Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Sagsnr

Transkript

1 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller: Model 1: 2+2 hvor 4 skoler lægger sig sammen to og to, og laver indskoling samt mellem/udskoling Model 2: 3+1 hvor tre skoler bliver basisskoler, de afleverer børn til en overbygningsskole Model 3: 4 i 1 hvor fire skoler lægger sig sammen og organiserer frit, hvordan klasserne skal placeres mest hensigtsmæssigt Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Janus Steen Møller Vurderingen er struktureret således, at den først beskriver nogle generelle trafikale forhold, der gør sig gældende, uanset hvilken af de tre modeller der anvendes. Dernæst beskrives planmæssige forhold, der har indflydelse på valget af model på kort og lang sigt. Afslutningsvis analyseres de trafikale konsekvenser ift. de tre modeller. Analysen kan kvalificeres yderligere vha. input fra de implicerede elever, skoler og forældre. 0. Sammenfatning Ændrede skoledistrikter betyder ændret trafikal adfærd hos elever og i et vist omfang hos forældre. Der sker reelt meget få skolevejs-trafikulykker, men navnlig de yngste elevers - og deres forældres - oplevede tryghed vil påvirkes i forskellig grad af den valgte løsning. Der kan trafikalt kompenseres i betydeligt omfang med bedre krydsningsmuligheder og andre fysiske tiltag. Desuden vil et fokuseret arbejde med børnenes færdsel, i samarbejde med skole og forældre, understøtte de fysiske tiltag og gøre børnene til kompetente trafikanter. Teknik- og Miljøforvaltningen har mange konkrete erfaringer at bygge på fra det årelange arbejde med sikring af byens skoleveje - og navnlig fra det igangværende skolevejsprogram vedtaget i budget Skolevejsprogrammets ordinære løsninger er forholdsvis enkle og billige, men ekstraordinære løsninger og fx krydsninger af store vejanlæg ude af niveau med bro eller tunnel vil ofte betyde investeringer i to-cifrede millionbeløb. Forvaltningen vil kunne anbefale løsninger og overslagsberegne udgifter til tiltag på vejnettet der skønnes relevante. Alt afhængig af hvilken løsning der peges på.! "! #$ %&'' #()*$$!+,+,, ---''

2 De gældende politisk vedtagne trafikplaner på Amager vil kunne understøtte en række af de trafikale tiltag der måtte besluttes. 1. Sikre Skoleveje Københavns Kommune har igangsat program Sikre Skoleveje Programmets formål er at arbejde for at børnene i København er sikre, trygge og kompetente trafikanter. Programmet har på nuværende tidspunkt et samarbejde med ca. 50 af byens 120 skoler. Hver skole bliver kontaktet med henblik på at kortlægge de trafikale problemstillinger ift. børnenes vej til og fra skole og fritidsinstitution, for derefter at sætte ind med specifikke trafikale løsninger. De fysiske virkemidler understøttes desuden af skolens aktive ansvar for færdselsundervisning, af kampagner og andre tiltag, hvor børnene opbygger en kompetence i at bevæge sig i trafikken. Når børnene får mulighed for at bevæge sig i trafikken alene eller med støtte fra en voksen bliver de vænnet til og får forståelse af, hvorledes de skal forholde sig til trafikken på deres vej til skole. Et andet mål er, at eleverne skal være selvtransporterende (gå eller cykle) til skole. Sikre Skoleveje har allerede været i dialog med Højdevangen Skole og Gerbrand Skole og er i gang med at gennemføre aktiviteter i skolernes nærområder. Ved sammenlægningen af de fire skoler, vil det være nødvendigt at indgå et samarbejde med alle fire skoler på ny for at kortlægge og løse de trafikale problemstillinger. De trafiksikkerhedsmæssige forhold der er blevet diskuteret med to af skolerne i dag, er eksempelvis etablering af Kys og Kør pladser og vejindsnævringer og pullerter mm. ved Højdevangen Skole, og cykelstativer hastighedsdæmpende foranstaltninger mm. ved Gerbrand Skole. Disse foranstaltninger vil under alle omstændigheder blive etableret i Generelle trafikale konsekvenser ved sammenlægninger Sammenlægningen af skolerne vil betyde, at eleverne på et eller andet tidspunkt i deres skolegang højst sandsynlig skal skifte skole og sandsynligvis får længere afstand til skole, end hvis den nuværende struktur for skolerne fastholdes. Længere afstand til skole har størst betydning for de yngste elever. Længere afstand til skole vil betyde, at elever skal gennem flere trafikale situationer, eksempelvis krydse flere veje, på vej til skole. For de yngste elever kan dette være en udfordring, da deres trafikforståelse endnu ikke er udviklet til at håndtere eksempelvis større kryds eller vurdere bilernes hastighed. Afstanden til skole har desuden betydning for elevernes/forældrenes valg af elevernes transportmiddel hertil. Jo længere afstand des færre elever vil være selvtransporterende til skole. Side 2 af 2

