BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN VOLLSMOSE

Transkript

1 BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN VOLLSMOSE

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 01. Indledning De tre strategier Den boligsociale strategi Organisationsdiagram Strategisk samarbejdsaftale Delaftale: Tryghed og trivsel Strategisk ramme Aktiviteter: Vollsmoses lokale medier Naboskabsfrivillige Miljøambassadører Unge bydelsambassadører Styrkelse af civilsamfund og lokalt engagement Økonomisk beboerrådgivning Delaftale: Kriminalpræventiv indsats Strategisk ramme Aktiviteter: Tryghedsvandringer Tidlig opsporing og indbringelse af bekymringer Samarbejde om udarbejdelse af specifikke forebyggelsesplaner 08. Delaftale: Uddannelse og beskæftigelse Strategisk ramme Aktiviteter: Fritids- og studiejobrådgivning til unge i folkeskolen og under ungdomsuddannelse Økonomisk ungerådgivning Erhvervsmentor for unge Brobyggermentor for unge Beskæftigelsesmentor for voksne i Vollsmose 09. Delaftale: Forebyggelse og forældreansvar Strategisk ramme Aktiviteter: Trivsel i skolen Familierådgivning om forældrerollen (fam. med små børn, 0-6 år) Familierådgivning om forældrerollen (fam. med skolebørn, 6-15 år) Uddannelsesorienteret familierådgivning (fam. med store børn, fra 7. kl. til godt i gang med ungdomsuddannelse) 10. Beredskabsplan Budget 84

3 01. INDLEDNING Indledning I sommeren 2016 udløber den helhedsplan, der har været grundlaget for det boligsociale arbejde i Vollsmose siden Derfor har Vollsmose Sekretariatet i samarbejde med beboerdemokratiet, kommunen og boligorganisationerne lavet et forslag til en ny boligsocial helhedsplan for årene Planen er nu indarbejdet i en bevillingsansøgning, der netop er blevet forhåndsgodkendt af Landsbyggefonden. Bevillingsansøgningen forventes endelig godkendt af Landsbyggefonden i udgangen af juni måned, såfremt boligorganisationerne, Odense Kommune og beboerne i Vollsmose godkender planen i løbet af april, maj og juni. Læsevejledning I nærværende ansøgningsdokument til Landsbyggefonden, kan du få et indblik i den kommende boligsociale helhedsplans aktiviteter samt den strategiske og organisatoriske kontekst, planen indskriver sig i. I første del af ansøgningen fremlægges det strategiske grundlag samt den organisationsstruktur, den boligsociale helhedsplan skal håndteres i. I ansøgningens anden del gengives den strategiske samarbejdsaftale, der er en forpligtende aftale mellem kommune og boligorganisationer i forhold til organisering og styring af Landsbyggefondens bevilling. Ligeledes gengives de fire delaftaler for hvert af Landsbyggefondens på forhånd definerede indsatsområder: Kriminalpræventiv indsats, Uddannelse og beskæftigelse, Tryghed og trivsel og Forebyggelse og forældreansvar. De konkrete aftaler om specifikke aktiviteter i de fire indsatsområder er gensidigt forpligtende aftaler mellem Vollsmose Sekretariatet og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører. I de enkelte delaftaler angives overordnede mål og succeskriterier samt en række konkrete succeskriterier for den enkelte aktivitet. De overordnede succeskriterier forholder sig til en overordnet udvikling i bydelen, hvor mange faktorer spiller ind, og de skal derfor opfattes som pejlemærker for Vollsmose Sekretariatets arbejde gennem de kommende fire år. Succeskriterierne, der er formuleret for hver enkelt aktivitet, er langt mere konkrete og er udtryk for mål for Vollsmose Sekretariatets leverancer og helt nære effekter, som de enkelte parter i delaftalen kan være med til at sikre. Slutteligt fremlægges budget og beredskabsplan for den boligsociale helhedsplan i Vollsmose. Indhold og tilgang Den overordnede ramme for den kommende helhedsplan er sat af de otte politiske mål defineret af Odense Byråd og de fire indsatsområder, som Landsbyggefonden har defineret for kommende boligsociale planer. Rammen er fyldt ud med konkrete aktiviteter, der er lavet på baggrund af tidligere erfaringer fra Vollsmose og ikke mindst de mange aktuelle input fra beboere og andre lokale aktører indhentet i løbet af efteråret og vinteren 2015/16. Herudover er aktiviteterne udviklet med udgangspunkt i nationalt anerkendte boligsociale indsatser, der har dokumenteret effekt. Vollsmose Sekretariatets bestyrelse har desuden udpeget fire strategiske mål, der i særlig høj grad vil være fokus på de kommende år: Flere i arbejde, højere uddannelsesniveau, styrket civilsamfund og større tryghed. De fire strategiske mål er i særligt fokus, men stadig som en del af Odense Kommunes otte politiske mål for Vollsmose. Tilgangen til opgaveløsningen vil være den samme som i den indeværende helhedsplan, og Vollsmose Sekretariatet vil således fortsat: tilrettelægge de enkelte indsatser som et ekstraordinært supplement til almensystemet og dermed understøtte eksisterende indsatser gennem partnerskaber. arbejde med hjælp til selvhjælp og med stor respekt for beboernes egne res sourcer. via en løbende sparring og koordinering med boligorganisationer og kommune 1/84

4 01. INDLEDNING lokalt, frivillige foreninger og andre myndigheder sikre en professionel og effektiv opgaveløsning, der først og fremmest skal komme de svageste beboere til gode. Med det afsæt vil Vollsmose Sekretariatet fra 2016 til 2020 på mange måder fortsætte i et velkendt spor en slags etape 2 af et langt sej træk, der blandt andet skal udvikle Vollsmose fra at være et særligt udsat boligområde til at være en bydel i Odense. Når det er sagt, vil Vollsmose Sekretariatet til stadighed tilstræbe at løse de boligsociale opgaver med stor fleksibilitet og altid med udgangspunkt i aktuelle behov hos den enkelte beboer og samarbejdsparterne. Den boligsociale helhedsplan, der her fremlægges, skal således opfattes som den overordnede strategiske ramme for fremtidens boligsociale arbejde i Vollsmose i praksis vil sekretariatet fleksibelt tilpasse sig behovet i bydelen og lægge planer hver dag. 2/84

5 02. DE TRE STRATEGIER Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den : Vollsmose skal gå fra at være et boligområde til at være en bydel i Odense Styrket civilsamfund Højere uddannelsesniveau Flere i arbejde Højere indtægtsniveau Mindre kriminalitet Større tryghed Mere blandet beboersammensætning INDLEDNING Vollsmose Sekretariatet arbejder gennem alle aktiviteter med at understøtte visionen om at Vollsmose skal være en mangfoldig bydel, alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i. Missionen er, at vi udvikler Vollsmose fra boligområde til bydel. Beboerne går forrest i processen. Boligorganisationer og kommune understøtter den. For at forfølge visionen og samtidig understøtte Odense Byråds otte politiske mål for fremtidens Vollsmose arbejder Vollsmose Sekretariatet med et samlet strategisk fokus, som består af tre områder: STRATEGI FOR BYUDVIKLING STRATEGI FOR ERHVERVSUDVIKLING STRATEGI FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING Fælles for de tre strategier er, at Vollsmoses eksisterende ressourcer og potentialer skal udvikles og anvendes til at styrke civilsamfundet, tiltrække flere investeringer og skabe mere liv i bydelen. VISIONEN Vollsmose skal være en mangfoldig bydel, som alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i. STRATEGI FOR BYUDVIKLING Byudviklingsstrategiens overordnede mål er at forbedre de fysiske og sociale rammer for livet i bydelen. Her understøttes målene om øget tryghed, styrket civilsamfund og bevægelsen fra boligområde til bydel. SOCIAL BYUDVIKLING FYSISK BYUDVIKLING Dette arbejde handler om at skabe de bedste fysiske forudsætninger for fællesskaber og godt naboskab, som skal medføre øget trivsel og tryghed i de enkelte afdelinger og samtidig styrke bydelens renomme. Dette understøtter den boligsociale udvikling ved at styrke civilsamfundet i Vollsmose. Dette arbejde skal sikre nye sammenhænge på tværs af afdelingerne og til øvrige omkringliggende byområder, både funktionelt, infrastrukturelt og visuelt. Dette understøtter erhvervsudviklingsstrategien ved at skabe vækst i bydelen. STRATEGI VI ARBEJDER MED BYUDVIKLING SOCIAL BYUDVIKLING FYSISK BYUDVIKLING VOLLSMOSE FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE ERHVERVSUDVIKLING VÆKST I VOLLSMOSE BESKÆFTIGELSE & IVÆRKSÆTTERI BOLIGSOCIAL UDVIKLING CIVILSAMFUND & LOKALT ENGAGEMENT SOCIAL UDVIKLING, FAMILIER & UNGE STRATEGI FOR ERHVERVSUDVIKLING STRATEGI FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING Erhvervsudviklingsstrategiens overordnede mål er at forbedre mulighederne for erhverv og beskæftigelse i bydelen. Her understøttes målene om bevægelsen fra boligområde til bydel, flere i arbejde og et højere indtægtsniveau. Den boligsociale udviklingsstrategis overordnede mål er at styrke den sociale udvikling og civilsamfundet. Her understøttes målene om øget tryghed, styrket civilsamfund, højere uddannelsesniveau og flere i arbejde. VÆKST I VOLLSMOSE Dette arbejde har fokus på at udnytte Vollsmoses beliggenhed og fysiske potentiale til at øge tiltrækningen af erhverv og investeringer, som skal skabe mere liv og vækst i bydelen. Dette understøtter byudviklingsstrategiens fokus på at skabe fysisk byudvikling mellem Vollsmose og omverdenen. BESKÆFTIGELSE & IVÆRKSÆTTERI Dette arbejde handler om at optimere udnyttelsen af de menneskelige ressourcer i bydelen for at skabe flere jobs lokalt og styrke iværksætterkulturen. Dette understøtter strategien for den boligsociale udvikling, ved at flere unge kommer i uddannelse og beskæftigelse. CIVILSAMFUND & LOKALT ENGAGE- MENT Dette arbejde skal udvikle og understøtte fællesskaber, tryghed og trivsel i Vollsmose med udgangspunkt i civilsamfundet og lokalt engagement. Dette understøtter byudviklingsstrategien ved at skabe social byudvikling i Vollsmose SOCIAL UDVIKLING, FAMILIER & UNGE Dette arbejde handler om at skabe de bedste betingelser for, at børn og unge får en uddannelse. Det skal være med til at hæve uddannelsesniveauet og øge beskæftigelsesgraden. Dette understøtter erhvervsudviklingsstrategien ved at fremme beskæftigelse og iværksætteri i Vollsmose. 3/84

6 03. DEN BOLIGSOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING Den strategiske ramme for den boligsociale indsats i Vollsmose udgøres dels af otte politiske mål defineret af Odense Byråd, dels af fire temaer som Landbyggefonden har udpeget som væsentlige i det boligsociale arbejde i den kommende periode. Disse fire temaer er tryghed og trivsel, kriminalpræventiv indsats, uddannelse og beskæftigelse samt forebyggelse og forældreansvar. Den boligsociale indsats i Vollsmose forholder sig særligt til fire ud af Byrådets otte politiske mål; nemlig målet om et styrket civilsamfund, målet om øget tryghed, målet om et højere uddannelsesniveau og endelig målet om flere i arbejde. VOLLSMOSE FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE STRATEGI BOLIGSOCIAL UDVIKLING STRATEGISKE MÅL STYRKET CIVILSAMFUND STØRRE TRYGHED HØJERE UDDANNELSES- NIVEAU VI ARBEJDER MED CIVILSAMFUND & LOKALT ENGAGEMENT SOCIAL UDVIKLING, FAMILIER & UNGE Strategien realiseres med den boligsociale helhedsplan for perioden FLERE I ARBEJDE STRATEGISKE MÅL VI ARBEJDER MED STYRKET CIVILSAMFUND STØRRE TRYGHED HØJERE UDDANNELSESNIVEAU FLERE I ARBEJDE CIVILSAMFUND & LOKALT ENGAGEMENT SOCIAL UDVIKLING, FAMILIER & UNGE Vollsmose har i dag et aktivt foreningsliv og mange velfungerende fællesskaber, hvorfor der er et stort udviklingspotentiale i bydelen. Understøttelse af lokale initiativer og aktiviteter skal styrke fællesskaber, trygheden og trivslen. STYRKET CIVILSAMFUND STØRRE TRYGHED Social udvikling handler om at bidrage til velfærdssamfundets tilbud til børn og unge, så alle får de bedst mulige vilkår i forhold til uddannelse og job. HØJERE UDDANNEL- SESNIVEAU FLERE I ARBEJDE Den boligsociale indsats i Vollsmose skal bygge på en hjælp-til-selvhjælp-tilgang, både i relation til enkeltpersoner og når det drejer sig om civilsamfundet. Det betyder, at der tages udgangspunkt i den enkeltes og områdets ressourcer. Arbejdet organiseres i partnerskaber med relevante samarbejdspartnere i kommune, boligorganisationer, erhvervsliv og civilsamfund. Dette muliggør en løbende koordinering og tilpasning til de aktuelle behov. Gennem konkrete aktiviteter understøttes nationale og lokale foreninger i deres aktiviteter i bydelen. Civile grupper og beboerinitiativer støttes i at blomstre. Gennem arbejdet med det gode naboskab og fællesskaber i bydelen øges oplevelsen af tryghed. Kommunikation, aktiviteter, fælles opmærksomhed på god adfærd og mere liv i bydelen styrker trivsel og tryghed. Gennem blandt andet forældrerådgivning og udviklingsforløb sammen med unge øges mulighederne for at hæve uddannelsesniveauet i bydelen. Gennem blandt andet mentorordninger og fritidsjobrådgivning hæves beskæftigelsesniveauet både på kort sigt og på lang sigt. De uddannelsesrettede aktiviteter støtter på kort sigt et højere uddannelsesniveau og på lang sigt en øget grad af beskæftigelse. 4/84

7 04. ORGANISATIONSDIAGRAM ORGANISERING VOLLSMOSE SEKRETARIATET Bestyrelse Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab 1 Direktør Samarbejdsrådet/ Beboerdemokratiet 3 Beboerdemokrater Eksterne 1 Vollsmoses butikscenter 1 UCL Administration INDSATS: BYUDVIKLING- OG INFRASTRUKTURPLAN FREMTIDENS VOLLSMOSE INDSATS: UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR INDSATS: TRYGHED OG TRIVSEL Afdeling for Byudvikling og erhverv Afdeling for Social udvikling, familier og unge Afdeling for Civilsamfund og lokalt engagement Afdeling for Kommunikation og Vollsmoses medier Koordinerende projektgruppe: Bygge- og projektledere fra boligorganisationer og Odense Kommune Projektgrupper Diverse arbejdsgrupper Følgegruppe: Ledere af kommunale lokale indsatser/institutioner Fordelt i 2 følgegrupper: Uddannelse og beskæftigelse Forebyggelse og forældreansvar Følgegruppe: Samarbejdsråd og ejendomsfunktionærer Følgegruppe: Borgerjournalister INDSATS: KRIMIALITETSFOREBYGGELSE: Samarbejde og beredskabsplan med politi og SSP Følgegruppe: SSP-Lederforum 5/84

8 05. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats Områdets navn: Vollsmose Aftalens parter: Civica Fyns Almennyttige Boligselskab Odense Kommune Samarbejdsaftalen gælder fra: Den strategiske aftale Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk aftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til organisering og styring af den pågældende bevilling. Ændringer i den strategiske aftale skal godkendes af Landsbyggefonden. Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske aftale. Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne for de valgte indsatsområder løbende ajourføres, og de ajourførte aftaler skal til enhver tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden. Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske aftale: - Et organisationsdiagram (ad samarbejdsaftalens pkt. 2) - En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder (ad samarbejdsaftalens pkt. 5) - En beredskabsplan jf. regulativets 6 - En milepælsplan for den samlede projektperiode - Et budget udarbejdet i skabelonen fra - Et aktivitetsskema udarbejdet i skabelonen fra - Et bilag med centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt 6/84

9 05. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE 1. Formål med den boligsociale indsats Det er et formål at udvikle Vollsmose fra boligområde til bydel: Vollsmose Sekretariatets mission: Vi udvikler Vollsmose fra boligområde til bydel. Beboerne går forrest i processen. Boligorganisationer og kommune understøtter den. Vollsmose Sekretariatets vision: Vollsmose skal være en mangfoldig bydel, som alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i. Det er et formål at understøtte politiske udviklingsmål for Vollsmose: Den boligsociale indsats forholder sig særligt til fire ud af otte politiske mål for Vollsmose defineret af Odense Byråd Formålet med den boligsociale indsats er således at understøtte Vollsmoses udvikling i retning af: Højere uddannelsesniveau Flere i arbejde Større tryghed Styrket civilsamfund Det er et formål at skabe synergi mellem byudvikling, erhvervsudvikling og boligsocial udvikling Det er desuden et formål, at de boligsociale aktiviteter realiseres i tæt samspil med aktiviteter, der understøtter bydelens fysiske udvikling og erhvervsudvikling. Vollsmose Sekretariatets strategi er en trebenet strategi, som sigter på boligsocial udvikling, fysisk byudvikling og erhvervsudvikling. Den trebenede strategi understøtter de otte politiske udviklingsmål for Vollsmose og har fokus på at binde bydelen sammen med det øvrige Odense, så Vollsmose bliver en bidragende bydel og ikke en belastende bydel i Odense. Det er et formål, at den boligsociale indsats er et ekstraordinært supplement til almene velfærdsydelser og at yde hjælp til selvhjælp Den boligsociale indsats i Vollsmose bygger på en hjælp-til-selvhjælp-tilgang, både i relation til enkeltpersoner, og når det drejer sig om civilsamfundet. Vollsmose Sekretariatet tager udgangspunkt i den enkeltes og områdets ressourcer med henblik på at skabe bæredygtige strukturer. De boligsociale indsatser skal bringe udsatte beboere tættere på samfundets almene fællesskaber og bydelen tættere på det øvrige Odense. 7/84

