Når to bliver til én. Omsorg for ældre efterladte

Transkript

1 Når to bliver til én Omsorg for ældre efterladte Evaluering af et-årigt modelprojekt til udvikling af den basale indsats for ældre efterladte ved tab af ægtefælle/samlever

2 2 Når to bliver til én I kommunerne og på landets sygehuse, findes der ikke handleplaner for omsorgen til ældre efterladte 1. Hjælp til ældre efterladte, beror på tilfældige initiativer fra den omsorgsperson, det ældre mennesker møder. Det betyder en ustabil støtte, manglende professionalisme og en mulig psykisk belastning af personalet. Et faktum som Palliativt Videncenter har set muligheden i at ændre, gennem udviklingsprojektet Når to bliver til én, i perioden fra september 2010 til august Hvert år mister godt danskere over 65 år deres ægtefælle 3. Mange ældre efterladte mistrives efter ægtefællens død. Det ser vi ved ensomhed, posttraumatisk stress (PTSD) og selvmord. I en undersøgelse blandt ældre efterladte svarede 72 %, at ægtefællens død var den mest belastende oplevelse, de havde haft i deres liv 4. De fleste mennesker der dør i Danmark er over 60 år. Hvert år dør ca danskere, heraf er ca. 75 % over 65 år 5. I 2010 døde mennesker over 65 år 6. Aldersfordelingen på patienter henvist til de specialiserede palliative institutioner i Danmark afspejler denne virkelighed. I 2010 var 77,6 % af patienterne henvist til specialiserede palliative tilbud over 60 år 7. Efterladte der mister deres ægtefælle eller samlever fra en palliativ enhed i Danmark modtager rutinemæssigt tilbud om omsorg 8. De erfaringer de specialiserede palliative institutioner har i forhold til omsorg for efterladte, vil kunne danne platform for udvikling af handleplaner for omsorg for ældre efterladte, uanset hvor patienten dør. 1 AMU.pdf Tour d AMU fra ukendt til velkendt Projektbeskrivelse: sorgen_-_projektbeskrivelse.sflb.ashx 3 Oplysninger fra Danmarks Statistik (2011) 5. april 4 Lund, D.A., Caserta, M.S. & Dimond, F. (1993) The course of spousal bereavement in later life I: M.S Stroebe, W. Stroebe & R.O. Hansson (Eds). Handbook of bereavement: theory, research, and intervention (pp ). New York, NY, US: Cambridge University Press Dansk Palliativ Database: 8

3 evalueringsrapport 3 Projektet er støttet af EGV Fonden og A. P. Møllers Fond I projektperioden har Palliativt Videncenter kortlagt omsorgstilbud til efterladte fra landets palliative enheder 9. Omsorgspersonale fra fem udvalgte kommuner og et sygehus har deltaget i efteruddannelse. Personalet har i forbindelse med efteruddannelsen udarbejdet handleplaner for omsorg for ældre efterladte. Sammen med en række forskere og kliniske fagpersoner har personalet deltaget i udvikling af en uddannelsesbog 10 der indeholder viden om ældre i sorg samt inspiration til den fortsatte udvikling. Denne evalueringsrapport præsenterer projektets resultater. Med udgangspunkt i projektbeskrivelsen, projektets mål og formål dokumenterer evalueringsrapporten at projektets succeskriterier til fulde er indfriet. Rapporten afrundes med et afsnit, der beskriver muligheder for national implementering af projektet. Vi håber at projekterfaringerne vil styrke en fortsat udvikling af omsorgen for ældre efterladte. Jorit Tellervo, projektleder Helle Timm, centerchef September Hospice, palliative team og enheder 10 Når to bliver til én omsorg for ældre efterladte - Undervisningsmateriale og inspiration til at udarbejde en handleplan for ældre i sorg. Materialet kan rekvireres og/eller downloades gennem

4 4 Indhold Forord 2 Indledning 5 Baggrund 5 Formål 8 Mål 8 Delmål 8 Succeskriterier 8 Summary 9 Organisering og økonomi 9 Ansatte og arbejdsgrupper 10 Tilknyttede institutioner 10 Styregruppe 11 Økonomi 11 Aktiviteter og resultater 12 Kortlægning af indsats for efterladte fra palliative enheder 12 Efteruddannelse 13 Efteruddannelsesforløb 14 Kortlægning af kommunale tilbud til ældre efterladte 19 Udarbejdelse af sorg-handleplaner 22 Undervisningsmateriale 24 Medieomtale og præsentation 25 Perspektiver - National implementering 26 Sundhedsstyrelsen - Anbefalinger for den palliative indsats 26 Kommunal opbakning 27 Efteruddannelse 28 Etablering af målrettet sorgstøtte tilbud 29 Forskning - ældre og sorg 30 Vidensformidling 30 Bilag 31 Bilag 1: Tidsplan og resultater 32 Bilag 2: Ønskede underviser-kompetencer 45 Bilag 3: Evaluering af de enkelte efteruddannelsesforløb 46

5 evalueringsrapport 5 Indledning WHO s definition af den palliative indsats At fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. Palliativt Videncenter (PAVI) er et nationalt videncenter, der blev indviet i Palliation står for lindrende behandling og omsorg. Formålet med PAVI er at sikre udvikling og spredning af viden om palliation. Den primære målgruppe er sundhedsprofessionelle i Danmark. Det palliative arbejde i Danmark tager udgangspunkt i WHO s definition af den palliative indsats. Med viden om, hvor svært det kan være at blive efterladt, ved tab af et familiemedlem, anbefaler WHO i definitionen af den palliative indsats at den: tilbyder en støttefunktion til familien under patientens sygdom og i sorgen over tabet Den palliative indsats for efterladte i Danmark er væsentlig forskellig, alt efter hvor man mister sin ægtefælle. PAVI besluttede derfor i foråret 2009 at søge fondsstøtte til udviklings-projektet Når to bliver til én. Projektets mål: At forebygge mistrivsel og selvmord blandt ældre efterladte At bidrage til, at arbejdet med ældre mennesker er attraktivt Baggrund Mange ældre efterladte mistrives efter ægtefællens død. Det ser vi som nævnt i forordet ved øget ensomhed, PTSD og selvmord. For nogle bliver tab af ægtefællen vejen ind i ensomhed. Nye beregninger fra EGV (Ensomme Gamles Værn) fra 2010, viser at danskere over 65 år lever et liv i ensomhed. Mennesker på 75 år og derover, der har mistet deres ægtefælle, føler sig hyppigst ensomme 11. Tabet af ægtefællen bliver for nogen så voldsomt, at de udvikler en alvorlig stresslidelse eller oplever så høj grad af håbløshed, at de vælger selvmord som udvej. Maja O Connor, der forsker i ældre og sorg, fortæller at ældre efterladte har en overraskende høj forekomst af symptomer på posttraumatisk stress (PTSD). PTSD er en pinefuld psykisk lidelse, der opstår efter en voldsom oplevelse, og som truer personens fysiske og psykiske sundhed. Ifølge Maja O Conner har ca. 20 % af de undersøgte efterladte PTSD et år efter ægtefællens død. Det betyder at ca. hver sjette over 65 år der har mistet en ægtefælle, lider af en voldsom stresstilstand et år efter ægtefællens død 12. De flest selvmord i Danmark sker blandt ældre mennesker. Tab af ægtefælle øger risikoen for selvmord betydeligt. For ældre enkemænd er selvmordsrisikoen otte gange højere i det første år efter ægtefællens død O Connor, M. (2010) A longitudinal study of PTSD in the elderly bereaved: prevalence and predictors. Aging and Mental Health, Apr 14(3): 310-8