3 Dette er tydeligst hos de yngste elever. I stedet for at gå eller cykle til skole, bliver eleverne fulgt eller kørt til skole i bil af forældre. Specielt transporten af elever til skolerne i bil er erfaringsmæssigt et forhold skolerne påpeger som problematisk, da det skaber mange utrygge situationer foran skolerne, for de elever der kommer til skolen til fods eller på cykel. Dette søges i mange tilfælde løst ved at indrette specielle parkeringspladser til afsætning af elever (Kys og Kør pladser).. Den længere afstand vurderes at øge andelen af de ældste elever, der cykler til skole, da disse elever vil føle afstanden for lang at gå. 1.2 Uheldsbelastede veje og kryds De mest uheldsbelastede veje og kryds, i nærheden af de pågældende fire skoler, hvor der er registreret uheld med personskade er følgende (i prioriteret rækkefølge): Uheldsbelastede veje: Amagerbrogade Kastrupvej Backersvej Røde Mellemvej Englandsvej Vejlands Allé Uheldsbelastede kryds: Alle kryds på Amagerbrogade Italiensvej/Kastrupvej Røde Mellemvej/Vejlands Allé Sundbyvestervej/Englandsvej Vejlands Alle/Englandsvej Hovedparten af disse veje danner i dag grænserne for skoledistrikterne, og eleverne skal derfor sjældent krydse dem til/fra skole. En ændring af skolestrukturen vil betyde, at der er flere elever der skal krydse de uheldsbelastede veje eller gennem de komplicerede kryds. Dette vil gælde for alle de foreslåede modeller i større eller mindre omfang. Der findes ikke danske undersøgelser, der viser sammenhænge mellem elevernes afstand til skolen og antallet af uheld med skolelever. Udenlandske erfaringer viser dog denne sammenhæng. En analyse af politiregistrerede personskadeuheld med unge mellem 6 og 16 år viser, at det er de ældste elever der kommer til skade i trafikken. Analysen viser endvidere at uheldene sker om eftermiddagen, efter de unge har fået fri fra skole. Der kan være mange årsager til at det forholder sig sådan: Eleverne er bekendt med deres skolevej og ved, hvor de skal være særligt opmærksomme på trafikale forhold. Uheldene sker på veje, hvor eleverne muligvis ikke færdes så ofte, og er derfor ikke bekendt med trafikfoldene. Det kan eksempelvis være i forbindelse med sport eller Side 3 af 3

4 fritidsaktiviteter, hvor de kun færdes måske 1-2 gange om ugen. De yngste elever bliver ofte fulgt eller transporteret til skole i bil af voksne, hvorfor risikoen for at komme til skade i et uheld er mindre. Herudover er de mere usikre og tilbageholdende i trafikken. De større elever er mere aktive i trafikken og er i en alder, hvor de skal prøve grænser af også i trafikken. Der er kun registreret få skolevejsuheld i København - forstået som uheld med børn impliceret i tidsrummene hvor børnene går til og fra skole. 1.3 Generelle løsninger De generelle løsninger på de trafikale problemer er hastighedsdæmpning, bedre krydsningsmuligheder og oversigtsforhold samt synliggørelse af børnene i trafikken. Langt de fleste løsninger er forholdsvis billige vejtekniske løsninger. Dog bliver det voldsomt kostbart - ofte tocifrede millionbeløb - hvis der fx besluttes krydsninger af større trafikanlæg ude af niveau med tunnel eller bro, krydsombygninger og cykelstier. Konkrete eksempler på hvad der gennemføres eller er gennemført under Sikre Skoleveje programmet er: Etablering af manuelt betjent pullert på Grønløkkevej ved Højdevangen Skole som sikrer, at vejen er bilfri, når eleverne møder i skole om morgenen. Der etableres Kys og Kør pladser på Sundbyvestervej, så forældre kan sætte elever af til Højdevangen Skole under ordnede forhold, og til mindre gene for elever der cykler eller går til skole. Forlængelse af grøntiden for fodgængere der skal krydse Jagtvej ved Nørrebro Park Skolen. Sænkning af hastighedsgrænsen til 40 km/t. ud for Bjørns Internationale skole og Ryparken Lille Skole ved at etablere en hævet flade. Der etableres også bedre oversigtsforhold for eleverne der skal kryds Gartnerivej ved at etablere et standsningsforbud ud for skolerne. 30 km/t. hastighedszone udvides ved Grøndalsvænge Skole ved at etablere yderligere bump på Kærsangervej og Rørsangervej. Der etableres en krummesti mellem Tove Ditlevsens Skole og de fritidsinstitutioner skolen samarbejder med for at markere den tryggeste rute mellem skolen og institutionerne. Fortovene udvides på Dybbølsgade ved Oehlenschlægergades Skole, så eleverne kan stå på fortovet og ikke på vejen når de skal orientere sig før de krydser vejen. Der etableres gennemkørselsforbud for tunge køretøjer på Stenosgade ud for Mariendal Skole for at gøre vejen tryggere Side 4 af 4

