Danskerne om livet med sygdom og død
|
|
- Frida Møller
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 370 Offentligt Danskerne om livet med sygdom og død Undersøgelse af danskernes viden om livstruende sygdomme og mulighederne for lindring, samt vores ønsker for den sidste del af livet.
2 2 i denne pixi-rapport er fremhævet resultater vedrørende 11 temaer om danskernes forhold til livstruende sygdom, lindring og død. du kan læse lidt mere om spørgeskemaundersøgelsen på side 14 og endnu mere om både metode og resultater i en rapport på her kan du for eksempel finde svar på: - hvor gamle danskerne forventer at blive - om danskerne forbereder sig på deres egen død - hvad danskerne tror, der sker, når man dør
3 3 Forord Sundhedspolitisk og professionelt er der stadigt mere opmærksomhed på at udvikle og udbygge den lindrende (palliative) indsats for mennesker ramt af livstruende sygdomme. En del af formålet med Palliativt Videncenter (PAVI) er at kortlægge og beskrive den palliative indsats i Danmark og der er heldigvis meget lindrende indsats at beskrive, selv om tilbuddene er ujævnt fordelt. Men hvad mener borgerne? Hvad ved danskerne generelt om livstruende sygdomme og om mulighederne for lindring? Hvilke forestillinger gør vi os om den sidste del af vores eget liv? PAVI og TrygFonden har spurgt danskerne om deres viden og forestillinger om livet med sygdom og død. Undersøgelsens resultater giver ny indsigt: Danskernes faktuelle viden om, hvilke sygdomme, der er livstruende, om dødsårsager og dødssted er generelt stor. Når det gælder mulighederne for lindring og støtte fra sundhedsvæsenet er vi mere usikre eller pessimistiske. Det er tankevækkende, at selv om danskerne ved, hvad der gælder for de fleste (dødsårsager, dødssted m.v.), så håber de fleste på noget andet for sig selv. Danskerne betragter døden som et privat emne. De fleste ønsker først viden om lindring, når de selv får brug for den. Det giver betydelige udfordringer for sundhedsvæsenet og andre, der ønsker at forberede danskerne bedst muligt på livet med livstruende sygdom og den sidste tid før døden. Undersøgelsen er den første af sin art herhjemme og resultaterne kan bruges til at målrette både udviklingen af den palliative indsats og formidlingen om den, så den passer bedst muligt til danskernes behov. Vi glæder os til at samarbejde med mange herunder interesseorganisationer, patientforeninger m.v. om denne opgave. Tak til alle, der har bidraget til undersøgelsen. Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter Ulrik Kampmann Udviklingschef TrygFonden
4 4 Sygdom og død er en del af livet Viger danskerne tilbage for at beskæftige sig med livstruende sygdom, og det at vi er dødelige? Nogle af de, der blev bedt om at deltage i denne undersøgelse, gav udtryk for, at deres egen situation, påvirkede deres lyst til at diskutere emnet. Her er et par eksempler: Spændende undersøgelse, I laver! Og vigtigt at få folk til at overveje et ellers i høj grad tabubelagt tema! Har selv haft spørgsmålene for tæt inde på livet og ønsker ikke at deltage. Vi ved godt, at vi alle sammen skal dø en dag. Langt de fleste af os dør som ældre og efter et kortere eller længere sygdomsforløb. I det forløb har mange syge og nogle af deres pårørende brug for professionel hjælp og støtte. Undersøgelsen viser, at alvorlig, livstruende sygdom og død er et emne, som optager danskerne. Det er en erfaring, som viser sig at være en del af de fleste voksnes liv. Og det er et emne, vi i forskelligt omfang tænker over, bekymrer os om og taler om. God idé at lave denne undersøgelse, fik mig til at tænke over et par ting. Vi er i vores bedste alder, så det ønsker jeg ikke at svare på. palliation palliation er det sundhedsfaglige ord for lindring, og bruges i forbindelse med lindring af livstruende sygdom. den palliative indsats defineres af sundhedsstyrelsen således: den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står overfor de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, social og åndelig art. 1)
