LystSejlads. Søren Toftegaard Olsen

Transkript

1 LystSejlads Søren Toftegaard Olsen

2 Søren Toftegaard Olsen Skovvænget 16-B 7080 Børkop LystSejlads 1. udgave 1. oplag ISBN Mekanisk, fotogrask, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende lov om ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes c Søren Toftegaard Olsen LystSejlads er en let tilgængelig og overskuelig bog om navigation til søs. Bogen dækker desuden pensum i den teoretiske del af Duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere. Bogen kan hentes gratis som pdf-l på

3 Indhold 1 Søvejsregler Lanterner Dagsignaler Lydsignaler Almingelige vigeregler Supplerende vigeregler Navigation Bøjer Båker Fyr Vejret Jordkloden Søkort Kursberegning Pejling Distance og fart Global Position System (GPS) Sikkerhed til søs Ansvar og vagthold Sikkerhedsudstyr Kulde Brand Søredningstjeneste Havmiljø Havmiljø

4 Denne side er med vilje tom.

5 Kapitel 1 Søvejsregler 5

6 6 SØVEJSREGLER 1.1 Lanterner O Lanterne-typer Der ndes ti forskellige slags lanterner: Bagbord-sidelys: Rødt lys der kan ses fra ret for og 112,5 bagud på venstre side af skibet. Styrbord-sidelys: Grønt lys der kan ses fra ret for og 112,5 bagud på højre side af skibet. Agterlys: Hvidt lys der kan ses fra ret agter og 67,5 fremad på begge sider af skibet. Toplys: Hvidt lys der skal sidde mindst en meter over sidelysene og kunne ses fra ret for og 112,5 bagud på begge sider af skibet. Hvidt 360 -lys: Hvidt lys der kan ses fra alle sider. Grønt 360 -lys: Grønt lys der kan ses fra alle sider. Rødt 360 -lys: Rødt lys der kan ses fra alle sider. Slæbelys: Synligt som agterlyset men lyser gult. Rødt blink: Rødt blinklys der kan ses fra alle sider. Gult blink: Gult blinklys der kan ses fra alle sider. Lanternetyper

7 LANTERNER 7 O Skib som er let Let betyder, at skibet ikke: Ligger for anker, står på grund eller er fortøjet til land. Type Robåd, sejlskib u. 7m Sejlskib u. 20m Sejlskib Sejlskib for motor Maskindr. skib u. 7m som sejler u. 7kn Maskindr. skib u. 12m Maskindr. skib u. 50m Maskindr. skib o. 50m Lanterne Lygte med hvidt lys, hvis andet ikke er muligt Side- og agterlys samlet i toppen af masten Side- og agterlys eller Side- og agterlys samt rød over grøn 360 -lys i toppen af masten. Som maskindrevet skib. Hvidt 360 -lys, hvis andet ikke er muligt Sidelys (eventuelt samlet) samt et 360 -lys Side- og agterlys samt toplys Side- og agterlys samt et toplys i skibets bagerste del og et lavere placeret toplys i den forreste del.

8 8 SØVEJSREGLER Robåd eller sejlskib under 7m Sejlskib under 20m Sejlskib Sejlskib Maskindrevet skib under 7m som sejler under 7 knob Maskindrevet skib under 12m Maskindrevet skib under 12m Maskindrevet skib under 50m Maskindrevet skib over 50m

9 LANTERNER 9 O Ankerligger eller problem Den følgende liste viser skibe for anker eller med et manøvre problem. Et rødt, et hvid og et rød 360 -lys over hinan- den. Type Ankerligger u. 7m Ankerligger u. 50m Ankerligger u. 100m Ankerligger o. 100m Grundstøder Ikke under kommando Hæmmet af dybgang Begrænset manøvreevne Lanterne På ankerplads har andre skibe normalt ikke sejler behøves ikke lanterne. Et hvidt 360 -lys. To hvide 360 -lys. Det forreste skal sidde højere end det agterste. To hvide 360 -lys. Det forreste skal sidde højere end det agterste samt dækslys. To røde 360 -lys over hinanden samt ankerlys. To røde 360 -lys over hinanden. Hvis skibet er let og før fart desuden side- og agterlys Tre røde 360 -lys over hinanden

10 10 SØVEJSREGLER Ankerligger under 50m Ankerligger m Ankerligger over 100m Grundstøder under 50m Grundstøder over 50m Ikke under kommando, let og stoppet Ikke under kommando, let og gør fart Hæmmet af dybgang Begrænset manøvreevne

11 LANTERNER 11 O Specielle gøremål og skibe Den følgende liste viser skibe med specielle gøremål eller skibe som er specielle. Type Lods på arbejde Fisker på arbejde Trawler på arbejde Undervandsarbejde, uddybning eller og dykning Slæbning Slæb u. 200m Slæb o. 200m Minerydning Kædefærge Luftpudebåd WIG-fartøj Lanterne Et hvidt over et rødt 360 -lys Et rødt over et hvidt 360 -lys Et grønt over et hvidt 360 -lys Begrænset-manøvreevne-lys samt: To grønne 360 -lys over hinanden på den side hvor passage kan ske. To røde 360 -lys over hinanden på den side hvor passage ikke er muligt. Gælder kun maskindrevne skibe. Slæbets længde måles fra agterende til agterende. Slæber: To toplys over hinanden, side- og agterlys samt gult agterlys. Slæb: Side- og agterlys. Slæber: Tre toplys over hinanden, side- og agterlys samt gult agterlys. Slæb: Side- og agterlys. Tre grønne 360 -lys i en trekant. Skal og må kun vise tre røde 360 -lys i en trekant i skibets længderetning. Et gult 360 -blinklys samt top-, agter- og sidelys Et rødt 360 -blinklys samt top-, agter- og sidelys Disse lanterne skal, hvis det er relevant, suppleres med andre lanterner. For eksempel laternerne for et skib som er let.

12 12 SØVEJSREGLER Lods på arbejde Fisker på arbejde Trawler på arbejde Undervandsarbejde eller dykning Slæb under 200m Slæb over 200m Minestryger Kædefærge (må ikke føre andre lys) Luftpudebåd WIG-faretøj

13 DAGSIGNALER Dagsignaler O Dagsignal-typer Mellem solopgang og solnedgang bruges syv forskellige typer dagsignaler: Sort kugle Sort kegle Sort timeglas Sort cylinder Sort diamant Hvidt og rødt lods-ag Blåt og hvidt dykker-ag (signalag A) Dagsignaltyper

14 14 SØVEJSREGLER O Ankerligger eller problem Den følgende liste viser skibe for anker eller med et manøvre problem. Type Ankerligger u. 7m Ankerligger Ikke under kommando Grundstøder Hæmmet af dybgang Begrænset manøvreevne Dagsignal På ankerplads hvor andre skibe normalt ikke sejler behøves ikke lanterne. En sort kugle To sorte kugler under hinanden. Tre sorte kugler under hinanden. En lodret cylinder. En diamant mellem to kugler over hinanden. Ankerligger Ikke under kommando Grundstøder Hæmmet af dybgang Begrænset manøvreevne

15 DAGSIGNALER 15 O Specielle gøremål og skibe Den følgende liste viser skibe med specielle gøremål eller skibe som er specielle. Type Lods på arbejde Fisker på arbejde Fisker på arbejde Undervandsarbejde, uddybning eller og dykning Slæbning Slæb u. 200m Slæb o. 200m Minerydning Bakkende færge Skib for sejl og motor samtidigt Dagsignal Hvidt over rødt lods-ag. Et sort timeglas. Et sort timeglas. Hvis garnet strækker sig mere end 150m vandret i vandet, skal desuden vises en sort kegle med spidsen opad i garnets retning (gælder ikke trawlere). Begrænset-manøvreevne-signal samt: To sorte diamanter over hinanden på den side hvor passage kan ske. To sorte kugler over hinanden på den side hvor passage ikke er muligt. Gælder kun maskindrevne skibe. Slæbets længde måles fra agterende til agterende. Intet signal Slæber: En sort diamant. Slæb: En sort diamant. Tre sorte kugler i en trekant. To sorte kugler vandret ud for hinanden. Sorte kegle med spidsen pegende nedad.

