. Varekendskab er tæt forbundet med det du laver i bageriet. Alle typer rullede deje fremstilles udfra udleverede materialer vedr. produkt, vægt og mål. Indhold : Der arbejdes individuelt eller i grupper af max. tre personer. Der arbejdes med forskellige typer rullede deje. Halvwienerdej Wienerdej Butterdej Smørbirkes Croissanter Hvor meget og hvilke typer rullede-deje der fremstilles, vælger du sammen med læreren. Mål : Der arbejdes med grundprincipper indenfor rullede-deje. Grunddejstemp, margarinetemp, indpakning af margarine, rullemetode/teknik, Opslåning, raskning, afbagning, glasering, opbevaring. I varekendskab arbejdes med margarine, fedtstoffer, olier, sukker, sødemidler og æg. Læringsmål : Som person skal du arbejde med disse læringsmål: Du kan samarbejde Du kan tage et ansvar, vise initiativ, er aktiv og være med til at løse problemer. Du kan kvalitetsvurdere egne produkter Modul 1 Her kan du fremstille små kagetyper af rullede deje. Du finder selv ud af sammen med læreren hvilke typer du skal arbejde med. Du har lov til at arbejde med nye ideer til kager eller pynt. Varighed. 8 lektioner. Modul 2: Du kan fremstille store kagetyper af wienerdej. Du planlægger i samarbejde med læreren hvilke typer du ønsker at arbejde med. Varighed 8 lektioner.

45 Bedømmelse: Du bedømmes på din arbejdsindsats (evne til at planlægge en produktion med hensyn til, fremgangsmåden, rulleteknik, udskæring, opbevaring, udrulning, mål, raskning, afbagning, glasering, dekoration og kreativitet). De produkter du fremstiller bliver bedømt på kvalitet (rulning, udseende, farve, sprødhed, smag, dekoration, glasering) Som person bliver du bedømt på evne til at tage et ansvar i forbindelse med produktion, dine evner til at samarbejde, være aktiv, vise initiativ samt være med til at løse problemer.

46 Valgfag Bageruddannelsen Titel: Varekendskab Emner: Du kan selv vælge hvilke emner du ønsker at arbejde med indenfor: Korn, frø, og melprodukter. Hvordan fremstilles melprodukter, hvilken betydning har proteiner og stivelsesprodukter? Hvad er enzymer og hvordan arbejder de, og hvilken betydning har de? Fedtstoffer- animalske og vegetabilske. Hvordan behandler man råoilen inden det bliver til de forskellige margarinetyper? Hvilke typer margarine og margarineprodukter bruger man til rullede deje, rørekager og gærdeje? Stivelsesprodukter- majsstivelse, kartoffelstivelse, hvedestivelse, og risstivelse. Hvilke anvendelsesmuligheder er der med de forskellige stivelsesprodukter. Marcipan og nøddeprodukter. Kendskab til hvilke marcipantyper man bruger til kransekage, indlægsmasse, mazarinmasse, makroner. Ægte chokolade, og kakaopulver. Hvad kendetegner en ægte chokolade, og temperering af ægte chokolade. Kunstchokolade og andre produkter. Sukker. Sukkerfremstilling og forskellige sukkertyper og kunstige sødestoffer. Anvendelsesområder for de forskellige sukkertyper og hvorfor. Hvid og mørk glasurfremstilling. Gær. Opbevaring af gær og kendskab til temperaturområderne for gær. Udvise en viden om gærens enzymer og hvilke stoffer de omdanner. Organisering: Du vælger et eller to områder som du vil arbejde med. Undervisningen afvikles i bageriet med 2-4 timers moduler. I direkte forlængelse af varekendskab ligger praktisk valgfag. Varighed: 10 lektioner på 2. skoleperiode hovedforløb. Valgfaget kan vælges igen på 3. skoleperiode hovedforløb med 10 lektioner. Bedømmelse. Der afvikles en prøve ved afslutning af hvert område. Eleven tilbydes at få karakter i prøven, dette er dog frivilligt. På 2. skoleperiode, hovedforløb, må der bruges lærebøger og egne noter.

47 Valgfag Bageruddannelsen Titel: Receptions Produkter (Ostespecialiteter) Beskrivelse: Du kommer til at arbejde med et varieret program i receptions produkter (ostespecialiteter). Du er selv med til at vælge hvilke typer der fremstilles. Varekendskab er tæt forbundet med det du laver i bageriet. Indhold : Der arbejdes individuelt eller i grupper af max. tre personer. Der arbejdes med receptions produkter. Rugkiks Ostedej Ostestænger af (butterdej) Ostemedaljer Ostebjælker Ostelinser (ostecreme) Osteboller Indbagte cocktialpølser/laksepiroger (butterdej) Ostemousse Ostelagkage Modul 1: Du vælger 3-4 produkter ud du ønsker at arbejde med. Produkterne fremstilles og præsenteres. Varighed: 8 lektioner, inklusiv varekendskab Modul 2: Du vælger 3-4 produkter ud du ønsker at arbejde med. Produkterne fremstilles og præsenteres. Varighed: 8 lektioner, inklusiv varekendskab Mål: Der arbejdes med grundprincipper indenfor kiks, ostedeje, butterdejspecialiteter, ostedeje, Ostecreme, ostemousse. I varekendskab arbejdes der med de råvarer, som har tilknytning til fremstillingsprodukterne. Læringsmål: Som person skal du arbejde med disse læringsmål: Du kan samarbejde

48 Du kan tage et ansvar, vise initiativ, er aktiv og være med til at løse problemer. Du kan kvalitetsvurdere egne produkter. Bedømmelse: Du bedømmes på din arbejdsindsats (evnen til at planlægge en produktion med hensyn til fremgangsmåder, liggetider, rulleteknik, indsats og kreativitet). De produkter du fremstiller bliver bedømt på kvalitet (udseende, farve, skorpe, smag, sprødhed og akkuratesse) Som person bliver du bedømt på evne til at tage et ansvar i forbindelse med produktionen, dine evner til at samarbejde, være aktiv, vise initiativ samt være med til at løse problemer.

49 Valgfag- Bageruddannelsen Titel: Kageproduktion (tillæg til specialefaget kageproduktion ) Formål. Ved at gennemføre dette valgfag opnår du fuld merit for specialefaget kageproduktion på sammenlagt 3 uger. Mål: Eleven kan producere snacks og ostebagværk til receptionsanretninger. Eleven kan produktudvikle kagetyper og kreere produkter inden for områderne med hensyn til specialbestillinger. Eleven kan foretage recpetberegninger i forhold til portionering og prissætning. Eleven kan sammensætte et bredt sortiment af ovennævnte produktområder til almindeligt salg, og til receptioner. OBS: Læs i øvrigt beskrivelsen af valgfaget receptions-produkter. Varighed: 32 lektioner. Organisering: Gennemføres som moduler sammen med de øvrige valgfag. Modulerne er på 6-8 lektioner. Bedømmelse: Der afgives karakter i faget. Du bedømmes på din arbejdsindsats (evnen til at planlægge en produktion med hensyn til fremgangsmåder, indsats og kreativitet). De produkter du fremstiller bliver bedømt på kvalitet (udseende, farve, skorpe, smag, sprødhed og akkuratesse.) Som person bliver du bedømt på evne til at tage et ansvar i forbindelse med produktionen, dine evner til at samarbejde, være aktiv, vise initiativ samt være med til at løse problemer.

