Fordeling af dyr Antal, alder, staldsystem Planlagt 875- søer (244 stipladser), farestald, kassestier, delvis spaltegulv

Transkript

1 , I/S Skovgård Skovgårdvej 15, 6500 Vojens Miljørådgiver Marina Berndt Opdateret, den 25. august 2014 Bygning Stald 1 ST Nu 875- søer (244 stipladser), farestald, kassestier, delvis spaltegulv Fordeling af dyr Antal, alder, staldsystem Planlagt 875- søer (244 stipladser), farestald, kassestier, delvis spaltegulv Stald 2 ST Stald 3 ST Stald 4 ST søer (110 stipladser), løbe- og drægtighedsstald, løsgående, delvis spaltegulv 116 søer (97 stipladser), løbe- og drægtighedsstald, løsgående, delvis spaltegulv 350 søer (193 stipladser), løbe- og drægtighedsstald, individuel opstaldning, delvis spaltegulv 132 søer (110 stipladser), løbe- og drægtighedsstald, løsgående, delvis spaltegulv 116 søer (97 stipladser), løbe- og drægtighedsstald, løsgående, delvis spaltegulv 350 søer (193 stipladser), løbe- og drægtighedsstald, individuel opstaldning, delvis spaltegulv C:\Users\dipeto\AppData\Local\Temp\PDF24\ _ _0\ Fordeling af dyr.doc Stald 5 ST Stald 6 ST Stald 7 ST Stald 8 ST Version: smågrise (4.290 stipladser), Toklimastald, delvis spaltegulv 151 søer (126 stipladser), løbe- og drægtighedsstald, løsgående, delvis spaltegulv 72 søer (60 stipladser), løbe- og drægtighedsstald, løsgående, delvis spaltegulv (60 stipladser) 54 søer (45 stipladser), løbe- og drægtighedsstald, løsgående, delvis spaltegulv (45stipladser) 875 søer smågrise (7,2 30 kg.) Billundvej 3 Tlf slf@slf.dk 6500 Vojens Fax Side 1 af smågrise (4.290 stipladser), Toklimastald, delvis spaltegulv 151 søer (126 stipladser), løbe- og drægtighedsstald, løsgående, delvis spaltegulv 72 søer (60 stipladser), løbe- og drægtighedsstald, løsgående, delvis spaltegulv (60 stipladser) 54 søer (45 stipladser), løbe- og drægtighedsstald, løsgående, delvis spaltegulv (45stipladser) 875 søer smågrise (7,2 30 kg.)

2

3 Bedst tilgængelige teknologi for svin Vejledende BAT-emissionskrav Beregningen er lavet ud fra Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi (BAT) (MST maj 2011). 875 søer i eksisterende stalde: Løbeafdeling, delvis spaltegulv, individuelt opstaldning 350 årssøer x 1,74 kg N pr. årsso = 609 kg N Drægtighedsafdeling, løsgående delvis spaltegulv 525 årssøer x 2,11 kg N pr. årsso = 1.107,75 kg N Farestald med delvis spaltegulv 875 årssøer x 0,75 kg N pr. årsso = 656,25 kg N smågrise (7,2 30 kg.)i eksisterende stalde Korrektion på vægt: ((30-7,2) x (13,01 + 0,177 x (30 + 7,2)))/492 = 0, smågrise x 0,043 kg. N/gris x 0,909 = 1.090,52 kg N Vægtkorrektion: (32 7,2) x (20,95 + 0,177 x (32 + 7,2)/628 = 1,1 C:\Users\dipeto\AppData\Local\Temp\PDF24\ _ _0\ mmb BAT niveau.doc BAT-emissionsgrænseværdien er dermed i alt: 3.463,52 kg N Ovenstående er den teoretiske værdi. Der henvises til bilag med BAT-redegørelse for beskrivelse bedriftens faktiske niveau inkl. økonomiske beregninger og fravalg af BAT. Billundvej 3 Tlf slf@slf.dk 6500 Vojens Fax Version: Side 1 af 2