16 16 SØVEJSREGLER Lods på arbejde Trawler eller sker på arbejde Fisker med langstrakt garn (> 150m) Undervandsarbejde eller dykning Minestryger Slæb over 200m Bakkende færge Skib for sejl og motor samtidigt

17 LYDSIGNALER Lydsignaler Lydsignaler er tit den hurtigst og måske eneste måde at "snakke sammen" på til søs. O Lyd-signaler Skibe over 100 meter har et signalhorn, en klokke i stævnen og en gongong agter. Små skibe kan bruge: Trilleøjte, tudehorn eller kraftige slag på en gryde eller lignende. Skibe over 12 m skal bruge tudehorn, ikke trilleøjte. I det følgende beskrives lydsignaler med: Kort tone, ca. 1 sekund lang. Lang tone, ca. 5 sekunder lang. En kort tone, 2 sekunders pause efterfulgt af en lang tone. 5s Hurtig ringning med en klokke i 5 sekunder. 3! Tre enkelt slag på klokken. 6!! Seks dobbelt-slag på klokken. 5s Hurtige slag på gongongen i 5 sekunder. Elektrisk tudehorn Manuelt tudehorn Trilleøjte O Manøvre-signaler Skibe kan i forbindelse med en vigemanøvre bruge følgende signaler, som afgives med signalhornet: Jeg drejer til styrbord. Jeg drejer til bagbord. Jeg slår bak. Pas på jeg er skjult (rundt om hjørnet). Det er jeg også. Jeg ønsker at overhale på din styrbord side (i snævert løb). Jeg ønsker at overhale på din bagbord side (i snævert løb). Ønsket accepteres, jeg hjælper. ( ) Jeg tror ikke passage er muligt, eller jeg forstår ikke din hensigt.

18 18 SØVEJSREGLER O Tåge-signaler Ved nedsat sigtbarhed (dag eller nat) skal skibe afgive følgende lydsignaler: Tågesignal Pause Skib Larm 2 min. I alle situationer, hvis skibet er under 12 m. Larm 2 min. Ankerligger under 20 meter. 5s 1 min. Ankerligger under 100 meter. 5s 5s 1 min. Ankerligger over 100m skal tænde dækslyset ved nedsat sigtbarhed, samt have en klokke i stævnen og en gongong agter. Larm 2 min. Grundstøder under 20 meter. 3! 5s 3! 1 min. Grundstøder under 100 meter. 3! 5s 3! 1 min. Grundstøder over 100 meter. Gongong agter. 2 min. Maskindrevet skib der er let og gør fart. 2 min. Maskindrevet skib der er let og ligger stoppet. 2 min. Ikke under kommando. Begrænset manøvreevne. Hæmmet af sin dybgang. Fisker eller trawler. Slæbebåd. Minestryger. Sejlskib. samt 6! 6!! Uddybningsfartøj der kan passeres som: Bagbord-sideafmærkningsbøje. Styrbord-sideafmækningsbøje. Et bemandet skib der slæbes. Bruges af lodsbåd så den lettere ndes, men den skal også afgive almindeligt tågesignal.

19 ALMINGELIGE VIGEREGLER Almingelige vigeregler O Fare for kollision Der er fare for kollision med et andet skib, hvis den retning skibet ses i ikke ændre sig. O Vigemanøvre Skibet med vigepligt skal udføre alle manøvre tydeligt og i god tid. Skibet der ikke skal vige skal holde sin kurs og fart. Hvis det vigepligtige skib ikke går af vejen: Kan det andet skib afgive advarselssignal med øjten og selv vige - men pas på misforståelser. Hvis kollision synes uundgåelig, skal det andet skib foretage manøvre for at undgå sammenstød.

20 20 SØVEJSREGLER De følgende vigeregler gælder for skibe, der kan se hinanden. Alle situationer gælder for to skibe, der møder hinanden. Er der tre eller ere skibe, må man bruge sin sunde fornuft og tage hensyn til de andre. O Overhaling Et overhalende skib har vigepligt. Man er overhalende, hvis ens kurs er mere end 22,5 agten for tværs for det andet skib, d.v.s man kan se agter-lanternen om natten. O Motor viger for sejl En motorbåd skal vige for en sejlbåd.

21 ALMINGELIGE VIGEREGLER 21 De følgende regler gælder, hvis en sejlbåd møder en sejlbåd O Bagbordhalse viger En sejlbåd der sejler på bagbordhalse skal vige for en sejlbåd, der sejler på styrbordhalse. Vind fra venstre viger. O Luv viger Hvis en sejlbåd møder en sejlbåd, der sejler på samme halse, skal den båd, der er tættest på vinden vige. Luv viger for læ. O Tvivlstilfælde En sejlbåd der sejler på bagbordhalse og ser en sejlbåd til luv (oppe i vinden); men er i tvivl om, hvilken halse denne båd sejler, skal vige.

22 22 SØVEJSREGLER De følgende regler gælder, hvis en motorbåd møder en motorbåd O Modsat kurs Møder to maskindrevne skibe hinanden på (næsten) modsat kurs, skal begge skibe vige til styrbord. O Krydsende kurs Møder to maskindrevne skibe hinanden på skærende kurs, skal skibet, der har det andet på styrbordside vige til styrbord eller slå bak (Højre-vigepligt).

23 SUPPLERENDE VIGEREGLER Supplerende vigeregler Udover de almindelige vigeregler ndes der en række regler, der bruges ved mødet med andre skibe eller under specielle forhold. O Generelle regler En uskreven regel siger, at "lyst viger for brød", det vil sige, lystsejlere bør vige for erhvervsskibe. Husk i mange tilfælde kan store skibe ikke vige hurtigt på grund af deres størrelse. Hvis ikke andet gælder, skal skibe vige for de skibe, der står under dem på følgende liste: Maskindrevet skib. Sejlskib. Robåd. Fisker i færd med at ske, så redskaberne begrænser manøvreevnen. Skib der er hæmmet af sin dybgang. Skib der har begrænset manøvreevne på grund af frivillig beskæftigelse f. eks. undervandsarbejde. Skib der ikke er under kommando på grund af en uforudset hændelse f. eks. maskinskade. O Nedsat sigte Hvis der er nedsat sigte, skal farten afpasses efter forholdene. Hører du et skib foran for tværs, skal farten mindskes til den laveste styrefart. Når skibet kan ses, gælder de almindelige vigeregler. O Dybvands-ruter Dybvandsruter (DW-ruter) er tiltænkt skibe med stor dybgang. Derfor skal mindre skibe vige, og de bør helt undgå disse ruter, hvis det er muligt.

24 24 SØVEJSREGLER O Snævre løb Følgende regler gælder for sejlads i snævre løb: Hvis to modgående skibe ikke uden fare kan passere hinanden, skal det indgående skib vente, hvis der ikke gælder andre regler på stedet. Undgå at ligge for anker i snævre løb. Skibe skal holde sig så nær løbets styrbord-side som muligt. Skibe under 20 meter og sejlskibe må ikke vanskeliggøre pasagen for et skib, som kun kan sejle sikkert i løbet. Et skib der sker må ikke vanskeliggøre passagen for noget skib i løbet. Ved overhaling, hvor modparten er nød til at hjælpe, skal man bruge lydsignaler Se afsnittet Manøvresignaler i kapitlet Lydsignaler. O Trafik-separerings-systemer I farvande med stor rutetrak ndes traksepareringssystemer. De består af trakruter med ensrettet trak. Mindre skibe bør holde sig på god afstand af disse. Bliver et mindre skib nød til at krydse et traksepareringssystem, skal det ske vinkelret på den almindelige sejlretning og uden at genere trakken.