10 05. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE 2. Organisering Vollsmose Sekretariatet er et offentligt privat partnerskab mellem Civica, Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) og Odense Kommune. Vollsmose Sekretariatet er partnerskabets organisation. Vollsmose Sekretariatets bestyrelse består af: Tre medlemmer fra boligorganisationernes øverste administrative ledelse: Direktør Jens Pilholm fra Civica, økonomichef Thomas Hansen fra Civica samt direktør Bent Bøllingtoft fra Fyns Almennyttige Boligselskab Tre medlemmer fra Odense Kommunes øverste administrative ledelse: Direktør for By- og Kulturforvaltningen Anne Velling, direktør for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen René Junker og stabschefen for Bystrategisk Stab ved Borgmesterforvaltningen Beboerne repræsenteres ved tre medlemmer, der udpeges af Samarbejdsrådet (det fælles råd for samarbejde mellem Vollsmoses ni lokale boligafdelinger): Formand for Samarbejdsrådet Søren Damgaard, næstformand for Samarbejdsrådet William Hansen og medlem af Samarbejdsrådet Bjarne Andersen. Desuden er der tre bestyrelsespladser til eksterne parter to af dem er besat af Michael Willaume, direktør ved Danmark Ejendomme og ejer af Vollsmose Torv samt Erik Knudsen, rektor for University College Lillebælt. Vollsmose Sekretariatet arbejder inden for tre hovedområder, som alle er indbyrdes forbundne: Fysisk byudvikling, herunder byudviklings- og infrastrukturplanen Fremtidens Vollsmose Erhvervsudvikling, herunder eksempelvis initiativaftaler Boligsocial udvikling, herunder den boligsociale helhedsplan Bestyrelsen betjenes af en sekretariatschef, som har det overordnede ansvar for at understøtte partnerskabet, sikre det strategiske samarbejde samt realisere den boligsociale indsats i koordineret samarbejde med øvrige lokale indsatser i Vollsmose. Foruden sekretariatschefen er der daglig og faglig afdelingsledelse af medarbejderne, som udfører de enkelte aktiviteter. For hver af de to boligsociale indsatsområder Forebyggelse og forældreansvar og Uddannelse og beskæftigelse etableres en følgegruppe bestående af ledere blandt alle samarbejdende parter. Følgegrupperne træder sammen en gang årligt til en evaluering af indsatserne med henblik på at vurdere aktiviteternes kvalitet, de kvantitative leverancer samt indstille eventuelle justeringer til bestyrelsen. For indsatsområdet Tryghed og trivsel udgør Vollsmoses samarbejdsråd, der er sammensat af repræsentanter fra de ni boligafdelinger, sammen med boligorganisationernes ejendomsfunktionærer følgegruppen. Denne træder ligeledes sammen en gang årligt med henblik på at vurdere aktiviteternes kvalitet, de kvantitative leverancer samt indstille eventuelle justeringer til bestyrelsen. For indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats udgør SSPs lokalbestyrelse følgegruppen. Det årlige møde erstatter ikke løbende koordinering og kommunikation om de enkelte aktiviteter, men sikrer en systematisk evaluering og vurdering til fremstilling for bestyrelsen. 8/84

11 05. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE I Vollsmose Sekretariatets organisationsdiagram ses, hvorledes bestyrelse, sekretariat og sekretariatets aktiviteter med følgegrupper organiseres samt de forskellige indbyrdes sammenhænge. Sekretariatschefen er ansvarlig for bestyrelsesbetjeningen, herunder at indbringe følgegruppernes evalueringer. Bestyrelsen har seks ordinære møder årligt. 3. Beskrivelse af områdets overordnede problemkompleks, beboere og tryghedssituation Boligområdet Vollsmose er stadig kendt som Danmarks største udsatte boligområde med beboere. Vollsmose er beliggende i det nordøstlige Odense cirka fire kilometer fra Odenses bymidte. Det udgør et areal på 2,5 km 2 og er kendetegnet ved at være omkranset af fire firesporede veje, som adskiller området fra de omkringliggende områder. Bydelens fysiske struktur ændres gennem infrastrukturplanen i de kommende år. Området består af såvel etagebyggeri som lavere bebyggelse i form af rækkehuse. Boligerne i Vollsmose er almene og ejes af henholdsvis Civica og Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB). De fordeler sig på i alt ni afdelinger med mellem 220 og 504 boliger i hver afdeling. Granparken, Lærkeparken og Fyrreparken mod syd består af boligkarréer på fire etager. Egeparken, Bøgeparken og Birkeparken mod øst varierer fra toetagers rækkehuse til 13- etagers beboelsesejendomme. Endelig består Hybenhaven, Slåenhaven og Tjørnehaven mod nord og vest af tæt lav rækkehusbebyggelse. Vollsmose har to folkeskoler, dagplejere, børnehuse, en stor afdeling af den kommunale ungdomsskole, sociale væresteder, ældrecenter og børn- og ungerådgivning. Her ligger et indkøbscenter, bibliotek, kulturhus og svømmehal, og et større sundheds- og civilsamfundscenter forventes opført i Beboerne i Vollsmose Der bor personer i Vollsmose fordelt på husstande. 67,4 procent af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. Området har en ung befolkning, hvor personer, svarende til 53,6 procent, er under 30 år. Det er betydeligt højere end kommunegennemsnittet på omkring 41 procent. 35,5 procent af husstandene består af par eller enlige med børn, hvilket kun gør sig gældende for 24,9 procent i hele kommunen. Gældende for Vollsmose er, at beboerne er gennemsnitligt dårligere uddannet, 62,9 procent står uden for arbejdsmarkedet, og indkomstniveauet er særligt lavt. Den årlige husstandsindkomst ligger på kroner for Vollsmoses beboere, mens gennemsnittet for kommunen til sammenligning er kroner. Indkomstfordelingen i området adskiller sig også ved, at en væsentlig højere andel har en personlig indkomst på under kroner, og en særligt lav andel har en personlig indkomst på over kroner. Vollsmose er med sin beboersammensætning på alle måder et særligt udsat boligområde. Dette viser sig i opfyldelsen af alle fem kriterier for Særligt udsatte boligområder pr. 1. december 2015 ved/ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. 9/84

12 05. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE For det første er 51,9 procent af de årige i Vollsmose uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, hvilket dermed overstiger kriteriet om minimum 40 procent. Derudover udgør andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 67,4 procent i Vollsmose, hvor ministeriets kriterie ligger på 50 procent. Det tredje kriterie bygger på, at andelen af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 procent af beboerne på 18 år og derover. Dette tal ligger i Vollsmose på 3,04 procent. Samtidig har 57,2 procent af de årige i Vollsmose kun en grunduddannelse, hvilket dermed overstiger det fjerde kriterie om 50 procent. Sidst, men ikke mindst, skal den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen år, eksklusivt de uddannelsessøgende, være mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme befolkningsgruppe i regionen. Dette tal er i Vollsmose mindre end 53,4 procent. Foruden den tydeligt udsatte profil bydelen har med de mange ledige, de mange lavt uddannede og de relativt lavere indkomster, er temaer som kriminalitet og utryghed stadig tæt forbundet med bydelens navn og identitet. Det komplicerer tiltrækning af andre typer lejere, andre boligformer og nyt erhvervsliv til bydelen. Tryghed i Vollsmose Siden de første boliger blev etableret i 1960 erne, har Vollsmose udviklet sig fra visionen om et mønstersamfund for middelklassen over en kriminalitetsplaget ghetto i 1990 erne til et område, der i dag trods stadige sociale problemer er i fremgang. Det skyldes først og fremmest bydelens ressourcestærke personer, som engagerer sig i blandt andet foreningsliv og beboernetværk. Foruden det beboerdemokrati, som findes i de enkelte afdelinger og i form af et tværgående samarbejdsråd, findes en lang række frivillige foreninger og aktive grupperinger i bydelen. Den seneste undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose viser, at der er sket en positiv udvikling af naboskabet fra 2012 til 2015, men en negativ udvikling i forhold til oplevelse af tryghed i området. Andelen af trygge borgere er mindre i Vollsmose, end den er i Odense Kommune, på trods af at kriminalitetsniveauet i bydelen er faldet og nu ligger relativt lavt. Blot 69,7 procent af beboerne i Vollsmose føler sig trygge i deres nabolag, hvilket er betydeligt mindre end i Odense Kommune, hvor tallet ligger på 87,7 procent, og landsgennemsnittet, som ligger på 86,8 procent. Forskellen skyldes blandt andet, at borgerne i Vollsmose oplever flere problemer såsom hensynsløs adfærd i deres nabolag, og at de samtidig er mere utrygge ved de nabolagsproblemer, som de oplever. 10/84

13 05. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE 4. Fælles tværgående målinger Landsbyggefonden indhenter årligt en status på en række centralt genererede målinger. Målingerne er tilgængelige for bestyrelsen for den enkelte boligsociale indsats. Der er tale om registerbaserede målinger, der er fælles på tværs af alle boligsociale indsatser på landsplan, der modtager støtte fra 2015 til 2018-midlerne. Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet - herunder de målgrupper i boligområdet, som indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er et udtryk for en temperaturmåling for området. Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig. Et bilag med de centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt skal vedlægges nærværende aftale. 5. Indsatsområder Den konkrete handleplan med aktiviteter for hvert indsatsområde fastlægges i særskilte delaftaler én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal således lede hen imod de opsatte formål og lokalt fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale samt fastlægge den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen. I dette afsnit skal det fremgå, hvilke af de fire mulige indsatsområder der indgår i den boligsociale indsats. Under hvert indsatsområde skal det overordnede formål med indsatsområdet beskrives. Herudover skal det angives, hvilke lokalt opstillede målinger (succeskriterier) parterne i fælleskab fastsætter for den boligsociale indsats samt datakilden for disse. Målene skal sættes for den fireårige periode, hvor den boligsociale indsats forløber. Vær opmærksom på, at de lokalt opstillede målinger kan være af såvel kvantitativ som kvalitativ art, samt at de kan gå igen under flere indsatsområder. Bestyrelsen har ansvar for at følge op på de lokalt opstillede målinger (succeskriterier) inden for de valgte indsatsområder for at sikre resultatopnåelse. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelse skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at der løbende følges op på de opstillede (lokale) mål (jf. vejledningen side 7, ad.1). 11/84

14 05. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE 5.1 Tryghed og trivsel Formål: Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Tryghed og trivsel er primært: Styrket civilsamfund Større tryghed Til de to hovedformål for indsatsområdet hører en række delformål: 1) Øget oplevelse af godt naboskab og tryghed blandt beboerne i Vollsmose 2) Øget lokalt engagement og tryghed blandt beboerne i Vollsmose 3) Fald i omfang af hærværk 4) Færre dårlige historier om Vollsmose i mediebilledet til gavn for bydelens civilsamfund og den generelle tryghed i bydelen Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: 1. Andelen af beboere, der i høj eller nogen grad har tillid til de øvrige beboere i Vollsmose, skal stige fra 56 procent i 2015 til 65 procent eller derover i Vollsmose Sekretariatet: Naboskabsog tryghedsundersøgelsen 2. Andelen af beboere, der enkelte gange eller oftere har deltaget i fælles aktiviteter i Vollsmose, øges fra 38 procent i 2015 til 45 procent i Vollsmose Sekretariatet: Naboskabsog tryghedsundersøgelsen 3. Antallet af årlige registrerede hærværkssager reduceres fra 319 sager med en omkostning på kroner i 2015 til højest 220 sager med en omkostning på højest kroner i 2020 (politianmeldte sager ikke medregnet). Civica og Fyns Almennyttige Boligselskab: Hærværksudgifter 4. Andelen af dårlige historier skal reduceres fra 47 procent af det samlede antal historier om Vollsmose i 2015 til et gennemsnit på højest 40 procent i helhedsplanens forløb. Meltwater: Årlig rapport af det nationale digitale mediebillede af Vollsmose 12/84

15 05. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE 5.2 Kriminalpræventiv indsats Formål: Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats er primært: Styrket civilsamfund Øget tryghed Til de to hovedformål for indsatsområdet hører en række delformål: 1) Beboerne skal i stigende grad være trygge i egen bydel 2) Lavere kriminalitet 3) Færre dømte for lovovertrædelser Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: 1. Andelen af beboere, som er trygge i deres nabolag, skal stige fra 69,7 procent i 2014 til 80 procent i Politiets Tryghedsindeks Til sammenligning var 87,7 procent i hele Odense Kommune trygge i deres nabolag i Antallet af sigtede (straffelov, våbenlov og lov om euforiserende stoffer) på 15 år og derover for hver 1000 personer (alle domme bortset fra frifindelser, altså også tiltalefrafald) skal reduceres fra 40 personer i 2014 til 35 personer i BL-tal: Kriminalretlige afgørelser og sigtelser Til sammenligning var der 13 sigtede for hver 1000 personer i Odense Kommune i Antallet af kriminalretlige afgørelser (straffelov, våbenlov og lov om euforiserende stoffer) for personer på 15 år og derover for hver 1000 personer (alle domme bortset fra frifindelser, altså også tiltalefrafald) skal reduceres fra 40,8 afgørelser i 2014 til 33 afgørelser eller derunder i BL-tal: Kriminalretlige afgørelser og sigtelser Til sammenligning lå antallet i Odense Kommune i 2014 på 12,2 afgørelser. 13/84

16 05. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE 5.3 Uddannelse og beskæftigelse Formål: Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse er primært: Højere uddannelsesniveau Flere i arbejde Til de to hovedformål for indsatsområdet hører en række delformål: 1) Flere unge starter på uddannelse efter 9. eller 10. klasse 2) Flere unge gennemfører ungdomsuddannelse 3) Flere unge kommer i beskæftigelse 4) Flere voksne kommer i beskæftigelse 5) Færre unge modtager uddannelseshjælp 6) Færre voksne modtager kontanthjælp Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: 1. Andelen af unge mellem 15 og 29 år med grundskole som højest gennemførte uddannelse reduceres fra 24,5 procent i 2014 til 15 procent i BL-tal: Unge i uddannelse Til sammenligning var andelen af samme aldersgruppe på 11 procent i hele Odense Kommune i Andelen af unge mellem 15 og 29 år, der er i gang med en uddannelse, skal stige fra 55,1 procent i 2014 til 60 procent i BL-tal: Unge i uddannelse Til sammenligning var 61,1 procent af de årige i hele Odense Kommune i 2014 i gang med en uddannelse. 14/84

17 05. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE 2. Andelen af unge mellem 15 og 29 år, der minimum har gennemført en ungdomsuddannelse*, stiger fra 11,9 procent i 2014 til 20 procent i BL-tal: Unge i uddannelse *Heri er ikke medtaget de 15-29årige, som ved målingstidspunkt er i gang med en uddannelse (55,1 procent). Til sammenligning lå tallet i hele Odense Kommune i 2014 på 24,1 procent. 3. Andelen af unge mellem 18 og 29 år, der er i beskæftigelse, skal vendes fra 29,9 procent i 2013 og øges til 32 procent i BL-tal: Unge i beskæftigelse Til sammenligning var 56,1 procent af hele Odense Kommunes unge mellem 18 og 29 år i 2013 i beskæftigelse. 4. Andelen af personer mellem 30 og 64 år, der er i beskæftigelse, skal vendes fra 27,7 procent i 2013 og øges til 31 procent i BL-tal: Personer år i beskæftigelse Til sammenligning var 71,1 procent af alle personer mellem 30 og 64 år i Odense Kommune i beskæftigelse i Andelen af unge under 30 år i Vollsmose, der modtager uddannelseshjælp, falder fra 3,51 procent i 2015 til 2,21 procent i Odense Kommune: Data og Ledelsesinformation Til sammenligning modtog 1,06 procent af unge under 30 år i hele Odense Kommune uddannelseshjælp i /84

18 05. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE 5.4 Forebyggelse og forældreansvar Formål: Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar er primært: Højere uddannelsesniveau Flere i arbejde Styrket civilsamfund Til de to hovedformål for indsatsområdet hører en række delformål: 1) Styrket samarbejde med forældre om forældreansvar og deltagelse i dagtilbud 2) Styrket samarbejde med forældre om lavere fravær og øget deltagelse i skolen 3) Færre børn- og ungesager 4) Højere karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: 1. Andelen af alle et- til toårige i Vollsmose, som er i dagtilbud, skal stige fra 64,9 procent i 2014 til 80 procent i BL-tal: Børn i dagtilbud Til sammenligning var mellem 79,1 og 88,3 procent af de et- til toårige i hele Odense Kommune mellem 2010 og 2014 i dagtilbud. 2. Det fravær, som eleverne i Vollsmose inden for det seneste år i alt har haft, skal reduceres fra et gennemsnit på 17 dage ultimo 2015 til 13 dage medio Odense Kommunes monitoreringssystem: Ulovligt fravær Til sammenligning lå fraværet for hele Odense Kommune ultimo 2015 på et gennemsnit inden for det seneste år på 11,3 dage. 16/84

19 05. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE 3. Den årlige andel af aktive børn- og ungesager* i Vollsmose skal reduceres fra et gennemsnit på 7,1 procent for 2014 til et gennemsnit på 6,0 procent eller derunder for Odense Kommunes monitoreringssystem: Børn- og ungesager Til sammenligning lå andelen af aktive børn- og ungesager i hele Odense Kommune for 2014 på et årsgennemsnit på 3,1 procent. *En aktiv børn- og ungesag er, når der inden for det seneste år på baggrund af en 50-undersøgelse er iværksat en konkret indsats for et barn eller en ung under 18 år, som medfører en udgift. 4. Karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve for elever med adresse i Vollsmose øges fra 4,81 for skoleåret 2014/2015 til 5,70 eller derover for skoleåret 2018/2019. Odense Kommune Datavarehuset: Karaktergennemsnit bundne prøver Styrelsen for IT og Læring Til sammenligning lå gennemsnittet for Odense Kommune på 6,9 for skoleåret 2014/ Lokal evaluering Lokal evaluering foregår ved kontinuerligt registrering i systemet Bostedet af aktiviteter helt ned på det enkelte forløb med en individuel beboer, en familie, en boligafdeling, en forening eller en aktivitet. Hvert kvartal foretages en leverancemåling af aktiviteterne for at konstatere kvantiteten af aktiviteterne. Tillige måles effekten af de enkelte aktiviteter særligt med fokus på om individer, familier, grupper eller foreninger gennem den målrettede indsats/aktivitet er blevet i stand til at komme videre selv. Hvert år evalueres aktiviteterne i henholdsvis følgegruppe for uddannelse og beskæftigelse, følgegruppe for forebyggelse og forældreansvar, i samarbejdsrådet og i SSP-regi. Dette er en kvalitativ evaluering. To gange om året vurderes de boligsociale indsatser i Vollsmose Sekretariatets bestyrelse. Den ene gang på basis af en kortfattet statusrapport samt følgegruppernes evaluering af aktiviteterne. Den anden gang er en opfølgning på succeskriterierne med henblik på en vurdering af, om de boligsociale aktiviteter i tilstrækkelig grad understøtter disse. 17/84

