Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2015/ Aften aften

Transkript

1 Egå sejlklub Duelighedsbevis 5. Aften Vinteren 5. aften Fra 3 og 4. aften: Repetition søvejsregler Søvejsregler(4), 5, 6, 24 og 26 7, 8, 27 og 28. Gennemgang opgaver Instrumenter. Kompas (herunder søvejsregel 7 og 8, misvisning og deviation ), log, lod, radar, GPS og AIS. Folder: Værd at vide om GPS, AIS og Radar Søvejsregler: 9-12 og Folder Havets hovedveje Navigation: Kurser, strøm og afdrift Opgaver: 33-42, og

2 Nu troede I nok at I skulle kunne disse men det gør vi så anderledes Hvad ser vi her? Hvad ser vi her? Bøjer Hvad og kendetegn ser vi her? Bøjer og kendetegn Hvad betyder Hvad ser den/de vi her Bøjer og kendetegn? Hvad Hvad betyder Hvad ser vi ser den/de her vi her??? Bøjer og kendetegn? Hvad Bøjer Fyrkarakter betyder og kendetegn den/de??? Hvad betyder den/de? Hvordan Hvad betyder leder fyret den/de? Hvad ser vi her? Fyr?? Her er et område med sten. R = Rock. Med 1½ meter vand. Yderligere er der vrag. Wk = Wreck Og mindstedybden er 3 m. Og nu opgaverne 6-16!! Instrumenter Kompas Log Ekkolod Vindmåler GPS (kortplotter) AIS Radar + radar reflektor 2

3 Kompasset viser kursen Styrekompas Pejlekompas Kompasset opdeles i grader fra Hovedretningerne er: N 0 /360 Ø 90 S 180 V 270 Mellemhovedretninger: NØ, SØ, SV og NV Andre retninger er: NNØ, ØNØ, ØSØ, SSØ, SSV, VSV, VNV og NNV Tidligere var kompasset opdelt i 32 kompasstreger på hver 11¼ Lad os blive lidt ved kompas og misvisning og deviation Geografisk/retvisende (rv) nordpol Angiver misvisning Kompasrose Magnetisk/misvisende nordpol Misvisning er forskellen mellem geografisk nordpol og magnetisk nordpol Deviation 3

4 Misvisning og deviation rv.n mv.v dv.ø Fra retvisende til devieret Kurs rv 110 mv.v 20 kurs mv 130 dv.ø 10 kurs dv 120 Fra retvisende til devieret betyder det: at misvisning og deviation der er vest lægges til mens øst trækkes fra kurs rv mv dv Fra devieret til retvisende gælder så: at misvisning og deviation der er vest trækkes fra mens øst lægges til Prøv nu disse opgaver Beregn st.k.dv på baggrund af følgende oplysninger a) st.k.rv = 075 og mv= v8 og dv = ø6 b) st.k.rv = 180 og mv= ø8 og dv = ø4 Beregn st.k.rv på baggrund af følgende oplysninger c) st.k.dv = 075 og dv= v8 og mv = v6 d) st.k.dv = 180 og dv= v3 og mv = ø6 st.k.rv mv st.k.mv dv st.k.dv a) 75 v 8 83 ø 6 77 b) 180 ø ø st.k.dv dv st.k.mv mv st.k.rv c) 75 v 8 67 v 6 61 d) 180 v ø rv. rv. ndv.n n mv.n mv.n dv.n dv.n rv. n mv.n mv.n rv. n dv.n st.k.rv st.k.dv75 75 st.k.dv st.k.rv Log viser hastighed og distance gennem vandet Hastighed og distance gennem vandet kaldes sejlet fart og sejlet distance, mens hastighed og distance over grunden kaldes beholden fart og beholden distance (det er den der opmåles i kortet) Gammel log En log viser typisk den sejlede fart gennem vandet i Knob og den sejlede distance gennem vandet som sømil. Ny log 4

5 Lod viser dybden og evt. også grunden under båden Dybden vises normalt i meter/(fod) Håndlod Ekkolod Udsender elektroniske lydbølger der sender et svagt ekko Vindmåler viser vindes styrke og retning Vindes styrke er typisk målt som m/s i DK ell. knob Håndholdt Windex Håndholdt Elektronisk GPS (Global Position System) og kortplottere viser positionen GPS systemet er baseret på 24 men er i dag udbygget til 32 som kredser i ca km. Man skal mindst kunne se 4 satellitter for at kunne beregne position, højde og tiden. Og med de 32 satellitter kan man i dag altid se mindst 8. I forbindelse med vores anvendelse som især baserer sig på beregning af position kan vi regne med ca. 10 meters nøjagtighed. Men med DPGS (som er landbaseret) kan man komme ned på ca. 1 meter og med satellit baseret DGPS (SDAS) kan nøjagtigheden komme på ca. 2 meter. Den russiske version af GPS kaldes GLONASS (Russian Global Navigation Satellite System) og den europæiske planlagte og netop ved at være operations klare Galileo positioning system 5