25 Kapitel 2 Navigation 25

26 26 NAVIGATION 2.1 Bøjer Lige som man til lands har vejskilte og lysreguleringer, har man til søs forskellige afmærkerkninger nemlig: Bøjer, båker og fyr. Afmærkningerne er udformet af organisationen IALA, som er forkortelse for International Association of Lighthouse Authorities (internationale sammenslutningen af fyrtårnsmyndigheder). O Indgående retning Indgående retning er angivet i søkortet med en pil: Generelt gælder det, at indgående retning er fra søen mod havn. I farvandene omkring Danmark er indgående retning i store træk med uret rundt d.v.s.: Op langs Jyllands vestkyst mod Skagerak ned gennem Kattegat, Bælterne og Øresund gennem Østersøen mod Bornholm. Bemærk nogle steder skifter retningen pludeselig f.eks. i Limfjorden ved Ålborg.

27 BØJER 27 O Bøjer Bøjer er afmærkninger, der yder på vandet, og som er fastgjort til havbunden. De ndes i forskelige former: Der ndes syv forskellige typer bøjer: Sideafmærkning: Cylinder (rød) eller kegle (grøn) form. Bruges til at afmærke sejlbart område og anbefalede ruter. I indgående retning holdes den grønne sideafmærkning til styrbord og den røde til bagbord. Skillepunktsafmærkning: Cylinder eller kegle form. Angiver at et sideafmærket løb deler sig i hoved- og sideløb. I hovedløbets indgående retning holdes den grønne bøje med rødt bælte til styrbord, og den røde bøje med grønt bælte til bagbord. Kardinalafmærkning (kompasafmærkning): Angiver hvorledes en forhindring skal passeres. En nord-kardinal skal passeres nord om, en syd-kardinal syd om o.s.v. Isoleret fareafmærkning: Angiver en hindring der kan passeres fra alle sider. Midtfarvandsafmærkning: Angiver enten: Midterlinien i en anbefalet rute. Bøjen bør holdes til bagbord. Trakskillelinien i et trakseparationssystem (enrettede sejlretninger). Bøjen skal holdes til bagbord. Anduvningsbøje når man nærmer sig fjord, sejl- eller havnerende. Bøjen kan passeres fra alle sider. Specialafmærkning: Et gult diagonalkryds angiver specielle områder eller objekter f.eks. måleinstrument, forbuds- eller skydeområde. Betydningen vil fremgå af søkortet eller Efterretninger for Søfarende. Hvis bøjen har cylinder eller kegle form, skal den passeres som en sideafmærkning. Et gult ag angiver en kapsejladsbane. Nylig eller midlertidig forhindring: Angiver en forhindring, som (endnu) ikke kan ses i søkortet.

28 28 NAVIGATION O Bøjernes karakteristika På de næste sider er vist en skitse af bøjerne, deres søkortsymbol samt reeks- og eventuelle fyr-karakteristik. Bagbord-sideafmærkning Skitse af bøjen Søkortsymboler Styrbord-sideafmærkning Skitse af bøjen Søkortsymboler Reeks: Fyrkarakteristik: Fl.R Fl(2)R Fl(3)R LFl.R Reeks: Fyrkarakteristik: Fl.G Fl(2)G Fl(3)G LFl.G Bagbord-skillepunktsafmærkning Et rødt bånd. Lige strækning. Retningsændring Yderst i fjord, løb eller rende. Anduvning. Et grønt bånd. Lige strækning. Retningsændring Yderst i fjord, løb eller rende. Anduvning. Reeks: Et grønt mellem to røde bånd. Skitse af bøjen Søkortsymbol Fyrkarakteristik: Fl(2+1)R Styrbord-skillepunktsafmærkning Skitse af bøjen Søkortsymbol Reeks: Fyrkarakteristik: Et rødt mellem to grønne bånd. Fl(2+1)G

29 BØJER 29 Nord-kardinal Reeks: Et blåt bånd i dobbelt bredde over et gult bånd. Skitse af bøjen Søkortsymbol Fyrkarakteristik: Q eller VQ Øst-kardinal Reeks: To blå bånd. Fyrkarakteristik: Q(3) eller VQ(3) Skitse af bøjen Søkortsymbol Syd-kardinal Reeks: Et gult over et blåt bånd i dobbelt bredde. Skitse af bøjen Søkortsymbol Fyrkarakteristik: Q(6) + LFl eller VQ(6) + LFl Vest-kardinal Reeks: To gule bånd. Fyrkarakteristik: Q(9) eller VQ(9) Skitse af bøjen Søkortsymbol

30 30 NAVIGATION Isoleret fareafmærkning Reeks: Et blåt over et rødt bånd. Skitse af bøjen Søkortsymbol Fyrkarakteristik: Fl(2) Midtfarvandsafmærkning Reeks: Et rødt bånd i dobbelt bredde over et hvidt bånd. Skitse af bøjen Søkortsymbol Fyrkarakteristik: LFl eller Iso Specialafmærkning Reeks: Gult bånd. Skitse af bøjen Søkortsymboler Fyrkarakteristik: Fl.Y Styrbord lystønde. Fl(4)Y Bagbord lystønde. Fl(5)Y Måleinstrument. Samt andre, der ikke kan forveksles. Kapsejladsafmærkning Søkortsymbol Fortøjning Søkortsymbol

31 BØJER 31 Midlertidig afmærkning af hindring Skitse af bøjen Ikke indtegnet i søkortet. Reeks: Fyrkarakteristik: Lodrette gule og blå bånd. Gul-blå blink

32 32 NAVIGATION 2.2 Båker En båke består af en forbåke og en bagbåke, som er placeret et stykke fra hinanden på land eller fast grund. Derfor kan båker bruges til at angive en linie. Linien kan f. eks. angive en sejlrute i et område med lavt vand, eller et el-kabel på havbunden, så man er opmærksom på ikke at ligge for anker der. O Båkelinie Forbåken og bagbåken danner en båkelinie. Når man bender sig på denne linie står for- og bagbåken lodret over hinanden. O Båker Der ndes seks almindelige båketyper. De angiver: Sejladslinie: Farven er valgt. så den er bedst synlig i forhold til omgivelserne. Kabel på havbunden: Forbåken er en hvid cirkel med en rød cirkel i midten. Bagbåken er en hvid cirkel med en rød cirkel i midten, samt derunder en rød diagonalstillet kvadrat med en hvid kvadrat i midten. Grænsen for et militært skydeområde: For- og bagbåke er sort/gul vadret-stribet. Rørledning på havbunden: For- og bagbåke er en gul diagonalstillet kvadrat. Grænsen for et fredningsområde: For- og bagbåke er et gult diagonaltkryds Kanten af et gravet løb: For- og bagbåke er et hvidt diagonalt-kryds

33 BÅKER 33 Sejladsbåker Forbåke Bagbåke Søkortsymbol Kabelbåker Forbåke Bagbåke Søkortsymbol Rørledningsbåker Forbåke Bagbåke Søkortsymbol Skydeområde-båke Forbåke Bagbåke Fredningsområde-båke Forbåke Bagbåke Gravelinie-båke Forbåke Bagbåke

34 34 NAVIGATION 2.3 Fyr Et fyr er en lyskilde som har en fast placering og som kan ses fra skibe på lang afstand. Derfor er fyr en stor hjælp ved navigation om natten. O Anduvningsfyr Anduvningsfyr er som regel høje fyr med stor lysevne. Fyret bruges til stedbestemmelse eller til at fortælle skibe på havet, at de nærmer sig land. O Vinkelfyr Et vinkelfyr lyser med tre forskellige farver: Rød, hvid og grøn. Det hvide lys viser retningen, hvor det er sikkert at sejlet. Ser man det røde lys, er man sejlet for langt bagbord. Ser man det grønne lys, er man sejlet for langt styrbord. Anduvningsfyr Vinkelfyr O Ledefyr Et ledefyr kan bestå af to fyr med en afstand imellem. Derved danner de en ledelinie. Det højeste og bagerste fyr kaldes bagfyret og det andet forfyret. Et ledefyr kan også bestå af tre fyr, hvor det ene skal holdes vandret mellem de andre to.