5 for elever til skolen. Samtidig sænkes hastigheden foran skolen til 40 km/t. ved at etablere bump på vejen. Der etableres ny cykelparkering ud for den integrerede institutionen på Floras Allé. Der er etableret signalanlæg på Øster Farimagsgade ud for skolen, så eleverne sikkert kan krydse vejen. Vejen er også blevet indsnævret med et rødt midterareal. 1.4 Utryghed Utrygheden blandt forældre og børn i trafikken er en væsentlig parameter i arbejdet med Sikre Skoleveje. Utrygheden er den oplevede sikkerhed. Der er således ikke altid en sammenhæng mellem uheldsrisiko og tryghed. Utrygheden er derimod væsentlig at få elimineret, da den ofte betyder at forældrene begrænser børnenes mulighed for under sikre forhold at øve sig i trafikken. Utrygheden er samtidig begrænsende for børnenes og forældrenes livskvalitet og frihed i hverdagen. Oftest vil en længere afstand til skole medføre større utryghed blandt forældrene med hensyn til at lade eleverne gå alene til skole, hvilket vil påvirke valget af transportmiddel. Det gælder specielt for de yngste elever, som i stigende grad vil blive transporteret til skole af voksne. 2. Øvrige planlægningsmæssige tiltag I de skoledistrikter der er omfattet af sammenlægningerne er der planlagt flere konkrete projekter som kan få positiv indflydelse i forbindelse med elevernes skoleveje både med hensyn til sikkerhed, tryghed og valg af transportmiddel. Nedenstående er en kort beskrivelse af projekterne. I forbindelse med valg af fremtidig skolemodel prioriteres hvilke trafikmæssige projekter der skal gennemføres. Side 5 af 5

6 Figur 2: Planlægningsmæssige tiltag i de berørte skoledistrikter. Hertil kommer løbende trafiksikkerhedsmæssige tiltag. Signalanlæg og fodgængerfelter er eksisterende anlæg. 2.1 Trafikfredeliggørelse af Amagerbrogade. I forbindelse med Trafikplan Amager arbejdes der med at trafikfredeliggøre Amagerbrogade, hvor målet er en halvering af trafikbelastningen på vejen. Dette gælder fra Vejlands Allé, hvor man søger at omdirigere trafikken og videre mod nord ad Amagerbrogade. I realiseringen af trafikfredeliggørelsen af Amagerbrogade vil det være nødvendigt at igangsætte aktiviteter på både Vejlands Allé og Greisvej, så de kan håndtere den stigende trafikbelastning. 2.2 Cykelsuperstier på Amager Der arbejdes med at etablere cykelsuperstier (strækninger hvor cyklisterne tilgodeses på bekostning af den øvrige trafik (busser undtaget) på Amager. Cykelsuperstierne forventes etableret på: Amagerbrogade Englandsvej. 2.3 Grønne ruter på Amager Der arbejdes på at etablere grønne ruter (opprioritering af forhold for gående og cyklister, gerne i grønne omgivelser) på følgende steder på tværs af Amager: Peder Lykkes Vej - Ulrik Birch Allé Parmagade Italiensvej. Diamantgangen Sundbyvestervej Wibrandtsvej Vejlands Allé - Greisvej Side 6 af 6

