Nyt fra Sekretariatet (46/2009)

Transkript

1 Nyt fra Sekretariatet (46/2009) Udligningsordning for skriftlig censur I forbindelse med at ministeriet lagde omkostningerne til skriftlig censur ud i taxametrene, etablerede de en 4-årig udligningsordning mellem gymnasierne. Udligningen startede med 80 % og stod til at skulle udfases i løbet af de fire år. Rektorforeningen har løbende gjort ministeriet opmærksom på, at en faldende udligning er problematisk. Dels straffes de skoler, der i forvejen leverer mere censur, end de er normeret til. Dels har skoler, der leverer for få censorer, ikke mulighed for at pålægge lærerne opgaven. Ministeriet har nu meddelt, at omkostningerne til skriftlig censur vil blive udlignet med 100 % frem til Rektorforeningen vil i løbet af foråret 2010 gå i dialog med ministeriet om, hvordan ordningen skal være efter Kontakt: Liv Faden Ledige pladser på kurset Ledelse i praksis Rektorforeningen har i samarbejde med en række andre lederforeninger udviklet et kursus, Ledelses i praksis, for mellemledere på uddannelsesinstitutioner. De første kurser afvikles her i efteråret 2009, og der har været en meget stor søgning til kurserne. Der er stadig enkelte ledige pladser på det hold, der starter den januar Tilmelding skal ske til kursusleder Ole Holst: [email protected]. Invitation og kursusbeskrivelse kan findes på medlemssiderne _og_videreuddannelse/ Kontakt Charlotte Bennike Mere om multimedieskatten Som tidligere nævnt i nyhedsbrevet, er der rejst tvivl om hvorvidt skolerne efter 1. januar 2010 fortsat skattefrit kan refundere medarbejdernes udgifter til bredbånd på bopælen. En skole har bedt SKAT om et bindende svar herpå. Der er nu kommet et udkast til foreløbig indstilling fra SKAT. Dette udkast lægger op til at medarbejdere, der modtager hel eller delvis refusion fra arbejdsgiveren af udgifterne til bredbånd på bopælen bliver indkomstbeskattet heraf fra 1. januar SKAT anfører, at hvis medarbejderen både har en pc til rådighed fra skolen og får refunderet udgiften til bredbånd, så skal medarbejderen betale både multimedieskat og indkomstskat af refusionsbeløbet. Selv om det endnu kun er et udkast til bindende svar fra SKAT, så bør det overvejes at finde andre modeller end en ordning, hvor arbejdsgiver refunderer medarbejderens udgift til bredbånd.

2 Hvordan beskattes bredbånd, som arbejdsgiver betaler direkte til leverandør? Flere skoler har spurgt hvordan medarbejderne beskattes, hvis skolen stiller mobilt bredbånd til rådighed for medarbejderne eller betaler og installerer en bredbåndsforbindelse hjemme hos medarbejderne (abonnementer i arbejdsgivers navn). Der står følgende på SKATs hjemmeside Bliver jeg multimediebeskattet, hvis min arbejdsgiver betaler en bredbåndsforbindelse til brug for arbejdet hjemme? Svar: Hvis din arbejdsgiver installerer en bredbåndsforbindelse hjemme hos dig, vil det altid udløse multimediebeskatning, idet man beskatter dig af muligheden for at benytte bredbåndsforbindelsen privat Bliver jeg multimediebeskattet, hvis jeg tager en mobil internetforbindelse med hjem for at arbejde hjemme? Svar: Hvis du tager en mobil internetforbindelse med hjem, er der en formodning for, at du har den til rådighed for privat anvendelse, og du skal derfor multimediebeskattes. Det påhviler dig at bevise, at du ikke har rådigheden til privat anvendelse. Når der er tale om en mobil internetforbindelse, er det meget vanskeligt at bevise. Konklusionen må derfor være, at medarbejderen i disse tilfælde alene skal betale multimedieskat (som jo under alle omstændigheder skal betales når der er en bærbar PC til rådighed) men at det ikke udløser indkomstskat derudover. Udløser det multimedieskat, hvis skolen installerer software på medarbejdernes private PC'er? Flere skoler har spurgt om installation af software, fx Office-pakken på medarbejdernes private pc udløser multimedieskat. Det mener vi ikke det gør. Det fremgår på SKATs hjemmeside, at installation af software på en privat computer ikke er omfattet af multimedieskatten. Se der står: "Min arbejdsgiver har tilbudt mig, at jeg kan få installeret software på min private computer og/eller få adgang til min arbejdsgivers netværk gennem en token-løsning (kodesystem). Skal jeg multimediebeskattes af det? Svar: Nej, det skal du ikke, da der ikke er tale om, at der stilles multimedier til rådighed." Vejledning fra Personalestyrelsen om multimedieskatten På Personalestyrelsen hjemmeside ligger der nu en vejledning om multimedieskatten. Personalestyrelsen anfører, at der snarest vil blive lagt en skabelon til tro og love-erklæring på deres hjemmeside, som kan bruges når en medarbejder har en mobiltelefon, som ikke må bruges privat. Af notatet fremgår det blandt andet: Personalestyrelsen oplyser, at arbejdsgiveren ved ansættelsen eller senere - kan kræve at medarbejderen tager imod et multimedie fx en pc når det er sagligt begrundet i arbejdsmæssige forhold. Dette gælder også selv om den ansatte beskattes af multimediet. Personalestyrelsen understreger, at der ikke kan ydes løntillæg som kompensation for multimediebeskatningen.når en medarbejder skal betale multimedieskat, så sker det ved at den skattepligtige indkomst tillægges kr årligt. Dette indebærer, at grundlaget for beregning af feriegodtgørelse og særlig feriegodtgørelse også hæves med kr.