35 FYR 35 O Fyrkarakteristik Den måde et fyr blinker eller lyser på, kaldes fyrkarakteristikken. Følgende liste viser navnene på forskellige almindelige fyrkarakteristikker. Symbol Beskrivelse F Konstant lys Fl Blink (Flash) LFl Langt blink (Long Flash), mindst 2 sekunder Q Hurtig blink (Quick), ca. 60 blink pr. minut VQ Meget hurtig blink (Very Quick), ca. 120 blink pr. minut Oc Formørkelses-blink (Occulting) Iso Lige lang lys og mørke periode (iso betyder ens) (?) Blinkene kommer i grupper, som angivet i parentesen Hvor længe der går mellem en gentagelse af sekvensen angives evt. efter symbolet. 5s F Fl 5s LFl Q VQ Oc Iso Fl(2) 10s Q(6)+LFl Fl(2+1) 10s

36 36 NAVIGATION O Søkortets informationer På et søkort kan man læse (nogle af) følgende data om et fyr: Fyrets navn. Fyrkarakteristik. Lysets farver. R: Rød, G: Grøn, W: Hvid Hvor længe der går mellem en gentagelse af sekvensen. Hvor højt over vandet fyrets pære sidder, kaldet ammehøjden. Fyrets lysevne, d.v.s. hvor lang væk lyset kan ses en nat med god sigtbarhed. Fyrets tågesignal. Fyrets kendingsbogstav på radar. Eksempel Kalkgrund fyr syd for Als: Kalkgrund Iso WRG.8s 22m 14-12M Horn Mo(FS)30s Racon(T)(3cm) Fyrets navn Fyrkarakteristik Periodelængde Flammehøjde Lysevne Tåge signal Radar Kalkgrund fyr. Blinker med lige lange perioder af lys og mørke (Iso) Afhængig af fra hvilken side fyret ses, lyser det hvidt (W), rødt (R) eller grønt(g). Sekvensen gentager sig hvert 8. sekund, d.v.s. da det er Iso 4 sekunder lys og 4 sekunder mørke. Pæren sidder 22 meter over vandet. En nat med god sigtbarhed kan det hvide lys ses på 14 sømils afstand, det grønne ses på 12 sømil afstand, og det røde et sted mellem 12 og 14 sømils afstand. Ved tåge udsendes morse bogstaverne FS som lyd (F G ). Fyret kan ses som et T på en radarskærm af 3cm-typen.

37 VEJRET Vejret Vejret til søs er en kompleks størrelse, der bl.a. omfatter: Vind, bølger, strøm, skydække, lufttryk og nedbør. O Vind Vinden beskrives ved følgende tre størrelser: Vindstyrken: Vindens gennemsnitfart målt over 10 min. i 10 meters højde. Enheden er knob (kn) eller meter pr. sekund (m/s), som også kaldes sekund-meter. Alternativt kan vindstyrken angives ved Beauforts skala. Vindretningen angiver, hvilket verdenshjørne vinden kommer fra. Vindstød er vindens største gennemsnitsfart målt over 3 sekunder i 10 meters højde. Vinden kan skifte meget, nær land p.g.a. bakker, skove, vige og andet. At vindstyrken aftager hedder også at vinden over eller vinden løjer af. O Beauforts skala Fart Bølgehøj- Skala Betegnelse [knob 1 ] de 2 [m] 0 Stille < 1 0 Havblik 1 Næsten stille 1 3 0,1 2 Svag vind 4 6 0,3 Småbølger 3 Let vind ,6 4 Jævn vind ,0 Skumtoppe 5 Frisk vind ,0 6 Hård vind ,0 Skumsprøjt 7 Stiv kuling ,0 Brydende bølger 8 Hård kuling ,5 9 Stormende kuling ,0 Nedsat sigtbarhed 10 Storm ,0 11 Stærk storm ,5 12 Orkan 64 14,0 1) 1 m/s = 2 knob 2) På åbent hav.

38 38 NAVIGATION O Bølger En bølge beskrives ved dens højde d.v.s. den lodrette afstand fra bølgetop til bølgedal. I praksis bruges ofte den såkaldte signikante bølgehøjde, som er gennemsnitshøjden af den højeste tredjedel af bølgerne. Det er nemlig denne bølgehøjde en øvet observatør fornemmer, da de små bølger ubevidst overses. En særlig form for høje, korte stejle bølger kaldet krappe søer kan være farlige for små både. De opstår når bølger bevæger sig ind på lavt vand eller ind i en modstrøm. Krappe søer O Strøm Strømmen dannes især af vind og tidevand. Selv i stille og godt vejr kan der løbe en ret stærk strøm i danske farvande. Strømmen kan lokalt variere meget, og kan da opfattes som en "od i vandet". Strømmen beskrives ved følgende to størrelser: Strømmens fart måles i meter pr. sekund eller knob (sømil pr. time). Strømmens retning, som angiver det verdenshjørne, som strømmen bevæger sig imod. Hvis hovedstrømningen møder en forhindring, kan man nogle gange opleve, at strømmen tæt på kysten løber i modsat retning. Dette kaldes idvande og kan med fordel bruges til at undgå modstrøm. Typisk talemåde: Der er en nordgående strøm på 3 knob.

39 VEJRET O 39 Skyer Der ndes tre almindelige hovedtyper af skyer: Cumulus: Lavthængende grå/hvide "blomkålsskyer", som mest består af vanddråber. Store mørke cumulusskyer kan give regnbyger og øget vind med vindstød og eventuelt udvikle sig til tordenskyer. Stratus: Konturløs grå masse, bestående af vanddråber og iskrystaller. Når det regner fra stratusskyer, er det ofte vedvarende regn af ere timers varighed. Vinden er som regel konstant både i retning og fart. Cirrus: Højtliggende hvide fjeragtige skyer af iskrystaller. Cirrusskyer giver ikke nedbør; men cirrusskyer der breder sig er tegn på faldende lufttryk og kommende vedvarende regn. Sammenhænget mellem lufttrykket (målt i hekto-pascal) og vejret: Vejr Lufttryk Storm 960 hpa Cumulussky O Ustadigt... Smukt 1020 hpa Cirrusskyer Sigtbarhed Sigtbarheden er den maksimale afstand en mørk genstand kan ses i dagslys. Betegnelse Meget tæt tåge Tæt tåge Tåge Let tåge Dis Synsvidde m 0,5 sm 1 sm Betegnelse Ringe sigtbarhed Moderat sigtbarhed God sigtbarhed Meget god sigtbarhed Usædvanlig god sigtbarhed Synsvidde 2 sm 5 sm 10 sm 30 sm > 30 sm

40 40 NAVIGATION O Tre gode råd Sejl aldrig i tåge. Sejl aldrig i tordenvejr. Lyt til vejrmeldingen Internettet: Telefon: 1853 Radio: Langbølge (243 khz) kl. 5:45, 8:45, 11:45 og 17:45.

41 JORDKLODEN Jordkloden O Geografisk nordpol En gang i døgnet drejer jordkloden rundt om en akse, der går gennem den geograske nordpol og sydpol. O Ækvator Ækvator deler jordkloden i en nordlig og en sydlig halvkugle. O Bredde-parallel En cirkel som hele vejen rundt om Jorden har samme afstand til Ækvator kaldes en bredde-parallel. O Meridian En halvcirkel mellem nord- og sydpolen kaldes en meridian. Den meridian der går gennem London kaldes nul-meridianen. Nordpolen Breddeparallel Ævator Ævator Sydpolen Meridian

42 42 NAVIGATION O Cirkel-inddeling En cirkel kan inddeles i 360 grader: grad kan inddeles i 60 bue-minutter: 1 = 60 1 bue-minut kan inddeles i 60 bue-sekunder: 1 = 60 0, 1 = = = 9 52, 3 O Længde-grad Bredde-paralleller (f.eks. Ækvator) inddeles i såkaldte længdegrader: 180 øst for nul-meridianen og 180 vest for nul-meridianen. Bemærk: Afstanden i kilometer mellem hver længdegrad er ikke ens. Skanderborg ligger ca. 10 længdegrader øst for London (som gennemskæres af nul-meridianen). O Bredde-grad En meridian inddeles i såkaldte breddegrader: 90 nord for Ækvator og 90 syd for Ækvator. Bemærk: Afstanden i kilometer mellem hver breddegrad er ens. Skanderborg ligger ca. 56 breddegrader nord for Ækvator. Breddeparallel Inddeles i længdegrader Inddeles i breddegrader Meridian

