Cykelpolitik
|
|
- Thomas Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Cykelpolitik
2 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde 2: Cyklistadfærd 10 Indsatsområde 3: Børn på cykel 12 Indsatsområde 4: Ældre på cykel 13 Indsatsområde 5: Cykelparkering ved trafikale knudepunkter 14 Indsatsområde 6: Samarbejde med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner 17 Indsatsområde 7: Tværorganisatorisk samarbejde om cykelfremme 18 Indsatsområde 8: Dialog og kommunikation 19 Bag om Cykelpolitik Forord Frederiksberg det sunde, pulserende og grønne hjerte i hovedstaden! Frederiksberg skal være en klimaby for fremtiden. En by, hvor vi sikrer mobiliteten på et bæredygtigt grundlag, og hvor cykling er en af de væsentligste bæredygtige transportformer. Ved at fremme cykling understøttes borgernes muligheder for en sund og aktiv livsstil, sammen med den bæredygtige byudvikling. De overordnede rammer for hvordan vi vil fremme aktiv, bæredygtig mobilitet og reducere trængsel, fremgår af Trafik- og Mobilitetsplan Med Cykelpolitik zoomes helt ind på cyklen som transportmiddel og retningen udstikkes for de kommende års arbejde med at forbedre forholdene for cyklisterne og få flere borgere til at anvende cyklen som transportmiddel i dagligdagen. Cykelpolitik er udarbejdet i samarbejde med en lang rækker interessenter og indeholder to dele en statusdel, der præsenterer en række centrale nøgletal fra det seneste cykelregnskab, og selve politikdelen, der indeholder vision og mål for cykeltrafikken på Frederiksberg. God vind på cykelstierne! Jørgen Glenthøj Borgmester Jan E. Jørgensen By- og Miljøudvalgsformand
3 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 Cykelpolitik Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 Frederiksberg Kommune har de sidste 10 år hvert andet eller hvert tredje år udarbejdet et cykelregnskab, som beskriver status for udvikling i cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune. I det seneste cykelregnskab, Cykelregnskab 2012, fremgår følgende nøgletal: Fordeling af alle ture på transportmiddel Borgere på Frederiksberg (Kilde: DTU Transport) Fordeling af korte ture (under 5 km) på transportmiddel Borgere på Frederiksberg (Kilde: DTU Transport) Gang Cykel Bil Kollektiv Andet 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Gang Cykel Bil Kollektiv Andet 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Cykeltrafik i tal 70 % af borgerne på Frederiksberg cykler mindst et par gange om ugen til arbejde eller uddannelse I gennemsnit cykler cyklisterne på Frederiksberg 43 km om ugen 43km om ugen 32 % 5km af korte ture under 5 km foretages på cykel 30 % af alle ture foretages på cykel på Frederiksberg
4 4 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 Cykelpolitik Så meget investerer Frederiksberg Kommune i cykelfremme Frederiksberg Kommune brugte i 2012 lidt over 11 mio. kr. på cykelfremme. Heraf blev 9,5 mio. kr. anvendt til anlæg af cykelstier. I budgettet for 2013 og 2014 er der afsat 9 mio. kr. til anlæg af cykelstier og cykelbaner årligt. Frederiksberg Kommune skal have cykelsti/-bane på alle trafikveje senest i Investeringer 2012 Budget 2013 Budget 2014 Cykelstier og cykelbaner Bycykel Vedligehold af slidlag på cykelstier Cykelparkering nyetablering og udskiftning Kampagner Cykelpakke I alt Flere tilfredse cyklister på Frederiksberg Cyklister på Frederiksberg er generelt blevet mere tilfredse med forholdene for cyklister de senere år, og Frederiksberg Kommune har dermed nået mange af målsætningerne fra Cykelpolitik Cyklisters tilfredshed med... Omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter Målsætning 7 ud af Vedligeholdelsen af cykelstier og cykelbaner Målsætning 8 ud af 10 Målsætning Fremkommelighed for cyklister Målsætning 7 ud af 10 Målsætning Skiltning og afmærkning Målsætning 7 ud af NA Mulighederne for at kombinere cykel og kollektiv trafik Målsætning 9 ud af Frederiksberg Kommunes information Målsætning 6 ud af Frederiksberg som cykelby Målsætning 7 ud af
5 nøgletal for cykeltrafikken på frederiksberg Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 5
6 6 Vision, mål og indsatsområder Cykelpolitik Vision, mål og indsatsområder Vision: Frederiksberg er byen, hvor det er attraktivt at cykle for borgere i alle aldre. Frederiksberg Kommune er som den tættest befolkede kommune i Danmark med korte afstande og flad topografi som skabt til cykeltrafik. Og rigtigt mange borgere bruger cyklen på Frederiksberg, men flere borgere kan og bør cykle på Frederiksberg især på de korte ture. Visionen for cykeltrafikken er derfor, at det er så attraktivt at cykle på Frederiksberg, at alle byens borgere fra de helt små til de ældste vælger cyklen i forbindelse med både de daglige gøremål, til og fra institution, skole, uddannelse og arbejde, i forbindelse med fritidsaktiviteter og som en