Helhedsorienteret planlægning i det åbne land
|
|
|
- Ingeborg Paulsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Helhedsorienteret planlægning i det åbne land Særlig fokus: Landbrugsbygninger og landskab - nye planredskaber for konsulenter og kommuneplanlæggere Vibeke Nellemann Skov & Landskab, KU Københavns Universitet 1 Multifunktionalitet Landskabet skal tilgodese: jordbrug, bosætning, friluftsliv, industri, infrastruktur, grundvand, energiproduktion Hvordan sikres landskabernes værdier og diversitet? Københavns Universitet 2
2 EU Stat Amt -> Kommune Ejendom Direktiver, rammeprogrammer, støtteordninger m.v. Byer Anlæg Friluftsliv Landsplanmål + strategier Natura Vandplan - ELC - Grøn vækst? Hovedstruktur og sektorplanlægning Landbrug Adm. Planlov, Husdyrg.lov, VVM, støtteordn. Lokal områdeplanlægning Lodsejerhandlinger Natur Landskab Miljø Behov for helhedsorienteret planlægning Værdier, muligheder og bindinger? Koordinerede udviklingsstrategier og bæredygtighed Det lokale landskab Dialog i mødet off. <-> privat forvaltning Handlingsorientering Projekt Helhedsorienteret planlægning Nellemann et al. S&L 2004 Københavns Universitet 3 Samspil landbrugsbygninger landskab Udvikling: Færre/større/specialiserede - eller nedlagte landbrug nye miljøkrav ny gårdudflytning bíogasanlæg Hvad med: landskabet? bedrifterne? planlægningen? Københavns Universitet 4
3 Landbrugets bygninger og anlæg - hvordan opnås den optimale placering? Kommunens planlægning og sagsbehandling Dialog Samarbejde Redskaber & råd Tidsperspektiv Landmandens udviklingsplaner og projektering Lokalområdets inddragelse Københavns Universitet 5 Landbrug og kommuner kan de samarbejde om optimal placering af fremtidens landbrugsbygninger? Stort behov og nye muligheder: - Det der med det multifunktionelle landskab. - Landbrugets behov for nye landbrugsbygninger/anlæg - Kommunernes nye rolle iht. planlov og husdyrgodk.lov - Nye planredskaber og dialogformer se fortsættelse... - God landbrugsrådgivning Københavns Universitet 6
4 Planlægning for landbrugsbygninger og landskab 3 niveauer: Bedriftsplanlægning Lokal områdeplanlægning ---- Kommuneplanlægning Københavns Universitet 7 1. Forskningsrådsprojekt 2004: Landbrugsbygninger & Landskab Lokal områdeplanlægning Forskning: Sammenhæng: love / planlægning / sagsbehandling DK og Holland + UK Skov & Landskab i samarbejde med FØI, AAA, DJF, Dansk Landbrugsrådg. Metodeudvikling: Lokal områdeplanlægning + Landskabskaraktervurdering Københavns Universitet 8
5 Udviklingsmål: Hvordan sikres landbrugets udvikling? Fortsat strukturudvikling Funktionelle / flexible driftsbygninger Langsigtede rammebetingelser Case-område v. Randers Fjord - mange arealinteresser Københavns Universitet 9 Udviklingsmål: Hvordan sikres de andre interesser? Landskab, geologi og kulturhistorie Naturkvalitet og -genopretning Bomiljø, Landdistriktsudvikling Friluftsliv Kilde: Regionplan 2001 for Århus Amt Københavns Universitet 10
6 Lokal koordinering af planmål? Analyser af udflytningssager viser: - nabokonflikter - enkeltsag uden koordinering - svær dialog - mangel på planværktøjer Landbrug Bomiljø Landskab & kulturmiljø Københavns Universitet 11 Ny model: Lokal områdeplanlægning Kortlægning GIS-data: Naturgrundlag Arealanvendelse Produktionsforhold osv. Analyser: Landskabskarakter Driftsøkonomi osv. Dialog Vurdering: Lokalisering, scenarier, konsekvenser Bebyggelse og Landskab Miljø og natur Driftsøkonomi... Scenario Dialog Strategiplaner Landbrugsbygninger og produktion Skovrejsning + naturtiltag Byfornyelse osv. Dialog Handlingsplaner Københavns Universitet 12