7 Der arbejdes på at etablere en grøn rute på langs af Amager på følgende steder: Kirkegårdsvej Højdevej - Grækenlandsvej 2.4 Andre trafiksikkerhedsmæssige tiltag Center for Trafik arbejder løbende med at forbedre trafiksikkerheden i hele kommunen. Tiltagene i området for skolesammenlægningen er: På lang sigt at etablere en generel hastighedsbegrænsning på 40 km/t. i hele kommunen med undtagelse af overordnede veje. Der er taget kontakt til Justitsministeriet. At Center for Trafik har anmodet Københavns Politi om, at vi ønsker at politiet kan anvende automatisk hastighedskontrol i fremtiden. Det drejer sig om følgende veje: Englandsvej, Amagerbrogade, Kastrupvej, Backersvej, Røde mellemvej og Irlandsvej. at Center for Trafik anmoder Københavns Politi om, at opstille stærekasser på følgende veje: Englandsvej, Kastrupvej og Backersvej. At Center for Trafik arbejder videre med at etablere 40 km/t. hastighedszoner i kommunen, hvilket også omfatter de berørte skoledistrikter, indtil en eventuel generel hastighedsbegrænsning imødekommes. 3. Vurdering af trafikale konsekvenser af hver af de tre modeller. Nedenstående er en vurdering af de trafikale konsekvenser af de tre modeller på baggrund af ovenstående. 3.1 Model 1: Skolerne sammenlægges to og to (2+2) Model 1 lægger op til skolerne parvis sammenlægges på følgende måde: Dyveke skole og Højdevangens Skole Sundbyøster Skole og Gerbrandskolen. Der tages højde for, at der ikke er kendskab til, hvordan eleverne fordeles på skolerne. Konsekvensen ved denne model er at ingen elever skal krydse Amagerbrogade.. Dyveke Skole og Højdevangens Skole: Følgende punkter noteres ved sammenlægningen af Dyveke Skole og Højdevangens Skole: Eleverne skal skal krydse Englandsvej i forbindelse med deres skolevej. Planmæssige tiltag der kan understøtte denne model i dette Side 7 af 7

8 scenarie er; 1) den grønne sti ad Sundbyvestervej og 2) cykelsuperstierne på Englandsvej. Sænkning af hastigheden på Englandsvej og forbedring af muligheden for at krydse vejen. I mindre grad bedre forhold for cyklister på den grønne rute på Sundbyvester og de steder, hvor den krydser større veje. Gerbrandskolen og Sundbyøster Skole: Følgende punkter noteres, ved sammenlægningen af Gerbrandskolen og Sundbyøster Skole. Flere elever vil benytte den grønne rute på Grækenlandsvej som primære vej til skole. Planmæssige tiltag der kan understøtte dette scenarie er; 1) den grønne rute på Grækenlandsvej og 2) og i mindre grad cykelsuperstierne på Amagerbrogade. Forbedre forholdene for fodgængere og cyklister langs den grønne rute på Grækenlandsvej, eksempelvis ved sænkning af hastigheden. 3.2 Model 2: Tre basisskoler og en overbygningsskole (3+1) Der er fire muligheder for at udmønte denne model, hvor hver af skolerne er udskolingsskole. Dyveke Skole: Følgende punkter noteres, når Dyveke Skole er udskoling: De ældste elever fra de nuværende skoledistrikter for Gerbrandskolen og Sundbyøster Skole får langt til skole. Ikke nødvendigvis problematisk og vil øge andelen af elever der vil cykle til skole. De yngste elever fra Dyveke Skoledistrikt skal krydse Englandsvej og må forventes optaget på Højdevangen Skole, hvorved afstanden mellem hjem og skole forlænges minimalt. Planmæssige aktiviteter der kan understøtte denne model er; 1) den grønne rute ad Sundbyvestervej som vil blive den primære skolevej for de ældste elever fra de øvrige skoledistrikter og 2) de 2 cykelsuperstier som fødeveje til Sundbyvestervej. Sænkning af hastigheden på Englandsvej og forbedring af muligheden for at krydse vejen. Side 8 af 8

