1.1 Udsæt skibets kurslinier fra WP nr. 7 til WP nr. 9 i Funders stedliniekort og opmål de beholdne kurser og distancer.

Transkript

1 Yachtskippereksamen af 1. grad Y1NAV1-1/98 Foråret NAVIGATION Besvarelsestid: Hjælpemidler: 4 timer Lærebog i navigation for skippere, DNA 1992, uddrag af H.O. 249 vol. I (EPOCH 1990) og vol. III, Funders stedliniekort, dagbogsskema og plottingdiagram. 1. Et motorskib er den 27. maj 1992 ZT 0950 (+3) afsejlet fra Nuuk på rejse til Le Havre. Skibets magnetkompas har deviation som i lærebogens tabel B. Under oceanpassagen går maskinen fuld kraft frem, hvilket giver en sejlet fart på 14 knob. Til astronomiske observationer benyttes følgende: A s stand: + 0 t 23 m 14 s Øjehøjde: 7 meter Indekskorrektion: +2'0 Skibets sejlads over Det Nordlige Atlanterhav foretages som storcirkelsejlads, og storcirkelruten er udlagt i Funders stedliniekort som kompasliniesejlads med bl.a. følgende rutepunkter (Waypoints, WP): WP nr. 7: WP nr. 8: WP nr. 9: 56 20' N, 25 00' V 54 50' N, 20 00' V 53 08' N, 15 00' V 1.1 Udsæt skibets kurslinier fra WP nr. 7 til WP nr. 9 i Funders stedliniekort og opmål de beholdne kurser og distancer. Den 30. maj 1992 ZT 2000 (+2), log 124,2, hvor skibet er på gisset sted 55 37' N, 22 40' V, går solen ned, og lanternerne tændes. Solen pejles i dv , og samtidig aflæses styrede kurs på magnetkompasset til 147. Der regnes med en misvisning på Bestem ved hjælp af observationen dv. mv. og dv. på styrede kurs devierende (der må foretages afrunding til nærmeste halve grad). 1.3 Er deviationstabellen brugbar? Fra ZT 2000 (+2) fortsættes på styrede kurs devierende 147 med dv. som efter tabellen. På vagten er det skyfrit. Der regnes med en afdrift på 5 for SSV-lig frisk vind og moderat sø. Strømmens sætning er 060, fart 1,7 knob. Der regnes med en misvisning på Hvad bliver beholdne kurs retvisende, og hvad bliver beholdne fart. ZT 2040 (+2), log133,5, foretages praktisk taget samtidigt følgende observationer: Side 1 af 3

2 Aflæst højde * DENEB 29 20'5 A s visning 10 t 16 m 06 s Aflæst højde * ARCTURUS 53 19'5 A s visning 10 t 17 m 40 s Aflæst højde * POLLUX 22 28'0 A s visning 10 t 19 m 16 s 1.5 Udsæt observeret sted ZT 2040 (+2) i kortet og angiv bredde og længde. 1.6 Udfyld dagbogsskemaet for tidsrummet ZT 2200 (+2) den 30. maj til ZT 1200 (+1) den 31. maj i henhold til givne oplysninger fra ZT 2000 (+2) og til de efterfølgende givne og fundne oplysninger. ZT 2300 (+2) stilles skibsuret til at følge ZT (+1). ZT 2400 (+1), log 166,2, er temperaturen +14, og barometeret viser 1018 mb. På vagten er vind, afdrift, strøm og sø uændret. Det er letskyet til ZT 0300 (+1), hvorefter det bliver overskyet. Hele vagten er styret kurs devierende 146, og der regnes med en misvisning på -11. ZT 0400 (+1), log 222,3, er temperaturen +12, og barometeret viser 1018 mb. Lanternerne slukkes ZT 0351 (+1). På vagten er det skyet med jævn vind fra SSV og ringe sø. Hele vagten er st. k. dv Der regnes med 3 afdrift og en misvisning på -10 samt uforandret strøm. ZT 0800 (+1), log 278,2, er temperaturen +14, og barometeret viser 1020 mb. ZT 0800 (+1) er skibets gissede sted 54 28' N, 18 55' V. På vagten er det letskyet med let SV-lig vind og ringe sø. St. k. dv. er 143. Misvisningen er -9, afdrift 3 og strømmens sætning 060 med fart 1 knob. I løbet af formiddagen blev ladningens surringer kontrolleret og fundet i orden. ZT 0930 (+1), log 299,3, måles solens underrand i aflæst højde 45 36'5 og samtidig aflæses A til 10 t 06 m 50 s. Øjehøjde og A s stand er som tidligere angivet. ZT 1045 (+1), log 316,7, måles solens underrand i aflæst højde 53 58'5 og samtidig aflæses A til 11 t 22 m 06 s. Øjehøjde og A s stand er som tidligere angivet. 1.7 Udsæt gissede steder til ZT 0930 (+1) og ZT 1045 (+1) i kortet og angiv bredde og længde. 1.8 Beregn de to stedlinier anstillet ZT 0930 (+1) og ZT 1045 (+1) og udsæt stedlinierne i kortet. 1.9 Udsæt observerede sted ZT 1045 (+1) i kortet og angiv bredde og længde. ZT 1200 (+1), log 334,5, er temperaturen + 20, og barometeret viser 1024 mb Bestem skibets middagsplads på grundlag af formiddagsobservationerne, når der regnes Side 2 af 3

3 med den samme beholdne fart på hele vagten. Side 3 af 3

4

5 2. Radarplotning. Fra et skib A, der styrer 100 rv. og hvis fart er 12 knob, foretages på radaren følgende observationer af et objekt B, der antages at være et skib: Kl Kl observeres B i pejl. rv. 051, afstand 8,5 sm. observeres B i pejl. rv. 050, afstand 6,0 sm. Bestem ved hjælp af plottingdiagrammet og under forudsætning af, at begge skibe holder kurs og fart: 2.1 Den mindste afstand, der bliver mellem skibene og det tilsvarende tidspunkt. 2.2 Angiv om B vil passere foran eller agten om A og i hvilken afstand samt det tilsvarende klokkeslæt. 2.3 Bestem B s kurs og fart. 2.4 Dersom A stopper momentant kl. 1855, hvor stor bliver den mindste afstand så, under forudsætning af, at B holder kurs og fart? Side 3 af 3