7 Nyt planredskab: Landskabskarakter-vurdering Planlægning for bl.a. landbrugsbyggeri med hensyntagen til landskabskarakter og oplevelsesværdier i lokalområde Landskabskarakteranalyse: landskabets særlige karakter og visuelle forhold Lokaliseringsanalyse: - Anlægskrav, bindinger og sårbarhed - Optimal placering af bebyggelse, skovrejsning. - Konsekvenser af scenarier, strategier, projekter Anbefalinger til placering, udformning, nedrivning Københavns Universitet 13 Landskabsanalyse: Karakter + sårbarhed mhp. udflytning landbrugsbygninger + skovrejsning Københavns Universitet 14
8 Synlighedsanalyse - et eksempel: Alternative placeringer af udflyttet kvægbrug v. Randers Fjord Kilde: I.T. Kristensen, DJF Københavns Universitet 15 Lokaliseringsanalyse for udflytning af landbrugsbygninger Københavns Universitet 16
9 Scenario 3: Koordineret udflytning og skovrejsning Københavns Universitet 17 Visualisering af Scenario 3: Koordineret udflytning og skovrejsning Kilde: I.T.Kristensen, DJF Københavns Universitet 18
10 Planlægning for landbrugsbygninger og landskab 3 niveauer: Bedriftsplanlægning Lokal områdeplanlægning ---- Kommuneplanlægning Københavns Universitet Realdania udviklingsprojekt : Fremtidens landbrugsbyggeri Kommuneplanlægning Formål: Udvikle nye metoder og værktøjer til kommuneplanlægning og sagsbehandling for større industrialiseret landbrugsbyggeri Anbefale nye planlægnings- og reguleringsformer 3 parallelle projekter: Favrskov Randers Kommuner Ringsted Kommune Ringkjøbing-Skjern Kommune + Juridisk analyse + Jordbrugsanalyser i kommunerne Københavns Universitet 20
11 Favrskov - Randers projektet Proces og resultater Skov & Landskab og projektgruppe: Favrskov & Randers Kommuner Metodeudvikling Metodeudvikling -se -se delrapport delrapport Kortlægning og og analyser Hvor? Hvor? Metodeudvikling Metodeudvikling --se se delrapport delrapport Kommuneplanlægning Hvordan? Hvordan? Evaluering og Perspektivering anbefalinger Perspektivering - se delrapport Perspektivering ERFA ERFA udveksling + formidling Realdania, S&L, S&L, DL DL kommuner, Plan09 Plan09 Københavns Universitet 21 Ønsker til kommuneplanlægningen iht. forudgående plandebat og muligheder Landbruget: Investeringssikkerhed og +branding, udpegning af udbygningsområder i KP Borgere og kommuner: Bæredygtig udvikling, hensyn til landskab, naboer, miljø og byudvikling Kommunernes nye ansvar men kun få reguleringsmidler og planværktøjer: Planloven + Husdyrgodkendelsesloven ved udflytning og industrielt nybyggeri Københavns Universitet 22
12 Udfordringer for kommuneplanlægningen Koncentration af landbrugsproduktionen > ekspansion og omfattende nybyggeri Særlige problemstillinger i Randers og Favrskov Kommuner: Udflytning Industrialiseret nybyggeri Københavns Universitet Landbrugsbyggeri eller byudvikling, fx i transportkorridor 23 Kommunernes virkemidler for helhedsorienteret planlægning af landbrugsbyggeri Kommuneplanlægning: Mål og retningslinjer m. udpegninger: Landbrug, landskab Obligatoriske virkemidler: Administration af planlov og husdyrgodk.lov: LZ-A, individuelle miljøgodkendelser, VVM ved udflytning, industrielt byggeri og?? Frivillige virkemidler: Lokal områdeplanlægning: dialog og aftaler Jordfordeling Støtteordninger: skov, naturgenopretning.. Københavns Universitet 24
13 Fokus for Favrskov - Randers projektet Metodeudvikling: Lokaliseringsanalyse og zonering Landskabskarakteranalyse Kommuneplan: 3 områdetyper og retningslinjer Checkliste for sagsbehandling -> Inspiration til KP2009 pba. aktuel lovgivning Anbefalinger: lovgivning, planlægning, ressoucer Københavns Universitet 25 Metodeudvikling: Lokaliseringsanalyse + zonering: GIS 3 områdetyper med tilhørende retningslinjer i KP: Zone 1: Udbygningsområder Zone 2: Vurderingsområder Zone 3: Sårbare områder Københavns Universitet 26
