Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland
|
|
- Birgitte Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere spurgt om, hvordan de har det, og hvad et godt liv er. Det gode liv på Langeland er den første lokale spørgeskemaundersøgelse om sundhedstilstanden på Langeland, Siø og Strynø. Vi har derfor set frem til at opnå en større viden om, hvordan det står til med sundheden og sygeligheden i Langeland Kommune, og hvilke elementer, der ifølge de langelandske borgere bidrager til at leve et godt liv. Vi er glade for, at 845 borgere har valgt at svare på de mange spørgsmål. Borgernes svar er en vigtig forudsætning for at skabe de bedst mulige rammer og betingelser for, at kommunens indbyggere kan leve et sundt og godt liv. I sundhedsprofilen vises de overordnede resultater af de analyser, som Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering, Syddansk Universitet har udarbejdet på baggrund af borgernes besvarelser. Heldigvis viser det sig, at næsten 90 % af de langelandske kvinder og mænd mener, at de har et godt helbred. For højt blodtryk, slidgigt/leddegigt samt ryglidelser er derimod sygdomme som langelændere lider af i højere grad end resten af den danske befolkning. Et vigtigt budskab i kommunens sundhedspolitik er, at vi alle har et ansvar for sundheden. Det er derfor positivt at læse i nærværende sundhedsprofil, at de langelandske borgere er enige i, at den enkelte har det største ansvar for sundheden, men at også familien og stat og kommune har et ansvar. For at leve et godt liv er særligt familien, den mentale sundhed og venner vigtige, svarer de langelandske borgere. Dette fokus vil vi derfor også have, når vi planlægger forebyggende og sundhedsfremmende tiltag. Vi vil gerne sige tak til de mange borgere, som har besvaret spørgeskemaet, og til de virksomheder, lokale forretningsdrivende, foreninger, lokale medier og kommunens ansatte, som har været ambassadører for undersøgelsen. Vi håber, at vi fortsat kan have et godt samarbejde og sammen tage ansvar for alle borgere i Langeland Kommunes sundhed og sikre den enkelte borger et godt og langt liv på Langeland. Borgmester Bjarne Nielsen Langeland Kommune
2 Fakta om Langeland Kommune Langeland Kommune er med sine indbyggere en af de mindste kommuner i Danmark. Som navnet antyder, er Langeland Kommune en langstrakt kommune fra Lohals i nord til Bagenkop i syd på i alt 290 km². Udover Langeland er øerne Strynø og Siø også en del af Langeland Kommune. Langeland er en smuk ø med enestående naturog kulturlandskaber. Langeland Kommune ønsker, at øen skal være et sted, hvor bosætning, fritidsliv, turisme og erhverv blomstrer side om side og i tæt sammenhæng med de naturskønne omgivelser. Befolkningssammensætningen i Langeland Kommune er imidlertid årsag til nogle sundhedsmæssige udfordringer. Andelen af ældre, kontanthjælpsmodtagere, borgere på overførselsindkomster og lavtuddannede er højere end landsgennemsnittet, hvilket har en negativ betydning for sundheds- og sygelighedsmønstret i kommunen. Der er således et større behov for sundhedsydelser og en målrettet sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Denne profil kan være med til at pege på særlige behov for sundhedsydelser, og hvor og hvordan kommunen i samarbejde med Regionen og andre aktører skal sætte ind med sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter. Danmarks statistik 2009 Vores ø - Langeland - et bedre sted at bo og arbejde - for os selv og tilflyttere. Langeland Kommunes planstrategi 2008 (Langeland kommunes hjemmeside) Når respondenterne bliver spurgt om, hvad der har