6 6 DEN PALLIATIVE INDSATS tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer bekræfter livet og opfatter døden som en naturlig proces tilstræber hverken at fremskynde eller udsætte dødens indtræden integrerer omsorgens psykologiske og åndelige aspekter tilbyder en støttefunktion for at hjælpe patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden tilbyder en støttefunktion til familien under patientens sygdom og i sorgen over tabet anvender en tværfaglig teambaseret tilnærmelse for at imødekomme behovene hos patienterne og deres familier, inklusive støtte i sorgen om nødvendigt har til formål at fremme livskvaliteten og kan også have positiv indvirkning på sygdommens forløb kan indsættes tidligt i sygdomsforløbet, i sammenhæng med andre behandlinger, som udføres med henblik på livsforlængelse, som for eksempel kemo- eller stråleterapi, og inkluderer de undersøgelser, som er nødvendige for bedre at forstå og håndtere lidelsesfyldte kliniske komplikationer WHO s definition af den palliative indsats end for jævnaldrende gifte mænd. For kvinder der har mistet deres ægtefælle er risikoen fem gange højere, end for gifte kvinder 13. Heldigvis er det muligt at forbygge alvorlige følger efter tab af ægtefælle. Ved tidligt at opspore særligt sårbare ældre efterladte, og samtidig give et målrettet tilbud, er det muligt både at forebygge ensomhed, PTSD, selvmord og ikke mindst fremme livskvaliteten hos ældre efterladte 14. Sorg handleplaner for unge efterladte Kræftens Bekæmpelse har i femten år arbejdet målrettet med støtte til børn i sorg ved at inspirere skoler, daginstitutioner og fritidshjem til at udarbejde sorg-handleplaner. Kræftens Bekæmpelse har i 2010 opgjort at 96 % af landets skoler og 79 % af daginstitutionerne i Danmark har en sorg-handleplan. Ud af de 21 % daginstitutioner, som endnu ikke har en handleplan, er 37 % i gang med at udarbejde en sorg-handleplan. Ambitionsniveauet er 100 % dækning på grundskoleniveau og i daginstitutioner Tellervo, J. (red.) (2004) Selvmord blandt gamle mennesker: myter, viden og forebyggelse. Nyt Nordisk Forlag, Schut, H., Stroebe, M.S., van den Bout, J.,& Terheggen, 2001 Intervention for the bereaved: Gender differences in the efficacy of two counselling programmes. British Journal og Clinical Psychology, 36, Indsatsen i forhold til børn og unge i sorg (projekt OmSorg) gennem de sidste femten år, og den fortsatte udvikling af indsatsen, kan aflæses på en række områder. OmSorg udarbejder undervisningsmaterialer, 15

7 evalueringsrapport 7 tilbyder rådgivning, afholder kurser, foredrag og konferencer. Der forskes og afholdes opmærksomhedsskabende events om forskellige børn- og sorg-problematikker. Endelig kan man på projekt OmSorg s hjemmeside, finde en oversigt over sorggrupper for børn og unge på landsplan 16. Effekten af projekt OmSorg kan også aflæses i en undersøgelse af motivation og barrierer for efteruddannelse på sorg-/krise området 17. I 80 % af de pædagogiske institutioner som projektet bag undersøgelsen fik kontakt med, havde personalet været på efteruddannelse og udarbejdet en omsorgs-handleplan for børn og unge i sorg 18. Det pædagogiske personale henviste alle til projekt OmSorg, som igangsætter for efteruddannelse og for udarbejdelse af handleplaner. Samtidig viste undersøgelsen, at der blandt omsorgspersonale ikke er opmærksomhed på ældre og sorg. Hverken på efteruddannelse eller ved udarbejdelse af sorg-handleplaner. Under 10 % af medarbejderne på omsorgsområdet havde deltaget i sorg/kriseefteruddannelse og ingen af de adspurgte institutioner eller hjemmeplejeordninger, havde udarbejdet handleplaner sorggrupper+kort.htm 17 Tour_d AMU.pdf institutioner børnehaver og SFO tilbud i Region Sjælland institutioner sygehuse, hjemmeplejen og plejehjem i Region Sjælland De positive erfaringer fra Kræftens Bekæmpelses projekt OmSorg, har været til inspiration og en støtte for udviklingen af projekt Når to bliver til én. Sorg-handleplaner for ældre efterladte I 2010 var 77,6 % af de patienter der dør på de specialiserede palliative enheder over 60 år 20 og således aldersvarende med størsteparten af de patienter, der dør i eget hjem, på plejehjem og på sygehuse. Palliativt Videncenter har kortlagt tilbud til efterladte fra de specialiserede palliative institutioner i Danmark. Besvarelserne viser en mangfoldighed af tilbud. Disse tilbud danner platform for anbefalinger til handleplaner på sygehuse, i hjemmeplejen og på plejehjem. I projektperioden er der udarbejdet et uddannelsesmateriale. Det henvender sig til omsorgsmedarbejdere med en kort uddannelse. Materialet er afprøvet i efteruddannelsesforløbene i projektperioden, med henblik på brugervenlighed og læsbarhed, hos medarbejdere i de fem udvalgte kommuner/ sygehus. Uddannelsesmaterialet er udgivet ved projektperiodens afslutning den 26. september Projektet ønsker ydermere at skabe medieopmærksomhed på ældre i sorg og forpligte folketings-, regions- og kommunalpolitikere til at påtage sig deres del af ansvaret, for støtte til ældre mennesker i sorg. 20 Dansk Palliativ Database: asp?action=details&item=373 PAVI siger tak til ledere og medarbejdere der har bidraget med erfaringer, holdninger og idéer til, hvordan omsorgen for ældre efterladte kan udvikles. Tak til de arbejdspladser, der har bidraget til udviklingsprojektet. En helt central kilde for information har været medarbejdere fra de specialiserede palliative institutioner tak for jeres vilje til at dele viden og materiale. Tak til holdet bag uddannelsesbogen og PAVI-bidragsydere, fotografer, korrekturlæser, grafisk designer og kollegaer. Tak til styre gruppen for faglig støtte og til EGV Fonden og A. P. Møllers Fond for økonomisk støtte til projektet.