50 Valgfag Bageruddannelsen Titel: Kvalitets flødekager Beskrivelse: Du vælger i samarbejde med læreren hvilke kagetyper du vil lave. Du kommer til at arbejde med kogecreme, piskefløde og cremeblandinger med smagsstoffer. Forskellige typer flødekager med lækre blandingsforhold, af marmelader, creme, flødeskum. Samt arbejde med pynt og størrelsen på de forskellige typer flødekager. Du er selv med til at vælge hvilke typer der fremstilles, det er vigtig at du lægger stor vægt på kvalitet og størrelsen af flødekager, samt udviser meget stor hygiejne under fremstillingen. Varekendskab og hygiejne er forbundet med det du laver i bageriet. Linsedej butterdej Flødeskaller Medaljer Hofdesserter Lagkagesnitter Drømmekager Napoleonskager Butterdejsskaller Gåsebryster Fromager Vandbakkelse Indhold: Der arbejdes individuelt eller i grupper af max. 2 3 personer. Der arbejdes med halvfabrikata til flødekager. Fremstilling af linsedej, butterdej, makroner, lagkagebunde (store små), kogecreme, piskefløde, evt. fromager og vandbakkelse. Pyntning, dekoration, blikfang og hvilke slags/typer flødekager der fremstilles, vælger du sammen med læreren. Varighed: Kurset er på 8 lektioner fordelt med : 2 lektioner varekendskab / hygiejne 2 lektioner forberedelse til flødekager 4 lektioner fremstilling af flødekager Mål : Der arbejdes med forberedelse til flødekager/fromage fremstilling. Fremstilling af halvfabrikata. Linsedej: forskellige produkter deraf. Butterdej: Lagkagebunde:

51 Vigtigheden ved fremstilling af disse produkter er meget stor hygiejne, personligt, med råvare og med redskaber. Sprøjteteknik, pynteteknik, blikfang, glasering og størrelsen på flødekagerne. Læringsmål : Som person skal du arbejde med disse læringsmål: Du kan samarbejde Du kan tage et ansvar, vise initiativ, er aktiv og være med til at løse problemer. Du kan kvalitetsvurdere færdig og egne produkter. Faglige mål: Forståelsen / vigtigheden i forberedelsen af halvfabrikata, samt hygiejnen. Fremstilling af koge creme, flødepiskning, blanding af flødecreme, fromager. Kan foretage kvalitetsanalyser af råvarer og færdigvarer. Bedømmelse: Du bedømmes på din arbejdsindsats (evnen til at planlægge en produktion). Din fremgangsmåde, hygiejnen (personlig råvare arbejdshygiejnen), råvaretemperatur og opbevaringstemp. Samt din indsats og kreativitet. De fremstillede produkter vil blive bedømt på akkuratesse, kvalitet, udseende, pynt, blikfang, farvesammensætning, smag og opbevaring. Som person bliver du bedømt på evnen til at tage et ansvar i produktionen, på samarbejde, aktivitet, vise initiativ og løse problemer.

52 Valgfag Bageruddannelsen Titel: Det gode gærbrød Beskrivelse: Du kommer til at arbejde med iblødsætning, fordeje og hævestykker. Dette bruges til at fremstille morgenbrødsprodukter, madbrød/specialiteter eller franskbrød. Der arbejdes med grundprincipper indenfor gærdeje, herunder dejtemp., æltetid og liggetid. Du er selv med til at vælge hvilke typer der skal laves. Varekendskab er tæt forbundet med det du laver i bageriet. Indhold: Modul 1 Der arbejdes individuelt eller i grupper af max. tre personer. Der arbejdes med morgenbrødsprodukter inklusiv kuvertbrød. Varighed: 8 lektioner inkl. varekendskab Modul 2 Der arbejde individuelt eller i grupper af max. 3 pers. Europæiske specialbrød og forskellige typer og former for franskbrød. Du vælger sammen med læreren at arbejde med brød der stammer fra andre europæiske lande. Varighed: 8 lektioner. Der skal klargøres dagen før med hensyn til fordeje og iblødsætning. Modul 3: Rugbrødstyper. Du arbejder med forskellige typer af rugbrød. Modulet er inklusiv teori og opstart af surdej. Varighed: 14 lektioner, der ligger sammenhængende. (6 lektioner 1. dag og 8 lektioner 2. dag) Læringsmål : Som person skal du arbejde med disse læringsmål: Du kan samarbejde Du kan tage et ansvar, vise initiativ, er aktiv og være med til at løse problemer. Du kan kvalitetsvurdere egne produkter. Bedømmelse: Du bedømmes på din arbejdsindsats -evnen til at planlægge en produktion med hensyn til dejtempereture, fremgangsmåder, liggetider, æltetider og kreativitet. De produkter du fremstiller bliver bedømt på kvalitet, udseende, farve, skorpe, smag, og krummestruktur. Som person bliver du bedømt på evne til at tage et ansvar i forbindelse med produktion, dine evner til at samarbejde, være aktiv, vise initiativ samt være med til at løse problemer.

53 Valgfag Bageruddannelsen Titel: Køb og kalkulation Emner: Du kan selv vælge hvilke emner du ønsker at arbejde med indenfor: Grundprincipper/formler for kalkulation. Hvordan kalkulere man råvareprisen på et produkt. Kalkulation af både hel - og halvfabrikater. Hvordan man fastsætter salgsprisen på et produkt. Kundesalg, rabatgivning og dækningsgrad. Hvordan man håndtere salg af produkter, giver rabatter og beregner dækningsgarden Grundprincipper/formler for kalkulation. Hvordan kalkulere man råvareprisen på et produkt. Hvordan man fastsætter salgsprisen på et produkt. Kalkulation og Edb. Arbejde med edb-systemer til kalkulationer. Kritisk vurdering Hvordan man vurdere de beregninger man har lavet. Og hvordan man kan ændre dem. Organisering: Du vælger et eller flere områder som du vil arbejde med. Undervisningen afvikles i teorilokale og/eller Edb-lokale med 2-4 timers moduler. Der lægges op til at arbejde med kalkulationer af produkter, som fremstilles i praktiske valgfag. Varighed: 8 lektioner på 2. Skoleperiode. Valgfaget kan vælges igen på 3. Skoleperiode med 8 lektioner. Bedømmelse. Der afvikles en prøve ved afslutning af hvert område. Eleven tilbydes at få karakter i prøven, dette er dog frivilligt. På 2. Skoleperiode må der bruges lærebøger og egne noter.

54 Valgfagskatalog for Bagerskolen i Vejle Indledning 8. Rullede deje 9. Varekendskab (teoretisk fag) 10. Receptions- produkter (ostespecialiteter) 11. Kageproduktion (tillæg til specialefaget Kageproduktion ). 12. Kvalitets flødekager 13. Det gode gærbrød 14. Kalkulation (teoretisk fag)

55 Indledning Dette valgfagskatalog er lavet i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg og efter retningslinierne i hovedbekendtgørelsen 25 og har til formål at supplere den erhvervsrettede og almene undervisning. Valgfagene skal give eleven mulighed for at uddybe emner eller opnå større brede. Eleven skal vælge et teoretisk fag (kalkulation eller varekendskab) Og prioritere fra 1 til 3 på de praktiske fag. Valgfagene udbydes på 2. og 3. skoleperiode hovedforløb. Valget træffes på elevens første dag på skole når 2. skoleperiode hovedforløb starter. Bagerskolen har forsøgt, i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, at lave et bredt og alsidigt udbud. Hvis Du/ I har nye ideer er vil vi meget gerne høre om dem. Med venlig hilsen Bagerskolen i Vejle og Det lokale uddannelsesudvalg

56 Valgfag Bageruddannelsen Titel: Rullede deje Beskrivelse: Du kommer til at arbejde med grunddeje til forskellige typer rullede deje. Halvwiener deje, wienerdeje, butterdeje, smørbikes og croissanter. Du er selv med til at vælge hvilke typer der skal laves. Varekendskab er tæt forbundet med det du laver i bageriet. Alle typer rullede deje fremstilles udfra udleverede materialer vedr. produkt, vægt og mål. Indhold: Der arbejdes individuelt eller i grupper af max. tre personer. Der arbejdes med forskellige typer rullede deje. Halvwienerdej Wienerdej Butterdej Smørbirkes Croissanter Hvor meget og hvilke typer rullede-deje der fremstilles, vælger du sammen med læreren. Mål: Der arbejdes med grundprincipper indenfor rullede-deje. Grunddejstemp, margarinetemp, indpakning af margarine, rullemetode/teknik, Opslåning, raskning, afbagning, glasering, opbevaring. I varekendskab arbejdes med margarine, fedtstoffer, olier, sukker, sødemidler og æg. Læringsmål : Som person skal du arbejde med disse læringsmål: Du kan samarbejde Du kan tage et ansvar, vise initiativ, er aktiv og være med til at løse problemer. Du kan kvalitetsvurdere egne produkter Modul 1: Her kan du fremstille små kagetyper af rullede deje. Du finder selv ud af sammen med læreren hvilke typer du skal arbejde med. Du har lov til at arbejde med nye ideer til kager eller pynt. Varighed. 8 lektioner. Modul 2: Du kan fremstille store kagetyper af wienerdej. Du planlægger i samarbejde med læreren hvilke typer du ønsker at arbejde med. Varighed 8 lektioner.