4 BAT Fosfor BAT-niveauet for fosfor for det aktuelle projekt er beregnet ud fra Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) for husdyrbrug med henholdsvis konventionelt hold af søer med pattegrise ved fravænning (gyllebaserede staldsystemer), konventionel produktion af smågrise (gyllebaserede staldsystemer) samt konventionel produktion af slagtesvin kg (gyllebaserede staldsystemer) fra Emissionsgrænseværdien for fosfor opnåelig ved anvendelse af BAT for husdyrbrug med konventionel produktion af henholdsvis søer med pattegrise, smågrise samt slagtesvin er individuel for hver dyretype. Antal dyr DE* Max. kg P/DE ab lager* Beregning Max. tilladte kg P ab lager 875 søer 202,98 23 kg 202,98 x , smågrise 128,77 27,8 kg 128,77 x 27, ,8 Total 331, ,3 * DE er udregnet med udgangspunkt i de faktuelle vægtintervaller. Det vurderes, at de afvigende vægtintervaller vil have så lille indflydelse på husdyrgødningens P-indhold ab lager, at der ikke korrigeres men udelukkende anvendes værdien i MST vejledende emissionsgrænseværdier for P for hver dyretype. Emissionsgrænseværdien for fosfor for det aktuelle projekt må dermed max. være på 8.246,5 kg P ab lager. Det aktuelle projekt ligger ifølge ansøgningen på 8.250,96 kg P ab lager og dermed er BAT med hensyn til fosfor overholdt. Følgende tiltag er valgt for t leve op til BAT Overdækning af to gyllebeholdere på m3 4,65 gram P/FE Side 2 af 2

5 Bedst tilgængelige teknologi (BAT) Med begrebet "bedst tilgængelig teknologi" menes den teknik, som mest effektivt giver et høj beskyttelsesniveau for miljøet som helhed og som samtidig er afvejet i forhold til fordele og økonomiske udgifter. Vurderingerne i relation til BAT skal som minimum følge kravene i EU-kommissionens referencedokument om BAT for intensivt hold af svin og fjerkræ (det såkaldte BREF-dokument). Vurderingerne for anvendelsen af BAT på husdyrbruget skal således ske i forhold til følgende aspekter: 1) Godt landmandskab/ Management 2) Egenkontrol 3) Fodringsstrategier 4) Staldsystemer 5) Forbrug af vand og energi 6) Opbevaring og behandling af husdyrgødning 7) Udbringning af husdyrgødning 8) Fravalg af BAT 1) Godt landmandsskab/management C:\Users\dipeto\AppData\Local\Temp\PDF24\ _ _0\ mmb BAT redegørelse.doc I henhold til BREF dokumentet er det BAT, at træne og uddanne medarbejdere; registrere vand- og energiforbrug, foderforbrug, affaldsdannelse, samt anvendelsen af husdyrgødning og handelsgødning; udarbejde gødningsplaner; samt have en nødfremgangsmåde ved uheld. På bedriften er der taget følgende forholdsregler: Ejer og driftsleder står for daglig drift. Bedriftens ansatte uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. I bedriftens årsrapport registreres forbrug af energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Der føres kvartaltsvis journal over vand- og energiforbrug samt spild, og vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med regnskabet. Affald bortskaffes så vidt muligt til kommunens genbrugsstation. Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskaber på bedriften, hvor såvel forbrug af handelsgødning som husdyrgødning kan dokumenteres. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Vask af sprøjte sker i marken. Der er ikke udarbejdet planer for reparation og vedligehold. Staldene kontrolleres dagligt og der udføres små reparationer med det samme eller tilkaldes service, hvis der er behov for det. Der er lavet beredskabsplan, så forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier og gylle, brand mv. er beskrevet. På baggrund af ovenstående vurderes det, at ansøger bruger BAT indenfor management. Billundvej 3 Tlf slf@slf.dk 6500 Vojens Fax Version: Side 1 af 5

