Egå sejlklub Duelighedsbevis 3. Aften Vinteren 2015/2016

Transkript

1 Egå sejlklub Duelighedsbevis 3. Aften Vinteren 2015/ Aften Repetition: Søvejsregler (1-3, & 25) Søvejsregler: (4), 5, 6, 24 og 26 Navigation: Søkort med repetition og arbejde i søkort og opgave 60 og 61. Farvandsafmærkning. Opgaver: 1-5 og 6-16 til næste gang. Søvejsregler Almindelige regler Regel 1 Anvendelse Gælder for alle skibe Regel 2 Ansvar Godt sømandskab og ansvar i alle tilfælde Regel 3 Definitioner a) Skib b) Maskindrevet skib c) Sejlskib d) Skib der er i færd med at fiske e) Søluftfartøj f) Skib der ikke er under kommando g) Skib der er begrænset i sin evne til at manøvrere h) Skib der er hæmmet af sin dybgang i) Skib der er let j) Skibs længde bredde k) I sigte af hinanden l) Nedsat sigbarhed m) WIG Repetition 1

2 Søvejsregler Styring og sejlads Regel 4 Anvendelse Gælder under alle sigtbarhedsforhold. Regel 5 Udkig Der holdes behørigt udkig Regel 6 Sikker fart Der holdes altid sikker fart!! 1. Sigtbarhed 2. Trafiktæthed 3. Manøvreevne 4. Baggrundslys 5. Vind-, sø- og strømforhold 6. Dybgang Ved brug af radar tages yderligere forbehold. Søvejsregler Skibslys og signalfigurer Regel 20 - Anvendelse Skibslys føres fra solnedgang til solopgang og i usigtbart vejr. Signalfigurer føres om dagen. I både under 20 m. må sidelys føres i en sammesat lanterne Repetition Regel 21 Definitioner Grøn og rødt sidelys skal vises i 112½º lyser ret forud til til 22,5º agten for tværs Hvidt agterlys skal vises i 135º lyser fra agterud til 67,5º på hver side af skibet Hvidt toplys skal vises i 225º Gult slæbelys skal vises i 135º lyser ret forud til 22,5º agten for tværs på hver side af skibet lyser fra agterud til 67,5º på hver side af skibet Både under 20m kan føre en sammensat lanterne for sidelys Repetition 2

3 Ved lys synligt hele horisonten rundt forstås et lys, der viser et ubrudt lys over en bue af horisonten på 360 º Ved blinklys forstås et lys, der blinker med regelmæssige mellemrum med en frekvens på 120 blink eller derover i minuttet. Regel 22 - Skibslysenes synlighed Toplys Sidelys Agterlys Slæbelys > 50 m 6 sm 3 sm 3 sm 3 sm m 5 sm 2 sm 2 sm 2 sm m 3 sm 2 sm 2 sm 2 sm < 12 m 2 sm 1 sm 2 sm 2 sm Repetition Regel 23 Maskindrevet skib der er let Viser to toplys - et forude og et agten for og højere samt side og agterlys. Luftpudefartøj viser desuden gult blink WIG viser desuden rødt blink Der må vises kun et toplys ved under 50 m Repetition Under 12m kan vise et hvidt lys der er synligt hele horisonten rundt samt sidelys. Under 7m og 7knob kan vise et lys der er synligt hele horisonten rundt. I maskindrevet skib under 12 m. kan toplys/lys hele vejen rundt placeres uden for bådens diametralplan. Forudsætning er at sidelys er anbragt i sammensat lanterne i bådens diametralplan. Repetition 3

4 Regel 25 Sejlskib der er let og robåde Viser side og agterlys. Robåde og sejlbåde under 20m kan føre en sammensat lanterne på eller nær mastetoppen for sidelys og agterlys. Repetition Sejlbåde kan føre rød- over grøn lanterne synlige hele vejen rundt, foruden side og agterlys Under 7m skal der være en elektrisk lygte ved hånden eller tændt lanterne med hvidt lys Sejlbåd for sejl og samtidigt fremdrives med maskine skal vise kegle med spidsen nedad Repetition Regel 24 - Slæbning og skubning Maskindrevet skib der slæber viser to toplys (som erstatning for et af de foreskrevne toplys for maskindrevet skib) over hinanden hvis slæbet ikke overstiger 200 m - sidelys, agterlys og slæbelys. 4