57 Bedømmelse: Du bedømmes på din arbejdsindsats ( evne til at planlægge en produktion med hensyn til, fremgangsmåden, rulleteknik, udskæring, opbevaring, udrulning, mål,raskning, afbagning, glasering, dekoration og kreativitet. De produkter du fremstiller bliver bedømt på kvalitet (rulning, udseende, farve, sprødhed, smag, dekoration, glasering ) Som person bliver du bedømt på evne til at tage et ansvar i forbindelse med produktion, dine evner til at samarbejde, være aktiv, vise initiativ samt være med til at løse problemer.

58 Valgfag Bageruddannelsen Titel: Varekendskab Emner: Du kan selv vælge hvilke emner du ønsker at arbejde med indenfor: Korn, frø, og melprodukter. Hvordan fremstilles melprodukter, hvilken betydning har proteiner og stivelsesprodukter? Hvad er enzymer og hvordan arbejder de, og hvilken betydning har de? Fedtstoffer- animalske og vegetabilske. Hvordan behandler man råoilen inden det bliver til de forskellige margarinetyper? Hvilke typer margarine og margarineprodukter bruger man til rullede deje, rørekager og gærdeje? Stivelsesprodukter- majsstivelse, kartoffelstivelse, hvedestivelse, og risstivelse. Hvilke anvendelsesmuligheder er der med de forskellige stivelsesprodukter. Marcipan og nøddeprodukter. Kendskab til hvilke marcipantyper man bruger til kransekage, indlægsmasse, mazarinmasse, makroner. Ægte chokolade, og kakaopulver. Hvad kendetegner en ægte chokolade, og temperering af ægte chokolade. Kunstchokolade og andre produkter. Sukker. Sukkerfremstilling og forskellige sukkertyper og kunstige sødestoffer. Anvendelsesområder for de forskellige sukkertyper og hvorfor. Hvid og mørk glasurfremstilling. Gær. Opbevaring af gær og kendskab til temperaturområderne for gær. Udvise en viden om gærens enzymer og hvilke stoffer de omdanner. Organisering: Du vælger et eller to områder som du vil arbejde med. Undervisningen afvikles i bageriet med 2-4 timers moduler. I direkte forlængelse af varekendskab ligger praktisk valgfag. Varighed: 10 lektioner på 2. skoleperiode hovedforløb. Valgfaget kan vælges igen på 3. skoleperiode hovedforløb med 10 lektioner. Bedømmelse. Der afvikles en prøve ved afslutning af hvert område. Eleven tilbydes at få karakter i prøven, dette er dog frivilligt. På 2. skoleperiode, hovedforløb må der bruges lærebøger og egne noter.

59 Titel: Receptions Produkter (Ostespecialiteter) Beskrivelse: Valgfag Bageruddannelsen Du kommer til at arbejde med et varieret program i receptions produkter (ostespecialiteter). Du er selv med til at vælge hvilke typer der fremstilles. Varekendskab er tæt forbundet med det du laver i bageriet. Indhold: Der arbejdes individuelt eller i grupper af max. tre personer. Der arbejdes med receptions produkter. Rugkiks Ostedej Ostestænger af (butterdej) Ostemedaljer Ostebjælker Ostelinser (ostecreme) Osteboller Indbagte cocktialpølser/laksepiroger (butterdej) Ostemousse Ostelagkage Modul 1: Du vælger 3-4 produkter ud du ønsker at arbejde med. Produkterne fremstilles og præsenteres. Varighed: 8 lektioner, inklusiv varekendskab Modul 2: Du vælger 3-4 produkter ud du ønsker at arbejde med. Produkterne fremstilles og præsenteres. Varighed: 8 lektioner inklusiv varekendskab Mål: Der arbejdes med grundprincipper indenfor kiks, ostedeje, butterdejspecialiteter, ostedeje, Ostecreme, ostemousse. I varekendskab arbejdes med de råvare, som har tilknytning til fremstillingsprodukterne. Læringsmål: Som person skal du arbejde med disse læringsmål: Du kan samarbejde Du kan tage et ansvar, vise initiativ, er aktiv og være med til at løse problemer. Du kan kvalitetsvurdere egne produkter.

60 Bedømmelse: Du bedømmes på din arbejdsindsats (evne til at planlægge en produktion med hensyn til fremgangsmåder, liggetider, rulleteknik, indsats og kreativitet). De produkter du fremstiller bliver bedømt på kvalitet (udseende, farve, skorpe, smag, sprødhed og akkuratesse.) Som person bliver du bedømt på evne til at tage et ansvar i forbindelse med produktionen, dine evner til at samarbejde, være aktiv, vise initiativ samt være med til at løse problemer.

61 Valgfag- Bageruddannelsen Titel: Kageproduktion (tillæg til specialefaget kageproduktion ) Formål. Ved at gennemføre dette valgfag opnår du fuld merit for specialefaget kageproduktion på sammenlagt 3 uger. Mål: Eleven kan producere snacks og ostebagværk til receptionsanretninger. Eleven kan produktudvikle kagetyper og kreere produkter inden for områderne med hensyn til specialbestillinger. Eleven kan foretage recpetberegninger i forhold til portionering og prissætning. Eleven kan sammensætte et bredt sortiment af ovennævnte produktområder til almindeligt salg, og til receptioner. OBS: Læs i øvrigt beskrivelsen af valgfaget receptions-produkter. Varighed: 32 lektioner. Organisering: Gennemføres som moduler sammen med de øvrige valgfag. Modulerne er på 6-8 lektioner. Bedømmelse: Der afgives karakter i faget. Du bedømmes på din arbejdsindsats (evnen til at planlægge en produktion med hensyn til fremgangsmåder, indsats og kreativitet). De produkter du fremstiller bliver bedømt på kvalitet (udseende, farve, skorpe, smag, sprødhed og akkuratesse.) Som person bliver du bedømt på evne til at tage et ansvar i forbindelse med produktionen, dine evner til at samarbejde, være aktiv, vise initiativ samt være med til at løse problemer.

62 Titel: Kvalitets flødekager Valgfag Bageruddannelsen Beskrivelse: Du vælger i samarbejde med læreren hvilke kagetyper du vil lave. Du kommer til at arbejde med kogecreme, piskefløde og cremeblandinger med smagsstoffer. Forskellige typer flødekager med lækre blandingsforhold, af marmelader, creme, flødeskum. Samt arbejde med pynt og størrelsen på de forskellige typer flødekager. Du er selv med til at vælge hvilke typer der fremstilles, det er vigtig at du lægger stor vægt på kvalitet og størrelsen af flødekager, samt udviser meget stor hygiejne under fremstillingen. Varekendskab og hygiejne er forbundet med det du laver i bageriet. Linsedej butterdej Flødeskaller Medaljer Hofdesserter Lagkagesnitter Drømmekager Napoleonskager Butterdejsskaller Gåsebryster Fromager Vandbakkelse Indhold: Der arbejdes individuelt eller i grupper af max. 2 3 personer. Der arbejdes med halvfabrikata til flødekager. Fremstilling af linsedej, butterdej, makroner, lagkagebunde (store små), kogecreme, piskefløde, evt. fromager og vandbakkelse. Pyntning, dekoration, blikfang og hvilke slags/typer flødekager der fremstilles, vælger du sammen med læreren. Varighed: Kurset er på 8 lektioner fordelt med: 2 lektioner varekendskab / hygiejne 2 lektioner forberedelse til flødekager 4 lektioner fremstilling af flødekager Mål: Der arbejdes med forberedelse til flødekager/fromage fremstilling. Fremstilling af halvfabrikata. Linsedej: forskellige produkter deraf. Butterdej: Lagkagebunde:

63 Vigtigheden ved fremstilling af disse produkter er meget stor hygiejne, personligt, med råvare og med redskaber. Sprøjteteknik, pynteteknik, blikfang, glasering og størrelsen på flødekagerne. Læringsmål: Som person skal du arbejde med disse læringsmål: Du kan samarbejde Du kan tage et ansvar, vise initiativ, er aktiv og være med til at løse problemer. Du kan kvalitetsvurdere færdig og egne produkter. Faglige mål: Forståelsen / vigtigheden i forberedelsen af halvfabrikata, samt hygiejnen. Fremstilling af koge creme, flødepiskning, blanding af flødecreme, fromager. Kan foretage kvalitetsanalyser af råvarer og færdigvarer. Bedømmelse: Du bedømmes på din arbejdsindsats (evnen til at planlægge en produktion). Din fremgangsmåde, hygiejnen (personlig råvare arbejdshygiejnen), råvaretemperatur og opbevaringstemp. Samt din indsats og kreativitet. De fremstillede produkter vil blive bedømt på akkuratesse, kvalitet, udseende, pynt, blikfang, farvesammensætning, smag og opbevaring. Som person bliver du bedømt på evnen til at tage et ansvar i produktionen, på samarbejde, aktivitet, vise initiativ og løse problemer.