6 2) Egenkontrol I løbet af dagen holdes anlæggene under opsyn, og det tjekkes, om de kører som de skal. Derudover er der en række andre faste procedurer: Ved overpumpning fra forbeholder til gyllebeholder tjekkes først, om der er plads. Gyllepumpningen overvåges. Der etableres flydelag umiddelbart efter tømning af gyllebeholder. Gylletanken kontrolleres for flydelag og der føres logbog. Gyllebeholderen kontrolleres i 10 års-beholderkontrol af autoriseret kontrollør. Der er dyrlægesundhedsrådgivning månedligt. Autoriseret el-installatør laver årligt gennemsyn af ejendommens el-installationer. Der vaskes jævnligt stalde inklusiv ventilatorer. Der forefindes alarm på ventilation og foderanlæg. Ved uregelmæssigheder ringer systemet op og afgiver fejlmeldinger. Der udarbejdes sprøjtejournal. Der udarbejdes løbende foderplaner i samarbejde med konsulent således blandingen altid er optimeret. På baggrund af ovenstående vurderes det, at ansøger bruger BAT indenfor egenkontrol. 3) Fodringsstrategi I henhold til BREF dokumentet er det BAT at sikre effektiv fodring gennem sammensætning af foderet og løbende kontrol, således at det stemmer overens med dyrenes behov, samt at reducere indholdet af råprotein i foderet. Der anvendes hjemmeblandet foder (vådfoder) indeholdende fytase. Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor svinefodring. Herved optimeres fodringen så unødigt forbrug af råvarer undgås. Ud fra ovenstående vurderes det, at fodringen lever op til BAT 4) Staldsystemer Løbeafdeling Individuel opstaldning m. delvist spaltegulv Dette staldsystem er dyrevelfærdsmæssigt at foretrække, idet søerne har hver deres sengebås, hvor de kan spise og slappe af i fred for dominerende søer (dette mindsker risikoen for at soen aborterer). Delvist spaltegulv minimerer desuden ammoniakfordampningen i stalden. Endvidere giver staldsystemet mulighed for tildeling af halm på det fast gulv og søerne får dermed rodemateriale, som ikke øjeblikkeligt forsvinder ned mellem spalterne. Drægtighedsafdeling Løstgående, delvist spaltegulv Fordelen ved løstgående søer på delvist spaltegulv er muligheden for at tildele halm på det faste gulv, der medvirker til et tørt miljø, og endvidere give beskæftigelse til søerne. Desuden vil et delvist spaltegulv medvirke til at man kan sænke temperaturen i stalden, hvilket vil sænke ammoniakkoncentrationen i stalden og dermed give et bedre arbejdsmiljø. Til slut giver delvist spaltegulv en reduktion i ammoniakfordampningen fra gyllens overflade, som har en positiv indvirkning på den omgivende natur. Fareafdelingen Faresti med delvist spaltegulv. Denne staldtype lever op til BAT jævnfør Gr.nr.: Fordelene er ved delvist spaltegulv er at pattegrisenes velfærd tilgodeses, idet fast gulv er mere skånsomt sammenlignet med fuldspaltegulv. Endvidere giver delvist spaltegulv mulighed for anvendelse af strøelse, hvilket ikke er muligt ved fuldspaltegulv. Farestien har herved et tørt miljø for pattegrisene, hvorved der kan opretholdes et lavt smittepres i farestien. Side 2 af 5