8 8 Formål, mål og delmål Formål Formålet med projekt Når to bliver til én har været at udvikle indsatsen for ældre mennesker, der har mistet deres ægtefælle eller samlever. Projektet er målrettet social- og sundhedshjælpere og assistenter, sygeplejersker samt øvrige relevante fagpersoner. Projektets mål At forebygge mistrivsel og selvmord blandt ældre efterladte. At bidrage til, at arbejdet med ældre mennesker er attraktivt. Projektets delmål At sikre ældre efterladte et tilbud om sorgstøtte uanset om de mister deres ægtefælle eller samlever fra en palliativ enhed, på sygehus, i eget hjem eller på plejehjem At øge fokus på særligt udsatte ældre og tydeliggøre de specielle tilbud til denne gruppe. At sikre kompetenceudvikling af omsorgspersonale på udvalgte sygehusafdelinger, hjemmeplejegrupper og på plejehjem At sikre at medarbejdere de udvalgte steder, bliver i stand til at yde individuel sorgstøtte til ældre efterladte Succeskriterier At der er gennemført en kortlægning af tilbud til efterladte i den specialiserede palliative indsats i Danmark At der er gennemført efteruddannelsesforløb i mindst tre udvalgte kommuner og på et sygehus At medarbejdere i de udvalgte kommuner/på et sygehus har deltaget i et efteruddannelsesforløb om omsorg for ældre efterladte og har evalueret efteruddannelsen At der i forbindelse med efteruddannelsesforløbene er kortlagt sorgstøttetilbud for ældre efterladte i de udvalgte kommuner At der i forbindelse med efteruddannelsesforløbene er udarbejdet handleplaner At der er udarbejdet et uddannelsesmateriale som er tilgængeligt for alle kommuner i landet At projektet er omtalt i aviser, tidsskrifter og på konferencer At der kan peges på en eller flere muligheder for national implementering af projektet

9 evalueringsrapport 9 Summary P Palliativt Videncenter har i projektperioden kortlagt tilbud til efterladte fra de specialiserede palliative institutioner i Danmark - kortlægningen præsenteres her: P Der er i projektperioden gennemført efteruddannelse i fem kommuner og på et sygehus. P Ialt deltog 150 medarbejdere fra de fire udvalgte kommuner og sygehus i et efteruddannelsesforløb om omsorg for efterladte. Efteruddannelserne blev evalueret af alle medarbejderne. P Der er kortlagt sorgstøttetilbud for ældre efterladte i de fem udvalgte kommuner - kortlægningen præsenteres her: P Der er udarbejdet lokale handleplaner på alle de deltagende institutioner - præsenteres her: aspx P Der er udarbejdet et uddannelsesmateriale tilgængeligt for alle. Materialet udkom i bogform den 26. september 2011 i eksemplarer. Uddannelsesmaterialet kan frit downloades gennem dette link: aspx P Projektet har været omtalt i 17 aviser, 7 faglige tidsskrifter samt 3 TV-programmer. På 5 konferencer og ved 24 offentlige arrangementer. Artikler om projektet og TV-programmer præsenteres her: aspx P Ved projektafslutningen beskrives muligheder for national implementering af projektet. Evalueringsrapporten præsenteres her: evaluering.aspx

10 10 Organisering og økonomi Ansatte og arbejdsgrupper Projektleder Sygeplejerske Jorit Tellervo 21. I projektperioden har projektlederen været ansat som fuldtidsmedarbejder Projektansatte: Alle personer tilkyttet projektet, har været konsulentansatte: Annalisa Lindum, underviser Annemette Blach, underviser Cathy Toscan, projektassistent Grith R. Boye-Møller, projektmedarbejder og underviserassistent Inger Anneberg, journalist Lars Hansen, fotograf Marianne Beyer, grafisk designer Projektgruppe Bidragsydere til uddannelsesmateriale: Charlotte Lundsgaard, forebyggende medarbejder, Københavns Kommune Inger Anneberg, journalist, master i sundhedsantropologi Ingrid Lauridsen, gerontopsykolog Karen-Inge Karstoft, psykolog, cand.psyk Line Thoft Carlsen, socialrådgiver Lise Trap, sognepræst Rikke Nøhr Brünner, cand.scient.soc Sidse Schoubye Andersen, cand.scient.soc Rita Nielsen, klinisk sygeplejespecialist Susanne Kaagaard, psykolog og sygeplejerske 21 for præsentation og cv National netværksgruppe Kontaktpersoner fra de specialiserede palliative institutioner (hospice, teams og enheder) Projektsekretariat Projektet har økonomisk og administrativt været forankret i Palliativt Videncenter, hvor projektlederen har sin daglige arbejdsplads 22 Tilknyttede institutioner Dorthe Mariehjemmet, Rødovrevej 325, 2610 Rødovre, telefon ved personaleleder Birgitte Holst Gentofte Kommunes Dagcentre, Tværbommen 6, 2820 Gentofte, telefon ved forstander Jane Buus Lassen Glostrup Hospital, Neurologisk Afdeling N, Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup telefon ved ledende oversygeplejerske Jette Bernbom Holmegårdsparken, Ordrupvej 30, 2920 Charlottenlund telefon ved vicedirektør Ulla Helsted Hjemmeplejen i Slagelse, ÆldrePlejeområde Nord, Valbyvej 71, 4200 Slagelse telefon ved områdechef Hanne Duffy Kildevæld Sogns Plejehjem, Helsingborggade 16, 2100 København Ø, telefon ved forstander Margit Lundager 22