6 En GPS beregner og viser positionen Nøjagtigheden på en GPS s beregnede position Et bredde minut = 1852 meter N E GPS 185 m 18,5 m 1,85 m Principielt skal man regne med ca meters nøjagtighed!!! Husk at stille GPS til WGS84 samme som de kort der anvendes. Ud fra beregningen af positionen vil en GPS også kunne vise: Fart (SOG) over grunden modsat loggen der viste igennem vandet Kurs (COG) over grunden denne kurs er mod retvisende nord, hvor kompasset viste mod misvisende (ell. devierende) nord. Og meget mere! I en GPS kan man indtaste positioner (bredde/længde) som WayPoints Udover de før nævnte kan en GPS bl. a. også vise Fart (VMG) mod waypoint Kurs (Bearing) mod waypoint Forventet (ETA) ankomst til waypoint m.fl. WP er den indtastede position eller valgte punkt på kortplotter ELLER et punkt på et papirkort GPS flere funktioner Position mod waypoint Lagring af waypoint Sejlads BRG - BeaRinG ETA Estimated Time Arrival ETE Estimated Time Elapsed GS - GroundSpeed RNG RaNGe Afstand TRK TRacK 6

7 En GPS forsynet med et kort og en skærm der kan vise kort bliver til en Kortplotter Vektor kort Raster kort AIS Automatic Indentification System GPS med AIS Typer Modtager Transponder Landbaseret Klasser A for professionelle Alle erhvervsfartøjer over 300 BRT og fiskebåde over 15 m. skal have dem. B for fritidsfartøjer Viden om AIS Oversigt over skibe Radar Puls Radar men der findes og også Bredbånds radar Bedste bud!! Skal placeres højt Radar reflektor 7

8 Værd at vide om GPS AIS Radar Søvejsregler Kapitel B Regler for styring og sejlads Regel 7 Fare for sammenstød Alle midler skal anvendes for at afgøre om der er fare for sammen stød. Hvis gentagne pejlinger over kompasset ikke giver kendelig forandring i pejlingen er der fare for sammenstød. Regel 8 Forholdsregler for at undgå sammenstød Handllingerne skal være i overensstemmelser med regler Kurs og fartændringer skal gøres tydeligt. Kursændringer foretages i god tid Fart Sikker afstand Tydelig manøvrering Rep Pejling over kompasset Pejler kurs 47 Pejler kurs 47 Pejler kurs 47 8

9 Pejling over kompasset Pejler kurs 22 Pejler kurs 40 Pejler kurs 49 Pejling over kompasset Pejler kurs 68 Pejler kurs 53 Pejler kurs 49 Regel 9 - Snævre løb Et skib skal holde sig så nær, som det er sikkert muligt, til løbets eller farvandets ydre grænse i styrbordside. Et skib under 20 meter må ikke vanskeliggøre passagen for et større skib. Regel 10 - Trafiksepareringssystem 1 Rundkørsel 2 Sejlretning 3/4 Trafikskillezone 5 Ydregrænse for trafikrute 9

10 Derfor ser vi på Havets hovedveje i danske farvande Trafikruter - bogstaver Trafikseparering og dybvandsruter dw Kysttrafikzone Check på kort 112 ved Hatterrev øst for Samsø. Trafikruter, trafikseparering og dybvandsruter fra kort 112 Trafikseparering 10

11 Dybvandsrute VTS (BELTREP i Storebælt og SOUNDREP i Øresund) Søvejsregler Afsnit II Forholdsregler for skibe i sigte af hinanden Regel 11 Anvendelse Gælder kun for skibe i sigte af hinanden Omfatter reglerne

12 Regel 12 - Sejlskibe Bagbord viger for styrbord Luv viger for læ Bagbord viger for luv skib, hvis det ikke kan afgøres om skibet har vinden fra styrbord eller bagbord Luv anses at være modsatte side af hvor storsejl føres Regel 29 Lodsskibe 12

13 Regel 30 Skibe til ankers og skibe på grund Skibe til ankers Under 50m et lys synligt 360º, Over 50 meter 2 lys synligt 360º. Over 100 oplyse dækket. Skibe under 7 meter er i visse tilfælde ikke forpligtet til at føre disse signaler, for ankerligger Skibe på grund Skibe på grund skal vise lys som et skib til ankers men også to røde lys synlige hele vejen rundt og om dagen 3 kugler over hinanden Skibe under 12 meter er ikke forpligtet til at føre disse signaler for grundstødning Regel 31 Søluftfartøjer Hvis umuligt at vise lys og signalfigurer iflg. reglerne skal de vise dem hvor bedst muligt. Kurser herunder strøm, afdrift, misvisning og deviation Strøm vandets bevægelse over grunden Regelmæssige strømme Oceanstrømme Tidevandsstrømme Skifter mellem to hovedretninger Uregelmæssige strømme Afhænger af vind og vejr Se strømforhold Havudsigt eller DMI havprognoser Ell. fx i havne lodse som Kommas havnelods. Fra kommas havnelods - lillebælt strøm strøm Idvand Hovedstrøm Hvis en strøm er nordgående med fx 1 knob vil det sige at den kommer fra syd og går mod nord med 1 knob 13

14 Kurser herunder strøm, afdrift, misvisning og deviation Afdrift Vindens pres på båden er årsag til afdrift Vindens retning i forhold til den styrede kurs Vindstyrke Bådens form Søen Hvis vinden er nordlig kommer den fra nord og går mod syd. Kurser herunder strøm, afdrift, misvisning og deviation rv.n sydgående strøm nordlig vind Korrektion for strøm og afdrift 20 Beholden kurs 105 Strøm fx 10 Afdrift fx 10 Fra søkort til kompas, skal der korrigeres mod strøm og vind Fra kompas til søkort, retter vi med strøm og vind Kurser herunder strøm, afdrift, misvisning og deviation Definitioner Beholden kursretvisende = Beh.k.rv er den kurs der måles i søkortet som vinkel i forhold til retvisende nord Beholden kurs Sejlet kursretvisende = Sejl.k.rv er den kurs man kommer frem gennem vandet (kompenserer for strøm) Tegn for strøm Styret kursretvisende = st.k.rv er den kurs man styrer efter kompasset (kompenserer for afdrift/vind) Tegn for vind 14

15 Kurser herunder strøm, afdrift, misvisning og deviation rv.n Beholden-, sejlet og styret kurs. Afdrift og strøm. sydgående strøm nordlig vind beh.k.rv 130 strøm 10 sejl.k.rv 120 afdrift 10 st.k.rv 110 st.k.rv 110 Regler fra kort til kompas Ret mod strøm Ret mod vind Regler fra kompas til kort Ret med strøm Ret med vind sej.k.rv 120 beh.k.rv 130 Strøm 10 Afdrift 10 Kurser herunder strøm, afdrift, misvisning og deviation rv.n sydgående strøm nordlig vind st.k.rv sejl.k.rv beh.k.rv Beholden kurs retvisende = beh.k.rv. Er den kurs der opmåles i søkortet, den kurs man kommer frem over grunden Sejlet kurs retvisende = sejl.k.rv. Er den kurs man kommer frem gennem vandet Styret kurs retvisende = st.k.rv. Er den kurs man styrer efter kompasset Kurser herunder strøm, afdrift, misvisning og deviation Afdrift og strøm: Når man skal finde kurs der skal styres: beh.k.rv 090 (opmålt i søkort) N-gående strøm 010 (rettes mod strøm) sejl.k.rv 100 afdrift for S-vind 008 (rettes mod vind) st.k.rv 108 Når man skal finde beholdende kurs: st.k.rv 108 afdrift for S-vind 008 (rettes med vind) sejl.k.rv 100 N-gående strøm 010 (rettes med strøm) beh.k.rv

16 St.k.dv. St.k.mv. St.k.rv. Sejl.k.rv. Beh.k.rv Kompas Kom pas Søkort Søkort st.k.dv dv. st.k.mvmv. st.k.rv. afdrift Sejl.k.rv. strøm beh.k.rv. dv. mv. afdrift strøm ø = + Misvisning & ø = -- Ret med strøm og vind ø = + v = -- Misvisning deviation & v = + ø = - v = - deviation v = + Ret mod strøm og vind Når beholden kurs skal findes: Evt. tekst: st.k.dv. dv. v el. ø st.k.mv. mv. v el. ø st.k.rv. afdrift sejl k.rv. strøm. beh.k.rv. Når kompaskursen skal findes Evt. tekst: beh.k.rv. strøm. sejl k.rv. afdrift st.k.rv mv. v el. ø st.k.mv. dv. v el. ø st.k.dv Kurser herunder strøm, afdrift, misvisning og deviation - Skemaer Denne fra bogen kan hjælpe jer ved opgaver og planlægning af sejlads. St.k.dv. St.k.mv. St.k.rv. Sejl.k.rv. Beh.k.rv Kompas Kom pas Søkort Søkort st.k.dv st.k.mv st.k.rv. Sejl.k.rv. beh.k.rv. dv. mv. afdrift strøm dv. mv. afdrift strøm ø ø = + Misvisning & = -- v = -- Misvisning deviation & v = + ø = + ø = - Ret med strøm og vind Ret mod strøm og vind v = - deviation v = + Men den er måske lidt svær at forstå så anvend i stedet dette skema. Når beholden kurs skal findes: Evt. tekst: st.k.dv. dv. v el. ø st.k.mv. mv. v el. ø st.k.rv. afdrift sejl k.rv. strøm. beh.k.rv. Når kompaskursen skal findes Evt. tekst: beh.k.rv. strøm. sejl k.rv. afdrift st.k.rv mv. v el. ø st.k.mv. dv. v el. ø st.k.dv. Kurser herunder strøm, afdrift, misvisning og deviation Misvisning Deviation Kompasrose Angiver på kortet den aktuelle misvisning Opgaver til næste gang: Og dem finder I i skipper bogen Tak for i aften 16