43 JORDKLODEN 43 O Position (sted-angivelse) En position er fastlagt ved stedets længde og bredde. Bredden måles fra Ækvator langs en meridian. På den nordlige halvkugle angives breddegraden samt et N og på den sydlige halvkugle breddegraden samt et S. Længden måles fra nul-meridianen til stedets meridian. Øst for nul-meridianen angives længdegraden samt et E (East) og vest for nul-meridianen længdegraden samt et W (West). Bredden og længde angives i grader, bue-minutter og bue-sekunder (eller 10.-dele bue-minutter). Nordpolens position er 90 N, længden er ikke deneret Australiens position er ca. 25 S, 135 E Rundetårns position er N, E O Sømil Inden for skibsfart måles afstande i sømil (sm). 1 sm = 1 bredde-bue-minut = 1,852 km Fordi Jordens omkreds (360 = ) er km altså km/ = 1,852 km

44 44 NAVIGATION 2.6 Søkort O Krav til et søkort Det er umuligt at klippe en bold op og folde den helt adt ud. På samme måde er det umuligt at folde Jordens overade adt ud. Man kan derfor ikke lave ét adt kort, der afbilleder hele Jordens overade helt korrekt. Et kort kan laves på utallige måder, men et søkort skal have g. tre egenskaber: En kurs skal tegnes som en ret linie En vinkel i kortet skal svare til samme vinkel i virkeligheden. Det skal være let at måle afstande på kortet. O Datum (Jordens matematiske form) Jorden er ikke kuglerund; men en lille smule ujævn og adtrykt. For at lave et kort beskrives Jordens form først med en matematisk model, kaldet et datum, som tilnærmer Jordens form. I Europa bruges et datum kaldet ETRS89 (European Terrestrial Reference System 1989), som til alle praktiske formål svarer til datumet WGS-84 (World Geodetic System 1984), da forskellen er under 1 meter.

45 SØKORT 45 O Projektion - fra 3D til 2D Med udgangspunkt i en matematisk model af Jorden (et datum) laves en projektion. Projektionen sammenkæder et punkt på Jorden med et punkt på kortet. Til at lave søkort bruges som regel mercator-projektion f.eks. UTM (Universal Transverse Mercator). UTM er meget udbredt og internationalt anerkendt, da den kan bruges overalt på Jorden undtagen i områderne nær nordog sydpolen. Desuden opfylder UTM de tre krav, vi stillede til et søkort. O Bemærk: Udseendet af et kort afhænger af projektionsmetoden og datumet.

46 46 NAVIGATION O Opmålinger på søkortet HUSK: 1 bredde-bue-minut = 1 sømil. 20' 20' 50' Opmåling af en position Opmåling af en kort distance ' 2 Opmåling af en lang distance: 1) Sæt passeren til et passende helt antal sømil (bredde-bueminutter) 2) Gå derefter med passeren langs linien mens du tæller sømil. 3) Den sidste lille bid måles for sig selv og lægges til. Opmåling af kurs (Beh.R): 1) læg kurslinealen så den ugter med punkterne. 2) forskyd kurslinealen så centrum ligger på en meridian. 3) Drej kurslinealens gradskala så nulgrader viser mod nord.

47 KURSBEREGNING Kursberegning Magnetisme, strøm og vind er skyld i, at kursen på søkortet ikke svarer til kompaskursen. Opgaven er derfor at korrigere søkortkursen til kompaskursen eller omvendt. O Nordpoler Ved kurs-beregning bruges tre forskellige nordpoler: Den retvisende nordpol (R) er Jordens geograske nordpol. Den misvisende nordpol (M) er Jordens magnetiske nordpol bestemt ud fra de magnetfeltlinier, som påvirker kompasset d.v.s. placering kan ændres af lokale forhold f.eks. jordbundsforhold. Den devierende nordpol (D) er skibskompassets nordpol, som kan ændres af Jordens magnetfelt og magnetiske ting på båden. O Magnetisme Et skibskompas påvirkes af Jordens magnetfelt samt ting på skibet f.eks. el-installationer. Derfor skal der ved kurs-beregninger tage højde for g.: Misvisningen (mv.): Vinklen fra den retvisende nordpol (R) til den misvisende nordpol (M). Den er angivet på søkortet i midten af en gradskive, derudover er den årlige ændring angivet i en parentes. Deviationen (dv.): Vinklen fra den misvisende nordpol (M) til den devierende nordpol (D). Den afhænger af skibet og skibets kurs og bestemmes ved hjælp af en deviationstabel. R M D mv. dv.

48 48 NAVIGATION O Kurser Ved kursberegning bruges tre forskellige kurser: Beholden kurs (Beh.): Kursen i forhold til havbunden. d.v.s. kursen på søkortet. Sejlet kurs (Sejl.): Kursen gennem vandet afhænger derfor af strømmen. Styret kurs (St.): Stævnens kurs. O Strøm og vind Et skib sejler ikke altid i den retning stævnen peger. Det skyldes, at vinden og strømmen får skibet til at sejle sidelæns. Derfor skal man ved kursberegninger tage højde for: Sætningen, som skyldes strømmen. Sætningen er vinklen mellem beholden kurs (Beh.) og sejlet kurs (Sejl.). Sejlet kurs ligger opstrøms for beholden kurs. Afdriften, som skyldes vinden. Afdriften er vinklen mellem sejlet kurs (Sejl.) og styret kurs (St.). Sejlet kurs ligger til læ for Styret kurs. Bemærk der ndes ingen tabeller over sætningen og afdriften, d.v.s. deres værdier bestemmes ved kvaliceret gæt. Beh. Sætning Sejl. Afdrift St. Vind Strøm

49 KURSBEREGNING 49 O Kursangivelser Når man arbejder med kursberegning gælder: Kursen (Beh., Sejl. eller St.) angives altid i forhold til en nordpol (R, M eller D). Man regne kun i hele grader og tallet angives altid med tre tal. En kurs afsat i søkortet (Beh.) måles naturlig i forhold til den retvisende nordpol (R) og betegnes derfor Beh.R Kompaskursen er den styrede kurs i forhold til den devierende nordpol (D) og betegnes derfor St.D 25 skrives med tre tal som ,8 afrundes og skrives som 044 O Deviationstabel På næste side er vist et eksempel på en deviationstabel hørende til et eller andet tænkt skib. Hvis man kender den styrede kurs i forhold til den devierende nordpol (St.D) eller i forhold til den magnetiske nordpol (St.M), kan man nde deviationen (dv.) i den midterste kolonne i tabellen. Hvis St.D = 220 er dv. = 5 E Hvis St.D = 92 er dv. = 3 W da 92 rundes ned til 90 Hvis St.D = 345 er dv. = 2 W da 345 rundes op til 350 Hvis St.M = 56 er dv. = 4 W Hvis St.M = 190 er dv. = 4 E

50 50 NAVIGATION Eksempel på en deviationstabel: St.D dv. St.M 0 2 W W W W W W W W W W W W W E E E E E E E E E E E E E E E E E E E W W W 358

51 KURSBEREGNING 51 O Kursberegning Der ndes to forskellige kursberegninger: Fra kort til kompas: I forbindelse med planlægning af en tur regnes kursen på søkortet (Beh.R) om til en kompaskurs (St.D). Fra kompas til kort: Når man ude på vandet ønsker at vide, hvilken kurs man sejler på søkortet, med andre ord omregning af en kompaskurs (St.D) til søkortkurs (Beh.R) Disse beregninger foregår efter et skema, som er vist nedenfor. Beregningen fra kort til kompas starter med at opmåle kursen i søkortet (Beh.R) og derefter udfylde skemaet oppefra og ned ved at bruge reglerne fra de foregående sider. Beregningen Fra kompas til kort starter med kompaskursen (St.D) og derefter udfylde skemaet nedefra og op ved at bruge reglerne fra de foregående sider. VIGTIGT: Tegn altid en skitse som viser: R, M, D, Beh., Sejl., St., mv., dv., strømretning, vindretning, sætning og afdrift. Eksempel på en typisk beregning: Kommentar Værdi Beh.R Søkortkurs 090 Sætning Afh. af strømmen 5 Sejl.R 095 Afdrift Afh. af vinden 3 St.R 092 mv. Se i søkortet 2 E St.M 090 dv. Se i deviationstabel 3 W St.D Kompaskurs 093 D R M Vind 5 3 Strøm Beh. St. Sejl.