3 Sundhedsundersøgelsen Baggrund og formål Kommunalreformen har medført et større ansvar for sundhed og forebyggelse for Langeland Kommune. Denne sundhedsprofil er udarbejdet med det formål at løfte dette ansvar bedst muligt. Sundhedsprofilen skal være afsæt for planlægning indenfor sundhedsområdet, så der sikres en positiv udvikling i sundheden og sygeligheden på Langeland. Sundhedsundersøgelsen giver et bredt spektrum af viden, bl.a. om sundhedsvaner, sygdomsadfærd og selvvurderet livskvalitet. Metode Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemabesvarelser (både i digital- og papirform) fra borgere på Langeland, Strynø og Siø i alderen 16 år og derover. Der er anvendt en flerstrenget indsamlingsstrategi med det formål, dels at opnå så bred repræsentativitet som muligt, dels at skabe opmærksomhed omkring undersøgelsen og dens formål. Indsamlingsstrategien har desuden båret præg af ambassadørroller, hvor både politikere, ledere, medarbejdere og idrætsforeninger har fungeret som ambassadører for undersøgelsen. De bidraget til at informere om undersøgelsen og har uddelt og indsamlet spørgeskemaer. Sundhedsundersøgelsens resultater præsenteres primært via tabeller, hvor der ofte sammenlignes med resultater fra Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY). Med et ønske om at teste statistisk for forskelle imellem de langelandske resultater og SUSY resultaterne, er der - så vidt det er muligt - estimeret konfidensintervaller og gennemført statistiske tests (t-tests). Repræsentativitet I alt 845 borgere har svaret på spørgeskemaet, hvorefter 52 respondenter er ekskluderet efter validering af data. Det endelige datasæt består derfor af 793 respondenter, hvor 515 er kvinder og 278 er mænd. En sammenligning mellem data fra spørgeskemaet, hele den langelandske befolkning, Danmarks befolkning og SUSY 2005 viser, at kvinderne er overrepræsenteret i alle aldersgrupper (dog hovedsagelige i aldersgrupperne årige og årige), og udgør 65 % af respondenterne. Mændene er underrepræsenteret i alle aldersgrupper, dog specielt i aldersgruppen årige. Statistisk test for repræsentativitet viser, at stikprøven ikke er repræsentativ. Det er derfor kun muligt varsomt at analysere på forskelle mellem aldersgrupperne inden for samme køn. Mht. repræsentativitet viser de mest iøjnefaldende resultater, at andelen af pensionister og respondenter på efterløn er højere end andelene i de andre erhvervsgrupper (38,5 % for mænd og 38,1 % for kvinder). Ved en opdeling på bopæl viser det sig desuden, at ca. halvdelen af begge køn er bosat på midt Langeland (55 % for mænd og 48,2 % for kvinder).
4 Det gode liv på Langeland Når respondenterne bliver spurgt om, hvad der har betydning for, at man lever et godt liv, er der en klar tendens til, at både mænd og kvinder mener, at et godt familieliv, mental sundhed og gode venner er de faktorer, der har den største betydning Desuden mener 63,7 % af mændene og 66,7 % af kvinderne, at det er det enkelte menneske selv, der har et overordentlig stort ansvar for egen sundhed. Dernæst er det aktører som familien og fødevareproducenter, som bærer ansvaret. Fordelingen af self-efficacy hvor self-efficacy kan beskrives som troen på egne ressourcer og egen evne til at gennemføre en handling viser, at 63 % af mændene har en stærk self-efficacy og kan klare udfordringer og livets mange opgaver bedre end personer, der tvivler på sig selv, dvs. personer med en lav self-efficacy. Blandt kvinderne mener knap halvdelen (48 %) af de har en stærk self-efficacy. Som et mål for selvvurderet helbredsrelateret livskvalitet er der