rekreativ aktivitet. At det er attraktivt at cykle på Frederiksberg betyder i denne sammenhæng, at der ikke er nogen undskyldning eller grund til ikke at tage cyklen, da det er sikkert, nemt, hurtigt, dejligt og trygt at komme rundt på cykel på Frederiksberg. Dette betyder, at målsætningen overordnet er, at Frederiksberg er Danmarks mest cyklende by. Målsætninger For at opfylde visionen vil Frederiksberg Kommune i 2018 have opnået følgende resultater: Minimum 90 % af cyklisterne på Frederiksberg er tilfredse med Frederiksberg som en cykelvenlig by Frederiksberg er Danmarks mest cyklende by, og minimum 40 % af alle ture foretages på cykel Minimum 90 % af alle ture under 5 km foretages på cykel eller til fods 1 Målsætning for 2018 i Trafik- & Mobilitetsplan 2018 og i Kommuneplan 2013
7 Vision, mål og indsatsområder Cykelpolitik Indsatsområder For at sikre at visionen om, at Frederiksberg er byen, hvor det er attraktivt at cykle for borgere i alle aldre, vil Frederiksberg Kommune arbejde målrettet med 8 indsatsområder i perioden Cykelpolitikkens 8 indsatsområder er: 1. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 2. Cyklistadfærd 3. Børn på cykel 4. Ældre på cykel 5. Cykelparkering ved trafikale knudepunkter 6. Samarbejde med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner 7. Tværorganisatorisk samarbejde om cykelfremme internt i Frederiksberg Kommune 8. Dialog og kommunikation Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister Status og udfordringer Frederiksberg Kommune har igennem en årrække arbejdet målrettet på at gøre Frederiksberg til en attraktiv og sikker kommune at cykle i. Men for at skabe optimale forhold for at endnu flere vælger cyklen, er der behov for at sikre bedre fremkommelighed gennem bredere og flere cykelstier, bedre flow i trafikken for cyklister i kryds og for at øge trafiksikkerheden for cyklisterne. Frederiksberg Kommune vil fortsat arbejde for, at cykellommer og cykling mod ensretning tillades. Målsætninger Cyklister i alle aldre oplever, at det er nemt, hurtigt og sikkert at færdes på cykel på Frederiksberg. Cyklisterne oplever, at de er en højt prioriteret trafikantgruppe på Frederiksberg gennem et veludbygget cykelstinet, vedligeholdelse og drift af cykelstier, grønne bølger for cyklister og prioritering af cyklister i kryds. Cyklisternes tilfredshed med fremkommeligheden er øget i forhold til Antallet af uheld med cyklister reduceres.
8 8 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister Cykelpolitik Resultatmål I 2018 vil Frederiksberg Kommune have opnået følgende resultater: Minimum af cyklisterne er tilfredse med omfanget af cykelstinettet Minimum 90 % 80 % af cyklisterne er tilfredse med prioritering af cyklister i lyskryds Mindst 90 % af cyklisterne er tilfredse med vedligeholdelse (fejning, lapning af huller og snerydning) af cykelstier og cykelbaner Antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister er i 2020 reduceret med 50 % i forhold til % 90 % Minimum 90 % af cyklisterne er tilfredse med fremkommeligheden! Mindst 80 % af cyklisterne på Frederiksberg føler sig trygge i trafikken 3 80 % 98 % Mindst 98 % af belægningen på cykelstinettet har karakteren God Der er cykelstier eller -baner langs alle trafikvejene, og der er etableret to nye cykelsuperstier gennem Frederiksberg i nye Cykelsuperstier 2 Målsætning for 2020 formuleret i Trafiksikkerhedsplan 2020 og Trafik- og Mobilitetsplan Målsætning for 2020 for alle trafikanter formuleret i Trafiksikkerhedsplan Målsætning for 2020 defineret i Trafik- & Mobilitetsplan 2018 og Kommuneplan 2013
9 Indsatsområde 2: Cyklistadfærd Cykelpolitik Indsatsområde 2: Cyklistadfærd Status og udfordringer Borgerundersøgelsen fra 2012 om cykelforhold på Frederiksberg viser, at cyklister i trafikken primært føler sig generet af andre cyklister. 63 % af cyklisterne på Frederiksberg føler sig således generet af andre cyklister, mens henholdsvis 37 % og 21 % af cyklisterne føler sig generet af bilister eller lastbiler, når de færdes på cykel i trafikken. Målsætninger Frederiksberg Kommune vil sætte fokus på problemstillingen og gennem oplysning og kampagner arbejde for, at cyklister færdes lovligt og tager hensyn til hinanden på cykelstierne. Cyklisterne oplever, at det er rart at cykle på Frederiksberg, og at der er en god og hensynsfuld cyklistadfærd på Frederiksberg. Cyklisterne overholder i stigende grad færdselsloven og tager hensyn til øvrige trafikanter. Færre cyklister føler sig generet af øvrige cyklister, når de cykler på Frederiksberg. Resultatmål I 2018 vil Frederiksberg Kommune have opnået følgende resultater: 30 % Mindre end 30 % af cyklisterne føler sig generet af øvrige cyklister i trafikken Hvad er god og hensynsfuld cykeladfærd? Mindst 80 % af cyklisterne mener, at der er en god og hensynsfuld cyklistadfærd på Frederiksberg Vær opmærksom se og lyt til trafikken Giv tegn Stå af og træk på fortov og pladser Stop for rødt Sæt farten ned Husk vigepligt ved stoppesteder Husk lygter Mindst 25 % flere cyklister overholder efter eget udsagn færdselsloven