20 05. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE 7. Ressourcer i den boligsociale indsats I skemaet nedenfor anføres hovedtallene fra finansieringsdelen af budgettet for den boligsociale indsats. Organisation Finansiering Landsbyggefonden Projektperioden: Samlet beløb inklusiv forlods udbetaling for juli, august og september mio mio. Lokal medfinansiering Projektperioden: Samlet beløb inklusiv forlods udbetaling for juli, august og september mio mio. Samlet budget for den boligsociale indsats Projektperioden: Samlet beløb inklusiv forlods udbetaling for juli, august og september mio mio. 8. Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser Med placering af Vollsmoses boligsociale aktiviteter i Vollsmose Sekretariatet sikres et tæt samspil mellem realisering af den store byudviklings- og infrastrukturplan Fremtidens Vollsmose og det boligsociale. Hertil kommer Vollsmose Sekretariatets strategiske fokus på udvikling og tiltrækning af erhverv. Boligorganisationerne og Odense Kommune har i høj grad forpligtet sig til i samarbejde at imødegå Vollsmoses udfordringer. Parterne er enige om at tage afsæt i Odense Kommunes otte politiske mål for bydelen både hvad angår fysisk byudvikling, erhvervsudvikling og boligsocial udvikling. Den trebenede udvikling af Vollsmose skal foregå med et lokalt afsæt og lokal organiseret i Vollsmose Sekretariatet. Hvad angår de enkelte aktiviteter foregår de i tæt koordinering med beboerdemokrati, lokale institutioner og foreninger samt i naturlig koordinering med de lokale boligorganisationer og Odense Kommune. Enhver aktivitet tilrettelægges således, at der er sammenhæng til de otte politiske mål for Vollsmoses udvikling, og at indsatserne udgør et supplement og altså ikke et parallelt tiltag til det, boligorganisationer, kommune og civilsamfund i forvejen gør. 18/84

21 05. STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE 9. Underretning Vollsmose Sekretariatets sekretariatschef er under alle forhold ansvarlig for, at bestyrelsen og lokale samarbejdsparter involveres og underrettes, såfremt der opstår lokale forhold, som påvirker realisering af det boligsociale arbejde. Bestyrelsesmedlemmer forventes at bringe beslutninger, som påvirker arbejdet i Vollsmose, ind i bestyrelsen, således parterne gensidigt underrettes om ethvert forhold, som har indflydelse på de fælles planer. 10. Konflikthåndtering Opstår der uoverensstemmelse vedrørende realisering af det boligsociale arbejde i Vollsmose eller i partnerskabet, er Vollsmose Sekretariatets sekretariatschef ansvarlig for at adressere uoverensstemmelsen og skabe platform for håndtering af den. Parterne er gennem partnerskabsaftalen gensidigt ansvarlige for at løse problemstillinger omkring Vollsmose. Enhver uoverensstemmelse, som ikke kan løses gennem almindelig dialog og kræver en overodnet afgørelse, rejses for bestyrelsen, som får fremlagt situationens forskellige interesser og træffer beslutning på et nuanceret grundlag. 11. Revision af samarbejdsaftalen Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden. 19/84

22 06. DELAFTALE: TRYGHED OG TRIVSEL Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Helhedsplanen for Vollsmose Aftalens parter: Vollsmose Sekretariatets bestyrelse Jens Pilholm, direktør for Civica Bent Bøllingtoft, direktør for FAB Thomas Hansen, økonomichef for Civica Carsten Henriksen, chef for Bystrategisk Stab, Borgmesterforvaltningen, Odense Kommune Anne Velling, direktør for By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune René Junker, direktør for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Odense Kommune Michael Willaume, direktør for Dan Mark Ejendomme A/S Erik Knudsen, rektor for UCL Søren Damgaard, beboer og formand for Samarbejdsrådet i Vollsmose William Thorup Hansen, beboer og medlem af Samarbejdsrådet i Vollsmose Bjarne Andersen, beboer og medlem af Samarbejdsrådet i Vollsmose Nanna Muusmann, sekretariatschef, Vollsmose Sekretariatet Problemkompleks for indsatsområdet: Vollsmose er fortsat i 2016 et særligt udsat boligområde. Bydelens udfordringer med kriminalitet og utryghed har rødder i befolkningens socioøkonomiske forhold og har ofte med komplekse norm- og adfærdsstrukturer at gøre. Sammenlignet med befolkningen som helhed karakteriseres beboere i udsatte boligområder ofte ved at være fattigere, have kortere uddannelse og lavere tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover er der stor til- og fraflytning fra de udsatte boligområder, hvilket vanskeliggør dannelsen af social kapital i området. (Naboskabet, CFBU, 2015). Understøttelse af den sociale kapital er et vigtigt fokusområde for helhedsplanerne, og har været det siden Landsbyggefondens pulje. Social kapital skal her forstås som det, der holder et boligområde sammen, og som udtrykkes gennem normer, tillid og sociale relationer. Socialt udsatte beboere deltager generelt mindre i boligområdernes sociale liv. Den manglende interaktion og opbygning af netværk og social tillid er med til at påvirke den gensidige tolerance og tryghed i boligområdet, normerne for samvær og den enkelte beboers adfærd. Det kan have afsmittende effekt på den enkeltes forhold til fællesskaber på arbejdsmarkedet og i uddannelse. I den seneste undersøgelse fra 2015 af naboskabet og trygheden i Vollsmose sås to 20/84

23 06. DELAFTALE: TRYGHED OG TRIVSEL tendenser: Beboerne oplever i stigende grad, at naboskabet er positivt, mens oplevelsen af tryghed er for nedadgående. Rigspolitiets tryghedsindeks for Vollsmose, der udkom i starten af 2015, indikerer en lignende tendens: På den ene side er der registreret en nedadgående kriminalitetskurve, og på den anden side er der færre borgere, der føler sig trygge i Vollsmose. I de 29 udsatte boligområder, som tryghedsindekset er lavet over, er kriminalitetskurven overordnet konstant siden 2013, mens beboerne i udsatte områder er blevet mere utrygge ved de problemer, de oplever i deres nabolag. Gennem aktiviteter, som har et socialt sigte, og som involverer frivillige beboere, foreningslivet og afdelingsbestyrelserne i de ni boligafdelinger, sigtes der efter et generelt styrket civilsamfund og en generelt større tryghed og trivsel i Vollsmose. Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet: Formål: Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Tryghed og trivsel er primært: Styrket civilsamfund Større tryghed Til de to hovedformål for indsatsområdet hører en række delformål: 1) Øget oplevelse af godt naboskab og tryghed blandt beboerne i Vollsmose 2) Øget lokalt engagement og tryghed blandt beboerne i Vollsmose 3) Fald i omfang af hærværk 4) Færre dårlige historier om Vollsmose i mediebilledet til gavn for bydelens civilsamfund og den generelle tryghed i bydelen Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): 1. Andelen af beboere, der i høj eller nogen grad har tillid til de øvrige beboere i Vollsmose, skal stige fra 56 procent i 2015 til 65 procent eller derover i Datakilde: Vollsmose Sekretariatet: Naboskabsog tryghedsundersøgelsen 2. Andelen af beboere, der enkelte gange eller oftere har deltaget i fælles aktiviteter i Vollsmose, øges fra 38 procent i 2015 til 45 procent i Vollsmose Sekretariatet: Naboskabsog tryghedsundersøgelsen 3. Antallet af årlige registrerede hærværkssager reduceres fra 319 sager med en omkostning på kroner i 2015 til højest 220 sager med en omkostning på højest kroner i 2020 (politianmeldte sager ikke medregnet). Civica og Fyns Almennyttige Boligselskab: Hærværksudgifter 21/84

24 06. DELAFTALE: TRYGHED OG TRIVSEL 4. Andelen af dårlige historier skal reduceres fra 47 procent af det samlede antal historier om Vollsmose i 2015 til et gennemsnit på højest 40 procent i helhedsplanens forløb. Meltwater: Årlig rapport af det nationale digitale mediebillede af Vollsmose Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger: Vollsmoses lokale medier Naboskabsfrivillige Miljøambassadører Unge bydelsambassadører Styrkelse af civilsamfund og lokalt engagement Økonomisk beboerrådgivning Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet: De boligsociale aktiviteter for Tryghed og trivsel udmøntes i tæt samspil med byudviklings- og infrastrukturplanen Fremtidens Vollsmose. Styrket civilsamfund og større tryghed er to af Odense Kommunes otte politisk mål og to af de fire strategiske boligsociale mål for Vollsmose Sekretariatet. Desuden spiller tilgangen sammen med Odense Kommunes fokus på at sætte borgeren i centrum formuleret af kommunen i strategien Ny virkelighed Ny velfærd. De enkelte aktiviteter foregår i tæt koordinering med beboerdemokrati, lokale institutioner og foreninger samt i naturlig koordinering med de lokale boligorganisationer og Odense Kommune. 22/84

25 06. DELAFTALE: TRYGHED OG TRIVSEL Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): Organisation Finansiering Landsbyggefonden Projektperioden: Samlet beløb inklusiv forlods udbetaling for juli, august og september mio mio. Lokal medfinansiering Projektperioden: Samlet beløb inklusiv forlods udbetaling for juli, august og september mio mio. Samlet budget for indsatsområdet Projektperioden: Samlet beløb inklusiv forlods udbetaling for juli, august og september mio mio. Konflikthåndtering og underretning: Opstår der uoverensstemmelse vedrørende realisering af det boligsociale arbejde i Vollsmose eller i partnerskabet, er Vollsmose Sekretariatets sekretariatschef ansvarlig for at adressere uoverensstemmelsen og skabe platform for håndtering af den. Parterne er gennem partnerskabsaftalen gensidigt ansvarlige for at løse problemstillinger omkring Vollsmose. Enhver uoverensstemmelse, som ikke kan løses gennem almindelig dialog og kræver en overodnet afgørelse, rejses for bestyrelsen, som får fremlagt situationens forskellige interesser og træffer beslutning på et nuanceret grundlag. Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): På det årlige følgegruppemøde drøftes det, om en eventuel revision af aftalen kan komme på tale. Delaftalen gælder fra: Aftalen er gældende fra /84

26 06. DELAFTALE: TRYGHED OG TRIVSEL Aktivitetsnavn: AKTIVITET: VOLLSMOSES LOKALE MEDIER Vollsmoses lokale medier Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Aktiviteten indebærer kommunikationsindsatser, der er med til at skabe en mere positiv fortælling om Vollsmose, end den mediernes ofte ensidige og unuancerede iscenesættelse af bydelen skaber. En af de faktorer, der kan være med til at påvirke den oplevede lokale tryghed, er, når man som beboer hører eller læser historier om kriminalitet, normskridende adfærd eller naboskabsproblemer i sit boligområde (Center For Boligsocial Udvikling, 2012, 2013). Det bidrager til en øget stigmatisering og er med til at skabe en fortælling, som størstedelen af beboerne har svært ved at identificere sig med. I aktiviteten skabes et mere nuanceret billede gennem kommunikative platforme, hvor alle historierne fra Vollsmose kan fortælles både de gode, de dårlige og de helt almindelige. Den lokale formidling af historier sker på følgende platforme: Vollsmose Avisen, Vollsmose.dk, SMS-tjenesten og en række sociale medier: Facebook, Snapchat og Twitter. I arbejdet med medier tilstræbes en høj grad af borgerinddragelse, hvor beboerne både involveres i beslutningen om hvilke nyheder og historier, der skal bringes, og er med til at formidle historierne/nyhederne i både billeder og tekst. Borgerinddragelsen skaber et troværdigt og genkendeligt billede af bydelen, hvilket kan styrke både trivslen, trygheden og det positive selvbillede hos beboerne i modsætning til det billede, som skabes af mediernes ofte ensidige og unuancerede iscenesættelse af bydelen. Derudover bliver borgerjournalistikken også en mere problemløsende journalistik, idet beboernes valg af og vinkel på de mere problematiske historier i bydelen ofte er meget løsningsorienterede. Hertil kommer, at beboernes agenda primært vil være at gøre en positiv forskel i bydelen, ikke at sælge aviser. Arbejdet med Vollsmoses medier sker ud fra en tosidet kommunikationsstrategi, som på den ene side vægter beboerengagementet i de lokale medier samt beboernes mulighed for kompetenceudvikling gennem borgerjournalistikkens mange opgaver, og på den anden side understøtter en øget tryghed og trivsel i Vollsmose ved at skabe en mere nuanceret fortælling om Vollsmose. Formål: Det overordnede formål med aktiviteten er at skabe øget tryghed og et styrket civilsamfund. Delformålet er færre dårlige historier om Vollsmose i mediebilledet til gavn for bydelens civilsamfund og den generelle tryghed i bydelen. 24/84

27 06. DELAFTALE: TRYGHED OG TRIVSEL Målgruppe(r): Målgruppen for Vollsmose Avisen og lokale digitale medier er primært beboerne i Vollsmose. Sekundært er borgere og andre interessenter uden for Vollsmose. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Minimum 15 aktive borgerjournalister årligt Minimum 200 borgerbidrag til lokale medier årligt Borgerjournalisterne oplever, at de gør en forskel for bydelens omdømme og fællesskaber. Datakilde: Egne registreringer og leverancer Egne registreringer og leverancer Årlig evaluering på borgerredaktionsmøde Organisering, ansvar og rollefordeling: Organisering Aktiviteten er organisatorisk placeret under indsatsområdet Tryghed og Trivsel, hvor en følgegruppe bestående af Samarbejdsrådet for Vollsmose følger og afstemmer behovene i de enkelte aktiviteter. Se venligst organisationsdiagram. Ansvarsfordeling Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos sekretariatschefen, mens den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos afdelingsledelsen i Vollsmose Sekretariatet. Rollefordeling I forhold til rollefordelingen er den styret af behov, ejerskab og incitament. Først og fremmest skal der være et behov for at drøfte/igangsætte eller afdække ønsket eller udfordringen. Behovet kan italesættes af beboere, den boligsociale helhedsplan eller øvrige aktører. Det er ikke nødvendigvis sikkert, at det er den, der har behovet, der bliver ejer af initiativet men ofte vil det være sådan. Ejerskabet placeres dér, hvor det er tættest på slutbrugeren, men vil, i en hjælp til selvhjælp-tankegang blive understøttet af boligsociale medarbejdere, og gradvist gå i retning af, at blive mere eller mindre selvbærende. I omkostningstunge indsatser, vil ejerskabet i højere grad være tilknyttet helhedsplanen alternativt aktøren, og ikke den enkelte beboer, der måske har fremsat ideen. Alle initiativer, der understøttes eller faciliteres af den boligsociale helhedsplan, understøtter de overordnede strategiske rammer og visionen for Vollsmose. Medarbejderressourcer Det forventes, at der i aktiviteten vil være følgende medarbejderressourcer i spil: 1/6 boligsocial medarbejder med ledelsesansvar. 1/1 boligsocial medarbejder, som er redaktør for lokale medier. 1/1 boligsocial medarbejder, som er kommunikations- og beboermedarbejder. 25/84

28 06. DELAFTALE: TRYGHED OG TRIVSEL Forankring: Den lokale forankring af aktiviteten sikres af delaftalens følgegruppe, der på årlig basis drøfter aktivitetens relevans og effekt. Således sikres det, at den boligsociale indsats agilt og kontinuerligt forbliver et supplement til normaldriften uanset i hvilken retning den bevæger sig. 26/84

29 06. DELAFTALE: TRYGHED OG TRIVSEL Aktivitetsnavn: AKTIVITET: NABOSKABSFRIVILLIGE Naboskabsfrivillige Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Naboskabsfrivillige er beboere, som ønsker at gøre en aktiv indsats for det gode naboskab. Det kan eksempelvis handle om at tage initiativ til aktiviteter, som styrker fællesskab og relationer i lokalområdet, er tryghedsskabende eller inkluderende over for nye eller ensomme beboere i området. Aktiviteten består i at inspirere til og understøtte beboernes egne initiativer til aktiviteter, som kan bidrage til det gode naboskab. Aktiviteten sigter mod etablering af mere vedvarende nabofællesskaber i form af faste strukturer, hvor beboere mødes i fællesskaber. Indholdet af de konkrete aktiviteter defineres af beboerne og de naboskabsfrivillige selv og understøttes af Vollsmose Sekretariatet. Formål: Hovedformålet er styrket civilsamfund og større tryghed. Delformålet er øget oplevelse af godt naboskab og tryghed blandt beboerne i Vollsmose. Målgruppe(r): Den primære målgrupper er beboere i Vollsmose med interesse for at være naboskabsfrivillige. Den sekundære målgruppe er de beboere, som får gavn af de frivilliges initiativer. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Mindst 27 aktive naboskabsfrivillige om året Af aktiviteter i boligafdelingerne har hver afdeling minimum to aktivitetstyper om året Datakilde: Egne registreringer og leverancer Egne registreringer og leverancer De naboskabsfrivillige oplever, at de gør en forskel for trygheden og trivslen i Vollsmose. Årlig evaluering af de naboskabsfrivilliges aktiviteter og oplevelse 27/84

30 06. DELAFTALE: TRYGHED OG TRIVSEL Organisering, ansvar og rollefordeling: Organisering Aktiviteten er organisatorisk placeret under indsatsområdet Tryghed og Trivsel, hvor en følgegruppe bestående af Samarbejdsrådet for Vollsmose, følger og afstemmer behovene i de enkelte aktiviteter. Se venligst organisationsdiagram. Ansvarsfordeling Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos sekretariatschefen, mens den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos afdelingsledelsen i Vollsmose Sekretariatet. Rollefordeling I forhold til rollefordelingen er den styret af behov, ejerskab og incitament. Først og fremmest skal der være et behov for at drøfte/igangsætte eller afdække ønsket eller udfordringen. Behov kan italesættes af beboere, den boligsociale helhedsplan eller øvrige aktører. Det er ikke nødvendigvis sikkert, at det er den, der har behovet, der bliver ejer af initiativet men ofte vil det være sådan. Ejerskabet placeres dér, hvor det det er tættest på slutbrugeren, men vil, i en hjælp til selvhjælp-tankegang blive understøttet af boligsociale medarbejdere, og gradvist gå i retning af, at blive mere eller mindre selvbærende. I omkostningstunge indsatser, vil ejerskabet i højere grad være tilknyttet helhedsplanen alternativt aktøren, og ikke den enkelte beboer, der måske har fremsat ideen. Alle initiativer, der understøttes eller faciliteres af den boligsociale helhedsplan, understøtter de overordnede strategiske rammer og visionen for Vollsmose. Medarbejderressourcer Det forventes, at der i aktiviteten vil være følgende medarbejderressourcer i spil: 1/6 boligsocial medarbejder med ledelsesansvar. 1/2 boligsocial medarbejder, som arbejder med styrkelse af civilsamfundet. Forankring: Den lokale forankring af aktiviteten sikres af delaftalens følgegruppe, der på årlig basis drøfter aktivitetens relevans og effekt. Således sikres det, at den boligsociale indsats agilt og kontinuerligt forbliver et supplement til normaldriften uanset i hvilken retning den bevæger sig. 28/84