7 Til slut har delvist spaltegulv den fordel at ammoniakfordampningen reduceres. To-klimastald med delvist spaltegulv Denne staldtype opfylder kravene om BAT jævnfør Gr.nr.: Fordelene ved systemet er at temperaturen i to-klimastalden kan sænkes 4-6 grader, sammenlignet med en almindelig stald, og dermed opnås en lavere ammoniakkoncentration og der spares energi til opvarmning. Desuden giver den lavere temperatur i stalden et bedre arbejdsmiljø. Endvidere giver staldsystemet mulighed for tildeling af halm i stiens lejeareal der vil medvirke til et tørt miljø, og give beskæftigelse til smågrisene. 5) Forbrug af vand og energi Vand Der anvendes drikkenipler placeret i drikketrug. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Staldene sættes i blød før de vaskes med højtryksrenser med koldt vand. Vandforbruget tjekkes løbende, så eventuelle skjulte lækager opdages i tide. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Overbrusningsanlægget er højtryks, hvilket reducerer vandforbruget. Det årlige vandforbrug er ca m3. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der således BAT (brug af højtryksrenser, drikkenipler over trug). Energi I forbindelse med løbende udskiftning af lysstofrør i stalde, vil der blive opsat lavenergi lysstofrør. Lyset i staldene er tændt efter behov og styres af foderstyringssystemet. Udendørs lys er dagslysstyret eller/samt med bevægelsessensor. Al ventilation er styret af et temperaturreguleret styringssystem, som sikrer, at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperaturen i staldene og elforbruget. Ventilatorerne rengøres for derved at sikre effektiv drift med mindst mulig friktion. Staldene er med undertryksventilation, som er det mest strømbesparende mekaniske ventilationssystem. Det årlige energiforbrug er ca kwh. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der således BAT (delvis lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperaturstyring der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation). 6) Opbevaring og behandling af husdyrgødning Opbevaring af flydende gødning I henhold til BREF dokumentet er det BAT at opbevare gylle i en stabil beholder der kan modstå påvirkning og som er tæt og beskyttede mod tæring; at gyllen kun omrøres lige før tømning i forbindelse med udbringning; samt at tanken overdækkes med fast låg eller flydelag. Følgende procedure følges ved opbevaring af gylle: Flydende husdyrgødning opbevares i gyllebeholdere, kanaler under stald samt fortank. Gyllebeholderen er lavet af et materiale der gør den stabil og modstandsdygtig overfor mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Gyllebeholderen kontrolleres ved 10 års-beholderkontrol af autoriseret kontrollør. Side 3 af 5

8 Lageret tømmes hvert år og inspiceres visuelt, for at identificere eventuelle utætheder i beholderens bund og vægge. Gyllebeholderen har ingen spjæld, så gyllen pumpes derfor op under tilsyn. Beholderen er overdækket med et naturligt flydelag/halm. Gyllen omrøres kun umiddelbart før tømning. Senest 14 dage efter udbringning af gylle genetableres flydelaget på gyllebeholderen. Der føres logbog over flydelaget på gyllen, så der er fokus på at flydelaget lever op til gældende krav. Kontakter til gyllepumpen er etableret således, det ikke er muligt for uvedkommende eller ved uheld at aktivere pumpen (der skal tændes to steder). Eldreven pumpe afbrydes ved hovedtavlen, når den ikke anvendes og ikke er under opsyn. Der er ingen elektriske pumper monteret på gyllebeholdere. Der anvendes en gyllevogn påmonteret en sugekran/traktorpumpe ved påfyldning af gyllevogn fra gyllebeholder. Der er fast overdækning af to gyllebeholdere på m3. Dermed er der ikke tilførsel af regnvand til gylletanken. Dette reducerer antallet af transporter i forbindelse med udkørsel af gyllen Det vurderes, at ansøger opfylder BAT med hensyn til gødningsopbevaring jf. referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF). Opbevaring af fast gødning Der opbevares ikke fast gødning på ejendommen. 7) Udbringning af husdyrgødning BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. Ansøger opfylder følgende punkter: Gyllen analyseres for indhold af kvælstof og fosfor. Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødernes forventede behov. I planen tages hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til de gældende regler, og foregår i videst mulige omfang efter godt landmandskab, dvs. ingen udbringning i weekender og helligdage. På veletablerede afgrøder køres ud med gyllevogn med drypfri slæbeslanger. Da gyllen køres ud på veletablerede afgrøder minimeres ammoniakfordampningen, såvel som lugtgenerne på grund af mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. Ved afgrødehøjde under 10 cm bør det tilstræbes at udbringe gødningen under ideelle vejrforhold dvs. kølig, fugtigt og vindstille eller ved direkte nedfældning. Gyllen udbringes med slæbeslanger eller nedfældes, for at mindske lugtgenerne og ammoniakfordampning mest muligt. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende arealer og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløbene. 8) Fravalg af BAT I henhold til Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), så bør teknologier, der overstiger 100 kr. pr kg N reduceret eller 50 kr. pr årsso, ikke indgå i vurderingen. Omkostningerne i nedenstående tabel er fundet i miljøstyrelsens teknologiblade. Omkostningerne gælder for besætninger med 500 DE. Den aktuelle besætning er med 331,75 DE, og må derfor forventes at have omkostninger på minimum dette niveau. Side 4 af 5