11 evalueringsrapport 11 Styregruppe Styregruppen blev sammensat ud fra tre interesser: forskning, klinisk praksis og bidragsydere til uddannelsesmaterialet. Styregruppemedlemmer: Annalisa Lindum, psykoterapeut, sygeplejerske, underviser Birgitte Holst, personaleleder den selvejende institution Dorthe Mariehjemmet, Rødovre Cathy Toscan, projektassistent, Palliativt Videncenter Charlotte Lundsgaard, forebyggende medarbejder, Københavns Kommune Christine E. Swane, Direktør for EGV, kultursociolog, ph.d. Helle Timm, mag.art., ph.d., chef for Palliativt Videncenter Inger Anneberg, journalist, ph.d.-stipendiat Århus Universitet Jorit Tellervo, projektleder, medarbejder Palliativt Videncenter Maja O Connor, gerontopsykolog, ph.d, Århus Universitet Per Bøge, projektchef OmSorg for børn og unge, Kræftens Bekæmpelse Ulla Helsted, vicedirektør Holmegårdsparken, Charlottenlund Økonomi Projektet har modtaget støttet fra EGV Fonden og A. P. Møllers Fond. Herudover har der været indtægt fra licitationsaftale/afholdelse af efteruddannelsesforløb samt oplæg på konference. INDTÆGTER Den største projektudgift har været lønninger til projektleder, studentermedhjælper samt løn til konsulenter. Herudover har der været udgift til udgivelse af undervisningsmateriale, et efteruddannelsesforløb, kontorhold, mødeafholdelse samt transport. UDGIFTER Der er i projektperioden afholdt tre møder af tre timers varighed den 15. december 2010, den 18. marts 2011 og den 1. juni For projektudviklinger se bilag 1.

12 12 Aktiviteter og resultater Med udgangspunkt i projektets succeskriterier beskrives og vurderes projektresultaterne Kortlægning af indsats for efterladte fra palliative enheder At der er gennemført en kortlægning af tilbud til efterladte fra den specialiserede palliative indsats i Danmark Efterladte der mister deres ægtefælle eller samlever fra et af de specialiserede palliative tilbud i Danmark - hospice, palliative team eller en palliativ enhed, modtager rutinemæssigt tilbud om omsorg. Kortlægningen af tilbud til efterladte fra de specialiserede palliative institutioner i Danmark inkluderede ialt 32 institutioner fordelt på 13 hospicer, 2 udgående hospicefunktioner, 15 palliative team og 2 palliative team2 23. Alle de specialiserede palliative institutioner i Danmark, tilbyder rutinemæssig omsorg til efterladte. De fleste institutioner har telefonisk kontakt til de efterladte indenfor de første seks uger efter dødsfaldet. I de fleste tilfælde er det kontaktsygeplejersken eller anden sygeplejerske der står for kontakten. Godt halvdelen af institutionerne har en guide eller anbefaling som personalet støtter sig til i forbindelse med kontakten til de efterladte. De palliative team og udgående funktioner sender brev til de efterladte med invitation til en personlig opfølgende samtale med personalet. De fleste hospicer/palliative enheder inviterer de efterladte til arrangementer. De efterladte bliver inviteret til arrangementer i op til ét år efter dødsfaldet. De fleste institutioner udleverer skriftligt materiale til de efterladte om sorgreaktioner og støttemuligheder. Halvdelen af institutionerne har selv udarbejdet skriftlig information til de efterladte. De fleste institutioner informerer mundtligt om tilbud vedrørende sorggrupper. En mindre del udleverer skriftligt materiale om sorggrupper til ældre efterladte. Godt halvdelen af institutionerne kan henvise de ældre efterladte til sorggrupper. Tre af de adspurgte institutioner har selv tilbud om sorggrupper for ældre efterladte. I alt 10 af de 32 specialiserede institutioner har internt evalueret deres tilbud om omsorg til efterladte (ikke offentlig tilgængelig). 23 Antal registrerede palliative specialist funktioner ultimo Kortlægningen blev gennemført efter tilsagn om projektstøtte notat_22_marts_2010.sflb.ashx To institutioner har eksternt evalueret deres omsorg for efterladte (Anker Fjord Hospice og Det Palliative Team, Hospitalsenheden Vest).

13 evalueringsrapport 13 Siden januar 2009 har Anker Fjord Hospice sendt spørgeskema ud til nærmeste efterlevende til patienter, der er døde på hospice. Formålet med spørgeskemaet er løbende at evaluere hospicets indsats til pårørende og efterladte. To spørgsmål retter sig mod indsatsen til efterladte. De efterladte blev spurgt om i hvilken grad de oplevede tilbud fra hospice værende positive. 84,8 % fandt at et brev fra hospice i høj grad var positivt. 80,3 % fandt at telefonopringninger fra hospice i høj grad var positive (samlet svarprocent på 74,2%, opgjort oktober 2010). Det palliative team i Herning har fra august 2006 til oktober 2007 udsendt 123 spørgeskemaer - med 88 besvarelser. Formålet med evalueringen var at øge viden om, hvordan pårørende og efterladte oplever kontakten til det Palliative Team. Et spørgsmål evaluerer indsatsen for de efterladte. På undersøgelsestidspunktet modtog ikke alle efterladte en samtale med det palliative team. I evalueringsrapportens perspektivering står: Flere pårørende efterlyser en samtale med Palliativt Team efter dødsfaldet. Palliativt Team udsender nu et brev til nærmeste pårørende tre uger efter dødsfaldet, hvis ikke andet er aftalt. Evalueringsrapporterne er offentlig tilgængelige. 24 I forbindelse med kortlægningen fik PAVI tilsendt materiale i form af handleplaner, guide til samtale samt eksempler på breve og pjecer til efterladte, fra de specialiserede institutioner. Materialet er lagt på PAVI s hjemmeside ( aspx) og har i projektperioden været brugt som inspiration i de udvalgte kommuner. Materialet fra de specialiserede institutioner bygger på forskellige sorgteorier. Da projektet har ønsket at formidle Stroebe & Schuts To-spors-model 25 er der i undervisningen kompenceret for denne forskel. Efteruddannelse At der er gennemført efteruddannelsesforløb i mindst tre udvalgte kommuner og på et sygehus For at sikre ældre efterladte et tilbud om sorgstøtte uanset om de mister deres ægtefælle eller samlever fra en palliativ enhed, på sygehus, i eget hjem eller på plejehjem var det projektets mål, at alle institutionstyper skulle medvirke i projektet. I projektets efteruddannelsesforløb deltog medarbejdere fra alle typer institutioner 24 paaroerendes-undersoegelse-2009/ afdelinger/onkologisk+afdeling/palliativt+team (kan rekvireres af teamet) 25 Stroebe, M. & Schut, H. (1999). The dual process model of coping with bereavement: rationale and description. Death Studies (23):