31 06. DELAFTALE: TRYGHED OG TRIVSEL Aktivitetsnavn: AKTIVITET: MILJØAMBASSADØRER Miljøambassadører Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Aktiviteten har fokus på etablering og understøttelse af enkeltindivider eller grupper af beboere, der hver især har et ønske om at forbedre miljøet i Vollsmose og tydeliggøre de fordele, der er for den enkelte husstand ved at indrette sin livsførelse mest mulig bæredygtigt. Miljøambassadøren træder til, når enten boligselskabet eller den økonomiske rådgivning opdager, at en beboer har ualmindeligt store forbrugsydelser på el, vand eller varme. En ambassadør kan også træde til i det tilfælde, at en ejendomsmester vurderer, at han/hun vil få en nemmere kommunikation med en beboer under hjemmebesøg, hvor en lokal beboer også deltager. Efter kontakt fra den pågældende aktør formidler Vollsmose Sekretariatet en kontakt imellem en miljøambassadør og beboer, og beboeren giver tilsagn om at tage imod en frivillig rådgivning af en miljøambassadør. Ambassadørernes rolle vil være at rådgive andre beboere omkring, hvordan man kan spare på sit el-, vand- eller varmeforbrug og dermed undgå store forbrugsregninger og samtidig passe på miljøet. Ambassadører, der indgår i det frivillige tilkaldekorps og står til rådighed i forhold til frivillig rådgivning, vil kunne modtage opkvalificerende kurser, der gør dem i stand til at yde kvalificeret bistand. Det skal ligeledes være muligt for beboerne at etablere renere udearealer, afsøge interessen for delebiler, byhaver eller lignende initiativer på bæredygtighedsområdet. Aktiviteten første fokus er at få kortlagt målere, installationer og fakta vedrørende affaldshåndtering, således at man kan få etableret en baseline for et normalt forbrug i de forskellige typer af husstande. Formål: Det primære formål med aktiviteten er øget tryghed og styrket civilsamfund. Delformålet er øget oplevelse af godt naboskab og tryghed blandt beboerne i Vollsmose. Målgruppe(r): Den primære målgruppe er beboere med interesse for at blive frivillige miljøambassadører. Den sekundære målgruppe af beboere, som får gavn af de frivillige miljøambassadørers viden og tiltag. 29/84

32 06. DELAFTALE: TRYGHED OG TRIVSEL Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Minimum 18 aktive miljøambassadører (fx 2 per afdeling) årligt Datakilde: Egne leverancer og målinger Minimum 10 beboerkontakter årligt i afdelinger med miljøambassadører Egne leverancer og målinger Miljøambassadørerne oplever selv, at de gør en forskel i forhold til vejledningssituationer og øvrige initiativer, de tager på området Egne leverancer og målinger Organisering, ansvar og rollefordeling: Organisering Aktiviteten er organisatorisk placeret under indsatsområdet Tryghed og Trivsel, hvor en følgegruppe bestående af Samarbejdsrådet for Vollsmose, følger og afstemmer behovene i de enkelte aktiviteter. Se venligst organisationsdiagram. Ansvarsfordeling Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos sekretariatschefen, mens den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos afdelingsledelsen i Vollsmose Sekretariatet. Rollefordeling I forhold til rollefordelingen er den styret af behov, ejerskab og incitament. Først og fremmest skal der være et behov for at drøfte/igangsætte eller afdække ønsket eller udfordringen. Behov kan italesættes af beboere, den boligsociale helhedsplan eller øvrige aktører. Det er ikke nødvendigvis sikkert, at det er den, der har behovet, der bliver ejer af initiativet men ofte vil det være sådan. Ejerskabet placeres dér, hvor det det er tættest på slutbrugeren, men vil, i en hjælp til selvhjælp-tankegang blive understøttet af boligsociale medarbejdere, og gradvist gå i retning af, at blive mere eller mindre selvbærende. I omkostningstunge indsatser, vil ejerskabet i højere grad være tilknyttet helhedsplanen alternativt aktøren, og ikke den enkelte beboer, der måske har fremsat ideen. Alle initiativer, der understøttes eller faciliteres af den boligsociale helhedsplan, understøtter de overordnede strategiske rammer og visionen for Vollsmose. Medarbejderressourcer Det forventes, at der i aktiviteten vil være følgende medarbejderressourcer i spil: 1/6 boligsocial medarbejder med ledelsesansvar. 1/2 boligsocial medarbejder, som arbejder med styrkelse af civilsamfundet. 30/84

33 06. DELAFTALE: TRYGHED OG TRIVSEL Forankring: Den lokale forankring af aktiviteten sikres af delaftalens følgegruppe, der på årlig basis drøfter aktivitetens relevans og effekt. Således sikres det, at den boligsociale indsats agilt og kontinuerligt forbliver et supplement til normaldriften uanset i hvilken retning den bevæger sig. 31/84

34 06. DELAFTALE: TRYGHED OG TRIVSEL Aktivitetsnavn: AKTIVITET: UNGE BYDELSAMBASSADØRER Unge bydelsambassadører Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Aktiviteten handler om at etablere og facilitere et netværk bestående af unge bydelsambassadører. Ambassadørerne arbejder inden for feltet ungdomsliv med involvering af unge, unges engagement lokalt, unges stemmer lokalt og demokratiforståelse i bred forstand. De unge har både en udadvendt og en indadvendt funktion. Indadtil bliver de positive rollemodeller, og et modsvar til negative fællesskaber, der tager initiativ til forskellige aktiviteter for og med unge. De understøttes i at organisere og engagere samt sikre egen økonomi til deres aktiviteter, hvorved de får erfaring og kompetencer i forhold til projektstyring. De konkrete aktiviteter udvikles i samarbejde mellem de unge og relevante aktører, enten lokalt eller nationalt. Der kan eksempelvis være tale om enkeltstående aktiviteter som debatarrangementer om aktuelle emner, workshops eller lignende. Men det kan også dreje sig om kortere eller længere forløb, hvor de unge understøtter den boligsociale helhedsplans campingvognsturné i boligområdet, bakker nationale NGO ere op, der ønsker at etablere aktiviteter i Vollsmose, eller andet. De unge bydelsambassadører tilbydes løbende kompetenceudvikling omkring fx medietræning, demokrati- og politikforståelse og aktivitetsplanlægning. Formål: Det overordnede formål er at øge trygheden og styrke civilsamfundet. Delformålet er øget lokalt engagement og tryghed blandt beboerne i Vollsmose samt fald i omfanget af hærværk. Målgruppe(r): Den primære målgruppe er de unge, som ønsker at blive frivillige unge bydelsambassadører. Den sekundære målgruppe er de beboere, som får gavn af de unges arrangementer, fællesskaber og debatter. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: 32/84

35 06. DELAFTALE: TRYGHED OG TRIVSEL Succeskriterier: Minimum 18 aktive unge bydelsambassadører årligt Datakilde: Egne leverancer og målinger De unge bydelsambassadører er i stand til årligt at etablere minimum to fællesskaber eller aktiviteter af forskellig karakter for bydelen. Egne leverancer og målinger Gruppen af bydelsambassadører oplever, at de styrker unges engagement i Vollsmose. Egne leverancer og målinger Organisering, ansvar og rollefordeling: Organisering Aktiviteten er organisatorisk placeret under indsatsområdet Tryghed og Trivsel, hvor en følgegruppe bestående af Samarbejdsrådet for Vollsmose, følger og afstemmer behovene i de enkelte aktiviteter. Se venligst organisationsdiagram. Ansvarsfordeling Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos sekretariatschefen, mens den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos afdelingsledelsen i Vollsmose Sekretariatet. Rollefordeling I forhold til rollefordelingen er den styret af behov, ejerskab og incitament. Først og fremmest skal der være et behov for at drøfte/igangsætte eller afdække ønsket eller udfordringen. Behov kan italesættes af beboere, den boligsociale helhedsplan eller øvrige aktører. Det er ikke nødvendigvis sikkert, at det er den, der har behovet, der bliver ejer af initiativet men ofte vil det være sådan. Ejerskabet placeres dér, hvor det det er tættest på slutbrugeren, men vil, i en hjælp til selvhjælp-tankegang blive understøttet af boligsociale medarbejdere, og gradvist gå i retning af at blive mere eller mindre selvbærende. I omkostningstunge indsatser vil ejerskabet i højere grad være tilknyttet helhedsplanen alternativt aktøren, og ikke den enkelte beboer, der måske har fremsat ideen. Alle initiativer, der understøttes eller faciliteres af den boligsociale helhedsplan, understøtter de overordnede strategiske rammer og visionen for Vollsmose. Medarbejderressourcer Det forventes, at der i aktiviteten vil være følgende medarbejderressourcer i spil: 1/6 boligsocial medarbejder med ledelsesansvar. 1/2 boligsocial medarbejder, som arbejder med styrkelse af civilsamfundet. 33/84

36 06. DELAFTALE: TRYGHED OG TRIVSEL Forankring: Den lokale forankring af aktiviteten sikres af delaftalens følgegruppe, der på årlig basis drøfter aktivitetens relevans og effekt. Således sikres det, at den boligsociale indsats agilt og kontinuerligt forbliver et supplement til normaldriften uanset i hvilken retning den bevæger sig. 34/84

37 06. DELAFTALE: TRYGHED OG TRIVSEL Aktivitetsnavn: AKTIVITET: STYRKELSE AF CIVILSAMFUND OG LOKALT ENGAGEMENT Styrkelse af civilsamfund og lokalt engagement Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Aktiviteten handler om at understøtte det lokale foreningsliv ved at stå til rådighed med vejledning og sparring og konkret hjælp til projekter, aktiviteter, fundraising, rekruttering af frivillige eller deltagere. Foreninger og ildsjæle understøttes i deres ønske om at skaffe ekstern finansiering eller knowhow til deres projekter. Bydækkende, regionale eller nationale foreninger, som etablerer aktiviteter i bydelen understøttes tillige. Formål: Formålet er først og fremmest øget tryghed og styrket civilsamfund. Delformålet er øget lokalt engagement og tryghed blandt beboerne i Vollsmose. Målgruppe(r): Den primære målgruppe er aktive beboere og udefrakommende i lokale foreninger og civile strukturer. Den sekundære målgruppe er beboere, der får gavn af lokale foreningstilbud og civile tiltag. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Minimum 20 kontakter om året med lokale initiativtagere, som understøtter aktiviteter i bydelen. Datakilde: Egne leverancer og målinger Foreninger og civile strukturer oplever gode forhold i Vollsmose. Årlig evaluering i Samarbejdsrådet 35/84

38 06. DELAFTALE: TRYGHED OG TRIVSEL Organisering, ansvar og rollefordeling: Organisering Aktiviteten er organisatorisk placeret under indsatsområdet Tryghed og Trivsel, hvor en følgegruppe bestående af Samarbejdsrådet for Vollsmose følger og afstemmer behovene i de enkelte aktiviteter. Se venligst organisationsdiagram. Ansvarsfordeling Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos sekretariatschefen, mens den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos afdelingsledelsen i Vollsmose Sekretariatet. Rollefordeling I forhold til rollefordelingen er den styret af behov, ejerskab og incitament. Først og fremmest skal der være et behov for at drøfte/igangsætte eller afdække ønsket eller udfordringen. Behov kan italesættes af beboere, den boligsociale helhedsplan eller øvrige aktører. Det er ikke nødvendigvis sikkert, at det er den, der har behovet, der bliver ejer af initiativet men ofte vil det være sådan. Ejerskabet placeres dér, hvor det det er tættest på slutbrugeren, men vil i en hjælp til selvhjælp-tankegang blive understøttet af boligsociale medarbejdere og gradvist gå i retning af at blive mere eller mindre selvbærende. I omkostningstunge indsatser vil ejerskabet i højere grad være tilknyttet helhedsplanen alternativt aktøren, og ikke hos den enkelte beboer, der måske har fremsat ideen. Endelig klarlægges incitamentsstrukturen for de aktører, der indbydes til at være part i aktiviteten. Dette sikrer fremdrift og ansvar for initiativets gennemførsel. Alle initiativer, der understøttes eller faciliteres af den boligsociale helhedsplan, understøtter de overordnede strategiske rammer og visionen for Vollsmose. Medarbejderressourcer Det forventes, at der i aktiviteten vil være følgende medarbejderressourcer i spil: 1/6 boligsocial medarbejder med ledelsesansvar. 1/2 boligsocial medarbejder, som arbejder med styrkelse af civilsamfundet. Forankring: Den lokale forankring af aktiviteten sikres af delaftalens følgegruppe, der på årlig basis drøfter aktivitetens relevans og effekt. Således sikres det, at den boligsociale indsats agilt og kontinuerligt forbliver et supplement til normaldriften uanset i hvilken retning den bevæger sig. 36/84

39 06. DELAFTALE: TRYGHED OG TRIVSEL Aktivitetsnavn: AKTIVITET: ØKONOMISK BEBOERRÅDGIVNING Økonomisk beboerrådgivning Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Aktiviteten vedrører økonomisk beboerrådgivning til beboere, som har generelle økonomiske vanskeligheder eller ønske om en bedre økonomi. Det inkluderer rådgivning i en akut udsættelsessag, en fogedretssag eller hvis beboeren på anden måde er udfordret i forhold til at få økonomien til at hænge sammen. Udover økonomisk rådgivning vejledes i, hvorledes beboeren kan orientere sig og finde den rette hjælp i det kommunale system, banken, boligorganisationen osv. Boligorganisationerne i Vollsmose, Civica og FAB, sender månedlige lister til beboerrådgiverne med beboere, som har en sag sendt til fogedretten eller advokat samt de beboere, der har fået en rykker for manglende huslejebetaling. Efter aftale med boligorganisationerne kontakter beboerrådgiverne de relevante beboere og tilbyder rådgivning. Beboere kan endvidere henvises fra de sociale myndigheder eller andre myndigheder, som oplever, at beboeren har brug for en økonomisk rådgivning. Endelig kan beboere selv henvende sig personligt til beboerrådgiverne. Samtalerne foregår som oftest i Vollsmose Sekretariatet eller ved hjemmebesøg. Såfremt der ligger andre sociale eller psykiske problemer bag ved beboernes økonomiske problemstillinger, bidrager beboerrådgiverne til at guide beboerne videre til rette hjælp enten i kommunen, sundhedssystemet eller ved en relevant interesseforening. Formål: Aktivitetens overordnede formål er at øge trygheden og styrke civilsamfundet. Delformålet er øget lokalt engagement og tryghed blandt beboerne i Vollsmose. Målgruppe(r): Den primære målgruppe er beboere/familier med rod i økonomien, ønske om bedre økonomisk overblik, i en akut risiko for udsættelse eller med fogedsager eller lignende gældsproblematikker. Den sekundære målgruppe er beboere/familier med manglende it-kendskab, som betyder, at de ikke kan orientere sig digitalt. 37/84

40 06. DELAFTALE: TRYGHED OG TRIVSEL Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Minimum 200 beboere modtager årligt beboerrådgivning Datakilde: Egne leverancer og målinger 100 af disse beboere har ikke længere brug for særlig støtte efter at have modtaget rådgivning Egne leverancer og målinger Organisering, ansvar og rollefordeling: Organisering Aktiviteten er organisatorisk placeret under indsatsområdet Tryghed og Trivsel, hvor en følgegruppe bestående af Samarbejdsrådet for Vollsmose, følger og afstemmer behovene i de enkelte aktiviteter. Se venligst organisationsdiagram. Ansvarsfordeling Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos sekretariatschefen, mens den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos afdelingsledelsen i Vollsmose Sekretariatet. Rollefordeling Boligorganisationerne gør beboerne opmærksomme på tilbuddet generelt, og i tilfælde hvor beboeren er direkte truet af udsættelse, sender udlejningsafdelingen fra den pågældende boligorganisation et brev til den udsættelsestruede, hvor tilbuddet beskrives konkret. Medarbejderressourcer Det forventes, at der i aktiviteten vil være følgende medarbejderressourcer i spil: 1/6 boligsocial medarbejder med ledelsesansvar. 1/1 boligsocial medarbejder, som arbejder med økonomisk rådgivning og alt hvad hertil knytter sig. Forankring: Den lokale forankring af aktiviteten sikres af delaftalens følgegruppe, der på årlig basis drøfter aktivitetens relevans og effekt. Således sikres det, at den boligsociale indsats agilt og kontinuerligt forbliver et supplement til normaldriften uanset i hvilken retning den bevæger sig. 38/84

41 07. DELAFTALE: KRIMINALPRÆVENTIV INDSATS Delaftale for indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Helhedsplanen for Vollsmose Aftalens parter: Børne- og ungechef, Børn- og Ungeforvaltningen Jane Findahl, uddannelseschef, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Susanne Kvolsgaard, jobrehabiliteringschef, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Tommy Holst, sekretariatsleder ved SSP Sekretariatet Nanna Muusmann, sekretariatschef for Vollsmose Sekretariatet Problemkompleks for indsatsområdet: Vollsmose er et særligt udsat boligområde. Bydelens udfordringer med kriminalitet og utryghed har rødder i befolkningens socioøkonomiske forhold og har ofte med komplekse norm- og adfærdsstrukturer at gøre. Risikoen for at begå en lovovertrædelse og blive idømt en straf eller en behandlingsforanstaltning er større blandt socialt udsatte end hos befolkningen som helhed (Rådet for udsatte, 2012). Vollsmose Sekretariatet undersøger hvert tredje år beboernes oplevelse af det lokale naboskab og trygheden. I 2015 pegede undersøgelsen på to tendenser: Beboerne oplever i stigende grad, at naboskabet er positivt, mens oplevelsen af tryghed er for nedadgående. Rigspolitiets tryghedsindeks for Vollsmose, der udkom i starten af 2015, indikerer en lignende tendens: På den ene side er der registreret en nedadgående kriminalitetskurve, og på den anden side er der færre borgere, der føler sig trygge i Vollsmose. I de 29 udsatte boligområder, som tryghedsindekset er lavet over, er kriminalitetskurven overordnet konstant siden 2013, mens beboerne i udsatte områder er blevet mere utrygge ved de problemer, de oplever i deres nabolag. Vollsmose forbindes fortsat i dag med utryghed og kriminalitet. Der er ingen entydig forklaring på beboerenes stigende oplevelse af utryghed, mens kriminaliteten er konstant eller svagt faldende. Lokalt opleves det blandt Politi, kommunale aktører, beboere og det boligsociale, at beboerne til stadighed er mere opmærksomme på uacceptabel adfærd og også i stigende grad handler på den, når de møder den blandt andet ved at tippe Politiet, benytte SSPs indgange, etablere nabohjælp i boligafdelingerne mv. 39/84

42 07. DELAFTALE: KRIMINALPRÆVENTIV INDSATS Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet: Formål: Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats er primært: Styrket civilsamfund Øget tryghed Til de to hovedformål for indsatsområdet hører en række delformål: 1) Beboerne skal i stigende grad være trygge i egen bydel 2) Lavere kriminalitet 3) Færre dømte for lovovertrædelser Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: 1. Andelen af borgere i Vollsmose, som er trygge i deres nabolag, skal stige fra 69,7 procent i 2014 til 80 procent i Politiets Tryghedsindeks Til sammenligning var 87,7 procent hele i Odense Kommune trygge i deres nabolag i Antallet af sigtede (straffelov, våbenlov og lov om euforiserende stoffer) på 15 år og derover for hver 1000 personer (alle domme bortset fra frifindelser, altså også tiltalefrafald) skal reduceres fra 40 personer i 2014 til 35 personer i BL-tal: Kriminalretlige afgørelser og sigtelser Til sammenligning var der 13 sigtede for hver 1000 personer i Odense Kommune i Antallet af kriminalretlige afgørelser (straffelov, våbenlov og lov om euforiserende stoffer) for personer på 15 år og derover for hver 1000 personer (alle domme bortset fra frifindelser, altså også tiltalefrafald) skal reduceres fra 40,8 afgørelser i 2014 til 33 afgørelser eller derunder i BL-tal: Kriminalretlige afgørelser og sigtelser Til sammenligning lå antallet i Odense Kommune i 2014 på 12,2 afgørelser. 40/84

