Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
|
|
|
- Lise Søgaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013
2 Indholdsfortegnelse 1 Formål Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken Cykelstier Cykelparkering Cyklisters adfærd Cyklingens andel af den samlede transport Årsager til valg af cyklen Årsager til valg af andre transportmidler Formål med cykelturen Sikkerhed og tryghed Uheldsstatistik Årsager til utryghed Brug af cykelhjelm Brug af cykellygter Cykling til skole Valg af transportmiddel Brug af cykelhjelm Cyklisternes tilfredshed Tilfredshed med omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter Tilfredshed med vedligeholdelsen af cykelstinettet Tilfredshed med mulighederne for at finde et ledigt cykelstativ Tilfredshed med standarden af cykelparkeringspladserne Tilfredshed med fremkommelighed Tilfredshed med mulighederne for at kombinere cykel og kollektiv transport Tilfredshed med skiltning og rutehenvisning for cyklister i kommunen Følelse af sikkerhed i trafikken Følelse af tryghed i trafikken Generel vurdering af Solrød som cykelby Afsluttende bemærkning af Solrød som cykelby... 0
3 1 Formål Formålet med dette første cykelregnskab for Solrød Kommune er at skabe et samlet billede af cykeltrafikkens tilstand, vilkår og potentialer i Solrød Kommune - og dermed skabe et solidt videns grundlag for fremtidige prioriteringer og indsatser. Cykeltrafik er et vigtigt område for Solrød Kommune. Cyklen er et miljøvenligt, afslappende og sundt alternativ til bilen. Cykling - og nærværende cykelregnskab - trækker således også tråde til eksempelvis kommunens sundhedsstrategi, hvor cykling er et væsentligt understøttende element. Datagrundlag Cykelregnskabet er udarbejdet på grundlag af følgende datakilder: Solrød Kommunes egne data, der bl.a. omfatter kortlægning af cykelstinettet, uheldsstatistik m.m. En spørgeskemaundersøgelse blandt cyklister i Solrød Kommune. Undersøgelsen blev gennemført som et internetbaseret survey i perioden. 31. maj 011. Solrød Kommune implementerede den. maj et pop-in-vindue på kommunens hjemmeside samt et nyhedslink, der begge linkede direkte til den webadresse, der huser surveyet. 403 borgere deltog i undersøgelsen. Transportvaneundersøgelsen, der er en interviewundersøgelse, foretaget af Institut for Transport på DTU. Formålet med undersøgelsen er at kortlægge den danske befolknings trafikale adfærd. Data fra undersøgelsen angående Solrød Kommune er baseret på årene og der foretages sammenligning med Region Sjælland og Danmark som helhed (samme årstal). En undersøgelse af børns transport til skole gennemført på Solrød Kommunes 4 folkeskoler og privatskoler. Klasselærerne i 88 klasser gennemførte indsamling af data gennem håndsoprækning i klasserne i juni 01. I undersøgelsen svarede 1505 elever på deres transportvaner til og fra skole og der var markant færre elever i kl. som deltog i undersøgelsen i forhold til skolevejsanalysen 004. Skolevejsanalyse 004 vil indgå som sammenligningsgrundlag. I undersøgelsen svarede 1609 elever på deres transportvaner til skole og der var markant færre elever i 0.-. klasse som deltog i undersøgelsen set i forhold til undersøgelse af børns transport til skole 01. Da Solrød Kommune ikke tidligere har udarbejdet et cykelregnskab betyder det, at der ikke er mulighed for, at sammenligne med tidligere cykelregnskaber. Data er dog blevet sammenholdt hvor der har været sammenfald i de vilkår som har gjort sig gældende ved de enkelte undersøgelser, og som således har givet mulighed for vurdering af udviklingen i cykeltrafikken i kommunen. 3