52 52 NAVIGATION 2.8 Pejling At pejle betyder at bestemme retningen til en genstand. Pejling bruges til stedbestemmelse. O Stedlinie En stedlinie er en linie, som skibet bender sig på, og som kan indtegnes i søkortet. Stedlinie Pejling af en kirke O Pejling Ved en pejling bruger man et kompas til at bestemme retningen til en genstand. Denne retning kaldes devierende pejling (Pejl.D). Før retningen kan indtegnes på et søkort, skal den rettes for deviation (dv.) og misvisning (mv.). Retningen der indtegnes på søkortet kaldes retvisende pejling (Pejl.R). Hvis man bruger et håndkompas, er det en god idè at stille sig et sted på båden, hvor kompasset ikke er påvirket af bådens magnetisme (dv. = 0). Hvis båden på billedet sejler kompaskurs (St.D) 315 og kirken pejles med skibskompasset til 260, får man : Pejl.D 260 Den med skibskompasset målte retning til kirken dv. 1 E Se deviationstabellen i kapitlet Kursberegning (St.D=315 ) Pejl.M 261 D ligger 1 øst (E) for M mv. 2 E Se i midten af gradskiven på søkortet Pejl.R 263 M ligger 2 øst (E) for R. Denne retning til kirken kan indtegnes i søkortet.

53 PEJLING 53 O Bestemmelse af stedlinier i praksis Stedlinier kan bestemmes på forskellige måder, f.eks. ved pejling af en genstand som er indtegnet på søkortet, båkelinier eller fyrlys der skifter farve. Pejling af en bøje Fyrets lys skifter farve Båkelinie O Stedbestemmelse ved hjælp af stedlinier Hvis man har to stedlinier, ligger båden lige der, hvor linierne krydser hinanden. Den bedste nøjagtighed på stedbestemmelsen, får man, hvis de to stedlinier står vinkelret på hinanden. ca. 90 To pejlinger (krydspejling) Pejling og båkelinie O Tværs og passeret En båd kan nemt sejle lidt sidelæns. Man siger, at en genstand er tværs, når den står vinkelret på bådens midterlinie. Genstanden er passeret, når den står vinkelret på beholden kurs. Tværs Passeret

54 54 NAVIGATION 2.9 Distance og fart I forbindelse med navigation er det vigtigt at vide, hvor langt og hvor hurtigt man sejler. Derfor handler det følgende om, hvordan man beregner distance fart og tid. O Enheder I beregningerne skal følgende enheder bruges: Distance måles i sømil, som forkortes sm. 1 sm = 1,852 km. Fart måles i enheden knob, som forkortes kn. 1 kn = 1 sm pr. time. Tid måles i timer (t) d.v.s. tid angivet i timer og minutter skal omregnes til decimaltimer v.h.a. nedenstående tabel. Minutter Timer Minutter Timer Minutter Timer 1 0, , ,68 2 0, , ,70 3 0, , ,72 4 0, , ,73 5 0, , ,75 6 0, , ,77 7 0, , ,78 8 0, , ,80 9 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,00 Tid angivet som 2t 11min omregnes v.h.a. tabellen til 2,18t Tid angivet som 14,78t omregnes v.h.a. tabellen til 14t 47min

55 DISTANCE OG FART 55 O Regnetrekant Den viste regnetrekant bruges ved beregning af distance, fart eller tid på følgende måde: Det forudsættes at to af de tre størrelser kendes. Hold en nger over den størrelse der skal nde. Trekanten viser om de kendte størrelser skal ganges eller divideres. Bemærk: Den vandrette streg i midten af trekanten er en brøkstreg. Distance Fart Tid Antag distancen (hold en nger over denne) skal ndes, hvis farten er 6 kn, og der sejles i 2t 30min = 2,50t. Trekanten giver formlen: Distance = Fart Tid = 6kn 2, 50t = 15sm Antag farten (hold en nger over denne) skal ndes, hvis distancen er 17 sm, og der sejles i 3t 24min = 3,40t. Trekanten giver formlen: Fart = Distance = 17sm Tid 3, 40t = 5kn Antag tiden (hold en nger over Tid) skal ndes, hvis distancen er 18 sm, og farten er 6 kn. Trekanten giver formlen: Tid = Distance = 18sm Fart 6kn = 3t

56 56 NAVIGATION O Beholden distance og fart Hvis distancen og farten måles på et søkort, altså i forhold til havbunden, kaldes de for henholdvis beholden distance (Beh.dist) og beholden fart (Beh.fart). O Log En log er et måleinstrument, som ved hjælp af en lille propel måler den sejlede distance (Sejl.dist) og fart (Sejl.fart) gennem vandet. Typisk log-transducer og -display O Sejlet distance og fart Hvis distancen og farten måles i forhold til vandet, f.eks. med en log, kaldes de for henholdvis sejlet distance (Sejl.dist) og sejlet fart (Sejl.fart). Bemærk: Strømmen kan få loggens propel til at dreje rundt, så den vise en fart større end nul, selvom skibet ligger stille i forhold til havbunden. O Observeret sted Ved navigation er det almindelig praksis løbende at afmærke steder på søkortet, hvor man med sikkerhed har været på et kendt klokkeslæt. Et sådan sted kaldes et observeret sted og afmærkes i søkortet med et kryds med en cirkel omkring og angivelse af klokkeslættet

57 DISTANCE OG FART 57 O Gisset sted og bestiksejlads Kender man et observeret sted, skibets beholdne kurs og fart, kan man beregne, hvor man sandsynligvis vil være på et senere tidspunkt. Et sted fundet på denne måde kaldes et gisset sted, d.v.s. gættet sted. Et gisset sted afmærkes i søkortet med et kryds og angivelse af det forventede ankomst tidspunkt. At navigere på denne måde uden stedbestemmelse ved observation; men efter kurs og fart kaldes bestiksejlads O Kimingsafstand Jordens krumning blokerer for udsynet, så en genstand kan gemme sig bag kimingen. Afstanden fra kimingen til genstanden (eller øjet) kaldes kimingsafstanden. Ser man en genstand f.eks. et fyr i kimingen og kender øjets højde (H øje ) og fyrets højde (H fyr ) over vandoveraden, er afstanden (L) til fyret givet ved: Afstand til fyr = Fyrets kimingsafstand+ Øjets kimingsafstand Kimingsafstandene aæses i kimingsafstandstabellen på næste side. L fyr L øje H fyr H øje Hvis øjets er 2 m og fyrtårnets er 15 m over vandoveraden får vi: Afstand til fyret = 8,1 sm + 2, 9 sm = 11,0 sm

58 58 NAVIGATION Kimingstabel: Højde Afstand Højde Afstand Højde Afstand meter sømil meter sømil meter sømil 1 2,0 22 9, ,9 1,5 2, , ,1 2 2, , ,3 2,5 3, , ,6 3 3, , ,8 3,5 3, , ,1 4 4, , ,3 4,5 4, , ,5 5 4, , ,7 5,5 4, , ,9 6 5, , ,2 6,5 5, , ,4 7 5, , ,6 7,5 5, , ,8 8 5, , ,3 8,5 6, , ,8 9 6, , ,3 9,5 6, , ,8 10 6, , ,3 11 6, , ,7 12 7, , ,2 13 7, , ,6 14 7, , ,1 15 8, , ,5 16 8, , ,9 17 8, , ,3 18 8, , ,7 19 9, , ,1 20 9, , ,5 21 9, , ,9 Afstanden til et fyr (en genstand) kan også ndes uden brug af tabellen ved hjælp af følgende formel: L = L fyr + L øje = 2, 08 ( H fyr + H øje ) Hvis H fyr = 15m og H øje = 2m får vi: L = 2, 08 ( ) = 11, 0sm

59 GLOBAL POSITION SYSTEM (GPS) Global Position System (GPS) O GPS GPS (Global Position System) er et satellitsystem, som bruges til at bestemme positioner overalt på Jorden med få meters usikkerhed. Positionen angives ved stedets længde og bredde. For at bruges systemet skal man have en GPS-modtager, der mindst har kontakt til tre GPS-satelitter. O Kortplotter En kortplotter er en lille computer, som indeholder: En skærm, taster, GPSmodtager og et elektronisk søkort. Med denne kan man typisk: Se sin position på skærmen som grak og koordinater. Se hvilken kurs man sejler. Se hvor hurtigt man sejler. Gemme interessante positioner f.eks. en god skeplads. Lave sejlruter v.h.a. waypoints (rutepunkter). Se hvor meget man afviger fra sejlruten. Se den forventede ankomsttid. Se ruten man har sejlet på skærmen. Slå en anker-alarm til, der aktiveres, hvis båden driver for meget. Slå en dybde-alarm til, der aktiveres, hvis vanddybden er lav. Aktivere en (hjælp-med-at-nde)-mand-over-bord-knap.