9 Teknologi Kr pr årsso (må max koste 50 kr pr årsso) Kr pr kg N (må max koste 100 kr pr kg N) Bemærkninger Kemisk luftrensning >62 <100 Koster over 50 kr. pr årsso og er dermed ikke BAT Biologisk luftrensning >64 <100 Koster over 50 kr. pr årsso og er dermed ikke BAT Gylleforsuring > Koster over 50 kr. pr årsso og er dermed ikke BAT Fodertiltag 0 0 Minimum 133 g råprot. pr FE for undgå risiko for lavere fravænningsvægt og mindre kuldstørrelse Benzoesyre Findes ikke på MST hjemmeside? Teltdug Det beregnede teoretiske BAT-niveau for ammoniakfordampning kan overholdes ved overdækningen af to gyllebeholdere på m3 Det beregnede teoretiske BAT-niveau for fosforproduktion fra søerne kan overholdes ved at reducere foderets indhold af fosfor til 4,65 g P/FE. Benzoesyre Der ikke valgt benzoesyre, idet man har vurderet, at det bliver en meget dyr råvare i fremtiden, og derfor vil være for dyrt et virkemiddel at benytte i forhold til den ammoniakreduktion man får. Gylleforsuring Ansøger har fravalgt gylleforsuring, idet det er et dyrt virkemiddel. Desuden er gylleforsuring svær at få til at fungere i svinestalde pga. af staldenes mange sektioneringer. Det er svært at få gyllen til at cirkulere effektivt rundt under hver staldsektion, hvilket er nødvendigt for at få gylleforsuring til at fungere rigtigt. Foranstaltninger ved ophør af produktion I forbindelse med et eventuelt ophør af husdyrproduktionen vil stalde, gyllekanaler, kornsilo og halmlænge blive tømt og rengjort. Desuden vil ejendommen bygninger blive vedligeholdt eller evt. vil driftsbygningerne blive fjernet, således at ejendommen ikke forfalder. Endvidere vil gyllebeholderen, som opføres i forbindelse med udvidelsen blive fjernet, når den ikke længere anvendes til jordbrugsmæssige formål, medmindre andet aftales med kommunen. Side 5 af 5

10

11

12

13 , I/S Skovgård Skovgårdvej 15, 6500 Vojens Miljørådgiver Marina Berndt Opdateret, den 25. august 2014 Beredskabsplan for I/S Skovgård Bramhalevej Haderslev Tlf mobil nr C:\Users\dipeto\AppData\Local\Temp\PDF24\ _ _0\Beredskabsplan.DOC Udarbejdet den:2. september 2014 Sønderjysk Landboforening Billundvej 3 Tlf slf@slf.dk 6500 Vojens Fax Version: Side 1 af 10

14 Indholdsfortegnelse: Telefonnumre Brand- og evakuering.. 5 Overløb af gylle.. 6 Kemikalie- og oliespild Stophaner og hovedafbrydere. 8 Strømsvigt. 9 Transport af bekæmpelsesmidler Udarbejdet under oplysninger af ejer samt: Marina Berndt Miljørådgiver Billundvej Vojens Tlf Side 2 af 10