10 10 Indsatsområde 3: Børn på cykel Cykelpolitik Indsatsområde 3: Børn på cykel Status og udfordringer Frederiksberg Kommune er en kommune, hvor korte afstande som udgangspunkt gør det muligt for forældre at gå eller cykle med de mindste børn til daginstitution og skole, mens børn over 12 år kan cykle alene til skole, hvis de er trænet i at færdes i trafikken. Fra 2004 til 2012 er der således også sket et mindre fald i andelen af børn, som køres i bil til skole fra 19 % til 15 %. 41 % af eleverne går i skole, mens 31 % cykler. Denne positive udvikling skal gerne fortsætte. I Cykelpolitik var det primære fokus på børns transport til skole. I Cykelpolitik udvides dette fokus til at omfatte alle børn og deres transportvaner helt generelt. Frederiksberg Kommune vil gerne motivere børnefamilier til at anvende cyklen som transportmiddel på Frederiksberg frem for bil. Det er fortsat grundlæggende forældrene, der har ansvaret for at lære deres børn at færdes i trafikken. Men som kommune kan vi sikre, at faciliteterne for at kunne færdes trygt og sikkert med børn og som barn på cykel i trafikken på Frederiksberg er til stede. Målsætninger Flere børn kommer til daginstitution til fods eller på cykel sammen med deres forældre. Flere børn kommer i skole til fods eller på cykel enten sammen med deres forældre eller alene. Flere børn går eller cykler til og fra fritidsaktiviteter enten sammen med en voksen eller alene. Forældre oplever i stigende grad, at det er trygt at cykle med/for deres børn på Frederiksberg. øget forældretilfredshed med kommunens sikring af skolevejen.
11 11 Resultatmål I 2018 vil Frederiksberg Kommune have opnået følgende resultater: Minimum 95 % af børn i daginstitution går eller cykler til og fra daginstitution sammen med deres forældre Minimum 85 % af alle skoleelever går eller cykler til og fra skole sammen med en voksen eller alene, hvis de er over 12 år Alle daginstitutioner på Frederiksberg gennemfører hvert år aktiviteter med fokus på cykelleg Fokus på cykelleg Frederiksberg Kommune samarbejder med mindst 10 idræts-/fritidsforeninger om at få flere børn til at cykle eller gå til og fra fritidsaktiviteter og sport samarbejde 90 %! Mindst 90 % af forældrene på Frederiksberg føler sig trygge ved at deres børn cykler på Frederiksberg (enten alene eller med en voksen). hvert 2. år 90 % Mindst 90 % af forældrene på Frederiksberg er tilfredse med kommunens sikring af skolevejen. Alle skoler på Frederiksberg har en opdateret trafik politik, som revideres hvert 2. år.
12 12 ndsatsområde 4: Ældre på cykel Cykelpolitik Indsatsområde 4: Ældre på cykel Status og udfordringer At bruge cyklen i dagligdagen er et enkelt middel til mere motion, bedre helbred og sundhed og større mobilitet og uafhængighed for borgere i alle aldre. Men en del ældre holder med alderen op med at cykle. Det vil Frederiksberg Kommune gerne lave om på, og derfor er ældre på cykel et nyt indsatsområde for Frederiksberg Kommune. 14 % af alle ture blandt ældre over 65 år foretages på cykel, mens 37 % går, 15 % kører med kollektiv transport, mens 27 % kører i bil. 7 % bruger Andet (Telebusser, taxa, varebil) 5 Fastholdelse af ældre på cyklen så længe som muligt er et vigtig indsatsområde for at øge andelen af cykelture på Frederiksberg samt bidrage til, at ældre er friske og sunde borgere i længere tid og er uafhængige af transporthjælp. Målsætninger at flere ældre bruger cyklen i forbindelse med dagligdagens gøremål. Ældre borgere oplever, at det er trygt og sikkert at færdes på cykel på Frederiksberg. Resultatmål I 2018 vil Frederiksberg Kommune have opnået følgende resultater: Stigning i andel af ældre på cykel til mindst 20 % af alle ture 20 % 90 % Mindst 90 % af de ældre cyklister er tilfredse med omfanget af cykelstinettet Mindst 90 % af de ældre cyklister er tilfredse med vedligeholdelse (fejning, lapning af huller og snerydning) af cykelstier og cykelbaner 90 % 80 %! Mindst 80 % af de ældre cyklister føler sig trygge i trafikken 5 Kilde: DTU Transportvaneundersøgelse dataudtræk for borgere over 65 år. Beregnet på baggrund af knap ture
