SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. B er et skib beskæftiget med anden form for fiskeri end trawlfiskeri. B gør fart gennem van-

Transkript

1 SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv 1/02 SØVEJSREGLER Hjælpemidler: Bilag med billeder af skibslys (Y3Søv 1/02). 1. Du er fører af et maskindrevet skib A, der om natten i rum sø i klart vejr styrer 080, da du 60 om styrbord får øje på skibslys som vist på bilag med billeder af skibslys, ramme 1. Alle lys tilhører skibet B. a) Hvad fortæller de i ramme 1 viste lys om skibet B? B er et skib beskæftiget med anden form for fiskeri end trawlfiskeri. B gør fart gennem van- det. B's redskaber strækker sig mere end 150 m ud i vandret retning. B vender sin bagbord side til mig. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B? Jeg vil kontrollere, at mine lanterner brænder klart, og at der holdes behørigt udkig. Dernæst vil jeg pejle B gentagne over kompasset for at konstatere, om der er fare for sammenstød. c) Hvordan vil du i skibet A forholde dig, såfremt det viser sig, at der er fare for sammenstød mellem skibene A og B? Da jeg er et maskindrevet skib, skal jeg gå af vejen for B i henhold til reglen om skibes forplig- tigelser over for hinanden (Regel 18). Jeg vil derfor i god tid og med en klar og tydelig manøvre dreje så meget til styrbord, at jeg viser B mit røde sidelys og gå godt agten om B. Ved manøvrens begyndelse vil jeg afgive 1 kort tone med fløjten, eventuelt suppleret med 1 kort hvidt blink synlig hele horisonten rundt. Jeg vil omhyggeligt kontrollere manøvrens effektivitet. Når B er helt passeret og klaret, vil jeg fortsætte min sejlads. Side 1 af 12

2 d) Hvilket(e) dagsignal(er) skal skibet B føre? B skal føre en signalfigur bestående af to kegler med spidserne mod hinanden, den ene lodret over den anden, samt en kegle med spidsen opad i retning af redskabet. e) Hvilket tågesignal skal skibet B afgive i tilfælde af nedsat sigtbarhed? B skal med mellemrum af højst 2 minutter afgive en 1 lang tone efterfulgt af 2 korte toner med fløjten. f) Over hvor stor en bue af horisonten skal de af B viste lys kunne ses? Bortset fra det røde sidelys, skal de alle ses over en ubrudt bue af horisonten på 360. Det røde sidelys: Ses over en ubrudt bue af horisonten fra ret for til 112½ om bagbord. g) Hvad betyder i henhold til definitionen i regel 3: Skib, der er i færd med at fiske? Skib, der er i færd med at fiske betyder ethvert skib, der fisker med garn, liner, trawl eller andet fiskeredskab, som begrænser manøvreevnen, men omfatter ikke et skib, der fisker med liner på slæb eller andet fiskeredskab, som ikke begrænser manøvreevnen. 2. Angiv de faktorer, som man ifølge søvejsreglerne skal tage i betragtning ved afgørelse af, hvad der er sikker fart om bord i et skib, der ikke er udstyret med radar. Sigtbarheden, trafiktætheden, skibets manøvreevne, tilstedeværelsen af baggrundslys, vind-, sø-, og strømforhold, skibets dybgang. 3. Regel 10 i søvejsreglerne omhandler trafiksepareringssystemer. I denne regel er der omtalt 2 specifikke forhold vedrørende sejlskibes sejlads i forbindelse med trafiksepareringssystemer. Hvilke? 1. Det tillades sejlskibe at benytte kysttrafikzoner. 2. Et sejlskib må ikke vanskeliggøre sikker passage for et maskindrevet skib, der følger en trafikrute. Side 2 af 12