64 Titel: Det gode gærbrød Valgfag Bageruddannelsen Beskrivelse: Du kommer til at arbejde med iblødsætning, fordeje og hævestykker. Dette bruges til at fremstille morgenbrødsprodukter, madbrød/specialiteter eller franskbrød. Der arbejdes med grundprincipper indenfor gærdeje, herunder dejtemp., æltetid og liggetid. Du er selv med til at vælge hvilke typer der skal laves. Varekendskab er tæt forbundet med det du laver i bageriet. Indhold: Modul 1 Der arbejdes individuelt eller i grupper af max. tre personer. Der arbejdes med morgenbrødsprodukter inklusiv kuvertbrød. Varighed: 8 lektioner inkl. varekendskab Modul 2 Der arbejde individuelt eller i grupper af max. 3 pers. Europæiske specialbrød og forskellige typer og former for franskbrød. Du vælger sammen med læreren at arbejde med brød der stammer fra andre europæiske lande. Varighed: 8 lektioner. Der skal klargøres dagen før med hensyn til fordeje og iblødsætning. Modul 3: Rugbrødstyper. Du arbejder med forskellige typer af rugbrød. Modulet er inklusiv teori og opstart af surdej. Varighed: 14 lektioner, der ligger sammenhængende. (6 lektioner 1. dag og 8 lektioner 2. dag) Læringsmål: Som person skal du arbejde med disse læringsmål: Du kan samarbejde Du kan tage et ansvar, vise initiativ, er aktiv og være med til at løse problemer. Du kan kvalitetsvurdere egne produkter. Bedømmelse: Du bedømmes på din arbejdsindsats -evnen til at planlægge en produktion med hensyn til dejtempereture, fremgangsmåder, liggetider, æltetider og kreativitet. De produkter du fremstiller bliver bedømt på kvalitet, udseende, farve, skorpe, smag, og krummestruktur. Som person bliver du bedømt på evne til at tage et ansvar i forbindelse med produktion, dine evner til at samarbejde, være aktiv, vise initiativ samt være med til at løse problemer.

65 Valgfag Bageruddannelsen Titel: Køb og kalkulation Emner: Du kan selv vælge hvilke emner du ønsker at arbejde med indenfor: Grundprincipper/formler for kalkulation. Hvordan kalkulere man råvareprisen på et produkt. Kalkulation af både hel - og halvfabrikater. Hvordan man fastsætter salgsprisen på et produkt. Kundesalg, rabatgivning og dækningsgrad. Hvordan man håndtere salg af produkter, giver rabatter og beregner dækningsgarden Grundprincipper/formler for kalkulation. Hvordan kalkulere man råvareprisen på et produkt. Hvordan man fastsætter salgsprisen på et produkt. Kalkulation og Edb. Arbejde med edb-systemer til kalkulationer. Kritisk vurdering Hvordan man vurdere de beregninger man har lavet. Og hvordan man kan ændre dem. Organisering: Du vælger et eller flere områder som du vil arbejde med. Undervisningen afvikles i teorilokale og/eller Edb-lokale med 2-4 timers moduler. Der lægges op til at arbejde med kalkulationer af produkter, som fremstilles i praktiske valgfag. Varighed: 8 lektioner på 2. Skoleperiode. Valgfaget kan vælges igen på 3. Skoleperiode med 8 lektioner. Bedømmelse. Der afvikles en prøve ved afslutning af hvert område. Eleven tilbydes at få karakter i prøven, dette er dog frivilligt. På 2. Skoleperiode må der bruges lærebøger og egne noter.

66 Bilag 1: Meritangivelse Bilag 2: Eksamensreglement Bilag 3: Eksempel på bedømmelsesskema i dialog med eleven Bilag 4: Eksempel på hvordan grundfaget engelsk kan forløbe Bilag 5: Vejledning til GVU vurdering Bilag 6: Eksempel på undervisningsplanlægning (skema) på hovedforløbet

67 Bilag 1: Meritangivelse Meritangivelse Meritangivelse for bager-, konditor- og chokolade- og konfektureassistentuddannelsen med specialet bager Med hensyn til grundfag henvises der til Bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv. (Meritbekendtgørelsen) nr. 539 af 19. juni Fagets navn Områdefag i Grundforløbet: Fremmedsprog, engelsk, F Hygiejne Madkultur Produktionsteknik Salg, gæste- og kundebetjening Varekendskab Områdefag i grundforløbet der er særlige for hovedforløbet: 1. Branchekendskab - Bagerfaget 2. Branchekendskab Konditorfaget 3. Branchekendskab Chokoladeog konfektureassistentfaget. Områdefag i hovedforløbet: Køb, kalkulation og salg Planlægning og produktion Varekendskab Bundne specialefag i hovedforløbet: Brødproduktion Kager, desserter og kransekagebagværk 3. Rullede deje Valgfri specialefag i hovedforløbet: Meritangivelse - Grundforløbselever fra andre indgange med samme fag - HTX med relevant indledende del - Fag 1: Merit i henhold til meritbekendtgørelsen - Fag 2: AMU-uddannelser Almen levnedsmiddelhygiejne og Levnedsmiddelhygiejne og egenkontrol - Grundforløbselever fra andre indgange med samme fag - HTX med relevant indledende del - Fag 1,2,3: Konditor- og chokolade- og konfektureassistentspecialerne - Tilsvarende fag, på minimum samme niveau fra andre uddannelser - Fag 1: AMU-uddannelse Europæiske brødtyper og produktudvikling - Fag 2: Konditorspecialet + AMU-uddannelser Marcipan og kransekage. Rørekager og tørkager og Tærter, is og fromage - Tilsvarende fag, på minimum samme niveau fra andre uddannelser - Tilsvarende fag, på minimum samme niveau fra andre uddannelser Selvstændig og iværksætter Udvidet produktkendskab og kvalitetskontrol

68 VEUD-model: 7-9. Bekendtgørelse om uddannelsen til bager, konditor og chokolade- og konfektureassistent nr af 13. december Bilag 2: Eksamensreglement Eksamensreglement Eksamensreglement for elever Information om eksamen: 1. Regler ved mundtlig eksamen 2. Regler ved skriftlig eksamen 3. Der henvises til eksamensbekendtgørelse BEK nr 356 af 19/05/ Regler ved mundtlig eksamen Mødetidspunkt: Ved mundtlig eksamen uden forberedelse skal du møde 15 minutter før prøvens start. Ved mundtlig eksamen med forberedelse skal du møde 15 minutter før spørgsmålet trækkes. Prøvestart: En mundtlig eksamen er begyndt, når du har trukket eksamensspørgsmålet. Ved eksamensformer, hvor der ikke eksamineres på grundlag af et eksamensspørgsmål, er eksamen begyndt, når du er kommet ind i eksamenslokalet. Regelsæt: For sent fremmøde: De nærmere regler for det enkelte fag, får du udleveret af din lærer. Kommer du for sent til en mundtlig prøve, har du ikke krav på at deltage i prøven, men kan, når skolen finder, at forsinkelsen er rimelig begrundet, få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt. Ved for sent fremmøde skal du afvente besked fra læreren og censor.