15 Denne beredskabsplan er udarbejdet som en del af ejendommens miljøgodkendelse med det formål at stoppe og begrænse evt. uheld med konsekvenser for det omgivne miljø. Planens indhold skal være kendt af gårdens ansatte mm og den skal udleveres til evt. indsatsleder/miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende. Beredskabsplanen revideres/kontrolleres mindst 1 gang om året og skal være let tilgængelig og synlig. Beredskabsplanen findes i mappe 2 eksemplarer: Forrum i stalden. Kontoret i stuehuset. Kort Materiale: Bagerst er der oversigts kort over ejendommen mm. med angivelse af: Mark- og drikkevandsboringer/brønde. Kemikalielager(f.eks.bekæmpelsesmidler,handelsgødning, svovlsyre til forsuring m.v.). Dieseltanke og olietanke (overjordiske og nedgravede). Drænbrønde/regnvandsbrønde/afløb. Udløbspunkter til vandløb/jord fra dræn. Slukningsmateriel og åndedrætsværn. Afbrydere strøm, vand, anlæg og diverse pumper mm. Trykflaskeoplag af f.eks. Flaskegas, stationære F-gasbeholdere, svejseanlæg m.v. Flugtveje for dyr/frigørelse mm. HUSK Ved store uheld ring altid 112, ved mindre uheld ring altid til miljømyndighederne. Er man i tvivl ring 112. Efter f.eks. brand tag kontakt med miljømyndighederne med hensyn til genopbygning af stald mm. Side 3 af 10

16 TELEFON NUMRE Nærmeste telefon står i stuehuset og har nr Miljømyndighederne kontaktes på via 112 Falck kontaktes på Brandvæsen kontaktes på 112 Lægevagt kontaktes på Tandlægevagt kontaktes på Landboforening kontaktes på Dyrlæge kontaktes på Foderstof DLG kontaktes på Elektriker EL-TEK kontaktes på Smeden Carsten kontaktes på VVS Carsten kontaktes på CUE kontaktes på Ventilationsfirma EL-TEM kontaktes på Leverandør af EL Sto Engergi kontaktes på Haderslev Slamsuger Service kontaktes på Errested Maskinstation slamsuger kontaktes på Haderslev Kommune kontaktes på Side 4 af 10

17 BRAND- OG EVAKUERINSINSTRUKS Ved brand der ikke kan slukkes ved egen hjælp. Tilkald brandvæsenet RING 112 OPLYS: Navn, adresse og telefonnummer der ringes fra Hvad der er sket og at det er en gårdbrand. Er der tilskadekomne hvor mange? Er dyrene kommet ud art og antal der evt. er fanget. Kontakt ejeren, I/S Skovgård på tlf eller mobil nr Vagt Carsten Iværksæt rednings- og slukningsarbejde hvis det er muligt og forsvarligt, herunder fjernelse og evakuering af dyr, olie, trykflasker, gødning og kemikalier. Placering af slukningsmateriel er angivet på Bilag. Hvis det ikke er muligt at slukke branden forsøg at begrænse den ved lukning af døre og vinduer. Modtag brandvæsenet og udlever denne mappe med kortmateriale Oplys endvidere: - Evt. tilskadekomne eller dyr der ikke er reddet i sikkerhed. - Hvor det brænder - Brandens omfang - Hvor der er adgangsveje På ejendommen findes der følgende materiel, som evt. kan anvendes for at afhjælpe situationen: Vand Pulverslukker Side 5 af 10

18 INSTRUKS VED OVERLØB AF GYLLE Ved større overløb af gylle eller ved brud på gylletanken RING 112 OPLYS: Navn, adresse og telefonnummer der ringes fra! Hvad der er sket og hvor meget der er løbet ud. Om der er risiko for forurening af vandløb eller drikkevandsboring. Ved mindre spild kontaktes kun Miljømyndighederne. Kontakt ejeren, I/S Skovgård på tlf eller mobilnr Carsten Kontakt miljømyndighederne ved tlf Forsøg opdæmning for at undgå at gylle løber til drænbrønd. Opdæmningen kan evt. foretages med jord, halmballer ol. afhængigt af mængden af gylle. Er gyllen løbet til dræn, skal der laves en opdæmning af vandløbet med en bigballe (se bilag). Medhjælper/fodermester Luri på tlf Modtag brandvæsenet/miljømyndighederne og udlever denne mappe sammen med kortmaterialet. På ejendommen findes der følgende materiel, som evt. kan anvendes for at afhjælpe Situationen: Rundballer Halmlade Spåner Maskinhus Minilæsser nøgle i forrum Side 6 af 10

