Hørsholm Cykelby sammen om en grøn og sund by
|
|
|
- Egil Overgaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 2. Statens Cykelpulje 2013 Hørsholm Cykelby sammen om en grøn og sund by Hørsholm Kommune vedtog i 2009 en cykelhandlingsplan, og vi har ønsker om at udarbejde en ny og opdateret version i I 2009 og 2011 fik kommunen tilskud fra Cykelpuljen til henholdsvis etape 1 og 2 af Hørsholm Cykelby, der var omdrejningspunktet i cykelhandlingsplanen. Vi søger nu om tilskud til 3. etape af Hørsholm Cykelby, som vi har valgt at kalde Hørsholm Cykelby sammen om en grøn og sund kommune. Baggrund Der er indtil nu gennemført en række tiltag til fremme af cykeltrafikken, og det er vores oplevelse, at det i nogen grad er lykkedes at brande Hørsholm som cykelby i borgernes bevidsthed. Der er gennemført en evaluering som viser, at halvdelen af de adspurgte kender til Hørsholm Cykelby. Evalueringen foreslår en øget indsats for at gøre Hørsholm Cykelby mere synlig blandt borgerne. Det ønsker vi at gøre ved at udbygge cykelbyen og overbevise borgerne om, hvor betydningsfuld anvendelsen af cyklen er for miljøet og deres sundhed. Cyklisttællinger og spørgeskemaundersøgelser viser, at flere cykler. Fra 2008 til 2011 er der sket en stigning på 10 %, og vi oplever også større tilfredshed med de fysiske forhold, når vi sammenligner med Så indsatserne har virket, men der er et stort potentiale for forbedring og derfor behov for en tredje etape. Med et tilskud til en tredje etape vil den ønskede effekt af det hidtidige arbejde bedre kunne nås, og kommunen vil kunne øge sit fokus på cyklisme yderligere. Hovedformål Vores hovedformål er, at endnu flere borgere skal vælge cyklen frem for bilen i det daglige. Flere skal cykle til arbejde, til offentlig transport og fritidsaktiviteter, og vi vil gerne arbejde for, at også endnu flere skolebørn i kommunen vil tage cyklen til og fra skole og fritidsaktiviteter, og det skal prioriteres af deres forældre. Vores ambition er at øge cykeltrafikken med 50 % fra 2013 til 2023 og få flere borgere til at opfatte cyklen som en naturlig del af deres daglige transport. Vi ønsker at indføre projekter inden for følgende temaer, som er nævnt i Vejledning til ansøgning om tilskud fra pulje til mere cykeltrafik 2013: Cykelbyer Vi ønsker at videreudvikle Hørsholm Cykelby med denne tredje etape, der kombinerer fysiske og adfærdsændrende tiltag og dermed sikrer effekten af de hidtidige tiltag. Cykelpendling Bedre forhold for cykler ved kommunens to togstationer. 1
2 Cykling til skole og fritidsaktiviteter Cykling i fokus hos skolebørn gennem udvikling af cykelplejestation til børnecykler til etablering på skoler, bedre forhold ved Rungsted Kyst Station/Rungsted Skole samt forbedring af stikrydsninger der anvendes af skolebørn tre steder i kommunen. Udviklings- og demostrationsprojekter Udvikling af en cykelplejestation til etablering langs cykelsuperstien og på lokale skoler. Etablering af ny spændende tunnelbelysning, der skal gøre de 2 cykeltuneller der af borgerne opleves mest utrygge mere trygge, sjove og lyse. Kampagner Udvikling og gennemførelse af kampagner der skal give borgerne lyst til i højere grad at stå sammen om en grøn og sund kommune Vores ansøgning til Cykelpuljen indeholder 7 delprojekter, som hver i sær beskrives nærmere nedenfor. 1. Kampagner, information og konkurrencer: Husk cyklen i Hørsholm 2. Udvikling af cykelplejestation 3. Aflåst, overdækket cykelparkering på Kokkedal Station 4. Rungsted Kyst St. Øst omdisponering af station og cykelparkering 5. Forbedring af stikrydsninger 6. Ny tryghedsskabende tunnelbelysning i 2 udvalgte tuneller 7. Bedre cykelparkering i Hørsholm Hovedgade Organisering Hørsholm Kommune har opprioriteret cykelindsatsen ved at ansætte en projektleder til cykelfremmeprojekterne. De ansøgte projekter planlægges og gennemføres af Hørsholm Kommune som projektejer og bliver forankret dagligt hos projektlederen. Surina Cykler, Dansk Cyklistforbund og eventuelt implicerede skoler bliver partnere i projektet omkring udviklingen og opsætningen af cykelplejestationer. Dansk Cyklistforbund vil i øvrigt blive inddraget naturligt som sparringspartner i alle kommunens cykelprojekter. Movia, DSB, Banedanmark og Rungsted Skole vil blive inddraget i processen som rådgivere og ressourcepersoner i forbindelse med projekterne ved togstationerne 2