5 5 1. næsten alle danskere over 18 år (91%) har eller har haft livstruende sygdom inde på livet 7% af alle deltagere i undersøgelsen har lige nu selv en livstruende sygdom 10% har haft en livstruende sygdom 39% har pårørende med en livstruende sygdom I alt lever 42% af deltagerne i undersøgelsen lige nu med egen og/eller pårørendes livstruende sygdom 63% har mistet en pårørende på grund af livstruende sygdom Vores møder med sygdom og død vil generelt stige med alderen og de, der ikke har haft livstruende sygdom og død inde på livet, vil typisk være yngre mennesker. Undersøgelsen viser, at livstruende sygdom og død ikke kun er et eksistentielt livsvilkår eller noget, der bliver relevant i sidste del af danskernes liv: Det er en konkret erfaring for næsten alle voksne danskere. Når borgere mener noget eller forestiller sig noget i relation til livstruende sygdom og død, kan det derfor også formodes at hænge sammen med konkrete erfaringer. 2. døden er tilsyneladende for danskerne mere et privat emne end et tabu Godt halvdelen af alle danskere (59%) taler med andre om døden og det, at vi skal dø. De, der taler med andre om døden, taler først og fremmest med den nærmeste familie (83%), med venner (57%) og med kollegaer (22%). Kun få procent angiver, at de taler med professionelle som fx læge og andet sundhedspersonale (2%). Vi taler således om døden og det, at vi skal dø, i private fællesskaber. 44% angiver, at vi i Danmark taler tilstrækkeligt/tilpas om døden, 33%, at vi taler for lidt eller alt for lidt om døden og 3%, at vi taler for meget eller alt for meget om døden. En tredjedel af danskerne ville altså gerne tale mere om døden og det at vi skal dø. fig. a. taler du med andre om døden og det, at vi skal dø? Ved ikke, 2% Meget ofte, 2% Ofte, 5% Af og til, 52% Aldrig/sjældent, 39%
6 6 Livstruende sygdomme og mulighederne for at få hjælp og støtte Danskerne lever generelt længere, den gennemsnitlige levealder er nu 79,5 år; 81,6 for kvinder og 77,3 for mænd 2). De fleste af os kommer til at leve og dø med alvorlige sygdomme. Både i Danmark 1) og internationalt 3) er det nu målet, at en lindrende indsats skal være tilgængelig for alle ramt af livstruende sygdom. Det er derfor vigtigt at vide, hvilke sygdomme, det drejer sig om. Hidtil er det først og fremmest kræftsygdomme, der er blevet opfattet som livstruende. Det gælder også i denne undersøgelse, men herudover kender danskerne også de mest udbredte øvrige livstruende sygdomme. Samtidig svarer kun 24% ja til, at de på nuværende tidspunkt ønsker mere viden om mulighederne i den sidste tid med en livstruende sygdom. Det betyder en særlig udfordring for sundhedsvæsenet, patientforeninger og Palliativt Videncenter, der har til opgave at informere borgerne eventuelt også før, de står i situationen om livstruende sygdomme og muligheder for lindrende indsats i forbindelse med sygdom og død: Hvis døden betragtes som et privat emne, og 76% først ønsker mere viden om lindrende indsats, når de har brug for den, hvordan og af hvem formidles den relevante viden så bedst? 3. danskerne ved godt, hvilke sygdomme, der er livstruende og de er bekymrede for at blive ramt af dem Næsten alle danskere (96%) mener, at kræft er en livstruende sygdom, og mange (85%) mener også, at hjertesygdomme er livstruende, mens færre (66%) betragter lungesygdomme som livstruende. Demens, herunder Alzheimers sygdom, vurderes som livstruende af 34% af danskerne. Danskerne bekymrer sig om, hvorvidt de selv og ikke mindst deres pårørende bliver