14 14 Undervisere på AMU-efteruddannelse bliver honoreret efter Finansministeriets takster, sats Det var ikke muligt at få undervisere fra de specialiserede palliative institutioner til at undervise til denne takst (vikardækning i underviserens fravær, kræver økonomi sv.t. undervisertakst 1-2). For i projektforløbet at kunne betale undervisere med de ønskede kompetencer (se bilag 2) blev der indgået en licitationsaftale med Social- og Sundhedsskolernes Kursusafdeling i København (SOPU) og SOSU-Sjælland. Det bevirkede en del ekstra mødeaktivitet samt administrationsarbejde. fordelt i fire kommuner og et sygehus 26. Fra Gentofte Kommune deltog ét plejehjem og kommunens dagcentre, i Rødovre Kommune deltog ét plejehjem, i Københavns Kommune ét plejehjem, i Slagelse Kommune deltog hjemmeplejen og på Glostrup Sygehus deltog medarbejdere fra syv forskellige afdelinger. Efteruddannelsesforløbet blev afholdt som AMU-efteruddannelse. Undervisningsministeriet dækker efteruddannelsesudgifter og der er mulighed for at modtage VEU-godtgørelse (løntabsgodtgørelse). Tidligere var det muligt for sygeplejersker at deltage gratis i AMU- efteruddannelse. Fra januar 2011 er det ikke længere muligt, nu kræves der deltagerbetaling for sygeplejersker. Licitationsaftalen betød til gengæld at underviserne modtog det ønskede honorar (takst 1) og herudover, blev der et mindre økonomisk overskud. Efteruddannelsesforløbet på Glostrup Sygehus henvendte sig primært til sygeplejersker og kunne, med de nye AMU-regler, ikke afholdes i det AMUregi. Overskud fra licitationsaftalen/de kommunale AMU-forløb kunne dække udgiften til underviserne, mens Glostrup Sygehus betalte materialer og forplejning. I projektperioden er det lykkedes at udvikle, afprøve og individuelt tilpasse projektet til de forskellige institutionstyper. Der har fra alle de deltagende institutioner, været ledelsesopbakning og medarbejderinteresse for at deltage i projektet. Trods kommunale besparelser og reduktion i 26 Kommunerne Gentofte, København, Rødovre og Slagelse samt Glostrup Sygehus %20april%202010/Lnoversigten%201%20april% ashx side 48

15 evalueringsrapport 15 medarbejderantallet, har ledelse og medarbejdere prioriteret efteruddannelsen højt. Efteruddannelsesforløb medarbejdere i de udvalgte kommuner/på et sygehus har deltaget i et efteruddannelsesforløb om omsorg for ældre efterladte og har evalueret efteruddannelsen? Det samlede deltagerantal nåede op på 150 medarbejdere. Der blev gennemført otte efteruddannelsesforløb. Det var efteruddannelsens mål, at sikre medarbejdere kompetencer (defineret som holdning, viden og færdigheder) til at kunne sikre individuel sorgstøtte til ældre efterladte. Efteruddannelsesforløbene blev evalueret af medarbejdere og af ledere. Deltagerne udfyldte et fælles evalueringsskema under Vis-kvalitet 28 (bilag 3). Evalueringssvarene er i denne evalueringsrapport opgjort ud fra følgende seks evalueringsspørgsmål 29 : 1. Tilfredshed (Hvor tilfreds er du med det kursus, du netop har gennemført?) 2. Anvendelighed (I hvilken grad mener du, at det du har lært på kurset, kan anvendes i dit arbejde fremover?) 3. Har du på kurset fået idéer til sorgstøtte til ældre efterladte? 4. Har du kunnet bruge idékataloget som inspiration? 5. Har du fået inspiration fra hospice og de palliative team til dit arbejde? 6. Vil du arbejde for, at din arbejdsplads får færdiggjort og vedtaget en sorg-handleplan til støtte for ældre efterladte? Skriftlig tilbagemelding: Nederst i evalueringsskemaet var der mulighed for, at føje tilkendegivelser til. (De er anonymiceret i denne rapport). En sammentælling af samtlige efteruddannelsesforløb (i alt 150 medarbejdere) viser følgende: 1. Tilfredshed Af 131 kursister var 45 meget tilfredse og 86 tilfredse med efteruddannelsesforløbet 12 kursister var hverken tilfredse eller utilfredse. 6 kursister var utilfredse og 1 kursist var meget utilfreds med efteruddannelsesforløbet. 28 Viskvalitet.dk er Undervisningsministeriets evaluerings- og effektmålingssystem af Arbejdsmarkedsuddannelserne Evaluerings oplysninger vedrørende den enkelte efteruddannelse kan skaffes gennem et søge nummer det er påført sammenfatning af efteruddannelsesforløbet: Se bilag 3

16 16 Procentvis svarer det til at 87,3 % af deltagerne var tilfredse eller meget tilfredse med efteruddannelsesforløbet. 8 % var hverken tilfredse eller utilfredse, 4 % var utilfredse og 0,7 % var meget utilfredse med efteruddannelsesforløbet. 2. Anvendelighed 126 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen i meget høj grad (49) eller i høj grad (77) kunne anvendes i deres arbejde fremover. 24 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen i nogen grad kunne anvendes i deres arbejde fremover. 0 kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen slet ikke kunne anvendes i deres arbejde fremover. Procentvis svarer det til at 84 % af deltagerne mente at det de havde lært under efteruddannelsen i meget høj grad eller i høj grad kan anvendes i deres arbejde fremover. 16 % mente at det de havde lært under efteruddannelsen i nogen grad kunne anvendes i deres arbejde fremover. 3. Ideer til sorgstøtte 144 (96 %) kursister havde fået ideer til sorgstøtte for ældre efterladte. 6 (4 %) kursister havde ikke fået ideer til sorgstøtte for ældre efterladte. Skriftlige tilkendegivelser: I evalueringsskemaet har medarbejderne og lederne mulighed for at tilføje gode ting og mindre gode/ dårlige ting ved efteruddannelsen og uddannelsesstedet. Sammenlagt har kursisterne føjet 75 gode ting til efteruddannelsen og 38 mindre gode/dårlige ting 30. I nedenstående sammenfatning er tilkendegivelser vedrørende personlig vurdering af underviseren og uddannelsessted (lokaler og servering) undladt. I forhold til tilfredshed/anvendelighed og idéer til sorgstøtte har kursisterne blandt andet tilføjet følgende gode ting ved efteruddannelsen: En øjenåbner Har sat tanker i gang også privat. Projektbeskrivelsen var god Godt at der var sat fin tid af til så følsomt et emne Det er blevet tydeligt hvor stort behovet er Tankevækkende, urovækkende (der dukker automatisk erindringer op om tidligere sorg og sorgforløb) 30 Alle tilføjelser påført evalueringsskemaer er samlet i bilag 3