3 Delprojekt 1 Kampagner, information og konkurrencer: Husk cyklen i Hørsholm Kampagner Vi søger tilskud til udvikling og gennemførelse af 3 kampagner, der med mellemrum skal efterfølge hinanden: én med fokus på voksnes sundhed, én med fokus på børns sundhed og én med fokus på miljøet i Hørsholm. Kampagnerne skal først udvikles i detaljer, hvis vi modtager tilskud. I følge Cykling Embassy of Denmark skal cykelkampagner hverken docere, presse eller prædike over for mulige deltagere. Kampagner skal tilbyde noget, deltagerne gerne vil have. Og kampagner skal vise, at her er et valg, der er værd at overveje. Kampagner er tidskrævende, så vi søger også tilskud til ansættelse af en studentermedhjælp, der både skal løfte nogle af de praktisk opgaver men også være en ressourceperson med kendskab til kommunikation. Eksempel på cykelkampagne fra Københavns Kommune Formål Kampagner skal gøre borgerne opmærksomme på: hvor betydningsfuldt det er for både sundheden, økonomien og miljøet at vælge cyklen til stationen frem for at tage bilen hele vejen på arbejde hvor vigtigt det er at børn lærer at cykle til og fra skole og fritidsaktiviteter og dermed bidrage til at øge cyklismen og skabe en cykeltrend i en by domineret af privat bilisme. 3
4 Information Digital ByPylon Vi ønsker at skabe en direkte informationskanal til cyklister gennem etablering af en digital bypylon på en af kommunens hovedcykelveje/cykelsupersti. Den nærmere placering ligger ikke endeligt fast. Gennem en digital pylon vil vi effektivt henvende os til de cyklende med vores kampagner og øvrige budskaber som tak for at du cykler, informere om antal cyklister per dag, om antal kilometer cykelsti i kommunen, cykelvejr, reklamere for cykelevents, osv., på en let og moderne måde. Ved placering langs en af kommunens store veje, vil også bilister modtage budskaberne og påvirkes til at vælge cyklen. Eksempel på digital bypylon fra Aarhus (i en dog lidt større udgave end vi forestiller os) Formål Formålet med projektet er at etablere og afprøve en moderne form for kommunikation med cyklisterne ude i på cykelstien og at give kommunen mulighed for løbende let at skifte og tilpasse vores budskaber. Vi ønsker at gøre cykelbudskaberne dynamiske og nærværende. Konkurrencer Ved hjælp af konkurrencer, der eksempelvis baseres på antal cyklede kilometer, indsendelse af gode cykeloplevelser/historier, cykeltegninger eller lignende, som præmieres med en ladcykel, ønsker vi at skabe gode cykelambassadører blandt borgerne. De vil naturligt komme til at reklamere for ladcyklens muligheder. Vi har allerede, gennem en tidligere bevilling, udlånt fire ladcykler til dagplejen og en integreret institution, for at skabe opmærksomhed på ladcykler. Udlodningen af cyklerne vil blive fulgt op med artikler om de cyklende, historier om hvordan de bruger cyklerne og lignende. Analyser ifm. ny cykelhandlingsplan Primo 2014 Planlægning og projektering Medio 2014 Udførelse af anlægsprojekter Primo 2015 Gennemførelse af kampagner og konkurrencer Primo/medio 2015 Evaluering Primo