4 3 Vilkår for cykeltrafikken 3.1 Cykelstier Solrød kommune har ca. 31,5 km cykelsti, som løber i separat stisystem. Derudover er der ca. 41 km cykelsti langs vejene i kommunen. Solrød kommune har et godt og veludbygget cykelstinet. Det betyder at der en god fremkommelighed og sikkerhed for de lette trafikanter. Der er direkte adgang fra stisystemet til indkøbscentre, fritidsaktiviteter, skoler og institutioner i stort set hele kommunen. Stisystem i Solrød kommune I overensstemmelse med årsplanen for Solrød kommune, Teknik og Miljø, skal kommunes stisystem fortsat udbygges og tilgængeligheden mellem boliger, arbejdspladser, skoler og naturområder skal være god og trafiksikker. 4
5 3. Cykelparkering Det største behov for cykelparkering ligger i de Stationsnære områder. Solrød Kommune har derfor gennemført en tælling af antal cykelparkeringspladser i en radius af 100 meter fra de tre stationer i kommunen, hvoraf de to er S-togs stationer (Solrød og Jersie) mens Havdrup udelukkende har regional togtrafik. I forbindelse med udbud af Solrød Stationsplads i samarbejde med DSB Ejendomme, er det aftalt at der skal ses på organiseringen og placeringen af cykelparkeringspladserne omkring S- tog Stationen. Intensionen er at skabe bedre og flere benyttede pladser samt mulighed for overdækning af cykelparkeringspladser. 5
6 Ture/person/dag SOLRØD KOMMUNE 4 Cyklisters adfærd 4.1 Cyklingens andel af den samlede transport I det samlede billede af transportundersøgelse fra i Solrød Kommune, er cyklen på en tredjeplads efter bil og gang når der kigges på det foretrukne transportmiddel ved hver enkelt foretaget tur. Solrød Kommune udmærker sig ved at have et par procentpoint højere andel cykelture end Region Sjælland samlet set. 100% 90% 80% 70% Transportmidlernes markedsandele 60% 50% 40% 30% 0% 10% 0% Kilde: Transportvaneundersøgelsen fra DTU Solrød Kommune Region Danmark Øvrig % 4% 3% Tog 5% 3% 3% Bus 1% % 3% Gang 19% 16% 18% Cykel 14% 1% 16% Bilpassager 14% 14% 1% Bilfører 45% 50% 44% Betragter man antallet af kilometer, der dagligt tilbagelægges af kommunens borgere, så cykler hver borger i Solrød Kommune hver dag 1,33 km i gennemsnit. Det er noget over gennemsnittet for regionen, men en anelse under landsgennemsnittet. 6
7 Kilometer SOLRØD KOMMUNE 50,00 45,00 40,00 35,00 30,00 5,00 0,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Solrød Kommune Kilde: Transportvaneundersøgelsen fra DTU Antal kilometer pr. dag Region Antal kilometer pr. dag Bilfører 5,77 6,34 1,84 Bilpassager 7,96 9,19 8,00 Cykel 1,33 1,08 1,58 Gang 1,0 0,74 0,8 Bus 0,57 0,97 1,7 Tog 4,04 4,06 3,10 Øvrig 0,56 3,06,80 Hovedtotal 41,45 45,45 39,43 DK 4. Årsager til valg af cyklen Der er to helt overvejende årsager til, at cyklisterne i Solrød Kommune vælger at cykle - dels at cyklen er hurtigere og nemmere, men først og fremmest fordi de får motion og frisk luft. Andre årsager som miljøhensyn og økonomiske besparelser vejer mindre - og kun 13 % angiver, at de cykler, fordi de ikke har andre muligheder. De vigtigste grunde til at vælge cyklen Jeg får motion og frisk luft (sundhed) 86,6% Cyklen er hurtigere og nemmere 60,5% Jeg sparer penge 35,4% For miljøets / klimaets skyld 31,6% Jeg har ikke andre muligheder 13,1% i Solrød Kommune 0% 0% 40% 60% 80% 100% 7
8 4.3 Årsager til valg af andre transportmidler Når valget falder på et andet transportmiddel skyldes det oftest, at der er for langt at cykle, og at det er hurtigere og nemmere at tage bilen. En anden væsentlig årsag er, at vejret er for dårligt - at man har for meget bagage, eller skal have flere med i bilen. Derimod spiller forhold som tryghed og sikkerhed, dårlige garderobe- og badeforhold, cykelparkeringsmuligheder eller forurening fra biltrafikken stort set ingen rolle. Vigtigste grunde til ikke at vælge cyklen Der er for langt at cykle 66,% Jeg har meget bagage Vejret er for dårligt Det er hurtigere Jeg skal have flere med i bilen Det er nemmere 50,3% 47,9% 45,9% 38,3% 37,% Jeg har brug for bilen i forbindelse med mit job 17,% Dårlige garderobe-og badeforhold, når jeg kommer frem Jeg er utryg ved at cykle Jeg føler mig ikke sikker i trafikken Meget forurening fra biltrafikken Manglende/dårlig cykelparkering, når jeg kommer frem 5,% 4,5% 4,1%,1% 1,4% i Solrød Kommune 0% 0% 40% 60% 80% 100% 8