19 INSTRUKS TIL KEMIKALIE- OG OLIESPILD Der opbevares ikke kemikalier på ejendommen. Olietank er i maskinhus. Ved større overløb af mælk, kemikalier og olie RING 112 OPLYS: Navn, adressen og telefonnummer der ringes fra. Hvad der er sket, hvad og hvor meget der er løbet ud. Om der er risiko for forurening af vandløb eller drikkevand. Ved mindre spild kontaktes kun miljømyndighederne. Kontakt ejeren I/S Skovgård på tlf eller mobil nr Forsøg opdæmning for at undgå, at det løber til drænbrønd. Opdæmning kan evt. foretages men jord, halmballer ol. afhængig af mængde og art. Er f.eks. olie løbet til dræn kan man lave en opdæmning af vandløbet med en bigballe (se bilag). Modtag brandvæsenet/miljømyndighederne og udlever denne mappe sammen med kortmaterialet. På ejendommen findes der følgende materiel, som evt. kan anvendes for at afhjælpe situationen: Rundballer Desuden findes der i kemikalierummet savsmuldspakker og kattegrus der kan benyttes til at opsuge spildte væsker. Side 7 af 10

20 STOPHANER OG HOVEDAFBRYDERE Afbrydere til diverse pumper, anlæg, strømafbryder m.v. er noteret på kortet over ejendommen. Vand: Hovedhanen sidder ved 2 (se bilag). I stald sidder stophane ved 3 I stald sidder stophane ved 4 Elektricitet: Hovedafbryder sidder ved 4f (se bilag). El-tavle sidder ved: Dør sydvest hjørne gårdsplads. Nye ampere sikringer opbevares ved EL tavle Side 8 af 10

21 INSTRUKS VED STRØMSVIGT Vurder om dyr vil lide under træk fra nødopluk eller varme. Tjek alle stalde og se om nødoplukket er åben. Begræns træk gener og varmeudvikling (overbrusning) Kontroller at der ikke sker forurening som følge af manglende strøm til pumper og lign. Ved strømsvigt på over ca. 2 timer, ring til energiselskabet eller elektriker og forhør om varighed af udfaldet. Eventuel iværksæt opstart af nødstrømsgenerator. Side 9 af 10

22 TRANSPORT AF BEKÆMPELSESMIDLER Sørg for sikker transport af kemikalier til ejendommen og mellem ejendom og marker. Bekæmpelsesmidler skal under transport være sikret mod stød og uheld. En lukket tæt plastkasse (f.eks. køleboks) er velegnet. Medbring en spand/sæk med fint savsmuld til opsugning af spildt middel samt en skovl og f.eks. plasticposer/plastspand til en hurtig indsats. Uanset koncentrationen kan et spild på mindre en ca. 2 liter med en hurtig indsats fjernes fra jorden. Medbring altid en mobiltelefon således at det er muligt hurtigst at tilkalde hjælp ved uheld. Hvor der arbejdes med bekæmpelsesmidler, skal der være førstehjælpsudstyr og øjenskyllemiddel til rådighed. Revurdering, Bramhalevej 45/Beredskabsplan.DOC Meget giftige og giftige bekæmpelsesmidler skal altid opbevares forsvarligt under lås Øvrige bekæmpelsesmidler skal altid opbevares forsvarligt. For alle midler gælder, at de opbevares utilgængeligt for børn og ikke sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer m.v. Derudover gælder følgende. Kemikalierummet skal være godt ventileret, tørt og frostfrit og med god belysning. Der skal forefindes et sugende materiale, f.eks. savsmuld, kattegrus og lign. til opsamling af evt. spild. Døre skal være forsynet med en støbt kant, der kan tilbageholde eventuelt spild. Gulve skal være tætte og uden afløb. Side 10 af 10