5 Delprojekt 2 Udvikling af cykelplejestation Vi søger tilskud til udvikling af en prototype på en cykelplejestation, der skal give de cyklende mulighed for at pumpe, vaske og smøre deres cykel i en god arbejdshøjde. Denne plejestation skal etableres på Usserød Kongevej, som er en af de største cykelveje i kommunen og kommende cykelsupersti. Vi har indgået en aftale om driften af plejestationen med en lokal cykelhandler, Surina Cykler, der har til huse lige ud til cykelsuperstien. Surina Cykler skal stå for den daglige drift af stationen i forhold til forsyning med vand til vask af cykel, forsyning med trykluft, at være stedet hvor man låner en cykelplejekasse med olie, dækjern mv. Projektledelsen i kommunen skal stå for udviklingen, opsætningen og etablering af korrekte vand- og afløbsforhold på stedet. Der vil i den endelige kontrakt blive taget højde for at plejestationen og dens udstyr tilhører kommunen, hvis cykelhandleren lukker. I så fald vil vi finde en ny lokalitet til den. (Illustrationen er blot et eksempel fra Statoil. Den type vi søger tilskud til, skal ikke ligne Statoils model. Den skal yderligere sandsynligvis ikke være afhængig af en væg, men mere have karakter af et fritstående stativ.). Evalueringen og videreudvikling Vi vil efter en vis levetid evaluere anvendelsen af plejestationen, og ideen vil efterfølgende kunne bruges andre steder i Hørsholm eller i andre kommuner. Det er hensigten, at cykelplejestationens design skal være så fleksibelt, at den vil kunne etableres i andre sammenhænge end ved vores lokale cykelhandler. Vi vil også i efter endt evaluering tage stilling til, om konceptet eksempelvis kan overføres til kommunens skoler, hvor vi forestiller os en lavere model tilpasset børnecykler. Konceptet er kendt fra Statoils tankstationer, hvor de, ifølge Statoils kundeservice, er meget populære. Eksempel fra Statoil: Pump cyklen med trykluft til både almindelig ventil og racerventil Løft cyklen op i en god arbejdshøjde, så den kan vaskes og justeres Lån en gratis plejekasse i butikken med cykelolie, dækjern, lappegrej og skruenøgle 5
6 ml) Projektet omfatter følgende tiltag 1. Design af prototype på cykelplejestation i samarbejde med industriel designer/arkitekt el. lign. Dansk Cyklistforbund vil blive involveret i forhold til hvilke tilbud cyklister har brug for på en plejestation. 2. Udvikling og opsætning af cykelplejestation, herunder etablering af vand- og afløbsforhold. 3. Markedsføring af cykelplejestationen på kommunens hjemmeside, i lokale medier, overfor øvrige kommuner med Cykelsuperstier, osv. 4. Evaluering af brugen af cykelplejestationen. Evalueringen skal vise, om cykelplejestationen anvendes efter hensigten, og om det er en idé, der kan arbejdes videre med. Evalueringen foretages af Hørsholm Kommune i samarbejde med Surina Cykler og Dansk Cyklistforbund. Formål Formålet med udviklingen af cykelplejestationen er dels at forbedre vilkårene for de cyklende i Hørsholm (lokale borgere og borgere fra andre kommuner der benytter cykelsuperstien) og dermed øge cyklismen og dels at demonstrere, hvordan en cykelplejestation kan se ud, og hvordan den kan etableres i et offentligt-privat partnerskab samt på skoler. Udvikling af prototype Primo 2014 Planlægning og projektering Primo 2014 Udførelse af anlægsprojekt v. Surina Cykler Medio 2014 Evaluering og eventuel tilpasning Ultimo 2014 Udførelse af nye anlægsprojekter Primo
7 Delprojekt 3: Aflåst, overdækket cykelparkering på Kokkedal Station Vi søger tilskud til etablering af aflåst, overdækket cykelparkering på Kokkedal Station. Alt for få borgere i Hørsholm pendler i dag fra deres hjem til stationerne på Kystbanen. Der er stor efterspørgsel efter aflåst cykelparkering på netop Kokkedal Station fra borgerne og fra den lokale afdeling af Dansk Cyklistforbund. Kokkedal Station opfattes som et utrygt sted at efterlade cyklen. Eksempel fra Randers Formål Formålet er, at give cyklister større incitament til at cykle til stationen og tage toget videre til arbejde. Med etablering af aflåst, overdækket cykelparkering vil borgerne trygt kunne efterlade cyklen uden frygt for at få den stjålet eller hærværket. Nøglen skal kunne rekvireres ved henvendelse til enten DSB eller kommunen. Der betales et rimeligt depositum for nøglen. Man kan også forestille sig lokale virksomheder der etablerer en ordning, hvor de sørger for nøgler til deres ansatte (og eventuelt også pendlercykler). Planlægning og projektering Primo 2014 Udførelse af anlægsprojekt Medio 2014 Evaluering Ultimo