13 Indsatsområde 5: Cykelparkering ved trafikale knudepunkter Cykelpolitik Indsatsområde 5: Cykelparkering ved trafikale knudepunkter Status og udfordringer Cyklen i kombination med den kollektive transport er et godt alternativ til bil på de længere ture. 15 % af brugere af kollektiv transport på Frederiksberg cykler til og fra busstoppestedet, metrostationen eller S-togsstationen. 6 Dette ses tydeligt omkring stationerne, hvor cykelparkeringsfaciliteterne er overfyldte. I cykelparkeringsanalysen for Frederiksberg Kommune 2012 fremgår det, at der er 1710 stativer ved stationerne, mens der er parkeret 1910 cykler. Det vil sige, at der er en belægningsgrad på 112 %. Særligt ved Lindevang Station og Frederiksberg Station er der kapacitetsproblemer med en belægningsgrad på over 130 %. Cykelparkeringsanalysen giver i øvrigt forslag til placering af flere cykelparkeringspladser i kommunen. Målsætninger For at fastholde og øge den høje andel af cyklister på Frederiksberg er cykelparkeringsfaciliteterne omkring de trafikale knudepunkter et vigtigt indsatsområde, da det netop er kombinationsrejserne, som kan erstatte bilen på de længere ture. Derfor vil Frederiksberg Kommune fortsat arbejde med at forbedre cykelparkeringsforholdene ved de trafikale knudepunkter. Dette indebærer at: Frederiksberg Kommune fortsat indgår i tæt dialog med DSB, Metroselskabet og Movia om, hvordan cykelparkeringsforholdene kan forbedres ved de trafikale knudepunkter. Der etableres bedre cykelparkeringsfaciliteter ved trafikale knudepunkter med særligt fokus på de områder som udpeges i cykelparkeringsanalysen. Cyklisterne er mere tilfredse med muligheden for at parkere deres cykel ved trafikale knudepunkter. antallet af cykler parkeret ved stationer og trafikale knudepunkter reduceres ved øget brug af byog pendlercyklerne. Resultatmål I 2018 vil Frederiksberg Kommune have opnået følgende resultater: Mindst 90 % af cyklisterne er tilfredse med muligheden for at finde et ledigt cykelstativ ved trafikale knudepunkter Mindst 90 % af cyklisterne er tilfredse med standarden af cykelparkeringsfaciliteter ved trafikale knudepunkter Mindst 90 % af bycykelbrugerne (eller cyklisterne) er tilfredse med adgangen/ tilgængeligheden til by- og pendlercyklerne ved trafikale knudepunkter 6 Kilde: DTU transportvaneundersøgelse 2012
14 14 Indsatsområde 6: Samarbejde med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner Cykelpolitik Indsatsområde 6: Samarbejde med erhvervsliv og uddannelses institutioner Status og udfordringer Mange ture på Frederiksberg har start, stop eller slutsted på en af kommunens større uddannelsesinstitutioner, på større arbejdspladser og ved supermarkeder og øvrige butikker. Arealerne omkring disse er ofte privatejede. Uddannelsesinstitutionerne, de større arbejdspladser og detailhandlen er derfor vigtige samarbejdspartnere i forhold til at at forbedre forholdene for cyklister på disse arealer. Et studie af transportvaner og indkøb viser, at cyklister står for 32 % af omsætningen i supermarkeder og øvrige butikker i gadeplan i København og på Frederiksberg. Bilister udgør ligeledes 32 % af omsætningen. Cyklister køber i gennemsnit for mindre beløb pr. indkøb, men til gengæld handler de oftere % af alle ture til indkøb på Frederiksberg foretages på cykel, mens 34 % foretages i bil og 45 % til fods. 8 Cyklister bør derfor i stigende grad anerkendes som vigtige kunder, og det skal fremadrettet være nemmere for cyklister at handle på Frederiksberg. I 2012 cyklede 49 % af borgerne til arbejde eller uddannelse, mens 23 % kørte i bil, og 21 % benyttede kollektiv transport. By- og pendlercyklerne, som etableres på Frederiksberg, er et vigtigt element til at gøre det muligt at pendle til og fra større virksomheder og uddannelsesinstitutioner på cykel. Derudover er det i forhold til unge under uddannelse og i arbejde vigtigt både at fastholde og udvikle cykelkulturen blandt unge. Målsætninger Frederiksberg Kommune vil gerne i dialog og samarbejde med erhvervslivet og kommunens uddannelsesinstitutioner om forbedring af adgangs- og cykelparkeringsforholdene til og på egne arealer og om at fastholde og udvikle cykelkulturen blandt unge. Målsætningerne er: at flere cykler til arbejde og på indkøbsture på Frederiksberg. At flere unge cykler til uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg. at adgangs- og cykelparkeringsforholdene forbedres omkring supermarkeder og handelsstrøg, så det er let for borgere og besøgende på Frederiksberg at købe ind på cykel. at der etableres en arbejdsgruppe, som skal samarbejde om at forbedre forholdene for cyklister omkring uddannelsesinstitutioner, større arbejdspladser og detailhandlen. Resultatmål I 2018 vil Frederiksberg Kommune have opnået følgende resultater: Minimum 80 % af cyklisterne er tilfredse med cykelparkeringsfaciliteterne omkring uddannelsesinstitutioner Minimum 90 % af cyklisterne er tilfredse med cykelparkeringsfaciliteterne på handelsgader og omkring supermarkeder 7 Kilde: Rapport udarbejdet af Incentive for Københavns Kommune sommer 2012: Indkøb og transportvaner 8 Kilde: DTU transportvaneundersøgelse 2012