5 Der viser tre toplys over hinanden såfremt slæbet overstiger 200 m Bemærk at de beskrevne toplys i forbindelse med slæbning kun erstatter det ene toplys for maskin-drevet skib. Der vises diamant på det slæbte såfremt slæbet er over 200 m Om dagen vises på slæbende båd diamant hvis slæbet er over 200 m. Skib der skubber og forbundet som en sammensat enhed viser lys som maskindrevet skib. Skib der slæber langs siden eller skubber frem viser altid to toplys, sidelys og agterlys men ikke slæbelys! Over 50 meter vises dog det normale toplys for skib over 50 meter. Ved ikke sammensat enhed af en eller flere skibe. Der vises sidelys og agterlys (når det foregår ved siden af). Ved ikke sammensat enhed af en eller flere skibe. Der vises sidelys. Ved nedsænket slæb Bredden er under 25 m. Slæb hvor bredden er over 25 m på det slæbte Over 100 m Bemærk at her vises at slæbebåden også er begrænset i sin evne til at manøvrere. 5

6 Dagsignaler er diamant Slæbet er under 200 m skal diamant være nær det agterste sted og over 200 også nær det forreste af slæbet Kun ved slæb over 200 skal slæbebåd føre diamant Nedsænket genstand hvor der ikke kan anvendes de angivne lys skal belyses. Regel 26 Fiskeskibe Trawlfiskeri Grøn over hvid uanset om det er let eller til anker. Der skal vises toplys hvis over 50 meter. Under 50 meter ingen forpligtigelse. Sidelys og agterlys ved fart gennem vandet Dagsignal Andet fiskeri Rød over hvid uanset om det er let eller til anker. Sidelys og agterlys ved fart gennem vandet Der vises ikke toplys Dagsignal Kegle og lys ved redskaber over 150 meter 6

7 Repetition Søkort Jordens overflade er opdelt i et koordinatsystem bestående af længdegrader (meridianer) og breddegrader (breddeparalleler). Graderne underopdeles i minutter og sekunder eller decimalt. En grad opdeles i 60 minutter og et minut i 60 sekunder eller mere moderne som decimaltal. Et breddeminut svarer til én sømil, 1852 meter (111,12 km./60 minutter = 1,852 km = 1 sm). For længdegraderne gælder dette kun ved ækvator. En position er skæringspunktet mellem en breddeparallel og en meridian (mellem en breddegrad og en lændegrad). Egå Marina ligger på 56 12,6 N 10 17,5 Ø Ældre med sekunder: " N " Ø. ell N Ø Repetition Søkortets (og i øvrigt langt de fleste kort) projektion Mercator projektion. På et kort skal de krumme linjer rettes ud til rette linjer. Dette medfører en mindre men stigende unøjagtighed. Afstanden mellem breddeparallellerne bliver derfor større jo længere man kommer mod nord og syd. Studer alle forhold på kortet. Check rettelser, udgave, tryk mm Bemærk at kortet er opmålt i forhold til datum WGS84 Repetition 7

8 Havneplan er ofte markeret på kortene. Alle havne kan ses i publikationen Den Danske havnelods som opdateres ugentlig. Er i dag kun tilgængelig på nettet. Den danske havnelods Bemærk at denne er vist med minutter og sekunder. De danske farvande er dækket af 65 søkort. Repetition Søkorts rettelser foretages ca. ugentlig af Geodatastyrelsen. Bl.a. på baggrund af Efterretninger for søfarende der udgives ugentlig af Søfartsstyrelsen Søkortrettelser Efterretninger for søfarende Repetition Kort 112 Århus Bugt, hvad ser vi på kortet og positioner Stedets bredde Stedets længde Distance Udtage position dvs finde en position Position føres vandret ud i højre ell. venstre skala og derefter vinkelret ud til kortets øverste ell. nederste skala Afsætning position dvs. at markere en given position i kortet Position bredde afmærkes i højre eller venstre skala og længde afmærkes i øverste ell. nederste skala. Disse føres nu lodret og vandret ind for at afmærke position. Repetition 8

9 Så checker vi lige opgave 1 5 Og vi gennemgår opgave 60 og 61 Repetition Farvandsafmærkning I danske farvande består farvandsafmærkningen af: Naturlige landmærker Høje bakker, kirker, tårne, møller, radiomaster og lign --- som alle kan ses af søkortet Faste sømærker, der normalt står på land Fyr, båker Flydende sømærker Sideafmærkning, midtfarvandsafmærkning isoleret fareafmærkning, kompasafmærkning special afmærkning, skillepunktsafmærkning vrag/sejladshindrings afmærkning Naturlige landmærker Høje bakker Kirker Tårne Møller Radiomaster og lign Faste sømærker, der normalt står på land Fyr Anduvningsfyr Vinkelfyr Ledefyr Bifyr Havnefyr Retningsfyr Om dagen ses fyrene, mens de om natten kendes på deres lys Fyrkarakter I øvrigt findes alle fyr beskrevet i Dansk fyrliste 9