8 Delprojekt 4: Rungsted Kyst st. Øst omdisponering af st. og cykelparkering Hørsholm Kommune har gennem en årrække haft et stort ønske om at forbedre tilgængeligheden, sikkerheden og parkeringsforholdene omkring Rungsted Kyst Station. Ønsket er blandt andet konkretiseret i Planstrategi 2011, og fremgår endvidere som indsatser i kommunens Cykelhandlingsplan I Cykelhandlingsplanen ønskes en forbedring af sammenhængen og tilgængeligheden mellem de kollektive transportformer og cykeltrafikken. Nærværende projekt spiller derfor fint sammen med visionerne på cykelområdet. Terminalsamarbejdet bestående af DSB, Metro, Movia og Trafikstyrelsen har gennemført et forprojekt, der omfatter en - analyse og vurdering af muligheder for at forbedre de fysiske forhold for en række terminaler i hovedstadsområdet med det formål at skabe bedre skiftemuligheder mellem transportmidler og dermed tiltrække flere passagerer til den kollektive trafik. Analysen har i rapporten Prioritering af investeringer peget på Rungsted Kyst Station, som en af de stationer, der har et potentiale for med forbedringer at kunne øge brugen af terminalen, og som kan stå som eksempel for andre lignende terminaler i hovedstadsområdet. Forprojektet peger blandt andet på følgende forhold: Ved busterminalen på den østlige side af terminalen deler busser, biler og cyklende ind- og udkørselsareal, ligesom bilernes bakkeareal er sammenfaldende med bussens manøvreområde. Desuden er der krydsende cyklister og fodgængere, hvilket giver risiko for konflikter. Rungsted Skole ligger lige op ad trafikpladsen, og pladsens indretning medfører, at børnene i visse situationer krydser pladsen. Alt i alt forhold der kan give anledning til farlige situationer, og der er derfor et behov for at øge trafiksikkerheden. Den overdækkede cykelparkering på østsiden er af ældre dato med dårlig funktionalitet, og kapaciteten bliver derfor ikke udnyttet optimalt. Den nuværende bilparkering er fuldt udnyttet på begge sider af terminalen. 8
9 Formål Projektet vil give et kvalitetsløft for cykeltrafikken og den kollektive trafik omkring Rungsted Kyst Station med øget trafiksikkerhed og tryghed. Flere og bedre cykelparkeringspladser og færre parkeringspladser til biler - samt forbedrede forhold i skiftet mellem transportmidler - forventes at øge incitamentet for byens borgere og pendlere til at vælge cykel, bus og tog frem for bilen. Projektet omfatter følgende tiltag Omdisponering/flytning af henholdsvis bilparkering og busholdeplads For at øge trafiksikkerheden ombygges busterminalen på østsiden, så konflikter mellem bløde og hårde trafikanter i videst muligt omfang undgås. Overskueligheden forbedres ved, at der bliver direkte visuel kontakt mellem perronområdet ved trappen og bussernes holdepladser. Terminalens østarealer indrettes med niveaufrie belægningsskift, ledelinjer og opmærksomhedsfelter. Ny cykelparkering samt renovering af eksisterende cykelparkering Omdisponeringen betyder, at de eksisterende cykelparkeringer bliver mere synlige og adgangen hertil ligeledes mere tryg. De eksisterende overdækkede cykelparkeringer bliver renoverede, og der etableres supplerende cykelparkeringer såvel overdækkede som uoverdækkede. Endvidere opsættes aflåst cykelparkering med plads til ca. 30 cykler på den eksisterende overdækkede cykelparkering på den vestlige side af stationen. Logiske markerede gang- og cykelforløb med forbedret belysning Østarealerne opgraderes kraftigt ved at indrette logiske og markerede gangforløb med intensiveret god belysning. Kys & kør og taxi-holdepladser etableres, så der skabes mere plads foran stationsbygningen. På den måde øges trygheden omkring stationen til særlig gavn for cyklister og gående. Principskitse for den fremtidige indretning af terminalområdet omkring Rungsted station kan ses af bilag 4b. Planlægning og projektering Primo 2014 Udførelse af anlægsprojekter Medio 2014 Evaluering Ultimo