17 evalueringsrapport 17 Det har været dejligt med nogle eksempler fra hverdagen Man fik mange aha-oplevelser samt tilbageblik på situationer man har stået i på arbejdspladsen. Større forståelse for hvor vigtigt omsorg for de efterladte er! Fint med det blandede hold kursister En god ide med en opfølgning af kurset, evt. om et år. Rigtig godt kursus. Lærerigt Ønskværdigt at der etableres flere kurser både sosuhjælper/assistenter samt ledergruppe, så rigtig mange får glæde af denne viden i omsorgsarbejdet Jeg ønsker alle i X-købing Kommunes plejeregi får dette kursus tilbudt. Det er der bestemt behov for Et meget relevant emne Godt at få en præst på banen og få hans vinkel på sorgarbejdet Må gerne udvides til et tredages efteruddannelsesforløb, så vi kan komme mere i dybden I forhold til tilfredshed/anvendelighed har kursisterne blandt andet tilføjet følgende, mindre gode/dårlige ting Det faglige niveau var sat noget lavt, der var meget repetition Mangler indsigt i andre trosretninger/ ritualer Medtage film om sorg hos ældre på plejehjem Måske det vil være relevant at inddele kurset i niveau - sådan at det afholdes for sygeplejersker, assistenter og hjælper/aktivitetsmedarbejdere hver for sig i faggrupper! Alt for lidt fagligt stof Vil helt klart være rigtig fedt med meget mere uddybning af to-spors-modellen samt redskaber til den svære samtale Hørte for lidt om to-spors-modellen Kunne godt have brugt lidt mere tid til den komplicerede sorg Behov for en dag om et halvt år, hvor vi kan fortælle hinanden, hvor langt vi er nået 4. Idékataloget som inspiration (Idékatalog ændrede navn til uddannelsesmateriale i projektperioden) 145 kursister kunne bruge idékataloget som inspiration. 5 kursister kunne ikke bruge idékataloget som inspiration. Procentvis svarer det til at 97 % af deltagerne kunne bruge idékataloget som inspiration mens 3 % af deltagerne ikke kunne bruge idékataloget som inspiration. I forhold til at kunne bruge idékataloget som inspiration har kursisterne tilføjet følgende, gode ting:

18 18 Materialet er godt og nemt læsbart. Alle kan være med. Det er godt for udbredelsen af sorgarbejdet Materialet vi fik sendt ud er rigtig godt skrevet og formuleret, meget fint, nemt læseligt og forståelig Det skriftlige materiale har været suverænt godt. Det er helt klart det der har haft den største faglighed! Dejligt at få materiale tilsendt i god tid. Rigtig godt materiale Flot skriftligt materiale - og yderst relevant Alle tiders initiativ og emne at bringe på banen. Og skal helt klart have det færdige materiale, når det ligger færdigt Procentvis svarer det til at 92 % af deltagerne har fået inspiration fra hospice og de palliative team til deres arbejde 8 % af deltagerne har ikke fået inspiration fra hospice og de palliative team til deres arbejde 6. Færdiggøre og vedtaget en sorg-handleplan 147 kursister vil arbejde for at arbejdspladsen, får færdiggjort og vedtaget en sorghandleplan til støtte for ældre efterladte. 3 kursister vil ikke arbejde for at arbejdspladsen, får færdiggjort og vedtaget en sorghandleplan til støtte for ældre efterladte. I forhold til at kunne bruge idékataloget som inspiration har kursisterne tilføjet følgende, mindre gode/dårlige ting: For let/lidt materiale - det kunne godt være speedet op. 5. Inspiration fra hospice og de palliative team 138 kursister har fået inspiration fra hospice og de palliative team til deres arbejde 12 kursister har ikke fået inspiration fra hospice og de palliative team til deres arbejde Procentvis svarer det til at 98 % af deltagerne vil arbejde for at arbejdspladsen, får færdiggjort og vedtaget en sorg-handleplan til støtte for ældre efterladte. 2 % af deltagerne vil ikke arbejde for at arbejdspladsen, får færdiggjort og vedtaget en sorg-handleplan til støtte for ældre efterladte I forhold til at færdiggøre og vedtage en sorg-handleplan har kursisterne tilføjet følgende, gode ting:

19 evalueringsrapport 19 Synes det var godt, at vi fik startet/snakket om handleplanen, fordi vi førhen ikke har haft en handleplan At der bliver lavet handleplaner og at der kommer en pjece ud af det som kan videregives til de pårørende. Godt med gruppearbejde (handleplaner) veksling mellem film, gruppearbejde og plancher Kurset gav mulighed for god snak om emnet i grupper (handleplaner) Jeg glæder mig meget til at bruge handleplanen Kursisterne har ikke tilføjet nogle mindre gode/dårlige ting i forhold til at færdiggøre og vedtage en sorg-handleplan. Sammentælling af de enkelte efteruddannelsesforløb er præsenteret under bilag 4. Ad hensyn til de enkelte institutioner og medarbejdere er besvarelserne anonymiseret. Efteruddannelsesforløbene har været tilfredsstillende for kursisterne mere en 85 % at kursisterne har været tilfredse med efteruddannelsen. Et tilsvarende stort antal kursister (84 %) vurderede at de i meget høj grad eller i høj grad kunne anvende det de har lært i deres arbejde fremover. 16 % af kursisterne mente at det de havde lært under efteruddannelsen i nogen grad kunne anvendes i deres arbejde fremover. Ingen kursister mente at det de havde lært under efteruddannelsen slet ikke kunne anvendes i deres arbejde fremover. Sammentalt viser evalueringen, at alle kursister, i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad, kunne anvende det de har lært, i deres arbejde fremover. Efteruddannelsen har i høj grad givet idéer til sorgstøtte og fremtidig indsats. 96 % af kursisterne tilkendegav at efteruddannelsen havde givet dem idéer til sorgstøtte og 92 % havde fået inspiration fra hospice og de palliative team til deres arbejde. Endelig havde 97 % af deltagerne fået idéer fra idékataloget ( uddannelsesbogen ). Stort set alle kursister (98 %), vil arbejde for at arbejdspladsen, får færdiggjort og vedtaget en sorg-handleplan til støtte for ældre efterladte Kortlægning af kommunale tilbud til ældre efterladte At der i forbindelse med efteruddannelsesforløbene er kortlagt sorgstøtte tilbud for ældre efterladte i de udvalgte kommuner Projektet har ønsket at pege på muligheder for tværfagligt og tværsektorielt samarbejde omkring omsorgen for ældre efterladte. De udvalgte kommuners tilbud om målrettet sorgstøtte til ældre efterladte er blevet kortlagt i projektperioden. I takt med gennemførsel af de enkelte efteruddannelsesforløb er kommunale organisationer, præster og frivillige organisationer i de fem kommuner blevet kontaktet (Gentofte, Glostrup, København, Rødovre og Slagelse). Kortlægningen præsenteres her: De fem kommuner betragtes som repræsentative i forhold til landets øvrige kommuner

