Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Transkript

1 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15

2 16 Kost Rygning Alkohol Motion

3 Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den har fokus på Kost, Rygning, Alkohol og Motion. I løbet af 2007 og 2008 deltog 13 udvalgte kommuner i KRAM-undersøgelsen. I hver kommune blev alle voksne borgere inviteret til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse, og et tilfældigt udsnit af borgerne blev endvidere inviteret til at deltage i en helbredsundersøgelse. Undersøgelsen forløb over en måned i hver kommune. I denne måned kunne borgerne besvare spørgeskemaet, og der kunne bestilles tid til helbredsundersøgelsen. Helbredsundersøgelsen foregik i KRAMbussen og i lokaler, der blev stillet til rådighed af kommunerne, og gennemførelsen af alle målinger og test tog cirka 1½ time per deltager. Der var mellem 843 og deltagere igennem helbredsundersøgelsen i hver kommune. Samtidig med den videnskabelige del af undersøgelsen, gennemførte kommunerne i samarbejde med andre lokale aktører en lang række aktiviteter for borgerne med fokus på de fire KRAM-faktorer. Af figur 1.1 ses KRAM-bussens tur gennem Danmark.

4 18 Figur 1.1 Danmarkskort over de deltagende kommuner i KRAM-undersøgelsen Aalborg marts/ april 2007 Struer november 2007 Silkeborg august 2008 Hillerød oktober 2007 Frederiksberg september 2008 Varde oktober 2008 Brøndby/ Albertslund april 2008 Faaborg-Midtfyn maj 2008 Næstved januar 2008 Sønderborg september 2007 Ærø juni 2008 Guldborgsund februar 2008 KRAM-undersøgelsen blev igangsat netop som mange danske kommuner var blevet sammenlagt med nabokommuner med den nye kommunalreform, og netop som kommunerne skulle i gang med løsningen af de nye sundhedsfremme- og forebyggelsesopgaver med den nye sundhedslov. Kommunerne havde således behov for at synliggøre over for borgerne og internt i den kommunale forvaltning, at der nu var et nyt ansvarsområde og ofte også nye organisatoriske enheder til at løfte opgaven. Det var derfor ambitionen, at KRAM-undersøgelsen skulle være synlig i de deltagende kommuner og derved skabe opmærksomhed mod KRAM-faktorerne, sundhedsfremme- og forebyggelse samt de nye kommunale sundhedsopgaver. Det er velkendt, at KRAM-faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion hver for sig og sandsynligvis i samspil har stor betydning for sundhed og sygelighed. Usund kost kan føre til blandt andet fedme, type 2-diabetes, hjertekarsygdom og kræft. Rygning kan føre til kræft, kronisk obstruktiv lugesygdom (KOL) og hjertekarsygdom. Alko- Kost Rygning Alkohol Motion

5 Kapitel 1 Baggrund og formål holstorforbrug kan føre til en række kræftformer, slagtilfælde samt skrumpelever, mens fysisk inaktivitet kan føre til blandt andet hjertekarsygdom, type 2-diabetes og visse kræftformer. Af de kendte modificerbare livsstilsfaktorer er KRAMfaktorerne derfor særdeles vigtige. Selvom KRAM-faktorernes betydning for helbredet hver for sig er veldokumenterede, er der for alle fire faktorer en række uafklarede spørgsmål. Vi savner viden om interaktionen mellem faktorerne samt viden om de helbredsmæssige betydninger af samspillet mellem genetik, KRAMfaktorerne, levevilkår og miljøfaktorer. Endelig mangler vi viden om hvilke mekanismer, der fører til, at nogle har mere usunde vaner end andre, og hvad vi kan gøre for at skabe sunde rammer for befolkningen. Det vil sige hvilke indsatser, der effektivt kan påvirke folk til at spise sundere, holde op med at ryge, drikke en let til moderat mængde af alkohol og være mere fysisk aktive. Formålene med KRAM-undersøgelsen var at: udbygge den eksisterende viden om KRAMfaktorerne i et sundhedsfremme- og forebyggelsesperspektiv øge befolkningens kendskab til KRAM-faktorernes betydning for sundhed og sygelighed oprette en forskningsdatabase, der kan benyttes til videre forskning til gavn for fremtidig sundhedsfremme og forebyggelse Det Nationale Råd for Folkesundhed tog initiativ til KRAM-undersøgelsen, som blev finansieret af TrygFonden og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet gennemførte undersøgelsen. Formålet med nærværende rapport er at vise resultater af uddybende analyser af forskelle mellem grupper baseret på køn, alder og uddannelse blandt deltagere i KRAM-undersøgelsen, at vise sammenhænge mellem KRAM-faktorerne og nye variable med betydning for det fremtidige sundhedsfremmearbejde og at fortælle om de 13 kommuners erfaringer med at være en del af KRAM-undersøgelsen, herunder arbejdet med de mange lokale aktiviteter. 19

6 20 Læsevejledning Rapporten består af fire dele opdelt med farver (grøn, rød, blå og orange). I den første del beskrives KRAM-undersøgelsens metode og data, herunder repræsentativitet. Den anden del præsenterer resultater fra den samlede KRAM-undersøgelse i form af en KRAMprofil. De første kapitler indeholder resultater fra spørgeskemaundersøgelsen ved-rørende de fire KRAM-faktorer. Herefter følger et kapitel om sammenhænge mellem KRAM-faktorerne og et kapitel om borgernes ønsker om hjælp til at ændre sundhedsvaner. Efterfølgende kommer to kapitler vedrørende selvvurderede helbred, trivsel og sociale relationer samt langvarig sygdom, kontakt til praksiserende læge og medicinbrug. Det sidste kapitel i del to indeholder resultater fra helbredsundersøgelsen. Del tre består af seks kapitler med særlige analyser af datamaterialet fra KRAM-undersøgelsen. De seks kapitler handler om henholdsvis måltidsmønstre, tømmermænd, motionsvaner, overvægt, kondital og håndskanning for osteoporose. Kapitlerne viser resultater, der er unikke for KRAM-undersøgelsen og er en smagsprøve på de mange muligheder datamaterialet fra KRAM-undersøgelsen giver for at skabe ny viden til gavn for fremtidig sundhedsfremme og forebyggelse. Rapportens sidste del sætter fokus på kommunernes KRAM. Det første kapitel beskriver de mange aktiviteter, der foregik og i nogle tilfælde stadig foregår i kommunerne. Det næste kapitel består af en række interviews, hvor de enkelte kommuner fortæller om deres oplevelser med at være en del af KRAM-undersøgelsen, og det sidste kapital indeholder tværgående betragtninger vedrørende kommunernes erfaringer med planlægning og gennemførelse af aktiviteterne. Kost Rygning Alkohol Motion