3 4. Du er fører af et sejlskib C, der om natten i rum sø i klart vejr styrer 138, da du 80 om bagbord får øje på skibslysene som vist på bilag med billeder af skibslys, ramme 2. Alle lys tilhører skibet D. a) Hvad fortæller de i ramme 2 viste lys om skibet D? D er et maskindrevet skib, der er let. Det vender sin styrbord side mod mig. b) Hvorledes vil du konstatere, om der er fare for sammenstød med skibet D? Jeg vil pejle D gentagne gange over kompasset. Forandrer pejlingerne sig kendeligt, eller D ikke kommer nærmere, er der ikke fare for sammenstød. Forandrer pejlingerne sig ikke kendeligt, og D kommer nærmere, er der fare for sammenstød. c) Hvordan vil du forholde dig, dersom det viser sig, at der er fare for sammenstød mellem skibene C og D? Da vi er på skærende kurser, og jeg er et sejlskib, og D er et maskindrevet skib, har D vigepligten i henhold til reglen om skibes forpligtigelser over for hinanden. (Regel 18). Jeg skal derfor holde min kurs og fart. Kommer jeg i tvivl om D s manøvrer eller hen- sigter, eller om D vil overholde sin vigepligt, skal jeg afgive mindst 5 korte toner med fløjten hurtigt efter hinanden. Dette signal kan suppleres med mindst 5 korte lysblink hurtig efter hin- anden. Når jeg bliver klar over, at D ikke tager forholdsregler til at gå af vejen, vil jeg dreje så meget til styrbord, at sammenstød undgås. Kommer D så tæt, at sammenstød ikke kan undgås ved forholdsregler alene fra hans side, skal jeg tage sådanne forholdsregler, som bedst vil kunne bidrage til at undgå sammenstød. Når D er helt passeret og klaret, vil jeg fortsætte min sejlads. Side 3 af 12

4 d) Hvilket tågesignal skal henholdsvis skibet C og D afgive i tilfælde af nedsat sigtbarhed? C: Med mellemrum af højst 2 minutter: 1 lang tone efterfulgt af 2 korte toner med fløjten. D: Med mellemrum af højst 2 minutter: 1 lang tone med fløjten, når det gør fart gennem vandet, og med mellemrum af højst 2 minutter: 2 lange toner med fløjten, når det ligger stoppet uden at gøre fart gennem vandet. 5. Under sejlads på en nordlig kurs i Nordsøen observerer du et luftfartøj, som kredser et par gange om dit skib? Herefter krydser luftfartøjet skibets kurs tæt foran stævnen, vipper med vingerne, og fortsætter i vestlig retning. a) Har luftfartøjets manøvrer nogen betydning for dig? I bekræftende fald hvilken? Luftfartøjet ønsker at dirigere skibet mod en position, hvor hjælp er påkrævet. Kursen på eget skib skal derfor ændres til en vestlig kurs. 6. De fleste lande har et sæt af nationale regler, der - blandt andet beskriver, hvordan man skal forholde sig i landets havne. a) Hvilken hovedregel for vigepligt gælder ved sejlads ind og ud af dansk havn, hvis der ikke udtrykkeligt er anført en særlig regel for havnen? Indgående viger for udgående. 7. Hvornår kan et skib anses for at være i nød? Overhængende fare for skib og besætning, samt at øjeblikkelig hjælp er nødvendig 8. I et snævert løb ønsker du at overhale et andet skib ved at passere dette på dets bagbord side. a) Hvilket lydsignal skal du anvende for at tilkendegive, at du ønsker at udføre passagen? To lange toner efterfulgt af to korte toner. b) Hvorledes skal det skib, som du ønsker at passere, forholde sig for at tilkendegive, at passagen skønnes at kunne gennemføres uden fare, og at skibet vil medvirke til, at manøvren kan udføres sikkert. En lang, en kort, en lang og en kort tone. Side 4 af 12

5 SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Sør 1/02 SØRET Hjælpemidler: Uddrag af danske søfartslove (for fritidssejlere). 1. Hvilken fordel kan ejeren af et fritidsfartøj på under 20 tons have af at få sit skib registreret i skibsregistret? Det gør det normalt lettere at optage lån i skibet. 2. Noget familie har bedt dig om at være fører på deres fritidsfartøj på en rejse fra Åbenrå til Skagen. Fartøjet har en længde på 22 m og er bygget i Du konstaterer, at målebrevet, der ligeledes er udstedt i 1980, angiver bådens bruttoregistertonnage (BRT), selvom tonnagen i dag angives som "bruttotonnage" (BT). a) Er dette målebrev gyldigt? I bekræftende fald, hvorfor? Ja. Målebreve, der angiver BRT er fortsat gyldige i skibe under 24 meter. 3. Hvilke danske fritidsfartøjer skal, og hvilke danske fritidsfartøjer kan optages i Skibsregistret? Alle danske fritidsfartøjer med en BRT eller GT på 20 eller derover, skal optages i Skibs- registret. Fartøjer med en BRT eller GT på mellem 5 og 20 kan optages efter ejerens begæring. 4. Hvad vil det sige, at et skib er sødygtigt? Det vil sige, at det er i stand til gennemføre en sørejse med en rimelig grad af sikkerhed, når der tages hensyn til årstiden, rejsens længde og de farvande, det skal passere. 5. Er det lovligt at udtømme affald i Østersøområdet? I bekræftende fald hvilket affald? Kloakspildevand og mere end 12 sømil fra kysten levnedsmiddelaffald. 6. Hvilke fartøjer er omfattet af lov om beskyttelse af havmiljøet? Praktisk taget alle skibe, platforme og luftfartøjer på dansk søterritorium. Side 5 af 12