43 07. DELAFTALE: KRIMINALPRÆVENTIV INDSATS Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger: Konkrete kriminalpræventive aktiviteter: Tryghedsvandringer Tidlig opsporing og indbringelse af bekymringer Samarbejde om specifikke forebyggelsesplaner Boligsociale aktiviteter med et indbygget kriminalpræventivt sigte: Naboskabsfrivillige Unge bydelsambassadører Miljøambassadører Vollsmoses lokale medier for og med beboerne Foreningsunderstøttende aktiviteter Økonomisk beboerrådgivning Økonomisk ungerådgivning Brobyggermentor for unge Fritids- og studiejobrådgivning Beskæftigelsesmentor for voksne over 30 år Trivsel i skolen Erhvervsmentor for unge Uddannelsesorienteret familierådgivning Familierådgivning om forældrerollen Samarbejde, koordinering og vidensdeling samt beredskabsplanen er vigtige elementer, som binder det kriminalitetsforebyggende aspekt ind i alle de nævnte aktiviteter. Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet: Det boligsociale fokus på kriminalitetsforebyggelse er tæt forbundet med den koordinerede SSP-indsats. Odense Kommunes sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet indeholder syv veje til forebyggelse af risikoadfærd blandt børn og unge. De boligsociale aktiviteter knytter sig tæt til fire af de syv veje som beskrevet herover. De fire forebyggende tilgange i det boligsociale er: Fælles mål og viden (Vej 1) Familie og pårørende (Vej 2) Uddannelse og beskæftigelse (Vej 4) Tryghed og bolig (Vej 5) Alle aktiviteter i Vollsmose Sekretariatets boligsociale arbejde har et kriminalpræventivt sigte, som skal indlejres i samtlige boligsociale aktiviteter og samarbejdsflader med såvel kommune som boligorganisationer, beboere og foreningsliv. At det kriminalitetsforebyggende indarbejdes i de forskellige boligsociale aktiviteter hænger sammen med, at alt, der styrker den enkeltes robusthed i livet og sunde fællesskaber, forebygger kriminalitet og risikoadfærd. Den bedste kriminalitetsforebyggelse er, når: 41/84

44 07. DELAFTALE: KRIMINALPRÆVENTIV INDSATS Børn lærer mere og er mere kompetente Flere kommer i uddannelse og job Flere borgere trives Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): Organisation Finansiering Landsbyggefonden Projektperioden: Samlet beløb inklusiv forlods udbetaling for juli, august og september mio mio. Lokal medfinansiering Projektperioden: Samlet beløb inklusiv forlods udbetaling for juli, august og september mio mio. Samlet budget for indsatsområdet Projektperioden: Samlet beløb inklusiv forlods udbetaling for juli, august og september mio mio. Konflikthåndtering og underretning: Opstår der uoverensstemmelse vedrørende realisering af det boligsociale arbejde i Vollsmose eller i partnerskabet, er Vollsmose Sekretariatets sekretariatschef ansvarlig for at adressere uoverensstemmelsen og skabe platform for håndtering af den. Parterne er gennem partnerskabsaftalen gensidigt ansvarlige for at løse problemstillinger omkring Vollsmose. Enhver uoverensstemmelse, som ikke kan løses gennem almindelig dialog og kræver en overodnet afgørelse, rejses for bestyrelsen, som får fremlagt situationens forskellige interesser og træffer beslutning på et nuanceret grundlag. Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): Vollsmose Sekretariatet forpligter sig til at sende delaftalen til revision hos aftalens parter med 12 måneders mellemrum. Såfremt der ikke er grund til revidering, fortsættes aftalen. I tilfælde af behov for revidering træder parterne sammen for at revidere aftalen. Delaftalen gælder fra: Aftalen er gældende fra /84

45 07. DELAFTALE: KRIMINALPRÆVENTIV INDSATS Aktivitetsnavn: AKTIVITET: TRYGHEDSVANDRINGER Tryghedsvandringer Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): En tryghedsvandring er en fælles gåtur mellem lokale beboere og relevante aktører, der har myndighed over eller deler interesser i det område, hvor beboerne bor. Tryghedsvandringen går ud på at udpege utrygge steder eller steder, hvor uacceptabel eller utryghedsskabende adfærd finder sted. Tryghedsvandringerne skal både skabe større tryghed og nedbringe kriminalitet. Hvis beboere i et område føler sig utrygge, kan det betyde, at de færdes mindre der og holder sig inden døre. Tryghed giver øget mobilitet og øget boligliv lokalt. Et formål med tryghedsvandringerne er at skabe boligområder, hvor alle beboere har mulighed for at bruge de fælles arealer. Det handler om at indrette stederne, så de er indbydende og behagelige at opholde sig og færdes i. På tryghedsvandringen er der typisk fokus på: Utrygge steder, der kan forbedres og særlige forhold, der skaber utryghed (det kan være steder med dårlig belysning og dårlige oversigtsforhold, eller områder med meget affald, graffiti eller hærværk.) Trygge steder. Steder der er behagelige at færdes i, og hvor folk føler sig trygge. (De kan inspirere til forbedringer andre steder) Tryghedsvandringerne er beboernes, og de inviterer. SSP Sekretariatet står for at organisere Politiets og kommunens deltagelse. Vollsmose Sekretariatet understøtter beboerne og det lokale foreningsliv i at gøre brug af og deltage i tryghedsvandringer og sikrer også forbindelse til boligorganisationerne og den fysiske udvikling, som finder sted i bydelen i form af fysiske helhedsplaner og infrastrukturplanen Fremtidens Vollsmose. Formål: Det primære formål med aktiviteten er øget tryghed og styrket civilsamfund. Delformålet er, at beboerne i stigende grad skal være trygge i egen bydel. Målgruppe(r): Målgruppen er beboere i Vollsmose 43/84

46 07. DELAFTALE: KRIMINALPRÆVENTIV INDSATS Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Datakilde: Minimum en tryghedsvandring hvert andet år i hver af de ni boligafdelinger Beboerne har indflydelse på deres lokale omgivelser Egen leverance og måling Årlig evaluering i Samarbejdsrådet Trygheden i Vollsmose vurderes styrket Årlig evaluering i Samarbejdsrådet Organisering, ansvar og rollefordeling: Organisering Aktiviteten er organisatorisk placeret under indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats. Chefen for Vollsmose Sekretariatet deltager i SSP s Lederforum, Odense. En afdelingsleder fra sekretariatet er repræsenteret i den lokale SSP bestyrelse i Vollsmose og bidrager ad den vej til koordinationen. Ansvarsfordeling Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos sekretariatschefen, mens den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos afdelingsledelsen og øvrige medarbejdere i Vollsmose Sekretariatet. Rollefordeling Afdelingsbestyrelserne er værter for tryghedsvandringerne, og det vil typisk være herfra, at ønsket om en tryghedsvandring opstår. Vollsmose Sekretariatet understøtter derefter kontakten mellem beboerne og SSPsekretariatet, som er den kommunale part i tryghedsvandringerne. SSP-sekretariatet inviterer relevante kommunale parter fx Vej og Park og den lokale daginstitution med i vandringen samt Politiet, hvis det er ønsket. Vollsmose Sekretariatet inviterer øvrige interessenter efter aftale med beboerne. Vandringen følges til dørs af SSP-sekretariatet. Forankring: Tryghedsvandringer er allerede en integreret del af praksis i SSP arbejdet i Odense. 44/84

47 07. DELAFTALE: KRIMINALPRÆVENTIV INDSATS Aktivitetsnavn: AKTIVITET: TIDLIG OPSPORING OG INDBRINGELSE AF BEKYMRINGER Tidlig opsporing og indbringelse af bekymringer Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Alle aktiviteter i Vollsmose Sekretariatets boligsociale arbejde har et kriminalpræventivt sigte. Det kriminalitetsforebyggende og -præventive er derfor indlejret i samtlige boligsociale aktiviteter og samtlige samarbejdsflader med såvel kommune som boligorganisationer, beboere og foreningsliv. Formål: Hovedformålet er øget tryghed. Delformålet er lavere kriminalitet. Målgruppe(r): Børn og unge i Vollsmose, der udviser en bekymrende adfærd. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Samarbejdspartnere i SSP-regi vurderer samarbejdet med Vollsmose Sekretariatet som produktivt og konstruktivt. Datakilde: Egen måling og leverance Organisering, ansvar og rollefordeling: Organisering Aktiviteten er organisatorisk placeret under indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats. Chefen for Vollsmose Sekretariatet deltager i SSP s Lederforum, Odense. En afdelingsleder fra sekretariatet er repræsenteret i den lokale SSP bestyrelse i Vollsmose, og bidrager ad den vej til AVA koordinationen. Ansvarsfordeling Vollsmose Sekretariatet bidrager til tidlig opsporing og indbringelse af bekymringer, og til enhver tid at stå til rådighed for samarbejde med SSP og andre relevante parter med henblik på forebyggelse af kriminalitet. Det overordnede ansvar for aktiviteterne, der knytter sig til de fire udvalgte veje i SSP strategien, er placeret hos sekretariatschefen, mens den daglige koordinering af samarbejdet med SSP og øvrige parter ligger hos afdelingsledelsen i Vollsmose Sekretariatet. 45/84

48 07. DELAFTALE: KRIMINALPRÆVENTIV INDSATS Rollefordeling Det boligsociale fokus på kriminalitetsforebyggelse er tæt forbundet med den koordinerede SSP-indsats. De boligsociale aktiviteter knytter sig tæt til fire af de syv veje som beskrevet tidligere. Sekretariatslederen i SSP er tovholder for strategien, mens den boligsociale helhedsplan bidrager til arbejdet. Forankring: Det kriminalitetsforebyggende og -præventive skal indlejres i samtlige boligsociale aktiviteter og samtlige samarbejdsflader med såvel kommune som boligorganisationer, beboere og foreningsliv. 46/84

49 07. DELAFTALE: KRIMINALPRÆVENTIV INDSATS Aktivitetsnavn: AKTIVITET: SAMARBEJDE OM UDARBEJDELSE AF SPECIFIKKE FOREBYGGELSESPLANER Samarbejde om udarbejdelse af specifikke forebyggelsesplaner Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Vollsmose Sekretariatet deltager i specifikke forebyggelsesplaner, når det er relevant. Når en sådan plan aftales, laves også aftaler om de forskellige parters rolle i planen. Det kan eksempelvis handle om forebyggende initiativer eller særlig opmærksomhed på noget. Formål: Det primære formål er øget tryghed. Delformålet er lavere kriminalitet og færre dømte for lovovertrædelser. Målgruppe(r): Børn og unge i risiko for at blive involveret i kriminalitet. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Samarbejdspartnere i SSP-regi vurderer samarbejdet med Vollsmose Sekretariatet som produktivt og konstruktivt. Datakilde: Egen måling og leverance Organisering, ansvar og rollefordeling: Organisering Aktiviteten er organisatorisk placeret under indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats. Chefen for Vollsmose Sekretariatet deltager i SSP s Lederforum, Odense. En afdelingsleder fra sekretariatet er repræsenteret i den lokale SSP bestyrelse i Vollsmose. Ansvarsfordeling Vollsmose Sekretariatet bidrager til udarbejdelsen af specifikke forebyggelsesplaner, og til enhver tid at stå til rådighed for samarbejde med SSP og andre relevante parter med henblik på forebyggelse af kriminalitet. Det overordnede ansvar for aktiviteterne, der knytter sig til de fire udvalgte veje i SSP strategien, er placeret hos sekretariatschefen, mens den daglige koordinering af samarbejdet med SSP og øvrige parter ligger hos afdelingsledelsen i Vollsmose Sekretariatet. 47/84

50 07. DELAFTALE: KRIMINALPRÆVENTIV INDSATS Rollefordeling Det boligsociale fokus på kriminalitetsforebyggelse er tæt forbundet med den koordinerede SSP-indsats. De boligsociale aktiviteter knytter sig tæt til fire af de syv veje som beskrevet tidligere. Sekretariatslederen i SSP er tovholder for strategien, mens den boligsociale helhedsplan bidrager til arbejdet. Forankring: Det kriminalitetsforebyggende og præventive arbejde skal indlejres i samtlige boligsociale aktiviteter og samtlige samarbejdsflader med såvel kommune som boligorganisationer, beboere og foreningsliv. 48/84

51 08. DELAFTALE: UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Helhedsplanen for Vollsmose Aftalens parter: Jens Pilholm, direktør for Civica Bent Bøllingtoft, direktør for FAB Børne- og ungechef, Børn- og Ungeforvaltningen Jane Findahl, chef for uddannelse, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Susanne Kvolsgaard, chef for jobrehabilitering, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Hanne Sørud, borgerservicechef, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Nanna Muusmann, sekretariatschef, Vollsmose Sekretariatet Problemkompleks for indsatsområde Social baggrund har stor betydning for, hvilken uddannelse unge mennesker opnår i Danmark, hvilket arbejde de får, og om den tilknytning til arbejdsmarkedet, de opnår, bliver varig (Mønsterbrydere, SFI, 2015). Blandt børn, der vokser op i én af de 10 procent fattigste familier, har 36 procent i 25-årsalderen ikke afsluttet en ungdomsuddannelse eller en erhvervsuddannelse, mens den tilsvarende andel blandt børn fra de 10 procent bedst stillede familier kun er 9 procent. Børn fra de fattigste familier har således fire gange så stor risiko for at stå uden uddannelse som 25-årige (AE, 2010). Ligeledes ses en tydelig sammenhæng mellem de sociale og økonomiske opvækstvilkår som barn og den enkeltes arbejdsmarkedstilknytning som 25-årig. Et gennemgående træk i Vollsmose er, at en stor andel af beboerne ikke er i beskæftigelse. Man taler ofte om, at de særligt udsatte boligområder har en overrepræsentation af langtidsfattige, der er medvirkende til, at en række andre problemer opstår. Det er eksempelvis isolerede og ensomme beboere, unge der skaber utryghed i boligområdet og udviklingen af en form for parallelsamfund, hvor det betragtes som normalt at befinde sig uden for arbejdsmarkedet. Ofte er ledige i udsatte boligområder langt fra arbejdsmarkedet. Nogle mangler jobsøgningsfærdigheder og har ikke kendskab til kulturen på en arbejdsplads. Andre mangler sprogkundskaber, har fysiske eller psykiske lidelser eller problemer i deres familieliv problemer som i nogle tilfælde overskygger manglende job og indtjening. Ledige med sådanne udfordringer har ofte behov for en ekstra og mere støttet indsats. 49/84

52 08. DELAFTALE: UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet: Formål: Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse er primært: Højere uddannelsesniveau Flere i arbejde Til de to hovedformål for indsatsområdet hører en række delformål: 1) Flere unge starter på en uddannelse efter 9. eller 10. klasse 2) Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse 3) Flere unge kommer i beskæftigelse 4) Flere voksne kommer i beskæftigelse 5) Færre unge modtager uddannelseshjælp 6) Færre voksne modtager kontanthjælp Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: 1. Andelen af unge mellem 15 og 29 år med grundskole som højest gennemførte uddannelse reduceres fra 24,5 procent i 2014 til 15 procent i BL-tal: Unge i uddannelse Til sammenligning var andelen af samme aldersgruppe på 11 procent i hele Odense Kommune i Andelen af unge mellem 15 og 29 år, der er i gang med en uddannelse, skal stige fra 55,1 procent i 2014 til 60 procent i BL-tal: Unge i uddannelse Til sammenligning var 61,1 procent af de årige i hele Odense Kommune i 2014 i gang med en uddannelse. 2. Andelen af unge mellem 15 og 29 år, der minimum har gennemført en ungdomsuddannelse*, stiger fra 11,9 procent i 2014 til 20 procent i BL-tal: Unge i uddannelse *Heri er ikke medtaget de årige, som ved målingstidspunkt er i gang med en uddannelse (55,1 procent). 50/84

53 08. DELAFTALE: UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Til sammenligning lå tallet i hele Odense Kommune i 2014 på 24,1 procent. 3. Andelen af unge mellem 18 og 29 år, der er i beskæftigelse, skal vendes fra 29,9 procent i 2013 og øges til 32 procent i BL-tal: Unge i beskæftigelse Til sammenligning var 56,1 procent af hele Odense Kommunes unge mellem 18 og 29 år i 2013 i beskæftigelse. 4. Andelen af personer mellem 30 og 64 år, der er i beskæftigelse, skal vendes fra 27,7 procent i 2013 og øges til 31 procent i BL-tal: Personer år i beskæftigelse Til sammenligning var 71,1 procent af alle personer mellem 30 og 64 år i Odense Kommune i beskæftigelse i Andelen af unge under 30 år i Vollsmose, der modtager uddannelseshjælp, falder fra 3,51 procent i 2015 til 2,21 procent i Odense Kommune: Data og Ledelsesinformation Til sammenligning modtog 1,06 procent af unge under 30 år i hele Odense Kommune uddannelseshjælp i Andelen af voksne over 30 år i Vollsmose, der modtager kontanthjælp, falder fra 12,04 procent i 2015 til 11,61 procent i Odense Kommune: Data og Ledelsesinformation Til sammenligning modtog 2,54 procent af voksne over 30 år i hele Odense Kommune kontanthjælp i Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger: Fritids- og studiejobrådgivning for unge Økonomisk ungerådgivning for unge Erhvervsmentor for unge Brobyggermentor for unge Beskæftigelsesmentor for voksne i Vollsmose 51/84

54 08. DELAFTALE: UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet: De boligsociale aktiviteter på indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse gennemføres i tæt samarbejde med relevante partnere i Odense Kommune og koordineres ud fra fælles strategiske mål. Et højere uddannelsesniveau og flere i arbejde er to af Odense Kommunes politiske mål for boligområdet Vollsmose og to af fire boligsociale strategiske mål for Vollsmose Sekretariatet. Vollsmose Sekretariatets tilgang i arbejdet spiller ligeledes sammen med Odense Kommunes fokus på at sætte borgeren i centrum og at arbejde ud fra et ressourceperspektiv. Der etableres en følgegruppe på lederniveau for indsatsområdet, som hvert år vurderer og koordinerer aktiviteterne samt drøfter erfaringer og resultater. I vedhæftede organisationsdiagram ses, hvorledes bestyrelse, sekretariat og de boligsociale aktiviteter organiseres og deres indbyrdes sammenhænge. Følgegruppen består af: Anna Vadgaard, skoleleder fra H.C. Andersen Skolen Allan Feldskou, skoleleder fra Abildgårdskolen Jens Peder Andersen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense Gitte Marianne Grønsedt, afsnitsleder, Kontanthjælp Jobklar 1 Irene Seidelin, afsnitsleder, Kontanthjælp Jobklar 2 Dorte Christoffersen, afsnitsleder i Aktivitetsrådgivningen Afdelingsleder ved Vollsmose Sekretariatet Afdelingslederen er ansvarlig for følgegruppens betjening, og der afvikles minimum et årligt evalueringsmøde, som dog ikke erstatter den daglige koordinering af samarbejder og aktiviteter. 52/84