7 7 fig. b. Hhvilke af følgende sygdomme vil du betegne som nogle, der kan være livstruende, dvs. som man kan dø af? % 85% Demens/alzheimers Hjerte-karsygdomme 38% 96% 66% Parkinsons sygdom Sukkersyge/diabetes Kræft Lungesygdomme AIDS Astma Sclerose Muskelsvind Ved ikke ramt af livstruende sygdom. 55% tænker ofte på at de selv kan blive ramt af livstruende sygdom og 14% tænker meget ofte på det. 55% tænker ofte på, at deres pårørende kan blive ramt af livstruende sygdom og 25% tænker meget ofte på det. Et er at kende til og bekymre sig om livstruende sygdomme. Noget andet er forventningen om hjælp og støtte i den situation. 57% 12% 43% 28% 36% 20% 4. kun 1/5 af danskerne har fuld tillid til hjælp fra det offentlige sundhedsvæsen ved en livstruende sygdom Kun 21% af danskerne har i høj grad tillid til, at det offentlige sundhedsvæsen tager sig godt af mennesker, der får en livstruende sygdom. 57% har nogen grad af tillid, 17% har mindre grad af tillid og 3% har slet ikke tillid til at sundhedsvæsenet kan hjælpe, når mennesker bliver ramt af livstruende sygdom. Bekymringen og den manglende tillid kan være velbegrundet og bygge på konkrete erfaringer og forestillinger, men den kan også bygge på manglende viden og forestillinger om, hvilke muligheder for hjælp og støtte, der findes. fig. c. har du tillid til, at det offentlige sundhedsvæsen er i stand til at tage godt hånd om mennesker, der får en livstruende sygdom? Ved ikke, 2% Slet ikke, 3% I mindre grad, 17% I nogen grad, 57% I høj grad, 21%
8 8 5. ved livstruende sygdom regner danskerne først og fremmest med hjælp og støtte fra den allernærmeste familie, egen læge og hospital Danskernes bud på, hvor de først og fremmest ville kunne få hjælp og støtte er den allernærmeste familie, hvilket næsten alle (94%) regner med, egen læge (75%) og hospital (69%). Danskernes forventninger til, hvor de kan hente hjælp og støtte i forbindelse med livstruende sygdom afspejler dels, at vi stadig er et familieorienteret samfund, dels at hjælp og støtte fra sundhedsvæsenet i forbindelse med alvorlig sygdom først og fremmest forbindes med egen læge og hospitaler, hvilket vil sige behandling. Der er dog også over en tredjedel (36%), der forventer hjælp og støtte fra den kommunale hjemmepleje/ sygepleje og en mindre del, der forventer hjælp og støtte fra de specialiserede palliative tilbud. 26% angiver, at de ville forvente at kunne få hjælp i en patientforening. Man kan formode, at den hjælp og støtte, som danskerne regner med at få her er en anden end den, de får fra familie og sundhedsvæsen. Det rejser spørgsmålet, om patientforeningerne er klædt på til at hjælpe også i forbindelse med sygdom, der truer en på livet og lindring og livskvalitet i denne del af livet. fig. d. hvor ville du først og fremmest forvente at få hjælp og støtte fra, hvis du eller dine nærmeste fik en livstruende sygdom? Privat netværk Den allernærmeste familie 94 % Andre familiemedlemmer 23 % Venner 54 % Kolleger 13 % Det offentlige sundhedsvæsen Egen læge 75 % Hospital 69 % Hospice 22 % Palliativt (lindrende udgående) team 18 % Palliativ hospitalsafdeling 12 % Plejehjem 11 % Hjemmepleje/hjemmesygeplejerske 36 % Andre Frivillige 10 % Patientforeninger 26 % Trossamfund 5 % Støttegrupper på Internettet 10 % Andet 3 % Jeg ved ikke, hvor jeg ville hente hjælp og støtte 12 %
9 9 6. danskerne regner særligt med professionel hjælp til fysiske problemer Danskerne regner først og fremmest (96%) med at kunne få hjælp til fysiske symptomer, ca. halvdelen regner med at kunne få hjælp til psykiske og sociale problemer, og ret få regner med at sundhedsvæsenet kan hjælpe med eksistentielle problemer. Både i Danmark og internationalt sidestilles lindringen af fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle problemer i forbindelse med livstruende sygdomme. Det er derfor tankevækkende, at danskerne ikke har en forventning om, at sundhedsvæsenet kan imødekomme disse dimensioner i lige omfang. Der er dog forskel på forventningerne i forhold til alder; de yngre har i højere grad end de ældre en formodning om at kunne få hjælp til andet end de fysiske symptomer. Den sidste tid og døden De mest udbredte dødsårsager i Danmark er kræftsygdomme (ca. 28%), hjerte-karsygdomme (ca. 28%) og lungesygdomme (ca. 11%). 4) 7. danskerne ved godt, hvad de fleste dør af og regner selv med at dø af alderdom Danskerne ved, at de fleste dør af enten kræft, hjerte-kar sygdomme eller alderdom. Ca. halvdelen af danskerne mener, at alderdom er en udbredt dødsårsag og det er også rigtigt, da langt de fleste danskere dør som ældre, om end der altid skal angives en medicinsk dødsårsag (fx hjertestop) ved dødsfald i Danmark. Danskerne har altså kendskab til, hvilke livstruende sygdomme, der er mest udbredte, og hvilke sygdomme de fleste dør af. fig. e. hvilken hjælp tror du, man kan få fra det offentlige sundhedsvæsen, hvis man får en livstruende sygdom fig. f. hvad tror du flest dør af i danmark? % Lindring af fysiske sympomer 55% Lindring af psykiske symptomer 50% Lindring af sociale symptomer 16% Lindring af eksistentielle/ åndelige problemer % 15% Alderdom Uheld/ulykker 2% AIDS 70% 61% 20% 6% Kræft Lungesygdomme Hjerte-karsygdomme Demens/alzheimers
10 10 De regner dog ikke selv med at dø af dem eller de svarer ved ikke (38%). 41% regner med selv at dø af alderdom, 7% regner med selv at dø af kræft, 8% af hjerte-kar sygdom og 2% af lungesygdom. En del af de relativt få danskere, der regner med selv at dø af en af disse sygdomme, har dem allerede inde på livet. I forhold til den specialiserede hjælp som er hospice, palliativt team og/eller en palliativ afdeling, er det tankevækkende, at flere både her og tidligere angiver at forvente hjælp i højere grad fra hospice end fra et palliativt team; reelt får flere danskere konfig. g. hvor tror du, at man kan få professionel hjælp i hverdagen, i den sidste tid med en livstruende sygdom? % 44% 52% 28% 17% 26% 57% 8. danskerne har mange bud på, hvor de kan få professionel hjælp og støtte, når de eller deres nærmeste skal dø af sygdom 10 0 Egen læge Hospital Hospice Palliativt team Palliativ hospitalsafdeling 2% Plejehjem Hjemmepleje/ hjemmesygeplejeske Forventer ikke hjælp 8% Ved ikke 2% Andet Danskerne har andre forventninger til den hjælp, de kan få, når de skal dø af deres sygdom, end når de er ramt af livstruende sygdom. Når det kommer til den allersidste del af livet, regner flere med, at man kan få hjælp fra hjemmesygepleje/hjemmepleje, plejehjem og specialiserede enheder, særligt hospice. Danskerne regner i mindre grad med, at man kan få hjælp af egen læge og hospital i denne del af sygdomsforløbet. Disse resultater kan måske tolkes sådan, at danskerne særligt forbinder den palliative indsats med den sidste tid. Samtidig svarer et flertal at den sidste tid forbindes med måneder (44%) og med år (29%). takt med et palliativt team end med et hospice. Hospicerne ser ud til at have en større plads i danskernes bevidsthed, mens nogle af de andre tilbud måske ikke er kendte nok i forhold til den plads, de faktisk udfylder. 9. danskerne ved godt, hvor vi typisk dør, men vil helst selv dø hjemme eller på et hospice Danskerne ved godt, at de fleste af os dør på hospital, en del dør på plejehjem, og nogle dør i eget private hjem, mens kun ca. 3% dør på en specialiseret palliativ enhed, fx hospice. Dog mener danskerne, at flere dør hjemme og færre på hospital, end tilfældet er. Som andre undersøgelser har vist, er der stor forskel på, hvordan virkeligheden er,
11 11 og hvad folk ønsker for sig selv, hvad angår dødsted. I denne undersøgelse angiver de fleste danskere (55%), at de helst ville opholde sig i eget hjem, hvis de var døende. 27% ville helst være på en specialiseret afdeling (fx et hospice). Signifikant flere mænd end kvinder ønsker at dø i eget hjem og signifikant flere kvinder end mænd ønsker at dø på hospice. Kun meget få danskere vil helst være på et hospital (5%) eller et plejehjem (1%), hvis de var døende. Disse resultater kan pege i flere retninger; dels mod at gøre det mere realistisk for danskerne at blive i eget hjem, når vi er døende, dels mod at gøre det, at være døende på et hospital eller et plejehjem, til en mere attraktiv mulighed for danskerne. Faktiske dødssted 5) Ønskede dødssted I denne undersøgelse Hospital 48,5 % 5 % Eget hjem 21,9 % 55 % Plejehjem 26,1 % 1 % Hospice Tallet er indeholdt i hospital det anslås at være 3 % 27 % Andet 2,6 % 4 % Uoplyst 0,9 % Ikke registreret Ved ikke Ikke registreret 8 % fig. h. 10. danskerne lægger mere vægt på livskvalitet end livslængde 81% af danskerne svarer, at god livskvalitet er vigtigere for dem, end at leve så længe som muligt. 5% svarer, at det er vigtigst for dem at leve så længe som muligt. Den store gruppe af danskere, der angiver, at kvalitet i livet er vigtigere end længere levetid, kan tale for, at den lindrende indsats anses for vigtigere, end en indsats, der kun har til formål at forlænge levetiden. fig. i. hvilket udsagn passer bedst på dig? A. Det er vigtigt at leve så længe som muligt, 5% B. God livskvalitet er vigtigere end at leve så længe som muligt, 81% Jeg ved ikke, om A eller B passer bedst, 14%
12 danskerne kan godt forestille sig at komme i en situation, hvor de ville bede om at modtage aktiv dødshjælp 71% af danskerne giver i denne undersøgelse udtryk for, at der skal være mulighed for at yde aktiv dødshjælp til mennesker med livstruende sygdom, hvis de ønsker det. 7% er uenige eller meget uenige. Og 22% er enten i tvivl eller har ikke taget stilling. Herudover kan 64% af danskerne forestille sig at komme i en situation, hvor de ville bede om at modtage aktiv dødshjælp. 9% kan ikke forestille sig at komme i den situation, og 27% har enten ikke taget stilling eller ved ikke. fig. j. jeg kan godt forestille mig, at jeg selv kunne komme i en situation, hvor jeg ville bede om at modtage aktiv dødshjælp? Meget enig, 30% Enig, 34% Hverken enig eller uenig, 12% Uenig, 5% Den store gruppe af danskere, der er positive overfor muligheden for aktiv dødshjælp kan være bekymrede for og måske have erfaring med, at der mangler mulighed for hjælp og støtte i forbindelse med sygdom og død. De kan også mangle viden om de muligheder for lindrende indsats, der faktisk findes. Meget uenig, 4% Ved ikke, 15%
13 13 Lidt mere om palliativ indsats Den palliative indsats er: en tværfaglig lindrende indsats, der retter sig mod både fysisk, psykisk, social og eksistentiel lidelse ikke rettet mod diagnoser, men mod de lidelser, der kan være forbundet med alle livstruende sygdomme en mulighed i hele sygdomsforløbet både for den syge og de pårørende Den palliative indsats varetages af det offentlige sundhedsvæsen, og kan inddeles i en basal indsats, og en specialiseret indsats. Den basale palliative indsats dækker de fleste behov for lindring hos de fleste patienter. Den specialiserede palliative indsats kan være nødvendig ved mere komplekse eller særligt alvorlige symptomer og problemer. Den specialiserede palliative indsats kræver henvisning og visitation. Den basale palliative indsats varetages især af Hospitaler Plejehjem Praktiserende læger Kommunale hjemmesygeplejeenheder/ hjemmeplejeenheder fig. k. Den specialiserede palliative indsats varetages af Hospicer Palliative afdelinger Udgående palliative teams På kan du læse mere om palliation og palliativ indsats og i Palliativguiden kan du finde en oversigt over alle specialiserede tilbud og enkelte andre tilbud i Danmark.
14 14 Om undersøgelsen Undersøgelsen går tæt på danskernes viden og forestillinger om samt ønsker til livet med livstruende sygdom og den sidste del af livet frem til døden. Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse i Spørgeskemaet blev sendt ud til 2000 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år, via Sundhedsstyrelsens CPR register personer deltog i undersøgelsen og det giver en svarprocent på 51. Deltagerne i undersøgelsen fordeler sig nogenlunde som den voksne befolkning generelt i forhold til køn, alder og geografi, og en bortfaldsanalyse viser, at der ikke er forskel på de, der deltog og de, der ikke gjorde i forhold til disse variable. 55% af respondenterne er kvinder, 45% er mænd. Den yngste deltager i undersøgelsen er 18 år, den ældste 93 år, og gennemsnitsalderen for respondenterne er ca. 52 år. Omkring en fjerdedel af alle besvarelserne er fra personer over 65 år. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført på initiativ af Palliativt Videncenter og i samarbejde med Rådgivende Sociologer. Undersøgelsen er finansieret af TrygFonden, og udviklingschef Ulrik Kampmann har sammen med Stine Kendal, Mandag Morgen, fungeret som styregruppe for Julie Hagedorn-Møller og Helle Timm, der har forestået undersøgelsen i PAVI. Spørgeskemaundersøgelsen bygger på et litteraturstudie og en interviewundersøgelse. Referencer: 1) Sundhedsstyrelsen. (2011). Anbefalinger for den palliative indsats. København: Sundhedsstyrelsen. 2) Danmarks Statistik, middellevetid for 0-årige ( ) 3) WHO definition of palliative care 4) Sundhedsstyrelsen (2011). Dødsårsagsregisteret København: Sundhedsstyrelsen. (Tal og analyse) 5) Tal oplyst fra Sundhedsstyrelsen dec
15 15 Kolofon Undersøgelse af danskerens viden om livstruende sygdomme og muligheder for lindring samt ønsker til den sidste del af livet ISBN: Redaktion Helle Timm og Julie Hagedorn-Møller, Palliativt Videncenter i samarbejde med Rådgivende Sociologer. Styregruppe Ulrik Kampmann, TrygFonden og Stine Kendal, Mandag Morgen. Undersøgelsen er finansieret af TrygFonden. Design: Beyer Design Foto: Trille Skjelborg Tryk: Arco Grafisk A/S Rettigheder Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Alle rettigheder forbeholdes. Rapporten kan downloades på Adresse Palliativt Videncenter, Strandboulevarden 47B, 2100 København Ø. Pavi.dk. Januar 2013
16 Palliativt Videncenter Strandboulevarden 47B 2100 København Ø T E pavi@pavi.dk H Palliativt Videncenter (PAVI) er et nationalt center, der har til formål at sikre udvikling, høj faglig kvalitet og spredning af viden i det palliative felt i Danmark. Se mere på Palliation handler om lindring og livskvalitet. Palliation betegner den professionelle indsats for at forebygge og lindre lidelse hos mennesker med livstruende sygdom og deres nærmeste. PAVI har i 2013 lanceret hjemmesiden som er målrettet borgerne. Her findes information om bl.a.: - Palliation - Livet med sygdom - Den sidste del af livet - At være pårørende - Tilbud til efterladte i sorg - Guide til lindring
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs mereKortlægning og udvikling af den palliative indsats
Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt
Læs mereGabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereUDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereBefolkningsprojektet : Danskernes viden om og ønsker til den sidste del af livet - undersøgelser og formidling.
Projektbeskrivelse, 20. september 2011 HT. Befolkningsprojektet : Danskernes viden om og ønsker til den sidste del af livet - undersøgelser og formidling. Indledning, formål og problemstilling Formålet
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereLad os tale om døden
Lad os tale om døden Uddrag af undersøgelsen: Danskernes holdning til at tale om sin egen og sine næres sidste tid og død 2019 1 Du kan læse undersøgelsen Danskernes holdning til at tale om sin egen og
Læs mereNational kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau
National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og
Læs merePalliativ indsats i kommunerne
Palliativ indsats i kommunerne -og andre aktiviteter i PAVI Mette Raunkiær Projektleder Sygeplejerske Cand. Scient.Soc., Ph.d. Karen-Inge Karstoft Projektmedarbejder Cand. Psych. Palliativt Videncenter
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål
Læs merePalliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)
Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) KLs konference: Ældre plads til forskellighed Hotel Comwell, Kolding, Mandag d. 26 september 2016 26-09-2016 Lene Jarlbæk, overlæge,
Læs merePalliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død
Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativt Videncenter/SIF/SDU Øster Farimagsgade 5 A, 1353 K, Mette Raunkiær ph.d., cand.scient.soc., sygeplejerske T: 2174 7482 E: raunkiaer@sdu.dk,
Læs mereHvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014
Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereFaktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice
Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser
Læs mereNår to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter
Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede
Læs merePALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018
PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer
Læs mereDEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs mereNår ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde?
Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde? Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Palliation, handler om lindring og livskvalitet.
Læs mereStyrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Læs mereKompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen
Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative
Læs mereTemadag: En værdig død
Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende
Læs mereHvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice
Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice Skt. Lukas Hospice 25 års jubilæum National konferencedag 21. november 2017 Helle Timm 040517 Helle Timm Spørgsmål Hvem og hvad
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER I
KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under
Læs merePalliativ indsats i DK
1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt
Læs mereDansk Palliativ Database
Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken
Læs mereDanskerne er blevet mere demensvenlige.
Danskerne er blevet mere demensvenlige Undersøgelse af danskernes viden og holdning til demenssygdomme 16 1. Resumé... 1. Flere ved mere og færre ingenting om demens... 3. Flere ved hvordan de kan hjælpe
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center
Læs mereTerminal palliativ indsats
Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer
Læs merePalliativ indsats til børn og unge i Danmark
Palliativ indsats til børn og unge i Danmark Der findes specialiserede tværfaglige teams i alle regioner i Danmark samt FamilieFokus og Lukashuset Hvor kommer palliation fra Latin palium Lindring Kappe,
Læs mereKun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter.
12. december 2016 Palliativt arbejde I perioden 25. november til 6. december 2016 har FOA gennemført en undersøgelse af medlemmernes erfaringer med pleje af og omsorg for uhelbredeligt syge borgere. Målgruppen
Læs mereBridge over troubled water
Bridge over troubled water Palliation på plejehjem og samarbejde/hvad kan det specialiserede team tilbyde Margit Lundager Forstander Kildevæld Sogns Plejehjem Thomas Gorlen Praktiserende læge Diplom palliation
Læs mereDet palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?
Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter
Læs mereBØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014
2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige
Læs mereHvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?
Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...
Læs mereTemadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018
Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018 er en tænkning i palliativ praksis, som støtter de fagprofessionelle i at fokusere på, hvordan den enkelte patient eller borger er stillet inden for følgende dimensioner:
Læs mereProjektbeskrivelse Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune
Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune //2019 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.... 3 2. Formål, anvendelsessigte og
Læs mereMetode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012
Metode Periode Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012 Dataindsamling Indsamlingen er foregået via webpanel, som er repræsentativt i forhold til den danske befolkning Der
Læs merePalliation, tilbud til døende og deres pårørende
Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 27. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats Sundhedsaftale Indgået
Læs mereEn dag skal vi dø, men ALLE de andre dage skal vi leve. hospice. Sjælland
En dag skal vi dø, men ALLE de andre dage skal vi leve hospice Sjælland Lindring og omsorg På Hospice Sjælland har vi fokus vi på det, der gør livet værd at leve - selvom der kun er kort tid igen Beboere
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs merePalliation til børn og unge og deres familier
Palliation til børn og unge og deres familier - Nationale og internationale erfaringer vedr. indsatser og organisering samt dødsårsager og dødssteder Mette Raunkiær, seniorforsker, REHPA, Videncenter for
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPFRE Koordineret med: SPOK
Læs mereLUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE
LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE SANKT LUKAS STIFTELSEN OM LUKASHUSET Når børn og unge får en livstruende sygdom, er det hele familien, der bliver ramt. I Lukashuset er det derfor
Læs mereKommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)
Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske
Læs mereSamtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa
Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs mereDANSKERNES VIDEN OM DEMENS
DANSKERNES VIDEN OM DEMENS Befolkningsundersøgelse udført af YouGov for Alzheimerforeningen blandt et repræsentativt udsnit af danskerne (2019) INDHOLD 3 4 5 Baggrund for undersøgelsen Metode Hovedresultater
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde
FOA Kampagne og analyse 23. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA gennemførte i perioden fra den 7. til den 16. september en medlemsundersøgelse blandt de medlemmer, som er tilmeldt
Læs merePalliativt Videncenter www.pavi.dk
Palliativt Videncenter www.pavi.dk Forskernetværk 4. november 2009 Rikke Vittrup Cand.scient.soc., projektmedarbejder, Palliativt Videncenter Disposition 1. Kort præsentation af mig 2. Præsentation af
Læs merePalliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser
Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Forskerdag i palliation, 31. oktober 2016 Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender
Læs merePALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT
PALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT Kortlægning af den palliative indsats i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og på plejehjem i Danmark 2010-2011 Karen-Inge Karstoft, Anne Fisker Nielsen og Helle
Læs mereNy sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014
Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen december 2011 - Indsatsen er målrettet alle patienter med livstruende
Læs mereEksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende
Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende Elisabeth Rokkjær Hammer. Hospitalspræst i Palliativt team Fyn og Pædiatrisk Palliativt team,
Læs mereViden som forudsætning for medbestemmelse
Artikkel Vinnie Andersen og Helle Timm Viden som forudsætning for medbestemmelse Hvad ved borgerne om palliation og vil de vide mere? palliation, vidensformidling, borgere, patientforeninger Medbestemmelse
Læs mereDØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk
DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering
Læs merePalliative tilbud til personer med ALS
Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview
Læs mereRundt om en tidlig palliativ indsats
Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for
Læs mereKræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet
Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet En Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelse, 2012 Korngut S, Johnsen AT, Spielmann M, Neergaard MA, Grønvold M Oplæg
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs mereHvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM
Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM RCFM Etableret på initiativ af muskelsvindfonden i 1976 og er i dag et selvejende offentligt finansieret
Læs mereEgne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune
Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 April 2016 Indhold Indledning.....
Læs mereHvad er vigtigt for dig?
FORBEREDELSE & STØTTE Hvad er vigtigt for dig? Hvad du som patient kan forvente af personalet i behandlingen, og hvad du selv kan gøre I vores samarbejde med dig vil vi gerne vide, hvad der er vigtigt
Læs mereREFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København
REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mere10 bud til almen praksis
10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mere18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede
Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit
Læs mereEgne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune
Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 August 2015 Indhold Indledning.....
Læs mered d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker
d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil
Læs mereNår besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.
Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?
Læs mereSammenhæng i sundhedsvæsenet
Sammenhæng i sundhedsvæsenet det mener danskerne De fleste kan blive enige om, at der skal være sammenhæng i det danske sundhedsvæsen. Ingen patienter må falde mellem to stole, når deres behandling involverer
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereTelemedicin i Danmark
Telemedicin i Danmark 3 INDSIGTER om danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem PUBLICERET DEN 5. JULI 2019 Forord I den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 står der, at
Læs mereEgen læge Hospitalsafdeling Andre
Det Palliative Team, Århus Årsrapport 2012 Patientdata Årsrapporten omfatter patienter, som er henvist, men også afsluttet i 2012. Denne praksis betyder, at patienter som ikke dør i det år, hvor de er
Læs mereTelemedicin i Danmark
Telemedicin i Danmark 3 INDSIGTER om danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem PUBLICERET DEN 5. JULI 2019 Forord I den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 står der, at
Læs mereSundhedsfaglig Diplomuddannelse
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner
Læs mereStatus for palliativ indsats i Danmark
Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over
Læs mereFAMILIE PÅRØRENDE SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE
PÅRØRENDE PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre
Læs merePalliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces
Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt
Læs mereSAM B. Samarbejde om borger/patientforløb
SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i
Læs mereNationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder
Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam
Læs mereFAMILIE PATIENTEN SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE
PATIENTEN PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre
Læs mereGenoplivning!!!!!! Rigshospitalet 5. dec Poul Jaszczak
Genoplivning!!!!!! Rigshospitalet 5. dec. 2018 Poul Jaszczak Genoplivning Hjerteforeningen går ind for genoplivning, da tvivl kan koste liv Sundhedsloven! Sundhedsloven giver retten til at sige ja såvel
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereFAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne
FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende
Læs mereNy nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra
1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.
Læs merefor den samlede udvikling? Hospice Forum Danmark Årsmøde 2009 Helle Timm mag.art, ph.d, chef Palliativt Videncenter
Den palliative indsats i DK hospicers opgaver og ansvar for den samlede udvikling? Hospice Forum Danmark Årsmøde 2009 Helle Timm mag.art, ph.d, chef Palliativt Videncenter Disposition: Formål, udfordringer
Læs mereDiakonissestiftelsens Hospice
Diakonissestiftelsens Hospice Smukke og hjemlige omgivelser midt i storbyen Velkommen til Diakonissestiftelsens Hospice Diakonissestiftelsens Hospice, som er en selvejende institution under Diakonissestiftelsen,
Læs mere