14 Metodeudvikling: Lokaliseringsanalyse + zonering i KommunePlan Karakteristik Mål/ strategi Udpegningskriterier Zone 1 Udbygningsområder Robuste områder m. potentiale for landbrugsstrukturudvikling Lokaliser nyt stort landbrugsbyggeri her! Zone 2 Vurderingsområder Områder m. potent. for strukturudvikling men m. planl. beskyttelsesinteresser og lov-/planreservationer Byggeri hvis særlig tilpasning og dokumentation! Særligt værdifulde SVL og landzone med landbrugsområder (SVL) beskyttelsesinteresser: og landzone - Natura lavbund - Naturområder - Værdifulde landskaber + geologi + kulturmiljøer - Kirkeomgivelser - Friluftsområder - Bufferzone Sårbar natur - VNE Pot byvækstområder Zone 3 Sårbare områder Særligt sårbare områder Godkendelse til byggeri kan ikke forventes! Områder m. lovstatus og arealreservationer samt sårbare beskyttelsesinteresser, som er uforenelige med større byggeri Københavns Universitet 27 Metodeudvikling: Lokaliseringsanalyse + zonering: GIS 3 områdetyper med tilhørende retningslinjer i KP: Udbygningsområder 25% Vurderingsområder 50% Væth-området Alling ådal Sårbare områder 25% Fælleskommunalt projektområde Case-områder Københavns Universitet 28
15 Metodeudvikling: Lokaliseringsanalyse + zonering: GIS 3 områdetyper med tilhørende retningslinjer i KP: Case-område Københavns Universitet 29 Metodeudvikling: Landskabskarakteranalyse til kommuneplanlægning for store anlæg Hvordan tages der hensyn til landskabskarakter og oplevelsesmuligheder ved nyt landbrugsbyggeri? Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen, MIM 2007 Natur- og kulturgeografisk regionalisering Århus Amt 2006 Alling ådal Væth-området Københavns Universitet 30
16 Case Væth-området: LKM - Kortlægning Rumlig visuel analyse Landskabskarakter: Bølget, intensivt dyrket landbrugsflade med spredte gårde, landsbyer og husmandsrækker samt en del småbevoksninger. Området udgør ét stort landskabsrum, med ydre afgrænsning ved markante skovbryn og dal-/bakkesider. Den nordlige del af området omkring Ørum Kirke og Christianslund Hovedgård udgør kontrasterende delområde med store visuelle oplevelsesmuligheder. Enkelte store gårdanlæg og vindmølleklynger fremtræder dominerende i landskabet, som er af middelstor skala. Københavns Universitet 31 Case Væth-området: LKM - Vurdering Landskabeligt sårbare/robuste arealer ift. stort byggeri Ørum Kirke mv.: Sårbare arealer Lindkjær Bakker + skov: Sårbare arealer Landbrugsfladen: Robuste arealer Københavns Universitet 32
17 Væth-området: Landskabsmål + anbefalinger til placering af nyt landbrugsbyggeri Områdets landskabskarakter og særlige oplevelsesmuligheder kan tilgodeses ved først og fremmest at: 1. placere større nye gårdanlæg i udbygningsområdet mod syd: inde på fladen, lavtliggende, i god afstand til andre gårdanlæg! 2. respektere områdets middelstore skala og værdifulde nabolandskaber: undgå meget store/høje nyanlæg! 3. fastholde tydelig overgang mellem fladen, bakkedrag og skov: undgå dominerende byggeri her! 4. friholde åbne udsigter over Gudenådalen og til Ørum Kirke: undgå fritliggende byggeri her! 5. bevare kulturmiljøet omkring Ørum Kirke og Christianslund: undgå fritliggende byggeri her! Københavns Universitet 33 Metodeudvikling: Kommuneplanens retningslinjer for nyt landbrugsbyggeri Konkretisering af kommunens grundlag for planlægning og sagsbehandling: Udgangspunkt i mål + strategier for 3 zoner, plantemaer, konkrete landskabsmål og miljøvurdering samt værktøjskasse for sagsbehandling. Tilkendegivelser om kommunens aktive indsats: Landskabskarakteranalyse, lokale områdeplaner, jordfordeling og infrastruktur. Opfordring til landbruget: Tidlig dialog! Københavns Universitet 34