55 08. DELAFTALE: UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): Organisation Landsbyggefonden Projektperioden: Samlet beløb inklusiv forlods udbetaling for juli, august og september 2016 Finansiering mio mio. Lokal medfinansiering Projektperioden: Samlet beløb inklusiv forlods udbetaling for juli, august og september mio mio. Samlet budget for indsatsområdet Projektperioden: Samlet beløb inklusiv forlods udbetaling for juli, august og september mio mio. Konflikthåndtering og underretning: Opstår der uoverensstemmelse vedrørende realisering af det boligsociale arbejde i Vollsmose eller i partnerskabet, er Vollsmose Sekretariatets sekretariatschef ansvarlig for at adressere uoverensstemmelsen og skabe platform for håndtering af den. Parterne er gennem partnerskabsaftalen gensidigt ansvarlige for at løse problemstillinger omkring Vollsmose. Enhver uoverensstemmelse, som ikke kan løses gennem almindelig dialog og kræver en overodnet afgørelse, rejses for bestyrelsen, som får fremlagt situationens forskellige interesser og træffer beslutning på et nuanceret grundlag. Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): På det årlige følgegruppemøde drøftes det, om en eventuel revision af aftalen kan komme på tale. Delaftalen gælder fra: Aftalen er gældende fra /84

56 08. DELAFTALE: UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer, - ét skema pr. aktivitet): AKTIVITET: FRITIDS- Aktivitetsnavn: OG STUDIEJOBRÅDGIVNING TIL UNGE I FOLKESKOLEN OG UNDER UNGDOMSUDDANNELSE Fritids- og studiejobrådgivning til unge i folkeskolen og under ungdomsuddannelse Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Aktiviteten er et supplement til skolernes og UU-vejledernes arbejde med de unge. Den unge vejledes og coaches gennem kurser, workshops og individuel vejledning i, hvordan han/hun på bedst mulig vis kontakter arbejdspladser, skriver ansøgninger, går til samtale med videre. Gennem aktiviteten udbydes workshops, hvor de unge tager på virksomhedsbesøg eller mødes med faglige organisationer for at lære om arbejdsmiljø og regler på arbejdsmarkedet i øvrigt. Der laves desuden arrangementer for forældre med henblik på at formidle viden om arbejdsmarkedet og jobmuligheder for den unge samt nedbryde eventuelle barrierer. Aktivitetsrække: 12 årlige workshops omkring arbejdsmarkedsrelaterede emner Workshops på folkeskolerne om fritidsjob 4 workshops årligt til forældre med børn der ønsker et fritidsjob 8 virksomhedsbesøg Årlig kortlægning af relevante fritids- og studiejobs i og omkring Vollsmose Åben rådgivning på Vollsmose Bibliotek Åben rådgivning på Camp U I aktiviteten sættes der fokus på den unges positive ressourcer og hvilke forhindringer, den unge føler, er til stede i jobsøgningen. Hvert vejledningsforløb tilrettelægges på baggrund af den unges individuelle profil. Fritids- og studiejobrådgivningen har typisk faste åbningstider i Vollsmose Bibliotek, I Camp U, ved Boldklubben B 1909 erne, på de lokale skoler i de store pauser og i beboerhusene på turnus. Aktiviteten har desuden Facebook-siden Vollsmoses Fritidsjobrådgivning. Her foregår meget af kommunikationen med de unge. Relevante stillingsopslag lægges ud på siden. De unge kan også herigennem stille spørgsmål og sende ansøgninger til vejlederne og kommunikere med hinanden indbyrdes. En indsats på dette område opleves som yderst relevant, da cirka 12 procent af Vollsmoses samlede befolkning er mellem 13 og 18 år. Samtidig har blot 24 procent af de unge i området et fritidsjob til sammenligning med cirka 60 procent på landsplan. Der er således et potentiale her, da unge med erhvervserfaring i højere grad gennemfører en ungdomsuddannelse, ligesom muligheden for at komme i job som voksen er langt højere. Blandt nydanskere er chancen for at komme i job senere i livet mere end fordoblet, hvis man 54/84

57 08. DELAFTALE: UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE har haft et fritidsjob. Formål: Det primære formål er højere uddannelsesniveau og flere i arbejde. Delformålet er, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, at flere unge kommer i beskæftigelse, og at færre unge modtager uddannelseshjælp. Målgruppe(r): Målgruppen er unge over 13 år, der bor i Vollsmose Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Minimum 200 unge modtager på årsbasis fritids- eller studiejobrådgivning Minimum 50 af disse unge får et fritidsjob Indsatsen betyder, at den unge er blevet mere motiveret for at få og bevare et fritids- eller studiejob. Datakilde: Egne leverancer og målinger Egne leverancer og målinger Lokale registreringer og målinger Organisering, ansvar og rollefordeling: Organisering Aktiviteten er organisatorisk placeret under indsatsområdet Uddannelse og Beskæftigelse, hvor en følgegruppe bestående af kommunale ledere på området følger og afstemmer behovene i de enkelte aktiviteter. Se venligst organisationsdiagram. Ansvarsfordeling Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos Vollsmose Sekretariatets sekretariatschef, mens den daglige koordinering af samarbejdet og aktiviteter ligger hos afdelingslederen. Rollefordeling De unge henvender sig selv til fritids- og studiejobrådgivningen via sociale medier, telefon eller når rådgiverne er tilstede på biblioteket, på de lokale folkeskoler eller andre steder i området, hvor de unge færdes. Der etableres samarbejde med lokale skoler, UUO og relevante arbejdspladser. Medarbejderressourcer Det forventes, at der i aktiviteten vil være følgende medarbejderressourcer i spil: 1/5 boligsocial medarbejder med ledelsesansvar. 55/84

58 08. DELAFTALE: UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE 1/1 boligsocial medarbejder med rådgivningsfunktioner Forankring: Den lokale forankring af aktiviteten sikres af delaftalens følgegruppe, der på årlig basis drøfter aktivitetens relevans og effekt. Således sikres det, at den boligsociale indsats agilt og kontinuerligt forbliver et supplement til normaldriften uanset i hvilken retning den bevæger sig. 56/84

59 08. DELAFTALE: UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Aktivitetsnavn: AKTIVITET: ØKONOMISK UNGERÅDGIVNING Økonomisk ungerådgivning Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Aktiviteten består i, at skoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning, de sociale myndigheder eller andre aktører henviser den unge til ungerådgiveren, som selv aktivt opsøger den unge. En ung kan også selv henvende sig til ungerådgivningen. Den unge oplever herefter et forløb, som i form og indhold minder om et mentorforløb med fokus på hjælp til selvhjælp. Forløbet er individuelt og kan indeholde fx hjemmebesøg. Forløbet tager udgangspunkt i den metodik, vi arbejder med i Vollsmose Sekretariatet hjælp til selvhjælp med afsæt i den unge selv, og den plan som den unge og rådgiveren sammen lægger. Aktivitetsrække Rådgivende samtaler Rådgivende forløb Budgetlægning Hjælp til NEMID Åben vejledning på bibliotek Åben vejledning på Camp U Kontinuerlig opsøgende kontakt til samarbejdsparter Kontinuerligt opsøgende dialog med målgruppen En ny rapport fra Forbrugerrådet Tænk og Trygfonden: Ungdomsliv på kredit Gældsproblemer i forbrugersamfundet 2015, oplister en række faktorer, der øger risikoen for at komme i gæld. Blandt disse er et manglende netværk eller en social buffer, der kan støtte og rådgive i forbindelse med vigtige økonomiske beslutninger, psykologiske udfordringer fx i form af psykisk sårbarhed og hertil social udsathed fx afledt af vanskelige opvækstbetingelser og begrænsede socioøkonomiske ressourcer. I Vollsmose er ca. 25 procent af befolkningen mellem 15 og 30 år. De vokser op i en sammenhæng, hvor en stor del af de voksne har et lavt uddannelsesniveau, ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet og lav indkomst. For de unge betyder det, at de almindelige problemstillinger omkring beskæftigelse, uddannelse, økonomi og fremtidsplaner generelt er mere udtalte end ellers. Problemer med gæld og økonomisk uføre eller økonomisk usikkerhed er ofte medvirkende til at fjerne fokus eller motivation fra uddannelsesstart og lignende. En økonomisk ungerådgivning kan hjælpe den unge med at forsøge at skabe overblik over økonomien såvel som de videre skridt, der kræves for at sikre en stabil livssituation, hvor den unge kan koncentrere sig om uddannelse og beskæftigelse. De hidtidige erfaringer med en ungerådgivning i Vollsmose viser, at de typiske udfordringer handler om at hindre udsættelse af lejemål, fogedsager, andre økonomiske problemer og håndtering af digitalisering. Det er derfor i høj grad disse problematikker, der adresseres i 57/84

60 08. DELAFTALE: UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE aktiviteten. Formål: Det primære formål er højere uddannelsesniveau og flere i beskæftigelse. Delformålet er, at flere unge starter på en uddannelse efter 9. eller 10. klasse, samt at flere unge kommer i beskæftigelse. Målgruppe(r): Målgruppen er unge mellem 15 og 30 år, som befinder sig i en bekymrende eller uhensigtsmæssig situation i forhold til skole, uddannelse og beskæftigelse. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Minimum 35 unge modtager årligt rådgivning Minimum 15 af disse unge har på årsbasis ikke længere brug for særlig støtte efter endt rådgivning Datakilde: Lokale registreringer og målinger Lokale registreringer og målinger Den unge oplever sig styrket i forhold til at optage dialog med sagsbehandlere, kreditorer eller lignende Lokale registreringer og målinger Organisering, ansvar og rollefordeling: Organisering Aktiviteten er organisatorisk placeret under indsatsområdet Uddannelse og Beskæftigelse, hvor en følgegruppe bestående af kommunale ledere på området følger og afstemmer behovene i de enkelte aktiviteter. Se venligst organisationsdiagram. Ansvarsfordeling Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos Vollsmose Sekretariatets sekretariatschef, mens den daglige koordinering af samarbejdet og aktiviteter ligger hos afdelingslederen. Rollefordeling Skoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Socialcentret eller andre aktører henviser den unge til ungerådgiveren, som selv aktivt opsøger den unge. En ung kan også selv henvende sig til ungerådgivningen. Medarbejderressourcer Det forventes, at der i aktiviteten vil være følgende medarbejderressourcer i spil: 58/84

61 08. DELAFTALE: UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE 1/5 boligsocial medarbejder med ledelsesansvar. 1/2 boligsocial medarbejder med rådgivningsfunktioner Forankring: Den lokale forankring af aktiviteten sikres af delaftalens følgegruppe, der på årlig basis drøfter aktivitetens relevans og effekt. Således sikres det, at den boligsociale indsats agilt og kontinuerligt forbliver et supplement til normaldriften uanset i hvilken retning den bevæger sig. 59/84

62 08. DELAFTALE: UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Aktivitetsnavn: AKTIVITET: ERHVERVSMENTOR FOR UNGE Erhvervsmentor for unge Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Aktiviteten Erhvervsmentor for unge består af personlige mentorordninger for beboere imellem 15 og 30 år og er et supplement til de almindelige uddannelses-, beskæftigelses- og iværksættertilbud. Mentorordningen egner sig specielt godt til uddannelsesparate og jobparate unge i alderen år eller unge, som skal have afklaret deres parathed og videre vej. De unge kan enten være på udkig efter en uddannelse, fritidsjob, læreplads/praktikplads eller fuldtidsjob. En mentor kan hjælpe dem med at skrive jobansøgning, bidrage med relevant viden om en bestemt branche eller generelt skabe afklaring for den unge omkring spørgsmål vedrørende arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessteder. Den unge får tilbudt en frivillig, personlig og fortrolig mentorrådgivning, som er et supplement til det eksisterende system. Den unge og mentor finder sammen ud af, hvordan et forløb skal se ud, og hvilke faktorer, de vil arbejde med. I udgangspunktet afsluttes et forløb, når beboeren oplever sig i stand til at handle på de muligheder, vedkommende har. Aktivitetsrække Rådgivende samtaler Motiverende samtaler i forhold motivation/fastholdelse på uddannelsessted Besøg på uddannelsessted 2 årlige brandkadetforløb (ca brandkadetter) Etablering af virksomhedspraktikker Virksomhedsbesøg Besøg på uddannelsessteder Etablering af snusepraktik Opsøgende kontakt til samarbejdsparter/virksomheder Opsøgende dialog med målgruppen I aktiviteten etableres mulighed for at etablere konkrete tilbud til den unge som enten Brandkadet eller i en form for praktikforløb på en lokal byggeplads, igennem initiativet Byg til Vækst. Byg til Vækst har fokus på at skabe forbindelse mellem ledige med interesse i uddannelse og beskæftigelse inden for byggeri og virksomheder i branchen, og er omdrejningspunktet for et samarbejde mellem entreprenører tilknyttet renovering i området eller som en del af infrastrukturplanen for Vollsmose. Et forløb som brandkadet eller arbejdsmand på en byggeplads kan styrke selvtilliden og genetablere en manglende tro på egne ressourcer. Det kan også give lyst og engagement, fordi de gennem en dagligdag på en arbejdsplads med opgaver og kolleger oplever mening, og at deres egen indsats gør en forskel. Her bliver de unge en del af et fællesskab, og her får de 60/84

63 08. DELAFTALE: UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE prøvet sig selv af i en praktisk sammenhæng. På den måde oplever de konkret, om et brancheområde er noget for dem, og de kan finde motivation til at uddanne sig, fordi det bliver synligt, hvilket job der kan være i den anden ende af et uddannelsesforløb. Formål: Det primære formål er højere uddannelsesniveau og flere i arbejde. Delformålet er, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, at flere unge kommer i beskæftigelse, og at færre unge modtager uddannelseshjælp. Målgruppe(r): Målgruppen er unge i alderen år. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Datakilde: Minimum 40 unge deltager årligt i et forløb eller en individuel, erhvervsrettet indsats. Egne leverancer og målinger Minimum 20 unge påbegynder årligt enten job eller uddannelse. Egne leverancer og målinger Minimum 15 unge føler sig styrket i forhold til at varetage et job eller en uddannelse. Egne leverancer og målinger Organisering, ansvar og rollefordeling: Organisering Aktiviteten er organisatorisk placeret under indsatsområdet Uddannelse og Beskæftigelse, hvor en følgegruppe bestående af kommunale ledere på området følger og afstemmer behovene i de enkelte aktiviteter. Se venligst organisationsdiagram. Ansvarsfordeling Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos Vollsmose Sekretariatets sekretariatschef, mens den daglige koordinering af samarbejdet og aktiviteter ligger hos afdelingslederen. Rollefordeling De unge henvises af beskæftigelsesområdet eller UUO. Vollsmose Sekretariatet etablerer samarbejde med relevante parter, som Byg til vækst, Beredskab Fyn mv. i forbindelse med de enkelte projekter. Medarbejderressourcer Det forventes, at der i aktiviteten vil være følgende medarbejderressourcer i spil: 1/5 boligsocial medarbejder med ledelsesansvar. 1/1 boligsocial medarbejder med rådgiver- og mentorfunktioner 61/84

64 08. DELAFTALE: UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Forankring: Den lokale forankring af aktiviteten sikres af delaftalens følgegruppe, der på årlig basis drøfter aktivitetens relevans og effekt. Således sikres det, at den boligsociale indsats agilt og kontinuerligt forbliver et supplement til normaldriften uanset i hvilken retning den bevæger sig. 62/84

65 08. DELAFTALE: UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Aktivitetsnavn: AKTIVITET: BROBYGGERMENTOR FOR UNGE Brobyggermentor for unge Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Aktiviteten Brobyggermentor for unge er en indsats for unge, som er sårbare i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelsen, eller som modtager uddannelseshjælp. Brobyggermentoren er en gennemgående voksen, der støtter den unges generelle motivation samt sociale og personlige kompetencer med henblik på en god start på uddannelse. Aktivitetsrække Rådgivende samtaler Motiverende samtaler i forhold til motivation/fastholdelse på uddannelsessted Besøg på uddannelsessted Opsøgende kontakt til samarbejdsparter/virksomheder Opsøgende dialog med målgruppen Skoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning, de sociale myndigheder eller andre aktører henviser den unge til brobyggermentoren, som selv aktivt opsøger den unge. En ung kan også selv henvende sig til brobyggermentoren. Den unge oplever herefter et forløb, som i form og indhold minder om et mentorforløb med fokus på hjælp til selvhjælp. Forløbet er individuelt og kan indeholde fx hjemmebesøg, telefonopringninger eller besøg på uddannelsessteder. Forløbet tager udgangspunkt i hjælp til selvhjælp med afsæt i den unge selv og den plan, som ung og mentor sammen lægger. Formål: Hovedformålet er højere uddannelsesniveau og flere i beskæftigelse. Delformålet er, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, at flere unge kommer i beskæftigelse, og at færre unge modtager uddannelseshjælp. Målgruppe(r): Unge som er sårbare i forhold til start på uddannelse. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Minimum 40 unge deltager årligt i et brobygningsforløb Datakilde: Egne leverancer og målinger 63/84

66 08. DELAFTALE: UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Minimum 30 unge fastholdes efter et år i ungdomsuddannelse Egne leverancer og målinger Den unge oplever en vedvarende motivation i forhold til at forblive på uddannelsen Egne leverancer og målinger Organisering, ansvar og rollefordeling: Organisering Aktiviteten er organisatorisk placeret under indsatsområdet Uddannelse og Beskæftigelse, hvor en følgegruppe bestående af kommunale ledere på området følger og afstemmer behovene i de enkelte aktiviteter. Se venligst organisationsdiagram. Ansvarsfordeling Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos Vollsmose Sekretariatets sekretariatschef, mens den daglige koordinering af samarbejdet og aktiviteter ligger hos afdelingslederen. Rollefordeling Folkeskoler og uddannelsesinstitutioner henviser den unge til et forløb hos Vollsmose Sekretariatet. Medarbejderressourcer Det forventes, at der i aktiviteten vil være følgende medarbejderressourcer i spil: 1/5 boligsocial medarbejder med ledelsesansvar. 1/1 boligsocial medarbejder med mentorfunktioner Forankring: Den lokale forankring af aktiviteten sikres af delaftalens følgegruppe, der på årlig basis drøfter aktivitetens relevans og effekt. Således sikres det, at den boligsociale indsats agilt og kontinuerligt forbliver et supplement til normaldriften uanset i hvilken retning den bevæger sig. 64/84