20 20 (variation i forhold til beliggenhed (land og by) samt befolkningsstørrelse). Da kommunernes størrelse i forhold til indbyggerantal varierer, bliver antallet af dødsfald og ældre efterladte forskelligt kommunerne imellem og hermed behovet for sorgstøttetilbud. Kortlægning af Gentofte Kommune: Der var ingen kommunale tilbud om målrettet sorgstøtte i Gentofte Kommune 31. Aktuelt heller ingen kirkelige tilbud. Flere sognepræster tilkendegav på kortlægningstidspunktet, interesse for at etablere sorgstøttetilbud til ældre efterladte. Fra private organisationer var der ét tilbud fra Kræftens Bekæmpelse (tilbuddet gælder efterladte til patienter der er døde af kræft). I Gentofte Kommune døde 795 mennesker i 2010 heraf var 681 over 65 år 32. Kortlægning af Glostrup Kommune: Der var ingen kommunale tilbud om målrettet sorgstøtte i Glostrup Kommune 33. Aktuelt heller ingen kirkelige tilbud. Flere sognepræster tilkendegav på kortlægningstidspunktet, interesse for at etablere sorgstøttetilbud til ældre efterladte. Fra private organisatio- 31 Kortlægningen blev afsluttet 13.maj dk/libraries/diverse_dokumenter/ _gentofte_ kortl%c3%a6gning.sflb.ashx Kortlægningen blev afsluttet 13.maj dk/libraries/diverse_dokumenter/13-05-_2011_ GLOSTRUP_kortl%c3%a6gning_2_pdf_udkast.sflb.ashx ner var der ét tilbud i Høje-Tåstrup Kommune (optageområde for Glostrup Sygehus) fra Ældresagen og ét i Albertslund Frivillighedscenter Selvhjælpsgruppe. I Glostrup Kommune døde 243 mennesker i 2010 heraf var 201 over 65 år 34. Kortlægning af Københavns Kommune: Der var ingen kommunale tilbud om målrettet sorgstøtte i Københavns Kommune 35. Der var på kortlægningstidspunktet, to kirkelige tilbud til ældre efterladte fra Københavnske kirker. I forbindelse med kortlægning tilkendegav flere provstier og sognepræster interesse for at etablere sorgstøttetilbud til ældre efterladte. Fra private organisationer var der tre tilbud i kommunen (to af de private tilbud fra Kræftens Bekæmpelse hvor tilbuddet gælder efterladt til patienter døde af kræft). I 2010 døde mennesker i Københavns Kommune heraf var over 65 år 36. Kortlægning af Rødovre Kommune: De forebyggende medarbejdere har etableret sorggruppe i kommunen 37. Aktuelt er der ingen kirkelige tilbud. Flere sognepræster Kortlægningen blev afsluttet 3.marts _K%c3%98BENHAVN_kortl%c3%a6gning_pdf_udkast_ til_web_ct.sflb.ashx Kortlægningen blev afsluttet 19.maj _2011_R%c3%98DOVRE_kortl%c3%a6gning_pdf_udkast_til_ web_1.sflb.ashx

21 evalueringsrapport 21 gav på kortlægningstidspunktet udtryk for interesse i at etablere sorgstøttetilbud til ældre efterladte. De private organisationer tilbyder gennem Rødovre Frivillighedscenter selvhjælpsgrupper. I Rødovre Kommune døde 445 mennesker i 2010 heraf var 376 over 65 år 38. Årligt kan ældre efterladte modtage et tilbud om målrettet sorgstøtte i Rødovre Kommune, med de nuværende tilbud. Kortlægning af Slagelse Kommune: Der var ingen kommunale tilbud om målrettet sorgstøtte i Slagelse Kommune 39. Én kirke har sorggruppe for ældre efterladte. Enkelte sognepræster gav på kortlægningstidspunktet udtryk for interesse i at etablere sorgstøttetilbud til ældre efterladte. Fra private organisationer var der ét tilbud i Røde Kors og et tilbud i Dianalund Institut for Diakoni Filadelphia (med egenbetaling). I Slagelse Kommune døde 873 mennesker i 2010 heraf var 686 over 65 år 40. Som nævnt i indledningen mister omkring danskere over 65 år, deres ægtefælle årligt. Til sammenligning mister børn under 18 år en mor eller en far hvert år i Danmark 41. Effekten af den storstillede nationale indsats målrettet børn og unge i sorg, gennemført igennem de sidste ti år, kan også aflæses i forhold til etablering af sorggrupper. Gentofte og Københavns Kommune har henholdsvis to og ti tilbud til børn og unge i sorg, fra kommunen, kirker og fra frivillige organisationer 42. I de samme kommuner fandt vi under kortlægningsarbejdet ét tilbud til ældre efterladte i Gentofte og fem tilbud i København. Det ene tilbud i Gentofte samt to af de fem tilbud i København, er målrettet efterladte der har mistet en kræftsyg pårørende. Kortlægningen viser at der eksisterer meget få kommunale-, kirkelige - og frivillige tilbud om målrettet sorgstøtte til ældre efterladte i de udvalgte kommuner. Da de fem kommuner kan sammenlignes med landets øvrige kommuner (variation i forhold til beliggenhed (land og by) samt befolkningsstørrelse) antager vi, at det samme gør sig gældende for landets øvrige kommuner. Udarbejdelse af sorg-handleplaner At der i forbindelse med efteruddannelsesforløbene er udarbejdet sorghandleplaner Kortlægningen blev afsluttet 15.maj dk/libraries/diverse_dokumenter/15-05-_2011_slagelse_ kortl%c3%a6gning_1_pdf_udkast.sflb.ashx 40 I forbindelsen med efteruddannelsen blev deltagerne opfordret til at udarbejde lokale se under børnesorggrupper