6 Besvarelsen af følgende spørgsmål skal være kortfattet, og der skal, hvor det er muligt, henvises til den relevante lov og lovparagraf med angivelse af eventuelt, stk. og pkt.nr. 7. Et fritidsfartøj er på 75 BT og har et fremdrivningsmaskineri på 500 kw. Regulering af maskinen og skruemanøvrer kan foretages fra manøvrepladsen. Besætningen består af tre personer, der har lånt fartøjet. To af dem er i besiddelse af sønæringsbevis som yachtskipper af 3. grad og begge har duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere. Det tredje besætningsmedlem har duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere. Vennerne har planlagt en tur fra København til Middelhavet. a) Er gældende lovkrav med hensyn til besætningens uddannelse og kvalifikationer opfyldt i forbindelse med den påtænkte rejse? Nej! Lov om skibes besætning, kapitel 4. 10, stk. 1 er ikke opfyldt. Der kræves ved fart på alle have, at skibsføreren af det fartøj har sønæringsbevis som yachtskipper af 1. grad. Til betjening af maskineriet er forholdene i orden. Lov om skibes besætning, kap stk. 3 Efter at have bragt eventuelle misforhold vedrørende sønæringsbeviser i orden, afsejler fartøjet. Under sejlads i Biscayen overdrages vagten til det besætningsmedlem, der har duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere. b) Er dette i overensstemmelse med bestemmelse i Lov om skibes besætning? Nej. I henhold til Lov om skibes besætning, kapitel 6. 17, må dette besætningsmedlem ikke bestride vagten. Dertil kræves sønæringsbevis som yachtskipper af 3. grad. Under sejladsen langs Portugals kyst påsejler fartøjet en stor flydende stålkonstruktion, hvorved fartøjet lider betydelig skade. c) Skal der i forbindelse med påsejlingen af konstruktionen afgives søforklaring? Ja! I henhold til Sølovens kapitel 18, 472, stk. 7. Efterfølgende viser det sig, at fartøjets fører, der havde vagten under påsejlingen, var svært beruset. d) Kan fartøjets fører straffes, og i givet fald hvordan? Ja! I henhold til Sølovens kapitel 21, 510, stk. 3, kan han straffes med bøde eller hæfte. Under skærpende omstændigheder (stk. 4) kan han fradømmes retten til at føre skib for et bestemt tidsrum indtil 5 år eller for bestandig. Fartøjet bjærger stålkonstruktionen, der formodes at have en vis værdi e) Hvad er de generelle betingelser for, at man har ret til bjærgeløn? Sølovens kapitel 16, 445, stk. 1 Kun bjærgning, der fører til et nyttigt resultat, giver ret til bjærgeløn. Bjærgeløn, bortset fra renter og omkostninger, må ikke overstige det bjærgedes værdi. Side 6 af 12