9 4.4 Formål med cykelturen En tredjedel af cyklister bruger cyklen til den daglige tur frem og tilbage fra arbejde eller uddannelse. Derudover bruges cyklen først og fremmest til ærinder og indkøb, men fritidsaktiviteter og sport samt besøg hos familie og venner er også hyppige formål med cykelturen. i Solrød Kommune I Transportvaneundersøgelsen fremgår det, at væsentlig færre cyklister angiver pendling som hovedformålet med deres cykeltur, såvel set ift. den samlede Region Sjælland som resten af Danmark. Kigges der på erhverv og uddannelse, som årsag til gennemførte ture, ligger Solrød Kommune dog noget foran regionen og resten af landet. Ture/person/dag Turformål Procentfordeling - vandret Hovedtransportmiddel Pendling Ærinde Fritid Erhverv Uddannelse Kom Reg DK Kom Reg DK Kom Reg DK Kom Reg DK Kom Reg DK Bilfører 3% 5% 5% 48% 44% 43% % 5% 6% 7% 5% 5% 1% % 1% Bilpassager 3% 7% 7% 46% 3% 3% 50% 5% 55% 0% % 1% 1% 6% 6% Cykel 10% 0% 4% 8% 30% 7% 33% 31% 33% 6% 1% 1% 3% 17% 15% Gang 8% 5% 6% 35% 3% 36% 55% 57% 5% 0% 1% 1% % 6% 6% Bus 4% 14% 1% 7% 3% 1% 3% 0% 7% 0% 1% % 6% 41% 30% Tog 43% 48% 38% 17% 10% 11% 39% 3% 31% 0% % 3% 0% 18% 16% Øvrig 0% 3% 0% 39% 17% 19% 41% 9% 33% 0% 8% % 19% 3% 5% Hovedtotal 16% 19% 19% 40% 36% 35% 35% 34% 36% 4% 4% 3% 5% 6% 6% Kilde: Transportvaneundersøgelsen fra DTU 9
10 5 Sikkerhed og tryghed 5.1 Uheldsstatistik Antallet af trafikuheld, der involverer cyklister varierer fra år til år. I perioden har der i Solrød kommune gennemsnitligt været 7 uheld med cyklister om året, hvoraf langt hovedparten heldigvis ikke har medført nogen former for personskade. I alt 5 cyklister er i perioden kommet lettere til skade, mens er kommet alvorligt til skade, og en enkelt er blevet dræbt. Årlige variationer i uheldsstatistikken er almindeligt kendt, og der kan således ikke uddrages en generel udvikling ud af statistikken for de sidste 5 år. Det skal i øvrigt bemærkes, at uheldsstatistikken kun omfatter de politianmeldte uheld. Erfaringsmæssigt er der et stort antal uheld, der ikke bliver anmeldt. Generelt regner man med, at de anmeldte uheld - med cyklister involveret - kun udgør ca.15 % af de samlede uheld. (Tal fra Danmarks Statistik opgjort på landsplan). 1 Uheld med cyklister Uskadt Lettere tilskade Alvorligt tilskade Dræbt Ser man på aldersfordelingen blandt de cyklister, der har været involveret i trafikuheld i perioden , er det især de årige og de årige, der har været ramt. 1 Uheld med cyklister fordelt på alder Uskadt Lettere tilskade Alvorligt tilskade Dræbt
11 5. Årsager til utryghed Mens den faktiske trafiksikkerhed kan aflæses af ovenstående uheldsstatistik, er cyklisternes oplevede tryghed en anden sag. Tryghed har ikke nødvendigvis nogen sammenhæng med den faktiske trafiksikkerhed, men er en individuel oplevelse af, hvor trygt og sikkert det er at cykle. De væsentligste årsager til utryghed blandt cyklisterne er knallerter og bilister samt dårlig vedligeholdelse af cykelstier og veje. Dernæst spiller forhold som manglende cykelstier og farlige kryds ind. Årsager til utryghed blandt cyklister - (kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt cyklister) 5.3 Brug af cykelhjelm Brug af cykelhjelm er ikke lovpligtigt men er vigtig for sikkerheden. En statistisk opgørelse viser at halvdelen af alle dræbte cyklister dør på grund af hovedskader. Halvdelen af dem kunne ifølge Trafikøkonomisk Institut i Norge, have reddet livet hvis de havde haft cykelhjem på. I Solrød Kommune angiver 50 % af cyklisterne i spørgeundersøgelsen, at de aldrig bruger cykelhjelm og kun 17 % angiver, at de altid har cykelhjelm på. Brug af cykelhjelm 50% 5% 17% 1% 16% Altid Ofte Engang imellem Sjældent Aldrig 11