67 08. DELAFTALE: UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Aktivitetsnavn: AKTIVITET: BESKÆFTIGELSESMENTOR FOR VOKSNE I VOLLSMOSE Beskæftigelsesmentor for voksne i Vollsmose Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Beskæftigelsesmentoren for voksne i Vollsmose har som mål at flytte beboerne i retning af enten uddannelse eller beskæftigelse. Ledigheden i Vollsmose er væsentligt højere end på landsplan, idet 62,9 procent af den voksne befolkning i Vollsmose står uden for arbejdsmarkedet. Ud af disse har over 18% været ledige i over 5 år og hele 20% været ledige i over 10 år. Skal flere i Vollsmose i job, handler det i første gang om, at de, der ikke er jobparate, bliver jobparate. Aktiviteten er et supplement til den kommunale indsats i området og går ud på, at ledige i jobog uddannelsesvejledningerne vil blive mødt af en mentor, der tager sig tid til at høre deres historie og fx kan hjælpe dem med at forstå rudekuverterne fra det offentlige eller finde rundt i systemet. Den tilgang løser nogle meget konkrete problemer, der står i vejen for at kunne fokusere på job- eller uddannelsessøgning. Samtidig skaber den en gensidig forståelse og tillid mellem den ledige og mentoren, som er er et vigtigt afsæt for at kunne hjælpe den ledige. Undervejs i forløbet vil der blive arbejdet med at samle de ledige i mindre netværksgrupper, hvor man i tre måneders intervaller vil blive introduceret for generel viden om arbejdsmarkedet, virksomhedsbesøg og uddannelsessystemet, der kan kobles til den individuelle rådgivning. Aktivitetsrække Etablering af 4 årlige beskæftigelsesrettede forløb Rådgivende samtaler Samtaler vedr. CV og kompetencer Besøg på uddannelsessteder Besøg hos virksomheder Etablering af snusepraktikker i samarbejde med virksomheder Etablering af virksomhedspraktikker i samarbejde med virksomheder Etablering af løntilskud i samarbejde med sagsbehandler Beskæftigelsesmentoren vurderer hver enkelte lediges situation og de eventuelle problemer, der skal løses, inden vedkommende kan komme i job. Samtidig tilbydes hjælp til bl.a. job- og uddannelsessøgning samt generel introduktion til det danske arbejdsmarked og de forventninger, man mødes med på en arbejdsplads. Formål: Højere uddannelsesniveau og flere i arbejde. Delformålet er, at flere voksne kommer i beskæftigelse, og at færre voksne modtager kontanthjælp. 65/84

68 08. DELAFTALE: UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Målgruppe(r): Over 30-årige der står uden for beskæftigelse Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Datakilde: 40 deltager årligt i et rådgivningsforløb Egne leverancer og målinger Minimum 10 beboere årligt modtager ikke længere kontanthjælp. Egne leverancer og målinger 75% af beboerne i indsatsen vurderer selv, at de er kommet tættere på arbejdsmarkedet Egne leverancer og målinger Organisering, ansvar og rollefordeling: Organisering Aktiviteten er organisatorisk placeret under indsatsområdet Uddannelse og Beskæftigelse, hvor en følgegruppe bestående af kommunale ledere på området, følger og afstemmer behovene i de enkelte aktiviteter. Se venligst organisationsdiagram. Ansvarsfordeling Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos sekretariatschefen, mens den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos afdelingsledelsen i Vollsmose Sekretariatet. Rollefordeling Det er jobcentret, der henviser den enkelte beboer til aktiviteten, hvorefter den boligsociale medarbejder i aktiviteten kontakter beboeren med henblik på at starte et forløb. Det er ligeledes den boligsociale medarbejder og beboeren, der sammen beslutter, når forløbet skal ophøre. Medarbejderressourcer Det forventes, at der i aktiviteten vil være følgende medarbejderressourcer i spil: 1/1 boligsocial medarbejder med ledelsesansvar. 1/2 boligsocial medarbejder med mentorfunktioner Forankring: Den lokale forankring af aktiviteten sikres af delaftalens følgegruppe, der på årlig basis drøfter aktivitetens relevans og effekt. Således sikres det, at den boligsociale indsats agilt og kontinuerligt forbliver et supplement til normaldriften uanset i hvilken retning den bevæger sig. 66/84

69 09. DELAFTALE: FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Helhedsplanen for Vollsmose Aftalens parter: Finn Etzerodt, børne- og ungechef, Børn- og Ungeforvaltningen Peter Johansen, sundheds- og forebyggelsesleder, Børn- og Ungeforvaltningen Jane Findahl, chef for uddannelse, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Nanna Muusmann, sekretariatschef, Vollsmose Sekretariatet Problemkompleks for indsatsområdet: Vollsmose har en høj andel af børn og unge sammenlignet med resten af Odense. Børn og unge, der vokser op i Vollsmose er præget af, at mange voksne i bydelen har lav indkomst, ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og generelt et lavere uddannelsesniveau. Samfundet står i dag med den udfordring, at omkring syv procent af en årgang forlader folkeskolen uden 9. klasses afgangsprøve, og at knap en femtedel af en ungdomsårgang som 25-årige står uden en ungdomsuddannelse blandt disse er en klar overvægt af børn fra socialt svage familier og børn af anden etnisk herkomst. (KL og Undervisningsministeriet, 2014) Familier, som er ramt af udsathed og fx har et lavt uddannelsesniveau, ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og lav indkomst, er ofte også kendetegnet ved en række andre forhold såsom dårligere trivsel og sundhed, færre relationer, ringere forståelse af pligter og rettigheder i samfundet, utryghed ved samfundets forventninger og måske endda mistillid og mistro. Forældres ofte begrænsede forståelse af omverden og samspil med samme har indflydelse på børnenes opvækst. I takt med at barnet vokser, stiger kompleksiteten både for den unge og for familien. Der stilles store krav om deltagelse i skolens liv og senere i uddannelseslivet. Tidlig forebyggelse handler i høj grad om at forsøge at bryde den negative sociale arv på forskellige centrale tidspunkter i barnets liv, hvor forældrene har et særligt ansvar og en særlig støttende opgave. 67/84

70 09. DELAFTALE: FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet: Formål: Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar er primært: Højere uddannelsesniveau Flere i arbejde Styrket civilsamfund Til de tre hovedformål for indsatsområdet hører en række delformål: 1) Styrket samarbejde med forældre om forældreansvar og deltagelse i dagtilbud 2) Styrket samarbejde med forældre om lavere fravær og øget deltagelse i skolen 3) Færre børn- og ungesager 4) Højere karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: 1. Andelen af alle et- til to-årige i Vollsmose, som er i dagtilbud, skal stige fra 64,9 procent i 2014 til 80 procent i BL-tal: Børn i dagtilbud Til sammenligning var mellem 79,1 og 88,3 procent af de et- til toårige i hele Odense Kommune mellem 2010 og 2014 i dagtilbud. 2. Det fravær, som eleverne i Vollsmose inden for det seneste år i alt har haft, skal reduceres fra et gennemsnit på 17 dage ultimo 2015 til 13 dage medio Odense Kommunes monitoreringssystem: Ulovligt fravær Til sammenligning lå fraværet for hele Odense Kommune ultimo 2015 på et gennemsnit inden for det seneste år på 11,3 dage. 68/84

71 09. DELAFTALE: FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR 3. Den årlige andel af aktive børn- og ungesager* i Vollsmose skal reduceres fra et gennemsnit på 7,1 procent for 2014 til et gennemsnit på 6,0 procent eller derunder for Odense Kommunes monitoreringssystem: Børn- og ungesager Til sammenligning lå andelen af aktive børn- og ungesager i hele Odense Kommune for 2014 på et årsgennemsnit på 3,1 procent. *En aktiv børn- og ungesag er, når der inden for det seneste år på baggrund af en 50-undersøgelse er iværksat en konkret indsats for et barn eller en ung under 18 år, som medfører en udgift. 4. Karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve for elever med adresse i Vollsmose øges fra 4,81 for skoleåret 2014/2015 til 5,70 eller derover for skoleåret 2018/2019. Odense Kommune Datavarehuset: Karaktergennemsnit bundne prøver Styrelsen for IT og Læring Til sammenligning lå gennemsnittet for Odense Kommune på 6,9 for skoleåret 2014/2015. Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger: Trivsel i skolen (udviklingsforløb med børn og familier i tæt samspil med skolen) Familierådgivning om forældrerollen (rådgivning til familier med små børn, 0-6 år) Familierådgivning om forældrerollen (rådgivning til familier med skolebørn, 6-15 år) Uddannelsesorienteret familierådgivning (rådgivning til familier med store børn fra 7. klasse til godt i gang med ungdomsuddannelse) Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet: Aktiviteterne under Forebyggelse og forældreansvar er et supplement til skolernes, daginstitutionernes, dagplejernes og sundhedsplejens forældre- og familiekontakt. Aktiviteterne har en brobyggende funktion, da familier i en udsat position får tilbudt en rådgiver, som kan understøtte familien i samarbejdet med de institutioner, som deres børn er i og øge deres forståelse for rettigheder og pligter som forældre. For indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar etableres en følgegruppe på lederniveau. Følgegruppen består af ledere fra blandt andet dagplejen, daginstitutionerne og sundhedsplejen. Hvert år vurderer og koordinerer følgegruppen aktiviteterne samt drøfter erfaringer og resultater. I vedhæftede organisationsdiagram ses, hvorledes bestyrelse, 69/84

72 09. DELAFTALE: FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR sekretariat og de boligsociale aktiviteter organiseres og deres indbyrdes sammenhænge. Følgegruppen for indsatsområdet består af: Anna Vadgaard, skoleleder fra H. C. Andersen Skolen Allan Feldskou, skoleleder fra Abildgårdskolen Lissi Skodborg Jørgensen, teamleder for sundhedsplejen, Region Nord Anne Grethe Helmer-Hansen, dagplejeleder, Region Nord Aase Marie Jensen, leder af Institution Abildgård Brian Hansen, leder af Institution HCA Jens Peder Andersen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejleder Peter Johansen, sundheds- og forebyggelsesleder, Børn- og Ungeforvaltningen Afdelingsleder ved Vollsmose Sekretariatet Afdelingslederen er ansvarlig for følgegruppens betjening, og der afvikles minimum et årligt evalueringsmøde, som dog ikke erstatter den daglige koordinering af samarbejdet og aktiviteter. Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): Organisation Finansiering Landsbyggefonden Projektperioden: Samlet beløb inklusiv forlods udbetaling for juli, august og september mio mio. Lokal medfinansiering Projektperioden: Samlet beløb inklusiv forlods udbetaling for juli, august og september mio mio. Samlet budget for indsatsområdet Projektperioden: Samlet beløb inklusiv forlods udbetaling for juli, august og september mio mio. Konflikthåndtering og underretning: Opstår der uoverensstemmelse vedrørende realisering af det boligsociale arbejde i Vollsmose eller i partnerskabet, er Vollsmose Sekretariatets sekretariatschef ansvarlig for at adressere uoverensstemmelsen og skabe platform for håndtering af den. Parterne er gennem partnerskabsaftalen gensidigt ansvarlige for at løse problemstillinger omkring Vollsmose. Enhver uoverensstemmelse, som ikke kan løses gennem almindelig dialog og kræver en overodnet afgørelse, rejses for bestyrelsen, som får fremlagt situationens forskellige interesser og træffer beslutning på et nuanceret grundlag. 70/84

73 09. DELAFTALE: FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): På det årlige følgegruppemøde drøftes det, om en eventuel revision af aftalen kan komme på tale. Delaftalen gælder fra: Aftalen er gældende fra /84

74 09. DELAFTALE: FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR Aktivitetsnavn: AKTIVITET: TRIVSEL I SKOLEN (UDVIKLINGSFORLØB MED BØRN OG FAMILIER I TÆT SAMSPIL MED SKOLEN) Trivsel i skolen (udviklingsforløb med børn og familier i tæt samspil med skolen) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Aktiviteten indebærer forløb for børn og unge på skolen om forskellige emner relateret til trivsel. Udgangspunktet kunne for eksempel være et højt fravær eller manglende deltagelse i skolens fælleskaber. Skolen henviser eleven til et forløb på baggrund af en konkret problematik. Familien inddrages, hvor det vurderes at have en positiv virkning på problemstillingen. Den boligsociale medarbejder mødes med barnet og opstiller konkrete mål sammen med ham eller hende på baggrund af den problematik, som gav anledning til henvisningen. Det kan være mål om at være mere deltagende i undervisningen, at mindske fravær eller at komme i skole til tiden. Den boligsociale medarbejder samarbejder med lærerne for eksempel i forhold til at hjælpe eleven ind i fællesskaberne på skolen eller at inddrage forældrene. I samarbejde med skolen vurderes, hvordan forældrene gøres bekendt med og inddrages i den boligsociale medarbejders forløb med eleverne. Kernen i forløbene er samtaler med eleven. Samtalerne er et supplement til det, som sker omkring barnet/den unge i skole, klub og andre steder i det almene system. Samtalerne skal alene understøtte den enkelte i at være bedre i stand til at drage nytte af de fællesskaber, som omgiver vedkommende. Den boligsociale medarbejder anvender forskellige metodikker baseret på en tankegang om hjælp-til-selvhjælp. Formålet med aktiviteten er at styrke barnet, så han eller hun selv kan klare for eksempel at komme i skole til tiden eller at deltage aktivt i timerne. Formål: Hovedformålet er styrket civilsamfund og højere uddannelsesniveau. Delformålet er lavere fravær og øget deltagelse i skolen samt højere karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve. Målgruppe(r): Børn og unge i skolealderen i Vollsmose. Målgruppen er alle børn og unge mellem 6 og 15 år, som skolen vurderer kan have gavn af aktiviteten. 72/84

75 09. DELAFTALE: FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Minimum 30 børn eller unge deltager årligt i et forløb omkring trivsel i skolen Datakilde: Egne leverancer og målinger Minimum 20 børn eller unge om året har efter endt forløb ikke længere brug for særlig støtte Egen registrering Barnet eller den unge vurderer at han/hun trives bedre i skolen og har opnået det, som i udgangspunktet var udfordringen for barnet/den unge. Egne registreringer og målinger Organisering, ansvar og rollefordeling: Organisering Aktiviteten er organisatorisk placeret under indsatsområdet Forebyggelse og Forældreansvar, hvor en følgegruppe bestående af kommunale ledere på området følger og afstemmer behovene i de enkelte aktiviteter. Se venligst organisationsdiagram. Ansvarsfordeling Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos sekretariatschefen, mens den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos afdelingsledelsen i Vollsmose Sekretariatet. Rollefordeling I forhold til rollefordelingen er den sådan, at det er skolen, der henviser den enkelte elev til aktiviteten, hvorefter den boligsociale medarbejder i aktiviteten kontakter eleven med henblik på at starte et forløb. Medarbejderressourcer Det forventes, at der i aktiviteten vil være følgende medarbejderressourcer i spil: 1/4 boligsocial medarbejder med ledelsesansvar. 1/1 boligsocial medarbejder med ungekompetencer Forankring: Den lokale forankring af aktiviteten sikres af delaftalens følgegruppe, der på årlig basis drøfter aktivitetens relevans og effekt. Således sikres det, at den boligsociale indsats agilt og kontinuerligt forbliver et supplement til normaldriften uanset i hvilken retning den bevæger sig. 73/84

76 09. DELAFTALE: FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR Aktivitetsnavn: AKTIVITET: FAMILIERÅDGIVNING OM FORÆLDREROLLEN (RÅDGIVNING TIL FAMILIER MED SMÅ BØRN, 0-6 ÅR) Familierådgivning om forældrerollen (rådgivning til familier med små børn, 0-6 år) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Aktiviteten tager udgangspunkt i familiernes ressourcer og sætter fokus på den vigtige forældrerolle. Aktiviteten er et supplement til forældresamarbejdet i daginstitutioner, dagpleje og sundhedspleje. Når institutionen oplever, at forældre har et ekstra behov for dialog om barnets opvækst og generelle forhold såsom tilbud til børnefamilier, rettigheder og pligter i forhold til barnet og samarbejdet om barnet, henvises der til familierådgiveren, som aktivt opsøger familien og tilbyder sin rådgivning. Rådgivningen handler om forældrerollen og tager afsæt i forældrenes interesser og ressourcer med udgangspunkt i hjælp til selvhjælp, så familien bliver bedst muligt i stand til at indgå i de mange fællesskaber, der er i forbindelse med et barns opvækst. Dagtilbud, sundhedspleje eller andre henviser familien til rådgiveren. Rådgiver og familie aftaler i fællesskab hvilke aspekter af forældrerollen og samarbejde, der især er behov for at tale om. Det kan handle om, hvad er sundhedspleje, hvad lærer mit barn i børnehave, hvorfor er forældremøder vigtige, hvad er et aktivt fritidsliv med et lille barn? Hvordan sørger man råd, når man som forældre er i tvivl? To gange om året oprettes et familiekursus, som tilrettelægges med aktuelle temaer og inkluderer en række familier, som kan nyde gavn af, at flere forældre deler deres erfaringer og spørgsmål inden for en række udvalgte temaer. Formål: Det primære formål er styrket civilsamfund og højere uddannelsesniveau. Delformålet er styrket samarbejde med forældre om forældreansvar og deltagelse i dagtilbud samt færre børn- og ungesager. Målgruppe(r): Målgruppen er familier med børn primært i alderen 0-6 år. Det er familier, som gennem sundhedsplejen, dagplejen, daginstitutionerne eller andre vurderes at kunne have gavn af særlig støtte i forhold til forældrerollen og samarbejdet med omverdenen omkring barnets opvækst. 74/84

77 09. DELAFTALE: FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Minimum 40 familier modtager årligt et frivilligt forløb med fokus på forældrerollen (0-6 år) for særlig støtte. Datakilde: Egne leverancer og målinger Efter forløbet vurderer mindst 20 familier om året, at de føler sig styrket i forældrerollen. Egne registreringer og målinger Familien føler sig bedre rustet til at håndtere den udfordring, der var grunden til at forløbet blev etableret. Egne registreringer og målinger Organisering, ansvar og rollefordeling: Organisering Aktiviteten er organisatorisk placeret under indsatsområdet Forebyggelse og Forældreansvar, hvor en følgegruppe bestående af kommunale ledere på området følger og afstemmer behovene i de enkelte aktiviteter. Se venligst organisationsdiagram. Ansvarsfordeling Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos sekretariatschefen, mens den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos afdelingsledelsen i Vollsmose Sekretariatet. Rollefordeling Det er sundhedsplejen, dagplejen eller daginstitutionen, der henviser forældrene til aktiviteten, hvorefter den boligsociale medarbejder kontakter forældrene med henblik på at starte et forløb. Medarbejderressourcer Det forventes, at der i aktiviteten vil være følgende medarbejderressourcer i spil: 1/4 boligsocial medarbejder med ledelsesansvar. 2/3 boligsocial medarbejder med rådgivende funktioner Forankring: Den lokale forankring af aktiviteten sikres af delaftalens følgegruppe, der på årlig basis drøfter aktivitetens relevans og effekt. Således sikres det, at den boligsociale indsats agilt og kontinuerligt forbliver et supplement til normaldriften uanset i hvilken retning den bevæger sig. 75/84