9 Bedre forhold for cyklister på den grønne rute på Sundbyvester og de steder, hvor den krydser større veje. Højdevangens Skole: Følgende punkter noteres, når Højdevangens Skole er udskoling: Det er den model, hvor de ældste elever samlet set får kortest vej til skole. Højdevangens Skoles skoledistrikt må opdeles, og de yngste elever fordeles på de tre øvrige skoler for at skabe kortest mulige skoleveje. De yngste elever fra Højdevangens Skoles Skoledistrikt skal krydse en af de mest uheldsbelastede veje i området (Amagerbrogade eller Englandsvej). Planlægningsmæssige tiltag der kan understøtte denne model er; 1) trafikfredeliggørelsen af Amagerbrogade, da 2/3 af de yngste elever skal krydse denne til/fra skole, 2) den grønne rute ad Sundbyvestervej, som vil blive den primære skoleveje for de ældste elever fra de øvrige skoledistrikter og 3) cykelsuperstierne som fødeveje til Sundbyvestervej. Forbedre mulighederne for at kryds Amagerbrogade og Englandsvej og at sænke hastigheden på vejene. Bedre forhold for cyklister på den grønne rute på Sundbyvester og de steder, hvor den krydser større veje. Forbedre forholdene for færdsel på cykel og til fods langs Amagerbrogade. Sundbyøster Skole: Følgende punkter noteres, når Sundbyøster Skole er udskoling: Afstanden mellem hjem og skole bliver længere for de ældste elever, specielt fra Dyveke Skole og dernæst Højdevangens Skoles skoledistrikt. For at minimere de yngste elevers skolevej må der arbejdes på, at disse optages på Gerbrandskolen, så færrest mulige elever skal krydse Amagerbrogade. Planlægningsmæssige tiltag der kan understøtte denne model er; 1) den grønne rute ad Grækenlandsvej som transportvej for de yngste elever fra Sundbyøster Skole skoledistrikt, 2) cykelsuperstien på Amagerbrogade, 3) trafikfredeliggørelsen af Amagerbrogade og den grønne rute ad Sundbyvestervej for de ældste elever. Forbedre forholdene for færdsel på cykel og til fods langs Amagerbrogade og sænkning af hastigheden på denne. Side 9 af 9

10 Forbedre forholdene for fodgængere og cyklister langs den grønne rute på Grækenlandsvej, eksempelvis ved sænkning af hastigheden. Bedre forhold for cyklister på den grønne rute på Sundbyvester og de steder, hvor den krydser større veje. Gerbrandskolen: Følgende punkter noteres, når Gerbrandskolen er udskoling: Afstanden mellem hjem og skolen bliver lang for de ældste elever specielt fra Dyveke Skoles skoledistrikt. De yngste elever fra Gerbrandskolens skoledistrikt må forventes optaget på Sundbyøster Skole for at minimere afstanden mellem hjem og skole og for at sikre, at disse ikke skal krydse Amagerbrogade. Planlægningsmæssige tiltag der kan understøtte denne model er; 1) den grønne rute ad Grækenlandsvej for de yngste elever 2) trafikfredeliggørelsen af Amagerbrogade og 3) den grønne rute ad Sundbyvestervej. Herudover kommer cykelsuperstierne på Englandsvej og Amagerbrogade. Bedre forhold for cyklister på den grønne rute på Sundbyvester og de steder, hvor den krydser større veje. Forbedre forholdene for fodgængere og cyklister langs den grønne rute på Grækenlandsvej, eksempelvis ved sænkning af hastigheden. 3.3 Model 3: Fire skoler sammenlægges frit med hensyn til placering af klasser (4 i 1) I denne model kan skoleklasserne placeres frit på alle skolerne. Dette er den mest komplekse situation at beskrive, da det ikke vides, hvorledes dette vil ske, eller hvilke konsekvenser det vil have med hensyn til trafikale forhold. Det vurderes, at færrest skoleskift og dermed færre forskellige ruter til skole vil være det mest hensigtsmæssige. Det er væsentligt, at sikre kortest mulig afstand mellem hjem og skolerne, specielt for de yngste elever. Sænkning af hastigheden på Englandsvej og forbedring af muligheden for at krydse vejen. Forbedre mulighederne for at kryds Amagerbrogade og at sænke hastigheden på vejen. Bedre forhold for cyklister på den grønne rute på Sundbyvester og de steder, hvor den krydser større veje. Side 10 af 10

11 Forbedre forholdene for fodgængere og cyklister langs den grønne rute på Grækenlandsvej, eksempelvis ved sænkning af hastigheden. Forbedre forholdene for færdsel på cykel og til fods langs Amagerbrogade og sænkning af hastigheden på denne. / Side 11 af 11