15 15 75 % 70 % Andelen af ture til fods og på cykel med indkøbsformål øges til 75 %, og andelen af bilture reduceres til maks. 25 % af alle ture til og fra arbejde og uddannelse foretages til fods eller på cykel, og bilture reduceres til maks. 15 % 10 større arbejdspladser i kommunen er blevet certificeret som cykelvenlige arbejdspladser 10 Arbejdsgruppe Vej- og Parkafdelingen har i samarbejde med erhvervskontakten etableret en arbejdsgruppe, som skal samarbejde om at forbedre forholdene for cyklister omkring uddannelsesinstitutioner, større arbejdspladser og detailhandlen
16 16
17 Indsatsområde 7: Tværorganisatorisk samarbejde om cykelfremme Cykelpolitik Indsatsområde 7: Tværorganisatorisk samarbejde om cykelfremme Status og udfordringer At få flere borgere til at cykle handler om meget mere end trafik. Det handler om at skabe en liveable by, hvor borgere i alle aldre har mulighed for at leve et sundt og aktivt liv uden støj og forurening, og hvor der er plads til mennesker i byrummet. Cyklisme er således ikke kun et anliggende for By- og Miljøområdet, men er også relevant for de øvrige forvaltninger. I fremtiden ønsker Frederiksberg Kommune således at arbejde tværorganisatorisk med cykelfremme. Målsætninger Frederiksberg Kommune nedsætter en intern tværorganisatorisk cykelfremmefaggruppe med ansvar for koordinering og opfølgning på cykelpolitikken. Gruppen skal også indgå aktivt i udarbejdelsen af den kommende cykelhandlingsplan og implementering af de fremtidige tiltag indenfor cykelfremme. Formålet med den tværorganisatoriske faggruppe med ansvar for cykelfremme er at sikre et bredt ejerskab til prioriteringen af cykeltrafik. Samtidig vil Frederiksberg Kommune motivere kommunens egne ansatte til at cykle til og fra arbejde og i arbejdstiden og dermed være et forbillede for borgerne, bl.a. ved at alle kommunens arbejdspladser skal være cykelvenlige med mulighed for cykelparkering tæt ved arbejdspladsen. Resultatmål I 2018 vil Frederiksberg Kommune have opnået følgende resultater: projektledelse af konkrete tiltag i cykelhandlingsplanen er fordelt på øvrige afdelinger/ områder, så minimum 10 cykelfremmetiltag/ projekter projektledes uden for Vej- og Parkafdelingen. 4 gange årligt Etablering af en intern tværorganisatorisk cykelfremmefaggruppe, som mødes minimum 4 gange årligt. Faggruppen består af repræsentanter fra følgende afdelinger/områder: Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Skoleafdelingen, Dagtilbudsafdelingen, HR-afdelingen, Kultur- og Fritidsafdelingen, Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen samt Vej- og Parkafdelingen.
18 18 Indsatsområde 8: Dialog og kommunikation Cykelpolitik Indsatsområde 8: Dialog og kommunikation Status og udfordringer Hvis Frederiksberg Kommune skal lykkes med visionen om at være en by, hvor det er attraktivt for borgere i alle aldre at cykle, er det vigtigt løbende at være i dialog med både eksisterende cyklister om, hvordan de kan motiveres til at cykle mere og i det hele taget forblive cyklister, og være i dialog med borgere, der ikke cykler ret meget, om, hvad der kunne motivere dem til at begynde at cykle. For at få fuldt udbytte af de øvrige initiativer, der sættes i gang inden for de øvrige indsatsområder, er det også vigtigt løbende at sikre både bred information og målrettet kommunikation til særlige målgrupper omkring de indsatser og aktiviteter, der gennemføres. Målsætninger at Frederiksberg Kommune er i løbende dialog med både cyklister og ikke-cyklister. at Frederiksberg Kommune løbende informerer borgerne om de forskellige tiltag og aktiviteter, der igangsættes i forhold til at gøre det attraktivt at være cyklist på Frederiksberg. at Frederiksberg Kommune gennemfører aktiviteter og kampagner til fastholdelse af eksisterende cyklister. at Frederiksberg Kommune gennemfører aktiviteter og kampagner, der skal motivere ikke-cyklister til at cykle. Resultatmål I 2018 vil Frederiksberg Kommune have opnået følgende resultater: At mindst 80 % af cyklisterne er tilfredse med Frederiksberg Kommunes information
19 Bag om Cykelpolitik Cykelpolitik Bag om Cykelpolitik I sommeren 2013 udgav Frederiksberg Kommune sit fjerde cykelregnskab Cykelregnskab 2012, som præsenterede status på målsætninger og resultatmål fra Cykelpolitik herunder status på fysiske anlæg, investeringer, udvikling i transportvaner og uheldsdata samt resultaterne af en stor undersøgelse af borgernes tilfredshed med cykelforhold på Frederiksberg. Cykelpolitik tager udgangspunkt i visioner og mål formuleret i Frederiksbergstrategien og Trafik- og Mobilitetsplan 2018 og er en revision af Cykelpolitik Cykelpolitik s målsætninger og resultatmål er baseret på resultaterne fra Cykelregnskab 2012 og er blevet udarbejdet på baggrund af en proces, som har involveret både interne og eksterne interessenter. Status på resultatmål og sammenhæng med øvrige planer Workshop for eksterne og interne interessenter Oplæg til ny cykelpolitik: Vision Målsætninger Indsatsområder Intern workshop Udkast til cykelpolitik Høring og politisk behandling Startskuddet til udarbejdelsen af denne cykelpolitik var afholdelsen af en