10 Delprojekt 5: Forbedring af stikrydsninger Vi søger støtte til at forbedre stikrydsninger tre steder i kommunen, hvor det er vanskeligt for cyklister at komme over vejen. 1. Etablering af krydsningshelle på Rungsted Strandvej nord for Kong Georgsvej. Skoleelver, der skal nord på fra dette sydlige område i kommunen, skal om morgenen krydse Rungsted Strandvej, hvilket er vanskeligt, da bilerne kommer i en lind strøm. En krydsningshelle vil give mulighed for at krydse vejen sikrere og i to etaper. 2. Etablering af hævet flade og variable tavler ved skoleovergangen/skolepatruljeplaceringen ved Stampevej/Bloustrødvej. Vi søger støtte til opdatering og sikring af krydsningen her, hvor mange elever færdes om morgenen til Usserød Skole. 3. Sikring af stikrydsning på Mortenstrupvej ved Usserød Å ved etablering af hævet flade. En hævet flade vil sænke bilernes hastighed og øge opmærksomheden på, at en sti her krydser vejen. Mortenstrupvej befærdes, ud over vejens beboere og gæster, i høj grad af biler til og fra et rekreativt område øst for Helsingørmotorvejen. Formålet med forbedringerne er at skabe bedre forhold for cykling til skole og fritidsaktiviteter. Det vil reducere risikoen for uheld og fjerne en barriere for at forældre vil vælge at lade deres børn cykle til skole. Planlægning og projektering Primo 2014 Udførelse af anlægsprojekter Medio 2014 Evaluering Ultimo
11 Delprojekt 6: Ny tryghedsskabende tunnelbelysning Vi søger støtte til at etablere ny eksperimenterende og sjov belysning i to cykeltunneller, der i dag opleves mørke og utrygge. Det drejer sig om tunneller på Hørsholm Allé ved Hørsholm Midtpunkt og Rungstedvej ved Rungsted Station. Belysningen Vi ønsker at afprøve sjov og anderledes tunnelbelysning der inkluderer, at lyskeglen formes som eksempelvis en stor cyklist og/eller noget andet (en dykker, en løber, fiskestimer) der projekteres på tunnelens vægge, og som måske endda bevæger sig gennem tunnelen. Belysningen skal samtidig være så god, at det kommer til at minde om dagslys, så det bliver nemt at se ansigterne på personer, man cykler forbi. Belysningen skal etableres i samarbejde med en rådgiver og naturligvis udføres efter hærværkssikrende forskrifter. Formål Formålet med projektet er at skabe en stop op oplevelse med fokus på cykling, at gøre det mere trygt for de cyklende at bruge tunnellerne og at reducere en barriere for at forældre vil lade deres børn cykle. Eksempel fra Måløv. Oplyst forbindelsestunnel under Frederikssundvej. Planlægning og projektering Primo 2014 Udførelse af anlægsprojekter Medio 2014 Evaluering Ultimo
12 Delprojekt 7: Bedre cykelparkering i Hørsholm Hovedgade Der er i dag ringe mulighed for cykelparkering i Hovedgaden, hvilket resulterer i væltede cykler, og cykler spredt i gademiljøet især i den sydlige del af Hovedgaden ved Ridebanen. Det er p.t. ikke tilladt at cykle i Hovedgaden, hvilket harmonerer dårligt med at være Cykelby. Det vil derfor fremover blive tilladt at cykle i Hovedgaden i tidsrummet , hvor der kun er få fodgængere. I forbindelse med den renovering af Hovedgaden der netop er vedtaget, vil der blive god mulighed for at tilgodese og prioritere de cyklende. Formål Det skal være lettere at parkere og færdes med cykel i centrum af byen. Aktiviteter og beskrivelse Opsætning af både uoverdækkede og overdækkede cykelparkeringspladser i og ved Hovedgaden. Planlægning og projektering Primo 2014 Udførelse af anlægsprojekter Medio 2014 Evaluering Ultimo
Cykelplejestationen skal udvikles i samarbejde med en industriel designer/arkitekt eller lignende.