7 SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3N2 1/02 Hjælpemidler: Ingen: NAVIGATION II 1. Ligger den sejlede kurs til læ eller til luvart for den styrede kurs? Den sejlede kurs ligger altid i læ af den styrede kurs. 2. Affarende sted er: N Ø a) Hvad bliver påkommende sted, når breddeforandringen er N og længdeforandringen er V? Påkommende sted bliver: N Ø. 3. Hvilken egenskab karakteriserer en kompaslinie? En kompaslinie har den egenskab, at den skærer alle jordmeridianer under den samme vinkel. 4. I søkortet kan man om Agersø Flak fyr læse følgende oplysninger: Fl(3) WRG.10s 10m 8-5M. Racon. a) Hvorledes skal disse oplysninger forstås? Fyret er et vinkelfyr, der viser farverne hvid, rød og grøn. Det giver 3 gruppeblink hvert 10. sekund. Lysets højde over vandoverfladen er 10 m og den optiske synsvidde er 8 sømil for det hvide lys og 5-8 sømil for det farvede lys. Fyret er et radarsvarefyr. 5. Et skibs magnetkompas påvirkes af to typer af magnetisme. a) Hvilke typer er der tale om, og hvor kan man finde oplysninger om, med hvilken størrelse de påvirker magnetkompasset? 1. Jordmagnetisme. Giver anledning til misvisning. Dennes størrelse kan findes i søkort. 2. Skibsmagnetisme. Giver anledning til deviation. Dennes størrelse findes i en deviationstabel. Side 7 af 12

8 6. Hvad forstås der ved: Den loggede distance? Den loggede distance er den vejlængde udtrykt i sømil, som loggen angiver, at skibet i en vis tid er kommet frem gennem vandet. b) Findes der logtyper, hvor den loggede distance er lig med den beholdne distance? Ja. På en dopplerlog er den loggede distance lig med den beholdne, hvis loggen tager ekko fra bunden. 7. Et skib har logget en distance på 56,4 sm. Det vides, at logkorrektionen er + 6%. Hvad har sejlet distance været? Sejlet distance er 59,8 sm. 8. Beskriv følgende med hensyn til en bøje i kompasafmærkningssystemet, når bøjen står syd for en forhindring: a) Hvad er topbetegnelsen? To sorte kegler den ene over den anden Begge vender spidsen nedad. b) Hvad er fyrkarakteren? VQ(6) + LFl eller Q(6) + LFl c) Hvilke lysrefleksbånd er afmærkningen udstyret med? 1 gult bånd over et blåt bånd. 9. I forbindelse med en bydende nødvendig ankring efter et maskinhavari, har dit anker kroget et søkabel. For ikke at beskadige kablet, vælger du at ofre anker og kæde. a) Hvem kan efter ankomst til havn, være dig behjælpelig med at fremsende erstatningskrav til kabelejeren? Det stedlige postkontor vil efter omstændighederne være behjælpelig. b) Hvilke oplysninger bør medfølge erstatningskravet? Kravet skal ledsages af en nøjagtig skriftlig protokol over omstændighederne ved begivenheden, samt over art og værdi af de mistede grejer. Side 8 af 12

9 SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3søm 1/02 Hjælpemidler: Ingen: SØMANDSKAB OG SØSIKKERHED 1. Beskriv opbygningen af skroget for træskibe, når det er henholdsvis: a) Kravelbygget. Kravelbygget vil sige, at plankerne ligger kant mod kant. Skroget får herved en hel glat overflade. Dette er den foretrukne byggemåde for større både. b) Klinkbygget. Klinkbygget vil sige, at plankerne ligger ind over hinanden. De nittes sammen, og skroget bliver herved så stærkt, at man ofte kan undvære almindelige spanter. Mindre fartøjer bliver ofte bygget på den måde. 2. Hvad forstås ved et skibs deplacement, og hvordan beregnes det, når man samtidig kender skibets egenvægt? Et skibs deplacement er summen af dets dødvægt og egenvægt, og således et udtryk for skibets samlede vægt. 3. Et skib ligger med en dybgang for på 1,68 m og en dybgang agter på 1,44 m. a) Beregn skibets middeldybgang? Middeldybgangen er 0,5 (1,68 + 1,44) m = 1,56 m. b) Hvor stort er skibets trim? Angiv endvidere om skibet ligger på hælen eller næsen. Trimmet er ( ) cm = -24 cm. Skibet ligger på næsen. Side 9 af 12