3 3.000 årligt.multimediebeskatning har ikke betydning for størrelsen af pensionsbidraget. Se Personalestyrelsens notat her: %20om%20multimediebeskatning.aspx. Kontakt: Birgitte Randrup Bygninger Udsættelse af fristen for endelig accept af købstilbud til 8. marts 2010 Det er nu officielt, at fristen for endelig accept af købstilbuddet er udsat til 8. marts Der skal stadig senest 31. januar 2010 gives tilbagemelding til Undervisningsministeriet om hvorvidt skolen ønsker at købe bygningen eller ej, men accepten kan gøres betinget af, at belåningen går i orden. Skolen har så indtil 8. marts til at få belåningen på plads og kan i princippet nå at springe fra, hvis der opstår problemer med realkreditbelåningen. Se: /Nov/Frist%20for%20angivelse.aspx. Skoler i fredede bygninger Skoler i fredede bygninger har særlige udfordringer pga. de øgede udgifter til vedligeholdelse. Sekretariatet vil skrive til skoler med fredede bygninger. Vi har noteret, at følgende skoler har fredede bygninger - og hvis der er flere, vil vi meget gerne høre fra Jer: Øregård Sorø Akademi Viborg Katedralskole Aarhus Statsgymnasium Aarhus Katedralskole. Randers Statsskole Roskilde Gymnasium (delvist fredet) Ribe Katedralskole (delvist fredet) "Hvis kreditforeningen ønsker en erklæring om, at bygningen er forsikret - hvordan får man det? I forbindelse med optagelse af realkreditlån ønsker kreditforeningen ofte en erklæring om, at bygningen er forsikret. Bygningen er som bekendt forsikret via Statens Selvforsikring. Undervisningsministeriet kan underskrive en erklæring til kreditforeningen om at bygningen er forsikret. Som bilag 1 til vejledningen om statens selvforsikring er et eksempel på en erklæring, der bør bruges. Se vejledning om statens selvforsikring, s_selvforsikring/070401_uvm_vejledning.ashx navnlig pkt. B 2.3. Kontakt: Liv Faden, Birgitte Randrup Hvad sker der med tilbagemelding.dk?