69 Udeblivelse: Udeblivelse uden grund registreres. Det medfører, at der ikke kan udstedes skolebevis, hvis faget er obligatorisk for din uddannelse. Du kan derfor ikke indstilles til en eventuel svendeprøve senere i din uddannelse. Regler ved skriftlig eksamen Mødetidspunkt: Prøvestart: For sent fremmøde: Ved skriftlig eksamen skal du møde 15 minutter før prøvens start. En skriftlig prøve er begyndt, når uddelingen af opgaver er begyndt. Kommer du for sent til en skriftlig prøve, har du ikke krav på at deltage i prøven, henvend dig straks til uddannelseslederen. Får du lov til at deltage i eksamen forlænges prøvetiden ikke tilsvarende. Udeblivelse: Udeblivelse uden grund registreres. Det medfører, at der ikke kan udstedes skolebevis, og at du ikke kan indstilles til en eventuel svendeprøve senere i din uddannelse, hvis faget er obligatorisk i din uddannelse. Papir/ skriveredskaber: Du skal anvende det af skolen uddelte papir det vil sige papir med skolens navn/logo. Alt papir påføres: Dit navn, klassebetegnelse og fagets navn. Du skal selv medbringe: Skriveredskaber, tegnerekvisitter og regnemaskine. Hjælpemidler: Du må kun medbringe de hjælpemidler, din lærer skriftligt har tilladt. Anvendelse af IT-udstyr: Du kan efter eget valg anvende PC til eksamen. Vejle Tekniske Skole kan i et vist omfang stille Pc er til rådighed til skriftlig eksamen. Et vist omfang dækker over skolens kapacitet i forhold til antal af Pc er. Disse kan om nødvendigt tildeles efter lodtrækning. Har Vejle Tekniske Skole ikke nok maskiner til rådighed, kan du selv med bringe en PC. I så fald skal du underskrive en aftale om brug af PC ved eksamen. (Aftale vedlagt) Tilmelding skal ske senest 14 dage før den første eksamen.

70 Du er selv ansvarlig for, at eget udstyr fungerer og at udprintning er mulig. Den eksamensansvarlige har ret til både før og efter eksamen at kontrollere udstyret. Registreres der ikke-tilladt software, opfattes det som snyderi og du bortvises. Det tilladte software er tekstbehandlingsprogrammer, regnearksprogrammer, desktop behandlings-programmer, elektroniske ordbøger, stavekontrol samt evt. andre elektroniske opslagsværker svarende til dem, som normalt er tilladte at anvende i manuel udgave under den pågældende eksamen. Opstår der strømsvigt eller andre tekniske problemer med udstyret, som ikke umiddelbart kan udbedres, fortsætter eksamen uden anvendelse af PC. Du skal have mulighed for udprintning i rimeligt omfang under eksamen inden den endelige aflevering. Udprintning må kun ske efter aftale med tilsynsførende og må ikke virke forstyrrende. Opgavebesvarelsen skal ved prøvetidens afslutning foreligge på diskette og som udskrift. Endelig udprintning skal være forsynet med dit navn, din klasse og din underskrift. Opgaven er således først afleveret, når udprintningen har fundet sted, og denne er underskrevet af dig. Kun disketter udleveret af Vejle Tekniske Skole må anvendes under eksamen og afleveres sammen med opgavebesvarelsen i en plastiklomme. For at undgå snyderi skal følgende overholdes: - skolen skal sikre, at eksaminanderne ikke kan udveksle oplysninger via edb-udstyret, hverken via net eller anden kommunikation - eksaminanderne skal placeres således, at de ikke kan aflæse hinandens skærme - skolen skal sikre, at eksaminanderne ikke får adgang til hinandens udprintede opgavebesvarelser eller disketter under og efter eksamen - disketterne skal være forsynede med skolens og eksaminandens navn, klassebetegnelse og fag

71 14 dage før første eksamensdato skal du meddele skolen, om du ønsker at anvende PC ved eksamen. Vedlagt aftale udfyldes, underskrives og afleveres til skolens ledelse. Alle almindelige centrale og decentrale regler vedrørende eksamen er i øvrigt gældende. Fælles regler for mundtlig og skriftlig eksamen Sygeeksamen: Mobiltelefon: Overtrædelse: Klage over eksamen: Hvis du er syg på eksamensdagen skal skolen hurtigst muligt have besked. Du skal ringe inden eksamenen begynder på Sygdom skal være dokumenteret med en lægeerklæring. Særlige omstændigheder, der forhindrer dig i at møde til eksamen eller gennemføre prøven, sidestilles efter skolens vurdering som sygdom. Der må ikke forefindes mobiltelefon i eksamenslokalet under eksamen. Overtrædelse af skolens eksamensreglement medfører bortvisning fra prøven. Du kan indgive klage til skolen vedrørende forhold ved eksamen. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at karakteren er meddelt dig. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Begrundelsen kan vedrøre: - eksamensforløbet - de stillede spørgsmål eller opgavens indhold i forhold til fagets mål - bedømmelsen

72 Bilag 3: Eks. på bedømmelsesskema i dialog med eleven Som afslutning på projekt dekorationsbrød og produktudvikling på 2. skoleperiode, evalueres og vurderes elevens proces og produkter i dialog med faglæreren. Nedenstående skema udleveres til eleven, med vurdering i korte træk og den endelige karakter for projektet. Navn: Projektniveau: Brødproduktion Teori Læringsmål Lone xxxxxx Grønt / Problemorienteret projekt Pænt og bredt sortiment. Udviklet div. opskrifter udfra eksisterende og egne ideer Mange spænde forme, flet, snegle godt farve spil Bruger indirekte dejføringsprincipper og langtidshævning Kommer godt omkring alle fag Flot varekendskabsbeskrivelse Top kalkulationer, med fornuftige salgspriser og dækningsgrader God kvalitetsvurderinger Gode opskrifter Flot sat op et meget pænt skriftligt arbejde Det går bare der ud af God planlægning fra start, og overholder sin plan Ansvarsbevist og meget selvstændig Meget kreativ hele tiden klar med løsningsmodeller Mundtlig Samlet karakter Teoretisk: 11 Praktisk: 11 Meget fin fremlæggelse af ide, og hvordan målet er nået

73 (Bilag 3 forsat) Navn: Projektniveau: René xxxxxx & Peter xxxxxxxx Grønt / Problemorienteret projekt Brødproduktion Teori Læringsmål Mundtlig Pænt sortiment. Lavet om på eksisterende opskrifter Forskellige dekorationsformer Brugt direkte dejføring og iblødsætning God ide God beskrivelse af ideen Mangelfuld teori om varekendskab Kalkulationer med råvarepriser, mangler salgspriser og dækningsgrader Mangler nogle kvalitetsvurderinger af brødet Gode opskrifter Behov for støtte i opstarten og til teorien Har samarbejdsproblemer, specielt om ansvarsfordeling. Arbejder selvstændigt med det praktiske Det kniber med overblikket Er kreativ, men kan godt udfordre sig selv bedre Meget fin fremlæggelse af ide, og hvordan målet er nået Samlet karakter Teoretisk: 7 Praktisk: 8

74 Bilag 4: Eks. på hvordan grundfaget engelsk kan forløbe Engelsk Afsluttes på 1. skoleperiode hovedforløb og har dette indhold. Varighed 35 lektioner incl. eksamen Elevforudsætninger Tidligere bestået eksamen i engelsk 10 kl. U., niveau F på grunduddannelsen, eller uddannelse på et højere niveau, giver merit. Pensum er meget fagrelateret og tager udgangspunkt i de emner, praktiske og teoretiske, eleverne beskæftiger sig med i de faglige discipliner (eks. wienerbrød, tørkager eller bryllupskager). Hjemmeopgaver Eleverne afleverer skriftlige opgaver i form af grammatiske øvelser, referat af videofilm, beskrivelse af fremstilling af et produkt, indretning af et bageri samt et selvvalgt emne, som skal præsenteres ved den mundtlige eksamen. Eleverne må meget gerne komme med forslag til tekster og materialer som er relevante for netop deres fagområde. Materialer 1. Videofilm: "The Uninvited Guest" "Short Crust Pastry" - BBC Prime "Bread" - BBC Prime Bøger og Løsark: "The modern Master Dessert Chef" "Bager Engelsk" "Bread - Food in Focus" "Practical Bakery" "The Uninvited Guest" er en generel film om hygiejne i levnedsmiddelbranchen og supplerer teksterne om personlig hygiejne, produktionshygiejne, rengøring af redskaber og udstyr samt sikkerhed på arbejdspladsen. Videoen "Bread" demonstrerer og fortæller om æltning, hævning og bagning. Eleverne får udleveret gloseark til emnet. Vi ser hele filmen (45 min.) en gang, 2. gang samtaler eleverne om "småbidder" af filmen, og som hjemmearbejde laver de et referat af filmen, en instruktion i brødbagning eller blot en liste over de anvendte ingredienser afhængig af deres skriftlige forudsætninger. De skriftlige hjemmeopgaver rettes og præsenteres derefter mundtligt i klassen og kommenteres. I.f.m. "Bread" videoen læses: 1. "Flours for Breadmaking" 2. "Types of flour and raising agents" 3. "Growing ingrediens for Bread"