12 5.4 Brug af cykellygter Risikoen for at blive involveret i en trafikulykke er større i mørke end i dagslys. Derfor er lygterne vigtige. Når det gælder brug af cykellygter angiver 86 % af cyklisterne, at de altid bruger cykellygter i lygtetændingstiden, mens kun 1 % aldrig gør det. 1% 9% Brug af cykellygter i mørke 3% 1% Altid Ofte Engang imellem Sjældent Aldrig 86% 1
13 6 Cykling til skole 6.1 Valg af transportmiddel Undersøgelse af børns transport til og fra skole viser at cyklen er det foretrukne transportmiddel. 67 % af alle børn i klasse cykler i skole, mens blot 16 % bliver kørt i bil. Sammenlignes dette resultat med resultater fra Skolevejsanalysen fra 004 er der et lille fald fra 71 % til 67 % i antallet af børn der cykler til skole. Valg af transportmiddel Skoleundersøgelse 01 Valg af transportmiddel Skolevejsanalyse 004 % 16% 4% 11% 67% Til fods På cykel I bil Med bus På knallert 14% 6% 9% 71% Til fods På cykel I bil Med bus Kilde: undersøgelse af børns transport til skole 01 Kilde: Skolevejsundersøgelse 004 I forhold til skolevejsundersøgelsen 004 er der lidt færre som cykler til skole, det kan bl.a. skyldes, at resultaterne i de undersøgelser, ikke umiddelbart er sammenlignelige, men også at der i 9. og 10. klasse er flere som kører på knallert. Ser vi på andelen af børn som cykler til skole fordelt på de enkelte klassetrin, er der som forventet store forskelle på valg af transportmiddel. I 0. og 1. klasse er der henholdsvis kun 34 % og 41 %, der cykler i skole. Fra 3. til 8. klasse er andelen af elever, der cykler, markant højere, idet andelen af cyklister udgør mellem 77 % og 86 %, hvorefter er der i 9. klasse et fald til 64 % og i 10. klasse 45 %. Årsagen til faldet er først og fremmest, at flere kører på knallert og i 10. klasse tillige med bus. Der er stor forskel i det samlede antal af besvarelser på de enkelte klassetrin, det betyder at resultaterne er ikke umiddelbart er fuldstændig sammenlignelignelige. Dels er tale om en anden type undersøgelse og dels har skolerne en væsentlig anderledes svarprocenter på de enkelte klassetrin i de undersøgelser. 13
14 Kilde: undersøgelse af børns transport til skole 01 Kilde: Skolevejsundersøgelse
15 6. Brug af cykelhjelm Samlet for klasse bruger 49,6 % af eleverne cykelhjelm, når de cykler i skole. I klasse er det mere end 90 % af eleverne, der kører med cykelhjelm hvorefter brugen af cykelhjelm falder markant til et niveau under 10 % i klasse. I 10. klasse er der ingen som anvender cykelhjelm. 10. klasse 0,0% 9. klasse,6% 8. klasse 7,9% 7. klasse 6,7% 6. klasse 38,6% 5. klasse 48,4% 4. klasse 61,1% 3. klasse 9,9%. klasse 91,% 1. klasse 96,4% 0. klasse 100,0% 0% 0% 40% 60% 80% 100% Kilde: undersøgelse af børns transport til skole 7 Cyklisternes tilfredshed 7.1 Tilfredshed med omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter 75 % af de adspurgte cyklister i Solrød Kommune er tilfredse eller endog meget tilfredse med omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter i kommunen mens kun 14 % er utilfredse eller meget utilfredse. Tilfredshed med omfang af cykelstier og cykelbaner 1% Meget tilfreds 10% 10% 4% 30% Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 45% Ved ikke De mindre tilfredse cyklister peger især på strækninger langs Naurbjergvej, Sallevvej, Yderholmvej og Vestre Grænsevej, hvor der mangler cykelsti eller cykelbane. 15