workshop med deltagelse af både eksterne interessenter og medarbejdere på tværs af kommunens forvaltninger. På baggrund af workshoppen blev der udarbejdet et udkast til cykelpolitikken, som blev præsenteret på en ny workshop for de medarbejdere på tværs af kommunens administrative områder, som også var inviteret til første workshop. Udkast til Cykelpolitik er herefter behandlet politisk og har været i høring. Deltagere i første workshop: Cyklistforbundets lokale afdeling Kræftens Bekæmpelse CBS Cykelsuperstisekretariatet Rådet for bæredygtig trafik Movia Metroselskabet Ældrerådet Handicaprådet Børn og Ungeområdet (skole og daginstitution) By- og Miljøområdet (Byplan og Vej- og Parkafdelingen (projekt, drift og parkering)) Herudover var følgende også inviterede: DSB, Rådet for Sikker Trafik, Københavns Politi, KU Science, Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening, Gate21 samt følgende afdelinger i Frederiksberg Kommune: HR, Sundhed og Klima Cykelpolitik FREDERIKSBERG KOMMUNE Cykelhandlingsplan På baggrund af Cykelpolitik vil Frederiksberg Kommune udarbejde en cykelhandlingsplan for samme periode, som bekriver de konkrete tiltag, som skal til for at nå vision, målsætninger og resultatmål beskrevet i cykelpolitikken. Cykelregnskab 2012
20 20 Cykelpolitik er udgivet sommer 2014 af: Frederiksberg Kommune By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg Tlf: Udarbejdet i samarbejde med VEKSØ Mobility Layout: Weltklasse reklame + pr Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri Fotos: Frederiksberg Kommune
INTRODUKTION CYKELPOLITIK INDEHOLDER 8 INDSATSOMRÅDER:
CYKELREGNSKAB2016 INDHOLDSOVERSIGT 3 Introduktion 4 Overordnede målsætninger 6 Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 8 Cyklistadfærd 10 Børn på cykel 12 Ældre på cykel 13 Cykelparkering ved trafikale
Læs mereIndhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.
Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister Cyklistadfærd Cyklister på Frederiksberg Børn på cykel Ældre på cykel Cykelparkering
Læs mereIndhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.
Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning 3 Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg 4 Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 6 Cyklistadfærd 7 Cyklister på Frederiksberg 8 Børn på cykel 10 Ældre på
Læs mereIndledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab
Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereCykelhandlingsplan 2010-2012
Cykelhandlingsplan 2010-2012 2 Frederiksberg Kommunes Cykelhandlingsplan Indledning... 3 Baggrund for cykelhandlingsplanen... 3 Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen... 3 Indsatsområde 1: Fremkommelighed...
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereCykelPolitik ESBJERGKOMMUNE
CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012-20 541 TRYKSAG 457 Rosendahls f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel
Læs mereCykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009
Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereCykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune
Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mereCykelhandlingsplan 2016-18 Bruttokatalog over mulige aktiviteter
Cykelhandlingsplan 2016-18 Bruttokatalog over mulige aktiviteter 1 Indledning Baggrund for cykelhandlingsplanen Processen bag Om aktiviteterne i bruttokataloget - - Cykelparkering - Anlæg af cykelstier/-baner
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereNotat. Målsætninger. Cykelpolitikken og den tilhørende handlingsplan blev vedtaget af byrådet i 2011.
Notat Vedrørende: Status på realisering af cykelstiplan Sagsnavn: Cykelregnskab 2015 Sagsnummer: 05.04.00-P05-1-15 Skrevet af: Grethe Helledi Kristensen E-mail: grh@randers.dk Forvaltning: Veje og Trafik
Læs mereFlere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler
Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor
Læs mereCYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002
Læs mereCykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012
Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....
Læs mereNotat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018
Notat Modtagere: Miljø- & Byudvalget Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018 Den Nationale Cyklistundersøgelse bliver foretaget hvert 2. år, første gang undersøgelsen blev foretaget var i
Læs mereCykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE
Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8
Læs mereFREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN
FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne
Læs merehandlingsplan for cyklisme
handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereODENSE KOMMUNES BORGERPANEL
ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.