anvendt SF-12 instrumentet (Short Form 12). Ud over resultater fra specifikke helbredsområder scores der en fysisk helbredskomponent og en mental helbredskomponent, som har til formål at summere flere forskellige helbredsområder, som hver især har betydning for ens fysiske og mentale velbefindende. SF-12 resultaterne for kvinderne viser, at både den fysiske og den mentale helbredskomponent er højere i forhold til gældende normer. For mændene gælder det, at den fysiske helbredskomponent er lavere og den mentale helbredskomponent er højere, sammenlignet med gældende normer. Undersøgelsens hovedområder Sociale relationer Egen indsats Rygning Alkohol Motion Overvægt Arbejdsmiljø Brug af sundhedsvæsenet og sygelighed
5 Sundhedsadfærd Sociale relationer Ca. hver 5. blandt både mænd og kvinder føler sig ikke specielt tilknyttet til deres lokalområde. Ligeledes ses der en tendens til, at der på Langeland sammenlignet med SUSY resultaterne er en højere andel af både mænd og kvinder som ofte er alene, selvom de har mest lyst til at være sammen med andre. Dette er dog med undtagelse af de årige mænd og kvinder. Endvidere er der en tendens i retning af, at der er en højere andel af både mænd og kvinder som sjældent eller aldrig træffer familie og som ikke regner med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom, i forhold til SUSY resultaterne. Egen indsats 74,5 % af kvinderne og 67,9 % af mændene mener, at egen indsats er særdeles vigtig for at bevare et godt helbred. Der ses en tendens til, at en lavere andel af årige mænd og kvinder mener, at egen indsats er særdeles vigtig for at bevare eller forbedre helbredet, sammenlignet med SUSY. Endvidere svarer 88,1 % at de aktivt gør noget for at bevare eller forbedre helbredet, og af denne andel er der en tendens i retning af, at en lavere andel af de årige mænd gør noget aktivt for at bevare eller forbedre helbredet, når der sammenlignes med SUSY. At holde kontakten til familie og venner, være fysisk aktiv og få tilstrækkelig med søvn er ifølge respondenterne de bedste metoder til at forbedre eller bevare helbredet. Rygning Blandt de langelandske respondenter er der 24,2 % der ryger dagligt. Den statistiske test viser, at andelen af daglige rygere blandt de årige mænd er signifikant højere på Langeland, sammenlignet med SUSY, og når det drejer sig om storrygere ses den samme tendens blandt de årige mænd. For kvinderne gælder det, at andelen af daglige rygere er signifikant lavere for de årige, sammenlignet med SUSY. Endvidere er det over halvdelen (52,2 % blandt mænd og 56,8 % blandt kvinder), som bor i et hjem hvor der ryges dagligt, hvilket i SUSY er gældende for 34 % af mændene og 31,1 % af kvinderne. 35,1 % af mændene mener slet ikke det er vigtigt, at holde op med at ryge, hvilket er gældende for 26,7 % af kvinderne, men ved evt. hjælp til rygestop ønskes der bl.a. rygestopkursus, nikotintyggegummi, alternativ behandler, samt hjælp og støtte fra familie. Alkohol For både mænd og kvinder gælder det, at en signifikant lavere andel overskrider Sundhedsstyrelsens ugentlige anbefalede genstandsgrænse, sammenlignet med SUSY. Dog ses en tendens i retning af, at en større andel af både mænd og kvinder har indtaget 5 eller flere genstande ved én enkelt lejlighed (såkaldt binge drinking ) indenfor den seneste måned, sammenlignet med SUSY. Ved evt. hjælp til at nedsætte alkoholforbruget ønskes der hjælp og støtte fra familien, og mulighed for at nedsætte forbruget sammen med andre. 84,9 % af kvinderne og 73,6 % af mændene mener dog slet ikke, at det er vigtigt at nedsætte alkoholforbruget.