16 7. Tilfredshed med vedligeholdelsen af cykelstinettet Tilfredsheden med vedligeholdelsen af cykelstinettet i Solrød Kommune er noget lavere. 39 % af cyklisterne er tilfredse eller meget tilfredse med vedligeholdelsen af cykelstinettet i kommunen mens 34 % er utilfredse eller meget utilfredse. Tilfredshed med vedligeholdelse af cykelstier og cykelbaner 10% 1% 7% Meget tilfreds Tilfreds 4% 31% Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 7% Ved ikke Cyklisterne peger på mange konkrete strækninger, hvor der efter deres opfattelse er problemer med den vedligeholdelsesmæssige standard det gælder ikke mindst Solrød Strandvej, men også veje som Tykmosevej, Banestien, Naurbjergvej, Solrød Byvej og Vestre Grænsevej. 7.3 Tilfredshed med mulighederne for at finde et ledigt cykelstativ 61 % af cyklisterne i Solrød Kommune er tilfredse eller meget tilfredse med muligheden for at finde et ledigt cykelstativ i kommunen mens 10 % er utilfredse eller meget utilfredse. Cyklister peger her først og fremmest på Solrød Center og Solrød Station som de to lokaliteter, hvor der primært er behov for flere cykelparkeringspladser. Tilfredshed med cykelstativer % 8% 8% 1% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds 1% Utilfreds 49% Meget utilfreds Ved ikke 16
17 7.4 Tilfredshed med standarden af cykelparkeringspladserne 54 % af cyklisterne i Solrød Kommune er tilfredse eller meget tilfredse med standarden af cykelparkeringspladserne i kommunen mens blot 4 % er utilfredse eller meget utilfredse. Tilfredshed med standard af cykelparkeringspladser 0% 1% 8% Meget tilfreds 4% Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds 9% 47% Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke De få kommentarer om dårlige parkeringsforhold koncentrerer sig om få smalle stativer ved Solrød Center og behovet for flere overdækkede pladser ved Solrød Station. 7.5 Tilfredshed med fremkommelighed Cyklisternes tilfredshed med fremkommeligheden i Solrød Kommune er meget markant. Hele 89 % af cyklisterne i er tilfredse eller endog meget tilfredse med muligheden for at komme frem i trafikken som cyklist i kommunen mens kun 1 % er utilfredse eller meget utilfredse. Tilfredshed med fremkommelighed % 0% 0% Meget tilfreds 8% 9% Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds 61% Meget utilfreds Ved ikke 17
18 7.6 Tilfredshed med mulighederne for at kombinere cykel og kollektiv transport 64 % af cyklisterne i Solrød Kommune er tilfredse eller meget tilfredse med mulighederne for at kombinere cykel og kollektiv transport i kommunen mens blot 8 % er utilfredse eller meget utilfredse. Kombination af cykel og kollektiv transport Meget tilfreds 3% 1% 5% 16% 19% Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds 45% Meget utilfreds Ved ikke De få utilfredse cyklister peger især på den dårlige dækning med kollektiv trafik som årsag mens andre opmærksomhedspunkter er manglende mulighed for at tage cyklen med i busser samt mangel på cykelparkeringsmuligheder ved stoppestederne. 7.7 Tilfredshed med skiltning og rutehenvisning for cyklister i kommunen Tilfredsheden med skiltning og rutehenvisning for cyklister i Solrød Kommune er noget mindre. 4 % af cyklisterne i er tilfredse eller meget tilfredse med skiltningen og rutehenvisningen for cyklister i kommunen mens 14 % er utilfredse eller meget utilfredse. Skiltning og rutehenvisning Meget tilfreds 3% 15% 8% Tilfreds 11% 34% Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 9% Ved ikke De mindre tilfredse cyklister peger entydigt på, at der mangler skiltning og rutehenvisning for cyklister i kommunen. 18
19 7.8 Følelse af sikkerhed i trafikken Følelsen af sikkerhed i trafikken er udpræget høj i Solrød Kommune. 76 % af cyklisterne føler sig sikre eller endog meget sikre i trafikken i forhold til trafikuheld, mens 11 % føler sig usikre eller meget usikre. Følelse af sikkerhed som cyklist 7% 4% 0% 15% Meget sikker Sikker 13% Hverken sikker eller usikker Usikker Meget usikker 61% Ved ikke Usikkerheden knytter sig til en række konkret navngivne strækninger især Solrød Strandvej, Yderholmvej og Naurbjergvej. 7.9 Følelse af tryghed i trafikken Også følelsen af tryghed i trafikken i forhold til f.eks. overfald og tyveri - er høj i Solrød Kommune. 80 % af cyklisterne føler sig trygge eller endog meget trygge i trafikken i forhold til trafikuheld mens blot 3 % føler sig utrygge eller meget utrygge. Den oplevede utryghed knytter sig især til stationerne i kommunen. Følelse af tryhed som cyklist % 1% 1% Meget tryg 16% 8% Tryg Hverken tryg eller utryg Utryg Meget utryg 5% Ved ikke 19