78 09. DELAFTALE: FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR Aktivitetsnavn: AKTIVITET: FAMILIERÅDGIVNING OM FORÆLDREROLLEN (RÅDGIVNING TIL FAMILIER MED SKOLEBØRN, 6-15 ÅR) Familierådgivning om forældrerollen (rådgivning til familier med skolebørn, 6-15 år) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Denne aktivitet er målrettet familier med børn i skolealderen. Det vil derfor ofte være skolen, som henviser familierne. Familierådgivningen kan handle om forældrenes tilgang til samarbejdet med skolen, deltagelse i skoleintra, forældremøder og lignende samt forældrenes opbakning til barnets skolegang i forhold til fremmøde, lektielæsning, at komme mæt i skole, at adressere eventuelle problemstillinger og lignende. Aktiviteten er et supplement til forældresamarbejdet i skolen. Når skolen oplever, at forældresamarbejdet kunne være bedre, eller forældrenes opbakning til barnets skolegang kunne være bedre, henvises til familierådgiveren, som aktivt opsøger familien og tilbyder rådgivning. To gange om året oprettes et familiekursus, som tilrettelægges med aktuelle temaer og inkluderer en række familier, som kan nyde gavn af, at flere forældre deler deres erfaringer og spørgsmål inden for en række udvalgte temaer. Formål: Hovedformålet er højere uddannelsesniveau og flere i arbejde. Delformålet er et styrket samarbejde med forældre om lavere fravær og øget deltagelse i skolen, højere karaktergennemsnit i 9. klasse og færre børn- og ungesager. Målgruppe(r): Målgruppen er familier med børn i skolealderen, som skolen vurderer kunne have gavn af særlig støtte i forhold til forældrerollen. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Minimum 40 af forældrene modtager årligt et forløb med en familierådgiver med fokus på forældrerollen (6-15 år). Datakilde: Egen leverance og måling Efter forløbet vurderer mindst 20 familier om året, at de føler sig styrket i forældrerollen. Egen leverance og måling Familien føler sig bedre rustet til at håndtere den udfordring, der var grunden til, at forløbet Egne registreringer og målinger 76/84

79 09. DELAFTALE: FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR blev etableret. Organisering, ansvar og rollefordeling: Organisering Aktiviteten er organisatorisk placeret under indsatsområdet Forebyggelse og Forældreansvar, hvor en følgegruppe bestående af kommunale ledere på området, følger og afstemmer behovene i de enkelte aktiviteter. Se venligst organisationsdiagram. Ansvarsfordeling Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos sekretariatschefen, mens den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos afdelingsledelsen i Vollsmose Sekretariatet. Rollefordeling I forhold til rollefordelingen er den sådan, at det er skolen, der henviser familien til rådgivningen, hvorefter den boligsociale medarbejder i aktiviteten kontakter familien med henblik på at starte et forløb. Medarbejderressourcer Det forventes, at der i aktiviteten vil være følgende medarbejderressourcer i spil: 1/4 boligsocial medarbejder med ledelsesansvar. 2/3 boligsocial medarbejder med rådgivende funktioner Forankring: Den lokale forankring af aktiviteten sikres af delaftalens følgegruppe, der på årlig basis drøfter aktivitetens relevans og effekt. Således sikres det, at den boligsociale indsats agilt og kontinuerligt forbliver et supplement til normaldriften uanset i hvilken retning den bevæger sig. 77/84

80 09. DELAFTALE: FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR Aktivitetsnavn: AKTIVITET: UDDANNELSESORIENTERET FAMILIERÅDGIVNING Uddannelsesorienteret familierådgivning (rådgivning til familier med store børn fra 7. klasse til (RÅDGIVNING TIL FAMILIER MED STORE BØRN FRA 7. KLASSE TIL GODT I GANG MED UNGDOMSUDDANNELSE) godt i gang med ungdomsuddannelse) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Unges skolegang og overgang til ungdomsuddannelse er i høj grad påvirket af forældrene og forståelsen i hjemmet for skolegang og uddannelsesmuligheder. For børn med vanskelige sociale og økonomiske vilkår er forældrenes opbakning naturligvis også af afgørende betydning. Den uddannelsesorienterede familierådgivning tager udgangspunkt i et udtalt behov blandt unge, skoler og uddannelsesinstitutioner for at styrke forældrenes ressourcer i retning af at give deres store børn den bedst mulige opbakning ved afslutningen af grundskolen og videre over i ungdomsuddannelse. Indsatsen er et supplement til skolernes forældresamarbejde og Ungdommens Uddannelsesvejlednings inddragelse af forældre. Når skolen eller vejledningen oplever, at en ung har brug for øget opmærksomhed hjemmefra, øget forståelse for sin situation og måske øget opbakning i det daglige, henvises til familierådgiveren, som aktivt opsøger familien og tilbyder rådgivning. Familierådgiveren opsøger familien og tilbyder individuel rådgivning om forældrerollen i forhold til barnets afslutning af grundskolen, uddannelsesvalg og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Rådgivningen foregår på hjemmebesøg, på skoler, i foreningssammenhænge eller andre steder, hvor forældrene gerne vil mødes. Der er mulighed for alt fra en enkelt samtale til et forløb over tid. Al rådgivning sker som supplement til og med henvisning tilbage til skolen, uddannelsesinstitutionen og uddannelsesvejledningen. To gange om året oprettes et familiekursus, som tilrettelægges med aktuelle temaer og inkluderer en række familier, som kan nyde gavn af, at flere forældre deler deres erfaringer og spørgsmål inden for en række udvalgte temaer. Formål: Det primære formål er højere uddannelsesniveau og flere i arbejde. Delformålet er styrket samarbejde med forældre om lavere fravær og øget deltagelse i skolen samt et højere karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve. Målgruppe(r): Indsatsens målgruppe er forældre med børn i klasse, 10. klasse og det første år på ungdomsuddannelserne. 78/84

81 09. DELAFTALE: FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Minimum 50 forældre modtager årligt rådgivning omkring forældrerollen Datakilde: Egne leverancer og målinger Minimum 30 forældre oplever årligt, at de ikke har brug for særlig støtte Egne registreringer og målinger Familien føler sig bedre rustet til at håndtere den udfordring, der var grunden til, at forløbet blev etableret. Egne registreringer og målinger Organisering, ansvar og rollefordeling: Organisering Aktiviteten er organisatorisk placeret under indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar, hvor en følgegruppe bestående af kommunale ledere på området følger og afstemmer behovene i de enkelte aktiviteter. Se venligst organisationsdiagram. Ansvarsfordeling Det overordnede ansvar for aktiviteten er placeret hos Vollsmose Sekretariatets sekretariatschef, mens den daglige koordinering af samarbejdet og aktiviteter ligger hos afdelingslederen. Rollefordeling Skoler, Ungdommens Uddannelsesvejleder eller andre aktører henviser den unge til familierådgiveren, som selv aktivt opsøger familien. Medarbejderressourcer Det forventes, at der i aktiviteten vil være følgende medarbejderressourcer i spil: 1/4 boligsocial medarbejder med ledelsesansvar. 2/3 boligsocial medarbejder med rådgivende funktioner Forankring: Den lokale forankring af aktiviteten sikres af delaftalens følgegruppe, der på årlig basis drøfter aktivitetens relevans og effekt. Således sikres det, at den boligsociale indsats agilt og kontinuerligt forbliver et supplement til normaldriften uanset i hvilken retning den bevæger sig. 79/84

82 10. BEREDSKABSPLAN Jf. regulativ om boligsocial indsats i udsatte almene boligafdelinger ( midlerne), 6, stk. 6 nr. 5 skal alle godkendte boligsociale helhedsplaner have udarbejdet en beredskabsplan. Planen skal være godkendt/underskrevet af de involverede parter og godkendt af Landsbyggefonden. Planen understøtter og er koordineret med Odense Kommunes øvrige beredskabsplaner (se venligst og bringes kun i anvendelse i det pågældende boligområde ved opståede situationer, som kræver, at der koordineres blandt samarbejdets parter og handles derefter. Generelt håndterer sekretariatschefen fra Vollsmose Sekretariatet al krisehåndtering og krisekommunikation i samarbejde med lederen af SSP Sekretariatet og i koordination med samarbejdets øvrige parter. Bemærk. Dette er en boligsocial helhedsplan og altså en plan, som primært udtrykker den boligsociale aktørs forpligtelser i en krisesituation samt naturligvis den gensidige forpligtelse til fælles koordinering i hensigtsmæssigt omfang. Det overordnede formål med Vollsmose Sekretariatets boligsociale beredskabsplan for Vollsmose er at kunne effektuere en sammenhængende og koordineret indsats i lokale krisesituationer. En krisesituation defineres i denne forbindelse som en situation, hvor lokale beboere og/eller institutioner, virksomheder samt foreninger påvirkes af uro såsom skyderi, ildspåsættelse, hærværk, overfald, slåskampe og anden voldsom uro. Det er også situationer, hvor der opstår uro omkring særlige begivenheder i bydelen, som vurderes kan afføde uhensigtsmæssige adfærd fra udsatte grupper. Øvrige formål med beredskabsplanen: At iværksætte den boligsocial beredskabsplan på foranledning af samarbejdets fælles anbefalinger, herunder primært anvisninger fra Politi og SSP. At forhåndsorientere samarbejdsparterne om enhver situation, der kræver fælles opmærksomhed At formidle korrekt og rettidig information til bydelens borgere, institutioner, virksomheder, foreninger og presse. At medvirke til at begrænse skade på bydelens omdømme til gene for de mange beboeres, som lever livet i fred og ro. At aktivere civile, lokale netværk, således beboerne aktivt kan medvirke til at skabe ro og en løsnings- og samarbejdsorienteret tilgang til problemet og dets eventuelle løsninger.. 80/84

83 10. BEREDSKABSPLAN Samarbejde om boligsocial beredskab som aktiveres på Politiets foranledning/når der er en politisag: Deltagerkreds: Chef for forebyggelse ved Fyns Politi SSP-Sekretariatet, sekretariatsleder Tommy Holst Chef for Center for Familier og Unge Odense Brandvæsen ved/beredskabschef Gerner Nielsen Vollsmose Sekretariatet, sekretariatschef Nanna Muusmann Samarbejde om boligsocial beredskab som aktiveres af enten SSP, kommune, boligorganisationer eller Vollsmose Sekretariatet/når der ikke er en politisag: Deltagerkreds: Børn- og ungeforvaltningen, konstitueret børne- og ungechef Finn Etzerodt SSP Sekretariatet, sekretariatsleder, Tommy Holst Center for Familier og Unge, chef. Vollsmose Sekretariatet, sekretariatschef Nanna Muusmann Det boligsociale beredskab som aktiveres på Politiets foranledning/når der er en politisag: Organisering: I deltagerkredsen afholdes 3-4 årlige sparringsmøder med løs dagsorden. Møderne indkaldes af Politiet. I krisesituationer følger parterne som udgangspunkt Politiets anvisninger og støtter op herom. Vollsmose Sekretariatets andel er det boligsociale beredskab, som består i at: Informere egen bestyrelse korrekt og rettidigt om situationen, mulige konsekvenser og mulige tiltag. Formidle korrekt og rettidig information til bydelens borgere, institutioner, virksomheder, foreninger og presse. Aktivere civile, lokale netværk, således beboerne aktivt kan medvirke til at skabe ro og en løsnings- og samarbejdsorienteret tilgang til problemet og dets eventuelle løsninger. Det boligsocial beredskab som aktiveres af enten SSP, kommune, boligorganisationer eller Vollsmose Sekretariatet/når der ikke er en politisag: Organisering: I deltagerkredsen afholdes 6 årlige sparringsmøder med løs dagsorden. Møderne indkaldes af Børne- og ungechefen. I krisesituationer aftaler parterne ad hoc via telefon og mail plan for videre handling og kommunikation. Vollsmose Sekretariatets andel i beredskabet er: At informere bestyrelsen korrekt og rettidigt om situationen, mulige konsekvenser og mulige tiltag. At formidle korrekt og rettidig information til bydelens borgere, institutioner, virksomheder, foreninger og presse. At aktivere civile, lokale netværk, således beboerne aktivt kan medvirke til at skabe ro og en løsnings- og samarbejdsorienteret tilgang til problemet og dets eventuelle løsninger. 81/84

84 10. BEREDSKABSPLAN Vollsmose Sekretariatets kompetencer og handlinger i krisesituationer: I tilfælde af en krisesituation, sikres det, at alle samarbejdsparter er alarmeret på normal vis. I koordination med samarbejdsparterne aktiveres den boligsociale beredskabsplan, som et understøttende redskab. I udgangspunktet iværksættes følgende handlinger: 1. En akut krisesituation er opstået, og situationen er bekræftet og koordineret i en eller begge beredskabsgrupper. 2. Sekretariatschef orienterer egen bestyrelse. 3. Sekretariatschefen og afdelingslederne træder sammen. De danner sammen et retvisende situationsbillede, skaffer tilstrækkelige informationer om krisen, herunder mediernes beskrivelse af forløbet og håndtere følsomme oplysninger. De sammensætter en beredskabsstab af medarbejdere, der kan udføre beredskabets handlinger. 4. Beredskabsstaben aktiverer de forskellige elementer i beredskabsplanen herunder lokal SMStjeneste, mobilisering af lokale ressourcepersoner, kontakten til myndigheder, kontakt til boligorganisation og afdeling mv. Sekretariatschefen har ansvaret for den boligsociale beredskabsplan og de handlinger, som udføres herunder. Krisekommunikation Under en krise opstår der typisk et pres for informationer fra medier, borgere, samarbejdspartnere og andre interessenter. Kommunikation med borgere og medier indebærer, at Vollsmose Sekretariatet informerer nøgternt om situationen og de potentielle risici og afledte konsekvenser heraf. Al information er i sådanne situationer koordineret med Politi og SSP. Formålet med at sikre korrekt og rettidig kommunikation er: At begrænse og afhjælpe eventuelle skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer, herunder akut opståede kriser i boligområdet. At begrænse skade på bydelens omdømme til gene for de mange beboeres, som lever livet i fred og ro. At give borgerne grundlag for at tage vare på deres egen situation og medvirke til at skabe ro og en løsnings- og samarbejdsorienteret tilgang til problemet og dets eventuelle løsninger. Sekretariatschefen har sammen med lederen af SSP Sekretariatet ansvaret for en nøgtern, korrekt og rettidig kommunikation. Krisehåndtering Krisehåndteringen består fra Vollsmose Sekretariatets side primært i at skabe en rolig, løsningsog samarbejdsorienteret dialog med det civile samfund, beboerne i bydelen. Arbejdsgangen er som følger: De medarbejdere, som har mulighed for at indgå i planen mødes i sekretariatet eller bidrager til opgaveløsningen hjemmefra alt efter aftale med ledelsen. Medarbejderne oplyses om situationen og får en af ledelsen defineret opgave og viden, som er afstemt med øvrige parter i beredskabet. Dette danner grundlag for medarbejdernes opsøgende kontakter og formidling i bydelen. 82/84

85 10. BEREDSKABSPLAN Såfremt det er relevant orienteres beboere og interessenter orienteres om situationen gennem sms system og telefonkæde. Såfremt det er relevant igangsætter medarbejderne ved Vollsmose Sekretariatet opsøgende kontakt til beboernetværket gennem telefon, sociale medier, mail og så videre. Målgruppe for den opsøgende henvendelse: De forskellige frivillige i boligsociale aktiviteter Borgerjournalister Unge som eksempelvis er tilknyttet, Fritidsjobrådgivning, rådgivningsforløb, mv. Familier og beboere som er til tilknyttet familierådgivning Beboere og samarbejdspartnere som er tilknyttet frivillige foreninger og råd Varmemestrene Vollsmose Torv og andre erhvervsdrivende Samarbejdspartnere i boligorganisationerne Vollsmose Sekretariatet går ud fra en til enhver tid opdateret liste over hvilke Medarbejdere, der kontakter de forskellige beboergrupper og samarbejdsrelationer. Dette betyder, at man på meget kort tid (ca. 4 timer, baseret på tidligere episoder, hvor den boligsociale beredskabsplanen har været iværksat) vil være i stand til at have kommunikeret et budskab meget bredt ud i bydelen, enten via personlig kontakt eller via sms eller sociale medier. Den aktuelle listen er vedlagt som bilag til beredskabsplanen. Den boligsociale håndtering af omverdenen: I tilfælde af en akut opstået krisesituation, træder Sekretariatschef og øvrig ledelse i Vollsmose Sekretariatet sammen, og på baggrund af de informationer, der er til rådighed via Politi, SSP kommune, øvrige myndigheder eller evt. beboerhenvendelser, vil der blive taget stilling til, hvilken information, der skal tilflyde beboerne og organisationerne i partnerskabet. Bestyrelsen orienteres i alle tilfælde. Ved iværksættelse af den boligsociale beredskabsplanen vil ledelsen have fokus på, at der kan være andre planer og hensyn, som kan have indflydelse på den akutte håndtering samt de endelige beslutninger. Ledelsen er forpligtet til at handle på foranledning af samarbejdsparterne og koordinere handlinger og kommunikation med disse. 83/84

86 11. BUDGET Overslagsbudget for boligsocial helhedsplan i Vollsmose (I hele tusinde kroner) Den fireårige planperiode Samle t budget for planperioden inklusiv tremåneders overgangsperiode En tremåneders overgangsperiode juli, august og september 2016 Samlede udgifter Projektperiode Samlede udgifter Projektperiode Samlede udgifter Projektperiode Tværgående administrationsudgifter Kontorhold Mødeforplejning IT og telefoni Bogføring, regnskab og revision Sum Tryghed og trivsel Husleje - el, vand, varme og rengøring Medarbejderresurser Kørsel Vollsmose medier Aktiviteter Sum Kriminalpræventiv indsats Husleje - el, vand, varme og rengøring Medarbejderresurser Aktiviteter - løses på tværs andre afdelinger Sum Uddannelse og beskæftigelse Husleje - el, vand, varme og rengøring Medarbejderresurser Kørsel Aktiviteter Sum Forebyggelse og forældreansvar Husleje - el, vand, varme og rengøring Medarbejderresurser K ørsel Aktiviteter Sum Naboskabsundersøgelser I alt Total Finansering af boligsocial helhedsplan i Vollsmose (I hele tusinde kroner) Den fireårige planperiode Samle t finansering for planperioden inklusiv tremåneders overgangsperiode En tremåneders overgangsperiode juli, august og september Landsbyggefonden 7 5% Boligorganisationerne (Civica og Fab) 1 2,5% /84 Odense Kommune 1 2,5% T otal

87 BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN VOLLSMOSE