4 I nyhedsbrev i foråret informerede vi om, at UVM har aftalt med KL, at UU erne fra skal stille tilbagemelding.dk gratis til rådighed for alle gymnasier. Skoler, der har betalt for anvendelse af tilbagemelding.dk til UVdata A/S skal iflg. aftalen have tilbagebetalt beløb, der vedrører betaling for perioden efter Sekretariatet har igen rykket for at høre, hvad der sker. Svaret er, at KL endnu ikke har indgået aftale vedr. alle kommuner, og aftalegrundlaget forventes først at være på plads til december. Så vil UVdata A/S starte tilbagebetaling af beløb skoler har indbetalt vedr. perioden efter Kontakt: Birgitte Randrup Anmeldelse af arbejdsskadesager Udgifter til de ansattes arbejdsskader afholdes af centrale bevillinger i Undervisningsministeriet. Men det er Arbejdsskadestyrelsen, der afgør, om et anmeldt tilfælde kan anerkendes som en arbejdsskade, og om tilfældet i givet fald berettiger til erstatning og godtgørelse. Undervisningsministeriet har over for sekretariatet oplyst, at anmeldelse af arbejdsskader på almindelig papirblanket ikke længere skal ske via Undervisningsministeriet. Hvis skolerne vælger at anmelde en arbejdsskade på Arbejdstilsynets papirblanket, skal anmeldelsen i stedet sendes direkte til Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen sender så efterfølgende anmeldelse videre til Undervisningsministeriet. Brilleskader skal dog fortsat anmeldes direkte til Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen, Institutionskontor 2. Arbejdsskadesagerne (undtagen brilleskader) kan fortsat anmeldes elektronisk via Arbejdsskadestyrelsens EASY-system. Her vil skolerne i rubrikken forsikringsselskab skulle vælge Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen, og i rubrikken policenummer vil skolerne skulle skrive FS469 UVM GYM.Hvis medarbejderen - mens sagen behandles - har nogle behandlingsudgifter, der ønskes dækket, skal skolen sende regningerne for behandlingen til Undervisningsministeriet med anmodning om dækning. Ministeriet sender så anmodningen videre til Arbejdsskadestyrelsen, der tager stilling til, om behandlingsudgifterne kan dækkes. Når Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse herom, udbetaler Undervisningsministeriet det beløb, der er blevet anerkendt, til medarbejderen eller skolen, afhængig af hvem der har lagt beløbet ud.læs mere om anmeldelse af arbejdsskader i afsnit E i Undervisningsministeriets vejledning om statens selvforsikringsordning: 7_arbejdsskadesikring_e_rapport.ashx Kontakt: Charlotte Bennike Lokal løndannelse Efter det oplyste har GL på en række skoler forhandlet sig frem til, at størstedelen af den lokale løndannelse uddeles som et generelt løntillæg, som alle lærere på skolen får. Hensigten med de nye lønsystemer/den lokale løndannelse er imidlertid at skabe grundlag for en mere fleksibel løndannelse og en mere differentieret og individualiseret anvendelse af lønnen. Med de nye lønsystemer er det således muligt for skolerne at anvende lønnen og løndannelsen målrettet som et aktivt ledelsesinstrument til at understøtte institutionens mål og værdier i sammenhæng med skolens personalepolitik. De grundlæggende elementer i det nye lønsystem er, at alle medarbejdere får en

5 centralt aftalt basisløn (og evt. centralt aftalte løntillæg), og at der så herudover lokalt kan aftales tillæg. De lokale tillægsmuligheder giver skolerne mulighed for at anvende løninstrumentet strategisk, således at lønnen i højere grad afspejler den enkelte medarbejders særlige kvalifikationer, funktioner og opnåede resultater i forhold til institutionens mål. De lokale tillægsmuligheder omfatter funktionstillæg, kvalifikationstillæg og engangsvederlag. Herudover er der mulighed for at aftale resultatløn til enkeltpersoner eller grupper af medarbejdere. Skolerne bør derfor være tilbageholdende med at indgå aftaler om, at ny løn gives som et generelt løntillæg til samtlige medarbejdere også fordi generelle, varige løntillæg i binder skolernes økonomi. Man kan læse mere om de nye lønsystemer på en særlig hjemmeside, der er oprettet af Personalestyrelsen og CFU: I bilag 4 til GL overenskomsten er der endvidere et protokollat om lønsystem og kompetenceudvikling: Kontakt: Charlotte Bennike Leasingaftaler En skole har spurgt, om gymnasierne må indgå leasingaftaler. Sekretariatet har forelagt spørgsmålet for Undervisningsministeriet, der har oplyst, at gymnasierne godt må indgå aftaler om operationel leasing, men ikke aftaler om finansiel leasing. Operationel leasing er kortvarige lejemål, hvor det typisk er muligt at opsige leasingaftalen i lejeperioden. Ved operationel leasing strækker lejeaftalen sig ikke over hele aktivets forventede levetid, og værdien af de samlede ydelser til leasingselskabet dækker ikke aktivets anskaffelsesværdi. Det er derfor finansieringsselskabet, der bærer risikoen for aktivets værdi. Finansiel leasing er langfristede lejemål, der strækker sig over hele aktivets forventede levetid. Værdien af de samlede leasingydelser dækker, ud over aktivets anskaffelsesværdi, også fortjenesten til finansieringsselskabet i form af renteindtægter. Finansielle leasingaftaler er i princippet uopsigelige i kontraktperioden. Hvis skolen ønsker at opsige leasingaftalen før udløb, skal der derfor betales en kompensation til finansieringsselskabet, der som hovedregel svarer til værdien af samtlige resterende ydelser i kontraktperioden. Skolen vil således skulle betale hele kontraktens værdi, uanset om man vælger at trække sig ud af aftalen eller ej. Samtidig hermed vil det leasede aktiv som altovervejende hovedregel skulle leveres retur til finansieringsselskabet, idet leasingaftalen ophører. Læs mere om leasingaftaler - og faldgrupperne herved i Undervisningsministeriets vejledning til køb, leje og leasing af kopimaskiner og printere: 0og%20print/081027_kopi_print_vejledning.ashx Reglerne om leasing er også omtalt i punkt i Finansministeriets budgetvejledning: full Kontakt: Charlotte Bennike Med venlig hilsen Ulla Lena

6 Kommunikationskonsulent