20 7.10 Generel vurdering af Solrød som cykelby Cyklisternes generelle vurdering af Solrød som cykelby er meget positiv. 74 % af cyklisterne i kommunen vurderer Solrød som en god eller meget god cykelby, mens blot 5 % synes, at Solrød er dårlig eller meget dårlig som cykelby. Solrød kommune som cykelby 1% 0% 1% 4% 7% Meget god God Rimelig Dårlig Meget dårlig 47% Ved ikke 7.11 Afsluttende bemærkning af Solrød som cykelby Med et veludbygget cykelstinet har Solrød kommune en god fremkommelighed for cyklisterne. Cykelundersøgelsen bekræfter også at Solrød kommune generelt er en god cykelby, men at der stadig er plads til forbedringer. Af forbedringer peger de adspurgte cyklister på bedre skiltning, flere og bedre cykelparkeringspladser ved stationerne og hertil er der et forbedringspotentiale i forhold til vedligeholdelsen af det samlede cykelstinet. Mange cykler for at holde sig i form og der findes masser af rekreative stier som giver gode oplevelser herunder stier omkring kommunens støjvolde. Og cyklisternes tilfredshed med fremkommeligheden er meget høj i Solrød Kommune - selvom der også er ønsker om udbygning af stinettet forskellige steder i kommunen. Solrød kommune vil arbejde på at fremme cyklismen i kommunen. Dette sker ved at forbedre de små tiltag som skiltning mv. men også ved at fastholde ønsket om et fuldt udbygget cykelstinet som er i overensstemmelse med Trafikplan Solrød Kommune har herudover overvejelser i gang om muligt samarbejde med sekretariatet for såkaldte supercykelstier i Storkøbenhavn. Her beskrives supercykelstier som gevinster for alle, det er hurtigt, sundt og fleksibelt, og det skaber et rigere og sundere samfund med rarere byer at færdes i. Udfordringen er at finde plads til de brede supercykelstier. Solrød kommune overvejer derfor først at være med på anden bølge af udbredelsen af supercykelstier, hvis der kan justeres på de kriterier som er nuværende krav til udformning af supercykelstier. Der pågår arbejder i sekretariat for supercykelstier, som skal vurdere om der skal slækkes på 3 meter kravet til eksempelvis stibredder, når der er tale om mindre befærdede strækninger end de oprindelige tiltænkte i Københavns tætbefolkede områder. Sundhedstankerne bag cykelsuperstierne kan dog også udmærket gøre sig gældende ved mindre stibredder: at cykle er hurtigt, komfortabelt og trygt! 80 % af cyklisterne i Solrød føler sig trygge eller meget trygge i trafikken i forhold til trafikuheld, og uheldsstatistikkerne viser da også meget få cyklistuheld. Og så er cyklingen rigtig godt for sundheden! Voksne der cykler til arbejde eller bruger cyklen i hverdagen, har 30 % lavere dødelighed end andre, der ligner dem på alle andre områder. oplyser sekretariatet bag cykelsuperstierne og det gælder nok også i Solrød selvom vi foreløbig kun har gode almindelige cykelstier. 0
Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
CYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune
Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart
UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune
Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse
Den nationale cyklistundersøgelse
2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,
f f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE
Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8
Cykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen
Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012
Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....
Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab
Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne
HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010
Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg
Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport
Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens
Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011
Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse
Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen
Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING
HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1
Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret
HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010
Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af
Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016
Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016 Indhold Formål og baggrund. 3 Metode. 4 Fremstilling af resultater.. 5 Tendenser i årets undersøgelse.. 6 Tilfredshed
Det er sundt at cykle
Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov
Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ
UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4
Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5
2 Forord Den 10. maj 2010 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune at udarbejde en strategi for udviklingen af cykeltrafikken i kommunen. Formålet er at øge cyklens andel af det samlede transportarbejde
AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen
AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere
Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber
Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver
Cykelpolitik 2013-18
Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde
f f Cykelhandleplan2012
CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012
Trafikpolitik Tofthøjskolen
Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde
TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE
TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs
Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport Fri- og privatskoler
Skolevejsanalyse Hjørring Kommune 2017 Samlet rapport Fri- og privatskoler Hjørring Kommune Skolevejsanalyse 2017 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Sweco A/S Kontaktoplysninger: Teknik og
Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole
Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..
Cykelhandlingsplan 2010-2012
Cykelhandlingsplan 2010-2012 2 Frederiksberg Kommunes Cykelhandlingsplan Indledning... 3 Baggrund for cykelhandlingsplanen... 3 Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen... 3 Indsatsområde 1: Fremkommelighed...
Trafikpolitik Stolpedalsskolen
Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16
CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ
152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas
Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261
Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:
Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015
Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Trafikpolitik Kongerslev Skole
Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15
Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Notat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007
1 TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF: PROMONITOR JANUAR 2007 2 3 Indhold Om undersøgelsen... 4 Husstandens transportmidler... 5 Afstande i den daglige transport...
Cykelhandleplan. I Køge cykler vi det er sjovt, sundt, nemt og trygt
Cykelhandleplan I Køge cykler vi det er sjovt, sundt, nemt og trygt 2015 Projektnr. A042982 Dokumentnr. A042982-1 Version 1.0 Udgivelsesdato 22.05.2015 Udarbejdet KBJN/EBKN Kontrolleret VIFO Godkendt EBKN
UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE
CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012-20 541 TRYKSAG 457 Rosendahls f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel
