Kampagnen. Hjælp mig hjem

Transkript

1 Kampagnen Hjælp mig hjem Mathias Pedersen og Jonas Mathiesen Roskilde Tekniske Gymnasium

2 Indholdsfortegnelse Kampagnen side 2 Medievalg 1..side 2 Case eksempel..side 2-3 Afsender..side 3-4 Perspektivering side 3-4 Målgruppe.side 4-5 Bollemodellen.side 5-7 Sepstrups kampagnemodel..side 8-9 Produkt side 9-12 Produktovervejelse side 9 Medievalg 2.side 9-10 Billeder af produktudvikling.side

3 Kampagnen Medievalg. Vores kampagne giver sig til udtryk i en kortfilm. Det vil blive en animeret film med tre personer involveret, og viser tre drenge på en bar hvor den ene får for meget at drikke og gerne vil hjem. Plottet i videoen er, at få seeren til at føle en slags medfølelse for den ene person som har fået for meget at drikke, og skal gå alene hjem. Der vil senere komme begrundelse for medievalg. Case eksempel: Benny er lige blevet student og vil som de tusindvis af andre nybagte studenter i landet ud og fejre det med stil. Ham og hans kammerat Dennis varmer derfor op hjemme hos deres tredje kammerat Kenneth før de tager i byen, for at spare nogen penge på sprut på de diverse barer som de har tænkt sig at besøge. Drengene går til den, og inden for kort tid for de indtaget rigtig mange genstande, mange flere end hvad de er vandt til. Dette resultere i at deres kammerat Kenneth får det skidt og kaster aftenens sprutindtag op midt på dansegulvet, hvilket igen resultere i at de tre drenge bliver smidt hjem. Drengene er trætte og fulde og de kan godt se at aftenen er ved at være slut for deres vedkommende, så de beslutter sig for at gå hvert til sit. Kenneth bor i byen og kan nå hjem på 2-3 minutter, så Benny og Dennis følger ham hjem og får lagt ham sikkert i seng. Benny og Dennis bor begge 3 kilometer ude for byen de festede i, men i hver deres retning. Dennis siger til Benny at han bør følges med ham hjem så han ikke skal gå alene den lange vej, men Benny mener slet ikke at han er fuld og overbeviser Dennis om at han sagtens selv kan gå hjem. Dennis bliver hentet af sin mor på stationen, men tænker ikke over at Benny kunne være kørt med i bilen. Samtidig vakler Benny ud af landevejen for at komme hjem til sine forældres hus som ligger lidt ude for byen. Benny føler sig lige pludselig træt, og tænker at han vil sætte sig lidt i vejkanten og hvile benene. Benny sidder og bliver lidt døsig og falder til sidst i søvn der i grøften. Det eneste Benny ikke vidste, var at han på grund af sin store mængde alkohol i blodet var ude af stand til at forstå at det var midt i december og årets første sne snart faldt. 2

4 Benny blev fundet næste morgen af en busschauffør som kørte morgentimernes første rute over landet. Stiv, kold og livløs lå han i grøften kun 500 meter fra hans hus. Afsender. Alle Kampagner, aviser, magasiner og reklamer har en afsender. Denne afsender skal være en troværdig og helst være kendt som en kilde der tidligere har udgivet relevante og gode produkter. Vores afsender har vi valgt til at være Sundhedsstyrelsen da det er dem som normalt kommer med infomertials der advare og sociale og fysiske sundhedsskader. Det ligger derfor lige til højrebenet at vælge disse, da vores kampagne-emne omhandler både et socialt og et fysisk. Det sociale problem består i at det ikke altid falder andre unge ind, at de bør hjælpe deres fulde medmennesker når de er i byen. Og det fysiske problem er at unge kan miste livet ved at falde i søvn i natten og fryse ihjel, eller blive berøvet eller overfaldet. Perspektivering til lignende kampagner fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har tidligere være ude med en kampagne omkring unges alkoholvaner. Kampagnen hed Stop før 5 og fortalte om hvordan alkohol skader organismen, og om hvordan det kan ødelægge dig selv og dine medmennesker omkring dig. Kampagnen fortalte blandt andet: Alkohol kan få dig til at sætte livet på spil 3000 danske unge under 25 år kommer på hospitalet pga. alkoholforgiftninger Hvert år dør 3-4unge i DK under 20 år pga. alkohol 25 unge 15-29årige døde pga. alkohol fra Tal på kommuner 2010 Hvert fjerde dødsfald blandt de årige unge mænd hænger sammen med alkohol. 3

5 De beskæftiger sig med videoer og hjemmeside som medie. Og begge ting virker lige godt syntes vi. De rammer både folk som ser tv, og folk som er på internettet. Ældre mennesker ser mere tv end unge, og unge er mere på internettet end ældre, på den måde rammer kampagnen to store målgrupper. Målgruppe. Når man vælger målgruppe skal man starte meget tidligt i projektet med at vælge ting som fx: Medie: hvilke alders- og målgrupper er trukket til de forskellige medier? Produkt: Hvilke alders- og målgrupper er trukket til det produkt eller information du vil ud med? Afsender: Hvilken afsender finder de forskellige alders- og målgrupper relevant og troværdig? Målgruppe til vores kampagne. Vores kampagnes medie og afsender er henholdsvis en animation med lyd, og afsenderen er sundhedsstyrelsen. Dette er et meget bredt spektrum af informationsteknologi, så en bredt spektrum vil naturligvis appellere til en stor målgruppe. Så der er fri tøjler til at ramme lige præcis den målgruppe vi vil have. Unge i aldersgruppen år: Til at appellere til unge mennesker har vi valgt at lave en video. Videoen er tegnet og lavet som en tegnefilm med voiceover. Dette mener vi vil appellere til unge, da alle andre vi har spurgt (vores klasse) syntes at en tegnefilm vil fastholde deres interesse i længere tid end en normal film. Videoen skal implementeres forskellige steder i hverdagen, og for at komme i kontakt med de unge, implementere vi videoen på nettet. Ved at implementere den på nettet har den mulighed for at blive viral, og andre unge vil på den måde også se videoen. Sociale medier vil også være en god delingsmulighed. 4

6 Voksne i aldersgruppen år: For at ramme målgruppen år, har vi valgt ligeledes at sende vores tegnefilm i tv med en tilhørende speak til sidst i filmen. Målet med at sætte den i TV er, at vi kan ramme nogen lidt andre målgrupper end dem på internettet. Vores afsender spiller her ligeledes en meget stor rolle, da det typisk er vigtigt for den ældre målgruppe at kilderne og afsenderen er i orden. Og da vores afsender, sundhedsstyrelsen, før har udgivet troværdige og fornuftige budskaber og kampagner, mener vi at det er den perfekte afsender. Vi vil også sørge for at sende budskabet til de voksne seere på en respektfuld måde så de ikke føler sig overgået eller underlegende. Voksne ser i gennemsnit en times mere TV dagligt end børn og unge. Voksne over 55 ser i gennemsnit 4 timers tv om dagen. Bollemodellen: Vi analysere vores målgrupper i forhold til bollemodellen. Både positive og negative aspekter fremhæves år: Afsender: Vores afsender er sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen er kendt for sin høje troværdighed, og store ressourcer. De er meget fremtrædende i forhold til information til folket omkring miljøfarer og usund livsstil, men beskæftiger sig også med andre mere direkte kommunikationsformer såsom. Skræmmekampagner. Vores egen mening om sundhedsstyrelsen er at det er en troværdig kilde og afsender, og vi stoler på at de kommer med præcis og relevant information. Vi har lavet en lille kvalitativ rundspørge i klassen for at finde ud af om der tegner sig et billede af sundhedsstyrelsen: Der tegner sig et billede af meningerne fra dem i vores klasse. Der bliver sagt at de ikke mener at sundhedsstyrelsen rammer dem særlig godt, men at de stadig anser den for at være troværdig. At blive fortalt hvad man skal, er der ikke mange unge der syntes om. Så en skræmmekampagne der siger at unge SKAL stoppe med at drikke så meget, eller SKAL hjælpe deres venner hjem efter byen vil ikke ramme de unge (fra vores klasse i hvert fald). 5

7 Men der bliver så også givet udtryk for, at hvis sundhedsstyrelsen kom ud med en mere jordnær kampagne, der opfordre i stedet for at skræmme, vil dem fra vores klasse få et bedre syn på vores valgte afsender år: Ved analyse af vores målgruppe i alderen år lavede vi en kvalitativ analyse af to lærere på vores skole. Begge lærere har børn, og den ene to børn i målgruppealderen år. Undersøgelsen peger på, at hvis en tv reklame skal placeres på et godt tidspunkt skal det være enten lige før, under eller efter nyhederne. Det skal være på et tidspunkt som voksen hvor man har tid til at sætte sig ned og tømme hovedet for hvad der nu er sket i løbet af dagen. Mht. indhold og budskab i selve mediet fandt vi ud af, at en kampagne med lige vores budskab ville ramme godt hvis der i stedet for en skræmmekampagne, kom en kampagne der viste forældrene hvordan man bedst muligt kunne kommunikere til sine unge. Det der tilsyneladende er problemet er, at de unge ser det som en plage eller en pligt at tale med sine forældre omkring disse ømme emner. Så derfor skal det beskrives hvordan man bedst muligt kan kommunikere til de unge, uden at samtalen går hen og bliver en forældre-barn samtale, men i stedet bliver en voksen-voksen samtale. Dette kan udarbejdes og formuleres med en transaktionsanalyse. Uddrag- Transaktionsanalyse-teorien, som Eric Berne udviklede i 1960 erne, går ud fra, at vores personlighed består af tre dele som på forskellige måder udtrykker sig gennem det, vi siger til andre, både verbalt og nonverbalt. Det er forældrejeg et, barne-jeg et og voksen-jeg et. Når vi benytter forældrejeg'et, er vi enten den kritiske forælder, der er grænsesættende, moralsk eller truende, eller vi er den omsorgsfulde forælder, der er trøstende og viser medfølelse. Forældrejeg'et henvender sig til barnejeg'et hos den anden. Når vi benytter barnejeg'et kan det komme til udtryk på tre forskellige måder: Vi kan udtrykke os som det naturlige barn, der er uhæmmet og fri, vi kan udtrykke os som det tilpassede barn, der er hæmmet og genert eller vi kan udtrykke os som detrebelske barn, der gør oprør og er trodsig. Her lægger vi op til at den anden skal reagere ud fra sit forældrejeg. Når vi benytter voksenjeg'et viser vi derimod vores rationelle og analytiske sider og vurderer, hvad der er mest praktisk og fornuftigt i bestemte 6

8 situationer. Og her opfordrer vi den, vi taler med, til også at bruge det fornuftige voksenjeg. Alle tre jeg-tilstande er værdifulde dele af en moden personlighed, siger Eric Berne. Ingen af dem kan undværes og den mest optimale kommunikation opnås ifølge Berne, når det enten er voksenjeg et, det omsorgsfulde forældrejeg eller det naturlige barnejeg der anvendes. Kommunikation kaldes af transaktionsanalysen for transaktioner, og transaktionerne foregår mellem personernes forskellige jeg-tilstande. Medie: Medie har rigtig meget at sige når man skal fange bestemte målgrupper, og noget som det har endnu større betydning for er hvilken aldersgruppe man fanger. Fx vil ældre mennesker måske ikke finde det lige så interessant at se en tegnefilm som en teenager eller ung voksen vil. Men da vores hovedsagelige målgruppe er unge i alderen år, mener vi at en tegnefilm på nettet vil fange flest mulige inden for denne målgruppe. Udformning: Vi ender nu op med en udformning på vores projekt der ligger en målgruppevægtsfordeling på ca. 60% årige og 40% år. Et medie som er fokuseret omkring en tegnefilm, og en afsender som tidligere har udgivet lignende kampagner mener vi ud fra korte, men kvalitative undersøgelser, vil fange de årige. 7

9 Sepstrups kampagnemodel Sepstrups kampagnemodel viser hvordan en udformning på en kampagne KAN se ud. En skitser ses herunder. 1: Vores kampagne skydes i gang og den bliver sendt på på tv og udgivet på nettet. Videoen bliver delt på forskellige sociale medier, evt. sundhedsstyrelsens facebookside. 1.1 Nogle personer bliver interesserede og klikker på linket, eller ser inforeklamen til fulde. Folk som ikke er i vores målgruppe vil muligvis miste interessen. 1.2 Vores eksponerede modtagere bliver opmærksomme på indholdet af vores video og begynder at bearbejde informationen. En stor del af folk omkring vores originale målgrupper hopper fra. 1.3 De indholdsmæssigt opmærksomme modtagere bliver fortsat opmærksomme, det er her deling af produktet på nettet kommer til at 8

10 Produkt starte. En lille gruppe af vores målgruppe vil miste interessen, men stadig huske kampagnen. 1.4 Kampagnen har direkte indflydelse, og målet med kampagnen bliver ført direkte ud i livet, enten delvist eller komplet. En meget lille gruppe vil glemme kampagnen og vil ikke bide mærke i omverdens ændringer i form af kamagnen. Produktovervejelser: Da vi begyndte projektet havde v nogenlunde sat os fast på en hovedemne, så den største udfordring var at bestemme medie, afsender og målgruppe. Vi startede med at vælge vores medie, da det var det mest tidskrævende i projektet og krævede de største overvejelser. Vi lavede en såkaldt morfologi-skema over vores ideer for ikke at udelukke nogen muligheder for endeligt produkt. Noget vi har lært i vores teknikfag. Morfologien går ud på at sammensætte hoveddele af forskellige projekter og se om man kan komme frem til noget som passer bedre end andet til vores egen. Medievalg: Punktet medievalg er mere end bare et medie, derfor deler vi det op så det er nemmere af forstå. 1. Medievalg: Selve produktet; Det første medievalg vi fortog os var i hvilken form for informationsteknologi vores produkt skulle fremføres i. Det var vigtigt at det levede op til moderne standarder og samtidig levede op til vores målgrupper. Indtil videre var vores produkt valg kun et medie, for at det skal fuldføres, skal det være et medie, i et andet medie. Vi valgte at lave en blanding af en tegneserie og en kortfilm. 2. Ydermedie: Afsendermedie; Dette medie valg er med hvilken informationsteknologi vi vil vise vores produkt. Efter som det er en video, kan vi allerede her udelukke aviser og plakater. Men dette åbner også for nye muligheder på internettet. Vi har valgt to ydermedier, en afsendelse på TV, og en på internettet, nærmere de sociale medier. 3. Yderligere medievalg: Hvis man Vil udevide sin kampagne yderligere kan man laver efterprodukter hvis det viser sig at målgruppen blev ramt 9

11 succesfuld. Disse produkter kan fx plakater eller aviser. For at kunne få dette til at fungere er man nødt til at ave en remediering. Billeder fra produkt udvikling: Mathias tegner storyboard. På billedet er et enkelt uddrag. 10

12 Mathias laver udtryksudformninger til sine tegninger. Vi overvejede hvilke der var for seriøse og useriøse. Det endelige storyboard. 11