Ansøgning om midler fra Cykelfremkommelighedspuljen Det udfyldte ansøgningsskema bør maksimalt fylde 4 sider med den nuværende skrifttype og -størrelse. Send det udfyldte ansøgningsskema til [email protected]
UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg
Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen
AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere
Idékatalog for cykeltrafik 2011
Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S ([email protected]) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S ([email protected]) De seneste 10 år er der gennemført adskillige
Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent
Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Tidl. politisk behandling Forventet sagsgang Lovgrundlag BY, 03.05.11, pkt. 57 TM-U, ØK, BY Vejloven SAGENS INDHOLD I budget 2014 er der afsat 4,0 mio.
Randers Cykelby COWI A/S
Randers Cykelby COWI A/S Forfattere: Birgit Berggrein, ingeniør, Randers Kommune [email protected] Karen Marie Lei, sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S, [email protected] Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus
Bedre adgang til Rødovre stations sydlige indgang
Bedre adgang til Rødovre stations sydlige indgang Bedre adgang til Rødovre stations sydlige indgang... 1 1. Baggrunden for ansøgningen... 1 1.1. Hvidovres Kommunes visioner og planer for området... 1 1.2.
Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 102 Offentligt Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby Gladsaxe Kommune blev sammen med Herning Kommune udnævnt som de to første trafiksikkerhedsbyer
Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen
BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne
Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk
Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4
Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
f f Cykelhandleplan2012
CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012
Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med
Evaluering af forsøg med tilladelse af cykling Fælledparken
Evaluering af forsøg med tilladelse af cykling Fælledparken Københavns Kommune har en vision om at blive verdens bedste cykelby inden 2015. I den forbindelse indledte kommunen i sommeren 2009 et forsøg,
CYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. ([email protected]/[email protected]). Københavns Kommune udgav i 2002
Liste over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge
BILAG 1 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 18-04-2016 Liste over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge I vedlagte liste er trafiksikkerhedsprojekterne oplistet i prioriteret rækkefølge (højest prioriterede)
Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune
Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse
Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015
Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Cykelsti langs Stumpedyssevej
Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet
Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
CYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner
Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-
Teknik- og Miljøforvaltningen
Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V [email protected] Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen
Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.
Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende
Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, [email protected]
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, [email protected] COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Cykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Stop cykeltyven! Inspirationskatalog
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 02 68 Fax 7262 6790 [email protected] www.trafikstyrelsen.dk Dato 4. maj 2015 Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Hver dag parkerer ca. 70.000
Principskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261
Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:
BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE
FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE SUPERCYKELSTI ÅRSLEV-ODENSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål
UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ
UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4
En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Cykelpolitik 2013-18
Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde
AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard
AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.
Trafik og infrastruktur
Ballerup Midt - mennesker i centrum Bilag 4 Trafik og infrastruktur Vejnettet Konkurrenceområdet er afgrænset af Motorringvej 4, Sydbuen, Vestbuen og Ballerup Byvej (Frederikssundsvej), som bærer meget
Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne
Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, [email protected] CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til
UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11.
Notat Emne: Til: Kopi: til: Supercykelstiens delprojekter og finansiering Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt De 11. september 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Supercykelstiens delprojekter
gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb
gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb 1 Gladsaxe Cykler er Gladsaxe Kommunes overordnede indsats for at få flere til at benytte cyklen som transportmiddel. Et af flere indsatsområder, som Trafikog
Det er sundt at cykle
Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov
RØDEKRO SKOLECYKELBY Helhedsplan. Aabenraa Kommune
RØDEKRO SKOLECYKELBY Helhedsplan Aabenraa Kommune August 2017 1 Indhold A Adgang til skolen fra Rise samt krydsning af jernbanen mod syd 4 B Trafiksanering af Hærvejen 5 C Krydsning af Østergade 6 D Øvrige
Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE
Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8
f f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