75 4. "How is Bread made" 5. "Bread today" 6. "Wholemeal Bread Rolls" 7. "Bread and Health" Hjemmeopgaver: exercises ifm. overnævnte tekster. Eleverne supplerer og uddyber teksterne med den viden, de har erhvervet i det faglige rum. Nogle af eleverne arbejder i grupper, medens jeg evt. læser teksterne op for de "svage" elever. De "dygtige" elever kan evt. som supplerende tekster læse: 1. "Welcome to the Grain Bin" - Internettet 2. "Introduction to Sour Bread" - Internettet "The Bakery Machines" Eleverne fortæller om forskelle og ligheder mellem deres arbejdsplads og bageriet på skolen. Evt. "svage" elever tegner bageriet og fortæller om det udstyr, deredskaber og ingredienser, som findes i bageriet. "Danish Pastry Vidoen "Short Crust Pastry" gennemgåes som videoen om "Bread", og vi læser tekster om wienerbrød. "Wedding Cakes", "Tools" and "Decoration" Eleverne læser tekster om bryllupskager, redskaber og dekoration, tager evt. billeder af deres færdige produkter, og lader billeder og beskrivelser indgå i den obligatoriske skriftlige rapport. Mål At eleverne bliver i stand til at udtrykke sig meningsfuldt og forståeligt indenfor deres fagområde. Hovedvægten lægges på den mundtlige kompetence og den skriftlige dimension indgår i større eller mindre omfang i form af den obligatoriske skriftlige rapport samt de mindre øvelser. og opgaver ifm. undervisningen. Undervisningen er en kombination af traditionel klasseundervisning, diskussioner, oplæsning, referater samt individuel hjælp til de elever, som har behov for det..

76 Bilag 5: Vejledning til GVU vurdering Kompetencebeskrivelse for bager-, konditor- og chokolade- og konfektureassistentuddannelsens praktiske dele. Nedenfor beskrives kernekompetencer - det vil sige typiske arbejdsopgaver og arbejdserfaringer, som opnås i uddannelsens praktikdel. Adgangskrav Adgangskravene til grunduddannelse for voksne (GVU) er betinget af, at ansøgeren, inden der udarbejdes en uddannelsesplan': 1) er fyldt 25 år, 2) har mindst 2 års relevant erhvervserfaring og 3) har forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante for uddannelsen. Den enkelte skole kan tilrettelægge tilbud til ansøgeren om kompetenceafklarende forløb. Skolen skal endvidere give de ansøgere, der måtte ønske det, mulighed for praktisk afprøvning af færdigheder m.v 2. Kompetencebeskrivelsen er et udtryk for de kompetencer, som en typisk erhvervsuddannelseselev vil have opnået gennem sin praktikuddannelse i uddannelsen til bager, konditor og chokolade- og konfektureassistent. Ansøgeren vurderes udfra Bilag 5: Vejledning til GVU vurdering 1. En teknisk faglig synsvinkel = Den teoretisk faglige indsigt i området 2. En almen faglig synsvinkel = De generelle aspekter ved det samlede brancheområde 3. Læse- og regnefærdigheder = Niveau svarende til 9. klasses afgangseksamen 4. En praktisk faglig synsvinkel = Det praktisk udførte arbejde indenfor faget

77 Eleven i bageruddannelsen: Kan på avanceret niveau: Planlægge en given dagsproduktion Beherske alle produktionsmetoder som anvendes i virksomheden Udføre relevant tilberedning og forarbejdning af råvarer herunder klargøring til salg foretage receptberegning, dejtilberedning, raskning og udbagning og færdiggørelse af virksomhedens sortiment Fremstille alle relevante brød- og kagetyper, og herunder beherske produktionen af de anvendte dejtyper. fremstille enkle desserttyper Kan på rutineniveau foretage: Kan anvende faglige teorier på baggrund af praktiske arbejdserfaringer med: Kan under vejledning foretage: Kundebetjening, ordrebehandling og salg Egenkontrol Kalkulation af produktion, og herunder prisfastsættelse Kvalitet, fødevaresikkerhed, ernæring og lovgivning Disponering og indkøb af varer Eleven i konditoruddannelsen: Kan på avanceret niveau: Planlægge en given dagsproduktion Beherske alle produktionsmetoder som anvendes i Virksomheden Udføre relevant tilberedning og forarbejdning af råvarer herunder klargøring til salg foretage receptberegning, forarbejdning og blanding, portionering og færdiggørelse af virksomhedens sortiment Fremstille alle relevante kagetyper, desserter, og herunder isdesserter. fremstille et bredt sortiment af konfekt og konfekture Kan på rutineniveau foretage: Fremstille marcipanfigurer og dekorationsmaterialer, og herunder materialer til blikfang Kundebetjening, ordrebehandling og salg Egenkontrol Kalkulation af produkter, og herunder prisfastsættelse

78 Kan anvende faglige teorier på baggrund af praktiske arbejdserfaringer med: Kan under vejledning foretage: Kvalitet, fødevaresikkerhed, ernæring og lovgivning Disponering og indkøb af varer Eleven i chokolade- og konfektureassistentuddannelsen: Kan på avanceret niveau: Kan på rutineniveau foretage: Kan anvende faglige teorier på baggrund af praktiske arbejdserfaringer med: Kan under vejledning foretage: Planlægge en given dagsproduktion Beherske alle produktionsmetoder som anvendes i virksomheden Udføre relevant tilberedning og forarbejdning af råvarer herunder klargøring til salg foretage receptberegning, forarbejdning og blanding, portionering og færdiggørelse af virksomhedens sortiment Tilberedning og støbning af forskellige typer chokolade samt foretage pyntning til salg fremstille mandel og nøddemasser, samt formning og udskærimg. fremstille drops og karamel i det omfang det finder sted i virksomheden Kundebetjening, ordrebehandling og salg Egenkontrol Kvalitet, fødevaresikkerhed, ernæring og lovgivning Disponering og indkøb af varer

79 Bilag 6: Eksempel på undervisningsplanlægning (skema) på hovedforløbet H1 Uge: 32 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag SK 305 Intro AKP+SK 305 Varekendskab + samtaler SK 360 Rullede deje SK 360 Rullede deje SK 360 Rullede deje SK 360 Rullede deje 305 Engelsk 305 Engelsk AKP 305 Kalkulation AKP 305 Kalkulation SK 305 Varekendskab SK 360 Rullede deje SK 360 Rullede deje SK 360 Rullede deje 305 Engelsk 305 Engelsk Uge: 33 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag AKP 305 Varekendskab AKP 360 Varme gærdeje AKP 360 Varme gærdeje AKP 360 Varme gærdeje AKP 360 Varme gærdeje AKP 360 Varme gærdeje AKP 360 Varme gærdeje 305 Engelsk 305 Engelsk NIS 360 Tørkager NIS 360 Tørkager AKP 305 Kalkulation NIS 360 Tørk./petit fours NIS 360 Tørk./petit fours NIS 360 Tørk./petit fours 305 Engelsk 305 Engelsk Uge: 34 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag NIS 360 Kransekage NIS 360 Kransekage NIS 360 Kransekage NIS 360 Kransekage NIS 361 Bryllupskage NIS 361 Bryllupskage NIS 361 Bryllupskage 305 Engelsk 305 Engelsk AKP 305 Virksomhedsl. AKP 305 Varekendskab AKP 305 Varekendskab NIS 361 Bryllupskage NIS 361 Bryllupskage NIS 361 Bryllupskage 305 Engelsk 305 Engelsk Uge: 35 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag AKP 305 Virksomhedsl AKP 360 Speceilbrød AKP 360 Speceilbrød AKP 360 Speceilbrød AKP 360 Rugbrød/grovbrød AKP 360 Rugbrød/grovbrød AKP 360 Rugbrød/grovbrød AKP 360 Rugbrød/grovbrød 305 Engelsk 305 Engelsk AKP 305 Kalkulation AKP 305 Kalkulation AKP 305 Varekendskab AKP 305 Virksomhedsl. 305 Engelsk 305 Engelsk

