Baggrundsnotat: Gode rammer

Transkript

1 Dato: 21. februar 2012 Til: Udvalget for Børn Sagsbehandler: grti/rap/tdpr Baggrundsnotat: Gode rammer Gode rammer handler om, at børn og unge får de bedst mulige forudsætninger for at trives og udvikle sig i de kommunale tilbud. Og det handler om, hvilket serviceniveau børn, unge og forældre kan forvente af de kommunale institutioner. Dette notat er en kort introduktion til de politiske aspeker af gode rammer, og fokuserer på dagtilbud. Den politiske prioritering af gode rammer i forhold til folkeskolen er fastlagt i Strategi for fremtidens folkeskole. Gode rammer - bæredygtige rammer Indledningsvist er det vigtigt at erkende, at en vurdering af, om rammerne er gode afhænger af, hvilken vinkel de betragtes ud fra. For eksempel kan lukning af et velfungerende børnehus, synes som en forringelse for de involvere børn og forældre, mens det kan være en forbedring af den generelle bygningsmæssige standard, og mulighederne for rationel kapacitetsudnyttelse set fra en økonomisk synsvinkel. Det handler dermed om, hvilken vægt man tildeler de forskellige elementer i tilbuddet. Nedenstående figur illustrerer de faktorer, der tilsammen udgør dagtilbuddenes rammevilkår. Service retter sig først og fremmest mod forældrene, og deres muligheder for fleksibilitet og valg i tilbuddet. Kvalitet, som også tidligere er behandlet som tema, handler om selve indholdet i tilbuddet. Endelig handler bygninger om, hvilke fysiske rammer børn tilbydes. 1

2 Helt konkret har virksomheder tre slags ansvar: et ansvar for helheden (virksomheden) et ansvar for virksomhedens dele (primært mennesker i virksomheden) og et ansvar for virksomhedens omgivelser (socialt og miljømæssigt ansvar). Hildebrandt og Stubberup, 2010 Politisk er det interessant at diskutere forholdet mellem disse elementer, og hvilke elementerne i de enkelte tandhjul, der skal prioriteres. Her er det væsentlig at overveje, hvad formålet med dagtilbuddet er. Hvis formålet udelukkende er, at børn kan passes mens forældrene er på arbejde, sætter det væsentligt lavere krav til fx personalets kompetencer, end hvis formålet er, at børn er parate til at modtage undervisning, når de forlader børnehaven. Samtidig er det vigtigt, at der politisk ikke alene tages stilling til, hvilke elementer der vægtes højest men også til, hvordan det sikres, at driften kan tilrettelægges effektivt og indenfor rammerne af det økonomiske råderum. De politiske beslutninger skal træffes på et velovervejet grundlag, og ud fra et overblik over både kortsigtede og langsigtede effekter og konsekvenser af beslutningen. Beslutningen skal med andre ord være bæredygtig. Med bæredygtighed anlægges både et langsigtet og et kortsigtet perspektiv. Kommunen har ikke alene ansvaret for at skabe gode rammer for den generation, der bruger vore tilbud i dag, men også for at levere et tilbud der på lang sigt skaber værdi for den enkelte, kommunens borgere og samfundet generelt. I en politisk kontekst, er det relevant at se på et ledelsesmæssigt bæredygtighedsbegreb, der er bredt funderet. Notatet trækker på en forståelse at bæredygtighed, som professor Sten Hildebrandt har udviklet. Hovedpointen er, at bæredygtighed begynder med det enkelte menneske, og med den enkeltes forståelse for, hvad der er det vigtigste i livet og vigtigt at tage medansvar for. Det betyder, at det politiske beslutningsgrundlag ud over rationelle overvejelser også skal indeholde relationelle, emotionelle og empatiske overvejelser over konsekvenserne af beslutningerne. Økonomisk bæredygtighed - investeringer i dagtilbud Traditionelt tænker vi ofte økonomisk bærdygtighed, ud fra en definition af det minimum af ressourcer, der skal til for at et tilbud kan drives. F.eks. hvor stort et budget skal et børnehus tildeles, for at sikre muligheden for at ansætte nok personale til at føre forsvarligt opsyn med børnene i åbningstiden Set i det perspektiv bliver succeskriterierne for området, at enhedsomkostningerne er lave og budgetrammen overholdes. Der er naturligvis en meget vigtig faktor, og det vil som hovedregel betyde, at institutioner skal have en hvis størrelse, så der kan opnås stordriftsfordele. Det er et nødvendigt perspektiv, der sikrer, at vi bruger ressourcerne bedst muligt Dagens problemer skyldes gårsdagens løsninger f.eks. nytter det ikke meget at glatte en bule i tæppet ud, hvis det er en slange, der ligger under tæppet. Peter Senge 1990 Forskning viser samtidig, at dagtilbuddenes kvalitet spiller en stor rolle både i forhold til social forebyggelse og i forhold til barnets læring og uddannelse. Det betyder, at et lavt kvalitetsniveau har konsekvenser for den faglige kvalitet, og fx besparelser kan føre, til at kommunen på både kort og lang sigt får større udgifter til, at sikre det enkelte barns sociale udvikling. 2

3 Professor Edward Melhuish, University of London satte på KL s børnetopmøde i februar fokus på, hvordan dagtilbuddene kan danne ramme om et godt børneliv. Melhuish har undersøgt 3000 britiske børns udvikling fra 3 til 18 års alderen. Han har derefter sammenlignet sin undersøgelse med tilsvarende undersøgelser i andre lande, blandt andet danske undersøgelser. Som en del af undersøgelsen er det påvist, at investeringer i de børn og unges udvikling giver højere effekt jo yngre barnet er. Diagram 2 er hentet fra Melhuish` indlæg på topmødet. Set i det perspektiv kommer økonomisk bæredygtighed på området, ud over den tidligere nævnte rationalitetstilgang, også til at handle om sikring af, at dagtilbuddenes andel af børn og ungeområdets samlede budgetramme er tilpasset mulighederne for en langsigtet effekt af investeringen. Og succeskriterierne udbygges med, at kommunen har lave udgifter til specialindsats for ældre aldersgrupper. Faglig bæredygtighed Det nationale forskningscenter for velfærd udgav i september 2009 en forskningsoversigt: Børnehavens betydning for børns udvikling. Rapporten belyser, hvordan kvalitetsforskelle dagtilbud påvirker børns kognitive, emotionelle og sociale udvikling. Rapporten konkluderer, at børn der benytter dagtilbud af god kvalitet bliver mere intelligente, selvsikre og nysgerrige i forhold til at lære nyt, og dermed mere skoleparate og dygtigere i skolen. Den positive effekt er især markant for børn af soci- Her fandt man ud af, at jo bedre kvalitet børnehaven har, jo bedre resultater opnår barnet i 9. klasse. Melhuish, KL s børnetopmøde

4 alt belastede familier, her er det påvist at børnene har lavere kriminalitets risiko, får højere uddannelse og indtjening og generelt har bedre helbred. Dagtilbuddenes kvalitet er i rapporten målt ved personalets tid (normeringer), personalets uddannelsesniveau, ordentlige plads- og hygiejneforhold, stimulerende aktiviteter, samarbejde med barnets forældre. Resultaterne svarer til de resultater, som Edward Melhuish påviste i den tidlige omtalte britiske undersøgelse. Hvis dette henviser til det Thomas har markeret som grøn og det skal slettes skal denne linje også slettes Agi Csonka påpegede på KLs Børnetopmøde, at gode kvalitative rammer, skal ses i lyset af, hvilket tidsperspektiv vi anlægger. Har vi udelukkende fokus på børnene, mens de er børn, eller handler det også om, at skabe grundlægge egenskaber, børn tager med sig hele livet 1? Ifølge Csonka består gode kvalitative rammer i det korte tidsperspektiv af fire elementer: 1. normering, 2. fysiske rum, 3. personalets uddannelse, samt 4. længden af daglig pasning. Sætter vi fokus på tilegnelse af egenskaber i det lange perspektiv dvs. en indsats, der skaber det bedste fundament for, at børn kan udvikle sig til selvforsørgende borgere så længe som muligt, indgår der yderligere elementer. Det handler om, at der skal stilles større krav til personalet, der skal have indsigt i og være og lydhør overfor det enkelte barn, have evne til at observere og reflektere, og være gode til at samarbejde med forældre. Desuden er det vigtigt, at der tilbydes aktiviteter, der stimulerer sprog, sociale færdigheder mv. Inklusion og sundhed Et væsentligt omdrejningspunkt for Børne- og ungepolitikken er inklusion og sundhed. Disse elementer skal også ses i sammenhæng med gode rammer. I forhold til inklusion handler det om, at der skal være fysiske muligheder for at tilrettelægge en hensigtsmæssig hverdag, og at personalet skal have kompetencer, til at forstå og handle på det enkelte barns særlig behov. I kvalitetsprojektet Inklusion af udsatte børn, der blev gennemført i 4 distrikter i Holbæk Kommune i , anbefales blandt andet: At medarbejderne kortlægger deres personlige kompetencer og dele deres viden. At lederne skal videre udvikle deres roller og støtte hinanden i netværk. At alle skal turde udfordre det, man plejer at gøre At ændre synet på det udsatte barn, fokuseres på at det er relationerne og strukturen omkring barnet der forårsager udsatheden. I forhold til Sundhed ved vi, som, det fremgik af temabehandlingen om sundhed, at sunde vaner grundlægges allerede i barndommen. Børnene spejler sig i de voksnes handlinger, og de voksne er rollemodeller for en sund levevis. Sund og varieret mad og fysisk aktivitet, betyder man føler sig mere frisk, får energi, bedre koncentration, modvirker sygdomme og overvægt og får et bedre humør. 1 Se: 4

5 Fødevarestyrelsen anbefaler at børn efterlever de 8 kostråd og Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn er fysisk aktive 60 min. hver dag. Med det nyeste tiltag om certificering af alle dagtilbuddene som leg og bevægelsesinstitutioner, sikres det at alle børn deltager i fysiske aktiviteter minimum en time hver dag. Personalet er uddannet til at tilrettelægge og tilpasse aktiviteter der svarer til barnets alder. I alle dagtilbud er køkkenerne indrettet som modtagerkøkkener, det betyder at der er mulighed for at tilbyde børn enten som nu et sundt frokostmåltid eller at udvide tilbuddet til at omfatte fuld forplejning. De grundlæggende rammer er til stede for en bevidst og mere omfattende sundhedsprofil af dagtilbuddene med uddannelse af alle medarbejder og opdaterede køkkener. Flere af de kvalitetsparametre undersøgelser anvender, er altså afhængige af ressourcetildelingen. Men det er ikke tilstrækkeligt, at fokusere på øget ressourcetildeling for at skabe faglig kvalitet. Med Hildebrandts ord begynder bæredygtighed med det enkelte menneske. Med den enkeltes forståelse for, hvad der er det vigtigste i livet og vigtigt at tage medansvar for. Med andre ord spiller menneskene i virksomheden, hovedrollen når ressourcerne skal omsættes til kvalitet. Det betyder at faglig bæredygtighed forudsætter tydelige og værdibærende ledere, klare mål og kvalitetskrav, samarbejde og faglig dialog på tværs af fag og klar ansvarsfordeling. Med andre ord er det ikke antallet af hænder, der skaber faglig bæredygtighed. Det gør de hjerter og hjerner, der bestemmer hvad hænderne skal røre ved og så må vi jo se om der er brug for en ekstra hånd. Fleksible rammer for forældre der pendler eller arbejder udenfor normal åbningstid Det er et ønske fra Udvalget for Børn, at det undersøges, hvilke muligheder der er for, at skabe bedre rammer og vilkår for at imødekomme forældrenes behov for pasning, der ligger udenfor den gængse åbningstid. Derfor er der nedsat en arbejdsgruppe, der bl.a. vil beskrive muligheder og konsekvenser af: flexordninger aften, nat og weekend åbent tilbud i hvert distrikt/enkelte distrikter andre ideer Yderligere beskrivelser at disse muligheder, afventer arbejdsgruppens arbejde. Generelt skal det bemærkes, at der aktuelt på dagtilbudsområdet tildeles et rammebudget pr. institution, der bl.a. dækker en åbningstid på 52 timer ugentligt. De institutioner der har behov for en længere åbningstid, kan søge en central pulje. Med en central pulje, er det muligt at skabe en fleksibilitet i åbningstiden, der afspejler det lokale behov. 80% af børnehusene tilbyder en åbningstid fra kl til mandag til torsdag, enkelte åbner kl og lukker kl Fredag lukkes henholdsvis kl og Ifølge statistikken for ud- og indpendling til Holbæk kommune 1.januar 2010, fremgår det, at der i 2010 var , som pendlede til andre kommuner for at arbejde. Det er ikke på den baggrund muligt at afgøre, hvor mange af dem, der har behov for en udvidet åbningstid. 5