22 22 handleplaner for at sikre en individuel orgstøtte til de ældre efterladte som de møder i deres professionelle arbejde. På efteruddannelsesforløbene var der en stor forståelse for og lyst til at udarbejde lokale sorg-handleplaner. Første del af arbejdet med udvikling af sorg-handleplan blev indledt under efteruddannelsen. Færdiggørelse og implementering af handleplanen foregik efterfølgende på de enkelte arbejdspladser. 98 % af deltagerne svarede at de ville arbejde for at arbejdspladsen, færdigør og vedtager en sorg-handleplan til støtte for ældre efterladte. Blot 2 % af deltagerne (svarende til i alt 3 medarbejdere) vil ikke arbejde for at arbejdspladsen færdiggør og vedtager en sorg-handleplan til støtte for ældre efterladte. Som sagt så gjort: De medvirkende institutioner har udarbejdet handleplaner. Alle handleplanerne er lagt på Palliativt Videncenters hjemmeside. 43 De vil kunne inspirere landets øvrige hjemmeplejegrupper, plejehjem og sygehuse til at udarbejde deres lokale handleplaner. I undervisningsmaterialet er enkelte af de handleplaner de medvirkende institutioner har udarbejdet præsenteret handleplaner.aspx Evalueringen viser, at det er muligt at tilføre ny viden og inspiration og herefter få udarbejdet og implementeret sorg-handleplaner på plejehjem, i hjemmeplejen og på sygehuse. Kursisterne fik tilsendt uddannelsesmaterialet en til to uger før efteruddannelsesstart. Det gav dem individuel mulighed for at tilegne sig ny viden og forholde sig til idéer til en sorg-handleplan. I løbet af de to efteruddannelsesdage har kursisterne indledt arbejdet med en lokal sorghandleplan. Evalueringen viser at 147 ud af de 150 kursister efter gennemført efteruddannelse ville arbejde for at få færdiggjort og implementeret sorg-handleplanen i deres arbejde. PAVI har modtaget sorg-handleplaner fra alle de medvirkende institutioner. Der alle er tilpasset lokale forhold. Undervisningsmateriale At der er udarbejdet et uddannelsesmateriale som er tilgængeligt for alle kommuner i landet Udarbejdelse af undervisningsmateriale har været en løbende proces projektperioden igennem. I projektbeskrivelsen var materialet tænkt som et idékatalog. Efter litteratursøgning og afholdelse af det første efteruddannelsesforløb stod det klart at der var behov for en publikation med ny viden om ældre, og tab for omsorgspersonale. Styregruppens sammensætning af forskere, praktikere og udviklere viste sig at være gunstig i processen med udarbejdelse af undervisningsmaterialet.

23 evalueringsrapport 23 Om undervisningsmaterialet Det færdige undervisningsmateriale er opbygget i to dele. Første del handler om ældre og sorg. Mellem de faglige artikler, der har til hensigt at øge viden om ældre efterladte, er der interviews med flere efterladte mænd, kvinder og døtre. De fortæller om deres tab og betydningen af den støtte de modtog. Og om hvad mangel på støtte har betydet for dem. Alle de interviewede efterladte giver eksempler på forebyggelse af mistrivsel og selvmord. To sociologer har, på baggrund af en undersøgelse om holdning til ældre og sorg, skrevet en artikel der belyser generelle holdninger til ældre og sorg, under overskriften Er gamle menneskers sorg en andenrangssorg? I bogens følgende artikel fremhæves nogle omstændigheder der er særlige ved ældre menneskers tab. En myte som undervisningsmaterialet forsøger at aflive, er at sorg følger faste stadier eller faser. Derfor en den nye sorgforståelse, kaldet to-spors-modellen grundigt præsenteret. Under overskriften Kompliceret sorg, depression og PTSD hvad er hvad? er der fokus på symptomer på kompliceret sorg, depression og PTSD hvor de faresignaler som omsorgspersonale skal være opmærksom på i deres arbejde bliver fremhævet. Udover det sociologiske- og det psykologiske perspektiv er der medtaget et teologisk perspektiv i bogens første del. En sognepræst har med udgangspunkt i hendes møde med ældre efterladte skrevet artiklen Når to bliver til en halv. En af plejehjemslederne der deltog i styregruppearbejdet gjorde opmærksom på, at plejehjemmet af og til modtager mennesker med demens der har mistet deres raske ægtefælle (ofte akut). Oven i tabet af ægtefælle, må den demenssyge opgive egen bolig og modtage omsorg i nye omgivelser af ukendte personer. Der er ikke tidligere skrevet artikler om sorgstøtte til mennesker med demens. Efter en grundig eftersøgning, i samarbejde med Videncenter for Demens, lykkedes det at få en gerontopsykolog og en demenskoordinator til at skrive en artikel om sorgstøtte til mennesker med demens der mister deres ægtefælle. 44 Anden del af undervisningsmaterialet, er tænkt som inspiration til at udarbejde en lokal sorghandleplan. Inspiration kommer flere forskellige steder fra: 44 Når demensramte mister deres ægtefælle, PAVI 2011, 66-74

24 24 De efterladte et norsk forskningsprojekt fortæller om de efterladtes ønsker til den professionelle hjælp Ritualer, der kan skabe mening og fællesskab i dødens nærhed De palliative enheder og de institutioner der har deltaget i projektet præsenterer deres handleplaner Sorggrupper, der skaber mulighed for skæbnefællesskab De forebyggende medarbejdere der besøger nyblevne enker og enkemænd Udgivelse af undervisningsmateriale I projektbeskrivelsen var produktion af undervisningsmateriale i forhold til udgivelsessted åben. I foråret 2011 viste Ældreforum interesse for at udgive undervisningsmaterialet. Udarbejdelsen af materialet var imidlertid på det tidspunkt så langt fremme, at Ældreforums mulighed for indflydelse var begrænset og blev fravalgt. Unitas Forlag ønskede at udgive materialet. Forlaget ønskede et økonomisk tilskud fra projektet. Udsalgspris på bogen ville være kr. 149,- inkl. moms. Efter indhentning af priser fra grafiker, fotograf og trykkeri blev det tydeligt at PAVI for de afsatte projektmidler, selv kunne stå for udgivelsen. Den helt tydelige fordel ved selv at stå for bogudgivelsen, er den frie tilgængelighed. Da materialet frit vil kunne downloades fra PAVI s hjemmeside. Det er i forlængelse af PAVI s målsætning; at sprede viden til alle faggrupper i Danmark. Omsorgspersonale/ kursusafdelinger vil have tilsendt undervisningsmaterialet må de dække forsendelsesudgifter. Såfremt projektet forlænges med en national implementering kan PAVI kontinuerligt og ubegrænset sprede, opdatere og supplere undervisningsmaterialet. Bogen udkommer den 26. september 2011 i eksemplarer. De første bliver fordelt på plejehjem, i hjemmeplejegruppe, på sygehuse, til de palliative enheder 45 og i uddannelsesinstitutioner. 45 Primært de medvirkende institutioner og institutioner der aktuelt er i gang med efteruddannelsesforløb