80 Uge: 36 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag NIS 361 Bryllupskage NIS 361 Bryllupskage AKP 305 Varekendskab AKP 305 Kalkulation NIS 361 Bryllupskage NIS 361 Bryllupskage NIS 361 Bryllupskage 305 Engelsk eksam. 305 Engelsk eksam. 305 Engelsk eksam. 305 Engelsk eksam. NIS 361 Bryllupskage NIS 361 Bryllupskage NIS 361 Bryllupskage NIS 361 rengøring AKP 305 Vare.-prøve AKP+SK 305 Samtaler / evaluering / afslutning. H2 Uge: 8 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Anja 313 Anja Anja 360 Introduktion Butterdej Kasser Samtaler + Anja 360 m.m. Kompetanceopg Butterdej Anja 360 Anja 360 Varekendskab Forb. konditori Butterdej Anja 360 Anja 360 Forb. konditori Butterdej Niels 361 Flødekager Niels 361 Flødekager Niels 361 Flødekager Niels 361 Flødekager Anja Melanalyser på Laboratoriet, Strandgade 3 Uge: 9 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Anja 313 Anja 360 Varekendskab Wienerdej Anja 313 Anja 360 Produktudv. Wienerdej Anja 313 Anja 360 Produktudv. Wienerdej Anja 360 Wienerdej Anja 313 Virksomhedsl. Anja 313 Projekt Anja 313 Projekt Niels 361 Specialefag Niels 361 Specialefag Niels 361 Specialefag Niels 361 Specialefag Anja 361 Småkager Anja 361 Småkager Uge: 10 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Svend 360 Anja 313 Valgfag Varekendskab Svend 360 Anja 360 Valgfag Projekt Svend 360 Anja 360 Valgfag Projekt Anja 360 Projekt Anja 360 Projekt Anja 360 Projekt Anja 360 Projekt Anja 360 Projekt Niels 360 Specialefag Niels 360 Specialefag Niels 360 Specialefag Niels 360 Specialefag Anja 360 Projekt Anja 360 Projekt Uge: 11 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Svend 360 Valgfag Svend 360 Valgfag Svend 360 Honningkager Svend 360 Honningkager Anja 313 Valgfag - teori Anja 313 Valgfag - teori Anja 313 Valgfag - teori Anja 313 Valgfag - teori Anja 360 Valgfag Anja 360 Valgfag Anja 313 Varekendskab Niels 360 Specialefag Niels 360 Specialefag Niels 360 Specialefag Niels 360 Specialefag Svend 360 Honningkager Svend 360 Honningkager

81 Uge: 12 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Niels 360 Anja 313 Specialefag Virksomhedsl Niels 360 Anja 360 Specialefag Bløddej Niels 360 Anja 360 Specialefag Bløddej Anja 360 Klar til rugbrød H3 Anja 360 Rugbrød + opg. Anja 360 Rugbrød + opg. Anja 360 Rugbrød + opg. Anja 360 Rugbrød + opg. Anja 313 Varekend.prøve Anja & Svend Samtaler + bageri Anja 313 Evaluering Anja 313 Afslutning Uge: 45 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag AKP 305 AKP Intro AKP+SK 305 Forskellige boller + fyld Kompetenceopgaver samtale AKP 360 Kasser + bestil.1 Uge: 46 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag SK 360 NIS 360 AKP 360 AKP 360 AKP 305 Varme gærdeje Bunde & masser Specialbrød Bestilling 1 Kompetenceopg SK 360 NIS 360 AKP 360 AKP 360 AKP 305 Varme gærdeje Tærter m.m. Specialbrød Bestilling 1 Bestilling SK 360 NIS 360 AKP 360 AKP 360 Varme gærdeje Tærter m.m. Specialbrød Bestilling SK 360 NIS 360 AKP 360 Varme gærdeje Tærter m.m. Bestilling 1 Uge: 47 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag AKP 305 AKP 360 AKP 360 SK 360 AKP 305 Kompetenceopg Wienerdej m.m. Bestilling 2 Rugbrød Kompetenceopg AKP 360 AKP 360 AKP 360 SK samtale Butterdej m.m. Wienerdej m.m. Bestilling 2 Rugbrød + Bestilling AKP 360 AKP 360 AKP 360 SK 360 Butterdej m.m. Bestilling 2 Bestilling 2 Halvwiener AKP 360 AKP 360 AKP 360 SK 360 Butterdej m.m. Bestilling 2 Iblødsætning Halvwiener Uge: 48 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag AKP 360 AKP 360 NIS 360 NIS 360 NIS 360 Svage områder Bestilling 3 Kransekage m.m Desserter m.m AKP 360 AKP 360 NIS 360 Flødekager & NIS 360 Svage områder Bestilling 3 Kransekage m.m festkager Desserter m.m AKP 360 AKP 360 NIS 360 Svage områder Bestilling 3 Kransekage m.m AKP 360 NIS 360 Bestilling 3 Kransekage m.m Uge: 49 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag NIS 360 NIS 360 AKP / Skriftlig AKP Kompetenceopg teorieksamen Svendeprøve-projekt Tørkager & Petit Rørte og piskede AKP 360 AKP four. masser Svage områder Trækning af AKP 360 svedeprøve-projekt. svage områder Svage områder Udarbejdelses af AKP 360 ideer og arbejdsplan Svage områder + samtale

82 Uge: 50 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag AKP AKP AKP Svendeprøveprojekt Svendepr.projekt aflevering af rapport Svendeprøven afvikles fra kl AKP Klargøring af bageri mundtlig overhøring fra kl

Lokal undervisningsplan for specialet tømrer (skoledel) Vejle Tekniske Skole/Grindsted Tekniske Skole

Lokal undervisningsplan for specialet tømrer (skoledel) Vejle Tekniske Skole/Grindsted Tekniske Skole Lokal undervisningsplan for specialet tømrer (skoledel) Vejle Tekniske Skole/Grindsted Tekniske Skole Uddannelse Bekendtgørelse nr. Træfagenes byggeuddannelser specialet tømrer LBK nr. 1244 af 23/10/2007

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Bager/ Konditor

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Bager/ Konditor Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: Bager/ Konditor Til bekendtgørelsens kapitel 1 Uddannelsens formål og opdeling Udstedelsesdato: 1. juli 2011. Udstedt af det Faglige Fælles Udvalg

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Bager/ Konditor

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Bager/ Konditor 1 Uddannelsesordning for uddannelsen til Bager/ Konditor Udstedelsesdato: Udstedt af det Faglige Fælles Udvalg for Bager og Konditorfaget i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 4. marts 2008 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Lokal undervisningsplan Vejle Tekniske Skole Skoledel IT-Supporter-, Frontline PC-Supporterog Datateknikeruddannelsen Hovedforløb

Lokal undervisningsplan Vejle Tekniske Skole Skoledel IT-Supporter-, Frontline PC-Supporterog Datateknikeruddannelsen Hovedforløb Lokal undervisningsplan Vejle Tekniske Skole Skoledel IT-Supporter-, Frontline PC-Supporterog Datateknikeruddannelsen Hovedforløb Uddannelse Bekendtgørelse nr. Teknologi og kommunikation LBK nr. 183 af

Læs mere

Det Faglige Fællesudvalg Bagere og konditorer Vesterbrogade 6D, 4. sal 1780 København V [email protected] www.dffu.dk

Det Faglige Fællesudvalg Bagere og konditorer Vesterbrogade 6D, 4. sal 1780 København V dffu@dffu.dk www.dffu.dk Det Faglige Fællesudvalg Bagere og konditorer Vesterbrogade 6D, 4. sal 1780 København V [email protected] www.dffu.dk København 2015 Godkendelse eller gengodkendelse for praktiksted til bager- & konditor lærlinge.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