Læs meref f Cykelhandleplan2012
CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereCOWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT COWI A069401 A069401-002 5.0 18. JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI INDLEDNING og cyklen til. andet i kraft af kommunens egenskab
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs merehandlingsplan for cyklisme
handlingsplan for cyklisme Ballerup prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for Ballerup en integreret del af den moderne by,
Læs mereProcesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber
Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver
Læs mereDet er sundt at cykle
Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov
Læs mereAALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen
AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere
Læs mereTryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011
Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk
Læs mereProcesplan for udarbejdelse af cykelpolitik
Procesplan for udarbejdelse af cykelpolitik Om procesplanen Denne procesplan er udarbejdet til deltagende kommuner i projektet Cykler uden Grænser. Den er udarbejdet i samarbejde med de 6 deltagende kommuner,
Læs mereBilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2
Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt
Læs mereCykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Læs mereTrafikpolitik Tofthøjskolen
Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde
Læs mereProjektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg
Læs mereIndhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik...
Cykelregnskab 2010 Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik... 4 Infrastruktur... 5 Cykelstinettet... 5 Cykelparkering...
Læs mereHelsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:
Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.
Læs mereDen nationale cyklistundersøgelse
2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,
Læs mere1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende:
NOTAT VEJDIREKTORATET DOK 24 Dato 1. maj 2009 Dok.id J. nr. 101-93 Udmøntning af pulje til mere cykeltrafik 1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende: Parterne
Læs mereBilag 3. Beskrivelse af program og projekter
Bilag 3 Beskrivelse af program og projekter 2018-2020 Cykelby Hvidovre Cykelby Hvidovre skal fremme cyklismen i Hvidovre blandt borgere og ansatte i kommunen (til og fra arbejde, og i arbejdstiden). Overordnet
Læs mereOdense Kommune. Susanne Ursula Larsen 205 Thomas Hjarup Andersen 211 Tonny Vest 216 Ulla Gudiksen Chambless 221
Odense Kommune Abir Al-kalemji 2 Alex Ahrendtsen 7 Anette Thysen 12 Annette Blynél 17 Birgitte Knudsen 22 Bjørn J. Bjerrehøj 27 Bo Libergren 32 Brian Lauridsen 37 Brian Skov Nielsen 42 Christell Gall 47
Læs mereKøbenhavn. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008
København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,
Læs mereCykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011
Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mereSUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH
BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne
Læs mereArkitektur, Byplan og Trafikudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget...3 MTU2 Færre uheld i trafikken...3 MTU3 Flere buspassagerer på det samlede
Læs mere8000 fordele ved at cykle. Lancering af Århus Cykelby Efterår 2009
8000 fordele ved at cykle Lancering af Århus Cykelby Efterår 2009 Indhold Baggrund Formål Århus Cykelby Vanehjulet Formål Lanceringskampagne Målsætninger Kampagnestrategi Mediestrategi Kreativt koncept
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereProcesplan for udarbejdelse af cykelstrategi
Procesplan for udarbejdelse af cykelstrategi Om procesplanen Denne procesplan er udarbejdet til deltagende kommuner i projektet Nordiske Cykelbyer. Procesplanen er udarbejdet i samarbejde med de 11 deltagende
Læs mereCyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Frederiksberg
Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Frederiksberg Publiceret af Trine Stig Mikkelsen 14 september 2017 klokken 14:09 Introduktion til rapporten Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes
Læs mereTrafik - altid en grøn vej. Politik
Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,
Læs mereCyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016
Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016 Indhold Formål og baggrund. 3 Metode. 4 Fremstilling af resultater.. 5 Tendenser i årets undersøgelse.. 6 Tilfredshed
Læs mereProcesplan for cykelhandlingsplan
Procesplan for cykelhandlingsplan Formålet med cykelhandlingsplanen Cykelhandlingsplanen er det instrument, der skal sikre, at de målsætninger og resultatmål, som er vedtaget i forbindelse med cykelpolitikken,
Læs mereTrafikpolitik Gl. Lindholm Skole
Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2018 Sags nr. EMN-2018-00019_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning, der er lavet i handlingsplanen
Læs mereMange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre
KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK ANALYSEPAPIR OKTOBER 2017 Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre Hver anden byrådskandidat er ifølge en ny undersøgelse fra Cyklistforbundet
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Læs mereHvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008
Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar
Læs mereIndholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5
2 Forord Den 10. maj 2010 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune at udarbejde en strategi for udviklingen af cykeltrafikken i kommunen. Formålet er at øge cyklens andel af det samlede transportarbejde
Læs mereTrafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole
Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Gl. Skolevej 1 A+B Tlf. 98 35 54 62 www.sebberskole.dk 9240 Nibe sebberskole@aalborg.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt
Læs mereIdékatalog for cykeltrafik 2011
Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012
KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD Verdens bedste cykelby. Intet mindre. Det er Københavns mål for 2015. Og vi er allerede godt på vej. Hvert år tiltrækker vores unikke cykelkultur
Læs mereKom langt for pengene uden for de større byer
Kom langt for pengene uden for de større byer Moderator: Mia Stampe Lagergaard Lavbudget-sikring af skoleruter Martin Steenstrup, Guldborgsund Kommune Street tattoo skal nudge og flytte kampagner til asfalten
Læs mereKOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK
KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen RESULTATER SAMLET KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen Hvilket parti stiller du op for? 10 6,3% Alternativ
Læs mereCykelhandleplan. I Køge cykler vi det er sjovt, sundt, nemt og trygt
Cykelhandleplan I Køge cykler vi det er sjovt, sundt, nemt og trygt 2015 Projektnr. A042982 Dokumentnr. A042982-1 Version 1.0 Udgivelsesdato 22.05.2015 Udarbejdet KBJN/EBKN Kontrolleret VIFO Godkendt EBKN
Læs mereRegion Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB
Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget
Læs mereMERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN?
MERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN? DISPOSITION Hvad er en fodgænger Overordnet målsætning Processen Strategiens indhold Next step HVAD ER EN FODGÆNGER? ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING:
Læs mereTrafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen
Trafikpolitik 2014 Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik for Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Denne trafikpolitik er udarbejdet af Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen i samarbejde
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012
KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver
Læs mereStiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport
Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens
Læs mereCykelparkering i Aalborg
Cykelparkering i Aalborg Cykelturen foregår fra dør til dør! En ny strategi og designmanual skaber et godt grundlag. Carsten Krogh, Aalborg Kommune Malene Kofod Nielsen, COWI Hvor er Aalborg Cykelby Ture
Læs mereGladsaxe Cykler Cykelby under Cykelpuljen 2014
Bilag 4 Indhold, målsætning og aktiviteter i de lokalt forankrede indsatsområder Gladsaxe Cykler er bygger på fem primære indsatsområder, der skal udvikles og gennemføres i tæt samarbejde med de lokalt
Læs mereEVALUERING AF MOBILITETSPLAN FOR ODENSE. Vejforum 2016 Troels Andersen
EVALUERING AF MOBILITETSPLAN FOR ODENSE Vejforum 2016 Troels Andersen FORMÅL En bæredygtig og tilgængelig by Understøtte borgernes behov for transport. Mere attraktivt at gå, cykle og bruge kollektiv trafik
Læs mereHvad er dit køn? Hvor gammel er du? Hvilken kategori beskriver dig bedst? Mand (32%) Kvinde (68%) Over 65 år (0%) Under 18 år (0%) år (3%)
Hvad er dit køn? Mand (32%) Kvinde (68%) Kvinde Mand Hvor gammel er du? Over 65 år 56-65 år (19%) Under 18 år 18-25 år (3%) 26-35 år (16%) 36-45 år (23%) 46-55 år (39%) Under 18 år 18-25 år 26-35 år 36-45
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereDansk Cyklist Forbund Gentofte
Dansk Cyklist Forbund Gentofte 2011.11.28 DCF Gentofte Stiftet: 1994 Medlemmer: ca. 800 heraf ca. 450 husstande Hjemmeside: www.dcfafd.dk/gentofte dcf.dk afdelinger Blad: Lokalnyt, med posten 2 x året
Læs mereFlere cyklister. Opfølgning på byrådets cykelpolitik FORSLAG. Indsatser
Flere cyklister Opfølgning på byrådets cykelpolitik FORSLAG Indsatser Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor i disse år. Klimaforandringer
Læs mereCykelsti langs Stumpedyssevej
Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet
Læs mereBedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning
Dato: 10.02.2016 Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Projekt nr.: 1004226-004 T: 33 73 71 23 E: jah@moe.dk 1 Om spørgeskemaundersøgelsen Som en del af projektet gennemføres
Læs mereSide 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik
Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelhandlingsplan
TÅRNBY KOMMUNE Cykelhandlingsplan 2015-2020 1 Indhold: Forord... 3 Indledning... 4 Status for cykeltrafikken i Tårnby... 5 Cykeltrafikkens omfang... 6 Cykelstinet... 7 Cykling og sundhed... 9 Undersøgelser...
Læs merecykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6
cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6 Tilfredshed med Århus Cykelby _ 8-11 FORORD LAURA HAY RÅDMAND FOR TEKNIK OG MILJØ
Læs mereTrafikpolitik Stolpedalsskolen
Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16
Læs mereTRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007
1 TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF: PROMONITOR JANUAR 2007 2 3 Indhold Om undersøgelsen... 4 Husstandens transportmidler... 5 Afstande i den daglige transport...
Læs mereFinansieres gennem rammen til cykelstiprojekter. Der er. indtil 2019 er ca. 1,06 mio. kr. pr. år. indtil 2019 afsat omkring 1,06 mio. kr. pr. år.
Projekt 2016 2017 2018 2019 Finansiering Cykelparkering Der vil løbende blive foretaget vurderinger af hvor der er behov for etablering af yderligere cykelparkering i Randers centrum, centerbyerne og lokalbyerne,
Læs mere