10 Anduvningsfyr er kraftigt hvidt lysende fyr med stor lysevne. Fyret tjener til vejledning for skibe, som fra åben sø anduver land Vinkelfyr Leder med hvidt, grønt og rødt lys i sektorer igennem snævert farvand Fyrkarakter. Fx Tunø fyr Oc WRG 5s 31m 12-9M Fyrkarakter Formørkelse Farve Hvid, Rød, Grøn Tidsperiode 5 sek. Flammehøjde 31 meter (over normalvandstand) Lysevne 12-9M (12sm for hvidt lys og 9sm for det farvede lys) Ledefyr er normalt to fyr som holdes overet for at lede gennem et løb ell. uden om en grund Bifyr vises fra samme bygning som det egentlige fyr eller fra et sted tæt ved og tjener til vejledning for sejladsen i farvandet i nærheden af fyret. Havnefyr Viser ind til en havn Retningsfyr Retningsfyr er vinkelfyr, der lyser i en meget smal sektor. 10

11 Om dagen ses fyrene, mens de om natten kendes på deres lys - Fyrkarakter Læsø rende fyr Fl(2)WRG 20s 25m 18/14M Fl(2) = gruppeblinkfyr med 2 blink i (Fl Flashing) gruppen WRG = Vinkelfyr med farverne (W) hvid, (R) rød, (G) grøn. 20s = tidsintervallet i sekunder mellem hver gruppe af blink 25m = fyrets flammehøjde dvs. Pæren er placeret 25 meter over middelvandstand 18/14M = Fyrets lysevne i sømil i klart vejr,18 er det hvide lys og 14 er det farvet lys Racon Horn = Radarsvarfyr der viser et Q på radaren i morse kode = Giver signal Båker Sejladsbåker Forbudsbåker Kabelbåker Rørledningsbåker Fredningsbåker Gravelinjer (Anduvningsbåker - dagmærker) Båker skal holdes overet for at vise linje Båker skal holdes overet Sejladsbåker Forbudsbåker Kabelbåker Rørledningsbåker Fredningsbåker Gravelinjer (Anduvningsbåker - dagmærker) 11

12 Flydende sømærker IALA (International Association of Marine Aids to Navigation and Lighthouse Authorities) System A (System er = region A som betyder grøn om styrbord og rød om bagbord) Sideafmærkninger Midtfarvandsafmærkning Isoleret fareafmærkning Kompasafmærkninger Specialafmærkning Skillepunktsafmærkning Midlertidig afmærkning (vrag/sejladshindring) Afmærkning danske farvande Flydende sømærker Afmærkning daske farvande Type = Top bet. = Farve = Lys = Lys = Farve = = syd kompasafmærkning/kardinal to trekanter med spidserne nedad Gul, sort VQ(6) + LFl.10s Q(6) + LFl.15s gul over sort over 2 x blå Symbol = Sejle = sydligere 12

13 Sideafmærkninger Grøn sideafmærkning Rød sideafmærkning Grøn vandret bånd Rød vandret bånd Grøn og rød sideafmærkning indgående dag Grøn og rød sideafmærkning indgående nat Indadgående Man er indadgående i danske farvande når man sejler syd Afmærkning vender 5 steder 1. Limfjorden Vest for Ålborg 2. Vadehavet Syd for Esbjerg 3. Bøgestrømmen Dr. Alexandrines Bro, Ulvsund 4. Farvandet syd for Fyn Ved Svendborg 5. Als Sund Kong Chr. X bro 13

14 Grønt og rødt skillepunktsafmærkning sideafmærkning Grøn/rød/grøn vandrete bånd Rød/grøn/rød vandrete bånd Midtfarvandsafmærkning 2xrød/ vandrete bånd Specialafmærkning vandret bånd Sejlerskolen Århus 14

15 Kompasafmærkninger ell. Kardinalafmærkninger Nord Øst Syd Vest 2xblå/ vandrete bånd 2xblå vandrete bånd /2xblå vandrete bånd vandrete bånd Sejlerskolen Århus Huskeregel Topbetegnelse viser mod det sorte Lysreflekser svarer til de yderste farver Sort bliver til blåt Antallet af blink følger uret Isoleret fareafmærkning Blå/rød vandrete bånd 15

16 Vragafmærkning Midlertidig afmærkning Kortudsnit af kort 112 og blå lodrette bånd Fyrkarakterer Fyrkarakteren for fyr, båker og sømærker angives altid i søkortet. 16

17 Ruter Gennemsejlingsruter/ Trafikruter Er markeret med bogstaver Dybtvandsruter Er markeret med DW Trafiksepareringssystemer Er markeret med pile og sømærker Bestemmelser fremgår af Søvejsreglerne regel 10 Kommer lidt senere Og se i pjecen Havets hovedveje. Check på kort 112 for disse tre ting. Opgaver til næste gang: 6-16 Og dem finder I i skipper bogen Tak for i aften 17