60 60 NAVIGATION O Kortplotter-ordbog Her er en liste over typiske skærmtekster på en kortplotter: BRG (Bearing): Pejling retvisende (Pejl.R) af næste waypoint. COG (Course over ground): Beholden kurs retvisende (Beh.R). Cross track: Det samme som XTE CRS (Course): Det samme som COG. CSE (Course): Det samme som COG. DST (Distance): Beholden distance (Beh.dist) til næste waypoint. ETA (Estimated time to arrival): Forventet ankomsttid. Heading: Styret kurs retvisende (St.R) MOB (man over board): Mand over bord O track: Det samme som XTE RNG (Range): Det samme som DST. SOG (Speed over ground): Beholden fart (Beh.fart). SPD (Speed): Det samme som SOG. TTG (Time to go): Resterende tid til næste waypoint. VMG (Velocity made good): Den reelle fart mod næste waypoint. XTE (Cross track error): Afvigelse fra kursen mellem to waypoints. VIGTIGT: Hvis man vil sammenligne positioner med et alm. papir-søkort, skal kortplotterens datum indstilles så det passer med papir-søkortet.

61 GLOBAL POSITION SYSTEM (GPS) 61 R COG SOG BRG Waypoint 2 XTE VMG DST Waypoint 1 Typisk kortplotter Typisk kursafvigelses-skærmbillede

62 62 NAVIGATION

63 Kapitel 3 Sikkerhed til søs 63

64 64 SIKKERHED TIL SØS 3.1 Ansvar og vagthold I dette kapitel fremhæves en række love, som omhandler ansvar og pligter for fritidssejlere. O Formålet med lovene Lovene skal sikre: Der altid er en ansvarlig person ombord på grund af evt. strae- eller erstatningssager. Skibet er forsvarligt bemandet. Skibet er i forsvarlig stand. Skibet navigeres og føres forsvarligt. Mod tab af menneskeliv. Beskyttelse af miljøet. Mod kollision og grundstødning. O Skibsfører (fartøjsfører) Skibsføreren er fartøjets øverst ansvarlige person. O Besætning Lov om skibes besætning Ÿ3.: På ethvert skib skal der være en skibsfører, ligesom der herudover skal være den af hensyn til sikkerhed for menneskeliv nødvendige besætning.

65 ANSVAR OG VAGTHOLD 65 O Skibsførerens ansvar Skibsføreren i en mindre fritidsbåd skal sørge for inden rejsen (Søloven, Ÿ131 og Ÿ132): Så vidt muligt at kende de regler, der gælder for skibsfart, der hvor skibet er. Skibet er i sødygtig stand. Tilstrækkeligt bemandning, proviantering og udrusning. Lasten er behørigt stuvet Skibet ikke er overlastet, og dets stabilitet er betryggende Lugerne er forsvarligt lukket, medmindre forholdene tillader andet. under rejsen: Skibet navigeres og behandles i henhold til godt sømandskab. Skibet holdes i sødygtig stand. Efter grundstødning, eller skade undersøge om skibet stadig er sødygtigt. uden for havn eller beskyttet ankerplads: (Bekendtgørelse om vagthold i skibe, Ÿ2 og Ÿ4) At der altid holdes behørig udkig

66 66 SIKKERHED TIL SØS O Udkig (Bekendtgørelse om vagthold i skibe, Bilag 1) Udkigs- og rortjeneste er adskilte hverv, og rorgængeren må ikke betragtes som udkig, undtagen i små skibe, hvor der fra styrepladsen er uhindret og godt udsyn hele horisonten rundt. Udkig skal kunne anvende sin fulde opmærksomhed på at holde udkig og må ikke påtage sig eller sættes til andet arbejde, som vil kunne gribe forstyrrende ind i dette hverv. O Udkigs pligter (Bekendtgørelse om vagthold i skibe, Bilag 1) På en mindre fritidsbåd skal udkig opretholde vedvarende årvågenhed vha. syn, hørelse samt andre til rådighed stående midler med hensyn til: Vurdering af faren for kollision, grundstødning samt andre farer. Opdagelse af nødstedte, vrag, drivgods og andre farer.

67 SIKKERHEDSUDSTYR Sikkerhedsudstyr O Rednings- og svømmevest Rednings- og svømmeveste skal passe til personens størrelse og vægt. Vestene bør være orange, gule eller røde, så de ses tydeligt i vandet. Veste der bruges til fritidssejlads skal være CE-mærket. Der ndes re forskellige kategorier: 50N: Svømmevest til dygtige svømmere. Bruges i nær kysten hvor der er mulighed for hurtig hjælp. Vesten giver god bevægelsesfrihed; men giver ingen sikkerhed ved bevistløshed, da den ikke har en krave. 100N: Redningsvest til børn samt gode voksne svømmere i kystenære farvande. Sikkerheden ved bevistløshed er begrænset. 150N: Redningsvest til alle. Bruges til såvel kyst- som havsejlads. Sikkerheden ved bevistløshed er god, undtagen hvis personen har ydedragt på. 275N: Redningsvest til alle i alle farvande under alle vejrforhold. Sikkerheden ved bevistløshed er god, uanset personens påklædning. Alle undtagen 50N skal være forsynet med reekser, øjte og bjærgegjord. ADVARSEL: Der ndes specielle veste til blebørn. Det skyldes, at opdriften i engangsbleer kan være større end opdriften i en almindelig redningsveste. Derved kommer barnet til at ligge med enden i vejret og hovedet i vandet og derved drukner. Svømmevest (50N) Redningsvest (100N) Selvoppustelig (150N) Børnemodel

68 68 SIKKERHED TIL SØS O Oppustelig redningsvest Oppustelige redningsveste pustes automatisk op af en gaspatron, når personen falder i vandet. Det er derfor vigtigt: At den bæres uden på tøjet. At overholde service-eftersyn og vedligehold af oppustnings-mekanismen. Hvis mekanismen svigter, skal der være mulighed for, at vesten kan pustes op med en mundventil. At vesten passer, så personen ikke mases ved oppustningen. ADVARSEL: Oppustelige veste bør kun bruges, af personer der kan svømme, da der kan opstå panik, i sekunderne der går, før vesten blæses op, eller hvis der er tekniske problemer. O Livline Livlinen bruges for at undgå at falde over bord i hårdt vejr eller ved arbejde på dækket. Livlinen skal være så kort som mulig. Den ene ende skal fastgøres til personen, den anden ende fastgøres til et solidt sted f.eks. rundt om masten, eller hægtet på et tov der er udspændt på langs af båden. Livline

69 SIKKERHEDSUDSTYR 69 O Redningskrans En redningskrans skal være orange, gule eller røde, så den ses tydeligt i vandet. Kransen skal være let at komme til og frigøre, så den straks kan kastes til en person, der falder over bord. Redningskrans Hvis kransen er lukket O Kasteline For at sikre kontakten med personen der er faldet over bord, kastes en line (der kan yde) ud, når båden ligger stille. Normalt ligger linen i en pose. Før kastet åbnes posen. Kasteren holder fast i den ene ende af linen og kaster posen, så linen derved kommer ud. Kasteline i kastepose Lys til redningsvest O Lygte Det er vigtigt at have en kraftig lygte på båden, da en person kan falder over bord om natten. Det er også en god idé at have et lys monteret på redningsvesten.