6 Sundhedsadfærd Motion Overvægt Kost 68,4 % af kvinderne og 51,5 % af mændene spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer ugentligt. At læse, se tv eller have anden stillesiddende beskæftigelse gælder for henholdsvis 14,6 % af kvinderne og 12,1 % af mændene. Når der sammenlignes med SUSY er der en tendens i retning af, at andelen af mænd med stillesiddende fritidsaktiviteter er signifikant højere for de årige. For kvinder med samme fysiske aktivitet gælder det, at andelen er signifikant lavere blandt de årige, men signifikant højere blandt de årige, sammenlignet med SUSY. En af de vigtigste grunde til at være fysisk aktiv er helbredet, ifølge 79,3 % af mændene og 82,7 % af kvinderne. Ved evt. hjælp til at være mere aktive ønskes der bl.a. gratis motionstilbud, bredere udvalg af idrætsfaciliteter, bevaring af små klubber og flere cykelstier. Ca. halvdelen (50,8 %) af kvinderne er normalvægtige, og det samme gælder for 36,7 % af mændene. Hver 5. mand og hver 6. kvinde er svært overvægtige, og når der sammenlignes med SUSY viser statistisk test, at andelen af mænd og kvinder der er svært overvægtige er signifikant højere for alle aldersgrupper, dog med undtagelse af årige hvor der ikke kan påvises nogen signifikant forskel. Alle respondenter (med undtagelse af dem som slet ikke mener, at det er vigtigt at ændre vægten) er blevet spurgt om, hvorvidt de ønsker at tabe sig, eller tage på i vægt og hertil svarer 93,1 % af mændene og 98,2 % af kvinderne at de ønsker at tabe sig. De samme respondenter har desuden givet udtryk for hvilken hjælp de ønsker sig, hvis de skal ændre vægten og her er det gratis kostvejledning, tilbud om gratis motion og muligheden for at ændre vægten sammen med andre, som er de vigtigste tilbud. Mændene (79,9 %) og kvinderne (83,9 %) er enige om, at den vigtigste årsag til at spise sundt er helbredet. Når der sammenlignes med SUSY kan det konkluderes, at der ses en tendens i retning af, at andelen der hver dag eller flere gange dagligt spiser frugt er lavere blandt både mænd og kvinder. Blandt de årige kvinder kan der dog ikke påvises nogen forskel. Det kan desuden konkluderes, at andelen af mænd der spiser fisk mindst én gang ugentligt er højere, sammenlignet med SUSY. Der kan ikke påvises nogen forskel blandt de årige mænd. For kvinderne gælder den samme tendens, dog med undtagelse af de årige kvinder.
7 Arbejdsmiljø og sygdom Arbejdsmiljø 56,9 % af de langelandske respondenter er erhvervsmæssigt beskæftigede. Andelen med tunge byrder på arbejdet (dvs. mindst 10 kilo, mindst to dage ugentligt) er 53 % blandt de langelandske mænd, hvor andelen er 38 % i SUSY. Endvidere ses en tendens i retning af, at færre langelandske respondenter er udsat for, at de ikke når deres arbejdsopgaver, sammenlignet med SUSY. For de årige kvinder fremgår dog ingen forskel. Endelig er der en tendens i retning af, at en højere andel af både mænd og kvinder sommetider, sjældent eller aldrig har indflydelse på deres arbejdsopgaver, dog med undtagelse af de årige mænd, sammenlignet med SUSY. Brug af sundhedsvæsenet og sygelighed Der er en klar tendens i retning af, at andelen der har haft kontakt til deres praktiserende læge inden for de sidste 3 mdr. pga. gener, sygdom eller skade er højere blandt de langelandske respondenter, sammenlignet med SUSY. Kontakten til sundhedsvæsnet er desuden generelt større, sammenlignet med SUSY, uanset hvilke lægelige behandlere man ser på. 47,1 % af kvinderne og 42,9 % af mændene svarer, at de har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden form for lidelse. Forekomsten af specifikke sygdomme er blevet undersøgt, og samlet set lider de langelandske respondenter mere af forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt, samt rygsygdomme, sammenlignet med SUSY. Andelen der er ramt af sygdommene er dog højere blandt kvinderne. Desuden har de langelandske kvindelige respondenter flere problemer med migræne, hyppig hovedpine, især blandt de yngre aldersgrupper, sammenlignet med SUSY. 16 % af mændene og 20 % af kvinderne svarer desuden at deres eventuelle sygdom, skade eller lidelse har voldt problemer i det daglige, inden for de sidste 14 dage, og % svarer at begrænsningerne er af varig karakter (dvs. begrænsningen har varet, eller forventes at ville vare 6 mdr. eller længere).
Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland
Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Februar 2010 Kolofon Titel Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Forfattere Institutnavn Helena Vestkjær Thomsen og Jens Olsen Regitze Nyeland CAST Center for
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereIndholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...
! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4
Læs mereSammenfatning. Helbred og trivsel
Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereSundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede
Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereDanskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010
Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereNotat vedr. KRAM-profilen
Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune
Læs mereSelvvurderet helbred et spørgeskema
Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereBefolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Læs mereBefolkning i Slagelse Kommune
Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereSådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen
Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereUdviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed
UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereGladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010
GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil
Læs mereArbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)
Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Udarbejdet af Anne Rytter Hansen og Mette Kjøller Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereAfsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning
1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
Læs merewww.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mere2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Læs mereWorkshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereRubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14
Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I
Læs merePræsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereAnne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark
Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta
Læs mereHovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007
Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Arbejdsnotat udarbejdet af Sundhedssekretariatet Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereSundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Læs mereSUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE
SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE - analyse af SUSY data om sundhed hos arbejdsløse med kort eller ingen uddannelse, førtidspensionister samt kontanthjælpsmodtagere og personer under
Læs mereSundhed i Helsingør. Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse
Sundhed i Helsingør 2006 Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse Sundhed i Helsingør 2006 Sofie Biering-Sørensen, Anne Illemann Christensen, Jacob Hornnes, Ulrik Hesse.
Læs mereSundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE
Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Præsentationens indhold: Hvad er sundhedsprofilen? Hvem kan vi sammenligne os med? De ni hovedområder i Sundhedsprofilen. Hvad er gået godt og mindre godt? Fokusområder
Læs mereSYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED
18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt
Læs mereSundhed i Kolding 2007
Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet
Læs mereUdvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.
Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereKapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion
Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................
Læs mereSundhed i Slagelse 2006. Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse
Sundhed i Slagelse 2006 Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen, Christina Bjørk, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet
Læs mereMåling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.
Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation
Læs mereYNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereAlkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereSundhed i Odsherred 2006
Odsherred Kommune Sundhed i Odsherred 2006 Ulrik Hesse Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Sundhed i Odsherred 2006 Ulrik Hesse, Jacob Hornnes, Sofie Biering-Sørensen, Anne Illemann
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereSundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg
Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.
Læs mereHvad viser resultaterne fra sundhedsundersøgelsen Gennemgang af resultater fra besvarelser af sundhedsundersøgelsen i borgerpanelet.
Hvad viser resultaterne fra sundhedsundersøgelsen Gennemgang af resultater fra besvarelser af sundhedsundersøgelsen i borgerpanelet. Overordnet holdning til kommunale sundhedsindsatser Hvad synes du helt
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereSundhedsprofil 2007 Oktober 2007
Sundhedsprofil 2007 Oktober 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 3 1. INDLEDNING... 7 2. BAGGRUND FOR SUNDHEDSPROFIL... 9 2.1 SPØRGESKEMAETS STRUKTUR... 12 2.2 DATAINDSAMLING OG BORTFALD... 13 3. INDSATSOMRÅDER...
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereMental Sundhed i Danmark
Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,
Læs mereSundhed i Ballerup. Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse
Sundhed i Ballerup Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse Forord Hermed foreligger resultaterne fra Ballerup Kommunes sundhedsprofil, Sundhed i Ballerup 2006. I sundhedsprofilen
Læs merePSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10
Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14
Læs mere