18 Projektgruppens anbefalinger 1. Lovgivning: Ikke pligt til sagsbehandling ( konkret vurdering ) i zone 3 (dvs. straks nej pba. screening) Mulighed for afslag til lokalisering i zone 2, hvis der ikke kan tages behørigt hensyn til beskyttelsesinteresserne (dvs. også hvis ejendommen ikke har arealer i ikke sårbar zone 2 eller zone 1) Konkretisering af PL og Husdyrloven vedr. industrielt byggeri Også krav om LZ-tilladelse / godkendelse med vilkår ved nybyggeri i tilknytning til eksisterende bebyggelse Krav/tilbud om lokal områdeplanlægning i dialog m. interessenter + kommunen ved ansøgning om nylokalisering Krav om lokalplanlægning for nyt stort landbrugsbyggeri i landzone Kommunal deltagelse i jordfordelingssager Københavns Universitet 35 Projektgruppens anbefalinger 2. Planlægning / ressourcer / økonomi : Tilbud fra kommune mv. om medinvestering i - tidlig dialog - off. planlægning - jordkøb - infrastruktur - avanceret miljøteknologi Kommunal jordkøbsfond iht. Landbrugsloven til realisering af lokal områdeplanlægning i zone 1 og 2 -> jordfordeling Søsterprojekters anbefalinger ca. do. Københavns Universitet 36
19 Planlægning for landbrugsbygninger og landskab 3 niveauer: Bedriftsplanlægning Lokal områdeplanlægning ---- Kommuneplanlægning Københavns Universitet 37 Hvordan kan I som miljøkonsulenter byde ind på planerne? - som landbrugsrådgiver / kommuneplanlægger: Brug de nye værktøjer! - Helhedsorienteret planlægning - Landskabskaraktervurdering - Lokal områdeplanlægning - Zonering og retningslinjer i kommuneplan - Værktøjskassen for sagsbehandling Understøt dialog og aktivt samarbejde! Københavns Universitet 38
Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri
Det kan landskabskaraktermetoden også kan anvendes til: Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Vibeke Nellemann, Skov & Landskab, KU Rådgivende udvalg 24.10.08 Fokus på 2 forskningsområder
OVERBLIK over Landskabskaraktermetoden
OVERBLIK over Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann - [email protected] Indhold Baggrund for LKM lidt historik Metoden og dens 4 faser: Formål og anvendelsesmuligheder Eksempler mest
Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden
Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder
"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"
Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse
DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen
DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver
Kommuneplanlægning for landbrugsbygninger - juridisk set. Helle Tegner Anker KU/Science
Kommuneplanlægning for landbrugsbygninger - juridisk set Helle Tegner Anker KU/Science Oversigt Retningslinjer for landbrugsbygninger Positivområder for store husdyrbrug Hvad, hvordan og hvorfor? Kommuneplan
Landskabskaraktermetoden
Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling
Hjælpen er nær. Et hjælpehæfte til udfyldelse af skema til kortlægning og vurdering af landskabskarakterområder
Et hjælpehæfte til udfyldelse af skema til kortlægning og vurdering af landskabskarakterområder Udarbejdet af Esbjerg og Vejen Kommuner Dette hæfte er udarbejdet på initiativ af Gitte Kisbye, Vejen Kommune
Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune
Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark
For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
LANDSKABSKARAKTERMETODEN
LANDSKABSKARAKTERMETODEN Erfaringer med brug af metoden Hanne Brendstrup Nielsen, NIRAS HVORFOR LAVE EN LANDSKABSANALYSE - ny viden, nye muligheder Landskabskarakteranalyse Kommuneplan / lokalplan / temaplan
Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).
Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan
Landbruget og kommuneplanlægningen. Helle Tegner Anker Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU
Landbruget og kommuneplanlægningen Helle Tegner Anker Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU Oversigt landbruget og landskabet Planlægning - kommuneplaner Generelt om kommuneplaner Særlige retningslinjer
Landskabskarakter- og oplevelsesværdikortlægning i Ringsted Kommune
Landskabskarakter- og oplevelsesværdikortlægning i Ringsted Kommune Plan09 netværksmøde #2, Viborg 25. september 2008 Planlægger Sol Strømbo Hansen, Ringsted Kommune, i samarbejde med phd-studerende Anton
Revision af kommuneplan
Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011
Strukturudvikling i landbruget. Af Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet
Strukturudvikling i landbruget Af Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i forskningsprojektet»ejendomsændringer i det agrare landskab«belyses, hvordan de seneste årtiers strukturudvikling
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående
Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Herning Kommune
Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Kommunerne er med ændringen af planloven blevet forpligtet til i større grad at lave en afvejning af arealforbruget,
m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17
NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17 STRATEGISK FOKUS OG LOVGIVNING FOKUS PÅ: Naturen og Landskabet som ressource Sammenhæng mellem by og land OBLIGATORISKE AFSNIT, SOM ER NYE I KP17: Grønt Danmarkskort OBLIGATORISKE
Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse
Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Kommuneplan 2009 - Introduktion
Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som
Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning
Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg
Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: [email protected] 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden
Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning
Enhedens navn Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Det åbne land udfordringer i
For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen
Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -
PIG CITY et jordløst svinebrug og tomatgartneri
PIG CITY et jordløst svinebrug og tomatgartneri - perspektiver for planlægning Disposition: PIG CITY koncept - anlægskarakteristik PIG CITY perspektiver for (lokal-)planlægning PIG CITY perspektiver for
KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn
KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013
Tillæg 30 til Kommuneplan Landsbyafgrænsning i Tjærby. Status: Vedtaget
Tillæg 30 til Kommuneplan 2017 - Landsbyafgrænsning i Tjærby Status: Vedtaget Offentliggørelse af forslag start: 1. april 2019 Høringsperiode start: 1. april 2019 Høringsperiode slut: 29. april 2019 Vedtagelsesdato:
Kan vi optimere brugen af det åbne land?
Kan vi optimere brugen af det åbne land? Planlovsdage 2019 Trine Eide, planlægger, Herning Kommune FLERSIDIGE AREALINTERESSER LANDSKAB UNDER PRES Klima Biodiversitet Miljø Energi Infrastruktur Rekreation
Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen
Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-
Det åbne land. Baggrundsnotat til Kommuneplan 2013-2025
Det åbne land Baggrundsnotat til Kommuneplan 2013-2025 Odense Kommune juni 2013 Indhold 1 Landskabsplanlægning side 4 2 Jordbrugsplanlægning side 22 3 1 Landskab De landskabelige beskyttelsesinteresser
Sønderborg Kommune har den 16. maj 2019 modtaget din ansøgning om at ændre det tidligere erhverv i bygning 2 til henholdsvis beboelse og udhus.
Brian Nielsen Kær Bygade 1A 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til at ændre erhverv til udhus og beboelse på ejendommen matr.nr. 65 Kær, Ulkebøl der ligger på Kær Bygade 1A, 6400 Sønderborg, Sønderborg
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående
Vallø Skov- og Herregårdslandskab
Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse De store skovområder og enkelte store marker giver sammen med de gamle alléer et karakteristisk område. Der er få bygninger som alle indgår i bygningskomplekset omkring
Areal til tekniske anlæg. Landsplandirektiv for højspændingstation ved Søndervig, Ringkøbing-Skjern Kommune. Planlægning og Byudvikling
Areal til tekniske anlæg Landsplandirektiv for højspændingstation ved Søndervig, Ringkøbing-Skjern Kommune Planlægning og Byudvikling Indhold Bekendtgørelse om landsplandirektiv for højspændingstation
Landbruget og landskabet i kommuneplanen
Landbruget og landskabet i kommuneplanen Erfaringer og resultater fra landbrugsplanlægning i Esbjerg, Skive og Faaborg-Midtfyn kommuner samt fra plansamarbejdet i Trekantområdet Landbruget og landskabet
Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.
Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse
Baggrundnotat til Byrådet jordbrugsmæssige interesser - Kommuneplan 2014
NOTAT Byrådscentret Baggrundnotat til Byrådet jordbrugsmæssige interesser - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for Varetagelsen