70 70 SIKKERHED TIL SØS O Stige Det kan være meget svært at komme op på en båd, hvis man ligger i vandet. Derfor bør der på alle både være monteret en stige eller rebstige, som det er muligt at få fat i fra vandet. Af hensyn til bådens stabilitet er det bedst at montere stigen agter. O Redningsflåde Der skal være en typegodkendt redningsåde på udlejningsskibe. Det er ofte en oppustelig gummiåden, som opbevares i en relativ lille kasse. Flåden pustes op af en CO 2 -aske ved at hive i en udløserline, som er fastgjort til skibet. Når alle er om bord i åden kappes udløserlinen med en kniv og drivankeret sættes. Læs brugsanvisningen grundigt. Redningsåde Drivanker

71 KULDE Kulde Falder man i vandet afkøles kroppen hurtigt. Det er derfor vigtigt at være godt forberedt og vide, hvad der skal gøres og ikke gøres, hvis uheldet er ude. O Beklædning En god varm påklædning består af: Flere lag isolerende tøj (uld/termo) inderst Et lag vind- og vandtæt tøj yderst. Hue, handsker og halstørklæde. Husk også skiftetøj og en termoaske med varm kakao. O Nedkøling af kroppen Hjernen vil altid forsøge at holde kroppens temperatur på 37 C. Nedkøles kroppen blot 1 C bliver man konfus, sløv og langsom. Når kropstemperaturen er under 35 C, taler man om underafkøling (hypotermi). Underafkøling er opdelt i tre grader: 1. grad (32-35 C): Kulderystelser, bleg, urolig måske smerter i albue, hænder, knæled og/eller underlivet. 2. grad (26-32 C): Ryster ikke længere, bevidstheden aftager, sløret tale, langsom vejrtrækning og puls. 3. grad (< 26 C): Bevidstløs, ingen puls i arme og ben, få og små vejrtrækningsbevægelser... død?

72 72 SIKKERHED TIL SØS O Overlevelse i koldt vand Her er nogle råd som øger chancen for at overleve i koldt vand: Hav altid en redningsvest på. Luk alle tøjets åbninger og tag hætte/hue på. Undgå at sluge vand, det kan give hosteanfald (indlede drukneproces). kravl hurtigst muligt op i/på båden, da luft køler meget mindre end vand. Hvis dette ikke er muligt; men du er blevet opdaget, så hjælpen er på vej, gældet det om at holde på varmen ved at: ligge stille. krybe mest muligt sammen. Hvis du vælger at svømme, skal du huske: Langt de færreste kan svømme 1 km (1/2 sømil) i 10 C koldt vand. Det er sandsynligvis lettere for andre at se din båd end dig. Svøm ikke før vejrtrækningen er under rimelig kontrol, ellers udmattes du straks. Svøm kun, hvis der er meget kort til land eller til en genstand, som kan holde dig ydende.

73 KULDE 73 O Behandling af underafkølking Princippet for behandlingen er: Stands varmetabet, påbegynd opvarmning. Ved underafkøling af 1. grad gælder: 1. Gå i læ. 2. Tag tørt tøj på og hue. 3. Pak dig ind i tæpper eller gå i seng Godt ned under dynen. 4. Drik en sukkerholdig drik f.eks. kakao ikke alkohol!. Ved underafkøling af 2. og 3. grad gælder: 1. Få patienten i læ. 2. Fjern det våde tøj. 3. Svøb et stykke plastic omk. patientens krop. 4. Pak krop og ben ind i et ikke opvarmet tæppe og læg armene ovenpå tæppet. 5. Pak overkrop og hoved ind i et andet tæppe. 6. Ring 112 eller kald Lyngby Radio over VHF. 7. Giv patienten som er ved bevidsthed en varm sukkerholdig drik f.eks. kakao ikke alkohol!. Opvarmningen skal foregå indefra. Patienten skal håndteres forsigtig for at undgå hjertestop Gnid og frotter derfor ikke!.

74 74 SIKKERHED TIL SØS 3.4 Brand Brand ombord på et skib er en meget alvorlig situation. Det eneste brandvæsen er besætningen selv. Derfor må alle ombord vide, hvordan brand forebygges og bekæmpes. Alle ombord er brandmænd O Typiske årsager til brand Her er en liste over de mest almindelige årsager til brand ombord: Fejl ved installation af motoren, brændstoftank, gaskomfur, rør og el. Fejlagtig eller mangelfuld reparation og vedligeholdelse. Uforsigtighed ved rygning eller påfyldning af bråndstof. Dårlig udluftning (af f.eks. brintdampe fra akkumulatoren). O Forebyggelse af brand Blot ved at huske og gøre nogle få ting kan risikoen for brand nedsættes betydeligt. Ryg aldrig i køjen og brug lukkede og fastsiddende askebægre. Mal motorrummet hvidt og hold det rent, så kan lækager let opdages. Opbevar brændstof i en godkendt tank på et godt ventileret sted. Gennemgå jævnligt rør, slager, ledninger, ventiler, tilslutninger og spændebånd. Hold under sejlads øje med kontrollamper/målere, lugte og mislyde. Følg installationernes vejledninger og vedligeholdelsesråd.

75 BRAND 75 O Brandudvikling For at en brand kan opstå kræves tre ting: Brandbart materiale. Varme. Ilt. Hvis blot en af tingene mangler, vil branden ikke opstå eller dø ud. Sekunder Varme Ilt Minutter Brandbart materiale Timer Branden breder sig meget hurtigt opad (sekunder), hurtigt til siden (minutter), men langsommere nedad (timer). Normalt udvikler en brand sig i re faser: Antændelses-fasen. Udviklings-fasen Brand-fasen Udbrændings-fasen

76 76 SIKKERHED TIL SØS O Brandklasser Brande opdeles i fem klasser, som afhængig af det brandbare materiale: A Faste stoer B Væsker C Gas D Let-metal (f.eks. aluminium) E El-installationer. O Slukningsmidler Der bør selvfølgelig altid være slukningsmidler ombord på en båd. Som minimum bør der på en lille lystbåd være: En stor spand, et brandtæppe og en 6 kg pulverslukker (DS/EN3 godkendt). Brandtæppe Vand Pulverslukker Skumslukker CO 2 -slukker Bruges til mindre brande. Beskyt hænderne (med tæppet), og pas på ilden kan blusse op igen, når tæppet fjernes. Vand køler og kvæler ilden. Pas på de skoldhede dampe, og husk vand leder elektricitet. Pulveret forhindre ilten i at nå ilden. Desværre ødelægger pulveret motorer og elektriske apparater Skummet forhindre ilten i nå ilden. CO 2 kvæler ilden og måske dig ved at fortrænge ilten. CO 2 'en er meget kold, når den kommer ud af ildslukkeren. Ret den derfor aldrig mod en person. Hvilket slukningsmiddel man bruger afhænger af brandtypen. Følgende skema giver en oversigt. A B C D E Vand + Pulver Skum + + CO Slukningsmidlet kan anvendes. Slukningsmidlet kan ikke anvendes.

77 BRAND 77 O Ved brand ombord Her er en huskeliste, som kan bruges ved brand ombord: 1. Hvis muligt sluk branden eller smid den brændende genstand over bord. 2. Begræns branden ved at lukke døre, ventilation og fjerne brandbare ting tæt på ilden, samt gasasker og trykbeholdere. 3. Slå alarm (telefon, VHF og nødsignaler). 4. Sørg for at alle er et sikkert sted og har redningsvest på. 5. Klargør slukningudstyr og angrib ilden (fra vindsiden) i sikker afstand. 6. Husk at efterslukke. 7. Bliv længst muligt ombord Forlad båden til vindsiden (luv). Slukningsmiddel Vind Ned i knæ og hav vinden i ryggen