10 4. Om bord i et sejlfartøj er der indkøbt en sjækkel med en brudstyrke på 1500 kg. I det viste arrangement, skal der anvendes en sikkerhedsfaktor på mindst 6 af hensyn til sjæklen. Træk Sjækkel a) Hvor stort et træk må der højst hales med? Der ses bort fra gnidningsmodstand. Trækket må højst være: 1500:6:2 kg = 125 kg. 5. Beskriv kort hvilke forhold du vil tage hensyn til, når du ønsker at finde en god nat -ankerplads. Man bør finde et sted, hvor der er læ for vinden, hvor der er roligt vand, en passende vanddybde og god holdebund. Man bør også undersøge, om der er storskibstrafik eller færgetrafik i nærheden og endelig om der er kabler eller andre hindringer for ankring. 6. Der findes mange ankertyper at vælge imellem, når man ønsker at udruste sin båd. De fleste typer kan dog placeres i 3 hovedgrupper. Nævn disse: 1. Paraplyanker. 2. Pladeanker. 3. Plovanker. 7. Nævn 3 almindelige pyrotekniske nødsignaler, der anvendes af fritidsfartøjer, og giv en kort karakteristik af disse. 1. Faldskærmsraketter. Udsender kraftigt rødt lys. Synlig også om dagen. Stigehøjde ca. 350 m 2. Håndblus. Udsender kraftigt rødt lys. Begrænset synsvidde. Velegnede i indre farvande. 3. Orange røgsignaler. Kan kun bruges om dagen. Er velegnede til at blive set fra luften. 8. Hvem leder flyveredningstjenesten i Danmark? Flyveredningstjenesten ledes af Flyvertaktisk Kommando FTK i Karup. Side 10 af 12

11 SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3MOT 1/02 Hjælpemidler: Ingen. MOTORLÆRE OG BRANDBEKÆMPELSE 1. Figuren viser et skematisk snit gennem en karburator. a) Angiv hvilket positionsnummer, der svarer til: a) Svømmer 4 b) Chokerspjæld 6 c) Hovedspjæld 1 d) Tomgangsrør 7 e) Hovedstrålespids 3 f) Korrektionsdyse 9 g) Venturirør 2 h) Nåleventil 5 i) Accelerationspumpe 8 2. En del motorer er forsynet med advarselslamper, som angiver fejl i motorens driftstilstand, når de lyser. a) Angiv 3 forskellige motorfunktioner, hvor sådanne advarselslamper kunne være anvendt. 1. I smøreoliesystemet. 2. I kølesystemet. 3. I det elektriske system. b) Hvilke fejl vil en tændt lampe angive i hvert af de i svaret til 2a) anførte tilfælde? 1. Manglende smøreolie(tryk). 2. For høj driftstemperatur (utilstrækkelig køling). 3. Afladning (manglende ladning). 3. Hvad kaldes den mekanisme i en motor, der overfører stemplets frem- og tilbagegående bevægelse til skrueakslens roterende bevægelse? Krumtapsmekanismen. Side 11 af 12

12 4. Figuren til venstre viser en komponent i brændstofsystemet til en dieselmotor. a) Forklar, hvad denne komponents funktion er, og hvordan den fungerer, eventuelt ved brug af numrene på figuren. Komponenten er en brændstofventil, der under højt tryk sprøjter forstøvet brændstof ind i cylinderen. Når trykket fra brændstofpumpen bliver tilstrækkeligt højt løftes dysenålen 10 fra sit sæde og indsprøjtningen begynder. Stavfilteret 11 knuser ved vibrationer eventuelle urenheder. Når trykket forsvinder fører trykfjederen 5 dysenålen ned og lukker for brændstoftilførslen. Åbningstrykket reguleres ved hjælp af skruen 1. Udluftning foretages ved skruen Besvar følgende spørgsmål vedrørende transportable brandslukkere? a) Hvor ofte og af hvem bør transportable brandslukkere efterses? Mindst én gang om året af et autoriseret firma. b) Angiv en række ting vedrørende transportable brandslukkere, der jævnligt bør kontrolleres. At slukkeren er på sin rette plads og let tilgængelig, at plomberinger er ubrudt, at eventuel manometervisning er i grønt område, at slukkeren ikke viser synlige tegn på beskadigelse, at strålespidsen ikke er tilstoppet. 6. Beskriv kort hvorfor væsker med lavt flammepunkt er særligt brandfarlige? Dampene kan antændes af en gnist ved sædvanligt forekommende temperaturer. 7. Angiv, hvilke brandslukningsmidler man bør anvende ved slukning af væskebrande: Pulver, vandtåge, skum og CO 2. Side 12 af 12