6 6

7 Links til yderligere materiale Oplæg fra KL s børnetopmøde (bl.a. Edward Melhuish/ Agi Csonka) kan læses her: Alva Albæk Nielsen & Mogens Nygaard Christoffersen : Børnehavens betydning for børns udvikling, SFI. Ole Henrik Hansen: Task Force om Fremtidens Dagtilbud: dagtilbud/dagtilbudsomraadet/task-force-om-fremtidens- Dagtilbud/~/media/UVM/Filer/Udd/Dagtilbud/111018%20Ole%20Henrik%20Hansens%20pp-p Videos udarbejdet i forbindelse med taskforce besøg Lucinahaven arbejder med små læringsmiljøer i en stor institution. De arbejder med grupper frem for stuer, hvor børnene fordeles efter udviklingsniveau de rykkes, når de er klar til det. I Lucinahaven har man fokus på at benytte de ansattes spidskompetencer, eksempelvis inden for natur, sang, omsorg og lignende. Dette giver glæde både til børnene og de ansatte. Børnehuset Lucinahave Fredericia: dagtilbud/dagtilbudsomraadet/task-force-om-fremtidens-dagtilbud/task-forcen-om-fremtidens- Dagtilbuds-aktiviteter/Lucinahaven Noahs Ark arbejder for at inkludere børn med forskellige udfordringer, blandt andet gennem de daglige aktiviteter der målrettes hele børnegruppen. De har skabt samhørighed i personalegruppen, hvilket de beskriver som et vigtigt skridt i retning af bedre inklusion. Alle voksne skal kende alle børn Dagtilbud/Task-forcen-om-Fremtidens-Dagtilbuds-aktiviteter/Noahs-Ark I Børnecentret Vesterparken arbejder man systematisk for at inkludere en gruppe udfordrede børn i den almene børnegruppe, både via pædagogikken og indretningen af institutionen. Se videoen nedenfor. Dagtilbud/Task-forcen-om-Fremtidens-Dagtilbuds-aktiviteter/Boernecentret-Vesterparken Fasangården arbejder i projekter, og har et årligt sanseprojekt hvor hele den integrerede institution beskæftiger sig med sanserne inden for et bestemt tema, målrettet de konkrete aldersgrupper. Derudover gør de en dyd ud af at finde personale, der vil noget ekstra og som har en høj faglighed og et speciale, eksempelvis natur, krop og bevægelse eller lignende. Dagtilbud/Task-forcen-om-Fremtidens-Dagtilbuds-aktiviteter/Fasangaardenræsentation.ashx 7