Det Faglige Fællesudvalg Bagere og konditorer Islands Brygge, 26, 3. sal 3. sal 2300 København S [email protected] opdateret 2011

Det Faglige Fællesudvalg Bagere og konditorer Islands Brygge, 26, 3. sal 3. sal 2300 København S dffu@dffu.dk opdateret 2011 Det Faglige Fællesudvalg Bagere og konditorer Islands Brygge, 26, 3. sal 3. sal 2300 København S [email protected] opdateret 2011 Vedrørende godkendelse til uddannelse af bagerlærlinge Så er det tid til en

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Uddannelsen til gastronom med speciale cater er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet

Læs mere

Det Faglige Fællesudvalg Bagere og konditorer Islands Brygge, 26, 3. sal 3. sal 2300 København S [email protected] opdateret 2011

Det Faglige Fællesudvalg Bagere og konditorer Islands Brygge, 26, 3. sal 3. sal 2300 København S dffu@dffu.dk opdateret 2011 Det Faglige Fællesudvalg Bagere og konditorer Islands Brygge, 26, 3. sal 3. sal 2300 København S [email protected] opdateret 2011 Vedrørende godkendelse til uddannelse af konditorlærlinge Så er det tid til

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail [email protected] www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Vejle Tekniske Skole

Lokal undervisningsplan for Vejle Tekniske Skole Lokal undervisningsplan for Vejle Tekniske Skole Uddannelse Bekendtgørelse nr. Køkkenassistent - Hovedforløb Bekendtgørelse om uddannelse til køkkenassistent 1038 af 21.11.2000 og den medfølgende vejledning

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bager og Konditor

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bager og Konditor Uddannelsesordning for uddannelsen til Bager og Konditor Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Bager- Konditor- og Møllerfagene i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist Udstedt af det faglige udvalg for bolig og ortopædi den 1.4.2008 i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Produktion

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Frontline PC supporter Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: 21. maj 2008 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 4. marts 2008 om uddannelserne

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail [email protected] www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail [email protected] www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 8. juni 2009 Gastronom Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist Uddannelsesordning for uddannelsen som Udstedelsesdato: Juli 2011 ortopædist Udstedt af det faglige udvalg for bolig og ortopædi den 1.juli 2011 i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Februar 2014 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Det Faglige Fællesudvalg Bagere og konditorer Islands Brygge, 26, 3. sal 3. sal 2300 København S [email protected]

Det Faglige Fællesudvalg Bagere og konditorer Islands Brygge, 26, 3. sal 3. sal 2300 København S dffu@dffu.dk Det Faglige Fællesudvalg Bagere og konditorer Islands Brygge, 26, 3. sal 3. sal 2300 København S [email protected] København 2013 Ny Godkendelse eller gengodkendelse til praktiksted for konditorlærlinge. I

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling

Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling Introduktion På baggrund af projekt ny service, er der udviklet nogle værktøjer til inddragelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 2. april 2008 Frisør Udstedt af det faglige udvalg for frisøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 136 af 28.2.2008 om uddannelserne i den

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for kosmetiker uddannelsen i henhold til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 9. juni 2011 Receptionist Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen Udstedelsesdato: 16. maj 2008 Udstedt af det faglige udvalg for beklædning i henhold til bekendtgørelse nr. 151 af 04/03/2008 om

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 2. april 2008 Kosmetiker Udstedt af det faglige udvalg for kosmetiker-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 136 af 28.02.2008 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent Udstedelsesdato 5. juli 0 Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent Udstedt af Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 39 om uddannelserne i den

Læs mere

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse Udstedelsesdato: Den 1. januar 2011 Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 1435 af 15. december 2010 om

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 8. juni 2009 Hotel- og fritidsassistent Udstedt af Det faglige Udvalg for Hotel- og fritidsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør Det faglige udvalg for isoleringsfaget Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 16. juni 2008 Teknisk isolatør Udstedt af det faglige udvalg for uddannelsen teknisk isolering i henhold til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler Udstedelsesdato:. august 20 Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler Udstedt af det faglige udvalg for bygningsmaleruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 858 af.7.20 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker Udstedelsesdato: 7. juni 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Byggeuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 346 af 27.3.2013om

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Møbel- og bygningssnedker LBK nr. 724 af 25/07/2000 (Gældende) Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser

Møbel- og bygningssnedker LBK nr. 724 af 25/07/2000 (Gældende) Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser Lokal undervisningsplan Vejle Tekniske Skole/Grindsted Tekniske Skole Uddannelse Bekendtgørelse nr. Møbel- og bygningssnedker LBK nr. 724 af 25/07/2000 (Gældende) Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 355 af 26/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 3. maj 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/01377-16 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler Udstedelsesdato: 1. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler Udstedt af det faglige udvalg for bygningsmaleruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 346 af 27.3.2013 om uddannelserne

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sikkerhedsvagt

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sikkerhedsvagt Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. juli 2011 Udstedt af Det Faglige Udvalg for Vagt- og Sikkerhedsservice i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 25/02/2011 om uddannelserne i den

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: juni 2014 Laboratorietandtekniker Udstedt af Tandteknikerfagets Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne

Læs mere

Det faglige udvalg for isoleringsfaget

Det faglige udvalg for isoleringsfaget Det faglige udvalg for isoleringsfaget Udstedelsesdato: 21. juni 2012 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk isolatør Udstedt af det faglige udvalg for uddannelsen teknisk isolering i henhold til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør Udstedt af det faglige udvalg for elektronikoperatør uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 556 af

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Ramme for standpunktsbedømmelse August 2015

Ramme for standpunktsbedømmelse August 2015 Ramme for standpunktsbedømmelse August 2015 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 41 af 16/01/2014 bekendtgørelse om prøver

Læs mere

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Om tilvalgsmuligheder på erhvervsuddannelser I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er der opstillet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedelsesdato: 15.juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse 329 af 11.04.12 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 013 Udstedt af Billedmediernes Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator Udstedt af det faglige udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen Udstedelsesdato: 15/7 011 Udstedt af det faglige udvalg for Film og tv produktionsuddannelsen bekendtgørelse nr.157 af 3/ 011 uddannelserne i indgangen

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: [email protected] www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af Billedmediernes Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

NY UDDANNELSE. Procesoperatør med bageprofil. En attraktiv uddannelse til fremtidens fødevarebranche

NY UDDANNELSE. Procesoperatør med bageprofil. En attraktiv uddannelse til fremtidens fødevarebranche NY UDDANNELSE Procesoperatør med bageprofil En attraktiv uddannelse til fremtidens fødevarebranche Hvad er en procesoperatør? En procesoperatør arbejder med produktion af mange forskellige fødevarer og

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tarmrenser

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tarmrenser 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af Slagterfagets Fællesudvalg i henhold til BEK nr. 455 af 13/04/2015 om uddannelsen til 2. Der er pr. 1. august sket

Læs mere

Eksamensvejledning. for. Brødbager, brødbager m/profil

Eksamensvejledning. for. Brødbager, brødbager m/profil Eksamensvejledning for Brødbager, brødbager m/profil Denne vejledning er til brug ved afsluttende eksamen for elever der har valgt uddannelsen som brødbager eller brødbager med profil. 12. februar 2009

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 567 af 02/06/2014 om uddannelserne i den

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedelsesdato: 04/06/2009 Udstedt af det faglige udvalg for Ejendomsserviceteknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 377 af 26/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 3. maj 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/01377-16 Senere ændringer

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industrislagter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industrislagter Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Slagterfagets Fællesudvalg har i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 4. marts 2008, som ændret af bekendtgørelse nr. 434 af 30.

Læs mere

Regulativ Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3

Regulativ Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Regulativ Stk. 1 Svendeprøven bedømmes af skuemestre udpeget af Det Faglige Fællesudvalg efter indstilling fra henholdsvis BKD Bager- & Konditormestre i Danmark & Fødevareforbundet NNF. I enhver bedømmelse

Læs mere

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til bager og konditor

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til bager og konditor BEK nr 452 af 13/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 008.15T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 209 af

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 29.2.2008 Stenhugger og Stenindustriarbejder Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværker Udstedt af det Faglige Udvalg for Beklædning i henhold til bekendtgørelse nr. 497 af /04/015 om uddannelsen

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 328 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere